Rammeplan 2005 - 2008 - DCA - Nationalt Center for Fødevarer og ...

Danmarks 

JordbrugsForskning 

Rammeplan 2005 - 2008 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Forord ................................................................................................................................................. 3 

Indledning........................................................................................................................................... 5 

DJF’s mission, faglig profil, vision, værdier og strategier .................................................................. 5 

DJF’s planlægnings-, styrings- og rapporteringsværktøjer ............................................................... 11 

DJF i hovedtræk, organisation og udvikling................................................................................. 13 

Kompetenceudvikling........................................................................................................................ 15 

Kommercialisering og nyttiggørelse af forskningsresultater............................................................. 17 

Forskning.......................................................................................................................................... 19 

Netværk, videncentre og konsortier................................................................................................... 19 

Samarbejde med brancher, virksomheder og organisationer............................................................. 24 

Myndighedsberedskab .................................................................................................................... 27 

Indledning.......................................................................................................................................... 27 

Temaer for myndighedsberedskabet.................................................................................................. 28 

Organisering af myndighedsberedskabet........................................................................................... 33 

Forskningsafdelinger....................................................................................................................... 34 

Afdeling for Genetik og Bioteknologi............................................................................................... 34 

Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring ......................................................................... 52 

Afdeling for Råvarekvalitet ............................................................................................................... 67 

Afdeling for Havebrugsproduktion.................................................................................................... 75 

Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø ...................................................................................... 85 

Afdeling for Jordbrugsteknik........................................................................................................... 102 

Afdeling for Plantebeskyttelse og Skadedyr.................................................................................... 108 

Afdelinger for teknisk støtte til forskning og drift af anlæg...................................................... 121 

Direktionen ...................................................................................................................................... 121 

Administrationen ............................................................................................................................. 121 

Afdeling for Mark- og Stalddrift ..................................................................................................... 126 

Driftsafdelingen ............................................................................................................................... 131 

Afdeling for Sortsafprøvning........................................................................................................... 142 

Fremtidige forskningsbehov ......................................................................................................... 144 

Innovativ udnyttelse af merværdierne i fødevarekæder .................................................................. 144 

Ernæring og sundhed ....................................................................................................................... 145 

Nye teknologier til gyllebehandling, reduktion af lugtgener, forbedret udnyttelse af fosfor i foder 

og reduktion af fosfor- og kvælstofbelastning i vandløb................................................................. 146 

Kortlægning af genomer .................................................................................................................. 147 

Genomets udtryk og funktion .......................................................................................................... 148 

Nutrigenomics – fra bord til jord..................................................................................................... 149

Bioinformatik................................................................................................................................... 149 

Dyremodeller og transgene dyr ....................................................................................................... 150 

Mineraler – biogene næringsstoffer for husdyr og mennesker........................................................ 151 

Velfærd som kvalitetsparameter ...................................................................................................... 152 

Transport af husdyr.......................................................................................................................... 152 

Multidisciplinær stressforskning ..................................................................................................... 153 

Smerteforskning............................................................................................................................... 154 

Husdyrenes frugtbarhed................................................................................................................... 154 

Velfærdsfremmende produktionsprincipper.................................................................................... 155 

Velfærdsmæssige konsekvenser af avlsstrategier............................................................................ 155 

Systemer til management og overvågning i husdyrbruget .............................................................. 156 

Plantestress ...................................................................................................................................... 156 

Videnopbygning vedrørende sameksistens mellem genetisk modificerede, konventionelle og 

økologiske afgrøder ......................................................................................................................... 157 

Korn og frøkvalitet .......................................................................................................................... 158 

Fra modelplante til afgrøde.............................................................................................................. 159 

Produktkvalitet i gartneriprodukter.................................................................................................. 160 

Jordbrugets muligheder for at fremme landdistriktsudviklingen..................................................... 161 

Jord - Medium for plantevækst, recirkulation af biologiske affaldsstoffer og beskyttelse af 

vandressourcen ................................................................................................................................ 161 

Klimaændringer og behovet for tilpasning i jordbruget .................................................................. 162 

Vilkår og muligheder for den danske landbrugsproduktion i fremtiden ......................................... 163 

Informations- og kommunikationsteknologi i jordbruget................................................................ 163 

Reduceret pesticidforbrug................................................................................................................ 164 

Biologiske strategier til skadedyrbekæmpelse................................................................................. 165 

Agrobotter og produktionsteknologi................................................................................................ 166 

Ressourcer ...................................................................................................................................... 167 

Tabel 1. Omsætnings- og bevillingsoversigt, 1.000 kr.................................................................... 167 

Tabel 2. Budgetterede udgifter angivet på afdelinger og enheder, 1.000 kr. .................................. 167 

Tabel 3. Opgørelse over personale ved DJF pr. 31.12.2004............................................................ 168 

Tabel 4. Citationer og impact factor for publicerede tidsskriftsartikler, institutionen DJF............. 168

Forord 

Rammeplanen for Danmarks JordbrugsForskning 

indeholder en overordnet beskrivelse af DJF’s og 

afdelingernes mission, vision, mål, delmål og perspektiver 

for den igangværende og planlagte forskning 

og udvikling og indgår som er en del af Fødevareministeriets 

forskning og udvikling. 

Aktivitetsplanen indeholder DJF’s operationelle 

målsætninger med resultat- og produktionsmål for 

afdelingerne og forskergrupperne i forskningsafdelingerne 

og for funktionerne i afdelinger til støtte 

for forskningen. 

Rammeplanen og Aktivitetsplanen er i Danmarks 

JordbrugsForskning det centrale faglige og økonomiske 

planlægnings- og styringsværktøj på det taktiske 

operationelle niveau. Gennem Rammeplanen og 

Aktivitetsplanen sikres opfyldelse af, dels de mål og 

resultatkrav, der skal nås i perioden, dels visionens 

mål. Rammeplanen er et 4-årigt proaktivt styringsinstrument. 

Aktivitetsplanen har et 1-årigt perspektiv 

på resultat- og produktionsmålene. Rammeplanen 

og Aktivitetsplanen omfatter alle DJF’s aktiviteter 

og er således dækkende for alle DJF’s forsknings-og 

udviklingsaktiviteter i den pågældende 

planperiode. Aktivitetsplanens resultat- og produktionsmål 

justeres og opdateres en gang årligt. 

Rammeplanen og Aktivitetsplanen indgår som led i 

det samlede ledelsessystem i Fødevareministeriets 

forskningsvirksomhed, der bygger på følgende elementer: 

• Den nationale strategi for jordbrugsforskningen 

• Den nationale strategi for fiskeriforskningen 

• Fødevareministeriets Rådgivende Forskningsudvalgs 

Strategi 2001 - 2006 

• Danmarks JordbrugsForsknings Mission, Vision, 

Værdigrundlag og Strategi 2010 

• Danmarks JordbrugsForsknings Resultatkontrakt 

• Danmarks JordbrugsForsknings Årsrapport 

Strategi 2001 - 2006 er en strategiplan for Fødevareministeriets 

Rådgivende Forskningsudvalg om 

ministeriets forskningsaktiviteter. Strategien omfatter 

forskningsaktiviteterne inden for det samlede fødevare-, 

jordbrugs- og fiskeriområde med følgende 

fire indsatsområder: 

• Samspil mellem fødevarer og sundhed 

• Fødevarers betydning for livskvalitet 

• Samspil mellem fødevarer og miljø i primærproduktionen 

• En konkurrencedygtig og bæredygtig jordbrugs- 

og fødevareindustri der spænder fra forbrugeren 

til primærproduktionen 

Arne Jensen 

3

Indledning 

DJF’s mission, faglig profil, vision, værdier og strategier 

Mission 

DJF driver forskning uafhængigt af ressortministeriet 

indtil højeste internationale niveau og værner om 

videnskabsetikken. Forskningens formål er bl.a. at: 

1. Rådgive inden for institutionens kerneområder 

2. Udføre myndighedsbetjening 

3. Udføre udviklingsarbejde med et klart samfundsmæssigt 

sigte 

4. Formidle og undervise, herunder at varetage viden- 

og teknologioverførsel af egen forskning til 

relevante offentlige og private interessenter 

5. Udføre driftsopgaver i forbindelse med de 

nævnte opgaver 

Forskningen i DJF bidrager effektivt til erhvervenes 

konkurrencedygtighed og til samfundets produktivitet 

samt bæredygtige udvikling. Gennem opfyldelse 

af ovennævnte formål bidrager Danmarks JordbrugsForskning 

med resultater og løsninger inden 

for de nedenfor angivne fagområder. 

Faglig profil 

• Genetik og bioteknologi 

• Husdyrsundhed, velfærd og ernæring 

• Råvarekvalitet 

• Havebrugsproduktion 

• Jordbrugsproduktion og Miljø 

• Jordbrugsteknik 

• Plantebeskyttelse og skadedyr 

DJF er blandt de internationalt førende eksperimentelle 

forskningsmiljøer inden for jordbrugs- og fødevareforskningen. 

DJF udfører grundlæggende, 

strategisk og anvendelsesorienteret forskning og udvikling. 

Forskningen udføres i samarbejde med nationalt 

og internationalt anerkendte forskningsmiljøer 

med kompetencer, der er komplementære til 

DJF’s indsats som er fokuseret på fagområder, hvor 

DJF har en international styrkeposition. 

Forskningsindsatsen udvikles i samspil med brugere 

og interessenter. Forskningsresultaterne formidles, 

således at de umiddelbart kan indgå i rådgivning 

af myndigheder og virksomheder, samtidig 

med at forskningsresultaterne dokumenteres i den 

internationale videnskabelige litteratur som DJF 

rapporter eller i danske fagtidsskrifter. 

DJF er nationalt anerkendt for at initiere og udføre 

kreativ og fokuseret forskning af betydning for 

den fortsatte udvikling af et dansk jordbrug i harmoni 

med naturgrundlaget i Danmark. 

Den etablerede viden og de særlige kompetencer 

vil i stigende gradblive brugt i undervisning på højeste 

niveau dvs. uddannelse af forskere, og nyttiggøres 

gennem innovation og udtagning af patenter, ved 

salg af licenser og til gavn for innovative spin-off 

virksomheder samt ved gennemførelse af projekter 

på ulandsområdet. 

Genetik og Bioteknologi: At udføre forskning i 

grundlæggende biologiske egenskaber og genomets 

struktur og funktion hos dyr og planter samt at udvikle 

og implementere nye metoder og strategier i 

husdyravl og planteforædling. At udvikle og implementere 

nye molekylære metoder i udforskningen af 

effekten af miljøparametre og stressorer på frugtbarhed, 

sundhed og produktkvalitet hos planter og 

dyr. At udvikle og implementeres nye metoder inden 

for biometri og bioinformatik til anvendelse indenfor 

dyre- og planteforskningen. Forskning udvikler 

det biologiske og bioteknologiske grundlag for at 

udnytte dyr og planter i nye sammenhænge. Forskningen 

sikrer desuden udviklingen af det genetiske 

videngrundlag for øget bæredygtighed, effektivitet, 

sundhed og produktkvalitet i produktionen samt bevarelse 

af genetiske ressourcer. 

Husdyrvelfærd, sundhed og ernæring: At forbedre 

det ernærings-, management- og produktionssystembetingede 

grundlag for husdyrenes produktion, reproduktion, 

sundhed og velfærd under hensyntagen 

til miljø og økonomiske forhold. Dette sikres gennem 

(i) øget basal viden om foderets værdi og kvalitet, 

næringsstoffernes virkning, udnyttelse og den 

mikrobielle flora i fordøjelseskanalen; (ii) gennemførelse 

af grundlæggende og anvendelsesorienteret 

forskning i sygdomsforebyggelse, sygdomsmekanismer 

og biomarkører samt husdyrenes adfærdsmæssige 

behov, stressbiologi og tilpasningsevne 

5

Indledning 

med henblik på udvikling af sundheds-, reproduktions- 

og velfærdsfremmende strategier og (iii) udvikling 

af metoder og værktøjer til produktions- og 

sundhedsstyring i besætninger under hensyntagen til 

høj dyrevelfærd samt en miljømæssig og økonomisk 

bæredygtig produktion. 

Råvarekvalitet: At øge den grundlæggende forståelse 

af faktorer af betydning for råvarernes anvendelse 

samt for råvarekvalitetsudviklingen med henblik på 

at styre denne til gavn for en konkurrencedygtig, 

bæredygtig og sikker produktion af råvarer og fødevarer 

af høj kvalitet. Forskningsindsatsen tager udgangspunkt 

i grundlæggende basale studier af de 

kemiske, fysiske, biokemiske og fysiologiske processer 

i planter og dyr, råvarer og forarbejdede produkter 

i relation til produkternes funktionelle egenskaber, 

ernærings- og sundhedsmæssige værdi, organoleptiske 

kvalitet og holdbarhed. 

Havebrugsproduktion: At udføre eksperimentel 

forskning i produktion og kvalitet af prydplanter, 

frugt, bær, grøntsager, planteskole- og landskabsplanter 

samt planter til medicinsk brug. Gennem udvikling 

af dyrkningsmetoder og det genetiske potentiale 

bidrages dels til øget effektivitet i produktion af 

havebrugsprodukter, dels til opklaring af sammenhænge 

mellem planteproduktion, indholdsstoffer og 

menneskers sundhed for derigennem at frembringe 

nye og bedre produkter, herunder krydderurter og 

medicinalplanter. 

Jordbrugsproduktion og Miljø: At udføre kreativ og 

fokuseret forskning af betydning for den fortsatte 

udvikling af et landbrug i harmoni med naturgrundlaget 

i Danmark. Gennem faglig nytænkning og systemorienteret 

eksperimentel forskning at afdække 

mekanismerne i det tætte samspil mellem de system- 

og procesorienterede aktiviteter. At udvikle 

viden som kan danne grundlag for en bæredygtig 

udvikling af landdistrikterne. At levere en forskningsbaseret 

viden til jordbrugere og myndigheder, 

som sikrer en jordbrugsproduktion af høj værdi og 

kvalitet med respekt for jordbrugeren, naturressourcer, 

miljø og landskab, herunder bidrage til opbygning 

af det internationale videngrundlag. 

Jordbrugsteknik: At forske i miljøteknologi, styrings- 

automatiserings teknologier indenfor konventionelle 

og økologiske jordbrugs- og fødevareproduktion, 

herunder nonfood produktion. At udføre 

forskning og udvikling samt implementering af sensor-, 

styre- og applikationsteknologier til præcisionsbehandling 

af dyr og planter, anvendelse af husdyrgødning, 

reduktion af lugtgener fra husdyrpro- 

6 

duktion samt effektiv dataopsamling og dokumentation 

i fødevarernes produktionshistorie. Samtidig 

forskes i nye produktionsprincipper, hvor der anvendes 

robotter, sensorer, matematisk/fysiske modeller, 

beslutningsstøttesystemer samt andre innovative 

redskaber. 

Plantebeskyttelse og Skadedyr: At udføre eksperimentel 

forskning på internationalt anerkendt niveau 

og formidle ny viden om skadegørere (ukrudt, plante- 

og bisygdomme samt skadedyr). Forskningsindsatsen 

skal medvirke til at udvikle en effektiv og 

miljøacceptabel forebyggelse og bekæmpelse af 

skadegørere i plante- og husdyrproduktionen, i fødevareindustrien, 

i produktionsbygninger og samfundet 

i øvrigt. Herved bidrages til, at de fødevarer 

og andre produkter, der frembringes, er sunde, af 

høj kvalitet og produceret under hensyntagen til miljø, 

sikkerhed, dyrevelfærd og produktionsomkostninger. 

Administration, drift og sortsafprøvning: Udvikler et 

velfungerende og tidssvarende administrativt apparat 

til løsning af administrative og serviceorienterede 

opgaver for interne brugere, myndigheder og eksterne 

samarbejdspartnere. Stiller moderne faciliteter 

og veluddannet personale til rådighed for eksperimenter 

i marken, og eksperimenter med husdyr. 

Driften tilrettelægges og gennemføres under hensyntagen 

til gældende landbrugsfaglige forhold vedrørende 

såvel miljø som dyreetik. Eksperimenterne 

gennemføres efter aktuelle planer og velbeskrevne 

arbejdsrutiner. Varetager eksterne og interne kommunikationsopgaver 

for DJF samt servicerer forskningsafdelingerne 

på alle driftsområder af generel 

karakter, herunder udvikles ydelser til at understøtte 

DJF’s forsknings- og samfundsmæssige opgaver. 

DJF udfører sortsafprøvning gennem en effektiv koordinering 

og gennemførelse af den danske lovbestemte 

sortsafprøvning og markerer sig nationalt 

og internationalt som et miljø, der kan og vil gennemføre 

værdi og SES-afprøvning på et højt internationalt 

niveau. 

Vision 

At være nationalt og internationalt anerkendt for at 

udføre relevant jordbrugs- og fødevareforskning 

samt innovation af høj kvalitet, som med stor effekt 

bidrager til erhvervenes konkurrencedygtighed og til 

samfundets produktivitet samt bæredygtige udvikling.

Værdier 

Værdierne udtrykker tilsammen hvorledes medarbejdere 

i DJF forholder sig til samfundet som helhed, 

til kunder og interessenter, til samarbejdspartnere 

og til hinanden internt i DJF. 

Værdigrundlaget er medarbejdernes og ledelsens 

holdningsmæssige fundament for realisering af 

DJF´s mission og vision. 

1. Faglighed 

2. Engagement 

3. Ansvarlighed 

4. Åbenhed 

5. Arbejdsglæde 

6. Medmenneskelighed 

7. Kreativitet 

8. Innovation 

9. Professionalisme 

10. Uafhængighed 

De enkelte afdelinger har udbygget DJF værdierne 

med egne værdier af særlig relevans for deres forskningsmæssige 

og driftsmæssige traditioner inden for 

de specifikke fagområder. 

Hvad vi i DJF forstår ved de fælles værdier 

1. Faglighed 

• Vi er kreative og løser opgaverne på et højt fagligt 

niveau 

• Vi arbejder målrettet og effektivt 

• Vi opnår faglig respekt og troværdighed gennem 

engagement og ansvarlighed 

2. Engagement 

• Vi er engagerede, fordi medarbejdere og ledelse 

har klare målsætninger 

• Vi er motiverede, fordi vi inddrages i beslutningerne 

om opgavers løsning 

• Vi belønner engagement med selvstændighed i 

løsning af arbejdsopgaver 

3. Ansvarlighed 

• Vi påtager os alle ansvar for løsning af arbejdsopgaver 

• Vi har alle ansvar for at komme med forslag til 

forbedringer 

• Vi tager alle ansvar for det gode fysiske og psykiske 

arbejdsmiljø 

Indledning 

4. Åbenhed 

• Vi er åbne overfor andres synspunkter 

• Vi er åbne overfor, at mennesker er forskellige 

• Vi respekterer, at medmennesker og samfundet 

har behov for integritet 

5. Arbejdsglæde 

• Vi arbejder aktivt for at skabe trivsel i et godt 

socialt miljø 

• Vi anvender humor og smil i kommunikation 

mellem medarbejdere 

• Vi arbejder for spændende og udfordrende jobs i 

et internationalt miljø 

6. Medmenneskelighed 

• Vi søger menneskelig mangfoldighed i det 

rummelige arbejdsmarked 

• Vi viser tolerance og social ansvarlighed 

• Vi viser omsorg for kollegaer 

7. Kreativitet 

• Vi udvikler vores viden og kompetencer 

• Vi udvikler vore ideer i et internationalt miljø 

• Vi søger viden og inspiration i tilgrænsende 

fagområder 

8. Innovation 

• Vi kommercialiserer DJF’s viden 

• Vi bidrager til etablering af nye virksomheder 

med udgangspunkt i DJF’s forskning 

• Vi udtager patenter og varemærkebeskyttelse 

9. Professionalisme 

• Vi løser opgaverne på et højt intellektuelt og 

fagligt niveau 

• Vi indgår i tværfagligt samarbejde med respekt 

for intellektuelle rettigheder 

• Vi udnytter ressourcerne optimalt og afleverer 

opgaver til tiden 

10. Uafhængighed 

• Vi er i enhver henseende loyale overfor forskningens 

resultater 

• Vi er redelige i analyse, diskussion og formidling 

af resultater 

• Vi beskytter vore intellektuelle rettigheder 

7

Indledning 

DJF’s udfordringer 

Som sektorforskningsinstitution og statsvirksomhed 

skal DJF udføre forskning og innovation for at opretholde 

og fortsat udvikle et viden- og myndighedsberedskab 

inden for institutionens faglige profil. 

DJF’s myndighedsopgaver omfatter, dels de lovmæssige 

opgaver som f.eks. sortsafprøvning og bisygdomme, 

dels det direkte politikunderstøttende 

myndighedsberedskab som har stor faglig bredde og 

hvor DJF bidrager med viden som baggrund for reguleringer 

til fremme af erhvervenes produktionsforhold 

herunder dyrevelfærd og produktkvalitet. 

VMP III og GMO/sameksistens er emneområder, 

der i den kommende periode vil byde på særlige udfordringer 

sammen med jordbrugsmæssige foranstaltninger 

til reduktion af drivhuseffekten og jordbrugsproduktionens 

tilpasning til kommende ændrede 

klimaforhold. 

Der er endvidere behov for at intensivere indsatsen 

vedrørende landdistriktsudvikling, både mht. 

jordbrugets miljømæssige forhold og mht. jordbrugets 

bidrag til innovation i landdistrikterne. 

Jordbrugs- og fødevareerhvervet i Danmark vil i 

de kommende år bl.a. blive præget dels af en skærpet 

konkurrence og en meget hurtig teknologisk udvikling, 

dels af stadigt stigende fokus på, at dansk 

producerede fødevarer skal være sunde, sikre, af høj 

kvalitet og tidssvarende. 

Afsætningen af danske produkter af høj kvalitet 

vil fortsat være afhængig af, at jordbruget og fødevareerhvervet 

stadigt kan tilføres tilstrækkelig ny 

fysisk, kemisk, genetisk, biologisk, økologisk og 

teknologisk viden på en måde, der er etisk og samfundsmæssig 

accepteret og ansvarlig. 

De store faglige udfordringer for DJF's jordbrugs- 

og fødevareforskning består i at kunne udvikle nye, 

mere effektive og skånsomme metoder til produktion 

af sunde og sikre fødevarer og øvrige jordbrugsprodukter 

baseret på råvarer af høj kvalitet. 

Forskningen og innovationen skal også kunne bidrage 

til udviklingen af bæredygtige produktionssystemer, 

som tager maksimalt hensyn til arbejdsmiljø, 

dyrevelfærd og -sundhed, sikrer imod uheldige 

påvirkning af miljø og naturgrundlag samt bidrager 

til udvikling af landdistriktsudviklingen, øget produktivitet 

og indtjening til jordbrugs- og fødevareerhvervet 

med tilhørende følgevirksomheder, herunder 

at udvikle og vurdere nye teknologier. 

Jordbrugs- og fødevareerhvervet har brug for helhedsorienteret 

forskning på tværs af fagområder og 

discipliner, som bygger på forskningens kvalitet, relevans 

og effekt, en optimal udnyttelse af ressourcerne 

og et tæt samarbejde med jordbrugs- og fødevareerhvervets 

interessenter. 

8 

Der er behov for et tættere og mere effektivt samarbejde 

med de bedste relevante tilgrænsende fagmiljøer 

for at få den bedst mulige udnyttelse af DJF's 

viden til gavn for den samlede nationale og internationale 

forskningsindsats. 

Som videnproducerende virksomhed er DJF afhængig 

af at kunne tiltrække, udvikle og fastholde 

engagerede, dygtige medarbejdere og ledere, som 

kan danne grundlaget for opfyldelse af missionen og 

visionen. DJF skal derfor være en attraktiv arbejdsplads 

for kompetente medarbejdere, der besidder 

stor faglig dygtighed, kreativitet og selvstændighed. 

Strategi 

Strategien er formuleret som en forskningsstrategi 

med syv delstrategier, der til sammen udgør strategien, 

der beskriver fremgangsmåden, metoderne og 

virkemidlerne som DJF anvender for at nå de mål, 

der er indeholdt i DJF’s mission og vision. 

Forskningsstrategi 

DJF’s hovedaktivitet er forskningen, og det er aktiviteter 

inden for forskning og udvikling, der udgør 

grundlaget for DJF’s øvrige opgaver. Forskningen 

udføres i samarbejde med relevante universiteter, 

forskningsinstitutioner, virksomheder og organisationer. 

DJF vil: 

• Udføre langsigtet basal, strategisk og anvendelsesorienteret 

forskning og udvikling som basis 

for opbygning af ny viden og udvikling af nye 

løsninger 

• Være visionær og proaktiv i valget og etableringen 

af indsats- og fokusområder for forskningen 

• Forskningen udføres i samarbejde med nationalt 

og internationalt anerkendte forskningsmiljøer 

med kompetencer, der er komplementære til 

DJF’s indsats som er fokuseret på fagområder, 

hvor DJF har en international styrkeposition 

• Forstærke og udbygge sin forskning og udvikling 

gennem fokusering, tværfaglighed og helhedsorientering 

• Tiltrække flere internationalt anerkendte forskere 

med høj faglig og personlig kompetence 

• Lægge stor vægt på formidling af videnskabelige 

resultater i internationalt anerkendte tidsskrifter 

med et højt impact indeks 

• Sikre at institutionens kompetencer og faciliteter 

også anvendes i tilgrænsende biologiske forskningsområder

Delstrategi for rådgivning 

Den tværfaglige og helhedsorienterede forskning 

er DJF’s grundlag for at varetage rådgivningen 

af myndigheder, organisationer og erhvervsvirksomheder. 

