Match 3 i jobcentrene – udvikling og tendenser - Cabi

Carsten Kjærgaard
Match 3 i jobcentrene
- udvikling og tendenser
Maj 2011

Match 3 i jobcentrene – udvikling og tendenser
Siden december 2009 og frem til februar 2011 er gruppen af kontanthjælpsmodtagere
længst fra arbejdsmarkedet vokset fra 15.958 til 24.858. Det er en vækst på 55 % i løbet
af 14 måneder.
Det betyder, at denne gruppe – som i jobcentrene kategoriseres som match 3, ”de midlertidigt
passive” – i dag udgør 21 % af alle kontanthjælpsmodtagerne. For et år siden udgjorde
de kun 14,5 %.
Tilsyneladende bliver der således flere og flere kontanthjælpsmodtagere, som af forskellige
grunde er langt fra arbejdsmarkedet, og som jobcentrene skønner, at de ikke umiddelbart
kan hjælpe ved at sætte en aktiv beskæftigelsesindsats i gang.
Udviklingen i de enkelte jobcentre er dog meget forskellig: Hovedparten følger landstendensen
og har dermed et stigende antal kontanthjælpsmodtagere i match 3. Et mindre
antal jobcentre bevæger sig den modsatte vej. Her falder antallet af match 3.
Dette notat kigger nærmere på udviklingen:
• Første afsnit beskriver intentionerne i match-kategoriseringen i jobcentrene.
• Andet afsnit opsummerer tallene vedrørende match-kategorisering i databasen
www.jobindsats.dk, som giver et kvantitativt overblik over jobcentrenes beskæftigelsesindsats.
• Tredje afsnit fokuserer på de konkrete tendenser i syv udvalgte jobcentrene.
• Fjerde afsnit indeholder en kort opsummering af de væsentligste problemstillinger
i forbindelse med matchningen af de svageste kontanthjælpsmodtagere i jobcentrene
• Femte afsnit indeholder afsluttende bemærkninger.
Matchkategorisering i jobcentrene omfatter i dag alle ydelsesgrupper. Men dette notat
zoomer kun ind på kontanthjælpsmodtagerne. Det vil sige, at notatet ikke analyserer
matchning af de øvrige ydelsesgrupper i jobcentrene – eksempelvis forsikrede ledige, sygedagpengemodtagere,
personer på ledighedsydelse, starthjælp, osv.
1) Matchmodellen og dens formål
I 2004 blev match-kategoriseringen indført i beskæftigelsessystemet. Formålet med matchkategoriseringen
var at få et overblik over gruppen af ledige og tilrettelægge den rette ind-
1

sats for hver enkelt gruppe. Hvor mange var umiddelbart parate til at arbejde, og hvor mange
havde behov for en – kort eller lang – indsats, før de igen var til rådighed for arbejdsmarkedet?
Fra 2004 til 2010 blev match-modellen kun brugt til at kategorisere forsikrede ledige og kontant-
og starthjælpsmodtagere, altså kun en del af alle ydelsesgrupper i jobcentrene. De blev
inddelt i fem matchgrupper, hvoraf de tre første blev vurderet til at være til rådighed for
arbejdsmarkedet, mens match 4 og 5 havde en række andre problemer ud over ledighed og
derfor ikke umiddelbart kunne påtage sig et arbejde.
Logikken i kategoriseringen var, at de ledige skulle ”op-matches” i takt med, at de blev mere
klar til at påtage sig et arbejde, eller ”ned-matches” hvis de bevægede sig i den anden retning
og fx havnede i misbrugsproblemer.
Modellen viste sig at være kompliceret. Det fremgik tydeligt af sammenligninger mellem
jobcentrene, at de – trods intentionerne om, at kategoriseringen skulle være så objektiv som
mulig – havde en meget forskellig praksis i vurderingen af, hvorvidt en borger eksempelvis
tilhørte match 5, match 4 eller match 3. Derfor gav match-modellen ikke noget særlig præcist
billede af, hvor langt de ledige var fra arbejdsmarkedet.
I 2009 gik Arbejdsmarkedsstyrelsen derfor i gang med udviklingen og afprøvningen af en ny
match-model, der skulle omfatte alle ydelsesgrupper i jobcentrene.
Den nye matchmodel adskilte sig først og fremmest fra den gamle ved, at borgerne nu skulle
inddeles i tre match-kategorier og ikke som hidtil i fem:
• Match 1: jobklare borgere, som umiddelbart er klar til at tage et job.
• Match 2: indsatsklare borgere, som er klar til et beskæftigelsesrettet forløb – fx et
vejlednings- og opkvalificeringsforløb, en virksomhedspraktik eller et løntilskudsjob.
• Match 3: midlertidigt passive borgere, som har omfattende problemer ud over ledighed
og endnu ikke kan eller skal indgå i et beskæftigelsesrettet forløb.
Intentionen var, at man med den nye model fik enkle og objektive kriterier for, om en borger
tilhører den ene, den anden eller den tredje gruppe. Dermed skulle match-modellen i princippet
give et eksakt billede af, hvor mange borgere der inden for tre måneder kunne være
selvforsørgende (match 1), hvor mange borgere, der var klar til en beskæftigelsesindsats
(match 2), og hvor mange borgere der på grund af problemer og lidelser hverken var job-
eller indsatsklare (match 3).
I vejledningen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til sagsbehandlerne i jobcentrene hedder det:
”Først og fremmest skal du vurdere, om borgeren er parat til at tage et arbejde, så vedkommende
kan være ude af systemet inden for tre måneder. Hvis ja, er borgeren jobklar og
skal i matchgruppe 1. Hvis borgeren ikke kan arbejde i det nævnte omfang, skal du vurdere,
om vedkommende kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud. Hvis ja,
er borgeren indsatsklar og skal i matchgruppe 2. Hvis nej, er borgeren midlertidigt passiv og
skal i matchgruppe 3”.
2

Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning understøttes af en lang række konkrete cases, der skal
illustrere for sagsbehandlerne, hvornår en borger er henholdsvis jobklar, indsatsklar eller
midlertidig passiv. Eksempelvis Ulla på 46 år, der vurderes som indsatsklar.
”Ulla har vekslet mellem arbejde og kontanthjælp de sidste fem år. Hun har 10. klasses afgangseksamen
samt EFG kontor. Hun har tidligere arbejdet en del år på kontor og har butikserfaring.
Hendes økonomi er kaotisk. Hun er alene med to børn, har et alkoholmisbrug og
et svagt netværk. Hun er p.t. i tilbud i et virksomhedscenter i detailhandlen. Hun har et stort
fravær.”
Denne og lignende cases skulle hjælpe sagsbehandlerne med at omsætte de overordnede
pejlemærker for match-kategoriseringen til en konkret praksis i dagligdagen, som gerne
skulle resultere i et ensartet billede på tværs af jobcentrene af, hvor mange borgere der er
henholdsvis jobklare, indsatsklare og midlertidigt passive.
Ambitionen var således at skabe et objektivt redskab, der ikke lod sagsbehandlerne i tvivl
om, hvorvidt de sad over for en match-1, match-2 eller match-3 borger. Derfor var det også
vigtigt i vejledningen at understrege, at matchningen ikke skulle afhænge af, hvorvidt jobcentret
rent faktisk havde et konkret tilbud til fx en borger i match-2 eller ej. En borger skal
placeres i match-2, hvis hun er klar til en beskæftigelsesindsats på grundlag af de redskaber,
der er i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, helt uafhængigt af, hvorvidt jobcentret rent
faktisk har et tilbud, som borgeren kan få nytte af at deltage i. Tilsvarende skal en borger
placeres i match 1, uafhængigt af konjunktur-situationen på arbejdsmarkedet. Hvis vedkommende
borger objektivt set kan blive selvforsørgende inden for tre måneder, tilhører han
match 1. Også selv om han aktuelt ikke kan finde et arbejde.
Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsens vejleding til jobcentrene er der tre klare fordele ved den
nye model:
1) Den er enkel: Den bygger på to spørgsmål: Er borgeren klar til at arbejde? Er borgeren
klar til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud?
2) Den er ensartet på tværs af ydelser. Det vil sige, at uafhængigt af hvilken ydelse borgeren
modtager, foretages der en matchning efter de samme principper. Det gør det lettere for
sagsbehandlerne.
3) Arbejdskraftspotentialet bliver synligt. Eftersom alle ydelsesgrupper i jobcentret kategoriseres
efter samme principper, gør den nye match-model det helt tydeligt, hvor mange der
kan bidrage på arbejdsmarkedet, og hvor mange der er klar til et beskæftigelsestilbud.
2) Den nye match-model i tal
I det følgende har vi alene kigget på udviklingen i match-kategoriseringen af kontanthjælpsmodtagere.
Vi fokuserer primært på udviklingen i match 3.
• Der er 118.208 kontanthjælpsmodtagere i Danmark (fuldtidspersoner, februar 2011,
www.jobindsats.dk)
• Heraf er 36.158 jobklare – match 1
• Heraf er 56.733 indsatsklare – match 2
• Heraf er 24.858 midlertidigt passive – match 3
3

• Desuden er der 459, som ikke er match-kategoriseret.
I december 2009 1
var der 109.548 kontanthjælpsmodtagere. I perioden frem til februar
2011 er der således sket en stigning på 8 %. Det er imidlertid en stigning, som er ujævnt
fordelt på de tre matchkategorier, som det fremgår af nedenstående tabel.
Udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere,
fordelt på matchkategorier, på landsplan
Alle kontanthjælpsmodtagere
Dec. 2009 Feb. 2011 Stigning/
fald i %
109.555 118.208 8 %
Match 1 37.712 36.158 -4 %
Match 2 54.888 56.733 3,5 %
Match 3 15.961 24.858 55 %
Tabel 1
I løbet af de seneste 14 måneder er der således sket et fald i antallet af match 1, en mindre
stigning i antallet af match 2 og en voldsom stigning på 55 % i antallet af match 3. Udviklingen
i match 3 er dermed markant anderledes end den generelle udvikling i antallet af kontanthjælpsmodtagere
på landsplan.
Sagt på en anden måde: Siden december 2009 er antallet af kontanthjælpsmodtagere vokset
med knap 9.000. Hele stigningen – og lidt til – er sket i match 3, mens match 1 og match
2 henholdsvis er faldet og steget en smule. I praksis er bevægelserne naturligvis mere komplekse:
Der er sket interne bevægelser mellem de enkelte matchgrupper. Men det overordnede
billede er klart.
Tendensen understøttes af udviklingen i det såkaldte matchflow, der viser kontanthjælpsmodtagernes
bevægelser mellem matchkategorierne: I hele 2010 har der været en nettoafgang
af kontanthjælpsmodtagere i såvel match 1 og match 2, mens der er en nettotilgang på
8.363 i match 3 i 2010.
Væksten i match 3 har ikke været jævn over de seneste 14 måneder. Fra december 2009 til
marts 10 ændrede antallet af kontanthjælpsmodtagere i match 3 (det gamle match 5) sig
næsten ikke, selv om det samlede antal kontanthjælpsmodtagere steg i perioden. Først efter
indførelsen af den nye match-kategorisering i april tog væksten i match 3 fart. Især i maj og
juni 2010 skete der en markant udvikling i takt med, at jobcentrene i praksis gik over til det
nye matchsystem. I nogle jobcentre skete der desuden en yderligere vækst i antallet af
match 3 omkring december 2010.
1 Tallene fra 2009 (da man stadig brugte den gamle match-model) er oversat til den nye model. Med
indførelsen af den nye matchkategorisering i april 2010 skete der nemlig som udgangspunkt en automatisk
flytning af match 1-3 fra det gamle system til match 1 i det nye, fra match 4 til match 2 og fra
match 5 til match 3. Men som det fremgår af dette notat, er der efterfølgende sket store forskydninger.
4

