HTX EUC-Syd - Valle´s Bedste Hjemmeside.

Af: Valle Thorø 

Udskr. 02-01-2010 

Fil:LCA_kompendium_Valle.DOC 

LCA-kompendie 

LCA 

Nærværende kompendium er et forsøg på at gøre begrebet livscyklusanalyse rimeligt 

tilgængeligt. Det er blevet til ud fra forskellige materialer, kurser mm. Herfra er der 

også kommet / udledt forskellige data-lister, med oplysninger om forbrug, udledninger 

( emissioner ) af affaldsstoffer ved forskellige processer, f.eks. produktion af strøm 

osv. Disse data er anført i et separat kompendium.. 

Dataene i forskellige kilder er imidlertid behæftet med stor spredning, og derfor kan 

der sagtens findes andre tal end i de anførte lister, ( - evt. forskellige tal i forskellige 

listerne ). Men til vores brug på HTX håber jeg at tallene vil være brugbare. 

Observeres graverende fejl vil jeg gerne have besked, så nyere versioner af kompendiet 

kan tilrettes. 

/ Valle Thorø 

Hvad siger bekendtgørelsen ?? 

Undervisningen tilrettelægges med et antal projekter, som omfatter bearbejdning af valgte problemstillinger, 

produktudvikling, den praktiske udførelse af produktet, teknisk og naturvidenskabelig 

viden, miljøvurdering og de samfundsmæssige konsekvenser af løsningen. 

Eleven skal kunne: 

– udføre en miljøvurdering 

– redegøre for de væsentligste miljøeffekters årsag og virkning 

Teknologi- og miljøvurdering 

– enkle overslagsberegninger for produkters samfundsmæssige konsekvenser baseret på tabelopslag 

og statistikker 

– globale, regionale og lokale miljøeffekters årsager og virkninger 

– miljøvurdering og dens anvendelsesperspektiver 

– produktets miljøpåvirkning baseret på tabelopslag om energiforbrug til fremstilling af materialer, 

anbefalet bortskaffelsesmetode, materialers brændværdi og materialers forsyningshorisont. 

– vurdering af produktets miljøpåvirkninger og mulige forbedringer 

– vurdering af løsningens samfundsmæssige konsekvenser. 

HTX EUC-Syd 

Side 1 af 21


Udskr. 02-01-2010 


LCA-kompendie 

Den stigende udvikling de sidste årtier har bevirket en hastig voksende forurening af vor Jord og 

atmosfære. Forhold, som måske kan blive alvorlige for os, og katastrofale for vore efterkommere. 

Yderligere er der signaler om, at en lang række vitale ressourcer ikke er ubegrænsede. 

Om den stigende forureningen er et problem, og om det er korrekt, at der er begrænsede ressourcer, 

er nogle af de spørgsmål, man skal tage stilling til. Undersøgelser siger noget, politikerne siger noget, 

- men er det “sandt”? 

Men der er en sammenhæng mellem ressourceforbrug, velstand og forurening, og en erkendelse 

heraf har skabt grobund for tankerne i begrebet “ En bæredygtig udvikling”. En bæredygtig udvikling 

bygger dels på, at miljøproblemerne på Jorden skal kunne overvindes, dels på at der skal være 

en nogenlunde retfærdig materiel fordeling på Jorden. 

En bæredygtig udvikling er en udvikling, der opfylder nuværende behov uden at bringe 

fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. 

Der er efterhånden vokset en bevidsthed i befolkningen om at man ikke smider gamle batterier væk, 

hælder batterisyre ud på jorden, at kloakvand skal gennem et renseanlæg, at røg fra forbrændingsanlæg 

og kraftværker skal renses, at biler skal have katalysatorer osv. 

Men selv om alle erkender, at der må ske en reduktion af miljøbelastninger, kan det diskuteres hvad 

der er værst. Er det drivhuseffekten, syreregnen, ozonhullerne, næringssalte i havet ?. Og hvem er 

det, der skal vurdere det ? Den enkelte borger, virksomheder, samfundet ( regeringen ) ??? 

Hvad er værst, CO2, SO2, NOx, HC ( kulbrinter ) 

Bruntlandkommisionen 

I 1983 bestemte FN sig for at undersøge, hvad der ville kræves af Verdens forskellige lande, for at 

Jorden som helhed skulle gå mod en “bæredygtig udvikling”. Undersøgelsen hed officielt “FNkommisionen 

for miljø og udvikling”, men er mere kendt som “Bruntlandkommisionen” efter normanden 

Gro Harlem Bruntland, som var formand. Kommissionen fremlagde i 1987 sin rapport: 

“Vor fælles Fremtid”, og den er blevet et af de vigtigste bidrag til den internationale miljøpolitik. 

En lang række lande har sagt, at man deler kommissionens syn på fremtiden, og at man vil arbejde 

efter dens målsætninger. 

En af Bruntlandkommisionens mest opsigtsvækkende konklusioner er, at vi, i den rige verden, skal 

halvere vores energiforbrug. De fattige lande, U-landene, skal have mulighed for at øge deres energiforbrug 

med 30 procent for at få en rimelig materiel standard. Med den fordeling af energien kan 

verden som helhed alligevel regne med en gennemsnitlig årlig økonomisk tilvækst på tre procent. 

Det kaldes at leve over evne, når man bruger flere penge end man har. Ser man vores ressourceforbrug 

i et miljøperspektiv, svarer det til at leve over evne. Og det er ikke bare vore egne evner vi 

lever over - vi bruger også fremtidens ressourcer, og vi bruger de ressourcer, som tilhører de, der er 


Side 2 af 21


Udskr. 02-01-2010 


LCA-kompendie 

fattigere end os. Vil vi forsøge at spænde livremmen ind, så vi kun lever af de ressourcer, vi selv 

har, eller fortsætter vi med at købe naturressourcer “på kreditkort” ? 

Og her kommer LCA ind i billedet. Med LCA vurderer man et produkt, hvor farligt det er for omgivelserne, 

hvad det har forbrugt af energi i tilblivelsesfasen osv. 