DJF vil: 

• Være visionær og fremsynet i valget af 

forskningsemner for at kunne leve op til initiativforpligtelsen 

over for myndigheder og 

virksomheder og for at varetage fremtidens 

behov for rådgivning 

• Levere en forskningsbaseret varetagelse af 

denne forpligtelse til rådgivning, der lever 

op til kravene om kvalitet, uafhængighed, 

hurtighed, præcision og anvendelighed 

• Indfri samfundets og virksomhedernes forventninger 

på dette område uanset om det 

gælder konkrete spørgsmål eller udredningsarbejder, 

der kan danne basis for lovgivning, 

politikformulering eller virksomhedsdrift 

• Formidle DJF’s forskningsbaserede rådgivning 

til samfundet 

Delstrategi for kvalitetssikring 

Der er stigende opmærksomhed på og krav om 

kvalitet inden for forskning og rådgivning. DJF 

vil: 

• Forstærke indsatsen på at udvikle og beskrive 

metoder og procedurer til at kvalitetssikre 

forskningen og driften af støttefunktioner 

• Bidrage til udvikling af metoder til at vurdere 

og synliggøre den samfunds- og erhvervsmæssige 

nytte af DJF’s forskning 

• Foretage internationale evalueringer af DJF 

som forskningsinstitution 

• Foretage internationale evalueringer af 

DJF’s forskning og øvrige aktiviteter 

• Sikre at DJF’s medarbejdere har de nødvendige 

kompetencer til at kunne opnå den optimale 

kvalitet i forskning, rådgivning og øvrige 

opgaver 

Delstrategi for kommunikation 

Formidlingen af resultater fra DJF’s forskning 

og udvikling er af stor betydning for, at resultaterne 

kan finde anvendelse i erhverv og samfund. 

DJF vil derfor: 

• Udbygge rollen som leverandør af forskningsbaseret 

viden og løsninger inden for 

jordbrugs- og fødevareområdet 

• Sikre hurtig og effektiv kommunikation 

samt formidling af informationer til brugere, 

således at DJF’s resultater kan udnyttes hurtigt 

og bedst muligt, og gøre DJF synlig i det 

danske og det internationale samfund 

Indledning 

• Forstærke indsatsen på området vidensyntese 

• Have et effektivt og kompatibelt elektronisk 

kommunikationssystem for at kunne motivere 

medarbejderne til en målrettet og effektiv 

indsats for formidling af høj kvalitet 

• Udbygge DJF’s brug af Internettet som 

værktøj i dialogen mellem DJF og samarbejdspartnere 

såvel i Danmark som i udlandet 

• Opbygger en effektiv intern kommunikation, 

således at der skabes et professionelt billede 

af DJF overfor brugere og samarbejdspartnere 

• Styrke medarbejdernes kompetencer inden 

for effektiv formidling til forskellige målgrupper 

Delstrategi for innovation 

Udnyttelse af forskningsresultater til praktisk 

anvendelse - enten som nye teknologier, nye 

produkter eller i nye virksomheder – vil få stadig 

større betydning. DJF ønsker at udvikle sin 

kompetence i hele innovationskæden fra ide til 

produkt – både som selvstændig aktør og som 

samarbejdspartner. DJF vil: 

• Udvikle samarbejdet med relevante innovationsmiljøer 

• Øge antallet af patentansøgninger og antallet 

af udtagne patenter 

• Styrke kommercialiseringen af DJF-baseret 

viden, metoder og øvrige knowhow 

• Styrke kontrakt- og aftalegrundlaget for at 

kunne beskytte medarbejdernes og DJF’s intellektuelle 

ejendomsrettigheder 

• Bidrage til udviklingen af eksisterende virksomheder 

og til dannelse af nye virksomheder 

på grundlag af resultaterne fra DJF’s 

forskning og udvikling 

Delstrategi for kompetenceudvikling 

Dygtige medarbejdere er en afgørende forudsætning 

for DJF som videnproducerende virksomhed. 

DJF vil: 

• Øge indsatsen for at alle medarbejdere får 

lige chancer for at udvikle sig gennem kompetenceopbygning, 

både fagligt og personligt 

og skabe en fælles forståelse for kompetencebegrebet 

i hele organisationen 

9

Indledning 

10 

• Videreudvikle kompetencer, der kan understøtte 

DJF’s mission og vision under hensyntagen 

til de enkelte medarbejderes behov 

for at være menneske, og skabe balance mellem 

udfordringer, kreativitet og effektivitet i 

den personlige udvikling 

• Øge indsatsen for at være en rummelig arbejdsplads 

for alle medarbejdere uanset alder, 

køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold 

og for at give lige udviklingsmuligheder 

med henblik på en større diversitet i 

medarbejdernes baggrund 

• Give mulighed for jobudveksling såvel nationalt 

som internationalt 

• Fremme en virksomhedskultur – hvor samarbejde 

på alle niveauer – samt ros og konstruktiv 

kritik – er centrale elementer 

• Videreudvikle ledernes kompetence under 

hensyntagen til både lederes og medarbejderes 

behov 

Delstrategi for undervisning 

DJF’s kompetence skal i højere grad udnyttes i 

diplomuddannelser og i uddannelse af bachelors, 

kandidater og ph.d’er. DJF vil derfor: 

• Styrke indsatsen inden for uddannelserne 

gennem udvikling af samarbejdet med relevante 

forsknings- og uddannelsesinstitutioner 

i Danmark og i udlandet 

• Øge indsatsen i vejledningen af specialestuderende 

og ph.d.- studerende 

• Styrke engagementet i relevante forskerskoler 

• Etablere konsortier og uddannelsesnetværk 

med relevante universiteter og forskningsinstitutioner 

• Styrke medarbejdernes kompetencer inden 

for anvendelse af effektive pædagogiske og 

fagdidaktiske værktøjer i undervisningen 

Delstrategi for organisationsudvikling 

DJF skal fortsat udvikles og skal være i stand til 

i en dynamisk verden at tage fremtidens udfordringer 

og muligheder op. DJF vil: 

• Udvikle det regionale samarbejde omkring 

de fem regionalt placerede forskningscentre 

som herigennem bidrager til den regionale 

udvikling i Danmark 

• Udvikle de bedst mulige faglige og organisatoriske 

netværk internt i DJF for at kunne 

producere tværfaglige løsninger 

• Styrke sin status som en attraktiv arbejdsplads 

for nuværende medarbejdere og som 

forudsætning for rekruttering og fastholdelse 

af højt kvalificerede nye medarbejdere 

• Løbende vurdere behovet for at tilpasse de 

faglige indsatsområder og ved omstruktureringer 

iværksætte initiativer, der kan fremme 

udnyttelsen af de positive muligheder i nye 

sammensætninger af afdelinger og grupper, 

herunder processer til stimulering af faglig 

synergi 

• Udvikle en sikkerhedskultur, der sikrer et 

godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor alle 

medarbejdere erkender et sikkerhedsmæssigt 

ansvar for sig selv, for sine kollegaer og 

for DJF’s værdier 

• Have en miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig 

drift 

• Sikre forskningsfaciliteter, apparatur og infrastruktur 

af høj standard som grundlag for 

forskning og innovation til det højeste internationale 

niveau 

• Foretage aktiv prioritering af DJF’s ressourcer 

og styrke koblingen mellem den faglige 

og økonomiske styring

DJF’s planlægnings-, styrings- og rapporteringsværktøjer 

DJF anvender følgende planlægnings-, styrings- og 

rapporteringsværktøjer: 

Mission, Vision, Værdigrundlag og Strategi 2010 

Mission og vision beskriver grundlaget for DJF’s 

eksistens og ambition. Værdigrundlaget er det etiske 

og moralske fundament, hvorpå DJF vil realisere sin 

mission og sin vision og udtrykker dermed, hvorledes 

medarbejdere og ledelse i DJF ønsker at fremstå 

i forhold til hinanden - såvel internt i virksomheden 

- som i forhold til eksterne samarbejdspartnere - 

kunder specifikt - og i samfundet generelt. 

Strategien er den overordnede fremgangsmåde og 

de virkemidler, hvormed DJF vil nå de mål, som er 

fastsat i missionen og visionen. Strategien indeholder 

DJF’s overordnede målsætninger for udviklingen 

(development objectives). Disse målsætninger 

er formuleret således, at strategien er retningsgivende, 

samtidig med at den er holdbar. Strategien forholder 

sig til helt grundlæggende strukturelle udviklingstendenser 

og er dermed i høj grad uafhængig af 

konjunkturelle forhold. 

Strategien er øverste niveau i planlægnings- og 

styringshierarkiet. Strategien er endvidere et prospektivt 

planlægningsinstrument og et offentligt dokument, 

der kan indgå i DJF’s vifte af information 

til omverdenen. 

Rammeplanen 2005 - 2008 

Næste niveau i Danmarks JordbrugsForskning’s 

planlægningsværktøjer er Rammeplanen. Med udgangspunkt 

i institutionens mission, vision, værdigrundlag 

og strategi beskrives DJF’s fokusområder 

samt de specifikke målsætninger på indsatsniveau. 

Rammeplanen indeholder en beskrivelse af 

DJF’s 7 forskningsafdelinger med en oversigt over 

afdelingernes forskergrupper. Beskrivelsen, der indeholder 

afdelingernes mission, vision, mål, faglige 

profil og forskningens perspektiver er samtidig en 

gennemgang og beskrivelse af DJF’s 7 faglige indsatsområder. 

Herudover indeholder Rammeplanen en beskrivelse 

af DJF’s 4 afdelinger til støtte for forskningen 

med en oversigt over afdelingernes funktioner. Beskrivelsen, 

der indeholder afdelingernes mission, vision, 

mål, faglige og tekniske profil, er samtidig en 

gennemgang og beskrivelse af DJF’s støttefunktioner. 

Rammeplanen er en prioriteret række af aktiviteter 

som Danmarks JordbrugsForskning planlægger 

at iværksætte for at opfylde missionens formål. 

Indledning 

Samtidig gives en overordnet beskrivelse af DJF’s 

organisation. Rammeplanen er som strategien et 

overordnet prospektivt planlægningsinstrument og 

er endvidere et offentligt dokument, som kan benyttes 

udadtil. Rammeplanen justeres, hvis udviklingen 

på det operationelle niveau gør det nødvendigt. 

Aktivitetsplanen 2005 

Aktivitetsplanen er tredje niveau og indeholder en 

konkretisering af mål og delmål fra Rammeplanen i 

form af operationelle resultat- og produktionsmål, 

både for DJF, for afdelingerne, for forskergrupperne 

i forskningsafdelingerne og funktionerne i støtteafdelingerne. 

Rammeplanen og Aktivitetsplanen er i Danmarks 

JordbrugsForskning de centrale faglige og økonomiske 

planlægnings- og styringsværktøj på det taktiske 

operationelle niveau. Gennem Rammeplanen og Aktivitetsplanen 

sikres opfyldelse af dels de produktions- 

og resultatmål, der skal nås i perioden, dels visionens 

mål. 

Aktivitetsplanen er et styringsinstrument med et 

1-årigt perspektiv på produktions- og resultatmål. 

Aktivitetsplanen omfatter alle DJF’s aktiviteter og 

er således dækkende for DJF’s forskningsaktiviteter 

i det pågældende år. Aktivitetsplanens produktions- 

og resultatmål udarbejdes årligt. 

Gennem en resultatopgørelse dokumenteres og 

beskrives opfyldelse eller manglende opfyldelse af 

Aktivitetsplanens produktions- og tesultatmål. 

Ramme- og aktivitetsplan på afdelingsniveau 

De enkelte afdelinger udarbejder en årlig plan på afdelingsniveau, 

hvor afdelingschef og forskningsledere/funktionsledere 

sammen med de enkelte forskergrupper 

eller funktionsgrupper i afdelingen udarbejder 

en plan for afdelingens og gruppernes udvikling 

indeholdende produktions- og resultatmål på 

fagområde og projektplan. 

Resultatkontrakter 

Er en gensidigt forpligtende aftale mellem departementet 

og bestyrelsen for Danmarks Jordbrugs- 

Forskning på overordnet niveau om dels de mål og 

resultatkrav, der skal nås i perioden, dels de aftalte 

vilkår for gennemførelsen af aktiviteterne. 

11

Indledning 

Resultatkontrakten er dækkende for alle DJF’s 

forsknings- og udviklingsaktiviteter bilagt Rammeplanen 

2005 – 2008, hvor en beskrivelse af DJF’s 

fokusområder samt de specifikke målsætninger på 

indsatsniveau er beskrevet. 

Kontrakter med direktør, vicedirektører og afdelingschefer 

Resultatkontraktens mål, resultatkrav og forpligtigelser 

udmøntes og operationaliseres i en kontrakt 

mellem Fødevareministeriets departementschef og 

institutionens direktør. På tilsvarende måde indgår 

direktøren kontrakter med vicedirektørerne på hver 

deres ansvarsområder, hvor der tillige yderligere 

inddrages interne mål og resultatkrav. Vicedirektørerne 

indgår kontrakter med afdelingscheferne i deres 

respektive ansvarsområde, hvor mål og resultatkrav 

udmøntes og operationaliseres i forhold til den 

enkelte chef. 

Budget, Regnskab, Aktivitets- og ressoucestyring og 

Resultatmæssig opfølgning i løbet af året 

Udarbejdelse af de ovenfornævnte planlægnings- og 

styringsværktøjer og drift af institutionen er baseret 

på en række værktøjer og funktioner, der anvendes i 

den centrale administration og i afdelingernes administration. 

Danmarks JordbrugsForskning benytter 

sig budget- og regnskabsmæssigt af Navision Stat, 

Statens Lønsystem (SLS), Aktivitets- og Resursestyringssystem 

(ARS) med de underliggende rapporteringsværktøjer 

og faciliteter, der er tilknyttet de 

nævnte systemer. DJF regristerer sine publikationer 

i en publikationsdatabase, som danner udgangspunkt 

for analyser og opgørelser af citationer og impact 

faktorer. 

DJF afholder kvartalsmæssige opfølgninger på 

såvel faglige mål som det økonomiske resultat. Det 

sker på afdelingsniveauet og for hele institutionen. 

12 

Årsrapport 

I årsrapporten gives en helhedsorienteret afrapportering 

af Danmarks JordbrugsForsknings faglige og 

økonomiske resultater i det forløbne år, dels de mål 

og resultatkrav, der skal nås i resultatkontraktens periode, 

dels visionens mål. 

Årsberetning 

I årsberetningen gives en almen tilgængelig og populærvidenskabelig 

beskrivelse af de faglige og 

økonomiske resultater, som Danmarks Jordbrugs- 

Forskning har opnået i det forløbne år. Årsberetningen 

udgives såvel på dansk som på engelsk.

DJF i hovedtræk, organi- 

sation og udvikling 

DJF er en sektorforskningsinstitution under Ministeriet 

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. DJF er en 

statsvirksomhed med forskningsaktiviteter på centre 

i Foulum, Bygholm, Årslev, Flakkebjerg og Sorgenfri. 

Hertil kommer 4 forsøgsstationer samt Afdelingen 

for Sortsafprøvning i Tystofte. 

Ud over de basale drifts- og administrative funktioner 

er der til støtte for forskningen etableret enheder, 

der varetager opgaver vedr. mark- og stalddrift, 

biblioteks- og IT funktioner samt informations- 

og dokumentationsvirksomhed. DJF råder således 

over de mest moderne laboratorier og forsøgsfaciliteter, 

herunder stalde, væksthuse og semifieldanlæg. 

Dertil kommer et jordareal på ca. 1300 ha, 

hvoraf forpagtning udgør ca. 200 ha, til forskning og 

forsøg samt foderproduktion. 

I 2003 havde virksomheden ca. 1050 medarbejdere 

heraf 390 videnskabelige medarbejdere og 660 

tekniske medarbejdere fordelt på de forskellige 

centre og lokaliteter. DJF omsatte for 577 mio. kr. i 

2003, hvoraf 343 mio. kr. var driftsindtægter, mens 

yderligere 234 mio. kr. blev modtaget som nettobevilling. 

DJF ledes af en bestyrelse udnævnt af Fødevareministeren. 

Bestyrelsen består af 16 medlemmer 

som repræsenterer relevant ekstern forskning, erhvervsrelaterede 

brugere af forskningen samt institutionens 

medarbejdere. 

Bestyrelsen har følgende sammensætning: 

Direktør Jens Kampmann (formand) 

Professor Henriette Giese 

Professor Karsten Kristiansen 

Professor Ellen Margrethe Basse 

Professor Jan-Erik Hällgren 

Gårdejer Lindhart Nielsen 

Gårdejer Kaj Ole Petersen 

Husmand Ib Jensen 

Gårdejer Kaj Kristensen 

Vicedirektør Anette Toft 

Gartneriejer Poul Thage Pedersen 

Direktør Lisbeth Damsgaard 

Barnchekonsulent Gitte Hestehave 

Professor Pia Haubro Andersen 

Seniorforsker Martin Tang Sørensen 

Forsøgsmedarbejder Ruth Nielsen 

Direktionen består af Arne Jensen, administrerende 

direktør samt Ole Olsen og Søren A. Mikkelsen, vicedirektører. 

Direktionen er ansvarlig for den daglige 

ledelse af DJF under ansvar over for bestyrelsen. 

Direktionen sikrer, at institutionen administreres i 

overensstemmelse med gældende regler og lovgivning. 

Organisation 

DJF’s organisation er en linie-matrix organisation, 

hvor forskningen udføres i projekter, der går på 

tværs af linieorganisationen. DJF lægger vægt på 

helhedsorienterede og tværgående aktiviteter og 

fremmer forskningssamarbejdet mellem forskningsdiscipliner 

inden for dyre- og planteområder. Derved 

kan DJF igangsætte og håndtere forskning, som 

går på tværs af fagområder, discipliner, emner og 

forskningstyper. Dette muliggør, at DJF kan sikre 

forskningsmæssig nytænkning og dermed bedre understøtte 

den samfundsmæssige udvikling. 

13

DJF i hovedtræk, organisation og udvikling 

DJF’s aktiviteter er organiseret i en tostrenget struktur, 

der består af henholdsvis en forskningsmæssig 

streng og en streng med støttefunktioner, der varetager 

driftsmæssige opgaver. 

14 

Bestyrelse 

Direktion 

Direktionssekretariat Presse og information 

Afdeling for Genetik 

og Bioteknologi 

Afdeling for Husdyrsundhed, 

Velfærd og Ernæring 

Afdeling for Jordbrugsproduktion 

og Miljø 

Afdeling for Havebrugsproduktion 

Afdeling for Råvarekvalitet 

Afdeling for Jordbrugsteknik 

Afdeling for 

Plantebeskyttelse og 

Skadedyr 

Forskningen er organiseret i 7 afdelinger, og støttefunktionerne 

er opdelt i 4 afdelinger. Organisationen 

er illustreret i nedenstående organogram: 

Administrationen 

Driftsafdelingen 

Afdeling for Mark- og Stalddrift 

Afdeling for Sortsafprøvning

Kompetenceudvikling 

Mission 

DJF er en højt specialiseret videnvirksomhed med 

kompetenceudvikling og de personlige ressourcer i 

centrum. Organisationens og den enkelte medarbejders 

faglige og personlige udvikling samt et åbent 

samspil mellem engagerede, ansvarlige og fagligt 

dygtige ledere og medarbejdere er afgørende for en 

kvalificeret varetagelse af institutionens opgaver og 

for forskningens kvalitet, DJF’s omdømme og trivslen 

på arbejdspladsen. 

Strategisk og systematisk kompetenceudvikling 

er et vigtigt element i DJF’s personale- og ledelsespolitik. 

Alle medarbejdere skal således have gode 

rammer for at kunne dygtiggøre sig, så de er optimalt 

klædt på til selvstændigt og i fællesskab at 

kunne løse DJF’s nuværende og fremtidige opgaver 

med udgangspunkt i DJF’s mission, vision, værdier 

og strategi. Medarbejderne skal desuden i kraft af 

deres kvalifikationer være generelt attraktive på arbejdsmarkedet. 

DJF’s forskere skal gennem kontinuerlig faglig 

kompetenceudvikling bevare og forbedre den faglige 

ekspertise og position inden for deres forskningsområde. 

Forskerne skal samtidig støttes i udvikling 

af personlige og faglige kompetencer på områder 

med generel relevans for forskningens kvalitet, 

ledelse, finansiering og kommunikation samt for 

at stimulere det tværfaglige samarbejde såvel internt 

som eksternt. 

DJF’s tekniske og administrative personale skal 

gennem kontinuerlig faglig og personlig kompetenceudvikling 

være godt klædt på til at løse de tekniske 

og administrative opgaver, som er nødvendige 

for at DJF kan gennemføre sin forskning og skal 

stimuleres til at udvikle det interne og eksterne samarbejde. 

Høj prioritering af kompetenceudvikling skal 

desuden bidrage til at bevare og udvikle et godt arbejdsmiljø 

og en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne 

oplever arbejdsglæde på basis af gode 

rammer om personlig og faglig udvikling gennem 

hele arbejdslivet. 

Der henvises endvidere til DJF’s kompetencestrategi. 

Vision 

DJF er nationalt og internationalt anerkendt som en 

af de mest kompetente og resultatskabende forskningsinstitutioner 

i verden indenfor jordbrugsrelateret 

forskning. 


DJF’s høje kompetenceniveau er kendt i det internationale 

forskningsmiljø og blandt andre relevante 

faglige, erhvervsmæssige og politiske interessenter. 

DJF er på grundlag af sit omdømme en attraktiv arbejdsplads 

for dygtige forskere og for medarbejdere 

med høj teknisk eller administrativ ekspertise. DJF 

er en attraktiv samarbejdspartner. 

De enkelte afdelinger, grupper og enheder i DJF 

er i stand til at løse deres opgaver på højt kvalificeret 

niveau i et åbent og konstruktivt samspil med 

kolleger i andre dele af organisationen og i samarbejde 

med eksterne samarbejdspartnere. 

DJF’s ledere udøver professionel ledelse indenfor 

alle ledelsesdiscipliner og skaber derved gode rammer 

for at kunne skabe excellente resultater. 

De forskellige faggrupper i DJF er specialister på 

hver deres felt og kan samtidig løse opgaver på højt 

kvalitetsniveau på grundlag af intensivt tværfagligt 

og tværorganisatorisk samarbejde. 

Alle medarbejdere løser opgaverne med en klar 

bevidsthed om strategier, mål og resultatforventninger 

bag egen indsats og oplever samtidig høj trivsel 

i et stimulerende arbejdsmiljø på basis af god overensstemmelse 

mellem kompetencer, opgaver og 

samarbejdsrelationer. 

DJF er en kompetent og etisk ansvarlig arbejdsplads, 

som forener kvalitet, effektivitet, dynamik, 

innovationsevne og fleksibilitet med mangfoldighed, 

rummelighed og social og miljømæssig ansvarlighed. 

Medarbejdere fra DJF anses af omverdenen for at 

være velkvalificerede og er dermed attraktive og 

konkurrencedygtige på arbejdsmarkedet. 

Mål 

Kompetenceudvikling er godt forankret i DJF’s strategi, 

og indsatsen bidrager positivt til organisationens 

drift og udvikling. Systematisk tilrettelæggelse 

og en god dialog mellem ledelse og medarbejdere 

sikrer at kompetencebehovene opfyldes hurtigt og 

med høj kvalitet inden for de rammer, det er muligt 

for DJF at skabe. 

Delmål 

• Der skabes god og synlig sammenhæng mellem 

individuel og gruppevis kompetenceudvikling 

og de markante forandringer, der sker i DJF’s 

organisering og prioriteringer. Dette sker på 

grundlag af en årlig DJF-kompetenceudviklingsplan 

og en fælles DJF-årsrytme, hvor strategi, 

mål og prioriteringer på kompetenceområ- 

15


det fastlægges og følges op i dialog mellem ledelse 

og medarbejdere 

• Forskningsafdelinger og forskergrupper gennemfører 

strategisk og systematisk kompetenceudvikling 

på grundlag af faglige og organisatoriske 

målsætninger. Indsatsen formuleres som 

led i den årlige planlægning og på basis af individuelle 

og gruppevise udviklingsdialoger 

• Afdelinger med støttefunktioner og disses enheder 

gennemfører strategisk og systematisk kompetenceudvikling 

på grundlag af faglige og organisatoriske 

målsætninger. Indsatsen formuleres 

som led i den årlige planlægning og på basis 

af individuelle og gruppevise udviklingsdialoger. 

• Principper og ledelse i DJF udvikles i overensstemmelse 

med personale- og ledelsespolitikken 

og med udgangspunkt i løbende ledelsesevalueringer. 

Den enkelte leder deltager i personlig lederudvikling 

med udgangspunkt i egne ledelsesmæssige 

udfordringer 

• Der gennemføres udviklingsaktiviteter, som 

styrker de forskellige personalegruppers faglige 

og personlige forudsætninger for at løse gruppens 

særlige opgaver. Gruppernes repræsentanter 

og kompetencenetværket medvirker i udviklingen 

af indsatsen i samarbejde med Personaleenheden 

• Der gennemføres individuelle udviklingsaktiviteter 

for den enkelte medarbejder, aftalt mellem 

den pågældende og den relevante leder. Aktiviteterne 

prioriteres og synliggøres på afdelingsniveau, 

eventuelt i samarbejde med Personaleenheden 

• Hensigtsmæssige metoder til kompetenceafdækning 

og tværgående synergi mellem specialiserede 

kompetencer udvikles og implementeres 

i DJF, herunder med anvendelse af IT 

16 

• Der tilvejebringes tilstrækkelige ressourcer til at 

realisere missionen og visionen på området. 

