You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Case</strong> 1 <strong>–</strong> <strong>Fritz</strong> <strong>Haber</strong><br />
Ud fra teksten af Daniel Charles er hændelsesforløbet opstillet med de vigtigste<br />
begivenheder og argumentationer er markeret med fed skrift. Disse begivenheder er<br />
udvalgt, fordi de senere i opgaven bruges i analysen af <strong>Fritz</strong> <strong>Haber</strong> og for at belyse<br />
hans karakter. Med mindre andet er angivet er alle facts udtaget fra (Tekstsamling,<br />
2008).<br />
1894: <strong>Haber</strong> bliver afvist fra militæret.<br />
1899: Fredskonferencen i Haag forbyder giftgasser som våben.<br />
1910: Bosch får i samarbejde med <strong>Haber</strong> <strong>Haber</strong>-Bosch processen til at køre så<br />
den kan udnyttes erhvervsmæssigt, og de sikrer sig patenter herpå. <strong>Haber</strong> havde<br />
tidligere patent på processen; kendt som <strong>Haber</strong>-processen.<br />
1914, aug.: 1. Verdenskrig starter og <strong>Haber</strong> melder sig til militæret. Der dannes<br />
”Råmateriale afdeling” i Krigsministeriet.<br />
1914, 4. okt.: Manifest underskrevet af <strong>Haber</strong> og mange berømte og anerkendte tyske<br />
personligheder trykkes i aviserne i Tyskland.<br />
1914, nov.: <strong>Haber</strong> bliver medlem af en business Club i Berlin kaldet ”The German<br />
1914 Society” sammen med mange andre magtfulde ansigter.<br />
1915, jan.: <strong>Haber</strong> får idéen om klorgasser. Idéen accepteres, og <strong>Haber</strong> sættes i<br />
spidsen for udviklingen a gasserne.<br />
1915, feb.: <strong>Haber</strong> samler en gruppe videnskabsfolk bl.a. James Franck, Gustav Hertz<br />
og Otto Hahn.<br />
1915, 22. apr.: Der er endelig favorable vindforhold og gasangrebet betragtes<br />
som en succes, selvom vinden drejer af og bærer det meste af gassen mod<br />
algierne mod øst. <strong>Haber</strong> vender hjem og hædres.<br />
1915, maj: Den første nitratfabrik er klar og kan producere 150t nitrat/dag. D. 1.-2.<br />
maj begår <strong>Haber</strong>s kone selvmord.<br />
1916: <strong>Haber</strong> instituttet sættes formelt under militær ledelse.<br />
1917: Sennepsgassen introduceres. <strong>Haber</strong> advarer mod brug af sennepsgassen<br />
med mindre krigen snart vil slutte, og han prøver at overtale til at slutte krigen<br />
så hurtigt som muligt.<br />
1918, slut sep.: krigen slutter.<br />
1918: <strong>Haber</strong> vinder Nobelprisen og får den tildelt i 1919. Han undgår dom for<br />
krigsforbrydelser
<strong>Case</strong> 2 <strong>–</strong> Jan Hendrik Schön<br />
1996: Schön bliver Ph. D. på Konstaz Universitet i Tyskland og blev umiddelbart<br />
derefter headhuntet til at arbejde for Bell Labs, et industrielt laboratorium under<br />
Lucent Technologies, der muligvis er verdens mest anerkendte.<br />
1996-2000: Schön udgiver i denne periode omkring 20 artikler vedrørende sit arbejde<br />
på Bell Labs (s.116).<br />
2000-2002: Schön udgiver i denne periode omkring 80 artikler, om sit arbejde på Bell<br />
Labs<br />
(p.118).<br />
2002, Apr:<br />
• Sohn fra Princeton modtager et anonymt tip fra kollegaer fra Bell Labs om<br />
duplikationen af data; Schön har brugt to identiske figurer (helt ned til<br />
figurernes støj) i to separate artikler, som er udgivet i henholdsvis Science og<br />
Nature.<br />
• Sohn kontakter tidsskrifterne og oplyser om duplikationen, tidsskrifterne<br />
kontakter Schön, som oplyser at han ved en fejl har sendt den forkerte figur til<br />
et af tidsskrifterne, og tilbyder at skrive en rettelse.<br />
• McEuen fra Cornell universitet opdager efterfølgende en tredje figur der er<br />
identisk med de to foregående figurer, og herefter skærpes mistanken i<br />
forskerverdenen mod Schön. Som resultat heraf indledes en mere m˚alrettet<br />
undersøgelse af Schöns arbejde.<br />
2002, Maj: Bell Labs nedsætter en komite til at undersøge de mistænkelige figurer der<br />
fremgår i J.H. Schöns artikler<br />
2002, Sep: Komiteen erklærer Jan Hendrik Schön for videnskabelig uredelig.