Hvad er LCA 

LCA eller “Livscyklusanalyse” , eller “Fra vugge til grav-analyse“, eller “Miljøvurdering” 

eller på engelsk “Life cycle assessment” går ud på at beskrive et produkts samlede miljøpåvirkninger, 

i alle dets faser fra råstofudvinding, over de forskellige trin i produktionen samt i for- 

brugsfasen frem til og med bortskaffelse. Nøglebegreberne er Råstofforbrug, Energiforbrug og 

Forurening. ( Kilde K1) 

LCA er altså en teknisk vurdering, ikke en ETISK vurdering. Men selvfølgelig præget af den offentlige 

debat mht. hvad man vælger at analysere. 

Metoder til livstidscyclus-vurdering er af forholdsvis ny dato. Der findes derfor stadig en del forvirring 

om de ord, der bruges for forskellige faser og elementer i analysen. 

Kort formuleret: 

En livscyclusvurdering er en systematisk kortlægning og sammenfattende vurdering af 

miljøpåvirkningerne fra et produktsystem, omfattende alle etaper i produktets livscyklus, 

fra råmaterialerne udvindes og til de med den endelige affaldsbehandling bringes 

tilbage i naturens kredsløb. 

Miljøpåvirkningerne oversættes til produktets bidrag til de forskellige miljøeffekttyper, 

vi kender i dag, - drivhuseffekt, ozonnedbrydning, forsuring og giftpåvirkning på 

økosystemet. 

Miljøvurderingens resultater tjener som grundlag for sammenligning mellem produkter 

eller ydelser og kan udnyttes ved f.eks. udvikling af nye produkter, ved markedsføring 

, - og udgør også dokumentationen for et produkts miljøegenskaber til brug ved 

markedsføring af miljøvenlige produkter over for miljøbevidste kunder, både i det offentlige 

og i det private. 

En fuldstændig LCA bliver meget kompleks og uoverskuelig. Derfor må man definere / vælge, hvor 

langt man vil gå i analysen. 

Hvilke faktorer man vælger at analysere og hvilke, man vælger at skære fra, når forskellige produkter 

eller teknologier skal sammenlignes, er i høj grad et politisk problem, og afhængig af hvilke miljø-problemstillinger, 

der har været oppe i medierne. 


Side 3 af 21


Udskr. 02-01-2010 


LCA-kompendie 

Og det er vigtigt at man gør sig klart, hvad man vil opnå ved en LCA. Resultatet afhænger heraf. 

Hvad er formålet ? og hvem betaler for arbejdet.? 

Følgende skitse viser de enkelte faser i et produkts liv. Og eksempler på ind- og udgående stoffer i 

produktets forskellige faser. 

Livscyklustankegangen. 

Naturen udsættes for miljøeffekter fra et produkts hele livsforløb. 

Figuren viser ind- og udgående stoffer i et produkts forskellige faser. 

(K2) 

Livscyklus-tankegangen medfører, at der allerede ved udviklingstidspunktet for et almindeligt industri-produkt 

tænkes på alle produktets livscyklusfaser. 

• Behovserkendelse 

• Udvikling / konstruktion 

• Produktion 

• Distribution 

• Brug 

• Bortskaffelse 

Valget mellem forskellige tekniske løsninger ved udviklingen styres selvfølgelig af forskellige forhold. 

Økonomiske krav og hvad produktet skal kunne ( produktspecifikationerne ) er selvfølgelige, 

men virksomhedens politikker mht. miljø, arbejdsmiljø og ressourceudnyttelse spiller også ind. 


Side 4 af 21

Behovserkendelse 


Udskr. 02-01-2010 


LCA-kompendie 

I forbindelse med behovserkendelse formuleres de overordnede specifikationer for produktet, så det 

kan opfylde behovet på et for virksomheden sundt forretningsmæssigt grundlag. Produktspecifikationerne 

må indeholde krav om miljø- og arbejdsmiljøforhold og ressourceudnyttelse i alle livscyklusfaser. 

Ressourceudnyttelse kan f.eks. angives som høj materialeudnyttelse, anvendelse af recirkulerede 

materialer, genbrugsmuligheder osv. 

Udvikling / konstruktion 

På basis af produktspecifikationerne sker den tekniske udvikling og man vurderer konsekvenserne 

på miljø, arbejdsmiljø og ressourceforbrug i alle livscyklusfaser. På udviklingstidspunktet fastlægges: 

• Produktionsegenskaber ( materialer, processer mv. ) 

• Distributionsegenskaber ( former, størrelse, vægt, emballage mv. ) 

• Brugsegenskaber ( vedligeholds-/serviceegenskaber ressourceforbrug i drift ) 

• Bortskaffelsesegenskaber ( genbrug, recirkulation, forbrænding og deponering ) 

Det er vigtigt, at man systematisk arbejder alle faser igennem og vælger løsninger der dels er miljø-, 

arbejdsmiljø- og ressourcevenlige og dels er funktionsmæssig og økonomisk bedste. 

Produktion 

Under produktion spiller materialer, processer / teknologier, produktionssystemer og hjælpematerialer 

en vigtig rolle. Tankegangen inden for renere teknologi bør sættes højt. 

Distribution 

Ud fra det marked man satser på fastlægges distributionsformer, dvs. der vælges hvordan varen skal 

sælges til slutbrugeren, f.eks. via. forhandler, distributør mv. Og transportoptimal produktstruktur 

vælges så varen passer til gængse transportmetoder. Passer den til normal pallestørrelse? Er vægten 

sådan at den kan håndteres? Skal produktet samles af brugeren? osv. 

Emballagetype afhænger af ovenstående, og her må man overveje om emballagen skal retur, om den 

kan genbruges til samme eller andre formål osv. 

Brug 

Brugsfasen består af tre dele: Driftstid, reparation/service og bortskaffelse ( aflevering / salg ) 

I driftsfasen må miljø- og arbejdsmiljøforhold være i top, ligesom energi og materialeforbrug dvs. 

kemikalier mv. må være minimeret. 


Side 5 af 21


Udskr. 02-01-2010 


LCA-kompendie 

Produktet skal være let at servicere / reparere evt. gennem udskiftning af moduler, som brugeren 

selv kan foretage. Servicevenlighed bliver et voksende krav, idet en længere brugstid sparer ressourcer 

og dermed belastes miljøet mindre. 