Dette sker gennem økonomiske og arbejdsorganisatoriske 

prioriteringer i projekter, grupper, 

afdelinger og på DJF-niveau samt gennem ekstern 

støtte til individuel kompetenceudvikling 

og projekter 

• Strategier og særlige indsatser på området udvikles 

og koordineres på tværs af DJF gennem 

drøftelser i chefgruppen, samarbejdsorganerne 

og DJF’s kompetencenetværk. Netværket er et 

anerkendt, arbejdende forum for information, 

dialog, projektudvikling, evaluering og forbedringer 

• Personaleenheden er en aktiv intern samarbejdspartner 

for afdelinger, faggrupper og medarbejdere 

mht. rådgivning, planlægning, metoder, 

projektudvikling, evaluering og problemløsning 

på området. På basis af drøftelser i HSU 

og beslutninger i DJF’s ledelse tager Personaleenheden 

de ønskede særlige initiativer, hvor det 

drejer sig om tværgående behov, nye udviklingsområder 

samt incitamenter til kompetenceudvikling 

• DJF’s indsats inden for kompetenceudvikling 

formidles aktivt som led i institutionens kommunikationsstrategi 

med henblik på at styrke 

DJF’s synlighed og omdømme som en attraktiv 

arbejdsplads, der går foran på området. I den 

forbindelse søges der skabt markant synlige eksempler 

på ”best practise” gennem udviklingsprojekter 

og lignende

Kommercialisering og nyttiggørelse af forskningsresultater 

Mission 

Det er DJF’s opgave at fremme teknologiudvikling 

og innovation til gavn for erhvervslivet og samfundet 

generelt. 

Vision 

DJF ønsker at spille en særdeles proaktiv rolle i bestræbelserne 

på at bibringe samfundet maksimal 

nytte af institutionens forskningsresultater. DJF’s 

overordnede mission og vision er ikke opfyldt blot 

ved at stille opnået viden og forskningsresultater til 

rådighed for samfundet. DJF skal aktivt søge at nyttiggøre 

resultaterne ved at fremme samarbejdet med 

erhvervsliv, virksomheder og innovative miljøer i 

øvrigt. 

Mange af de ideer, metoder og teknologier, som 

opstår og udvikles ved DJF, vil ofte være relativt 

umodne og kræve betydelig videreudvikling for at 

kunne finde praktisk anvendelse. Gennem samarbejde 

med andre innovative miljøer og virksomheder 

ser DJF det som en af sine fornemste opgaver at 

medvirke til at omsætte ideer og teorier til praktisk 

håndgribelige kommercielle resultater. 

DJF har inden for de seneste år styrket sin indsats 

for at opnå et erhvervsmålrettet forskningssamarbejde. 

En styrkelse DJF ønsker at befæste og yderligere 

udvikle i de kommende år. 

Formål 

DJF fokuserer på at øge og fastholde samarbejdet 

med private virksomheder, brancher og organisationer. 

Derved kan der på den ene side tilføres erhvervslivet 

en øget indsigt i DJF’s kerneaktiviteter 

og forskningspotentiale, mens der på den anden side 

kan tilføres DJF’s medarbejdere en øget indsigt i 

virksomhedernes interesser og behov. Et sådant udviklet 

offentlig – privat samarbejde vil påvirke DJF i 

valg af forskningsopgaver til gavn for begge parter. 

Forskningen vil blive mere interessant for erhvervslivet 

og bidrage til at skabe vækst og velfærd i det 

danske samfund. 

Fokuseringen vil kunne være med til at øge antallet 

af levedygtige forsknings- og udviklingsvirksomheder 

med mulighed for praktisk nyttiggørelse 

af forskningsresultaterne. Disse virksomheder vil tillige 

kunne indgå i forskningssamarbejder med DJF. 

Fokuseringen vil endvidere skærpe DJFmedarbejderes 

blik for opfindelser og kommercielle 

udnyttelsesmuligheder i forskningens resultater. 


Med tiden vil forskningsafdelingerne i DJF i takt 

med, at de intensiverer interessen for at formidle 

forskningsresultater på kommercielle betingelser, 

også have mulighed for at skabe sig et større økonomisk 

råderum. 

Udviklingsperspektiv 

DJF’s samarbejde med erhvervsvirksomheder o. l. 

kan manifestere sig i samarbejdsprojekter, efteruddannelse, 

personlig mobilitet, praktikordninger og 

på mange andre måder. På hvert område skal DJF’s 

medarbejdere være indstillet på at udvise størst mulig 

fleksibilitet og indrette samarbejdet efter, hvilken 

type af viden, der er tale om, samt efter hvem, man 

skal samarbejde med. 

DJF er i den sammenhæng opmærksom på, at det 

er vigtigt at skelne mellem forskningsorienterede 

virksomheder og udviklingsorienterede virksomheder. 

Det vil sige mellem virksomheder med store interne 

forskningsbudgetter og virksomheder med en 

aktiv udviklingsfunktion, men uden egen forskningskapacitet. 

DJF satser endvidere helhjertet på deltagelse i 

netværksgrupper, hvor både offentlige såvel som 

private aktører tager del, ligesom DJF aktivt vil opsøge 

de innovative miljøer, hvor begge disse grupper 

af aktører tager del. Der vil typisk være tale om 

forskerparker. Et andet eksempel er forskernetværk 

etableret i samarbejde mellem stat, amter, kommuner 

og erhvervsrepræsentanter. 

Ikke mindst er DJF indstillet på at spille en aktiv 

rolle i videreudvikling og kommercialisering af teknologi 

og immaterielle rettigheder gennem licensiering, 

hvor licenstageren kan være såvel en nystartet 

virksomhed som en allerede etableret industri. 

Kommercialiseringen kan også foregå ved etablering 

af spin-off virksomheder. 

Derfor ønsker DJF i videst muligt omfang at patentere 

forskningsresultater. Det er netop en vigtig 

pointe i Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner 

(”Forskerpatentloven”), at institutionerne 

skal sikre, at forskningsresultater frembragt 

for offentlige midler nyttiggøres for det danske samfund 

ved erhvervsmæssig udnyttelse. 

Det skal være klart meriterende for en forsker ved 

DJF at have indgivet patentansøgning på en opfindelse 

eller have udviklet forsknings- eller udviklingsresultater, 

der bliver gjort til genstand for 

kommercialisering i øvrigt. 

17


DJF disponerer over dele af sine bevillinger på en 

sådan måde, at det kan stimulere forskergruppernes 

lyst til at satse på nyttiggørelse af forskningsresultater 

gennem kommercialisering. 

Ud over at DJF’s kerneområder inden for hovedsagelig 

jordbrugs- og fødevaresektoren udgør et naturligt 

indsatsområde for kommercialiseringstiltagene, 

så lægger DJF vægt på, at den forskningsindsats, 

som indeholder potentialet til opfindelser og efterfølgende 

patenter, vurderes i det bredest mulige perspektiv. 

18 

De områder, som aktuelt trænger sig på i en sådan 

bredere vurdering er: 

• Vand og miljø 

• Biotek- og humanområdet 

• Medico teknik 

• Sensorteknologi 

• Robotteknologi 

Disse forretningsområder supplerer derfor i kommercialiseringsøjemed 

rent strategisk DJF’s traditionelle 

kerneområder.

Forskning 

Netværk, videncentre og konsortier 

DJF’s nationale forskningssamarbejde udbygges og 

synliggøres ved sammen med andre forskningsinstitutioner 

at etablere og deltage i større tværfaglige 

forskningsnetværk, videncentre, konsortier mv. De 

senest tilkomne er Plant Biotech Denmark, Team 

Horticulture, Videncenter for Husdyrgødnings- og 

Biomasseteknologi samt Plant Stress Network. 

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) 

DJF deltager sammen med en række andre institutioner 

i Forskningscenter for Økologisk Jordbrug 

(FØJO), der blev oprettet i 1996. Formålet med dette 

center er at koordinere og fremme forskningssamarbejdet 

inden for økologisk jordbrug. I regi af 

FØJO vil DJF medvirke til at igangsætte forskning 

inden for både økologisk planteproduktion og økologisk 

husdyrproduktion. Forskningen skal bl.a. fokusere 

på samspillet mellem plante- og husdyrproduktionen 

på bedriftsniveau samt på de driftsøkonomiske 

forhold. DJF vil endvidere medvirke til at 

frembringe viden om den økologiske driftsforms 

miljø- og samfundsmæssige betydning samt at formidle 

resultaterne fra forskningen til relevante brugere. 

FØJO er organiseret som et "forskningscenter 

uden mure", hvilket vil sige at forskerne bliver i deres 

egne miljøer, men arbejder sammen på tværs af 

institutioner og fagområdet. Forskningen foregår 

ved de udførende institutioner. FØJO har sekretariat 

på Forskningscenter Foulum. Der er etableret en forskerskole 

på området i tilknytning til centeret. 

Produktions- og sundhedsstyring i husdyrbruget 

(CEPROS) 

I samarbejde med Danmarks Fødevareforskning 

(DFVF), Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 

(KVL) og Fødevareøkonomisk Institut (FØI) deltager 

DJF i "Center for Produktions- og Sundhedsstyring 

i Husdyrbruget" (CEPROS), der blev oprettet i 

1996. I centersamarbejdet vil DJF medvirke i forskningsprojekter 

vedrørende avls- og produktionssystemers 

indflydelse på husdyrenes sundhed og velfærd 

samt produktion og produktkvalitet. Forskningen 

skal tilvejebringe viden om, hvorledes en rentabel 

produktion i husdyrbruget bedst muligt kan gen- 

nemføres under hensyntagen til husdyrenes sundhed 

og velfærd samt reduceret medicinanvendelse. 

CEPROS er et forskningscenter uden mure, fysisk 

placeret som integrerede dele af de 3 nævnte institutioners 

institutter og afdelinger, der deltager i centrets 

forskningsvirksomhed. Centret skal koordinere 

den grundlagsskabende forskning med den anvendelsesorienterede 

forskning og samtidig integrere 

den veterinære og den produktionsorienterede husdyrforskning, 

således at der tilvejebringes viden om, 

hvorledes en økonomisk rentabel produktion i husdyrbruget 

bedst muligt kan gennemføres under hensyntagen 

til husdyrenes sundhed og velfærd samt til 

en reduceret anvendelse af medicin. Centeret bidrager 

i uddannelse af speciale- og ph.d.-studerende i 

forbindelse med forskningsprojekterne og medvirker 

til efteruddannelse af rådgivere i primærproduktionen. 

Der er etableret en forskerskole på området i 

tilknytning til centeret. 

Levnedsmiddelcenteret 

Levnedsmiddelcenteret (LMC), der er oprettet af 

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) og 

Danmarks Tekniske Universitet, har blandt andet til 

opgave at styrke forskning og undervisning inden 

for levnedsmiddelområdet. DJF har indgået en samarbejdsaftale 

med LMC, der betyder at samarbejdet 

nu er formaliseret og DJF deltager formelt i LMC 

koordinerende og styrende organer. DFU, DFVF og 

MAAP har også indgået en samarbejdsaftale med 

LMC. Det betyder, at meget betydende dele af 

Danmarks levnedsmiddelforskning nu koordineres i 

et udvidet og bredere funderet LMC. 

Danish Informatics Network in the Agricultural Sciences 

(DINA) 

DINA er et netværk bestående af universiteter, 

forskningsinstitutioner, rådgivningstjenester og firmaer. 

DINA har 6 medlemsinstitutioner: Aalborg 

universitet, Landbrugets Rådgivningscenter, DJF, 

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Danmarks 

Tekniske Universitet og Forskningscenter Risø. 

Formålet med DINA er at fremme anvendelsen af 

informatik og informatiksystemer i jordbruget gennem 

støtte og koordination af forskning, udvikling 

19

Forskning 

og undervisning på området. Der er etableret en forskerskole 

på området i tilknytning til centeret. 

Center for Bioetik og Risikovurdering (CeBRA) 

DJF er medstifter af Center for Bioetik og Risikovurdering 

(CeBRA) sammen med KVL, Risø og 

Københavns Universitet. DJF er nu aktiv deltager i 

en platform for tværfaglig forskning omkring etiske 

og samfundsmæssige udfordringer, der affødes af ny 

biologisk forskning. En væsentlig del af centerets 

arbejde består i at arrangere offentlige møder og andre 

formidlingsaktiviteter. Desuden har centeret gode 

erfaringer med afholdelse af tværfaglige forsknings-seminarer. 

CeBRA udfører og fremmer tværvidenskabelig 

forskning på grænsefladerne mellem humaniora, 

samfundsvidenskab og biologi, navnlig omkring etik 

og risikospørgsmål i forbindelse med forskningsfrembragt 

biologisk viden og dens anvendelse. Hertil 

kommer spørgsmål omkring, hvorledes disse emner 

behandles i offentligheden. Hovedvægten i centerets 

aktiviteter ligger på emner, der har relevans i 

forhold til de fire ejerinstitutioners øvrige forskningsvirksomhed, 

og hvor et samarbejde på tværs af 

faglige og institutionelle grænser styrker forskningens 

kvalitet. 

Centerets opgave er således ikke primært at udføre 

naturvidenskabeligt funderet forskning, men i tæt 

kontakt med denne – og med et humanistisk og samfundsfagligt 

udgangspunkt – at arbejde tværfagligt. 

Dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, naturbeskyttelse er 

eksempler på emneområder, som egner sig til at blive 

behandlet med metoder, som spænder fra naturvidenskab 

over samfundsvidenskab til humaniora. 

CeBRA fungerer som en samarbejdsplatform, 

ejerinstitutionernes forskere kan benytte, når de ser 

projekter eller projektideer, der ville egne sig til et 

tværfagligt samarbejde, hvor etiske og samfundsmæssige 

problemstillinger er involveret. Institutioner 

ud over de fire ejere vil også have adgang til 

samarbejdet på enkeltprojektbasis. 

Animal Breeding Centre Denmark (ABCD) 

Centeret er etableret i et samarbejde mellem DJF og 

KVL. Formålet er at udvikle et attraktivt, internationalt 

forsknings- og undervisningsmiljø inden for 

fagområdet Husdyravl. KVL har udnævnt et antal 

adjungerede lektorer ved DJF, som medvirker ved 

planlægning og gennemførelse af undervisningen 

ved KVL. Lektorerne vil endvidere fungere som hovedvejledere 

for speciale- og ph.d.-studerende, samt 

udvikle it-baseret fjernundervisning. Der er ansat en 

forskningsprofessor og etableret en forskerskole på 

området i tilknytning til centeret. 

20 

Center for Reproduction and Fetal Development 

(CRAFT) 

Center for Reproduction and Fetal Development 

(Center for Forplantning og Fosterudvikling) er 

etableret mellem DJF og KVL og omfatter fagområderne 

reproduktionsbiologi, embryoteknologi og 

fosterudvikling hos husdyr. Centerets formål er, at 

der sker en styrkelse af den faglige koordinering og 

synergi af forskning og uddannelse vedrørende fagområderne 

reproduktionsbiologi, embryoteknologi 

og fosterudvikling på et internationalt plan. Centeret 

skal medvirke ved planlægning og gennemførelse af 

kandidatundervisningen ved KVL samt ved undervisning 

og vejledning af ph.d.-studerende ved såvel 

KVL som DJF. 

Centre for Experimental Nutrition and Physiology 

(CENP) 

Centeret er etableret i et samarbejde mellem DJF og 

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Formålet 

er at udvikle samarbejdet vedrørende forskning og 

undervisning indenfor fagområdet både nationalt og 

internationalt. 

I tilknytning til centeret er der ansat en forskningsprofessor, 

etableret en forskerskole RAN (Research 

School in Animal Nutrition) og et temakursus 

på M.Sc. niveau i Animal Physiology and Nutrition. 

DJF har en forskningsprofessor, en forskningsrådsprofessor 

samt 2 adjungerede professorer inden 

for fagområdet, som alle deltager i undervisning og 

vejledning af ph.d.- og M.Sc.-studerende. 

Center for Molecular Plant Physiology (PlaCe) 

Center for Molecular Plant Physiology (PlaCe) er et 

center støttet af Grundforskningsfonden under ledelse 

af professor Birger Lindberg Møller. I centeret 

deltager KVL og DJF. Formålet er at drive frontlinieforskning 

indenfor fem temaer: Regulering af foto-syntesens 

lysreaktioner, Plantecellevæggens polysaccharider, 

deres biosyntese og funktion, Regulering 

af kulhydratmetabolisme og syntese af stivelse, 

Cyanogene glucosider og glucosinolater samt Gene 

silencing. 

De fire første temaer er specifikke for højere 

planter, mens det sidste er generelt og et af de områder, 

hvor forskning i højere planter til stadighed 

trækker vigtig erkendelse med sig, hvad angår genregulering 

i mennesket og andre højre dyr. DJF’s 

nanobioteknologiske aktiviteter tager afsæt i grundforskningscentret. 

Undervisning i bioteknologisk patentering og i 

plantebiologiske kurser af kandidat- og ph.d.studerende 

finder sted indenfor centerets rammer. 

Centeret indgår i Plant Biotech Denmark.

Plant Stress Network (PSN) 

Plant Stress Network (PSN) blev oprettet december 

2003 og har som mål at koordinere interdisciplinær 

forskning for forskere og forskerstuderende med 

udgangspunkt i DJF, men med en tæt forankring i 

danske og internationale fysiologiske og bioteknologiske 

planteforskningsinstitutter. Deltagere i PSN 

er knyttet til flere af de danske videnkonsortier bl.a. 

Plant Biotech Denmark og Team Horticulture. 

Formålet med PSN er at styrke DJF’s forskning 

inden for plantestress og afgrødefysiologi ved en 

koordinering af forskellige afdelingers ekspertise i 

relation til plante-/afgrødefysiologi, biokemi og molekylærbiologi 

og -genetik samt værtplante/mikrobe/skadegører-interaktioner 

i et forpligtende 

netværkssamarbejde. Netværket omfatter forskning 

fra helplante til genudtryk, hvilket vil indbefatte 

’Systems Biology’ koncept og tilstræber at integrere 

tværfaglige forskningsaspekter i specifikke fysiologiske, 

biokemiske og molekylærbiologiske problemstillinger. 

Netværksindsatsen vil resultere i udvikling af nye 

strategier til øget ressourceudnyttelse og forbedrede 

metoder til kvalitetsstyring i produktionen af have- 

og landbrugsafgrøder. Der vil således være fokus på 

stress og forsvarsmekanismer for at forbedre plantekvalitet, 

robusthed, tolerance i lyset af de forventede 

voksende klimaforandringer og de stressbetingelser, 

der vil påvirke plantens vækst og kvalitet. 

PSN er organiseret med et rådgivende udvalg 

overvejende fra DJF og en daglig ledergruppe samt 

koordinatorer for netværkets kerneområder. 

Plant Biotech Denmark (PBD) 

DJF har sammen med KVL, Risø og Universiteterne 

i Aarhus, Ålborg og København samt Syddansk 

Universitet etableret konsortiet Plant Biotech Denmark. 

Beslutningen om at etablere et konsortium for 

plantebioteknologi indgår i regeringens sektorforskningsreform. 

Formålet med konsortiet er at styrke plantebioteknologi 

i Danmark til gavn for den videnbaserede 

værdigenerering i samfundet. 

Konsortiedannelsen medfører et konkret fremskridt 

i koordineringen og struktureringen af den 

igangværende og fremtidige plantebioteknologiske 

forskning i Danmark. Ændringerne i forbindelse 

med konsortiedannelsen vil resultere i en vind-vind 

situation for konsortiedeltagerne og for det omgivende 

samfund og vil blive synliggjort i forhold til 

ministerier, erhverv og samfund. Konsortiet vil med 

sin faglige styrke og størrelse yderligere kunne styrke 

området også internationalt. 

Forskning 

Fremskridtene skal vindes ved en bedre koordinering, 

videndeling og rollefordeling inden for både 

forskning, uddannelse, innovation, rådgivning, 

myndighedsberedskab og facilitets- og apparaturudnyttelse. 

Den etablerede samarbejdsplatform vil også 

blive brugt til mere effektivt at bidrage til innovation 

i virksomheder, at hjemtage ny ekstern finansiering, 

til bedre at udnytte sektorforskningens ekspertise 

i uddannelsesøjemed, samt ikke mindst til at optjene 

øget troværdighed og tillid i den danske offentlighed. 

En vigtig del af den overordnede målsætning er at 

kommunikere og vise, at man er parat til effektivt at 

skabe og udnytte den plantebioteknologiske forsknings 

landvindinger til et bredt spektrum af formål: 

at tilvejebringe basis for at fremavle forbedrede sorter 

til et mere bæredygtigt landbrug; generere ny viden 

til brug for både sundere landbrugsprodukter og 

for udvikling af kvalitetsfoder, der også giver mindre 

forurening fra husdyrhold; nye funktionelle materialer 

og biopolymerer; nye processer til vedvarende 

energi; flere biologiske processer og biologiske 

løsning til erstatning for kemi; ulandsperspektivet, 

sygdoms og tørkeresistens; medicinsk anvendelse. 

Der er etableret en forskerskole på området i tilknytning 

til centeret. 

Team Horticulture - et videnkonsortium for forskning, 

undervisning og rådgivning 

DJF har sammen med KVL og Gartnerierhvervets 

Rådgivning bestående af DEG GreenTeam og 

Frugt- og Grøntrådgivningen dannet Team Horticulture 

- et videnkonsortium for forskning, undervisning 

og rådgivning. 

Formålet med konsortiet er at styrke videngrundlaget 

på havebrugsområdet i Danmark til gavn for 

den videnbaserede værdigenerering i samfundet. 

Konsortiedannelsen medfører et konkret fremskridt i 

koordineringen og struktureringen af den igangværende 

og fremtidige højere uddannelse, forskning og 

udvikling samt rådgivning på havebrugsområdet hos 

de tre parter. 

Konsortiedannelsen vil resultere i en vind-vind situation 

for konsortiedeltagerne og for det omgivende 

samfund, og området vil blive synliggjort og 

fremstå koordineret i forhold til ministerier, erhverv 

og samfund. Konsortiet vil med sin faglige tyngde 

og størrelse også styrke området internationalt. 

Fremskridtene skal vindes ved en bedre koordinering, 

videndeling og rollefordeling inden for både 

forskning, uddannelse, innovation, rådgivning, 

myndighedsberedskab og facilitets- og apparaturudnyttelse. 

21

Forskning 

Den etablerede samarbejdsplatform vil også blive 

brugt til mere effektivt at bidrage til innovation i 

virksomheder, at hjemtage ny ekstern finansiering, 

til bedre at udnytte sektorforskningens ekspertise i 

uddannelsesøjemed, samt ikke mindst etablere en ny 

form for privat – offentligt samspil, der vil skabe et 

direkte flow af viden fra forskning til virksomheder. 

Et samarbejde, der bør kunne være til inspiration 

andre steder i det danske erhvervs- og vidensamfund. 

En vigtig del af den overordnede målsætning er at 

kommunikere og vise, at man er parat til effektivt at 

skabe sammenhæng mellem de tre elementer undervisning, 

forskning og rådgivning og intensivere det 

offentlige private samspil på området. 

Der er etableret en forskerskole på området i tilknytning 

til centeret. 

Videncenter for Husdyrgødnings- og Biomasseteknologi 

DJF etablerede Videncenter for Husdyrgødnings- og 

Biomasseteknologi i 2004. Formålet med videncenteret 

er at indsamle og formidle viden samt være 

portal for tværfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter. 

Med centeret ønsker DJF i samarbejde med 

andre forskningsinstitutioner og virksomheder at 

skabe ny viden og miljøvenlige teknologier til håndtering 

af næringsstoffer fra husdyrgødning samt udnyttelse 

af husdyrgødning til energiproduktion. Videncenterets 

aktiviteter forankres i det nye forsøgsanlæg 

for biogas og gylleseparering, der etableres i 

Foulum i 2005. Centeret har to hovedmål. Det ene 

hovedmål er i samarbejde med universiteter at 

fremme den internationale forskning og uddannelse 

i Husdyrgødnings- og Biomasseteknologi. Det andet 

hovedmål er i samarbejde med virksomheder og erhvervet 

at medvirke til udvikling og formidling af 

innovative teknologier til håndtering af husdyrgødning. 

Endvidere er centeret videnleverandør til offentlige 

myndigheder. Centeret har base på Forskningscenter 

Foulum og består af en centerleder, centerforskere 

og en informationsmedarbejder. 

Råvarenetværk 

Råvarenetværket skal sikre sammenhæng og synergi 

mellem den kvalitetsrelaterede forskning og udvikling 

vedrørende fødevarer, som foregår ved Afdeling 

for Råvarekvalitet med andre relevante aktiviteter 

ved DJF af betydning for styring og kontrol af 

råvarernes kvalitet. Råvarenetværkets opgaver er at 

medvirke til koordination af aktørernes overordnede 

strategier og samarbejde om forsknings- og udviklingsprojekter 

med henblik på at sikre at råvarekvalitetsorienterede 

opgaver løses på højst faglige niveau. 

22 

Råvarenetværket understøttes i DJF af mindre netværk 

inden for følgende fødevarekategorier: frugt, 

grøntsager, cerealier, kartofler, mælk og kød. 

Forskningschefen for Afd. for Råvarekvalitet har 

ansvaret for at koordinere dette faglige interne netværk, 

der samtidigt fungerer som DJF’s kontaktforum 

til LMC konstruktionen på det råvarekvalitetsrelaterede 

område. 