Udviklingen i antallet af match 3 fra december 2009 til februar 2011, på landsplan
12-2009 03-2010 04-2010 05-2010 06-2010 10-2010 11-2010 12-2010 02-2011
Alle kontanthjælpsmodtagere
109.546 115.221 114.626 115.162 115.582 112.911 115.587 116.287 118.208
Match 3
Tabel 2
15.958 16.329 16.007 18.736 21.213 23.853 23.679 24.001 24.858
Denne udvikling kommer også til udtryk i andelen af match 3 i forhold til det samlede antal
kontanthjælpsmodtagere. I december 2009 udgjorde match 3 på landsplan 14,6 % af alle
kontanthjælpsmodtagere. I februar 2011 var denne andel vokset til 21 %.
Den samme generelle udvikling kan ses i de enkelte jobcentre:
Udviklingen i match 3 (kontanthjælpsmodtagere) i jobcentrene
• I 81 ud af 91 jobcentre er der de seneste 14 måneder sket en stigning i af antallet af
kontanthjælpsmodtagere i match 3.
• Heraf er der 39 jobcentre, hvor antallet af match 3 blevet mere end fordoblet.
• Heraf er der 8 jobcentre, hvor der er sket mere end en 5-dobling af antallet af match
3. I et enkelt jobcenter er der tale om en 10-dobling.
• Kun i 10 jobcentre er antallet af match 3 faldet de seneste 14 måneder.
Et kig nogle år længere tilbage bekræfter, at stigningen i match 3 (match 5 før april 2010)
primært tager fart efter indførelsen af den nye match-kategorisering. Match-kategoriseringen
for kontanthjælpsmodtagere blev indført i 2004. Men de første par år kan ikke bruges til så
meget, fordi hovedparten ikke var matchet i starten. I perioden fra januar 2007 og tre år
frem steg antallet af match 5 (de nye match 3) kun med 9 %, mens antallet af match 4 (det
nye match 2) steg 28 %. Med indførelsen af den ny match-kategorisering vender tendensen.
Der kommer turbo på væksten i match 3, mens antallet i match 2 stort set er status quo.
Tendensen er således klar: Der bliver flere kontanthjælpsmodtagere både på landsplan og i
de enkelte jobcentre, som er ”midlertidigt passive”, og som jobcentrene ikke kan/skal give et
beskæftigelsesrettet tilbud.
Men hvad skyldes tendensen?
• Er det borgerne, der får flere og flere problemer, som indebærer, at jobcentrene ikke
kan give dem et beskæftigelsesrettet tilbud?
• Betyder den voksende ledighed, at der også bliver flere blandt de svageste kontanthjælpsmodtagere?
• Kunne man ikke snarere antage, at der bliver flere jobklare kontanthjælpsmodtagere
i takt med, at ledigheden vokser?
• Eller er der andre forhold, som har betydning for, hvordan fordelingen mellem borgerne
i match 1, 2 og 3 udvikler sig.
5

I det følgende har vi zoomet ind på udviklingen i enkelte jobcentre i perioden december 2009
til februar 2011. Denne periode er valgt for at sikre, at to væsentlige ændringer matchkategoriseringens
”historie” er med i vurderingen af udviklingen. Den første ændring er skiftet
i match-modellen i april 2010 fra fem til tre kategorier. Den anden ændring er indførelsen
af nye refusionsbestemmelser, der blev varslet i november 2010 og trådte i kraft i januar
2011.
Som udgangspunkt skulle ingen af de to ændringer have betydning for udviklingen i antallet
af match 3, eftersom matchningen er tænkt som en objektiv vurdering af, hvorvidt borgeren
er jobklar, indsatsklar eller midlertidig passiv. En sådan vurdering har som udgangspunkt
ikke noget med eksempelvis refusionsreglerne at gøre.
Alligevel kan der være grund til at dvæle lidt ved ændringerne, eftersom der tydeligvis er en
forbindelse i mange af jobcentrene.
Den første ændring først:
Da man i april 2010 ændrede matchmodellen, var meldingen til kommunerne, at alle match
5 skulle ommatches til match 3. Det var således en automatisk manøvre. Men indførelsen af
den nye match-model var samtidig en anledning til, at mange jobcentre gennemgik sagerne
én for én med de nye retningslinjer for øje. Resultatet var forskelligt i jobcentrene. I nogle
jobcentre førte det til et fald i antallet af match 3. I andre til en stigning.
Men mønsteret på landsplan var klart: I perioden april til juni 2010 steg antallet af match 3
fra 16.007 til 21.213 fuldtidspersoner. En stigning på 34 %. Samtidig var der en meget beskeden
stigning på under 1 % i det samlede antal kontanthjælpsmodtagere i den samme
periode.
Så i umiddelbar forlængelse af indførelsen af den nye matchkategorisering kom der markant
flere ”midlertidigt passive” kontanthjælpsmodtagere. Det understøttes af, at den månedlige
nettotilgang til match 3 steg fra 226 i april 2010 til 2.872 i maj 2010, altså lige efter indførelsen
af den nye match-model.
Den anden ændring kræver en lidt længere forklaring:
I november 2010 gennemførte folketinget en ændring i refusionsbestemmelserne på aktiveringsområdet.
Hidtil havde kommunerne fået den samme refusion på udgifterne til alle aktive
tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Således var det i refusionsmæssig forstand
ligegyldigt, om en kommune aktiverede de ledige i vejlednings- og opkvalificeringsforløb
(herunder kommunale aktiveringsprojekter), virksomhedspraktikker eller løntilskudsforløb.
Alle tilbud udløste 65 % i refusion. Beskæftigelsesministeren ønskede imidlertid at give jobcentrene
et øget incitament til at anvende virksomhedspraktik og løntilskudsforløb på ”rigtige”
private og offentlige virksomheder ud fra en formodning om, at disse redskaber var mere
effektive som springbræt til selvforsørgelse.
Derfor foreslog ministeren indførelsen af en differentieret refusion, som efterfølgende blev
vedtaget af Folketinget. Kort fortalt betyder den, at virksomhedspraktik og løntilskudsforløb
fremover udløser en refusion til kommunerne på 50 %, mens vejlednings- og opkvalificeringsforløb
kun udløser 30 %.
Det er stadig for tidligt at konkludere, hvordan denne ændring påvirker ”adfærdsmønsteret” i
jobcentrenes brug af aktiveringstilbud. Man må dog forvente, at det indebærer en kraftig
stigning i virksomhedspraktikker og løntilskudsforløb og et tilsvarende fald i antallet af vejle-
6