Brugeren skal kunne komme af med produktet, og det bør være angivet hvordan det skal ske. Kan 

det sælges, afleveres hos forhandleren, skal det skilles ad før, osv. 

Bortskaffelse 

De meget voksende affaldsmængder sammen med miljøkravene stimulerer til genbrug og recirkulering. 

Principielt kan bortskaffelse ske som: 

• Genbrug, 

• Recirkulering, 

• Forbrænding og 

• Deponering. 

Deponering må minimeres. Er forbrænding løsningen, må de indgående materialer have gode forbrændingsegenskaber. 

Som de foretrukne bortskaffelsesformer har vi så genbrug og recirkulering. 

Genbrug af hele eller dele af produktet kræver, at det er let at skille ad og renovere. Recirkulering 

kræver, at man kan adskille produktet i rene grundmaterialer. 


Side 6 af 21

Drivhuseffekt, Ozonnedbrydning og Forsuring 

( kilde K6 ) 

Drivhuseffekten: 


Udskr. 02-01-2010 


LCA-kompendie 

Drivhuseffekten skyldes, at der i atmosfæren er forskellige gasser, der virker som glasset i et drivhus. 

Det tillader solens stråling at komme ind, men ikke varmen at komme ud. 

Det er desværre ikke så enkelt, at miljøproblemerne hver har en enkelt bestemt årsag. - Det er f.eks. 

“kendt”, at drivhuseffekten skyldes udledning af CO2. 

Men i realiteten er der en hel række årsag-virknings-sammenhænge. F.eks. drejer drivhuseffekten 

sig om emission af forskellige typer drivhusgas, f.eks. carbondioxid. Carbondioxid udgør ca. 50 % 

af de menneskeskabte udledninger, der har betydning i denne forbindelse. Disse emissioner er årsag 

til øget koncentration i atmosfæren af pågældende gas, og dette bevirker en forskydning af forholdet 

mellem ind- og udstråling på Jorden. Dette forårsager igen stigende atmosfæretemperaturer og dermed 

ændrede klimaforhold. Følgerne af dette kan være smeltning af ismasser, stigende havniveau, 

tørke i visse områder, øget nedbør i andre osv. og evt. virkninger, der ikke er beskrevet endnu. 

Men den øgede fordampning fra havene kan imidlertid forårsage øget indhold af vanddamp i atmosfæren. 

Og dette kan igen øge forskydningen i ind- og udstrålingsforholdene, fordi vanddamp også 

er medvirkende til drivhuseffekten. Men på den anden side kan et øget skydække, der også kan blive 

følgen, medvirke til at tilbagekaste mere solstråling til rummet, og dermed sænke temperaturen. 

Den øgede nedbørsmængde pga. flere skyer kan også bevirke mere snefald over polerne og således 

øge isdannelsen her. Hvis da den globale temperatur ikke vil øges så meget, at temperaturen i polarområderne 

kommer over frysepunktet. 

Nogle af effekterne kan altså forstærke hinanden, mens andre vil modarbejde hinanden. 

Normalt tænker man i forbindelse med drivhuseffekten kun på et øget indhold af drivhusgasser i 

atmosfæren med tilhørende temperaturstigning. 

Der er flere andre gasser end carbondioxid, der bidrager til den globale opvarmning, f.eks. også 

methan (CH4), dinitrogenoxid ( lattergas, N2O ) og CFC-gasser ( Freon-gasser, Chlor-Fluor-Carbonhydrider 

). Det er selvfølgelig de menneskeskabte gasser, der fokuseres på, men man skal være opmærksom 

på, at en stor del af drivhusgasserne stammer fra naturlige nedbrydningsprocesser, og at 

vanddamp har en stor effekt. 

Ozon-nedbrydning. 

Først i firserne blev man opmærksom på, at CFC-gasserne - som tidligere blev brugt som kølemedie 

i køleskabe og frysere - kunne finde vej til de øvre dele af atmosfæren og her medvirke til at ozonlaget 

blev nedbrudt hurtigere end det blev genopbygget. Et mindre lag ville give kraftigere UVstråling 

ved jordoverfladen med mulighed for forøget risiko for hudkræft og problemer for plankton. 


Side 7 af 21


Udskr. 02-01-2010 


LCA-kompendie 

Men der er i de seneste år fundet en række naturligt forekommende stoffer der virker på samme måde. 

Nogle havorganismer producerer en lang række halogenholdige organiske forbindelser, f.eks. 

chlormethan (CH3Cl) og iodmethan (CH3I) 

Forsuring: 

Visse gasser vil sammen med vand give syre og derved give anledning til syreregn, med en pHværdi, 

der er mindre end 7. Det er gasser som f.eks. SO2, NO, NO2, NOx og HCl. Effekten af den 

sure regn er meget afhængig af jordbundens sammensætning. I Danmark er der f.eks. i modsætning 

til Norge og Sverige meget kalk i jorden, og dette kan neutralisere syren så skaderne ikke vil være så 

store her. (K9) De stærke syrer vasker vigtige næringsstoffer ud af jorden og øger koncentrationen 

af giftigt aluminium i jorden. Det dræber sjældent træerne, men forringer deres stabilitet i forhold til 

klimastres, - tørke og frost - og skadevoldere. ( Mennesker bliver også lettere syge, når modstandskraften 

er lav. ) I Sydnorge er der ikke længere fisk i søer og vandløb i et område på 18.000 km 2 . I 

Sverige er 14.000 søer forsurede, andre 3600 søer holdes i live ved kalkning. Sverige bruger hvert år 

200 mio. kr. til kalkning. 

Omregning. 

Alle disse beskrevne bidrag til hhv. Drivhuseffekten, Ozonnedbrydningen og Syreregnen stammer 

altså fra forskellige stoffer. Og stofferne optræder både i forskellige mængder - og har forskellig 

“farlighed”. Umiddelbart er det derfor besværligt at sammenligne udledninger fra forskellige processer. 

Derfor omregner man alle udledninger, der har betydning for een miljø-effekt til een referenceværdi. 