Fjerkrænetværket 

Fjerkrænetværket blev etableret i 1998 gennem et 

samarbejde mellem DJF, KVL, Ålborg Universitet 

og Københavns Universitet og havde som sin vision 

at anvende et forbedret fjerkræhold i de fattigste 

lande i verden til at forbedre landbefolkningens vilkår. 

Inspirationen kom fra Bangladesh, hvor flere af 

netværkets medlemmer havde set, hvordan man med 

relativt få midler havde været i stand til at forbedre 

levestandarden for millioner af husstande i landbefolkningen 

væsentligt gennem undervisning og træning, 

sygdomskontrol og foderforsyning, samt udskiftning 

af landhøns med forædlede høner og indførelse 

af mikrokreditordninger. Det var Fjerkrænetværkets 

tanke, at denne Bangladesh model med 

modifikationer kunne overføres til andre områder af 

verden herunder især Afrika. Ideen med netværket 

er, at medlemmerne hver for sig har nogle kompetencer, 

der kan bruges som netværkets ressourcer i 

en tværfaglig indsats med fjerkræ som værktøj, men 

hvor der også er behov for kompetencer på områder 

som socioøkonomi, antropologi og mikrokredit. 

DJF’s bidrag til denne ressourcebank er stærke 

kompetencer på forskellige discipliner indenfor 

fjerkræproduktion. 

På dette grundlag blev Danida involveret i Netværkets 

arbejde og en støtte herfra på 5 mio. kr. om 

året i foreløbigt 4 år muliggjorde, at der kunne etableres, 

hvad der betegnedes en koordineringsenhed 

med 4-5 ansatte, der skulle virkeliggøre ideerne. 

De første 6 års virke har sat sig spor, der er anerkendt 

af FAO og andre internationale organer, og 

som betyder, at Fjerkrænetværket er med i forreste 

linie, når der skabes muligheder for indsatser på fattigdomsområdet 

i ulande. 

Netværk for Jordbrugsrelateret Ulandsforskning 

(JUF) 

Dette netværksarbejde gennemføres for en bevilling 

fra Rådet for Ulandsforskning. Netværket består af 

11 danske kerneinstitutioner, som alle har væsentlige 

aktiviteter inden for jordbrugsrelateret ulandsforskning. 

Det overordnede formål med JUF er at 

bidrage til, at dansk jordbrugsforskning i bred forstand 

bliver inddraget i udviklingsarbejdet.

Dette omfatter en styrkelse af den danske ressourcebase 

samt en styrket faglig dialog imellem bistandsarbejdet 

og forskningsarbejdet. JUF vil især fokusere 

på tværfagligt og langsigtet forskningssamarbejde. 

Forskning 

Internationalt Projekt Netværk 

DJF har endvidere etableret et Internationalt Projekt 

Netværk som er beskrevet under afdeling for Jordbrugsproduktion 

og Miljø. 

23

Forskning 

Samarbejde med brancher, virksomheder og organisationer 

DJF lægger vægt på, at det eksterne samarbejde 

konstant bliver tilpasset og udbygget. Det eksterne 

samarbejde er meget bredt og kan opdeles i eksternt 

nationalt forskningssamarbejde, eksternt internationalt 

samarbejde samt kontakt til brugere og interessenter. 

DJF har organiseret sit samarbejde om den anvendelsesorienterede 

forskning og udvikling med de 

nationale brugere og samarbejdsparter gennem et 

veludbygget system af forsøgs- og kontaktudvalg. I 

forsøgs- og kontaktudvalgene deltager repræsentanter 

for primærjordbruget, brancher og virksomheder 

sammen med DJF og DJF’s relevante søsterforskningsinstitutioner 

inden for jordbrugsforskningen. 

Der er et kontaktudvalg for henholdsvis landbrugsplanteområdet 

og gartneriområdet samt forsøgsudvalg 

inden for kvæg, svin, fjerkræ, pelsdyr, heste og 

jordbrugsteknik. I tilknytning til flere af forsøgs- og 

kontaktudvalgene er etableret fagligt specialiserede 

underudvalg. I forsøgs- og kontaktudvalgene diskuteres 

fælles faglige problemstillinger, udviklingstendenser, 

forsknings- og udviklingsmæssige behov 

inden for det pågældende område. Det diskuteres 

endvidere, hvordan der kan iværksættes aktiviteter, 

som løser disse behov bedst. DJF og Landsudvalget 

for Planteavl arrangerer i 2005 for anden gang i fællesskab 

Plantekongres 2005. 

DJF samarbejder med og udfører især anvendelsesorienterede 

forsknings- og udviklingsopgaver for 

Landsudvalgene for Planter, Kvæg og Svin samt for 

det danske gartneri-, fjerkræ-, pelsdyr-, frø- og kartoffelerhverv. 

DJF er i færd med at udvikle samarbejdet 

med virksomheder og brancher herunder 

slagterier, mejerier, foderstof- og grovvarehandlen, 

planteforædlere, kemikalieindustrien, forarbejdningsindustrien 

for frugt og grønt samt stald- og maskinindustrien. 

DJF samarbejder med alle forskningsinstitutioner 

i Danmark, der beskæftiger sig med jordbrugsforskning. 

De vigtigste institutioner er KVL samt sektorforskningsinstitutionerne 

Danmarks Fødevareforskning 

og Danmarks Fiskeriundersøgelser, hvor samarbejdet 

er bredt, mangeårigt og veludviklet. Herudover 

har DJF samarbejde med en række forskningsinstitutioner 

på udvalgte vigtige forskningsområder. 

Det drejer sig især om DMU, GEUS, FSL, FØI og 

Forskningscenter Risø samt universiteterne i København, 

Aarhus, Ålborg og Syddansk Universitet. 

Herudover har DJF samarbejde med Slagteriernes 

Forskningsinstitut og Grønt Center. 

24 

På det uddannelsesmæssige område medvirker DJF 

ved uddannelse af forskere og rådgivere, speciale- 

og ph.d.-studerende samt til oprettelse af forskerskoler 

på områder af relevans for jordbrugsforskningen. 

Med hensyn til det internationale forskningssamarbejde 

vil DJF også her etablere institutionelle 

samarbejdsaftaler. Derudover vil DJF understøtte og 

fremme internationaliseringen i institutionen. Det vil 

ske gennem støtte og stimulering til studierejser, 

studieophold, invitation af gæsteforskere, deltagelse 

i internationale konferencer mv. samt ved afholdelse 

af internationale konferencer i Danmark. Endelig 

medvirker DJF i øget omfang i forsknings- og rådgivningssamarbejde 

med institutioner i ulande og i 

Central- og Østeuropa. 

DJF vil i de kommende år styrke og intensivere 

samarbejdet med forskningens brugere gennem en 

øget erhvervs-, virksomheds- og samfundskontakt 

med henblik på at sikre forskningens relevans og 

understøtte en bæredygtig udvikling i jordbrugs- og 

fødevaresektoren. 

Agro Business Park 

Forskerparken er etableret ved Forskningscenter 

Foulum. Den nye forskerpark henvender sig til videnintensive 

virksomheder, forsknings- og udviklingsafdelinger, 

innovatører og andre, som med udgangspunkt 

i jordbrugs- og fødevaresektoren ønsker 

en tæt tilknytning til og mulighed for at drage nytte 

af et stærkt forskningsmiljø. DJF ønsker bl.a. gennem 

forskerparken at sikre, at forskningsresultaterne 

udnyttes bredt i jordbruget og i relevante virksomheder, 

samt at give opfindere og virksomheder flere 

muligheder for at udnytte resultater fra forskningen i 

kommerciel sammenhæng. 

Kvægbrugets Forsøgscenter 

Kvægbrugets Forsøgscenter er etableret af kvægbrugserhvervet 

ved Forskningscenter Foulum. Ved 

Kvægbrugets Forsøgscenter udføres forsknings- og 

udviklingsaktiviteter af relevans og betydning for 

udviklingen af dansk kvægbrug. Aktiviteterne gennemføres 

i samarbejde med DJF, som har det overordnede 

forsknings- og forsøgsmæssige ansvar for 

faglige opgaver og projekter, som gennemføres ved 

forsøgscenteret.

Pelsdyrfarm 

Der er tilsvarende indledt et driftsmæssigt samarbejde 

med Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningstjeneste, 

og i forbindelse hermed er kapaciteten 

på DJF’s pelsdyrfarm udvidet med ca. 2000 minktæver. 

Cerealienetværk 

Cerealienetværket koordinerer forsknings- og udviklingsindsats 

inden for cerealieområdet. Målet er at 

udvikle og implementere forsknings-, udviklings- og 

analyseværktøjer til brug hos planteforædlere, i forbindelse 

med primærproduktionen og hos cerealieindustrien. 

Der skal endvidere opbygges kompetence 

hos forskningsinstitutionerne og i erhvervenes 

udviklingsafdelinger og udvikles planter og råvarer, 

som opfylder specifikke krav til kvalitet og miljøegenskaber. 

Frøvækst Øst 

Det regionale vækstmiljø Frøvækst Øst blev oprettet 

i 2003 med støtte fra Ministeriet for Videnskab, 

Teknologi og Udvikling. Frøvækst Øst ledes af et 

konsortium bestående af Næsgaard Agerbrugsskole, 

Grønt Center og DJF (projektleder). 

Vækstmiljøets overordnede formål er at styrke 

erhvervsudviklingen inden for frøavl i Vestsjælland 

og Storstrøms Amt. Dette sker gennem et udvidet 

netværkssamarbejde mellem frøfirmaer, maskinproducenter 

og gødningsfirmaer. Videnformidling i klyngen 

vil blive styrket dels gennem anvendelse af itbaseret 

undervisning og dels gennem demonstration 

og implementering af nye dyrkningsteknikker hos 

lokale frøavlere. For at sikre nyudvikling og kontinuerlig 

tilpasning af dyrknings- og produktionsteknik 

søges nye forskningsprojekter initieret inden for 

Vækstmiljøets projektperiode. I denne henseende 

fokuseres blandt andre på området frøkvalitet. 

Udviklingscenter Årslev 

Udviklingscenter Årslev blev oprettet som regionalt 

vækstmiljø i 2002 gennem en bevilling fra Ministeriet 

for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt fra 

Fyns Amt. Udviklingscenteret er organiseret som et 

konsortium med deltagelse af SDU, DJF, IOT, 

Odense Tekniske Skole, Uddannelsescenter Dalum, 

Odense kommune, Fyns Erhvervscenter, Fyns Amt, 

DEG og KRYMEDA (producentforening for medicinplanter 

og krydderurter). DJF administrerer bevillingerne. 

Udviklingscenterets opgaver, er at være brobygger 

mellem parterne og etablere fælles projekt, herunder 

at skaffe yderligere finansiering til forsknings 

og udviklings opgaver. De faglige mål er rettet mod 

medicinplanter og kosttilskud samt mod gartneri- 

Forskning 

teknologi. I de tre år centeret har arbejdet, er et antal 

projekter gennemført med deltagelse fra de involverede 

parter. Ideen bag regionale vækstmiljøer er at 

knytte regionale kompetencer sammen på tværs af 

forskning, uddannelse og erhverv. Dette er lykkedes 

godt for Udviklingscenter Årslev, og der er i dag 

mange studerende, der arbejder i diverse projekter 

som et resultat af dette samarbejde. 

TCM Denmark 

TCM Denmark er et forpligtende konsortium indgået 

mellem parterne som fælles samarbejdsportal med 

Kina og kinesiske virksomheder om udvikling af 

Traditionel Kinesisk Medicin som forretningsområde 

i Danmark. Målet er at etablere virksomheder og 

realisere forskning, der resulterer i dokumenteret 

plantemedicin. Konsortiet er dannet i 2004 og deltagerne 

er foruden DJF: SDU, Syddanske Forskerparker, 

Fyns Erhvervscenter, Fyns Amt og Odense 

kommune. Konsortiet har sekretariat i Forskerparken 

i Odense. 

Danish Network in Engineering and Technology 

(DaNet) 

DJF har sammen med Ålborg Universitet, KVL, 

Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet, 

Landsudvalget for Bygninger og Maskiner, 

Landsudvalget for Svin og en række nøgle virksomheder 

dannet netværket DaNet med henblik på at 

styrke samarbejdet mellem jordbrugserhvervet, industrien 

og de førende tekniske forskningsmiljøer i 

Danmark. Målet med netværket er at styrke institutionernes 

og virksomhedernes internationale position 

med hensyn til højteknologi til fremtidens primære 

fødevareproduktion. Netværket er konsolideret 

omkring forskningsprojekter og forskeruddannelse, 

herunder 6 højteknologiske projekter under 

forskningsprogrammet ’Bæredygtig teknologi i 

jordbruget’ finansieret af Forskningsrådene, SJVF, 

STVF og Direktoratet for Fødevareerhverv. Endvidere 

bidrager DaNet med en række internationale 

forskerkurser for ph.d.-studerende samt temadage 

med udgangspunkt i de igangværende forskningsprojekter. 

Studielandbrug 

DJF har siden etableringen i 1995 deltaget i et samarbejde 

med Landbrugets Rådgivningscenter og Fødevareøkonomisk 

Institut vedrørende studielandbrug. 

Alle væsentlige tekniske og økonomiske forhold 

registreres på 60-70 studielandbrug. Alle data 

samles i en fælles database, hvorfra medarbejderne i 

de deltagende institutioner kan trække data. 

25

Forskning 

Studielandbrugene med tilhørende basisregistreringer 

stilles mod betaling til rådighed for diverse projekter. 

Lugt 

En af de kommende års store udfordringer er at 

kunne anvise metoder til en bedre udnyttelse af husdyrgødningens 

næringsstoffer og dermed minimering 

af tabene fra hele systemet. 

26 

Der er et stort behov for forskning i lugtstoffer med 

henblik på at fremskaffe den fornødne viden til at 

udvikle metoder, som kan reducere lugtproblemerne 

i forbindelse med udbringning og fra stald- og opbevaringsanlæg 

til et minimum. Lugtstoffer er et 

kompliceret område, forskningsindsatsen vil kræve 

samarbejde i et netværk af forskere med forskellige 

faglige baggrunde fra den danske ressourcebase på 

det basale og anvendte niveau.

Myndighedsberedskab 

Indledning 

Danmarks JordbrugsForskning har som sektorforskningsinstitution 

en særlig forpligtelse til at yde faglig 

rådgivning til offentlige myndigheder og ministerier. 

Opgaver indenfor myndighedsberedskab udføres 

hovedsageligt for Fødevareministeriet med tilhørende 

direktorater, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, 

Miljøministeriet og Justitsministeriet. 

DJF prioriterer denne indsats højt. 

DJF udfører forskning indenfor jordbrugs- og fødevareområdet, 

herunder plante- og husdyrproduktion 

samt jordbrugsteknik. Endvidere udføres der 

forskning i tværgående disciplinområder og i processer 

og kredsløb. Forskningsindsatsen gennemføres 

ofte som en integreret indsats med såvel basale 

som anvendte elementer i forskningsprogrammerne. 

Den helheds- og systemorienterede tilgang til forskningen 

medfører, at DJF har en solid faglig baggrund 

for at kunne rådgive myndighederne i faglige 

problemstillinger vedr. jordbrug, miljø og fødevarer. 

DJF vil gennem en visionær og fremadrettet forskningsprioritering 

sikre, at virksomheden hele tiden 

er i stand til at give myndighederne rådgivning af 

høj kvalitet, herunder den faglige del af beslutningsgrundlaget 

for lovgivning og for udformning af regelsæt. 

En løbende dialog mellem myndigheder og 

DJF - samt internt i DJF - skal medvirke til at sikre, 

at rådgivningen er forskningsbaseret, fremadrettet 

og på et højt fagligt niveau. 

Opgaverne under myndighedsberedskab har meget 

forskelligartet karakter. De spænder fra spørgsmål, 

som kræver et øjeblikkeligt svar, over korte 

faglige udredninger med en frist på få dage til større 

udredninger, som undertiden kræver flere måneders 

arbejde. DJF organiserer løbende myndighedsberedskabet 

på en måde der skal sikre optimal løsning af 

alle typer opgaver. 

I perioden januar - marts 2000 blev der gennemført 

en brugerundersøgelse af Danmarks Jordbrugs- 

Forsknings myndighedsberedskab. Undersøgelsen 

omfattede interviews med 27 brugere i centraladministrationen. 

Undersøgelsen gav en række værdifulde 

resultater, som DJF anvender i bestræbelserne på 

at forbedre og kvalitetssikre myndighedsberedskabet. 

Henvendelser fra myndighederne omfatter for tiden 

især optimal anvendelse og håndtering af næringsstoffer 

i gødning og foder med henblik på at 

minimere tabet til omgivelserne, dyrevelfærd, råvare-/fødevarekvalitet 

og faglige forhold ved anvendelse 

af separationsprodukter efter gylleseparering. I 

2003-2004 er der anvendt store ressourcer på slutevaluering 

af VMP II og forberedelse af VMP III. 

De fleste opgaver falder inden for følgende kategorier: 

• Faglig viden som grundlag for fremtidig lovgivning 

og regeludformning 

• Faglige bidrag ved besvarelse af spørgsmål fra 

Folketinget og Folketingsudvalg mv. 

• Høringer af udkast til love og bekendtgørelser 

samt EU-direktiver og forordninger 

• Faglige bidrag ved myndighedernes kommunikation 

med organisationer og private 

Der er således tale om opgaver af meget forskellig 

karakter. Besvarelserne kræver en omfattende basal 

viden vedr. jordbrugsproduktion samt jordbrugsmiljø 

relationer. For at kunne afgive kvalificerede 

svar er der ofte behov for at involvere flere forskningsafdelinger. 

27


Temaer for myndighedsberedskabet 

I dette afsnit er beskrevet en række problemstillinger, 

som er centrale for jordbrugserhvervene og 

samfundet - og dermed også for DJF’s myndighedsberedskab 

- i de kommende år. 

Foderudnyttelse. Tilsætningsstoffer. Normer for 

husdyrgødningens indhold af næringsstoffer 

Høj kvalitet af foder er en af de grundlæggende forudsætninger 

for at opnå en god økonomi i husdyrproduktionen. 

Høj kvalitet betyder bl.a., at der kan 

opnås høj udnyttelse af de enkelte næringsstoffer i 

foderet. Dermed opnås samtidig et mindre tab til 

omgivelserne. Optimal udnyttelse af næringsstofferne 

kræver endvidere et godt kendskab til dyrenes fysiologiske 

behov for de enkelte næringsstoffer. DJF 

forventer, at forskningsindsatsen på dette område vil 

styrke grundlaget for yderligere reduktion af indholdet 

af næringsstoffer i husdyrgødningen. Dette medfører 

et løbende behov for normjusteringer. Indsatsen 

vil først og fremmest være rettet mod en bedre 

udnyttelse af fosfor, kvælstof og visse mikronæringsstoffer. 

Vedrørende fosfor planlægges en helhedsorienteret 

forskningsindsats, som også omfatter 

planternes udnyttelse af fosfor samt forhold vedr. 

omsætning og tab af fosfor fra forskellige jordtyper. 

Forskningsindsatsen vil også omfatte hjælpestoffer, 

herunder enzymer, som vil kunne bidrage til at øge 

udnyttelsen af foderstoffernes naturlige indhold af 

næringsstoffer, således at behovet for tilskud begrænses 

mest muligt. Eksempelvis vil enzymet fytase 

kunne reducere behovet for tilskud af foderfosfat. 

Der vil endvidere være fokus på en række tilsætningsstoffer, 

som har betydning for husdyrenes næringsstofomsætning, 

trivsel og produktion. 

Næringsstoffer i planteproduktionen og gødningshåndtering 

Forskningsområdets overordnede mål er at sikre en 

høj udnyttelse af anvendte plantenæringsstoffer. 

Dette skal opnås gennem nye gødskningsstrategier, 

hvor næringsstofferne tildeles i overensstemmelse 

med planternes behov, som varierer med tid og sted. 

En betydelig del af tilførselen af næringsstoffer sker 

i dag med husdyrgødning. Der er behov for yderligere 

optimering af udbringning og dosering af husdyrgødningen. 

Tildeling af næringsstoffer skal ske under hensyntagen 

til jordbundsvariationer i marken samt forventet 

frigørelse af næringsstoffer fra organisk stof. 

Der er behov for udvikling af rationelle metoder til 

detaljeret kortlægning af jordens dyrkningspotentia- 

28 

le, herunder variationer i indhold af organisk stof. 

Integreret optimering på disse områder forventes at 

medføre en væsentlig forbedring af udnyttelsen af 

tildelte næringsstoffer, og dermed reduktion af tab 

til omgivelserne. 

Der er fokus på langtidseffekten af de lovbestemte 

reducerede kvælstofnormer. Effekten er kun belyst 

ved enkelte forsøg. Der er derfor behov for at 

skaffe mere viden på dette område. DJF arbejder på 

at skaffe ressourcer til en forskningsindsats, som 

kan medføre en bedre belysning af langtidseffekten. 

Optimal udnyttelse af næringsstoffer og øvrige 

ressourcer kræver mere viden om hele jordbrugssystemet. 

Der skal udvikles modeller, som kan håndtere 

hele systemet, dvs. forudsige produktions- og 

miljømæssige effekter af specifikke systemændringer. 

Der skal fortsat fokuseres på at udvikle kompetencen 

vedr. produktionsforholdenes indflydelse på 

foder- og fødevarekvalitet. 

Teknologier til gyllebehandling 

Effektiv gyllebehandling med nye teknologier, f.eks. 

afgasning, forsuring og separering, forventes at 

kunne medføre væsentlige forbedringer mht. hensigtsmæssig 

anvendelse og optimal udnyttelse af 

næringsstoffer i husdyrgødningen. Dette skyldes 

primært, at det bliver mere økonomisk forsvarligt at 

transportere næringsstofferne over større afstande. 

Der er imidlertid behov for både forskningsindsats 

og praktisk udvikling af foreliggende teknologier, 

specielt de højteknologiske metoder. DJF planlægger 

en øget forskningsindsats på den teknologiske 

side. Med hensyn til anvendelse af separationsprodukter 

ønsker DJF at deltage i den praktiske udvikling. 

DJF etablerer derfor i 2005 et biogasanlæg ved 

Forskningscenter Foulum. Dette anlæg medfører 

unikke muligheder for, at DJF i samarbejde med 

jordbrugserhvervet og udviklingsvirksomheder kan 

intensivere forskningsindsatsen med henblik på at 

reducere tab af næringsstoffer til miljøet og lugtgenerne 

fra stalde og ved udbringning af husdyrgødning. 

Forskningsindsatsen kan summarisk beskrives 

således: 

1. Mere viden om lugtstoffer. Herunder deres dannelse 

og nedbrydning samt målemetoder 

2. Nye ventilationsprincipper, staldindretninger og 

filtertyper, som kan reducere afgivelsen af ammoniak 

og andre lugtstoffer fra stalde

3. Minimering af næringsstoftab og afgivelse af 

lugtstoffer under lagring og udbringning af husdyrgødning 

herunder fremtidige separationsprodukter 

4. Bedre udnyttelse af næringsstoffer gennem fodringen 

af husdyrene 

Stalden. Indretning og dyrevelfærd 

Der er behov for en alsidig forskningsindsats med 

henblik på at reducere tabene, specielt af ammoniak 

og andre lugtstoffer fra stalde. Det forventes, at tabene 

kan nedbringes betydeligt gennem ændrede 

ventilationssystemer, ændringer mht. opstaldningsprincipper, 

friarealer og deres renholdelse, hygiejnen 

generelt samt ændringer i tekniske installationer, 

herunder hurtig udslusning af gylle til lager og 

udvikling af nye filtertyper. Forskningsindsatsen 

omfatter dels praktisk realiserbare ændringer i bestående 

stalde samt grundlæggende nytænkning i 

forbindelse med nybygninger. 

Der kan imidlertid opstå konflikter mellem ønskerne 

om både en reduceret ammoniakemission og 

husdyrvelfærd. Det er derfor vigtigt at hindre, at 

ændringer ved bygninger og installationer medfører 

en forringelse af husdyrsundhed og velfærd. Dette 

gælder også i forbindelse med pladskrav til dyrene. 

Store flader, hvor der afsættes gødning, medfører en 

høj emission (tab til luften) af ammoniak og andre 

lugtstoffer, hvis ikke gødningen straks bringes på 

lager. Der kan endvidere være konflikter mellem dyrevelfærd 

og miljø ved frilandssystemer. 

Den basale forskning i husdyrenes sundhed og 

velfærd skal i vid udstrækning gennemføres integreret 

med undersøgelser af vekselvirkninger med det 

omgivende miljø, fodringsstrategi og managementfaktorer, 

som kan have betydning for sundhed og 

velfærd. 

Plantebeskyttelse 

DJF varetager for Miljøstyrelsen opgaver vedrørende 

effektivitetsvurdering af pesticider i tilknytning 

til gældende procedure for godkendelse af pesticider 

i Danmark. Sideløbende foretager DJF granskning 

af etiketter og brugsanvisninger for midler der markedsføres 

i Danmark for at sikre, at anvisningerne er 

i overensstemmelse med godkendelsesgrundlaget - 

dvs. hvilke skadegørere det enkelte middel er godkendt 

til, de godkendte doseringer og eventuelt særlige 

forhold knyttet til godkendelsen. 

DJF’s rolle i forbindelse med godkendelsen af pesticider 

fremgår af bemærkninger til lov om kemiske 

stoffer og produkter - seneste udgave er fra 16. 

januar 1996. 