dings- og opkvalificeringsforløb. Men man kan endnu ikke sige noget om, hvorvidt det også
betyder, at de borgere, der ellers ville være blevet visiteret til et vejlednings- og opkvalificeringsforløb,
nu i stedet bliver tilbudt de mere virksomhedsrettede ordninger – virksomhedspraktik
eller løntilskud.
Mange kommuner har allerede meldt ud, at de ikke længere har råd til at opretholde de hidtidige
vejlednings- og opkvalificeringstilbud, der oftest er rettet mod de svageste grupper af
kontanthjælpsmodtagere.
Som udgangspunkt bør der ingen sammenhæng være mellem en kommunes faktiske tilbud
til de ledige og vurderingen af, hvorvidt den ledige skal kategoriseres i match 1, 2 eller 3.
Denne vurdering skal være helt uafhængig af kommunens tilbudsvifte.
Men de nye refusionsbestemmelser kombineret med kravet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
om rettidighed placerer mange kommuner i et dilemma:
Eksempelvis har en kontanthjælpsmodtager på over 30 år i match 1 og 2 efter en sammenhængende
periode på 9 måneder (for personer under 30 år er det allerede efter 13 uger) på
kontanthjælp ret og pligt til at påbegynde et aktivt tilbud. Når personen har afsluttet tilbuddet,
har vedkommende efter yderligere at have modtaget kontanthjælp i en sammenhængende
periode på seks måneder ret og pligt til et nyt tilbud.
Denne bestemmelse om rettidighed kombineret med de nye refusionsregler ser ud til at have
indflydelse på jobcentrenes matchkategorisering.
Og logikken er ikke vanskelig at forstå. Et scenarie kunne således være følgende:
En kontanthjælpsmodtager i grænselandet mellem ”indsatsklar” og ”midlertidigt passiv” var
indtil 1/1 2011 i et skræddersyet vejlednings- og opkvalificeringsforløb, der tog højde for
hans misbrugsproblemer, sociale angst, mødeustabilitet og periodiske hjemløshed. Eftersom
han jo var i et aktivt beskæftigelsestilbud – og dermed indsatsklar – blev han kategoriseret i
match 2. Kommunen blev ”belønnet” med 65 % i refusion, og kontanthjælpsmodtageren var
deltager i en indsats, som – måske – kunne bringe ham i retning af match 1 og selvforsørgelse
på et tidspunkt.
Men med de nye refusionsbestemmelser var der ikke længere økonomi til at opretholde et
sådant skræddersyet tilbud. Samtidig vurderede kommunen, at det var umuligt i stedet at
aktivere den hjemløse misbruger i praktik eller et løntilskudsforløb på en arbejdsplads. Dermed
ville man løbe ind i et problem med rettidigheden, hvis man fastholdt, at den pågældende
borger var match 2. Derfor flyttede man ham til match 3, hvor han definitorisk er
midlertidigt passiv og dermed ikke omfattet af rettidighedskravene.
Et sådant scenarie er stik imod intentionerne i den nye match-model. Men er det alligevel
det, som er sket i de enkelte jobcentre?
I de følgende har vi spurgt syv jobcentre om udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere
i match 3. Rundspørgen viser en række forskellige tendenser, som går i flere retninger, og
som hver især bygger på helt specifikke forhold.
7