For drivhuseffekten omregnes alle stoffer f.eks. til CO2 ved at gange mængde med “farlighed” 

i forhold til netop CO2. Det kaldes så en CO2-ækvivalent for gassen. Farligheden kan findes i 

tabeller. 

Normalisering 

For at kunne vurdere, om udledninger ved en bestemt produktion / proces er væsentlige, kan de omregnes 

til en værdi, der angiver, hvor store miljøbelastningerne og energiforbruget er for netop dette 

produkt i forhold til en danskers totale miljø-belastning på et år. Er det meget eller lidt ? Efter en 

normalisering kan man sige noget om, om udledningerne fra netop dette produkt er væsentlige. 

Vægtning 

Ved en vægtning vurderes, hvilke miljøbelastninger og resourceforbrug der for dette produkt er de 

mest alvorlige. Her igen er der subjektive vurderingsgrundlag. Er drivhuseffekten alvorligere end 

nedbrydning af ozonlaget ? 


Side 8 af 21

Miljøeffekttyper: 

(K4) 


Udskr. 02-01-2010 


LCA-kompendie 

Der er andre miljøeffekter end de allerede nævnte, drivhuseffekt, ozonlagsnedbrydning og syreregn. 

Flg. viser en ordnet oversigt over de påvirkninger eller effektpotentialer, miljøet udsættes for. Der er 

kort angivet hvad de skyldes, hvad problemet er og hvilken effekt det kan få. Påvirkningstyperne er 

fra UMIP-metoden. UMIP står for “ Udvikling af Miljøvenlige IndustriProdukter”, og er en metode 

til anvendelse af livscyklustankegangen som grundlag for udvikling af miljøvenlige industriprodukter. 

Miljø-påvirknings-begreberne er endvidere angivet efter deres virkefelt, hhv. globale, regionale og 

lokale. 

Tab af ressourcer ( global ) 

Kilde Forbrug af materialer som f.eks. kobber og zink samt fossile brændstoffer som olie og 

kul. 

Problem Udtømning af Jordens ikke-fornyelig ressourcer og forbrug af de fornyelige ressourcer 

hurtigere end de gendannes. 

Effekt Indskrænkelse af fremtidige generationers handlemuligheder. 

Drivhuseffekt ( global ) 

Kilde Kuldioxid, metan, mm. fra forbrændings- og forrådnelsesprocesser. 

Problem Udslip af drivhusgasser, der ophober sig i atmosfæren, hvorved infrarød stråling fra 

Jorden absorberes. 

Effekt Stigning i Jordens gennemsnitstemperatur og regionale klimaforandringer. Stigende 

vandstand i verdenshavene og øget hyppighed af ekstreme vejrsituationer. 

Nedbrydning af ozonlaget ( global ) 

Kilde Brug af halocarboner som CFC og HCFC i opskumning og kølemidler 

Problem Udslip af ozonnedbrydende gasser som i kemisk reaktion med ozon, 40 km over Jordens 

overflade, omdanner denne til bl.a. ilt, hvorved ozonlaget udtyndes, og UVindstråling 

øges. 

Effekt Øget hyppighed af hudkræft, nedsat immunforsvar hos mennesker og skader på fotosyntesesystemet 

på planter. 


Side 9 af 21


Udskr. 02-01-2010 


LCA-kompendie 

Fotokemisk ozondannelse ( fotosmog ) ( regional ) 

Kilde Forbrændingsprocesser og brug af organiske opløsningsmidler. 

Problem Dannelse af reaktive iltforbindelser ( smog ) ved Jordens overflade, idet hydrocarboner 

oxiderer ved katalysering af kvælstofoxider og sollys. 

Effekt Irritationer af øjne og åndedrætsorganer samt afgrødeskader. 

Forsuring ( regional ) 

Kilde Luftbåren forurening fra forbrændingsprocesser. 

Problem Dannelse af forsurende forbindelser som svovloxider ( SOx ), kvælstofoxider ( NOx ) og 

ammoniak, der kommer ned med nedbør. 

Effekt Skader på skove, søer og bygninger. 

Næringssalt-belastning ( regional ) 

Kilde Kvælstof- og fosforforbindelser fra f.eks. gødning, spildevand og forbrændingsprocesser. 

Problem Ophobning af næringssalte i økosystemer, hvilket medfører algeopblomstring og iltsvind 

når algerne dør og forrådner. 

Effekt Organismer fra vandøkosystemer som f.eks. fisk og planter vil uddø. Forgiftning af fisk 

fra giftproducerende alger. 

Persistent toksicitet ( regional ) 

Kilde Udledning af svært nedbrydelige ( persistente ), giftige stoffer med f.eks. spildevand og 

forbrændingsprocesser. 

Problem Ophobning af giftstoffer ( toksiner ) i naturen og levende organismer samt opkoncentrering 

gennem fødekæden. 

Effekt Kroniske skader på økosystemer og organismer. 


Side 10 af 21


Udskr. 02-01-2010 


LCA-kompendie 

Human toksicitet ( lokal ) 

Kilde Kemikalier, spildevandsudledninger, forbrændingsprocesser og udvaskning fra affaldsdeponeringer. 

Problem Mennesker udsættes for giftstoffer f.eks. fra luften eller ved fødeindtagelse. 

Effekt Akutte giftvirkninger som f.eks. påvirkninger af astmatikere fra bilers udstødningsgasser. 

Kroniske giftvirkninger som øget hyppighed af bryst- og testikkelkræft og nedsat 

fertilitet hos mænd. 

Økotoksicitet ( lokal ) 

Kilde Udledning af spildevand og forbrændingsprocesser. 

Problem Organismen udsættes for giftstoffer, både akut som følge af f.eks. enkeltudledninger og 

kronisk vedvarende påvirkninger. 

Effekt Akutte skader som nedsat fotosyntese hos alger samt fiskedød. Kroniske skader som 

f.eks. nedsat vækst. 

Affald ( lokal ) 

Kilde Industrielle processer og husholdning. 

Problem Ophobning af affald. 

Effekt Udvaskning af miljøfarlige stoffer til jord og grundvand med mulighed for giftvirkninger 

over for planter og dyr. Lugtgener og ødelæggelse af landskaber. 