Sideløbende med DJF’s opgaver knyttet til godkendelse 

af pesticider bidrager DJF med analyser og 

vurderinger knyttet til overvejelser om ændrede 

godkendelsesbetingelser, hvis der fremkommer data/oplysninger, 

der begrunder en revurdering af 

godkendelse af individuelle midler. 

Endvidere bidrager DJF med undersøgelser og 

udredninger af mere generel karakter samt deltager i 

en række forskningsprojekter, der skal bidrage til at 

udbygge grundlaget for forskrifter og anvisninger 

om forsvarlig håndtering af pesticider i jordbruget. 

DJF’s forskning vedrørende plantebeskyttelse i 

jordbruget fokuserer på udvikling af plantebeskyttelsesstrategier, 

der er i overensstemmelse med den 

overordnede politiske beslutning og de aktuelle 

handlingsplaner om at begrænse pesticidforbruget til 

det nødvendige og mindst mulige. Det betyder, at 

DJF i sin forskningsstrategi fokuserer på udvikling 

af metoder og strategier, der begrænser jordbrugets 

afhængighed af pesticider - dvs. forskning, der bidrager 

til udvikling af alternative bekæmpelsesmetoder 

samt udvikling af sorter, der er modstandsdygtige/resistente 

over for sygdomme og skadedyr og 

har stor konkurrenceevne over for ukrudt. 

I snævert samarbejde med jordbrugets rådgivningstjeneste 

udvikles der bekæmpelsesstrategier og 

beslutningsstøtteværktøjer, som bidrager til en tilfredsstillende 

plantebeskyttelse baseret på et mindre 

pesticidforbrug. En fortsat reduktion af pesticidanvendelse 

i planteproduktionen kræver således en effektiv 

inddragelse af hele jordbrugssystemet: Sortsvalg, 

jordbehandlingsstrategier, gødskningsstrategier, 

sædskifte m.m. 

Skadegørende insekter og mider i fødevarer, på husdyr, 

i lagre, i bygninger og anvendte materialer, på 

mennesker samt skadegørende og sygdomsoverførende 

pattedyr 

DJF udfører løbende opgaver for Fødevareministeriet, 

Miljøministeriet og Kirkeministeriet m.fl. samt 

ad hoc-opgaver for kommuner og amtskommuner 

mht. rådgivning og udredninger, der vedrører bekæmpelse 

og forekomst af skadedyr. I henhold til 

bekendtgørelse/regulativer rådgiver DJF f.eks. i metoder 

til bekæmpelse af træ ødelæggende insekter i 

kirker og fastsætter retningslinier for fluebekæmpelse 

på pelsdyrfarme. 

I forbindelse med godkendelse af nye pesticider 

og revurdering af allerede godkendte midler vil DJF 

inden for området skadedyr foretage effektivitetsvurdering 

for Miljøstyrelsen. Endvidere vil DJF 

evaluere etiketter og brugsanvisninger for bekæmpelsesmidler. 

For Lægemiddelstyrelsen vil DJF ligeledes 

foretage effektivitetsvurderinger for humane 

og veterinære lægemidler, der søges godkendt til 

29


bekæmpelse af ektoparasitter som hovedlus, lopper, 

flåter og fluer. 

Ved eksport af korn, frø og lignende lagervarer til 

lande uden for EU udsteder Plantedirektoratet sundhedscertifikater. 

I denne forbindelse vil DJF undersøge 

prøverne for tilstedeværelsen af skadedyr. 

Økologisk Jordbrug 

Der er stadig en række spørgsmål vedr. økologisk 

jordbrug, hvor der er behov for en forsøgs- og 

forskningsindsats. Alternative muligheder for 

ukrudtskontrol samt optimal planteernæring med 

minimering af tab af næringsstoffer til omgivelserne 

har høj prioritet. Spørgsmål vedr. forbedringer af 

plante- og foderkvalitet skal fortsat have en høj prioritet 

i forskningen, bl.a. med henblik på at opnå en 

bedre udnyttelse af energi og næringsstoffer uden 

tilsætning af industrielt fremstillede produkter, f.eks. 

syntetiske aminosyrer og vitaminer. Der er behov 

for en forstærket indsats vedr. forholdene omkring 

indhusning af specielt fjerkræ og svin, således at dyrenes 

adfærdsmæssige behov kan tilgodeses på en 

økonomisk, sundhedsmæssig og miljømæssig forsvarlig 

måde. Endelig er der fortsat behov for en 

helhedsorienteret forskningsindsats i økologiske 

produktionssystemer med henblik på at udvikle systemerne 

og afdække relevante fremtidige forskningsbehov. 

DJF har gennem 8 år gennemført undersøgelser 

i økologiske planteavlssædskifter på tre 

lokaliteter. Forsøgene er enestående i international 

sammenhæng. Ud over at de sammenligner sædskifter 

indgår der forskellige niveauer for input af- og 

strategier for anvendelse af husdyrgødning samt anvendelse 

af efterafgrøder. Forsøgsdesignet giver gode 

muligheder for at forstå dynamikken i hele systemet. 

Fødevarekvalitet og -sikkerhed 

Der vil være fortsat stigende krav til fødevarekvalitet 

og -sikkerhed. Kulturplanternes og husdyrenes 

genetiske potentiale er sammen med miljøforhold 

og management i primærproduktionen altafgørende 

for råvarekvaliteten. Derfor vil alle relevante 

forhold vedr. råvarekvalitet have høj prioritet i 

DJF’s forskningsindsats. 

Sikkerheden er specielt i fokus i offentligheden. 

Der må også forventes stigende krav til den ernæringsmæssige 

kvalitet, herunder indholdet af essentielle 

næringsstoffer, f.eks. aminosyrer og mineralstoffer. 

Forskning i styring af råvareegenskaberne 

ved forarbejdning skal styrkes. Der vil fortsat være 

fokus på tilsætningsstoffer og restkoncentrationer. 

Restkoncentrationer af pesticider er specielt i fokus i 

forbindelse med frugt og grøntsager, men er også 

30 

aktuelle i forbindelse med visse animalske produkter, 

f.eks. mælk. Inden for det mikrobielle forskningsfelt 

arbejdes der med at udvikle fodringskoncepter, 

der kan reducere, evt. helt overflødiggøre 

anvendelse af antibiotika til bekæmpelse af visse 

bakterier hos kyllinger. Det overordnede mål er at 

udvikle strategier og koncepter så husdyrene kan 

producere på et højt velfærdsniveau uden brug af 

antibiotika og andre stoffer, der ikke er et fysiologisk 

behov for. 

Genetiske ressourcer. Dyr og planter 

En vigtig overordnet målsætning med forskningen 

er, at den skal bidrage til, at fremtidens kulturplanter 

og husdyr får forbedret genetisk betinget sygdomsresistens. 

Fremtidens husdyr skal have konstitution 

og adfærd, som reducerer risikoen for fysiologisk 

stress og behovet for sygdomsbehandling. 

På relevante forskningsområder vil DJF integrere 

undersøgelser af muligheder for at finde/udvælge 

avlsmateriale, herunder sorter indenfor planteområdet, 

som besidder modstandsdygtighed over for 

sygdomme og skadegørere. Udvælgelsen skal samtidigt 

i stigende grad tilgodese egnethed til specifikke 

anvendelser, f.eks. brødhvede, maltbyg, foderkorn 

etc. 

DJF vil ligeledes i stigende grad udnytte de meget 

betydelige plantegenetiske ressourcer, der er samlet 

i internationale genbanker, med det formål at identificere 

genetisk variation for foder- og fødevarekvalitetsparametre 

som protein- og cellevægssammensætning, 

fosfattilgængelighed og mineralindhold 

samt genetisk variation i forhold til abiotiske stressfaktorer. 

Bioteknologi, GMO og genteknologi 

Området omfatter inddragelse af molekylærbiologiske 

metoder til at opnå opstillede mål f.eks. produktions-, 

kvalitets- og miljømål. I forbindelse med anvendelse 

af molekylærbiologiske metoder inddrages 

risikovurdering ved samtlige aktiviteter. Udpegning 

af genetiske markører forventes at blive et vigtigt 

delområde. 

Den bioteknologiske forskning har bidraget til at 

opnå en betydelig indsigt i de biologiske systemer. 

DJF vil styrke sin ekspertise inden for et bredt spektrum 

af det bioteknologiske område. Nye og mere 

effektive teknologier vil blive implementeret og anvendt 

til identifikation af gener og genkomplekser, 

som påvirker produktkvalitet, fertilitet, sygdomsresistens 

og effektivitet. Nye metoder til måling af genernes 

udtryk og funktion vil sammen med måling 

af genprodukter blive implementeret og anvendt til 

at få en bedre forståelse af husdyrenes og kulturplanternes 

livsfunktioner.

DJF vil intensivere sin forskning inden for disse områder, 

da ny viden og resultater på området forventes 

at kunne medføre værdifulde bidrag til forbedring 

af de aktuelle avls- og produktionssystemer. 

DJF lægger vægt på at kunne medvirke til at informere 

samfundet om metoderne og bidrage til 

vurdering af aktuelle emner, bl.a. i forbindelse med 

anvendelse af genmodificerede organismer, kloning 

m.m. 

Sameksistens 

DJF har i 2002-03 forestået en udredningsindsats 

vedrørende sameksistens mellem genetisk modificerede, 

økologiske og konventionelle afgrøder. 

I takt med introduktion af genetisk modificerede 

afgrøder i dansk jordbrugsproduktion vil der være 

behov for en indsats til vurdering af de foreslåede 

virkemidlers effektivitet i de forskellige produktionssystemer. 

DJF har stor kompetence vedrørende 

de biologiske mekanismer for afgrøders formering, 

overlevelse og udbredelse set i relation til dyrkningsforhold 

i forskellige produktionssystemer. 

Denne viden danner baggrund for deltagelse i såvel 

nationalt som internationalt udredningsarbejde og 

myndighedsberedskab vedrørende vurdering af mulighederne 

for sameksistens mellem genetisk modificerede, 

konventionelle og økologiske afgrøder. 

DJF stiller sin ekspertise vedrørende landbrugsplanternes 

reproduktions- og vækstforhold til rådighed 

for en fortsat vurdering af behov for virkemidler 

til sikring af sameksistens ved introduktion af GMafgrøder 

med ’nye’ egenskaber. Der er fortsat afgrøder, 

for hvilke en nedsat udredningsgruppe ikke 

har været i stand til at anvise virkemidler til opretholdelse 

af sameksistens. DJF vil igangsætte forskningsaktiviteter 

på dette område og vil inddrage internationale 

forskningsmiljøer i disse aktiviteter. 

DJF har tilrettelagt og afholdt den første europæiske 

konference vedr. sameksistens mellem genetisk 

modificerede, økologiske og konventionelt dyrkede 

afgrøder den 13.-14. november 2003. Danmark er 

det første land i Europa, som har indført lovgivning 

og regelsæt vedrørende sameksistens. Konferencen, 

udredningsarbejdet og den danske lovgivning på 

området har vakt stor international opsigt. DJF 

medvirker til at bistå tilsvarende udredningsarbejder 

i andre lande og til at informere om processen bag 

og resultaterne af det danske arbejde. 

Danmark er i front mht. lovgivning og regelsæt 

på området. 


Klima 

Klimaet og klimaændringer spiller en betydelig rolle 

for landbrugets produktion, arealanvendelse og miljøpåvirkning. 

Samtidig er landbruget ansvarlig for 

ca. 20% af den danske udledning af drivhusgasser. 

Der foretages registreringer af de vigtigste klimavariable, 

bl.a. med henblik på afdækning af betydende 

plante/klimarelationer til beregning af vandbalance 

for regioner og på nationalt plan. Der foretages beregninger 

af effekter af klimaændringer på landbrugets 

produktion og miljøpåvirkning. Endvidere gennemføres 

undersøgelser, der kan forbedre opgørelsen 

af landbrugets udledning af drivhusgasser samt 

pege på omkostningseffektive metoder til reduktion 

af udledningen. 

Vandmiljøplaner 

I 2000 blev der gennemført en midtvejsevaluering af 

Vandmiljøplan II. Evalueringen var en vurdering af 

om målopfyldelsen kunne forventes opfyldt i 2003. 

Ultimo 2003 forelå resultater af slutevalueringen. 

Grundlaget for Vandmiljøplan III er blevet forberedt 

samtidig med arbejdet med slutevaluering af Vandmiljøplan 

II. DJF har deltaget i en række tekniske 

undergrupper og med et specielt ansvar for arbejdsgrupper 

vedr. kvælstof og fosfor. De tekniske undergrupper 

refererede til tre politisk nedsatte arbejdsgrupper. 

De enkelte tekniske undergrupper 

havde selvstændigt ansvaret for deres rapporter. 

Hovedopgaven for de tekniske undergrupper har 

været at fremsætte forslag til, hvorledes man kan 

forbedre udnyttelsen af næringsstofferne og dermed 

reducere tabet til omgivelserne. Med udgangen af 

september 2003 var rapporterne afleveret fra de fleste 

af de tekniske undergrupper. Der er indgået politisk 

forlig om Vandmiljøplan III. En række forskningsprojekter 

er i planlægningsfasen og der er fastsat 

terminer for effektvurderinger af Vandmiljøplan 

III. 

Vandrammedirektivet 

Implementeringen af Vandrammedirektivet vil få 

afgørende indflydelse på næringsstofområdet i de 

kommende år. Reguleringen på næringsstofområdet 

er hidtil foregået ved, at der er fremsat krav om en 

defineret reduktion af udvaskningen fra rodzonen på 

nationalt plan. Denne reduktion skulle opnås gennem 

adfærdsreguleringer. Efterfølgende har man 

søgt at vurdere effekten på recipienterne. 

Med vedtagelse af Vandrammedirektivet er der 

valgt en helt ny strategi, som medfører, at der vil 

blive taget udgangspunkt i et fastlagt mål for vandkvaliteten 

i recipienten. Derefter estimeres den nødvendige 

reduktion af udvaskningen af næringsstoffer 

lokalt for det involverede afstrømningsområde. 

31


Jordbundsforhold, klima, bedriftstyper og driftsstrategier 

er geografisk meget varierende i Danmark. 

Der vil derfor være behov for at udvikle værktøjer, 

der kan integrere information om de naturgivne og 

driftsmæssige forhold med procesviden i form af 

avancerede modeller. Det vil sige, at der på den ene 

side er et stort behov for at kortlægge og håndtere 

landsdækkende information, og at der på den anden 

side er behov for fortsat at udvikle avancerede procesmodeller, 

som med større sikkerhed kan estimere 

overskud af næringsstoffer på bedrifts-, blok- og lokalområdeniveau. 

32 

Værktøjerne skal kunne estimere næringsstoftab til 

recipienten på baggrund af faktiske forhold og det 

skal kunne estimere effekter af påtænkte ændringer i 

de parametre, der håndteres i driften, herunder afgrødevalg 

og sædskifter. Det vil sige, at konsekvensvurderinger 

vil blive en særdeles central disciplin. 

Endelig er der behov for at tilkoble transportmodeller, 

som kan estimere, hvad der sker med næringsstofferne 

efter de forlader rodzonen, herunder 

de kemiske og biologiske reaktioner, som foregår 

under transport til recipienterne.

Organisering af myndighedsberedskabet 

Henvendelser fra myndighederne rettes til DJF’s 

administration/direktion. Opgaverne ledes og koordineres 

af én person (koordinator) med reference til 

direktionen. Der er udpeget kontaktpersoner indenfor 

alle centrale forskningsområder i afdelingerne. 

Koordinatoren beslutter den interne procedure i 

overensstemmelse med de enkelte sagers karakter 

og kompleksitet, evt. efter konsultation med direktionen. 

I sager, hvor det er nødvendigt at inddrage 

særlig ekspertise fra forskere, sker dette gennem 

kontaktpersonerne, som i nogle tilfælde selv vil 

kunne levere de nødvendige bidrag. Afdelingernes 

kontaktpersoner er ansvarlige for kvalitetssikring af 

produktet fra den respektive afdeling. Mere komplekse 

sager kan kræve inddragelse af forskere fra 

flere fagområder. 


I nogle sager vil koordinatoren selv kunne udføre 

opgaven. Kvalitetssikringen kan da ske ved, at en 

forsker med særlig ekspertise på området kontrollerer 

produktet inden aflevering. Koordinatoren er under 

alle omstændigheder ansvarlig for redigering, 

rettidig afsendelse og arkivering af det endelige 

produkt. 

Den tekniske sagsgang, herunder journalisering af 

alle dokumenter, styres i et samarbejde mellem koordinatoren 

og 1-2 medarbejdere i administrationen 

med særlig indsigt i myndighedsberedskabet. 

Ovenstående beskrivelse vedrører primært det 

”akutte myndighedsberedskab”. 

Ved mere omfattende og længerevarende udredningsarbejder, 

som f.eks. vedr. vandmiljøplanerne, 

etableres en særlig ad hoc.-arbejdsgruppe eller projektorganisation 

til håndtering af opgaven. 

33

Forskningsafdelinger 

Afdeling for Genetik og Bioteknologi 

Forskningschef: Just Jensen 

Mission 

Afdelingen skal gennemføre grundlæggende og strategisk 

forskning i det underliggende grundlag for 

egenskaber hos dyr og planter samt udvikle og implementere 

nye metoder og strategier i husdyravl og 

planteforædling. Afdelingen udvikler og implementerer 

nye molekylære metoder i udforskningen af effekten 

af miljøparametre og stressfaktorer på produktion, 

sundhed, frugtbarhed og produktkvalitet. 

Afdelingen vil bidrage til en grundlæggende forståelse 

af samspillet mellem biologi og produktionsformer. 

Herved sikres det biologiske og bioteknologiske 

grundlag for udnyttelse af dyr og planter i nye 

sammenhænge. Desuden skal afdelingen sikre udvikling 

af det genetiske videngrundlag for øget bæredygtighed, 

effektivitet, sundhed og produktkvalitet. 

Der udforskes og implementeres metoder inden 

for biometri og bioinformatik med en bred anvendelse 

indenfor husdyr- og planteforskningen. Afdelingens 

viden skal finde anvendelse indenfor jordbrugsforskningen 

med tilhørende myndighedsberedskab, 

såvel som indenfor generel biologi og humanmedicinsk 

forskning. 

Vision 

Afdelingen skal sætte dagsordenen indenfor væsentlige 

dele af den nationale og internationale udforskning 

af genomets struktur og funktion hos dyr og 

planter. Denne viden vil give en omfattende og 

grundlæggende forståelse af det molekylære og fysiologiske 

grundlag for husdyr- og planteproduktion. 

Herudfra kan der udvikles nye produktionsformer, 

nye produkter og et solidt grundlag for mere 

sunde og sikre fødevarer, fodermidler og frø af høj 

kvalitet. Denne viden kan desuden anvendes til udvikling 

af non-food produkter samt indenfor den 

farmaceutiske industri. 

Mål 

• Fastholde positionen som et af verdens førende 

forskningsmiljøer inden for afdelingens kerneområder 

• Gennemføre grundlagsskabende bioteknologisk 

forskning i genomets struktur og funktion 

34 

• Bidrage til den generelle biologiske viden om 

genetiske problemstillinger hos planter, dyr og 

mennesker 

• Publicere opnåede resultater i højt respekterede 

videnskabelige tidsskrifter samt brugerorienteret 

formidling henvendt til myndigheder og samfund 

• Iværksætte grundlagsskabende aktiviteter såvel 

som anvendelses- og erhvervsrettede projekter 

• Udvikle og fastholde et forskningsmiljø på internationalt 

niveau inden for biometriske problemstillinger 

af relevans for jordbrugsforskningen 

• Udbygge en teknologisk og videnmæssig platform 

for udnyttelse af bioinformatik i jordbrugsforskningen 

• Øge samspil og samarbejde mellem forskning i 

kulturplanterne og disses anvendelse i den animalske 

produktion 

• Øge fokus på sammenhængen mellem produktionsforhold, 

afgrødernes kvalitet, (husdyr) ernæring 

og sundhed 

• Formidle aktuelle problemstillinger og viden inden 

for anvendte forskningsområder gennem 

undervisning og kurser 

• Sikre et højt fagligt niveau i afdelingen gennem 

systematisk og strategisk kompetenceudvikling 

for alle medarbejdere 

Delmål 

1. Sikre synergi og samarbejde mellem husdyr- og 

planteforskning inden for genomforskning, optimering 

af genetiske selektionsprogrammer for 

husdyr og planter, stressbiologi og planteproduktion 

2. Sikre et netværk inden for molekylær og fysiologisk 

stressbiologi for at videreudvikle videnskab 

omkring fysiologiske, biokemiske og molekylærbiologiske 

processer relateret til stresstilpasninger 

på baggrund af globale klimaforandringer, 

moderne produktionssystemer med intensiv 

husdyr- og planteproduktion

3. Udvikle og implementere en samlet strategi for 

udforskning af genomets struktur og funktion 

4. Udvikle forskningen i afdelingen, så der opnås 

en optimal udnyttelse af afdelingens potentiale 

for synergi på tværs af husdyr- og planteforskning 

5. Etablere et tæt samarbejde med øvrige partnere i 

”Plant Biotech Denmark” 

6. Indgå i et konsortium vedrørende husdyrforskning 

sammen med øvrige relevante afdelinger 

ved DJF samt institutter på relevante universiteter 

Afdelingsbeskrivelse 

Moderne husdyr- og planteavl er baseret på avancerede 

metoder og principper og er i stigende grad afhængig 

af forskning i afdelingens nøglediscipliner 

indenfor genetik og bioteknologi. Forskningen omfatter 

såvel basal forskning som udvikling og implementering 

af nye teknikker, og afdelingen har således 

kompetence til at yde en omfattende indsats 

inden for sundhedsgenetik, immunogenetik, virussygdomme 

hos planter, adfærdsgenetik og fysiologisk 

genetik med de nødvendige underliggende støttediscipliner 

i et tæt samarbejde med relevante forskergrupper 

og erhverv i ind- og udland. Afdelingen 

besidder en omfattende viden vedrørende molekylær 

biologi, fysiologi, agronomi, genetik, statistik og 

bioinformatik samt kompetencer, som vil kunne anvendes 

inden for produktion af husdyr og planter. 

Afdelingen vil tilvejebringe ny viden om samspil 

mellem genetiske egenskaber og produktionsforhold 

og vil implementere denne viden i nye avlslinier til 

optimering af udbytte og produktkvalitet i husdyr- 

og planteproduktion i et moderne dansk landbrug, 

som lever op til samfundets forventninger om en 

sund og bæredygtig jordbrugsproduktion. Disse 

kompetencer kan desuden finde anvendelse inden 

for den generelle biologiske og sundhedsvidenskabelige 

forskning. Forskningsbaseret undervisning 

omfatter formidling af molekylær genetik, husdyrkloning, 

biometri, bioinformatik, statistisk genetik, 

transformationsteknikker, forædling, plantevirussygdomme 

og forsvarsreaktioner, cellevægsdynamik 

samt patentering. 

Forskningens perspektiver 

Forskningen i husdyravl, planteforædling og genetik 

skal sikre, at fremtidens produktionsdyr og kulturplanter 

er i besiddelse af egenskaber, som kombinerer 

effektivitet med optimalt hensyn til kvalitet, 

sundhed og velfærd. Den mere strategiske forskning 

vil fortsat øge den basale viden og dermed lede til 

øget forståelse af det molekylære grundlag for dyrs 

og planters livsytringer. En øget viden om den gene- 


tiske og miljømæssige variation er en forudsætning 

for at kunne foreslå alternative strategier for genetiske 

forbedringer af vigtige egenskaber. En konstant 

forbedring af egenskaber af betydning for produktionens 

økonomi og egenskabernes kvalitet vil være 

en af de afgørende forudsætninger til fremme af en 

økonomisk, energimæssig, miljømæssig og socialt 

bæredygtig fødevareproduktion. 

Forskningen i biometriske metoder skal sikre, at 

informationer og eksperimentelle ressourcer i forskningsprojekterne 

i DJF udnyttes bedst muligt. 

Forskningen i bioinformatik udnyttes til at skabe en 

bedre forståelse af den genetiske regulering på molekylært 

niveau. Denne forskning forventes at vinde 

indpas inden for store dele af DJF’s biologiske 

forskningsområder til at give en bedre forståelse af 

de underliggende reguleringsmekanismer og sammenhængen 

mellem disse. 

Forskningen på planteområdet vil fremme en øget 

forståelse af planters/afgrøders reaktionsmønstre for 

at kunne målrette indsatsfaktorer under dyrkningen 

og opnå en større robusthed i afgrøden samt for at 

øge værdien af den producerede afgrøde. Endvidere 

skal forskningen fremme forståelsen af kulturplanters 

egenskaber og anvendelsen heraf til dyrefoder, 

menneskeføde og til industriel forarbejdning. 

Afdelingens forskning vil give væsentlige bidrag 

til udvikling af en effektiv og bæredygtig husdyr- og 

planteproduktion. Forskningen vil medvirke til forbedringer 

inden for effektivitet og konkurrenceevne 

samt sikre forbedringer i produkternes sundheds-, 

produktions- og kvalitetsegenskaber i overensstemmelse 

med miljø- og ressourcemæssige hensyn til 

gavn for dyr, mennesker og samfund. 

Samarbejde 

Afdelingen har et udstrakt samarbejde med såvel 

andre afdelinger ved DJF som relevante institutter 

ved danske universiteter og private virksomheder 

samt med Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenteret. 

Endvidere samarbejder afdelingen med en lang 

række internationale forskningsmiljøer. 

Afdelingen har indledt et tæt samarbejde med den 

tilsvarende afdeling ved MTT i Finland. Dette samarbejde 

indebærer tæt koordinering af projekter samt 

fokusering af de to afdelingers specifikke kerneområder. 

