Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
www.historie-<strong>nu</strong>.<strong>dk</strong> - side 8<br />
det tvangsindsamlede naturgummi. Med Mørkets Hjerte rejste Conrad ham<br />
en skamstøtte for at have indledt ”det ondeste kapløb om bytte <strong>som</strong> nogensinde<br />
har plettet menneskets samvittighed.”<br />
Hvad er så de danske kolonisatorers eftermæle? I bornholmeren<br />
Jespersens erindringsbog, der u<strong>dk</strong>om i 1930, fortæller han om Leopoldtidens<br />
praksis i de store koncessionerede gummiselskaber med at afkræve<br />
soldaterne en menneskehånd for hver spenderet patron – et bevis for, at<br />
den dyre ammunition ikke var spildt. Han havde selv set, hvordan<br />
gummikaravanerne til handelsstationerne også medbragte kurve fyldte med<br />
menneskehænder, omhyggeligt røgede over bål <strong>som</strong> en anden letfordærvelig<br />
kødvare, så de kunne klare rejsen frem til ammunitionsregnskabet på<br />
stationen. Som stedlig ordensmagt skulle Jespersen gribe ind, når disse<br />
handelsselskaber for brutalt håndhævede tvangsarbejdet, og det gjorde<br />
han også, siger han. 25 år senere.<br />
Til gengæld har andre officerer fortalt om vold<strong>som</strong>me overgreb, de selv<br />
foranstaltede, <strong>som</strong> det Frederik Keyper beskrev i et brev til sin mor: En dag<br />
red han ud med 86 soldater for at samle proviant til kasernen. Da han fandt<br />
en landsby med masser af mad, overfaldt han den, ”fordrev de Indfødte og<br />
slog mig ned her, og sendte Soldaterne ud efter flere Fødevarer,” <strong>som</strong> han<br />
skriver i et brev til sin mor. Under opholdet forsøgte indbyggerne flere gange<br />
at fordrive besættelsesmagten, men de blev nådesløst mejet ned, og deres<br />
afskårne hænder hængt op i træerne til skræk og advarsel.<br />
Soldaterne begik overgreb, søfolkene var vidner og deltagere. Når den<br />
store danske bistand til Congo i 1960erne kunne gennemføres uden opgør<br />
med det tidligere engagement i landet skyldtes det muligvis, at også denne<br />
indsats, inklusive Keypers, havde fundet sted under samme godgørende<br />
overskrift. I 1960erne og 1970erne skulle vi give afrikanerne ’udvikling’ –<br />
tidligere var kodeordet ’civilisation’; Leopolds, og siden Belgiens, kolonisering<br />
skulle befri congoleserne fra arabiske slavejægere og give dem frugterne<br />
af vores civilisation: Handel og ’en mere menneskekærlig<br />
Tænkemaade’, <strong>som</strong> Jenssen-Tusch formulerede det. At intet af dette blev<br />
leveret skyggede ikke dengang for projektets omdømme – danske aviser<br />
bragte kun sporadisk omtale af de afsløringer af barbari, der i USA og Storbritannien<br />
rejste en så vold<strong>som</strong> storm, at Leopold II i 1908 måtte afstå kolonien<br />
(til Belgien).<br />
Siden sænkede den store stilhed sig over Congo – eller Zaire, <strong>som</strong><br />
Mobutu omdøbte landet, og i dag er de danske aktiviteter i Congo glemt af<br />
alle andre end overlevende FN-soldater og sygehuspersonale.
Change language