Arbejdsmiljø ( lokal ) 

Kilde Industrielle arbejdsprocesser. 

Problem Arbejdere udsættes for kemiske stoffer, støj, ensidigt gentaget arbejde og arbejdsulykker. 

Effekt Udvikling af allergi, kræft, skader på bevægeapparatet, nervesystem, hørelse og reproduktionssystemet. 

Hvem bruger LCA og til hvad 


Side 11 af 21

Forbrugeren: 


Udskr. 02-01-2010 


LCA-kompendie 

Vil man som forbruger tænke miljøbevidst, må man ved anskaffelse af en vare vurdere hvilken der 

belaster miljøet mindst muligt. Da gælder spørgsmål som: 

• Hvor kommer råstofferne fra 

• Er naturen skadet ved udvindingen af råstofferne 

• Hvordan er varen produceret ( forurening fra fabrikken ) 

• Hvordan er arbejdsmiljøet på fabrikken 

• Forurener varen mere end andre tilsvarende varer under brugen 

• Bruger den mere energi end andre tilsvarende varer 

• Hvad sker der med varen, når den ikke kan bruges mere 

• Kan den genanvendes på en eller anden måde 

Selv kan man i det daglige gøre noget konkret. At huske at slukke lyset, når der ikke er brug for det, 

hjælper med til at nedsætte forureningen fra elproduktionen. - Og lade være med at lade vandet løbe 

mere end højst nødvendig. 

Producenten: 

Mange virksomheder foretager i dag livscyklusanalyser i forbindelse med deres produktion. De gør 

det dels for at sikre, at varerne de fremstiller bliver bedst mulige i miljømæssig henseende, dels for 

at få selve produktionen til at foregå med så lille en belastning af miljøet som muligt - såkaldt “ renere 

teknologi ”. 

LCA ( miljøvenlig ) bruges som salgsargument til at øge markedsandele.. 

Faser i en LCA. 

Skal man i gang med en livs cyklus analyse er der forskellige faser, man skal igennem. Resultatet vil 

være afh. af det mål, der sættes. 

Fase Nøgleord Forklaring 

Målsætning Formål, Målgruppe, Finansiering, 

Deltagere 

Afgrænsning Hvad skal med, hvad skal IK- 

KE. Materialer 

Energi 

Kemikalier 


Er formålet produktudvikling, sammenligning 

mellem eksisterende produkter, mellem konkurrenters 

produkter el. andet. 

Definering af det undersøgte produkt eller evt. 

produktalternativ. Miljøparametre, 

vurderingsmetode strategi for dataindsamling 

fastlægges. 

Dataindsamling Hvilke data ? Brug først umiddelbare tilgængelige data, og så 

Side 12 af 21

& Opgørelse Hvor specifikke skal de være ? 

( Energiforbrug, Emissioner til 

luft / vand, Affald, Andet ) 


Udskr. 02-01-2010 


LCA-kompendie 

Vurdering Hvilke miljøbelastninger fra 

dette produkt er de mest alvorlige 

? 

Fortolkning Resultatet vurderes 

Eksempel: 


nogle grove skøn over processer og ingredienser, 

der ikke er data for. På basis af disse kan de 

ingredienser og processer, der er vigtigst for det 

samlede resultat identificeres. Data for disse 

undersøges så mere specifikt. 

Forskellige miljøparametre grupperes og omregnes 

til potentialer for miljøeffekter. De kan 

vægtes eller normaliseres - dvs. f.eks. udregnes 

samlede miljøbelastning fra dette produkt i forhold 

til en danskers totale belastning på et år. 

Meget eller lidt ? 

Hvis der fx skal laves sammenligning mellem energiforbruget ved brug af kopper eller plastkrus, 

skal man vurdere og medregne forbruget ved vask af kopper. Og miljø-belastningen fra opvaskemidlet, 

og energiforbruget til fremstillingen af opvaskemidlet og ······ 

Modeller 

MEKA-princippet er en neddroslet UMIP-model. En model, der indskrænker de data / effekter, der 

skal indsamles og medtages i analysen. I praksis er MEKA ofte tilstrækkelig. Meka er forbogstaverne 

i Materialer, Energi, Kemikalier og Andet. 

UMIP står for “ Udvikling af Miljøvenlige IndustriProdukter” Det er en metode til anvendelse af 

livscyklustankegangen som grundlag for udvikling af miljøvenlige industriprodukter 

UMIP arbejder med vurdering af produkters miljøpåvirkning: Resourceforbrug, Potentialer for arbejdsmiljø 

altså Miljøeffektpotentialer. 

Skemaet viser hvad der er behov for at indsamle data om ! 

Materialer 

Energi 

Kemikalier 

Andet 

Miljøeffekttyper Ressourceforbrug Arbejdsmiljøeffekt 

Side 13 af 21


Udskr. 02-01-2010 


LCA-kompendie 

Langt de fleste påvirkninger på miljøet kommer fra energiforbruget. 

Perspektiv: 

Hele LCA-problematikken bygger på nogle hos eksperter og i befolkningen almindelig vedtagne 

“sandheder”. Men eksperterne er ikke altid helt enige i “rigtigheden” af “sandhederne”. Følgende er 

medtaget for at perspektivere problemstillingerne. 

• (K8) Al menneskeskabt CO2 udgør årligt under 10 % af Jordens samlede CO2-udslip. Verdenshavene 

er de vigtigste afgivere af CO2. Milliarder af tons dyreplankton æder planteplankton og 

afgiver CO2. I skovbunden rådner bladene, og bakterierne afgiver milliarder af tons CO2. Vulkaner 

afgiver CO2. Mennesker og dyr udånder CO2. CO2 er også en betingelse for liv, idet klodens 

åndedræt er baseret på CO2. Kun 0,035 % af atmosfæren består af CO2 - inklusiv den menneskeskabte. 

• (K8) Ifølge OECD ( Org. for økonomisk samarbejde og udvikling ) står Verdens samlede personbilpark 

for ca. 12 % af udledningen af menneskeskabt CO2. Alt i alt bidrager bilerne således 

med omkring en procent af klodens samlede CO2 udledning. 