Endvidere har afdelingen et tæt og omfattende 

samarbejde med relevante danske og nordiske erhvervsorganisationer, 

herunder Kvægbrugets ForsøgsCenter, 

DLF-Trifolium, Novozymes, Danisco 

og Sejet Planteforædling. Der samarbejdes også 

med Vestsjællands Amt i relation til aktiviteter indenfor 

landdistriktsudviklingen. 

35


I undervisningen samarbejdes især med KVL via 

”Animal Breeding Centre Denmark” (ABCD), 

Centre for Reproduction and Foetal Development 

Citationer og impact factor for publicerede tidsskriftsartikler 

(CRAFT) og Institut for Plantebiologi samt med 

Århus Universitet, Tandlægehøjskolen og Syddansk 

Universitet. 

1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 

Antal tidsskriftsartikler 147 144 140 158 

Antal citationer 1249 997 545 280 

Citationer pr. artikel 8,50 6,92 3,89 1,77 

Forventede citationer pr. artikel 6,07 5,35 4,43 2,43 

Sum af impact factor 239,73 248,46 281,08 338,45 

Gns. impact factor pr. artikel 1,63 1,73 2,01 2,14 

Antal årsværk 188,88 192,88 185,75 174,81 

Tidsskriftsartikler pr. årsværk 0,78 0,75 0,75 0,90 

* Opgørelserne er baseret på databasen, Institutional Citation Report (ISI) - en søgning i ISI source journals 

- søgeprofil = Danish Institute of Agricultural Sciences 

* Antal tidsskriftartikler er summen af artikler i en rullende 3-årsperiode 

* Citationer opregner summen af citationer for alle artikler fra udgivelsesår til og med år 2002 

* Forventede citationer pr. artikel angiver relativ impact på baggrund af en tilsvarende tidsskriftsartikel publiceret i samme tidsskrift 

i samme år 

* Impact factor er angivet i 2003 værdier 

Personaleoversigt (forventet antal årsværk 2005) 

Forskningschefer 1 

Forskningsprofessorer 4 

Seniorforskere (inkl. projektseniorforskere, afdelingsforstandere og afdelingsledere) 41,25 

Forskere (inkl. projektforskere) 29 

Seniorrådgivere 0 

Videnskabelige assistenter 4 

Ph.d.- og kandidatstipendiater 30 

Øvrige kandidatuddannede med forskningsforpligtelser 0 

Øvrige kandidatuddannede med andre opgaver (inkl. AC-TAP) 1 

Gæsteforskere 7,2 

Teknisk/adm. personale 43 

I alt 160,45 

Afdelingen har tre adjungerede professorer og fem adjungerede lektorer tilknyttet KVL. 

Endvidere forventer afdelingen at have ni B.Sc. og M.Sc. studerede i 2005. 

36

Forskergrupper 

Afgrødeøkologi og Produktkvalitet 

Forskningsleder: Birte Boelt 

Formål 

Det er forskergruppens formål at tilvejebringe ny 

viden om samspil mellem afgrødeudvikling og produktionsforhold, 

at implementere denne viden i 

dyrkningssystemer til optimering af udbytte og produktkvalitet 

i korn og frøafgrøder i et dansk landbrug, 

som lever op til samfundets forventninger om 

en sund og bæredygtig jordbrugsproduktion. 

Forskningens målgruppe er den internationale forskningsverden, 

innovative erhvervsvirksomheder samt 

myndigheder og samfund. 

Mål 

• Være den foretrukne koordinator og samarbejdspartner 

inden for forskning og udvikling af 

dyrkningssystemer og analysemetoder til optimering 

af produktkvalitet i korn- og frøafgrøder 

under såvel konventionelle som økologiske produktionsforhold 

• Inddrage ny viden om den genetiske baggrund 

for produktionsegenskaber i korn og frøafgrøder 

i udvikling af målrettede dyrkningsstrategier til 

forbedring af afgrødens robusthed og optimering 

af produktkvalitet under hensyntagen til 

miljømæssige restriktioner og produktionsøkonomiske 

forhold 

• Bidrage til institutionens myndighedsberedskab 

på såvel nationalt som internationalt plan inden 

for forskergruppens kompetenceområder 

Delmål 

1. Udbygge det nationale samarbejde vedrørende 

tilvejebringelse, monitering og oparbejdelse af 

sundt korn og frø af høj kvalitet 

2. Initiere forskning og udviklingsopgaver til vurdering 

af virkemidler for sameksistens mellem 

genetisk modificerede, konventionelle og økologiske 

afgrøder 

3. Initiere nye tværfaglige forskningssamarbejder 

indenfor abiotisk stress (fysiologiske pletter, 

salt- og tørketolerance) 

4. Optimere frøudbytte og kvalitet i foder og plænegræs 

ved studier af kulhydratindlejring, persistens 

og udvikling af de reproduktive anlæg 

5. Initiere ny forskning inden for næringsstofudnyttelse, 

næringsstofindlejring samt klimatiske 

faktorers indflydelse på udbytte og kvalitetsegenskaber 

i korn- og frøafgrøder 


6. Udbygge den tværfaglige forskningsindsats til 

optimering af produktion af foderkorn i relation 

til ernæringsværdi, indflydelse på husdyrsundhed 

og påvirkning af det omgivende miljø 

Forskergruppens aktiviteter 

Forskningen tager udgangspunkt i et differentieret 

produktionsgrundlag, som opstår på grund af varierende 

jordbunds- og klimaforhold, miljømæssige restriktioner 

samt valg af produktionsform (konventionel 

og økologisk). Ved hjælp af kemisk analyse af 

indholdsstoffer, fysiologiske målinger i afgrøden, 

samt anvendelse af sensorer, moniteres afgrødens 

status, og der udarbejdes målrettede dyrkningsstrategier 

til forbedring af afgrødens robusthed og optimering 

af produktkvalitet. Forskningen er primært 

rettet mod kornafgrøder til såvel husdyrfoder som 

human ernæring samt mark- og havefrøafgrøder. 

Udviklingsarbejdet fokuseres på udvikling af kalibrering 

til bestemmelse af total N, C, C/Nforholdet, 

fruktan samt sekundære metabolitter i 

græs ved hjælp af NIRS, NIT, Agrovision samt kemiske 

analyser. Endvidere søges NMR anvendt til 

bestemmelse af vandoptagelse i kornkerner. 

Forskergruppen har koordinerende funktioner på 

nationalt niveau inden for såvel korn- som frøforskning. 

Den erhvervede kompetence vedrørende dyrkning 

af landbrugsafgrøder til kvalitetsformål inddrages 

i institutionens myndighedsberedskab på såvel 

nationalt som internationalt plan. 


Forskning og udviklingsaktiviteter skal medvirke til 

at sikre jordbrugserhvervets fremtidige udviklingsmuligheder 

i bestræbelserne for at forbedre produktionen 

af kvalitetsprodukter i overensstemmelse 

med miljø- og ressourcemæssige hensyn. 

Perspektivet for gruppens forskning er gennem en 

øget udnyttelse af kulturplanters genetiske diversitet 

og en øget forståelse af planters/afgrøders reaktionsmønstre 

at kunne målrette indsatsfaktorer under 

dyrkningen og derigennem opnå en større robusthed 

i afgrøden samt at øge værdien af den producerede 

afgrøde bl.a. også ved at sikre, at produktet ikke indeholder 

uønskede stoffer. 

Forskergruppen besidder stor kompetence vedrørende 

de biologiske mekanismer for afgrøders formering, 

overlevelse og udbredelse set i relation til 

37


dyrkningsforhold i forskellige produktionssystemer. 

Denne viden danner baggrund for deltagelse i såvel 

nationalt som internationalt udredningsarbejde vedrørende 

vurdering af mulighederne for sameksistens 

mellem genetisk modificerede, konventionelle og 

økologiske afgrøder. 


Aftager af forskningens resultater er dansk landbrug, 

innovative erhvervsvirksomheder samt myndigheder 

og samfund. 

1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 24,16 22,83 19,67 17,51 







i samme år 



Videnskabeligt personale 7,25 

Ph.d.-studerende 4 


I alt 18,25 

38

Bioinformatik og Statistisk Genetik 

Forskningsleder: Mogens Sandø Lund 

Formål 

Forskergruppen udvikler, implementerer og anvender 

metoder indenfor bioinformatik og statistisk genetik 

i biologiske systemer, herunder husdyr og 

planter. Indenfor bioinformatikken bidrager gruppen 

til løsning af moderne genetiske og biologiske problemstillinger 

ved udvikling og udnyttelse af metoder, 

der integrerer genomisk, transkriptomisk, proteomisk, 

metabolomisk og fænotypisk information. 

Disse teknikker bliver essentielle til identificering af 

enkeltgener, genetiske- og biokemiske pathways og 

dermed forståelse af den genetiske og fysiologiske 

regulering af fænotypisk variation i produktion, 

sygdomsresistens, frugtbarhed og produktkvalitet. 

Analyse af disse fænotyper fordrer endvidere modeller 

uden antagelse om normalfordelte data. Endvidere 

udvikler og implementerer forskergruppen 

metoder, som sikrer en optimal udnyttelse af registreringer 

fra kommercielle avlsprogrammer i sammenhæng 

med de nye informationskilder, således at 

praktiske avlsprogrammer kan anvende bedre metoder 

samt ny forskningsviden til rangering af avlsdyr. 

Mål 

• Bioinformatiske metoder udvikles/implementeres 

til integreret analyse af genom, transkriptom 

(genexpression), proteom, metabolom og 

phenotyper 

• Identificering af kromosomområder (QTL), gener 

og genetiske pathways 

• Biometriske metoder til rangering af avlsdyr 

udvikles/implementeres, bl.a. integration af 

DNA og fænotypisk information 

• Udvikling af statistisk genetiske metoder og 

programmer til analyse af komplekse fænotyper 

og genetiske modeller 

Delmål 

1. Udvikling af bioinformatiske metoder til integrering 

af genekspression og QTL-information 

2. Kendt biologisk viden fra databaser og lignende 

integreres i modeller for genekspressionsprofiler 

3. Finkortlægning og udvikling af DNA-test for 

mastitis, frugtbarhed, kælvningsegenskaber og 

produktion 

4. Identifikation af gener og genetiske pathways 

der påvirker resistens imod mastitis 

5. Identifikation af QTL hos svin der påvirker sygdomsresistens, 

osteochondrose, kødkvalitet og 

tilvækst 


6. Udvikling af metoder til kommerciel udnyttelse 

af QTL information 

7. Forbedre statistiske metoder til selektion for 

holdbarhed, klinisk mastitis og simultan udnyttelse 

af mange korrelerede egenskaber 

8. Udvikling af en internordisk model til avlsværdivurdering 

af kvæg 

9. Analyse og fortolkning af genekspressions- og 

proteomforsøg ved DJF 


Forskergruppen arbejder på at udvikle og implementere 

biometriske metoder til identificering af enkeltgener 

(QTL). Endvidere benyttes metoderne til at 

identificere QTL, som påvirker økonomisk vigtige 

egenskaber hos kvæg og svin. For de vigtigste QTL 

arbejdes der dels på at udnytte den nye informationskilde 

i avlsarbejdet og dels på at finkortlægge eller 

identificere de effektgivende gener. Der arbejdes 

på at udvikle metoder, der håndterer information om 

ekspressionsprofiler af tusinder af gener simultant 

og integrere udnyttelsen af disse data med information 

om QTL, proteomet, samt kendt biologisk viden. 

Der arbejdes med metoder, der vha. on-line 

målinger fra daglige målinger af ledningsevne kan 

prædiktere forekomsten at subklinisk mastitis. Der 

udvikles og implementeres optimale metoder til 

estimation af genetiske og miljømæssige parametre 

samt optimale metoder til genetisk rangering af 

avlsdyr. 

Dele af gruppens forskning foregår i området 

mellem den teoretiske biometri og den kvantitative 

og den molekylære genetik, hvor teknikkerne søges 

udnyttet. Der ligger en afgørende udfordring i at optimere 

samarbejdet mellem disse forskningsområder. 

Forskergruppen har et stort samarbejde med andre 

forskergrupper i ind- og udland. Dette er specielt 

Ålborg Universitet, Århus Universitet, Iowa state 

University (USA), University of Arizona (USA), 

INRA (Frankrig), MTT (Finland). Endvidere er 

gruppen engageret i undervisningen af kandidater og 

ph.d.-studerende samt afholder internationale kurser 

i kvantitativ genetik og genomanalyse ved kursusmodulerne 

(i) Introduction to probability theory, (ii) 

Estimation of genetic parameters using likelihood 

and Bayesian methods og (iii) Quantitative genome 

analysis and QTL mapping. 

39



Gruppens udvikling af biometriske metoder sikrer 

brug af metoder, der effektivt udnytter information 

ved undersøgelse af genetisk variation for dyrenes 

livsytringer, samt optimal rangering af avlsdyr. De 

bioinformatiske aktiviteter vil bidrage til integration 

af genomisk, transkriptomisk, proteomisk, metabolomisk 

og fænotypisk information. Dette er afgørende 

for succesfuld udnyttelse af de nye postgenome 

molekylærbiologiske teknikker til forståelsen af, 

hvilke gener og metaboliske processer der har indflydelse 

på dyrenes livsytringer. 


Den følgende udvikling af DNA-tests og metoder til 

udnyttelse i avlsarbejdet muliggør øget effektivitet i 

selektionen for vanskeligt håndterbare egenskaber 

som sygdomsresistens, frugtbarhed og dødelighed. 

Integration af information fra nye globale målemetoder 

(omics) med kendt viden om fysiologi og produktion 

vil kunne bidrage til en væsentlig forbedret 

forståelse af husdyrenes livsytringer. Herved vil der 

kunne udvikles nye og bedre produktionssystemer. 

1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 18,00 17,42 16,84 19,01 







i samme år 





Teknisk/adm. personale 0,5 

I alt 18 

40

Cellevægsbiologi og Molekylær Virologi 

Forskningsleder: Elisabeth Johansen 

Formål 

Forskningens formål er dels at fremme aktiviteter 

inden for molekylær plantevirologi og cellevægsbiologi. 

Formålet er at a) opbygge viden om mekanismer 

og anvendelsesmuligheder for virus som værktøjer 

i functional genomics, planters resistens mod 

virus, RNA interferens (RNAi) / RNA silencing betinget 

resistens, virus potentiale i molecular farming, 

samt risikovurderinger specielt relateret til disse anvendelser 

og b) opbygge viden om planternes cellevæg, 

herunder at afklare hvorledes cellevæggen syntetiseres 

og omsættes. 

Mål 

• At fremme viden om virale nukleoprotein komplekser 

med fokus på RNAi, virusbaseret functional 

genomics, forbedret resistens og avanceret 

transformations teknologi 

• At fremme viden om cellevægspolysaccharidernes 

biologi og bioteknologi på basalt såvel som 

på anvendelsesorienteret plan 

Delmål 

1. Videreudvikle og forbedre transformationsteknikker 

til fremstilling af markørfrie transgene 

planter 

2. Implementere teknologi og viden om RNAi fra 

modelplantesystemer til vigtige afgrøder 

3. Udvikle virusbaserede vektorer til functional 

genomics til afklaring af plantegeners betydning 

for agronomisk vigtige egenskaber 

4. Udvikle markører til forædling gennem identifikation 

gener med betydning for resistens mod 

virus og andre plantepatogene mikroorganismer 

5. Formidle gruppens viden til relevante industrier 

og til offentligheden 

6. Udvikle metoder til in vivo modifikation af cellevæggenes 

polysaccharider 

7. Udvikle teknologi til at forædle for træk som 

beror på cellevæggens dynamik 

8. Fremme den industrielle anvendelse af plantepolysaccharider 

og udvikle området polysaccharidnanobioteknologi 

9. Bidrage til undervisning i cellevægsbiologi og 

plantevirologi på kandidat- og ph.d.-niveau og i 

plantebioteknologi på kursusniveau samt kursusundervisning 

i patentering 



Der arbejdes med afklaring af grundlæggende mekanismer, 

der styrer RNAi i planter, udvikling af virusvektorer 

til RNAi baseret functional genomics og 

planters resistensreaktioner mod virus. Heri indgår 

risikovurdering og markørfri transformationsteknologi 

som vigtige elementer. Endvidere arbejdes der 

med at identificere manipulerbare træk ved planter, 

som beror på cellevæggens polysaccharider og disses 

omsætning. 

Indenfor virusresistens forskes i patogenplanteinteraktioner 

rettet mod identifikation af genforskelle 

og udvikling af molekylære markører. 

Teknikker til optimering af ekspression af transgener 

og targeting af genprodukter (molekylært landbrug) 

udvikles og implementeres i flere sammenhænge. 

Bioinformatiske metoder er taget i brug til 

identifikation af gener, som koder for enzymer, der 

er involveret i syntesen af cellevæggens polysaccharider. 

Dette arbejde foregår i modelplanten Arabidopsis, 

således at karakteristik af mutanter kan anvendes 

til at bestemme funktionen af de kandidatgener, 

som den bioinformatiske analyse peger på. Inden 

for functional genomics arbejdes målrettet med 

teknologioverførsel fra basal forskning på modelplanter 

til letanvendelige metoder til afklaring af 

geners funktion i økonomisk vigtige afgrøder. Cellevægspolysaccharidernes 

nanobioteknologi er et 

nyt felt under opbygning. Feltet går på tværs af dyrebioteknologi, 

plantebioteknologi, fysisk nanoteknologi 

og kulhydratkemi og udvikles derfor inden 

for rammerne af et europæisk projekt. 

Gruppen varetager undervisning i patentering, 

cellevægsbiologi, plantevirologi og RNAi i planter 

ved KVL i form af kursusundervisning, temahold og 

vejledning af specialestuderende. Desuden gives enkelte 

forelæsninger på disse områder ved andre uddannelsesinstitutioner. 


Virusforskningen ved DJF udgør det danske videncenter 

inden for plantevirussygdomme og planters 

forsvar mod virus. RNA interference (RNAi) er en 

del af både planters og dyrs virusforsvar, og påvirkning 

af genudtryk via RNAi er et vigtigt redskab til 

afklaring af geners funktion og forudses at få stor 

betydning for udvikling af planter med forbedrede 

egenskaber. Teknikken har allerede bevist sit potentiale 

til kontrol af virussygdomme, mens anvendelsen 

til afklaring af genfunktioner indtil videre har 

været begrænset til modelplanter. 

41


Virusinduceret gene silencing er en hurtig og fleksibel 

metode til at analysere geners funktion og anses 

for at blive et vigtigt element i postgenom forskningen. 

Metodens styrke er, at den er uafhængig af stabil 

transformation og identifikation af mutanter. Efter 

bestemmelse af genernes funktion er næste skridt 

at udvikle markører til at følge genvarianter med de 

bedste egenskaber eller at ændre egenskaberne ved 

stabil transformation. Gennem resistensarbejdet har 

gruppen høstet de første erfaringer med udvikling af 

markører, som kan påvise ganske få baseforskelle i 

et gen, mens arbejdet med markørfrie planter er rettet 

mod ændring af egenskaber via stabil transformation. 

Virusvektorer kan ligeledes udnyttes i molekylært 

landbrug langt mere fleksibelt end transgene 

planter. Dette er ikke mindst en fordel i udviklingsfasen. 

Forskningen er derfor i meget høj grad 

rettet mod at levere løsninger til udviklingen af 

planter baseret på den nyeste forskning. 

Plantecellevæggens polysaccharider finder mange 

tekniske anvendelser både indenfor food og nonfood. 

Det vil bidrage til annotering af de gener, som 

formodes at være involveret i syntesen af de komplekse 

kulhydrater. 


Nogle af disse gener er samtidig nøglen til fremtidig 

engineering af de komplekse kulhydrater med dertil 

hørende anvendelser. Blandt Arabidopsis-genomets 

ca. 27.000 gener er 409 identificeret til at være glycosyltransferaser. 

Dette tal vil formentlig vokse, efterhånden som 

overblikket forbedres. Halvdelen antages at være 

involveret i syntesen af cellevægspolysacchariderne. 

Det har vist sig at være overraskende vanskeligt at 

opklare, hvilke af disse gener, som spiller hvilke roller 

for syntesen af polysaccahriderne. P.t. har gruppen 

opklaret ét af de ti kendte geners funktioner, og 

forskningen vil fortsætte i denne retning med at forsøge 

at tilordne genernes funktioner. 

Med hensyn til det nanobioteknologiske arbejde 

ligger det på to felter (i) indenfor coatning af implantater 

og medicinske instrumenter, som er i langvarig 

kontakt med patientens celler og væv, og (ii) 

inden for udvikling og brug af nano-glyco-chips til 

anvendelse i enzym-, antistof- og receptorscreening. 

Begge områder vurderes at være meget 

vigtige for samfundet og er således relevante for 

fremtidens forskning. 

1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 45,22 46,84 42,25 35,67 







i samme år 



Videnskabeligt personale 11 



I alt 22,5 

42

Molekylær Genetik og Bioteknologi 

Forskningsleder: Preben Bach Holm 

Formål 

Forskningens primære formål er at udvikle viden 

omkring den genetiske og molekylærbiologiske basis 

for kvalitetsparametre i korn og græs med særligt 

henblik på foderkvalitet. 

Mål 

• Videreudvikle eksisterende faciliteter og kompetencer 

med det mål at etablere en dansk 

forskningsfacilitet indenfor kornarternes og 

græssernes genom med særligt henblik på undersøgelser 

af den genetiske basis for foderkvalitetsparametre 

• Videreudvikle nationale og internationale forskningskontakter 

og -samarbejder inden for plantegenom- 

og postgenomforskningen 

• Integrere plante- og husdyrgenomforskning med 

særligt fokus på foderkvalitet, husdyrernæring 


Delmål 

1. Implementere genomforskningsværktøjer omfattende 

storskala DNA præparation og sekventering, 

genotyping ved hjælp af mikrosatellitter 

og genekspressionsprofilering 

2. Udbygge kendskabet til kornkernens mineral, 

fosfat- og aminosyremetabolisme samt cellevægsfordøjelighed 

i rajgræs og majs via genekspressionsprofilering 

3. Udvikle metoder for mere effektive gensplejsningsteknikker 

i byg og hvede herunder metoder, 

der muliggør, at selektionsgener kan fjernes 

fra transgene planter, eller som overflødiggør 

anvendelse af selektionsgener 

4. Kortlægge gener involveret i blomstring og en 

række kvalitetsparametre i rajgræs og majs, herunder 

svampe- og virusresistens 

5. Gennemføre associationsstudier i rajgræs med 

det mål at identificere gunstige alleler, der betinger 

forbedret kvalitet, eller som påvirker 

blomstringen 

6. Deltage aktivt i det plantebioteknologiske konsortium, 

Plant Biotech Denmark, med det formål 

at samle supplerende kompetencer og videreudvikle 

disse gennem nye fælles projekter 



Forskningen er koncentreret om genetiske og molekylærbiologiske 

undersøgelser af korn og græs med 

det formål at opnå en grundlæggende forståelse af 

mekanismerne bag tilgængelighed og udnyttelsesgrad 

af fosfat, kvælstof, mineraler og cellevægge i 

husdyrfoder. Store dele af denne forskning er også 

relevant for human ernæring. Nye typer af materialer 

frembringes ved genetisk transformation eller 

almindelig krydsning og vurderes i in vitro og in vivo 

forsøg. Risikovurdering på det molekylære niveau 

er en integreret del af disse aktiviteter. Der er 

påbegyndt nye initiativer med det formål at forbedre 

transformationsteknikkerne for byg og hvede med 

særligt henblik på udeladelse af selektionsgener 

samt etablering af teknikker for ”gene targeting” via 

homolog rekombination. Der er opbygget en omfattende 

kompetence inden for den klassiske og molekylære 

genetik omfattende DNA markører, etablering 

af genkort, kortlægning af gener involveret i 

kvalitetsparametre i majs og rajgræs samt implementering 

af moderne genomiske værktøjer. 


Den plantegenetiske forskning undergår i disse år en 

meget hurtig udvikling, hvor en lang række teknologiske 

og metodemæssige fremskridt muliggør analyser 

og håndtering af langt mere komplekse genetiske 

sammenhænge og dermed planteegenskaber. 

Gruppen har en omfattende kompetence indenfor 

en række kvalitetsparametre og deres interaktioner i 

byg, hvede og rajgræs. Denne kompetence er for 

nærværende ved at blive udbygget til at kunne håndtere 

langt flere parametre og datamængder med det 

formål at kunne opnå langt mere komplette beskrivelser 

af planters genetiske aktiviteter med særligt 

henblik på planters agronomiske egenskaber, reaktioner 

på abiotisk og biotisk stress, indholdsstoffer og 

fødevare- og foderkvalitet. Disse aktiviteter vil skabe 

væsentligt forbedret forståelse af planters indvirkning 

på mennesker og dyrs sundhed og velfærd 

og etablere en basis for detaljerede forædlings- og 

forarbejdningsstrategier rettet mod udvikling af bedre 

og mindre miljøbelastende foder- og fødevareprodukter. 

43


Aktiviteterne vil skabe basis for samarbejde med nationale 

og internationale forskningsinstitutioner i 

såvel industri- som udviklingslande og udgøre en 

vigtig ressource i myndighedsberedskabet. Det er et 

væsentligt perspektiv for denne forskning, at de ud- 


viklede teknologier er alment acceptable. Informationsvirksomhed 

og deltagelse i en række tværinstitutionelle 

netværk, der vurderer biologiens nye potentialer, 

er derfor en integreret del af udviklingsprojekterne. 

