beskyttelse af stor vandsalamander i den østlige baltiske ... - Europa

BESKYTTELSE AF STOR VANDSALAMANDER
I DEN ØSTLIGE BALTISKE REGION
LIFE-Nature Projektet LIFE04NAT/EE/000070
BAGGRUND
Stor vandsalamander forekommer i det nordlige og centrale Europa
nord for Alperne. Den findes i hele Danmark bortset fra enkelte øer
som Rømø, Fanø, Anholt og Læsø. I Jylland er den meget fåtallig
vest for israndslinjen samt i Vendsyssel. På trods af artens store
udbredelsesområde er bestandene i hele Europa faldet drastisk i den
sidste halvdel af det 20. århundrede. Arten er blevet sjælden i mange
lande, med spredte forekomster i små og isolerede bestande. På
denne baggrund er stor vandsalamander beskyttet af Habitatdirektivet
og optaget på bilag IV som art af fællesskabsbetydning, der kræver
streng beskyttelse i deres naturlige udbredelsesområde. Arten er tillige
optaget på bilag II, hvor der skal sikres opretholdelse eller genopretning
af en gunstig bevaringsstatus inden for Natura 2000 områderne.
Med det formål at beskytte sjældne og truede plantesamfund, arter og deres
levesteder, er der blevet etableret et netværk af Natura 2000 områder i
den Europæiske Union. Naturbeskyttelsestiltag i Natura 2000 områderne
støttes økonomisk af den Europæiske Unions LIFE-Nature program.
Denne Layman’ rapport markerer afslutningen på LIFE-Nature
projektet ”Beskyttelse af stor vandsalamander i den østlige
baltiske region” Rapportens sigte er at præsentere projektets
formål, aktiviteter og resultater til et bredere publikum.
2 3

LIFE-NATURE PROJEKTET
“Beskyttelse af stor vandsalamander
i den østlige baltiske region”
LIFE04NAT/EE/000070
Idet stor vandsalamander er blevet en sjælden og
truet art i mange lande omkring Østersøen, enedes
estiske, finske og danske paddeeksperter i 2002 om
at iværksætte et samarbejde med formålene dels
at undersøge status for stor vandsalamander og
dels at klarlægge nødvendige tiltag for at beskytte
arten i de berørte lande. Indsatsen resulterede i
ansøgningen ”Beskyttelse af stor vandsalamander
i den østlige baltiske region” som blev indsendt til
LIFE-Nature programmet i 2003. Projektet blev
godkendt og gennemført i årene 2004 til 2008.
Projektet blev ledet af det Estiske Miljøministerium
og havde følgende partnerne: Statens
Naturbevarelsescenter - Estland, Haanja og Rõuge
kommuner – Estland, Nord Karelia Regionale
Miljøbeskyttelsescenter – Finland og Miljøcenter
Århus - Danmark (i årene 2004- 2006 Vejle
Amt). Yderligere var Miljøkontorerne fra Võru
og Põlva amter i Estland og Amphi Consult,
et firma engageret i beskyttelse af padder i
Danmark, involveret, og der var samarbejde
med lettiske og litauiske paddeeksperter.
Det samlede projektbudget androg 5,5 mill.
kr., af hvilket halvdelen blev finansieret af den
Europæiske Unions LIFE-Nature program.
Miljøcenter Århus’ / Vejle Amts andel var på i
alt 845.000 kr., når EU-støtten er fratrukket.
4 5