3) Den nye match-model i praksis i jobcentrene
Indledningsvist kan man slå fast, at intentionerne om, at den nye match-model skulle skabe
ensartethed på tværs af landets kommuner, endnu ikke er slået igennem. På landsplan er
der således som nævnt 21 % af kontanthjælpsmodtagerne i match 3. Men dette tal dækker
over 4 % i Solrød og 35 % i Helsingør. De store forskelle kan ikke alene forklares med en
forskellig sammensætning af populationen af kontanthjælpsmodtagere og andre rammebetingelser
i jobcentrene.
Sorø Kommune
I Sorø kommune var 14 kontanthjælpsmodtagere ud af i alt 395 (svarende til 3,5 %) i match
3 i december 2009. Det tal er 10-doblet til 145 ud af 492 (svarende til 29 %) i februar 2011.
Stigningen fra juni til oktober 2010 (den periode hvor man kom til bunds i alle sager i forbindelse
med overgangen til den nye model) var især markant – fra 47 til 114 i match 3.
Det indlysende spørgsmål er: Er kontanthjælpsmodtagerne i Sorø Kommune blevet massivt
dårligere det seneste år?
Nej, siger jobcenterchef Kaare Petersen:
”Begreberne i den nye match-model er blevet langt klarere. Før matchede vi simpelthen for
optimistisk. Vores holdning dengang var, at selv den mindste arbejdsmarkedsparathed skulle
have en chance. Den nye match-kategorisering var en anledning til at gå mere systematisk
og realistisk til værks. Vi gennemførte uddannelsesforløb for alle vores sagsbehandlere, således
vi sikrede os en fælles tilgang. Og vi fik hjælp fra Beskæftigelsesregionen til at gennemgå
sagerne og lave den rigtige vurdering. Vi har slet ikke skelet til, hvilke konkrete tilbud vi
har på hylderne til de ledige. Jeg mener oprigtigt, at vi nu matcher så præcist som muligt i
henhold til det nye system, og at vi derigennem også kan sætte ind med de rette tilbud”.
Hjørring kommune
I den anden ende af landet, i Hjørring, har jobcentret gennemgået en noget anderledes udvikling.
I Hjørring var der i december 2009 133 kontanthjælpsmodtagere i match 3 (ca.13 % af alle).
Frem til juni 2010 steg dette tal markant til 298 fuldtidspersoner (29 % af kontanthjælpspopulationen).
Den mest markante stigning var efter indførelsen af den nye match i april. Efter
sommerferien 2010 styrtdykkede tallet imidlertid igen, og nu er det landet på 80 (svarende
til 7 % af alle kontanthjælpsmodtagere).
Udviklingen ser besynderlig ud, men ifølge teamleder Thomas Pugh er der en logisk forklaring:
”I første halvdel af 2010 var vi alt for usystematiske i vores matchning. Med den nye matchmodel
placerede vi nok alt for mange i match 3, fordi vi vurderede, at nogle af vores tidligere
match 4-personer ikke var klar til et tilbud, og at de derfor burde være midlertidigt passive.
Vi havde nok heller ikke det rigtige tilbud til dem. Desuden skete der en decideret fejl i systemet,
idet alle match 1-personer på barsel, blev kategoriseret som match 3. Det ene med
det andet førte til en markant stigning i antallet af match 3. Stigningen blev spottet af et par
8

konsulenter fra Beskæftigelsesregion Nord. De holdt en temadag for sagsbehandlerne i efteråret
2010, som efterfølgende medførte en opstramning og ensartning af matchningen. Samtidig
indførte vi et ledelsestilsyn i november-december 2010, hvor vi havde et markant fokus
på, at så mange som muligt skal i et aktivt tilbud. Vi vil ikke ”gemme” dem væk i match 3.
Det hænger sammen med det politiske signal i kommunen om, at vi også gerne vil tilbyde en
beskæftigelsesindsats til de svageste grupper. Vi har rent faktisk en del sygemeldte kontanthjælpsmodtagere
i match 2, som derfor ikke er i tilbud lige nu. Nogle af dem bliver vi måske
nødt til at flytte ned i 3, hvis de vedbliver med at være syge. Men udgangspunktet er, at vi
så vidt muligt giver et aktivt tilbud til de ledige. Derfor er der i dag så få i match 3 i Hjørring”.
Solrød Kommune
Solrød Kommune er en af de kommuner i landet, som har færrest kontanthjælpsmodtagere i
match 3. 10 ud af 230 kontanthjælpsmodtagere er i match 3. Det svarer til 4 % af alle kontanthjælpsmodtagere.
Tallet har været ret stabilt de seneste 14 måneder, hvor det kun har
svinget mellem 3 personer og 14 personer.
Solrød er ganske vist et smørhul med relativt få ledige i det hele taget. Der er ikke mange
almennyttige boliger. Og dermed er der heller ikke så mange ledige, der har råd til at bo i
kommunen.
Men det forklarer ikke den lave andel af match 3, der i øvrigt har ligget meget stabilt det
seneste år, uafhængigt af indførelsen af ny match-model og ændrede refusionsbestemmelser.
Jobcenterchef Carsten Schultz:
For et par år siden udviklede vi et projekttilbud, der kan rumme de svageste fra match 2.
Mange af vores kontanthjælpsmodtagere med særlige behov får meget ud af at deltage i det
projekt. Min personlige holdning er i øvrigt, at man skal passe på med at putte mennesker i
match 3. Det bliver let første skridt på vej mod førtidspension.
Når vi matcher her i kommunen, skeler vi ikke til økonomien. Vi følger vejledningen. Samtidig
går vi langt for at hjælpe de svageste grupper i gang med en beskæftigelsesrettet indsats.
Vi tror på trappestigemodellen, hvor redskaberne hænger sammen, og hvor vejledningsforløb
kan være første trin på vej mod selvforsørgelse.
Som andre kommuner bliver vi selvfølgelig også økonomisk ramt af de nye refusionsbestemmelser.
Vi har bl.a. et kommunalt brobyggerforløb, som fx kan rumme misbrugere. Vi
drøfter nu, om vi har råd til at beholde det, når vi kun får 30 % i refusion for aktivering i
projektet. Men en lukning skulle helst ikke føre til en stigning i match 3. Vi er på jagt efter en
privat virksomhed, hvor vi kan give det samme tilbud i form af virksomhedspraktik, hvor
refusionen er højere.
Så jo, vi bliver selvfølgelig også nødt til at skele til refusionen. Men det vigtigste for os er at
fastholde en beskæftigelsestankegang for så mange grupper af ledige som mulige. Signalet
ved at placere mennesker i match 3 er jo, at man ikke mere vil investere i dem.
I den kommende tid kommer vi måske alligevel til at flytte nogle stykker ned i match 3. Vi
har nogle sygemeldte i match 2, der er fritaget for aktivering lige nu. Vi har selvfølgelig en
sygeopfølgningsplan for dem. Men hvis ikke der sker en bedring, må vi ommatche dem”.
9