• (K8) Atmosfærens indhold af CO2 er steget med ca. 8 % på 35 år. Men det er især industrier og 

kraftværker, der fyrer med fossile brændsler som kul og olie, der står for væksten. 

• (K8) Dieselbilen er blevet et miljørigtigt alternativ til benzinbilen - bare ikke i Danmark på grund 

af en ejerafgift, der er mere end dobbelt så høj som for en benzinbil med samme brændstofforbrug. 

Men dieselbiler bruger normalt mindre brændstof end benzinbiler og de har også en mindre 

udledning af CO2. Til gengæld er de normalt mere belastende, når det handler om sodpartikler og 

kvælstofilter - NOx. Nyeste landvinding på dieselfronten er direkte indsprøjtningssystemer, som 

gavner både forbrug og renhed. 

• (K8) En moderne benzinbil med katalysator reducerer udslippet af farlige stoffer - kulilte, kulbrinte 

og kvælstofilte - med op til 80 %. Men katalysatoren er ikke ufejlbarlig. Efter 30.000 - 

50.000 km. er der ifølge USA`s miljøstyrelse risiko for, at den slipper flere skadelige kvælstofilter 

ud end en dieseldrevet bil. 

• (K8) Elektricitet er det eneste drivmiddel til biler, som staten støtter. El-bilen er fritaget for afgift, 

selv om den ikke er nul-forurenende. Den skal have sit strøm et sted fra - og den stammer 

oftest fra fossilt brændstof. El-bilens forurening foregår blot et andet sted, end der hvor bilen kører. 

• (K8) 50 timers brug af en alm. motorplæneklipper - svarende til en sommer i en villahave - forurener 

lige så meget med sundhedsskadelige kulbrinter - (HC) - som en moderne personbil, der 


Side 14 af 21


Udskr. 02-01-2010 


LCA-kompendie 

kører Jorden rundt ( ca. 40.000 km. ). Med andre ord, Danmarks bestand af motorklippere forurener 

lige så meget som halvdelen af den danske bilpark pr. år. 

• (K7) Dansk genvindingsindustri har på 2 måneder oplevet et fald på 40-50 % i mængden af 

skrot, der afleveres til genvinding i Danmark. Genvindingsindustrien er blevet ramt af en statslig 

afgift, der 1/1-98 steg fra 40 Kr. pr ton til 335 Kr. pr ton. Afgiften bliver ikke længere refunderet 

af staten, hvilket har tvunget genvindingsindustrien til at opkræve penge for at modtage visse 

skrottyper, der indeholder affaldsmaterialer, som ikke kan genvindes, men skal deponeres. 

• (K10) Et indslag i TV sidst i 80-erne med en spand døde hummere hentet op fra Kattegat udløste 

en storm af vrede og en ligeså prompte reaktion i Folketinget. På rekordtid vedtog man en vandmiljøplan 

til 12 milliarder kroner. Planen var stort set uden virkning på miljøet. Det viste sig siden 

at hummerne var døde af noget andet end forurenet vand. Folkestemninger sætter man sig 

ikke op imod, dem bøjer man sig for. Politikerne udskrev i huj og hast en regning på 12 mia. kr. 

• (K10) Midt i 80-erne blev der konstateret kræftfremkaldende fibre i asbestlofter i offentlige bygninger, 

bl.a. skoler. Reaktionen var voldsom. Forældre holdt protestmøder, hvor de krævede, at 

politikerne øjeblikkelig greb ind og fjernede lofterne. Også her reagerede politikerne promte og 

kastede sig ud i et oprydningsarbejde til 1 mia. kr. . Professor i miljømedicin, Philippe Gradjean, 

konstaterer her 10 år efter, at der var tale om “en gigantisk overreaktion”, hvor asbest på få øjeblikke 

blev udnævnt til kræftfremkaldende fjende nummer et, selv om der ikke er fundet et eneste 

tilfælde af kræft pga. fibrene. 

• (K10) Jordens atmosfære består kun af 0,035 % kuldioxid. Ved vores afbrænding af olie, kul, 

naturgas og regnskov bidrager vi p.t. til en årlig vækst på en kvart promille af dette tal. Hvis dette 

synes at lyde slemt, kan sammenlignes med, at kloden selv - især gennem undersøisk vulkanisme 

- øger atmosfærens CO2 - indhold med måske det ti-dobbelte. 

• (K10) Eksperterne er uenige. Et amerikansk forskerhold har forudsagt en global temperaturstigning 

på 0,1 grad over en bestemt tid som følge af det årlige CO2-udslip og andre drivhusgasser. 

En gruppe japanske videnskabsmænd har beregnet en temperatur-nedgang på 0,2 grader ud fra 

præcis de samme data, men under brug af andre antagelser og andre matematiske modeller. 

Grunden er, at ingen af de mulige relevante effekter optræder isoleret, men indgår i en uhyre 

kompleks tilnærmet ligevægt sammen med alle de andre. Så begge parter har lige meget ret eller 

uret, indtil det viser sig, hvordan Jordens biosfære faktisk reagerer. Teori er et, praksis desværre 

noget andet. 

• (K10) Den nedbrydning af ozonlaget, der har været talt og skrevet om, skyldes grundstoffet klor, 

og det drejer sig om reaktioner, hvor klor indgår som katalysator, dvs. uden at forbruges. Så teoretisk 

kunne hele ozonlaget blive nedbrudt ved et enkelt kloratoms hjælp, om end langsomt. Men 

sådan er det ikke i praksis, og det har medierne ikke været flinke til at orientere om. Man har ligesom 

forbigået i tavshed, at der ved siden af ozon-nedbrydningen også konstant foregår en 

ozon-dannelse. Mindre ozon giver mere UV-stråling, og mere UV-stråling giver mere ozon! Der 

er igen tale om en ligevægt, hvor forskellige faktorer spiller sammen på en uigennemskuelig måde. 

Ozonlagets tykkelse er under alle omstændigheder ikke noget, vi er alene om at bestemme, og 

det er mere end muligt, at vi ingen indflydelse har, uanset om vi slipper CFC-gasser ud eller lader 

være. 