<strong>Case</strong> 3 <strong>–</strong> Ignacio Chapela<br />
1998 underskriver en samarbejdsaftale med virksomheden Novartis. Aftalen handler om at<br />
tildele 25 mill. dollars over 5 år til plate- og microbial biology (PMB) afdeling, men<br />
tilgengæld vil Novartis gerne have rettigheder til ca. en tredjedel af PMB's forskning samt<br />
resultater.<br />
1999, Chapela udfører en spørgeundersøgelse af hele fakultetets holdning til aftalen.<br />
Resultatet viste at 41% var tilhængere af aftalen men stadig var der mere end 50% der var<br />
imod. De mente at selve aftalen ville ødelægge Berkeleys forsknings forpligt for 'public<br />
interest'. 60% var bange for at der ville skabe problemer blandt forsker og andre<br />
videnskabsmænd når de skulle dele nye ideer indbyrdes.<br />
2000, blev der afholdte en høring af senatet hvor der var studerende, proffessorne og<br />
administratorer tilstede, for at undersøge nærmere på aftalen, og der blev det oplyst at selve<br />
proffessorne måtte ikke have adgang til Novartis data før de overhovedet har underskrevet på<br />
en fortrolighedskontrakt. Men her var senatet uenig da de bemærkede at dette kunne<br />
restrikterer offentlighedens 'adgang' til forskning. Aftalen blev derefter alligevel indgået.<br />
2 komiteer blev udformet til at udfærdige aftalen og den anden til at holde styr på penge.<br />
Det kom senere frem at medlemmer i pengekomiteen modtog penge under bordet.<br />
2001, Chapela og Quist udgiver artiklen i Nature<br />
2002, 2 artikler udgives som prøver at modbevise Chapelas artikel fra 2001. Pga det kritik<br />
Chapelas artikel får skriver Nature en note om at det er op til den enkelte at vurdere artiklen.<br />
For første gang nogensinde.<br />
2003, Chapela nægtes fastansættelse på Berkeley på trods af hans ansøgning kom igennem 2<br />
udvalg.<br />
2004, Berkeley-Novartis aftalen udløber<br />
2005, Chapela fastansættes.
<strong>Case</strong> 4 <strong>–</strong> Watson & Crick<br />
1946 O.T. Avery viser at arvelighedstræk kunne overføres mellem bakterier ved hjælp<br />
af oprenset DNA. I USA blev emnet taget op af Linus Pauling, mens Wilkins sad i<br />
England og undersøgte DNA’ets mysterium.<br />
Watson kom fra USA til England for at arbejde sammen med Crick på Cambridge.<br />
I 1950 lykkedes det Wilkins at oprense rene DNA fibre og i januar det efterfølgende<br />
år blev Franklin ansat ved King’s College i London, samme sted som Wilkins<br />
arbejdede. Hun fik opgaven at oprette en krystallografigruppe, som skulle lave<br />
billeder at det, de senere finder ud af er en dobbelt-helix, til at støtte i opklaringen af<br />
DNA’s struktur<br />
Allerede i november samme år var hun klar med sine første resultater, som hun<br />
fremlagde for alle, mens Watson der var til stede, ikke kunne se nogen grund til at<br />
høre efter.<br />
Watson gav allerede et par måneder efter i samarbejde med Crick med et bud, der ar<br />
forkert.<br />
Jan 1953: Pauling kommer med et forkert bud og får det endda udgivet. Watson fik<br />
set det før udgivelsen, han sagde ikke noget til nogen der samarbejdede med Pauling,<br />
da han mente det kunne give ham det forspring de havde brug for, for at finde<br />
strukturen først. Dette opnåede han også da han den 25. april sammen med Crick<br />
udgav deres artikel i Nature. Den blev fulgt af en artikel af Wilkins og en af Franklin.<br />
Ni år efter, i 1962, modtog Watson, Crick og Wilkins nobelprisen for deres opdagelse<br />
af DNA’s struktur<br />
Jan 1951; Franklin ansættes. Watson mente hun var Wilkins assistent, men<br />
virkeligheden var, at hun havde sin egen gruppe, som skulle samarbejde med Wilkins.<br />
Generelt virker det ikke som om hun har det godt på King’s College, og allerede 2 år<br />
efter, ved årsskiftet 1952-1953, søgte hun om at blive flyttet til Birkbech College<br />
hvortil hun blev overflyttet ved årsskiftet 1953-1954, efter kun 3 år på King’s<br />
College. Hendes frustration over at være på King’s College kan blandt andet ses i at<br />
hun ”overfalder” Watson, da han kom for at vise hende Pauling artikel i januar 1953.<br />
Efter at have forladt King’s College arbejdede Franklin på Birkbech indtil få uger<br />
inden hendes død i 1958, hvor hun dør at brystkræft.<br />
Watson udgav sin bog, The Double Helix, i 1968. Denne udgivelse svarede Anne<br />
Sayre på i 1975 med bogen Rosalind Franklin and DNA.