PROJEKTOMRÅDER
Projektets aktiviteter blev gennemført i tre lande på 19 områder omfattet af Natura 2000
netvæket. Estland var repræsenteret med 12 områder med et samlet areal af 40.262 ha, som
husede mere end 80 % af bestanden af stor vandsalamander kendt ved projektets start. Det største
projektområde var Haanja og Otepää naturparker. De fire projektområder i Finland husede 95 % af
stor vandsalamanderbestanden opdaget i den kontinentale del af Finland i 2004. Idet naturområder
udpeget for beskyttelse af stor vandsalamander i Finland normalt kun omfatter ynglelokaliteterne og
deres umiddelbare omgivelser, var det samlede projektareal i Finland kun 59 ha. De to projektområder
i Danmark med et samlet areal på 2.612 ha repræsenterede tre landskabstyper karakteristisk
for stor vandsalamander: Mosaik landskab med ekstensivt landbrug, halvnatur og skov.
KORT – oversigtskort og detaljerede regionskort med projektområder og navne.
1 hAANJA NATURPARK
2 OTEPää NATURPARK
3 MUsTOJA
4 PIUsA
5 sADRAMETsA
6 PähNI
7 hAUKA
8 KARsTE
9 KIKsOVA
10 KõõRU
11 KAsAKOVA
12 VäIKõ-NEDsäJä
13 PIsA-KyPäRäINEN
14 hUURUNLAMPI-sAMMAKKOLAMPI-hUURUNRINNE
15 hEINäVAARA-KyyKKä
16 KANGAsVAARA-KENRAALINKyLä
17 VäRTsILäN LAAKsO
18 MOssø
19 RøRBæK sø
19
VEJLE AMT
18
6 7
VALGA AMT
2
7
8
VõRU AMT
5
6
PõLVA AMT
1
NORD-sAVO
AMT
9
10
11
4
12
3
13
NORD-KARELIA
AMT
14
15
16
17

sTOR VANDsALAMANDER
Stor vandsalamander er en mørk, firbenlignende padde, der
med hale bliver op til 16 cm lang. Den har vortet hud ligesom
tudserne. Rygsiden er mørkegrå, sortbrun eller sort. Bugens
grundfarve er kraftig gul eller sjældnere orange med mange
tydelige sorte pletter. I yngletiden udvikler den svømmebræmmer
langs over- og undersiden af halen, og hannen udvikler en høj
rygkam med et uregelmæssigt bølget eller savtakket omrids.
Stor vandsalamander lever både i vandhuller og på land. Den foretrækker
skovnære vandhuller, men findes også i gravede vandhuller og naturlige
oversvømmede lavninger på landbrugsjord og enge. I ynglevandhullet
skal der være vandplanter, som stor vandsalamander kan bruge til at
hæfte æggene på. Den foretrækker fiskefrie, mindre vandhuller med
rent vand, hvori der både er undervandsplanter, flydebladplanter og
områder med åbent vand. Åbne, vegetationsfrie områder i midten
af vandhullet er vigtige for larverne, idet de samles her for at søge
føde. En bestand af stor vandsalamander er mere levedygtig, hvis den
har adgang til flere vandhuller, der ligger tæt sammen i et område.
Disse vandhuller bør indbyrdes ligge inden for 500 meters afstand,
da det er den omtrentlige distance, arten kan vandre over land.
Stor vandsalamander er i foråret og det meste af sommeren knyttet
til vand, men den har også brug for levesteder på land, hvor den
kan skjule sig om dagen, søge føde om natten samt overvintre.
Som dagsskjul benytter den ofte hulrum under gamle træstammer,
grenbunker og sten, hvor der også findes mange insekter, regnorme
og snegle. Den foretrækker at søge føde om natten på steder, hvor den
kan finde store mængder føde, eksempelvis løv- og blandingsskove,
haver og ugødede græsningsarealer. Overvintringssteder inkluderer
i lighed med dagsskjulene hulrum i træstubbe, døde træstammer,
grenbunker, musegange, stenbunker, gamle mure og kældre.
8 9