Side 15 af 21


Udskr. 02-01-2010 


LCA-kompendie 

• (K10) Hvis man forestiller sig Sydpolens ozonhul flyttet til Oslo, ville borgerne i Oslo modtage 

lige så megen ekstra ultraviolet stråling, som hvis de rejste til det sydligere Danmark. Her står 

Solen i gennemsnit mere lodret oppe på himlen, hvorfor solstrålerne ikke skal passere så tykt et 

lag luft. 

• (K10) Ozonlagets tykkelse er stærkt afhængig af årstiden. På Oslo Universitet har man holdt øje 

med ozonlagets tykkelse siden 1920. På en graf over tykkelsen gengivet i “Fra Fysikkens Verden”, 

norsk udgave 4/94 optræder drastiske fald sammenfaldende med vulkanudbrud i hhv. Mexico 

i 82 og på Filippinerne i 92. Samtidig viser skemaet, at der få år efter disse udbrud var sket 

en markant genopbygning af ozonlaget. 

• (K11) Atmosfæren indeholder en vis mængde varmeabsorberende og derfor varmeisolerende 

luftarter, de såkaldte drivhusgasser. Disse udgør kun en ringe brøkdel af luftens molekyler, i alt 

0,4 %, men deres virkning på Jordens overfladetemperatur er stor. Den er faktisk helt afgørende 

for livet på Jorden. Uden den naturlige drivhuseffekt ville Jordens overfladetemperatur ligge på i 

snit omkring -18 i stedet for omkring +15 grader. 

• (K11) Drivhusgasserne ophober sig i atmosfæren, fordi de har levetider på helt op til 200 år. Og 

ifølge prognoser fra FN`s internationale klimapanel (IPCC) vil gasserne sandsynligvis forårsage 

en stigning i den globale gennemsnitstemperatur på 1 til 3,5 grader Celsius i løbet af de næste 

100 år. Det vil betyde, at verdenshavene ventes at stige med 15 til 95 cm., som først og fremmest 

skyldes varmeudvidelse af verdenshavene. Men det frygtes også, at varmen kan øge afsmeltningen 

fra polerne, som vil påvirke de store havstrømme som Golfstrømmen og derved påvirke klimaet. 

Klimazonerne vil efter IPCC`s vurdering flytte sig 150 til 550 km mod polerne. 

• (K11) Klimaændringerne medfører ikke nødvendigvis en global økologisk katastrofe for planter 

og dyr. Men en temperaturstigning på nogle få grader kan udvikle sig til en katastrofe for menneskeheden. 

Hvis de store områder i USA, som leverer en væsentlig del af verdens produktion af 

hvede, f.eks. tørrer ud, er det ikke givet, at produktionen kan flyttes, selvom klimatiske forhold 

andre steder måtte tillade det. - Flere modeller antyder øget nedbørsintensitet, så der opstår ekstreme 

regn-uvejr. Men det er ikke til at sige, om der bliver ændringer i hyppighed eller geografisk 

fordeling når det gælder kraftige storme og cykloner. 

• (K11) Ændringer i Solens solplet-aktivitet er en ny hovedforklaring på de senere årtiers temperaturstigning 

på Jorden. Solens overflade har en temperatur på ca. 6000 Grader C. Solpletter er ca. 

2000 grader koldere områder med levetider på dage til måneder, og de optræder i klynger. De er 

magnetiske med nord og syd-poler, og langs disse udspyes store mængder partikler, som bl.a. 

rammer Jordens atmosfære og påvirker vejrforholdene. Dette bombardement er ikke konstant, 

men varierer med antallet af solpletter. Solpletaktiviteten varierer mellem et max og et min på ca. 

10 år. Forskere på Danmarks Meteorologiske Institut har påvist en sammenhæng mellem variationer 

i solpletperioden og årstemperaturen på den nordlige halvkugle. I 1860 var solpletperioden 

ca. 11,5 år men den er faldet til ca. 10 år i 1990 samtidig med at gennemsnitstemperaturen er steget 

ca. 0,6 grader C. Solpletperioden er i gennemsnit 11 år, men den er generelt kortere i perioder 

med høj solpletaktivitet, og længere, når Solen er mindre aktiv. 


Side 16 af 21


Udskr. 02-01-2010 


LCA-kompendie 

• (K11) Samtidig er der en sammenhæng mellem skydækket og solpletperioden. Ved en gennemgang 

af satellitdata for Jordens skydække er det konstateret, at Jordens totale skydække rent faktisk 

formindskes med ca. 3 % fra solpletminimum til solpletmaksimum. Dette betyder ifølge 

DMI en stigning på mellem 1 og 1,5 watt pr. m 2 i den energi, Jorden modtager fra Solen. ? Dette 

lyder måske uskyldigt, men effekten er af samme størrelsesorden som den totale virkning fra forøgelsen 

af CO2 - koncentrationen i atmosfæren siden år 1750. 

Kilde: Artikkel Ingeniøren, 23/4-99, Svend Auken: 

Ganske vist er CO2 langt den største synder, men ikke den eneste. Miljøstyrelsen har netop udgivet 

en rapport om de kraftige drivhusgasser som HFCèr, PFCèr og SF6, som bl.a. bruges som kølemidler, 

til opskumning af isoleringsskum og skumgummi og som isolatorgas i støjdæmpende vinduer. 

Rapporten viser, at de kraftige drivhusgasser for en meget stor dels vedkommende kan erstattes med 

andre stoffer med ingen eller mindre drivhuseffekt, fx CO2, kulbrinter eller ammoniak. 

For de kraftige drivhusgasser gælder: 1 kg HFC-134a ( mest almindelig) svarer til 1300 kg CO2, 

mens et kg SF6, der anvendes i støjisolerende vinduer, svarer til ca. 23.900 kg CO2. 


Side 17 af 21

Opgaver: 


Udskr. 02-01-2010 


LCA-kompendie 

Til løsning af opgaverne bruges hhv. nærværende kompendium og tabel-kompendiet. 

1 Hvor mange procent af en families ( parcelhus`s ?? ) bidrag til drivhuseffekten udgøres af elforbruget. 

?? 