<strong>Case</strong> 5 <strong>–</strong> Kold fusion<br />
• 1982 - begynder fysikeren Steve Jones (Brigham Young University, Utah) at<br />
arbejde på kold fusion. (s. 301, sp.2 i ’Videnskabelig teori og etik’kompendiet)<br />
• 1984 - Martin Fleischmann og Stanley Pons, ansete elektrokemikere ved<br />
University of Utah, begynder arbejde med kold fusion. (s. 301, sp.1 i<br />
’Videnskabelig teori og etik’-kompendiet)<br />
• 1988, september <strong>–</strong> Jones bliver opmærksom på den anden gruppes eksistens,<br />
da Pons og Fleischmann sender en ansøgning om forskningsstøtte til<br />
Department of Energy, som videresender den til Jones til vurdering.<br />
Grupperne mødes efterfølgende, men kan ikke komme til enighed. (s. 301,<br />
sp.2 i ’Videnskabelig teori og etik’-kompendiet)<br />
• 1989, 6/3 <strong>–</strong> Grupperne bliver endelig enige om at sende deres respektive<br />
publikationer til Nature samtidig, på d. 24/3. (s. 295, sp.2 i ’Videnskabelig<br />
teori og etik’-kompendiet)<br />
• 1989, 11/3 <strong>–</strong> Pons og Fleischmann sender en artikel til Journal of<br />
Electroanalytical Chemistry, da de mener at Jones har brudt aftalen ved at<br />
sende et abstract til publikation før tid. (s. 295, sp.2 i ’Videnskabelig teori og<br />
etik’-kompendiet)<br />
• 1989, 23/3 - Pons og Fleischmanns pressemøde i Salt Lake City om kold<br />
fusion. Samme dag telefaxer Steve Jones sin artikel til Nature. (s. 298, sp.2 i<br />
’Videnskabelig teori og etik’-kompendiet)<br />
•<br />
Efter pressemødet følger en bølge af positive tilbagemeldinger fra hele verden <strong>–</strong> der<br />
rapporteres om eksperimentelle tegn på kold fusion fra forskergrupper<br />
Senere skifter stemningen og meldinger om eksperimentelle resultater der modstrider<br />
koldfusionsteorierne strømmer ind<br />
• 1989, maj <strong>–</strong> American Physical Society holder et møde i Baltimore, hvor<br />
fysikere fra hele Amerika opstiller en stor mængde resultater der modsiger<br />
Pons og Fleischmanns eksperimenter. (s. 300, sp.1 i ’Videnskabelig teori og<br />
etik’-kompendiet)<br />
• 1989, november <strong>–</strong> Department of Energy bliver rådet af et særligt udvalgt<br />
panel af videnskabsfolk til ikke at tildele økonomisk støtte til forskning i kold<br />
fusion. (s. 312, sp.1 i ’Videnskabelig teori og etik’-kompendiet)<br />
• 1990, marts <strong>–</strong> Michael H. Salamon publicerer artikel i Nature om forsøg<br />
udført med præcis samme udstyr og reagenser som Pons og Fleischmann,<br />
uden at opnå tegn på kold fusion. <strong>Fritz</strong> G. Will (National Cold Fusion<br />
Institute, Utah) foreslår at diskrepansen i resultater kan skyldes forskelle i<br />
luftfugtighed - et særlig klart eksempel på ”experimenters’ regress”. (s. 311,<br />
sp.2 i ’Videnskabelig teori og etik’-kompendiet)<br />
• 1990, juli <strong>–</strong> Pons og Fleischmann publicerer deres endelige artikel med deres<br />
endelige resultater. Næsten hele artiklen omhandler kalorimetri <strong>–</strong> detektion af<br />
neutron emission eller anden nuklear aktivitet nævnes ikke. (s. 308, sp.2 i<br />
’Videnskabelig teori og etik’-kompendiet)<br />
• 1991, juni <strong>–</strong> Utah National Cold Fusion Institute bliver lukket. (s. 308, sp.2 i<br />
’Videnskabelig teori og etik’-kompendiet)
Change language