TRUsLER MOD sTOR VANDsALAMANDER
Den væsentligste årsag til stor vandsalamanders
tilbagegang i stort set hele artens
udbredelsesområde er manglen på egnede
mindre ynglevandhuller. Årsagen til, at
vandhullerne er uegnede som ynglevandhuller,
er derimod forskellig fra land til land:
I Danmark findes artens ynglevandhuller ofte i
forbindelse med landbrugsarealer. Her er den
væsentligste trussel intensivt landbrug med brug
af pesticider og kunstgødning. Pesticider har
direkte giftvirkning på stor vandsalamander, og
saltene i kunstgødning optages i dyrenes krop,
hvor det lammer nervesystemet. I tillæg øger
kunstgødning tilgroningen af vandhullerne.
I Estland havde de traditionelle landbrug
flere vandhuller (kvægvandingshuller,
saunahuller, høropblødningshuller, osv.)
hvoraf mange er blevet benyttet af stor
vandsalamander. En del mindre vandhuller
var også at finde på engene og overdrevene.
Intensive social-økonomiske ændringer i
den anden halvdel af det 20. århundrede,
specielt i dets sidste årti, resulterede i ophør
af det traditionelle selvforsyningslandbrug og
fremkomsten af ødegårde. Vandhullerne, der
ikke længere var brug for, groede hermed
til. I tillæg har landbefolkningen begyndt
at bruge de tilbageblevne vandhuller til
fiskeopdræt, hvilket er en stor trussel mod
stor vandsalamander, idet deres larver
spises af mange fiskearter. Fremkomsten af
intensivt landbrug i Estland udgør i dag en
stigende trussel mod stor vandsalamander.
I Finland findes stor vandsalamanders
ynglevandhuller primært i skovene, og de er
hovedsageligt truet af intensiv skovningspraksis.
I begyndelsen af projektet blev der gennemført
en undersøgelse af paddeforekomsterne i 405
eksisterende vandhuller i Estland. Undersøgelsen
viste, at kun 22 % af vandhullerne havde
høj kvalitet som ynglevandhuller for stor
vandsalamander. Hovedparten af vandhullerne
var ikke egnet grundet fiskeopdæt, tilgroning,
eutrofiering eller overskygning (se figur 1).
FIgUR 1. STATUS PÅ 405 MINDRE VANDHULLER
UNDERSØgT I BEgYNDELSEN AF PROJEKTET I
HAANJA Og OTEPää NATURPARKER I ESTLAND.
HØJ KVALITET
FISKEOPDRæT
TILgROET
EUTROFIEREDE
HELT OVERSKYggET
10 11
15 %
10 %
5 %
22 %
48 %

PROJEKTETs FORMÅL
Formålet med projektet var at forhindre,
at de små og isolerede bestande af stor
vandsalamander i den nordøstlige del af
artens udbredelsesområde i Estland og
Finland uddøde og at arbejde hen mod en
gunstig bevaringsstatus i form af levedygtige
bestande på både kort og langt sigt i den
østlige baltiske region samt i udvalgte
områder i Danmark. Da stor vandsalamander
ofte findes i de samme vandhuller som
løgfrø, der er truet i hele Europa, blev løgfrø
udvalgt som projektets anden formålsart.
Idet stor vandsalamanders og løgfrøs
ynglevandhuller ofte er placeret på private
arealer, har et væsentligt delmål været
at informere lodsejere og involvere dem
i projektets tiltag, idet vedligeholdelse af
ynglevandhuller og dermed artens videre
fremtid i høj grad afhænger af deres indsats.
12 13