Lemvig Kommune
Jobcenteret i Lemvig overgik indtil for nylig Solrød, når det gjaldt om at have den mindste
andel af kontanthjælpsmodtagere i match 3. Kun seks personer ud 198 kontanthjælpsmodtagere
var i match 3 i januar 2011. Det svarer til 3 % af alle kontanthjælpsmodtagere. For et
år siden var Lemvig oven i købet støvsuget for ”midlertidigt passive”. Der var ganske enkelt
ingen. Men i februar 2011 ændrede billedet sig fra seks til 55 kontanthjælpsmodtagere i
match 3, svarende til 27 % af alle kontanthjælpsmodtagere.
Jobcenterchef Jan Pedersen forklarer:
Vores helt grundlæggende holdning har hidtil været, at jo højere vi matcher, jo større chance
har vi for at hjælpe de ledige i arbejde. Vi skal selvfølgelig ikke være utopiske. Men vi er
overbeviste om, at vi kan yde en aktiv beskæftigelsesindsats for langt de fleste. Derfor placerede
vi stort set ingen i match 3 indtil for nylig. Vi har blandt andet et projekt, som bygger
på en håndholdt indsats til 15-20 unge. De holder til i et særligt hus, hvor aktiviteterne
handler om træning i at mestre dagligdagen. Det tilbud beholder vi på trods af en ugunstig
økonomi. Men samtidig havde vi indtil sidste måned ca. 45 kontanthjælpsmodtagere i match
2, som er syge og dermed fritaget for aktiveringskrav. Tidligere har vi beholdt dem i match 2
som et vigtigt signal om, at de i princippet var indsatsklare. Men nu går den ikke længere. Af
hensyn til reglerne om rettdiighed har vi rykket vi dem ned i match 3. Vi bliver nødt til at
forholde os til den praktiske verden, vi lever i, og de regler der er”.
Helsingør Kommune
Blandt Helsingørs 61.368 indbyggere er 1.382 på kontanthjælp. Det er rent faktisk 18 færre
end for et år siden. Men i samme periode er antallet af match 3 steget fra 202 til 491. Altså
mere end en fordobling på et år samtidig med, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er
faldet en smule. Dermed er andelen af match 3 steget fra 15 % til 35 % af det samlede antal
kontanthjælpsmodtagere.
Faglig konsulent Lisbeth Vilborg siger:
Hos os tror jeg ikke, at den udvikling har noget med de nye refusionsbestemmelser at gøre.
Stigningen er sket før november-december 2010. Derimod har vi i forbindelse med den nye
match-model og gennemgangen af sagerne stødt på mange sager, hvor vi tidligere har placeret
borgere i den gamle match 4, selv om de på grund af sygdom eller andre årsager ikke
er klar til en indsats. De er nu blevet ommatchet til den nye match 3. Således bliver alle
borgere, der forventes at være syge i mere end tre måneder, nu placeret i match 3. Samtidig
tror jeg også, at vi på grund af vores demografi og befolkningssammensætning har ganske
mange svage grupper på kontanthjælp. Det afspejler sig nok i den høje andel af personer på
match 3. Men jeg tror ikke, at der er nogen enkelt forklaring på den store stigning i match 3
det seneste år”.
Hedensted Kommune
Udviklingen i Hedensted er markant anderledes end hovedtendensen i resten af landet. I det
seneste år er antallet af kontanthjælpsmodtagere i match 3 halveret og udgør i dag 12 % af
alle kontanthjælpsmodtagere.
Afdelingsleder for særlig indsats Flemming Stoumann forklarer udviklingen:
10

Vi er simpelthen gået fra lidt løs hånd til fast hånd. Vi er blevet meget mere præcise i anvendelsen
af match-kategoriseringen. Vi har brugt indførelsen af den nye match-model til at
fokusere yderligere på, hvad vi egentlig hele tiden har været optaget af, nemlig at også de
svageste ledige kan drage nytte af et tilbud. Hvis blot tilbuddene tilrettelægges ordentligt,
kan de hjælpe alle grupper af ledige i retning af arbejdsmarkedet. Budskabet til vores sagsbehandlere
er derfor også, at de så vidt som overhovedet muligt skal tænke i aktive og beskæftigelsesrettede
tilbud til så mange borgere som muligt. De skal ikke skele til refusion
men give det rette tilbud på det rette tidspunkt.
Efter overgangen til den nye match-model gennemgik vi i øvrigt også alle sager systematisk,
og vi fik bl.a. øje på en del match 5-sager, hvor borgerne var i gang med en aktivering. Dem
rykkede vi selvfølgelig op i match 2 i det nye system. Alt i alt er det derfor ikke overraskende
for mig, at vi går imod landstendensen og har fået færre i match 3 det seneste år.
Beskæftigelseschef H. C. Knudsen supplerer:
I snart mange år har vi udviklet samarbejdet med virksomhederne. Vores holdning er, at
også de svage grupper af kontanthjælpsmodtagere kan og skal i praktikforløb på rigtige arbejdspladser.
Kombineret med en offensiv brug af mentorer har vi formået at få aftaler med
virksomheder, der også kan rumme personer, som måske ellers i andre kommuner ville være
i match 3. Samtidig har vi reduceret i vejlednings- og opkvalificeringsforløb. Men fordi vi har
så godt et virksomhedssamarbejde, har vi formået at fastholde de ledige i aktive tilbud. Bl.a.
har nogle af de tidligere tovholdere i vores kommunale projekter nu den opgave at tage de
ledige i hånden og hjælpe dem ud i virksomheder. De henter dem fx om morgenen, og de
fungerer på mange måder som en slags ekstern mentor i en overgangsperiode, hvor de ledige
skal vænne sig til en hverdag i virksomhederne. På den måde kan vi bruge virksomhedspraktik
selv over for de svageste grupper.
Randers Kommune
Udviklingen i antallet af match 3 i Randers er på én gang helt speciel og samtidig udtryk for
nogle tendenser og udfordringer, som mange kommuner oplever i forbindelse med den nye
refusion.
I december 2009 var der 301 kontanthjælpsmodtagere i match 3 (den gamle match 5) i
Randers. Det svarede til 16 % af alle kontanthjælpsmodtagere. I april 2010 var det tal faldet
til 37, og de næste par måneder faldt det yderligere til 21, således at antallet af match 3 kun
udgjorde 1 % af alle kontanthjælpsmodtagere. Efter indførelsen af det nye refusionssystem
er tallet 373 og udgør nu igen 17 %.
Hvad er forklaringen på dette voldsomme fald og den tilsvarende stigning igen?
Afdelingsleder i ”Aktiv indsats” Jørgen Haunstrup:
I den gamle model matchede vi efter, hvor omfattende problemer borgerne havde. I Randers
havde vi således mange borgere i match 5, fordi vi netop vurderede, at de havde massive
problemer ud over ledighed. Men det forhindrede os ikke i at aktivere dem. Randers har været
kendt for at have individuelt tilrettelagte aktiveringsforløb, som kan rumme næsten alle.
Fx aktiverede vi ved hjælp af gadeplansmedarbejdere, som opsøgte de svageste ledige. Jeg
vil tro, at vi kun havde 30 borgere, som slet ikke var i gang med en aktivitet.
11