1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 23,84 24,59 26,63 26,92 







i samme år 






I alt 25 

44

Molekylær Genetik og Systembiologi 

Forskningsleder: Christian Bendixen 

Formål 

Det er forskergruppens formål at frembringe viden 

om husdyrenes genomer, genomets ekspression i 

forhold til dyrenes egenskaber, samt at beskrive den 

molekylære basis for genetisk variation i forhold til 

egenskaber af interesse for samfundet, erhvervet og 

forbrugerne. At udvikle testmetoder og strategier, 

der muliggør anvendelse af molekylærgenetisk variation 

i forbindelse med husdyravl. At udvikle og 

anvende effektive teknologier til beskrivelse af effekten 

af generne og deres ekspression på husdyrenes 

sundhed, økonomiske og samfundsmæssige bæredygtighed 

samt på kvaliteten af husdyrbrugets 

produkter. 

Mål 

• Bidrage til indsamling/annotering af viden om 

husdyrenes molekylære genetik, genomernes 

struktur og funktion, genernes variation og ekspression 

samt deres indbyrdes interaktioner 

• Etablere et stærkt fagligt miljø, hvor den fornødne 

viden og kapacitet til løsning af opgaver/problemer 

af genetisk karakter forefindes 

• Sikre etablering og implementering af nye molekylære 

teknologier og metoder til sikring af en 

effektiv og tidssvarende løsning af forskningsopgaver 

• Udvikle testmetoder og strategier, der muliggør 

anvendelse af molekylærgenetisk variation i 

forbindelse med husdyravl 

Delmål 

1. Gennemføre QTL-projekt for resistens- og produktionsegenskaber 

hos svin 

2. Etablere og vedligeholde sæd/blod/vævsbanker 

samt gen/DNA samlinger som ressource for nuværende 

og fremtidig forskning 

3. Beskrive husdyrenes genomstruktur og funktion 

4. Gennemføre finkortlægningsprojekt for mastitis-resistens 

og reproduktionsegenskaber hos 

kvæg 

5. Beskrivelse af sammenhængen mellem genetisk 

variation, genekspressionen og fænotypiske 

egenskaber hos svin 

6. Forståelse og beskrivelse af genetiske interaktioner 

og deres effekter 

7. Metodeudvikling/beredskab til løsning af genetisk 

baserede problemstillinger 


8. Etablering af teknologier og metoder til effektiv 

genom- og genekspressionsanalyse hos husdyr, 

herunder etablering af oligo-array platform for 

transkriptionsanalyse hos svin 

9. Identifikation af dyremodeller for humane sygdomme 


Forskningsområdet omfatter beskrivelse og analyse 

af den molekylære basis for genetisk variation, herunder 

undersøgelser af sammenhængen mellem genetisk 

variation og fænotypiske karakterer. Specielt 

vigtige aktiviteter er således to QTL-projekter på 

henholdsvis kvæg og svin, der gennemføres ved 

hjælp af SNP-markører og andre markører udviklet 

igennem forudgående genomprojekter. Der gennemføres 

desuden studier til eliminering af en række arvelige 

defekter, herunder udvikling af laboratorie- 

tests samt implementering af disse i det praktiske 

avlsarbejde. Der indsamles løbende prøver fra et 

meget stort dyremateriale med henblik på at sikre en 

effektiv løsning af opgaver af genetisk karakter samt 

de fremtidige forskningsmuligheder. Der gennemføres 

løbende metodeudvikling indenfor nye teknologier 

herunder specielt inden for microarray baserede 

metoder, samtidig med at der fokuseres på udvikling 

af bioinformatiske værktøjer og databaser til håndtering 

og analyse af de store mængder molekylærbiologiske 

data. Den fortsatte faglige udvikling sikres 

gennem samarbejder med relevante forskningsmiljøer 

både nationalt og internationalt samt gennem 

både intern og ekstern videreuddannelse. 


Forskergruppens arbejde med beskrivelse af den 

molekylære basis for genetisk variation vil resultere 

i, at det bliver muligt at selektere for en række nye 

egenskaber i avlsarbejdet, herunder vil det specielt 

være sygdoms(resistens)egenskaber, produkt kvali 

tetsegenskaber, næringsstofudnyttelse samt reproduktionsegenskaber, 

der vil være af interesse. 

Arbejdet med etablering af nye teknologier som 

SNP-baserede genomscans og ekspressionsanalyser, 

der inkluderer næsten alle dyrenes gener, vil indenfor 

de næste årtier skabe mulighed for de første 

spæde forsøg på en biologisk ”systembeskrivelse”, 

det vil sige et forsøg på en beskrivelse af sammen- 

45


hænge mellem de biologiske komponenter (gener, 

proteiner, genotyper og fænotyper) frem for den traditionelle 

karakterisering af isolerede enkeltkomponenter. 


Ved en udbygning af de eksisterende QTL-projekter 

vil der kunne skabes en enestående situation til at 

bidrage til, og drage fordel af forskningsområdet 

”systems-biology”. En sådan udvikling vil i høj grad 

kunne bidrage til alle områder af husdyrforskningen. 

1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 17,58 17,04 16,87 18,12 







i samme år 






I alt 28,2 

46

Populationsgenetik og Embryologi 

Forskningsleder: Peer Berg 

Formål 

Det er forskningsgruppens overordnede mål at bidrage 

til udvikling af effektive og bæredygtige avls- 

og reproduktionsstrategier samt metoder til og 

grundlag for prædiktion af alternative avls- og reproduktionsstrategiers 

effekt med hensyn til effektivitet, 

kvalitet, genetiske ressourcer, miljøpåvirkning 

og husdyrvelfærd. 

Mål 

• Forståelsen af den genetiske baggrund for egenskaber 

af betydning for en økonomisk og bæredygtig 

produktion, herunder forståelse af den 

underliggende fysiologiske regulering af egenskaber 

med relation til husdyrenes produktion, 

forplantning, sundhed og velfærd 

• Udvikling af reproduktionsteknologier hos 

kvæg og svin 

• Udvikling og implementering af effektive og 

bæredygtige avlsstrategier, herunder beslutningsteoretiske 

værktøjer, for betydende husdyrarter 

og akvakultur 

• Forståelse og udvikling af metoder for bevaring 

og udnyttelse af genetiske ressourcer 

• Vurdering af effekt af nye teknologier, herunder 

reproduktionsteknologier, biologiske markører 

(metabolitter og proteiner), genmarkører og genekspressions-profiler 

Delmål 

1. Gennemføre eksperimentelle undersøgelser med 

henblik på at forstå det genetiske grundlag for 

egenskaber af betydning for en økonomisk og 

bæredygtig produktion og medvirke til udvikling 

af metoder til studier af det genetiske 

grundlag for fysiologiske mekanismer. Dette 

gælder egenskaber af økonomisk betydning og 

egenskaber af betydning for husdyrenes forplantning, 

sundhed og velfærd, herunder specielt 

den underliggende fysiologiske og genetiske 

regulering 

2. Udvikling og vurdering af nye metoder til kloning 

af kvæg og svin med henblik på anvendelse 

i nicheproduktioner 

3. Udvikling af økonomiske og bæredygtige avlsstrategier 

der udnytter additiv og ikke-additiv 

genetisk variation, under hensyntagen til bevarelse 

af genetisk diversitet, dyrenes velfærd og 


påvirkning af det omgivende miljø, herunder 

udvikling af metoder til prædiktion af alternative 

avlsstrategiers effekt og fastlæggelse af 

avlsmål 

4. Udvikle metoder til bevaring og udnyttelse af 

genetisk diversitet, herunder kvantificering af 

genetisk diversitet 

5. Udvikling og vurdering af nye sensorteknologier 

og biologiske markører, både indenfor centrale 

processer i forplantningen og som prædiktorer 

i avlsarbejde og produktion 

6. Kvantificere effekten af nye teknologier og biologiske 

indikatorer indenfor reproduktionsteknologi, 

molekylære markører, genekspressionsprofiler 

og sensorteknologier, og optimere 

deres implementering i avlsarbejdet 

7. Udvikle og anvende metoder til studier af samspil 

mellem genotype og miljø 

8. Formidling af gruppens viden i undervisning, 

efteruddannelse og myndighedsberedskab 


Forskningsområdet omfatter eksperimentelle studier 

af genetisk variation i produktion, effektivitet, 

frugtbarhed, sygdomsresistens, immunitet og adfærd 

i alle arter af husdyr og fisk, herunder samspil mellem 

genotype og miljø og de særlige udfordringer i 

økologisk husdyrhold. De biologiske forhold omkring 

æggets udvikling før, under og efter befrugtning 

udforskes, og på basis heraf udvikles relevante 

teknikker til brug i husdyravl og -produktion samt i 

anden relevant sammenhæng. 

Metoder til prædiktion af alternative avlsstrategiers 

effekt udvikles og anvendes til kvantificering 

af værdien af nye selektions- og parringsstrategier, 

avlsmål og nye informationskilder i form af for eksempel 

biosensorer og biologiske markører. Målet 

er såvel effektive avlsplaner som avlsplaner, der sikrer 

bevaring og bæredygtig udnyttelse af genetisk 

diversitet. 

Ny viden om det genetiske grundlag for vigtige 

egenskaber og nye teknologier indarbejdes i kommercielle 

avlsprogrammer ved anvendelse af deterministiske 

og stokastiske bioøkonomiske modeller. 

Forskergruppen deltager i uddannelse af m.sc.- og 

ph.d.-studerende primært via ABCD (Animal Breeding 

Center Denmark), CRAFT (Center of Reproduction 

and Fetal Development), via fjerkrænetværket 

af ulandsstuderende samt i efteruddannelse. 

47


Der er et omfattende samarbejde med såvel industrigrupper 

og erhverv som andre forskergrupper i 

ind- og udland. Forskergruppen varetager myndighedsberedskab 

blandt andet vedrørende husdyrgenetiske 

ressourcer. 


Forskningsområdet bidrager med øget viden om den 

genetiske variation i egenskaber af betydning for en 

økonomisk og bæredygtig produktion. 

Denne viden er dels en forudsætning for en sikker 

avlsværdivurdering for de egenskaber, primær produktionen 

er interesseret i, dels en forudsætning for 

at planlægge og forudsige effekten af alternative 

avlsstrategier med hensyn til såvel direkte effekt på 

produktionsegenskaber som den afledte effekt på 

andre egenskaber, herunder forplantning, sundhed 

og velfærd. En øget viden om den genetiske variation 

og samspil med dyrets miljø er en forudsætning 

for at kunne foreslå alternative strategier for den genetiske 

forbedring af egenskaber af betydning. Dette 

arbejde vil bidrage til en øget indsigt i reguleringen 

af sygdomsresistens, stress relaterede mekanismer 

og udnyttelse af næringsstoffer (eksempelvis fosfor). 

Herved opnås et grundlag for at prædiktere effekten 

af nuværende og fremtidige avlsstrategier. 


Forskningsområdet bidrager til et øget kendskab til 

de biologiske baggrunde for forplantning og konsekvenser 

af eksisterende og nye reproduktionsteknikker. 

Dette vil skabe grundlag for en sikker, effektiv 

og accepteret brug af reproduktionsteknikker i husdyravl 

og produktion. 

Forskningsområdets bidrag til sammenligning og 

udvikling af avlsstrategier og reproduktionsteknikker 

muliggør en optimering af avlsarbejdet, herunder 

en optimal anvendelse af tilgængelige teknikker 

og informationer (reproduktionsteknikker, DNAmarkører, 

metabolit- og proteom markører og biologiske 

sensorer) og hensyntagen til bevarelse af genetisk 

diversitet. 

Bevaring af genetisk diversitet i små populationer 

er en forudsætning for fortsat selektion og tilpasning, 

også for aktive populationer med en lille effektiv 

størrelse. 

Forskningsområdet er en væsentlig forudsætning 

for udvikling af effektive og bæredygtige avls- og 

reproduktionsstrategier. Disse strategier bidrager til 

en effektiv produktudvikling af husdyrproduktionen 

og de afledede råvarer og produkter. Forskningsområdet 

har anvendelser både nationalt og internationalt, 

herunder også i udviklingslande. Forskningsområdet 

har komplementære effekter til studier af 

human biologi og reproduktion, hvilket udnyttes i 

samarbejdsprojekter omkring forplantning, stress og 

sygdomme. 

1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 37,41 41,33 42,08 37,25 







i samme år 






I alt 30,16 

48

Statistik og Beslutningsteori 

Forskningsleder: Søren Højsgaard 

Formål 

Gruppens mission er, at udføre forskning på internationalt 

niveau i biometriske metoder af relevans for 

jordbrugsvidenskaberne i særdeleshed og for biologiske 

videnskaber i almindelighed samt, at være den 

naturlige biometriske/statistiske samarbejdspartner i 

forskningsprojekter ved DJF. Forskningen er målrettet 

og anvendelsesorienteret indenfor statistik og 

matematisk modellering. 

Gruppen skal være en attraktiv national og international 

samarbejdspartner med hensyn til gruppens 

egen biometriske forskning og forskningens anvendelser 

indenfor de biologiske videnskaber. Det biometriske 

miljø videreudvikles gennem forskning i 

udvalgte områder, hvor behovet for biometriske udviklinger 

er særlig påkrævet for, at DJF i fremtiden 

kan opfylde sine overordnede mål. Gruppen fastholder 

den brede berøringsflade til alle afdelinger i DJF 

gennem dens deltagelse i forskelligartede forskningsprojekter. 

Mål 

• Fokusere forskningsaktiviteter og -initiativer i 

henhold til gruppens kerneområder for yderligere 

at kunne hæve forskningsniveauet i gruppen, 

og for at sikre, at gruppen koncentrerer sin indsats 

på de områder, hvor den vil være særlig 

nyttig for DJF 

• For at muliggøre dette er det vigtigt, (i) at få 

etableret forskningsprojekter, hvor forskergruppen 

selv har projektledelsen, (ii) at få en projektportefølje, 

der er sammenhængende og målrettet 

i forhold til gruppens kerneområder, og 

(iii) at gruppen får projekter, der er tilstrækkeligt 

store til også at indeholde egentlig biometrisk 

forskning 

• Skabe økonomisk basis for at kunne udvide 

gruppen med især yngre medarbejdere 

• Medvirke til, at tidssvarende biometriske metoder 

anvendes ved forsøgsplanlægning og analyse 

af jordbrugsvidenskabelige problemstillinger 

ved DJF 

• Udvikle og tilpasse biometriske metoder til at 

følge biologiske processer, så der kan opnås 

bedre grundlag for beslutningstagning og monitorering 

i det primære jordbrug og i forædlingsindustrien 

samt en øget indsigt i den teoretiske 

baggrund for de biologiske processer 

• Tage aktivt del i uddannelsen af forskere ved at 

have tilknyttet speciale- og ph.d.-studerende 


Delmål 

1. Udvikle og implementere statistiske modeller og 

statistical computing til bl.a. arbejdet omkring 

analyse af forsøg og egentligt matematisk/statistisk 

modellering af konkrete biologiske 

problemstillinger 

2. Udvikle og implementere avancerede statistiske 

metoder til håndtering af de store datamængder 

fra online målinger, streaming data og præcisionsjordbrug 

og -husdyrbrug samt inden for kvalitetskontrol 

3. Deltage i registerbaseret forskning til anvendelse 

indenfor det epidemiologiske forskningsområde 

på DJF, hvor der vil være væsentlige synergieffekter 

ved en kobling mellem husdyr- og 

plantesiden 

4. Styrke anvendelsen af beslutningsteoretiske og 

statistiske metoder i modelbaserede beslutningsstøttesystemer, 

der indgår som en integreret del 

af arbejdet i mange DJF-forskergrupper 

5. Medspiller vedrørende statistiskmetodemæssige 

aspekter af bioinformatik og omics sciences. 

Dette tværfaglige område omfatter bl.a. biologi, 

statistik, matematik og datalogi 

6. Iværksætte to ph.d.-studier 

7. Forsætte med statistisk rådgivning og kursusaktiviteter 


Grundet sin brede berøringsflade med hele DJF er 

gruppens aktiviteter vidtfavnende. En væsentlig aktivitet 

i gruppen er deltagelse i en række forskelligartede 

forskningsprojekter, hvor gruppen bidrager 

med statistisk modellering af konkrete biologiske 

systemer. Et stort indsatsområde er statistisk modellering 

af online data, dvs. data der ankommer løbende, 

og som ofte anvendes til monitorering af biologiske 

systemer. Gruppen har en række aktiviteter 

vedrørende beslutningsstøtte og epidemiologiske 

problemstillinger. Gruppen bidrager endvidere med 

statistiske metoder indenfor bioinformatik. Gruppen 

tilbyder rådgivning og udbyder kurser i statistik. 


Gruppens aktiviteter har vidtrækkende perspektiver 

for de biologiske videnskaber og for de erhverv, der 

knytter sig til disse. Biometrigruppen er gennem sin 

aktive deltagelse i forskningsprojekter med til at sikre, 

at de allokerede ressourcer anvendes optimalt. 

49


Biologiske processer kan følges meget tæt, hvilket 

giver et bedre grundlag for beslutningstagning og 

monitorering i det primære jordbrug og i forædlingsindustrien 

samt en øget indsigt i den teoretiske 

baggrund for de biologiske processer. 


Gennem udvikling og tilpasning af biometriske metoder 

sikres at disse fordele kan udnyttes stadigt 

bedre, og at de mulige negative konsekvenser kan 

undgås. En effektiv udnyttelse af moderne biometriske 

metoder er således en væsentlig parameter for 

at sikre et konkurrence- og bæredygtigt jordbrugserhverv. 

1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 22,67 22,83 21,41 20,33 







i samme år 






I alt 10 

50

Udgiftsbudget for Afdeling for Genetik og Bioteknologi, 1.000 kr. 


2005 1) 2006 2) 2007 2) 2008 2) 

Afgrødeøkologi og Produktkvalitet 10.317 10.544 10.776 11.013 

Bioinformatik og Statistisk Genetik 11.783 12.042 12.307 12.578 

Cellevægsbiologi og Molekylær Virologi 12.076 12.342 12.613 12.891 

Molekylær Genetik og Bioteknologi 14.276 14.590 14.911 15.239 

Molekylær Genetik og Systembiologi 21.432 21.904 22.385 22.878 

Populationsgenetik og Embryologi 16.932 17.305 17.685 18.074 

Statistik og Beslutningsteori 6.625 6.771 6.920 7.072 

Administration, kontorhold og ledelse 11.033 11.276 11.524 11.777 

Budget udgifter i alt 104.474 106.774 109.121 111.522 

Finanslovsbevilling 4) 42.274 28.129 28.129 28.129 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 7.918 2.654 80 0 

EU 3.992 134 34 0 

Landbrugs- og gartnerierhvervet 16.425 1.520 0 0 

Andre offentlige tilskudsgivere 10.986 2.742 1.784 0 

Andre private tilskudsgivere 403 136 0 0 

Kendte eksterne indtægter i alt 3) 81.998 35.315 30.027 28.129 

Indtægtsmål -22.476 -71.459 -79.094 -83.393 

Budget efter ny budgetmodel med fuld brugerbetaling og overførsel af hele finanslovbevillingen til forskningsafdelinger 

1) 2005 priser 

2) 2005 priser er opskrevet med 2.2% i hvert af de følgende år 

3) Ekskl. over/underskud fra foregående år 

4) Inkl. Puljemidler 

51


Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring 

Forskningschef: Kirsten Jakobsen 

Mission 

Det er formålet at forbedre det ernærings-, management- 

og produktionssystembetingede grundlag for 

husdyrenes produktion, reproduktion, sundhed og 

velfærd under hensyntagen til miljø og økonomiske 

forhold. Dette sikres gennem (i) øget basal viden om 

foderets værdi og kvalitet, næringsstoffernes virkning, 

udnyttelse og den mikrobielle flora i fordøjelseskanalen; 

(ii) gennemførelse af grundlæggende og 

anvendelsesorienteret forskning i sygdomsforebyggelse, 

sygdomsmekanismer og biomarkører samt 

husdyrenes adfærdsmæssige behov, stressbiologi og 

tilpasningsevne med henblik på udvikling af sundheds-, 

reproduktions- og velfærdsfremmende strategier 

og (iii) udvikling af metoder og værktøjer til 

produktions- og sundhedsstyring i besætninger under 

hensyntagen til en miljømæssig og økonomisk 

bæredygtig produktion. Den opnåede viden skal 

danne grundlag for rådgivning og vejledning af 

myndigheder og producenter om en bæredygtig 

husdyrproduktion. Forskernes ekspertise skal endvidere 

indgå i den højere undervisning og efteruddannelse 

på bachelor, kandidat og ph.d. niveau. 

Vision 

Det er afdelingens vision at være et af de førende 

forskningsmiljøer til generering af viden inden for 

afdelingens kerneområder: foderkvalitet, ernærings- 

og produktionsfysiologi, sygdomsmekanismer og 

sygdomsforebyggelse, husdyrvelfærd, produktions- 

og sundhedsstyring. Indsatsen skal frembringe løsningsforslag, 

som opfylder fremtidens krav om en 

ansvarlig, velfærdsmæssig, miljømæssig og økonomisk 

bæredygtig husdyrproduktion. Sigtet er en 

produktion med lavt medicinforbrug, høj ernæringsmæssig 

fødevarekvalitet, høj fødevaresikkerhed 

og lav belastning af det omgivende miljø med 

nærings- og affaldsstoffer. 

Mål 

• At sikre et højt fagligt niveau inden for forskningsområdet 

til gavn for forskningens kvalitet 

og et højt kvalificeret myndighedsberedskab 

• At iværksætte og sikre gennemførelse af grundlagsskabende 

og anvendelsesorienterede projekter 

inden for afdelingens kerneområder 

• At publicere resultaterne i anerkendte, internationale, 

videnskabelige tidsskrifter, og nationale 

52 

brugerorienterede rapporter samt at formidle relevante 

informationer til samfundet 

• At stimulere interessen for kommercialiserbare 

innovationer 

Delmål 

1. Udvikle bæredygtige koncepter med høj effektivitet 

under samtidig hensyntagen til dyrenes 

sundhed og velfærd, produkternes ernæringsmæssige 

kvalitet og sikkerhed samt det omgivende 

miljø 

2. Frembringe grundlæggende viden om foderets 

kvalitet, næringsstoffernes fordøjelse, omsætning 

og udnyttelse med henblik på optimering af 

dyrenes produktivitet og sundhed samt produkternes 

kvalitet 

3. Tilvejebringe viden om mavetarmkanalens 

normale mikroflora og næringsstofbetingede 

faktorers indflydelse på mavetarmkanalens udvikling, 

funktion og modstandsdygtighed over 

for infektioner, med henblik på at undgå zoonotiske 

bakterier, reducere medicinering og miljøbelastning 

4. Skabe og formidle grundlæggende og anvendelsesorienteret 

viden om sygdomsforebyggelse og 

sygdomsmekanismer samt biomarkører med 

henblik på at udvikle sundheds- og reproduktionsfremmende 

strategier 

5. Skabe og formidle ny viden om husdyrenes adfærdsmæssige 

behov, stressbiologi og tilpasningsevne, 

til brug ved udvikling af produktionsprincipper, 

som sikrer dyrenes velfærd, 

sundhed og produktion 

6. Udvikle metoder og værktøjer til produktions- 

og sundhedsstyring i besætninger til gavn for 

husdyrenes sundhed og velfærd under hensyn til 

miljømæssig og økonomisk bæredygtighed 

7. Øge anvendelsen af moderne metoder og teknologier, 

herunder de molekylærbiologiske ”omics 

teknologier” i forskningen 

8. Udvikle nye metoder, teknikker og dyremodeller 

til studier af næringsstofomsætning og 

-udnyttelse, sygdomskomplekser, reproduktion 

og medicin inden for human ernæring, human 

fysiologi og human medicin 

9. Etablere samarbejdsaftaler og konsortier med 

universiteter og andre forskningsinstitutioner 

nationalt og internationalt

10. At tiltrække bachelor og M.Sc.-studerende, 

ph.d.-studerende og gæsteforskere 


Afdelingens forskning omfatter fodersammensætning 

og kvalitet, husdyrenes ernæring samt fordøjelses-, 

vækst- og laktationsfysiologi, reproduktion, 

immunologi, sygdomsmekanismer, biomarkører, 

sygdomsforebyggelse, dyrenes adfærd og tilpasningsevne, 

stressbiologi, produktions- og sundhedsstyring 

samt produktions- og sundhedsøkonomi. 

Formålet er at udvikle bæredygtige koncepter for 

husdyrproduktionen, hvor høj effektivitet kan fastholdes 

under samtidig hensyntagen til dyrenes 

sundhed og velfærd, produkternes ernæringsmæssige 

kvalitet og sikkerhed samt en lav belastning af 

det omgivende miljø. Afdelingen gennemfører studier 

af ernæring, management og staldsystemernes 

indflydelse på et bredt spektrum af parametre som 

ressourceudnyttelse, miljøbelastning, produktmængde 

og kvalitet, reproduktion samt husdyrenes 

sundhed og velfærd. Den genererede viden anvendes 

i bestræbelserne på at skabe balance i den overordnede 

næringsstofhusholdning og samtidig forbedre 

det ernærings- og miljøbetingede grundlag for 

husdyrenes produktion, reproduktion, sundhed, velfærd 

og den ernæringsmæssige kvalitet af husdyrprodukterne. 