PROJEKTAKTIVITETER
FORUNDERsøGELsER, METODER OG hANDLINGsPLANER:
UNDERSØgELSE AF STOR VANDSALAMANDERS KRAV TIL YNgLEVANDHULLER
Inden gennemførelse af konkrete vandhulsplejeopgaver blev der foretaget en undersøgelse af, hvilke
specifikke krav stor vandsalamander stiller til ynglevandhullerne. Formålet var at tilvejebringe viden om,
hvordan vandhuller genetableres eller nygraves så de bedst muligt lever op til artens krav. Undersøgelsen
blev foretaget i mere end 200 vandhuller i de tidligere Vejle og Viborg Amter. Vandhullerne blev udvalgt
på baggrund af, at de tidligere enten var blevet nygravet eller genetableret til gavn for forskellige sjældne
paddearter, herunder først og fremmest løgfrø og løvfrø. Undersøgelsen har først og fremmest drejet
sig om, om der i vandhullerne ynglede stor vandsalamander, og en lang række undersøgte parametre
har herefter kunnet pege på, hvilke krav denne art stiller til ynglevandhul og dets omgivelser.
FæLLES METODE TIL OVERVÅgNINg AF STOR VANDSALAMANDER
Inden projektet benyttede forskere og paddeeksperter i Danmark, Estland og Finland forskellige
overvågningsmetoder, af hvilke ingen gav et komplet billede af bestandenes status, og resultaterne
af de forskellige metoder var desuden svære at sammenligne. Derfor blev der i projektet udarbejdet
en fælles standardmetode til overvågning af stor vandsalamander. Metoden vurderes også at
kunne bruges i andre europæiske lande.
KRITERIER TIL VURDERINg AF gUNSTIg BEVARINgSSTATUS FOR STOR VANDSALAMANDER
For at kunne vurdere bestandes fremtid, udviklede projektet kriterier til vurdering af gunstig
bevaringsstatus for stor vandsalamander. Disse kriterier muliggør en evaluering af,
om en bestand er levedygtig eller ikke.
STOR VANDSALAMANDER HANDLINgSPLANER FOR ESTLAND, FINLAND Og DANMARK
I Estland og Finland blev der i projektet udarbejdet nationale handlingsplaner for stor vandsalamander,
og i Danmark blev der udarbejdet regional handlingsplan for det tidligere Vejle Amt. Den danske
plan er skræddersyet til de 6 nye kommuner, der fremkom efter kommunalreformen. Planerne
indeholder en status på artens udbredelse, en vurdering af trusselsbilledet for hver enkelt bestand
samt beskriver hvilke tiltag, der er nødvendige for fremtidigt at sikre levedygtige bestande.
ALLE PROJEKTRAPPORTER Og HANDLINgSPLANER KAN FINDES PÅ PROJEKTETS HJEMMESIDE www.ENVIR.EE/HARIVESILIK
14 15

NATURPLEJE
NYgRAVNINg / REETABLERINg AF YNgLEVANDHULLER
Som demonstrationsprojekter for projektets øvrige partnere
blev der i Danmark nygravet / reetableret i alt 12 vandhuller
for stor vandsalamander inden for to Natura 2000 områder,
hvor stor vandsalamander er en del af udpegningsgrundlaget.
I det ene område ”Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer
syd for Salten Langsø og dele af gudenå” er der tale om 8
vandhuller fordelt med 4 i skovområde og 4 i halvnaturområde.
I det andet område ”Store Vandskel, Rørbæk Sø og Tinnet Krat”
er der tale om 4 vandhuller, som alle ligger i mosaiklandskab
med ekstensivt landbrug, halvnatur samt skov. I tillæg til
projektets indsats nygravede Skov- og Naturstyrelsen andre 4
vandhuller i projektområdet. De forskellige områdetyper blev
udvalgt på en sådan måde, at de har kunnet sammenlignes
med tilsvarende områdetyper i Finland og Estland.
I Estland reetablerede projektet i alt 240 vandhuller fordelt
i 31 vandhulsnetværk for at forbedre forholdene for stor
vandsalamander og løgfrø. I tillæg til projektets indsats
har Statens Naturbevarelsescenter i Estland påbegyndt
implementeringen af den nationale handleplan for stor
vandsalamander ved at reetablere yderligere 21 vandhuller.
I Finland reetablerede projektet to nye ynglevandhuller
og en række vandhuller blev uddybet.
SIKRINg AF PASSENDE LANDAREALER
OMKRINg YNgLEVANDHULLERNE
Ved flere af vandhullerne har det i alle tre deltagende lande
været nødvendigt at rydde trævækst og buske for at sikre egnede
landlevesteder nær ynglevandhullerne. I Estland blev der afholdt
en række arbejdslejre for at gennemføre indsatsen, og der
blev indkøbt traktor med udstyr til at kunne foretage høslet.
16 17

