Beretning 2009 (pdf) - Lægeforeningen

More documents

Recommendations

Info

20 Det virker derfor som en selv for politikere usædvanlig høj grad af eskapisme eller måske endnu værre manglende indsigt i sundhedsvæsnets basale mekanismer, når de sundhedspolitiske ordførere for V og K alene gør stigningen i antallet af ortopædkirurgiske operationer til et spørgsmål om lægeetik. De demonstrerer derved en manglende forståelse for sammenhængen mellem kapacitet, indikation, incitament og afregning. Sundhedsforsikringer – brugerbetaling Finansiering af sundhedssektoren er et generelt problem for alle lande i OECD (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling). Det nuværende fi nansieringsmønster i OECD er heterogent, og en blandt fl ere muligheder er de private sundhedsforsikringer. Denne fi nansieringsform, i mange forskellige modifi kationer, er udbredt i OECD. Den store udbredelse af sundhedsforsikringer bevirkede, at »The OECD Health Project « fandt det nødvendigt at foretage en samlet analyse af sundhedsforsikringer, i det omfang dette var muligt. Vanskelighederne betinges af de store forskelle i landenes sundhedsvæsener, hvad angår organisation, fi nansieringskilder samt de talrige modifi kationer af sundhedsforsikringer. I 2004 udkom rapporten: »Private Health Insurance in OECD Countries« Ingen senere analyser er foretaget, og det kan ud fra de betydelige tekniske vanskeligheder formodes, at undersøgelsen heller ikke umiddelbart bliver gentaget. Ifølge OECD-rapportens konklusioner har de private forsikringsordninger ikke bevirket en højere kvalitet, hvilket bl.a. forklares ved manglende økonomi- ske incitamenter til kvalitetsforbedringer. Forsikringerne har ikke reduceret de offentlige udgifter, men har stimuleret til en kapacitetsudvidelse, dvs. en samlet kapitaltilførelse. Forsikringerne har medvirket til en større valgmulighed og imødekommenhed i de eksisterende sundhedssystemer. Endelig viser analysen, at politisk intervention/regulering kan medvirke til et samfundsmæssigt hensigtsmæssigt mønster for udbydere af private sundhedsforsikringer. Disse analyseresultater er vel i det store og hele i god overensstemmelse med mønsteret i Danmark. Hvad angår resultatet fra DSI analysen (<strong>2009</strong>) fremgår det, at der i 2007 blev tilført sundhedssektoren 758 mio. kr. via forsikringsordningen. Herfra skal fratrækkes 340 mio.kr., som udgør værdien af skattefradraget. Nettobeløbet udgør således 418 mio.kr. Hertil kommer, at visse grupper af Sygeforsikringen Danmark kan få tilskud til operationer, men hvor præmierne ikke er fradragsberettigede. Det er vel heller ikke usandsynligt, at konkurrencen fra det private system har bidraget til, at det offentlige system har været nødt til at vise en større grad af
imødekommenhed, bl.a. ved indførelsen af det udvidede frie sygehusvalg 1. juli 2002. OECD-rapporten understreger værdien af politikernes intervention for at sikre et hensigtsmæssigt adfærdsmønster. Efter Overlægeforeningens opfattelse bør denne intervention sikre, at patienterne har fri og lige adgang til behandling, samt at der etableres patientrettigheder, hvad angår ventetiden, der samlet ikke må overstige tre måneder, inkluderende både undersøgelses- og behandlingsperioden, men i øvrigt differentieret under hensyntagen til den kliniske situation. Sundhedsforsikringerne er kommet for at blive og formentlig med en fortsat stigende udbredelse. Debatten har i Danmark primært drejet sig om muligheden for skattefradragsmulighed af præmieudgiften, som er mulig i dag. På netop dette område er den politiske styring af sundhedssektoren nødvendig, men disse forhold må vurderes som led i den generelle indkomst- og skattepolitik, herunder fradragsmulighederne generelt. Ligeledes bør adgangen til at tegne sundhedsforsikringer vurderes, dvs. med eller uden forudgående helbredserklæring, idet forsikringsordningen primært fi ndes i den erhvervsaktive del af befolkningen. »Selv i økonomiske opgangstider bruger Danmark færre midler til sundhedssektoren end sammenlignelige lande« I forbindelse med diskussionen af fi - nansieringskilderne til det danske sundhedsvæsen, herunder skævvridning af den frie og lige adgang, bør medtages brugerbetalingen, som ifølge OECD’s seneste tal fra 2007 udgør 15 pct. i Danmark – inklusiv medicin og tandlægebesøg. Udtagelse af emner til brugerbetaling er historisk betinget uden nogen form for rationale, udover at medicinbetaling vel er simpelt at administrere. Det sundhedspolitiske mantra om fri (gratis) og lige adgang bør med disse præmisser tages med visse modifi kationer. Brugerbetaling er et tilbagevendende politisk debatemne. Indstillingen er undertiden, at brugerbetalingen skal øges (specielt lægebesøg som en adfærdsregulerende foranstaltning). Til andre tider er ønsket, at der skal ske en omfordeling i den nuværende model. Emnet bør imidlertid analyseres som led i en generel diskussion af sundhedssektorens fi nansieringsgrundlag inklusivt brugerbetaling som tidligere nævnt. I denne sammenhæng bør indgå en vurdering af, om ikke det offentlige hospitalssystem bør have muligheden for at behandle patienter via forsikringssystemet (»private wings«). Det er Overlægeforeningens forventning, at økonomien i den danske sundhedssektor fremover vil forblive stram, ikke mindst i de kommende år med en formentlig fortsat fi nanskrise. Det bør dog i den forbindelse understreges, at Danmark selv i gode økonomiske opgangstider bruger færre midler til sundhedssektoren end sammenlignelige lande, når der alene ses på midler til sundhedssektoren, og når udgifterne til socialsektoren udelades af sundhedsbudgetterne. 21
Page 1 and 2: Beretning 2009 Overlægeforeningens
Page 3 and 4: Forord Dette er bestyrelsens beretn
Page 5 and 6: Overlægen • er hospitalsansat sp
Page 7 and 8: Arbejdsvilkår Globaliseringen med
Page 9 and 10: ! 1 TON ! ! Ikke tid nok til arbejd
Page 11 and 12: Fire ud af fem overlæger har være
Page 13 and 14: og stor set resultatløse forhandli
Page 15 and 16: Som led i trepartsforhandlingerne f
Page 17 and 18: Hjertecenter klart afvist, at forho
Page 19 and 20: giver anledning til optimisme med h
Page 21: ningsgrundlag, hvilket er nødvendi
Page 25 and 26: Patientrettighederne kan desuden me
Page 27 and 28: dende med hensyn til iværksættels
Page 29 and 30: kommer overvejelser om et tættere
Page 31 and 32: Forberedelse af overenskomstforhand
Page 33 and 34: Repræsentantskabets størrelse og
Page 35 and 36: sentanter. Hermed er Overlægeforen
Page 37 and 38: Region Sjælland Valgkreds 1: Psyki
Page 39 and 40: Erik Kristensen, formand for Overl

Beretning 2009 (pdf) - Lægeforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?