Med den nye matchmodel i april 2010 skulle vi vurdere, om borgerne var indsatsklare eller
ej. Og som udgangspunkt mente vi, at langt hovedparten af vores svageste kontanthjælpsmodtagere
var indsatsklare. Vi havde jo netop aktive beskæftigelsestilbud, som de kunne
profitere af. Derfor flyttede vi simpelthen hovedparten af vores tidligere match-5 borgere op
i den nye match-2 kategori. Men ellers blev der ikke ændret så meget. Det var de samme
aktive tilbud, som fortsatte. Tilbage var der kun 20-30 af de svageste kontanthjælpsmodtagere
i match 3, som vi ganske enkelt ikke kunne rumme i tilbuddene. De var fx indlagt på
sygehus eller i behandlingsforløb andre steder i landet.
Da den nye refusionsmodel blev indført, blev vi i Randers ramt meget hårdere end så mange
andre kommuner. Vi havde brugt mange midler på at lave skræddersyede vejlednings- og
opkvalificeringstilbud til de svageste ledige. Det kunne vi gøre på grund af den høje refusion
på 65 %. Men med den nye refusionsmodel ville vi kun få 30 % i refusion på disse forløb.
Det betød, at vores aktiveringsbudget blev halveret. Derfor har vi været tvunget til at reducere
vores tilbudsvifte. Vi har lukket en række tilbud, der var målrettet de svageste grupper.
Det gælder fx mange af de opsøgende aktiviteter og fem forskellige tilbud hos anden aktør.
Det er vi kede af, fordi vi mener, at disse aktiviteter rent faktisk var et godt springbræt til
virksomhedspraktik og beskæftigelse.
Konsekvensen var, at vi måtte ommatche rigtig mange kontanthjælpsmodtagere fra match 2
til match 3. Vi har ikke det rigtige tilbud til dem mere, og vi ville ikke kunne overholde rettidigheden,
hvis de fortsatte med at være i match 2. Det er forklaringen på, at 350 kontanthjælpsmodtagere
er flyttet fra match 2 til match 3 i løbet af to måneder. Det er ikke udtryk
for, at disse borgere er kommet markant længere væk fra arbejdsmarkedet, men snarere, at
det er umuligt at lave match-kategorisering uafhængigt af, hvilke tilbud man har i kommunen.
Man kan sige, at Randers er vendt tilbage til en ”normalsituation” sammenlignet med mange
andre kommuner. Før var kun 1 % af vores kontanthjælpsmodtagere i match 3. Nu er det 17
%. Det er stadig under landsgennemsnittet.
Vi har været nødt til at give sagsbehandlerne nye retningslinjer for matchningen. De skal
tage i betragtning, om vi rent faktisk har et tilbud til de ledige, inden vi matcher dem i match
2.
Principielt mener jeg, at alle de ikke-jobklare borgere burde være i match 2. Det er et
spørgsmål om ressourcer. Alle kan profitere af en beskæftigelsesrettet indsats næsten uanset
omfanget af deres problemer. Tilbuddet skal blot skræddersyes på den rigtige måde. Så
konklusionen her i Randers er, at match-kategorisering, økonomi og tilbudsvifte uvægerligt
hænger sammen.
4) Opsummering af de væsentligste problemstillinger i matchningen
af de svageste kontanthjælpsmodtagere
Som det tydeligt fremgår af ovenstående beskrivelser af udviklingen i andelen af match 3 i
syv kommuner i Danmark, er match-kategorisering ikke nogen eksakt videnskab.
12