FORMIDLING
INTERNATIONALE wORKSHOPS Og AFSLUTTENDE SEMINAR
Igennem projektet har der i Estland været afholdt to internationale
workshops, i 2005 og i 2007 samt et afsluttende seminar i 2008. Ved
disse begivenheder, hvor Vejle Amt / Miljøcenter Århus deltog, har
der været holdt foredrag og udført feltundersøgelser og feltarbejde for
de sjældne padder, ligesom der har været udvekslet erfaringer over
mange landegrænser, idet i alt 124 personer fra 12 lande (Danmark,
Estland, Finland, Frankring, Hviderusland, Letland, Nederlandene,
Slovenien, Spanien, Storbritanien, Tyskland og Ukraine) har deltaget.
STUDIETURE
gennem projektet har der været afholdt tre studieture til
Danmark og en til Finland. Formålet med studieturene har
først og fremmest været at videregive danskernes, herunder
ikke mindst Vejle Amts mangeårige gode erfaringer med at
forbedre yngle- og levevilkårene for truede paddearter.
gUIDEDE NATURTURE.
I Danmark har der været afholdt to guidede naturture i begyndelsen
af projektet. Turene har været sammenfaldene med studieturene,
så de udenlandske partnere har kunnet opleve og hente inspiration
fra denne form for lokal information om sjældne arter og deres
krav til yngle- og levesteder. Baseret på erfaringerne høstet i
Danmark, gennemførte esterne efterfølgende godt 20 guidede
ture, hvor mere end 500 elever, lærere og lodsejere deltog. Der
blev i Estland udarbejdet lærer-elev materialer, og under turene
gav guiden indledende et overblik over vandhullets dyreliv og
fødekæder, og brugen af vandhulsketsjer blev vist. Herefter var det
elevernes tur, ofte med stor iver og ved hjælp af det udarbejdede
materiale, til at fange og identificere ”krible-krable-dyrene”.
18 19

PUBLIKATIONER Og wEBSITE.
Idet stor vandsalamanders ynglevandhuller primært er placeret på private arealer, har
en nøglefaktor for artens fremtid været tilvejebringelse af informationer til lodsejere
og naturmedarbejdere. For at nå det ønskede informationsniveau, blev der i projektet
udgivet en række publikationer, artikler blev skrevet i nationale og lokale tidsskrifter,
og opdaterede informationer om projektet var tilgængelig på projektets website.
Publikationerne havde forskellige målgrupper og derfor også forskellige udtryksformer:
l Den estiske og finske plakat om stor vandsalamander, primært
målrettet skolebørn, introducerede arten, medens
l plakaten om vandhuls-økosystemet gav informationer om de forskellige dyregrupper i vandet.
l Folderen om stor vandsalamander (udgivet på estisk, finsk, russisk og engelsk) samt
l folderen om stor vandsalamander og løgfrø (udgivet på dansk) gav lodsejere og
naturmedarbejdere et overblik over arten(erne) og deres trusler samt specifik instruktion i,
hvad lodsejere selv kan gøre for at beskyttet stor vandsalamander (og løgfrø).
l Folderen om vandhulsgravning instruerede folk, som planlægger at reetablere eller
nygrave vandhul nær deres hjem, i, hvordan vandhuller gøres egnede for padder.
l En separat plakat, der præsenterede projektet, blev udgivet til besøgende på projektområderne
og lokalbefolkningerne, og den blev fremvist på open-air informationsstandere såvel som
indendørs i f.eks. cafeer og naturskoler.
ANDEN PUBLICITY.
Projektet og dets aktioner blev formidlet i både lokale og nationale aviser, naturvidenskabelige
tidsskrifter (”Eesti Loodus” i Estland og ”Luonto” i Finland), i radio og tv samt internet
nyhedsportaler. De til projektet knyttede eksperter gav indlæg på en række internationale
events, så som det internationale seminar ”Beskyttelse af vandhuller, pytter og pools” 2005 i
Trieste, Italien, det IX nordisk herpetologiske symposium 2006 i Värska, Estland, kongressen
for den internationale sammenslutning for landskabsøkologi (IALE) 2007 i wageningen,
Nederlandene og den XIV europæiske kongres om herpetologi 2007 i Porto, Portugal.
20 21

