Beretning 2009 (pdf) - Lægeforeningen

More documents

Recommendations

Info

4 • kan kombinere klinisk ledelse/arbejde ved i sine andre ledelsesopgaver at trække på forskellige former for stabspersonale, og • ansættes tidsbegrænset. Modulansættelse Ansættelsesformen indebærer, at hele ansættelsen sker i et vist antal moduler, f.eks. ti moduler pr. uge svarende til en heltidsansættelse (37 timer). Der kan ske ansættelse i både færre og fl ere end ti moduler, hvormed der er tale om en mere fl eksibel ansættelsesform. Man kan både imødekomme overlæger, der ønsker at aftale en højere gennemsnitlig arbejdstid og overlæger, der ønsker færre timer f.eks. med henblik på at også at kunne arbejde i privat regi. »Modulansættelse kan være med til at løse såvel problemer med merarbejde på afdelingen som bibeskæftigelse i den private sektor« I forbindelse med ansættelsen aftales det nærmere indhold i modulerne. Modulerne kan have forskelligt fagligt indhold. Således kan et modul omfatte f.eks. en klinisk funktion, forsknings- og udviklingsarbejde, uddannelsesopgaver eller administrative opgaver. Inden for den aftalte ramme er den enkelte overlæge selv ansvarlig for varetagelse af funktionerne. Modulansættelsens elementer fastlægges i en stillings- og funktionsbeskrivelse. Denne ansættelsesform kan være med til at løse såvel problemer med merarbejde på afdelingen som bibeskæftigelse i den private sektor. Endelig vil den kunne være med til at sikre et reelt indhold i begrebet kontaktlæge sammenlignet med forholdene i dag. Inspirationskilden til denne model er den britiske »consultant-ordning«. Den er nærmere beskrevet i artiklen i Ugeskrift for Læger, d. 23. juni 2008: »Kan den britiske consultant model bruges i Danmark?« Debatoplægget om fremtidens overlægefunktion har været offentliggjort med henblik på diskussion i medlemskredsen og andre politiske fora. Det fremlægges nu på repræsentantskabsmødet den 3. oktober <strong>2009</strong>. Bestyrelsen anbefaler, at forslaget vedtages med henblik på, at bestyrelsen kan arbejde videre med konkretisering og realisering af forslaget og påbegynde forhandlinger med Danske Regioner.
Arbejdsvilkår Globaliseringen med dens stigende konkurrence har medvirket til, at der i den offentlige debat igennem de sidste ti år har været øget generel fokusering på arbejdsmiljø, såvel det fysiske som det psykiske. Tilsvarende er arbejdsvilkårene i sundhedsvæsenet i stigende grad under pres som følge af øget konkurrence mellem hospitaler om knappe ressourcer og krav om effektiviseringer, fusioner og omstruktureringer. »I 1999 udførte Læge foreningen arbejdsmiljøundersøgelser, som utvetydigt demonstrerede problemer med arbejdsmiljøet i hospitalssektoren for både overlæger og yngre læger. I det forløbne tiår er der intet, som tyder på, at miljøet er blevet bedre« Arbejdsmiljørådet udgav i 2008 en hvidbog om »Virksomhedens sociale Kapital« (K. Gylling Olesen et al 2008), hvor man defi nerer »Virksomhedens sociale kapital som den egenskab, der sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgaver«. Studier fra såvel den offentlige (inkl. hospitalssektoren) som den private sektor viser, at et godt arbejdsmiljø er i stand til at øge både produktivitet og kvalitet. Nøgleord i den sociale kapital er samarbejde, tillid og retfærdighed. I 1999 udførte <strong>Lægeforeningen</strong> ar- bejdsmiljøundersøgelser, som utvetydigt demonstrerede problemer med arbejdsmiljøet i hospitalssektoren for både overlæger og yngre læger. I det forløbne tiår er der intet, som tyder på, at miljøet er blevet bedre. Det er bl.a. betinget af de økonomiske forhold, herunder den aktivitetsbaserede fi nansiering, den politiske og administrative håndtering af fusionsprocesserne på sygehusene samt arbejdsmængden. På denne baggrund iværksatte Overlægeforeningen i samarbejde med arbejdsmedicinsk afdeling, Århus Sygehus, en spørgeskemaundersøgelse vedrørende overlægers arbejdsvilkår i sommeren 2008. Undersøgelsesresultaterne er separat udsendt med denne beretning. Den positive konklusion af undersøgelsen 2008 er, at 90 pct. af overlægerne udtrykker tilfredshed med arbejdet og fi nder arbejdsopgaverne meningsfulde. Denne glæde ved professionen opvejer dog ikke det basale problem, at stor arbejdsmængde og højt tidspres udgør en stor belastning for de fl este overlæger. Hver tredje overlæge oplever konstant tidspres. For ikke-ledende overlæger og kvindelige overlæger skyldes det især belastninger i forbindelse med vagtarbejde, mens især ledende overlæger og specialeansvarlige overlæger beskriver, at de aldrig eller sjældent kan nå at løse deres arbejdsopgaver, som derfor hober sig op. Dette forhold sættes i relief af resultaterne fra en anden, samtidig undersøgelse blandt andre højt uddannede offentligt ansatte i Århus Amt og Århus Kommune, 5
Page 1 and 2: Beretning 2009 Overlægeforeningens
Page 3 and 4: Forord Dette er bestyrelsens beretn
Page 5: Overlægen • er hospitalsansat sp
Page 9 and 10: ! 1 TON ! ! Ikke tid nok til arbejd
Page 11 and 12: Fire ud af fem overlæger har være
Page 13 and 14: og stor set resultatløse forhandli
Page 15 and 16: Som led i trepartsforhandlingerne f
Page 17 and 18: Hjertecenter klart afvist, at forho
Page 19 and 20: giver anledning til optimisme med h
Page 21 and 22: ningsgrundlag, hvilket er nødvendi
Page 23 and 24: imødekommenhed, bl.a. ved indføre
Page 25 and 26: Patientrettighederne kan desuden me
Page 27 and 28: dende med hensyn til iværksættels
Page 29 and 30: kommer overvejelser om et tættere
Page 31 and 32: Forberedelse af overenskomstforhand
Page 33 and 34: Repræsentantskabets størrelse og
Page 35 and 36: sentanter. Hermed er Overlægeforen
Page 37 and 38: Region Sjælland Valgkreds 1: Psyki
Page 39 and 40: Erik Kristensen, formand for Overl

Beretning 2009 (pdf) - Lægeforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?