2 Hvorfor påvirker methan drivhuseffekten ? Hvor kommer den fra ? 

3 Beregn emissionen fra transport af 10 ton stål fra Ruhr-distriktet til Danmark. ( Beregn ca. 800 

Km motorvej, og 75 km. landevejskørsel. ) 

4 På Sønderjyllands Højspændingsværk, Enstedværket bruges meget halm efter politisk krav. 

Hver time bruges 20 ton. Halmen hentes i Nordjylland eller på Langeland. Værket giver 40 øre 

pr kg leveret. Hvordan ser energiregnskabet ud ?? Og emissionerne i forhold til kul ?Hvis man 

kan det med vore tal ? Hvor mange biler kører i fast rutefart ? ( SH, telf. 7431-4141 ) 

5 Sammenlign brug af et eengangs-krus og alm. keramik-krus i et år. 

Der bruges 1 plastkrus om dagen. Et krus vejer 3,5 gram. Kruset brændes hvorved der spares 

fuelolie. 

Et keramikkrus vejer 200 gram og holder 4 år. En opvaskemaskine bruger 17 liter vand og 1,3 

kWh pr opvask. Der kan være ca. 40 krus i maskinen, der forudsættes fuld hver gang. 

Hvilken løsning er miljømæssig bedst ? 

6 Beregn emissionerne fra elproduktionen til en families forbrug i et år. Brug efterfølgende skema. 

Hvor stor en del af en 4 personers families samlede årlige udledninger af CO2 stammer fra 

elforbruget ?( person-ækvivalenter ) 

Ressourcer, udledninger og affald fra en families forbrug af 1000 kWh strøm 

Ressourceforbrug 

Naturgas, brændsel 8330 g 

Råolie, Brændsel 18.699 g 

Stenkul, brændsel 317,711 kg 

Emmisioner til vand 

Nitrat NO3-N 4,9 mg 

Uspec. nitrogen 18 mg 


Side 18 af 21

Emmisioner til luft 

Kuldioxid CO2 

965 kg 

Kulmonooxid CO 241 g 

Diverse kulbrinter HC 164,4 g 

Methan CH4 

3956 g 

Nitrogenoxider NOx 

3599 g 

Svovldioxid SO2 

4997 g 

Fast affald 

Uspec. volumenaffald 167 kg 

Uspec. slagge & aske 25,8 kg 


Udskr. 02-01-2010 


LCA-kompendie 

Drivhuseffekt Effektfaktor Mængde Bidrag omregnet til 

CO2 - ækv. 

CO2 1 

CO 2 

Div. kulbrinter 3 

Metan 25 

Total bidrag 

Fotokemisk ozondan- Effektfaktor Mængde Bidrag omregnet til 

nelse 

C2H4 - ækv. 

CO 0,04 

Metan 0,007 

Div. kulbrinter 0,4 

Total bidrag 

Forsuring Effektfaktor Mængde Bidrag omregnet til 

SO2 - ækv 

Nitrogenoxider 0,7 

Svovldioxid 1 

Total bidrag 

Næringssaltbelastning Effektfaktor Mængde Bidrag omregnet til NO3 - 

ækv. 


Side 19 af 21

Nitrogenoxider til luft 0,3 

Nitrat 1 

Uspec. nitrogen 1 

Total bidrag 


Udskr. 02-01-2010 


LCA-kompendie 

Samlet beregning. Indsæt tallene fra ovenstående beregninger. 

Ressourcer 

Naturgas 

Råolie 

Stenkul 

Bidrag til miljøeffekterne 

Drivhuseffekt 

Fotokemisk ozondannelse ( smog ) 

Forsuring 

Næringssaltsbelastning 

Affald 

Volumenaffald 

Slagge og aske 


i alt 

Side 20 af 21


Udskr. 02-01-2010 


LCA-kompendie 

Kilder: 

K1 Fra “Råd og vink” om teknologi på HTX 

K2 Livscyklustankegangen - et industrielt grundlag v/professor Leo Alting, Instituttet for 

Produktudvikling, DTU. 

K3 Hæfte “ Livscyklus - tankegangen”, udgivet af Dansk Industri, v/Henning Fokdal. 

K4 Miljørigtig konstruktion, af Jesper Olsen mfl., UMIP, Udvikling af miljøvenlige industriprodukter, 

Instituttet for Produktudvikling, DTU. 

K5 Kontrolbog, ESS Energicentret, Sønderborg 

K6 Miljølære for ingeniører, Af: R. F. Læntver, Akademisk forlag, Isbn: 87-500-3148-1 

K7 Artikel Jyllandsposten, sektion Erhverv og Økonomi, 9/3-98 

K8 Artikel Jyllandsposten, “Privatbilen er renere end sit rygte”, 12/4-98 

K9 “Syreregn er ikke en myte”, Artikel i JP, 2/3-98 af Per Gundersen, mfl., Forskningscentret 

for Skov og Landskab 

K10 “Ozonhul i hovedet”, Artikel i Weekendavisen, 30/8 til 5/9- 1996 af Ulrik Høy. Artiklen 

refererer til bogen “Et nyt univers. Den moderne astronomis verdensbillede” , tidsskriftet 

NATURE, årg. 84 og 74, og tidsskriftet “Fra Fysikkens Verden”, norsk udgave 4/94. 

K11 Artikel, JP, 26/10 - 97 “Forskere og politikere i klima-gyser” af Niels Christian Nielsen 

LCA på nettet: 

http://www.tiac.net/users/tgloria/LCA/lca.html Side med mange links til andre LCA-relevante 

sider. 

http://www.ecosite.uk Nyheder fra LCA-verdenen 

http://www.pre.nl Homepage for et hollandsk miljøkonsulentfirma 

http://www.ekologik.cit.chalmers.se/ Svensk konsulentfirma tilknyttet Chalmers Tekniske 

Universitet 

http://www.esu.les.iet.mavt.ethz.ch/esu/ 

http://chemfinder.camsoft.com/ Kemikaliedatabase men fysiske og kemiske data. 

http://134.67.104.12/html/chief/ap42.htm Den Amerikanske miljøministeriums luftemisionsdatabase. 


Side 21 af 21

HTX EUC-Syd - Valle´s Bedste Hjemmeside.

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?