INFORMATIONsTAVLER
Som en del af projektet er der
opsat informationstavler i hvert
projektområde. Informationstavlerne
introducerer projektet, LIFE-Nature
programmet, stor vandsalamander samt
løgfrø. Eftersom projektområderne
er meget forskellige som sandgrave,
befolkede arealer, landbrugsområder
og skovområder, indeholder
informationstavlerne også en
områdespecifik beskrivelse. .
22 23
NATURsTI
I Haanja Naturpark i Estland blev en natursti
udviklet som del af projektet. Naturstien fører
gennem et diverst landskab for at afsluttes
ved en række ynglevandhuller for stor
vandsalamander reetableret i projektet.

VURDERING AF PROJEKTETs MÅLOPFyLDELsE I
FORhOLD TIL sTOR VANDsALAMANDER OG LøGFRø
EsTLAND
IFor at skaffe viden om paddernes hyppighed i eksisterende vandhuller inden projektet påbegyndte
reetablering af vandhuller og for at etablere en reference til fortløbende vurdering af projektets målopfyldelse,
blev 405 eksisterende vandhuller undersøgt i Estland i begyndelsen af projektet. Ved undersøgelsen blev
vandhullernes tilstand beskrevet, og forekomsten af alle paddearter registreret. Igennem hele projektet blev
reetablerede og nygravede vandhuller årligt undersøgt for forekomsten af alle paddearter (se figur 2).
HALETUDSE AF LØgFRØ
LARVE AF STOR VANDSALAMANDER
TILSTEDEVæRELSE I EKSISTERENDE VANDHULLER (2005)
TILSTEDEVæRELSE I PLEJEDE VANDHULLER (2008)
FIgUR 2. HYPPIgHED AF ALLE PADDEARTER I EKSISTERENDE VANDHULLER
(2005) Og I REETABLEREDE ELLER NYgRAVEDE VANDHULLER (2008).
PADDER I EKSISTERENDE VANDHULLER
æg og larver af stor vandsalamander blev i 2005 fundet i 24 % af de eksisterende vandhuller, medens
løgfrø som den sjældneste, kun blev fundet i 2 % af vandhullerne. Kun grønne frøer blev fundet i mere end
halvdelen af vandhullerne, medens hyppigheden af de øvrige paddearter var væsentlig lavere (se figur 2).
PADDER I REETABLEREDE Og NYgRAVEDE VANDHULLER
Ved slutningen af projektet i 2008 havde stor vandsalamander koloniseret 69 % af de reetablerede og
nygravede vandhuller, medens løgfrø havde koloniseret 16 %. Af de 31 vandhulsnetværk fandtes stor
vandsalamander i 74 % og løgfrø i 55 %. Undersøgelsesresultaterne viser, at det i projektet lykkedes at
sikre alle små og isolerede bestande af stor vandsalamander og løgfrø i projektområderne i Estland, og at
det lykkedes at skabe mulighederne for en forøgelse af deres bestande og udbredelsesområder. I tillæg
til effekten på projektets formålsarter forøgede reetableringen og nygravningen af vandhuller også
hyppigheden af alle andre paddearter i projektområderne (se figur 2).
REETABLEREDE OG NyGRAVEDE VANDhULLERs EGNEThED FOR sTOR VANDsALAMANDER OG LøGFRø