Intentionen i matchmodellen og i AMS’ vejledning er, at sagsbehandlerne ved hjælp af to
enkle spørgsmål er i stand til at foretage en objektiv inddeling af alle modtagere af ydelser i
tre forskellige match-grupper:
• Er borgeren parat til at tage et arbejde?
• Kan borgeren deltage i et beskæftigelsesrettet tilbud?
Målsætningen med matchningen er at få et præcist billede af arbejdskraftspotentialet samt
at kunne give borgerne de rette aktive tilbud, der kan hjælpe dem i retningen af selvforsørgelse.
Men som eksemplerne fra de syv kommuner viser, er billedet mere broget.
• For det første viser den store spredning i andelen af match 3 (fra 4 % af det samlede
antal kontanthjælpsmodtagere i Solrød til 35 % i Helsingør), at der foretages
forskellige vurderinger, når de 91 jobcentre bruger den nye matchmodel. Spredningen
kan ikke alene begrundes i forskellige rammebetingelser.
• For det andet har tilbudsviften i den enkelte kommune en betydning for, hvilken
matchning sagsbehandlerne foretager.
• For det tredje har de nye refusionsbestemmelser en indflydelse på i hvert fald nogle
af jobcentrenes matchning. Det kommer især tydeligt til udtryk i de jobcentre,
som tidligere har været i stand til at give de svageste ledige et håndholdt beskæftigelsestilbud,
men som ikke længere har råd til det.
• For det fjerde er der nogle kommuner, som tilstræber at fastholde en matchpraksis,
som er helt uafhængig af den faktiske tilbudsvifte og de ændrede refusionsbestemmelser.
Men de selvsamme kommuner siger, at man for øjeblikket diskuterer
internt, om man bliver nødt til at flytte flere borgere fra match 2 til match 3 i den
kommende tid, fordi man ikke har – råd til - et tilstrækkeligt skræddersyet tilbud til
dem.
• For det femte er der noget, der tyder på, at den nye match-kategorisering ikke
nødvendigvis har bidraget til øget klarhed om arbejdskraftspotentialet endnu, eftersom
der tydeligvis også er andre faktorer end den rent objektive kategorisering, der
har betydning for antallet af henholdsvis match 1, match 2 og match 3.
• For det sjette afhænger den faktiske match-kategorisering i et jobcenter også af
kommunalpolitikernes økonomiske og politiske signal og af holdningerne internt i
jobcentret. Hvis udgangspunktet er, at stort set alle ledige borgere kan få udbytte af
et aktivt tilbud, vil der være en tendens til, at meget få borgere matches ”midlertidigt
passive”. Hvis man modsat er tvunget til at tage økonomiske hensyn i udformningen
af tilbudsviften, kan der være en tendens til, at match-kategoriseringen tilpasses
dette forhold.
• For det syvende kan man argumentere for, at logikken i den nye match-model i
praksis ikke helt holder: Med uanede ressourcer kan stort set alle borgere – uanset
omfanget af problemer – givetvis profitere af en beskæftigelsesrettet indsats. Det er
blot et spørgsmål om at tilrettelægge tilbuddet, så det tager højde for borgernes
problemer. Men i kommunernes virkelige verden er der også en række økonomiske
13

egrænsninger for antallet og indholdet af beskæftigelsestilbuddene. Derfor er det
vanskeligt at anvende match-kategoriseringen som et redskab, der er helt uafhængigt
af tilbudsviften. Ikke mindst når man også tager kravet om rettidighed i betragtning.
• For det ottende rejser udviklingen et vigtigt spørgsmål: Når flere og flere kontanthjælpsmodtagere
bliver vurderet midlertidigt passive, indebærer det så også, at jobcentrene
nedprioriterer indsatsen for at gøre dem indsatsklare? Ganske vist skal jobcentrene
fortsat holde samtaler med borgerne i match 3. Men hvad sker der derudover?
Kunne man forestille sig et meget tættere og koordineret samarbejde mellem
jobcenter, og social- og sundhedssektoren om denne gruppe af kontanthjælpsmodtagere?
Eller skal jobcentret blot afvente, at de øvrige sektorer sørger for, at de midlertidigt
passive bliver indsatsklare, før jobcentret kan tilbyde et beskæftigelsesrettet
forløb?
• For det niende er der behov for at undersøge følgerne af, at flere og flere kontanthjælpsmodtagere
placeres i match 3. Bliver personerne ”hængende” i match 3? Eller
kommer de efter et stykke tid tilbage i match 2? Eller er det sidste skridt på vej til
førtidspension? Vil vi i givet fald opleve en vækst i antallet af førtidspensioner?
5) Afsluttende bemærkninger
Der er ikke nogen entydig konklusion på dette notats gennemgang i udviklingen af kontanthjælpsmodtagere
i match 3.
På den ene side tyder den overordnede udvikling i tallene samt de forskellige lokale rammebetingelser,
politiske prioriteringer og andre lokale forhold på, at det er vanskeligt at opnå en
ensartet match-kategorisering.
På den anden side viser beskrivelserne fra kommunerne også, at der er enighed om ambitionen:
Jobcentret skal så vidt det overhovedet er muligt yde en aktiv hjælp til alle grupper af
ledige, så de kan tage de nødvendige skridt i retning af selvforsørgelse.
De økonomiske forhold tvinger imidlertid nogle kommuner til matche mere ”defensivt”, end
de ellers ville gøre.
Endelig er det et interessant spørgsmål, om jobcentrene er i stand til at indgå nye former for
praktikforløb i samarbejde med virksomhederne, der kan rumme nogle af de svageste ledige,
der ellers ville havne i match 3. Det vil være den helt centrale udfordring for jobcentrene.
Hvis jobcentrene formår – ligesom eksempelvis Solrød er i gang med at undersøge – at indgå
partnerskaber med virksomheder om praktikpladser for de svageste grupper af ledige,
kan jobcentrene på én gang øge andelen af kontanthjælpsmodtagere, der deltager i virksomhedsrettede
forløb, og oppebære en økonomi, der muliggør en ambitiøs aktiveringsstrategi
for så mange kontanthjælpsmodtagere som muligt.
Den kommende tid vil vise, om det kan lade sig gøre.
14

Under alle omstændigheder er der behov for at følge området tæt, og løbende at overveje,
hvilke implikationer det har, hvis flere og flere kontanthjælpsmodtagere fortsat vurderes til
at være midlertidigt passive.
Carsten Kjærgaard
CABI, maj 2011
15