Reetablering og nygravning af vandhuller var baseret specielt på de to formålsarter: Stor
vandsalamanders og løgfrøs præferencer i forhold til ynglevandhuller og lokalisering i landskabet.
Præcisionen af den foretagne naturpleje og projektets målopfyldelse tydeliggøres af det forhold,
at selv om reetablering af ynglevandhuller havde en tydelig positiv effekt på alle paddearter
(hvilket i sig selv er væsentligt) så var den forholdsmæssige forøgelse af hyppigheden størst
for løgfrø og stor vandsalamander med en forøgelse på henholdsvis 7,8 og 2,8 (se tabel 1).
TABEL 1. HYPPIgHED AF ALLE PADDEARTER I EKSISTERENDE VANDHULLER (2005) Og
I REETABLEREDE ELLER NYgRAVEDE VANDHULLER (2008).
HYPPIgHED I EKSISTERENDE
VANDHULLER %.
UNDERSØgELSE FRA 2005
HYPPIgHED I REETABLEREDE
VANDHULLER %.
UNDERSØgELSE FRA 2008
LØgFRØ 2,0 15.6 7,8
STOR VANDSALAMANDER 24,2 68.7 2,84
SPIDSSNUDET FRØ 15,3 40.0 2,61
LILLE VANDSALAMANDER 36,8 82.6 2,24
SKRUBTUDSE 21,2 42.6 2,01
BUTSNUDET FRØ 22,2 43.5 1,96
gRØNNE FRØER 58,3 82.6 1,42
FORHOLDSMæSSIg FORØgELSE
AF HYPPIgHED
24 25
FINLAND
I Finland var hovedvægten lagt på vedligeholdelse af vandhuller. I modsætning til danske og
estiske forhold, findes stor vandsalamanders ynglevandhuller i Finland hovedsagelig i tæt skov,
hvor nygravning af vandhuller generelt er umuligt. Ynglesuccesen for stor vandsalamander
forblev i Finland forbløffende konstant gennem hele projektet. Antallet af ynglevandhuller
med larver af stor vandsalamander lå konstant mellem 20 og 22. Af de 16 vedligeholdte
vandhuller, forøgedes ynglesuccesen i ni vandhuller, forblev konstant i fire og reduceredes i
tre vandhuller. Det virker som om vedligeholdelsen har haft en positiv indvirkning i Finland.
DANMARK
I Danmark blev 16 vandhuller reetableret eller nygravet for stor vandsalamander.
I slutningen af projektet kunne det konstateres, at der i 15 af disse vandhuller fandtes
larver af stor vandsalamander, hvilket er et meget tilfredsstillende resultat.

DEN EUROPæSIKE UNION, LIFE NATURE PROgRAMMET
ec.europa.eu/environment/life
ESTLANDS MILJØMINISTERIUM
www.envir.ee
NORD KARELIA REgIONALE MILJØBESKYTTELSESCENTER
www.ymparisto.fi
MILJØCENTER ÅRHUS
aar.blst.dk
STATENS NATURBEVARELSESCENTER
www.lk.ee
RÕUgE KOMMUNE
www.rauge.ee
HAANJA KOMMUNE
www.haanja.ee
ESTLANDS MILJØINVESTERINgSCENTER
www.kik.ee
TEKST
OMARBEJDET TIL DANSK: FOTO:
LAYOUT
Voldemar Rannap Lars Christian Adrados Ville Vuorio
Merike Tamm
Riinu Rannap Marian Würtz Jensen
Merike Linnamägi
PROJEKTETS HJEMMESIDE:
Ville Vuorio
Lars Briggs
Arne Ader
PRINT
www.envir.ee/harivesilik
Lars Christian Adrados
Riinu Rannap
Iloprint 2008
26 Voldemar Rannap
27