Gennem forskning i husdyrenes immunologi 

og sygdomsmekanismer samt i produktionssygdommenes 

årsagsforhold og sammenhæng 

med genotype, ernæring, adfærd, driftsledelse og 

staldsystemer søges husdyrenes sundhed og sygdomsresistens 

forbedret. Husdyrenes sundhed og adfærdsmæssige 

behov analyseres i samspillet med 

produktionsmiljø og produktionsfaktorer. Viden om 

dyrenes adfærdsmæssige behov og tilpasningsevne 

indgår i udvikling af nye produktions- og staldsystemer 

samt til forbedring af forholdene i eksisterende 

produktionssystemer. Der udvikles metoder til 

velfærdsvurdering på besætningsniveau samt metoder 

og modeller til sundhedsøkonomiske analyser. 

Der forskes i dyremodeller til studier af næringsstofomsætning 

og -udnyttelse, sygdomskomplekser, 

reproduktion, medicin inden for human ernæring, 

human fysiologi og human medicin. Afdelingen fokuserer 

på internationalt forskningssamarbejde og 

national videnformidling i en konstruktiv dialog 

med jordbrug, myndigheder og samfund om husdyrenes 

forhold. 



De overordnede perspektiver i forskningen er at 

kunne sammensætte inputfaktorer (ernæring, management, 

produktionssystem), der er optimalt tilpasset 

dyrenes biologiske behov under hensyntagen til 

produktionseffektivitet, reproduktion, produktkvalitet, 

sundhed, husdyrenes adfærdsmæssige behov og 

miljøbelastning. Det tilstræbes gennem en gensidig 

tilpasning af dyr og produktionsprincipper at opnå 

en velfærdsmæssig ansvarlig husdyrproduktion, 

hvor høj fødevaresikkerhed og -kvalitet forenes med 

lav anvendelse af medicin. Ved at kombinere anvendelsen 

af ny teknologi og bio- og selektionsmarkører 

med diagnosticering af udvalgte produktionssygdomme 

på et tidligt stadium søges husdyrsundhed 

og velfærden fremmet samtidigt med produktionsøkonomien. 

Afdelingens viden og resultater forventes 

i stigende omfang anvendt som fagligt grundlag 

i myndighedsudøvelse og regelfastsættelse. Afdelingens 

basale viden vil også kunne anvendes inden 

for humanfysiologiske, ernæringsfaglige, medicinske 

og kirurgiske fagdiscipliner. 

Samarbejde 

Afdelingen har et omfattende samarbejde med kolleger 

såvel i andre afdelinger ved DJF som i andre 

danske forskningsinstitutioner. Endvidere har Afdelingen 

et udstrakt netværk med forskere ved udenlandske 

forskningsinstitutioner. 

Afdelingen har et tæt samarbejde med alle relevante 

erhvervsorganisationer inden for husdyrrernæring 

og fysiologi, ligesom Afdelingen samarbejder 

med relevante virksomheder. I undervisningen samarbejdes 

især med KVL via det etablerede ”Center 

for Husdyrernæring og Fysiologi (CENP). 

53



1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 170,63 168,73 170,55 173,77 







i samme år 






Forskere (inkl. projektforskere) 16,9 


Videnskabelige assistenter 0,3 

Ph.d.- og kandidatstipendiater 18,5 





I alt 148,6 

54


Husdyrernæring og Miljø 

Forskningsleder: Hanne Damgaard Poulsen 

Formål 

Det er formålet at optimere husdyrenes ernæring i 

forhold til deres produktion, sundhed, miljø og produkternes 

sammensætning. Dette opnås ved at skabe 

og formidle ny viden om husdyrenes kvalitative og 

kvantitative fordøjelse, absorption, omsætning og 

udnyttelse af næringsstoffer samt om husdyrenes 

næringsstofbehov til forskellige livsytringer. Endvidere 

er det formålet at udvikle metoder og redskaber 

til brug for fortsat innovativ udvikling indenfor det 

ernæringsfysiologiske område. 

Mål 

• Skabe det faglige grundlag for at reducere næringsstofudskillelsen 

og produktionen af drivhusgasser 

med henblik på minimering af miljøbelastningen 

• Sikre det biologiske grundlag for fortsat udvikling 

i produktionseffektivitet gennem forskning 

i husdyrenes ernæringsfysiologi, næringsstofbehov 

og -udnyttelse 

• Fastlægge ernæringens påvirkning af produkternes 

sammensætning og kvalitet 

• Sikre effektiv formidling og kommerciel anvendelse 

af forskningsresultaterne 

Delmål 

1. Mindske udskillelsen af fosfor, kvælstof, 

methan og andre uønskede stoffer 

2. Vurdere foderets kvalitet og nye fodringsstrategier 

i konventionel og økologisk husdyrproduktion 

3. Bidrage til at sikre et sundt og velfungerende 

mavetarmsystem og stofskifte i organer og væv 

4. Forbedre kendskabet til faktorer, der påvirker 

ungdyrenes udvikling, sundhed og fremtidige 

produktion 

5. Forbedre grundlaget for sund knogleudvikling 

og -funktion hos husdyrene 

6. Forstærke det forskningsmæssige samarbejde, 

især omkring husdyrsundhed, -velfærd og 

-genetik, omkring foderplanternes næringsstofsammensætning 

og næringsværdi, samt omkring 

frembringelse af ernæringsrigtige fødevarer 

7. Opbygge kompetence og metoder indenfor 

nutrigenomics og bidrage til forståelsen af, 

hvordan foderets specifikke kemiske egenskaber 

påvirker husdyrenes livsytringer og produkternes 

sammensætning og værdi 


8. Styrke den helhedsorienterede indsats i ”Videncenter 

for husdyrgødnings- og biomasseteknologi” 

med henblik på hurtig og sikker servicering 

af myndigheder, erhverv mv. gennem bl.a. 

årlige opgørelser af husdyrproduktionens næringsstofudskillelse 

og methanproduktion 

9. Bidrage til udviklingen af ulandenes husdyrforskning 


Forskergruppens aktiviteter er baseret på en bred 

metodeplatform, som omfatter heldyrsstudier, omsætning 

af specifikke næringsstoffer på heldyrs- og 

organniveau, modellering og en lang række klassiske 

og nyetablerede analyser og laboratoriemetoder. 

Aktiviteterne fokuserer på øget udnyttelse af kvælstof, 

fosfor og zink og en effektiv og sund husdyrproduktion. 

De kvantitative forhold vedrørende foderoptagelse, 

fordøjelse og absorption fastlægges 

under hensyntagen til vekselvirkninger mellem forskellige 

foderkomponenter, miljøfaktorer og dyrenes 

fysiologiske tilstand. 

Desuden indgår studier af absorption og transport 

af næringsstoffer over tarmepitelet, ligesom stofskifteprocessernes 

omfang og hastighed bestemmes i 

forskellige organer og væv. 


Forskergruppens resultater indgår umiddelbart i 

grundlaget for fastsættelse af nye bæredygtige fodringsstrategier 

og næringsstofnormer i primærerhvervet. 

Endvidere bidrager gruppens resultater til 

myndighedernes aktiviteter til forbedring af jordbrugets 

næringsstofudnyttelse i det samlede kredsløb. 

Gruppens forskningsmæssige resultater har derfor 

stor faglig betydning for institutionens arbejde i 

forbindelse med vandmiljøplaner, normtal for husdyrgødning 

mv. Samtidig er den internationale formidling 

med til at skabe et internationalt og innovativt 

forskningsmiljø. 

55



1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 25,42 26,66 25,48 26,97 







i samme år 




Ph.d.-studerende 3,7 


I alt 28,4 

56

Ernærings- og Produktionsfysiologi 

Forskningsleder: Knud Erik Bach Knudsen 

Formål 

Det er forskergruppens formål at frembringe grundlæggende 

viden om den fysiologiske baggrund for 

foder og fødevarers indflydelse på næringsstoffernes 

fordøjelse og omsætning i kroppens forskellige væv 

og organer under hensyntagen til dyrenes produktivitet 

og sundhed samt produkternes ernærings- og 

sundhedsmæssige kvalitet. 

Mål 

• Tilvejebringe viden vedrørende fodermidler og 

fødevarers indhold, sammensætning og kvalitet 

samt fordøjelse og absorption med fokus på 

energi, kulhydrater, lipider, vitaminer, samt specifikke 

foderkomponenter, f.eks. fytokemikalier 

• Frembringe viden vedrørende næringsstoffernes 

intermediære omsætning, fysiologiske regulering, 

vækst, udvikling og funktion af kroppens 

forskellige organer og væv samt husdyrenes behov 

til forskellige livsytringer under hensyntagen 

til produktivitet og sundhed 

• Tilvejebringe viden om ernæringens indflydelse 

på husdyrprodukters sammensætning og indhold 

af biologisk aktive stoffer af betydning for human 

ernæring og fødevarekvalitet 

• Styrke det biologiske videngrundlag om ernærings- 

og produktionsfysiologi ved øget brug af 

postgenomic, proteomic og metabonomic teknikker 

samt anvendelse af dyremodeller til studier 

af næringsstoffers og bioaktive komponenters 

virkning 

Delmål 

1. Undersøge foder og fødevarers indhold og biotilgængelighed 

af makro- og mikronæringsstoffer 

specielt med fokus på energi, kulhydrater, lipider, 

vitaminer, bioaktive komponenter og fytokemikalier 

2. Undersøge forskellige fodermidler og fodringsstrategiers 

indflydelse på organer og specifikke 

vævs fysiologiske status og funktion med henblik 

på optimal produktionseffektivitet og sundhed 

3. Undersøge den biologiske betydning af generelle 

og specifikke næringsstoffer for vækst, laktation 

og sundhed samt de animalske produkters 

sammensætning og ernæringsmæssige kvalitet 


4. Øge det grundlæggende kendskab til regulering 

og omsætning af næringsstoffers, bioaktive 

komponenters og uønskede stoffers virkning på 

gen-, protein- og metabolitniveau i relation til 

dyrets forskellige livsytringer 

5. Beskrive dyrenes udvikling og forskellige fysiologiske 

stadier med henblik på at optimere deres 

produktion og sundhed 

6. Udvikle in vitro modelsystemer til studier af 

fordøjelse og funktionelle egenskaber af kulhydrater 

7. Udvikle in vitro modelsystemer med celler fra 

forskellige væv til undersøgelser af specifikke 

stoffers biologiske effekter af betydning for dyr 

og mennesker 

8. Udvikle dyremodeller med relevans for humane 

problemstillinger vedr. ernæring, sundhed og 

reproduktion 


De igangværende forskningsaktiviteter omfatter fodermidlers 

sammensætning, udvalgte næringsstoffers 

og specifikke komponenters omsætning i og 

overførsel til organer og væv med henblik på forståelse 

af ernæringsfysiologiske problemstillinger af 

betydning for produktion og sundhed. Forskergruppen 

arbejder problemorienteret med udgangspunkt i 

en faglig basal viden inden for disciplinerne analytisk 

kemi, biokemi, endokrinologi, cellebiologi, histologi, 

fordøjelsesfysiologi, ernæringsfysiologi og 

vækst- og laktationsfysiologi. 

Forskningen udføres som hovedregel med velbeskrevne 

biologiske modeller på celle-, væv-, organ- 

og heldyrsniveau og med støtte af klassiske laboratorieteknikker 

samt omicsteknikker på gen-, protein- 

og metabolitniveau. 


Den overordnede vision er at bidrage med grundlæggende 

biologisk viden for fremstilling af sunde 

og sikre fødevarer af høj ernæringsmæssig kvalitet 

under hensyntagen til husdyrenes produktionseffektivitet 

og sundhed. Derudover er det målet, at de opnåede 

biologiske resultater også kan bidrage til øget 

forståelse af ernæringsfysiologiske og sundhedsmæssige 

problemstillinger inden for det humane 

område. 

57



1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 44,47 41,38 39,42 37,76 







i samme år 






I alt 27,9 

58

Mikrobiologi ogMavetarmsundhed 

Forskningsleder: Bent Borg Jensen 

Formål 

Det er forskergruppens formål at tilvejebringe ny 

viden om mavetarmkanalens normale mikroflora og 

de næringsstofbetingede faktorer, der påvirker mavetarmkanalens 

udvikling, funktion og modstandsdygtighed 

over for infektioner, så produktionen af 

husdyr kan ske uden medicinering og uden brug af 

store mængder kobber og zink, uden udskillelse af 

zoonotiske bakterier og med minimal belastning af 

det omgivende miljø. 

Mål 

• Frembringe basal viden om den normale mikrofloras 

sammensætning, udvikling og funktion 

i mavetarmkanalen og dens interaktion med 

andre væsentlige faktorer, der påvirker mavetarmsundhed 

herunder tarmslimhindens udvikling 

og funktion, mucuslagets opbygning og det 

lokale immumsystem 

• Designe foder og udvikle fodringsstrategier, der 

gennem en optimering af det mikrobielle økosystem 

i mavetarmkanalen sikrer udviklingen af 

en sund og robust tarm, så produktionen af husdyr 

kan ske uden medicinering og udskillelse af 

zoonotiske bakterier 

• Optimere den mikrobielle omsætning i foder og 

fordøjelseskanal med henblik på en effektiv foderudnyttelse 

og en begrænset miljøbelastning 

Delmål 

1. Klarlægge betydningen af nærmiljø (soens mikroflora 

i mavetarmkanal og fæces), opstaldningsforhold 

og forhold omkring fravænning 

(alder og fodringsprincip) for udviklingen af det 

mikrobielle økosystem i mavetarmkanalen hos 

smågrise 

2. Udvikle robuste fodringsstrategier (herunder 

brug af fermenteret vådfoder og forskellige 

plantekomponenter) og klarlægge betydningen 

af disse for forekomsten af patogener og zoonotiske 

bakterier i mavetarmkanalen hos kyllinger 

(Clostridium perfringens og Campylobacter jejuni) 

og grise (E. coli O149, Lawsonia intracellularis 

og Salmonella) 

3. Udvikle og implementere infektionsmodeller for 

tarmpatogener med henblik på at teste fodringsstrategier, 

der styrker dyrenes modstandsdygtighed 

over for infektioner 


4. Klarlægge betydningen af fravænningsalder, 

fodringsstrategi og det mikrobielle økosystem 

for udviklingen af tarmslimhindens proteinsammensætning 

(proteomanalyser) og mucinsekretion 

5. Udvikle fodringstrategier (herunder brug af probiotika) 

med henblik på at påvirke de mikrobiologiske 

forhold i mavetarmkanalen, så udnyttelsen 

af fytatbundet fosfor optimeres 

6. Udvikle fodringsstrategier (herunder brug af 

pro- og prebiotika) med henblik på at påvirke de 

mikrobiologiske forhold i mavetarmkanalen 

og/eller gyllen, så frigivelse af lugtstoffer reduceres 


Der fokuseres på at undersøge, hvorledes husdyrenes 

naturlige mikroflora i mavetarmkanalen kan optimeres, 

eksempelvis ved tilsætning af planteekstrakter, 

specielt udviklede gær- eller bakteriekulturer 

(probiotika), oligosakkarider (prebiotika) eller organiske 

syrer til foderet. Der arbejdes desuden på at 

udvikle en strategi til styret fermentering af vådfoder 

med henblik på at forbedre tilvækst og mavetarmsundhed 

hos grise såvel som fjerkræ. 

I samarbejde med DFVF udføres der studier til 

beskrivelse af mikrofloraen i mavetarmkanalen hos 

grise og kyllinger. Dette arbejde omfatter brugen af 

klassiske mikrobiologiske såvel som molekylære 

teknikker (sekventering, T-RFLP, hybridisering). 

Udviklingen i tarmslimhindens proteinsammensætning 

omkring fravænning undersøges ved brug af 

proteomanalyser. Der arbejdes med at udvikle og 

implementere infektionsmodeller over for tarmpatogener. 

Ligeledes arbejdes der med at udvikle fodringsstrategier, 

der kan reducere forekomst af og/eller 

toksindannelse hos C. perfringens i tarmen hos kyllinger 

uden brug af inophore antibiotika. 


Forskergruppens aktiviteter har perspektiver, der 

retter sig mod flere målgrupper. Et detaljeret kendskab 

til det mikrobielle økosystem i mavetarmkanalen 

hos husdyr er således essentielt for at udvide den 

basale viden om samspillet mellem værtsdyr og den 

normale mikroflora. 

59


Dette er af stor interesse for det videnskabelige samfund 

inden for såvel animalsk som human forskning 

og er samtidig afgørende for at kunne vejlede og 

rådgive de danske husdyrproducenter og myndigheder 

om forhold, der har betydning for en optimal 


bæredygtig husdyrproduktion, der sikrer husdyrenes 

sundhed og velfærd, en miljørigtig optimal produktion, 

høj produktkvalitet og en stor fødevaresikkerhed. 

1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 15,15 15,65 16,15 15,23 







i samme år 






I alt 10 

60

Sygdomsmekanismer, -Markører og -Forebyggelse 

Forskningsleder: Klaus Lønne Ingvartsen 

Formål 

Det er forskergruppens overordnede formål at skabe 

og formidle grundlæggende og anvendelsesorienteret 

viden om beskyttelses- og sygdomsmekanismer 

og biomarkører med henblik på udviklingen af 

sundheds- og reproduktionsfremmende strategier til 

anvendelse i fremtidens husdyrbrugsproduktion til 

gavn for samfundet, erhvervet og forbrugerne. 

Mål 

• Belysning af den biologiske basis for sygdomme 

og reproduktionsproblemer, og hvorledes de 

påvirkes af genotype og miljø 

• Forskning og formidling af grundlæggende viden 

om sygdomsmekanismer, immunologi og 

reproduktion, herunder udvikling af dyremodeller 

for sundhedsrelaterede humane problemstillinger 

• Identifikation af bio- og selektionsmarkører med 

fokus på sygdoms- og reproduktionstilstande 

ved anvendelse af moderne teknologier (f.eks. 

genekspression, proteomics, flowcytometri) og 

klassiske laboratoriemetoder samt belyse biomarkørernes 

biologiske funktion 

• Integration af viden om den biologiske basis, 

sygdomsmekanismer og anvendelse af biomarkører 

i modeller og strategier til tidlig identifikation 

og forebyggelse af sygdoms- og reproduktionsproblemer 

Delmål 

1. Beskrive immunologiske, fysiologiske og patobiologiske 

reguleringsmekanismer af betydning 

for immunitet, sygdomsresistens, sygdomsforløb 

og suboptimale fysiologiske tilstande og reduceret 

reproduktionsevne 

2. Fremme udviklingen af robuste dyr med stor 

modstandsevne over for infektiøse og noninfektiøse 

sygdomme gennem belysning af 

sammenhænge mellem sygdomsresistens, immunkompetencen 

og fysiologisk status og genotype, 

management, miljø og ernæring 

3. Udvikle dyremodeller til studie af sygdoms- og 

reproduktionsproblemer hos dyr og mennesker, 

herunder udbygge samarbejdet til grundvidenskabelige 

biologiske og sundhedsvidenskabelige 

forskningsmiljøer 

4. Identificere biomarkører i blod, mælk, urin, celler, 

væv og organer og anden non-invasiv teknologi 

til tidlig identifikation af sygdomme og suboptimale 

tilstande, herunder brug af klassiske 


laboratoriefaciliteter og moderne teknologier 

(postgenomic, proteomic, flowcytometri, klinisk-kemisk 

kemi) 

5. Beskrive biomarkørers biologiske funktion og 

værdi som styringsparametre samt integration af 

biomarkører i ”on-farm” værktøjer til overvågning 

og forbedring af dyrenes sundhed og reproduktion 

på individniveau 

6. Udvikle modeller og strategier til prædiktion af 

risikoen for produktionssygdomme og reproduktionslidelser, 

og hvorledes risikoen påvirkes af 

genotype, fysiologisk status, management, produktionsprincipper 

og ernæring 

7. Udvikle og teste principper og strategier til reduktion 

af hyppigheden af sygdomme og reproduktionsproblemer 

ved tidligt indgreb 

8. Udvikle strategier til optimering af malkningen i 

relation til yversundhed og hygiejnisk mælkekvalitet, 

herunder undersøgelser af automatiske 

malkesystemer (AMS) 


Forskergruppen udfører eksperimentelle og epidemiologiske 

undersøgelser vedrørende centrale sygdoms- 

og reproduktionsproblemer hos husdyrene. 

Der lægges stor vægt på belysning af de underliggende 

biologiske reguleringsmekanismer, der resulterer i 

svækket sygdomsresistens og udvikling af sygdomme, 

nedsat reproduktion samt suboptimale tilstande. 

Forskningen fokuserer på naturlige forsvars- og beskyttelsesmekanismer 

og deres betydning for dyrenes 

almene sundhedstilstand og modstandskraft mod 

infektiøse og non-infektiøse lidelser samt reproduktionsproblemer. 

Der fokuseres meget på årsager til 

individuelle forskelle i sygdomsrisiko, identifikation 

af bio- og selektionsmarkører, biomarkørernes biologiske 

funktion og potentielle anvendelse i relation 

til tidlig identifikation af sygdomme og sygdomsrisiko. 

Ligeledes forskes i non-invasiv teknologi til identifikation 

at fedtinfiltration i leveren, leverbylder 

samt halthed med henblik på forebyggelse. Der gennemføres 

studier med henblik på udvikling af sundheds- 

og reproduktionsfremmende strategier til gavn 

for samfund, erhverv og forbrugere. Forskergruppens 

nøglediscipliner er veterinær medicin, sygdoms- 

og produktionsfysiologi, immunologi, og reproduktion. 

61



Det overordnede perspektiv i gruppens forskning er 

udvikling af sundheds- og reproduktionsfremmende 

strategier til forebyggelse og reduktion af sygdomme 

og reproduktionsproblemer i husdyrbruget. 

Forskningen i bio- og selektionsmarkører har perspektiver 

i relation til selektion af husdyr og udvikling 

af metoder til tidlig identifikation af sundheds- 

og reproduktionsproblemer, herunder udvikling af 

ny teknologi. 


Den tilvejebragte viden kan bidrage til en etisk husdyrproduktion 

med lavt medicinforbrug og høj fødevaresikkerhed. 

Desuden rummer forskningen et 

potentiale for den humane medicinske forskning via 

udvikling af dyremodeller for sygdomsrelaterede tilstande 

hos mennesker. 

1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 35,22 32,05 32,13 33,89 







i samme år 






I alt 30,56 

. 

62

Adfærd og Stressbiologi 

Forskningsleder: Birte Lindstrøm Nielsen 

Formål 

Forskningsområdet vil gennem grundlagsskabende 

og anvendt forskning skabe og formidle ny viden 

om husdyrenes adfærdsmæssige behov, stressbiologi 

og tilpasningsevne, til brug ved udvikling af produktionsprincipper, 

som sikrer dyrenes velfærd, 

sundhed og produktion. Området udvikler og anvender 

metoder til vurdering af velfærd og tilpasningsevne 

til anvendelse i husdyravlen og beslutningsstøttesystemer 

og ved sygdomsovervågning. 

Desuden udvikles og evalueres dyremodeller for 

smerte, psykiske tilstande, adfærd og stress. 

Mål 

• Kortlægning af husdyrenes adfærd og deres adfærdsmæssige 

behov til brug ved udformning af 

retningslinjer for velfærdsfremmende produktionsmiljøer 

under hensyntagen til produktiviteten 

• Undersøgelse af dyrenes tilpasningsevne under 

forskellige miljøbetingelser med fokus på samspillet 

mellem individets adfærdsmæssige og fysiologiske 

stressreaktioner og dets oplevelse af 

nærmiljøet 

• Identifikation og forebyggelse af skadelig adfærd, 

samt udvikling af metoder til vurdering af 

emotionelle tilstande hos dyr og mennesker 

• Udvikling af metoder til automatisk registrering 

af adfærd på individ- og gruppeniveau til brug i 

sygdomsovervågning og beslutningsstøtte, samt 

brug af adfærd og stressfysiologi som indikatorer 

for smerte og sygdom, med henblik på både 

miljømæssige forbedringer og anvendelse i genetisk 

selektion 

Delmål 

1. Bidrage til undersøgelser af eksisterende og nye 

produktionssystemer, managementrutiner, fodringsmetoder, 

teknologier og design med fokus 

på forbedring og udvikling af velfærdsfremmende 

produktionsmiljøer 

2. Gennemføre basale studier vedr. adfærdsmæssig 

og fysiologisk reaktivitet med henblik på at vurdere 

de biologiske omkostninger forbundet med 

stress, samt at undersøge de fysiologiske mekanismer, 

der medvirker til regulering af husdyr 

adfærd 

3. Undersøge velfærdsmæssige konsekvenser af 

øget produktion, samt at fastlægge målbare adfærdsparametre 

til anvendelse som selektionskriterier 


4. Bidrage til forskning i økologiske og konventionelle 

produktionsmetoder med fokus på dilemmaer 

mellem hensynet til velfærd, produktion 

og miljø 

5. Medvirke til udvikling og validering af ny teknologi 

til automatisk registrering af adfærd, med 

henblik på sygdomsovervågning og beslutningsstøtte 

i den primære husdyrproduktion 

6. Udnytte adfærdsobservationer til justering af 

fodringsmetode, management og nærmiljø, med 

henblik på forebyggelse af skader og sygdomme 

7. Identificere adfærdsindikatorer for smerte og 

ubehag til anvendelse ved tidlig sygdomsidentifikation, 

forbedring af transport og slagteprocedurer, 

samt undersøgelser af kliniske og subkliniske 

sygdomme hos husdyr 


Forskergruppen anvender adfærdsobservationer og 

adfærdstests (f.eks. valgforsøg, operant konditionering), 

samt stressfysiologiske målinger og -tests 

(f.eks. ACTH challenge) i forskningen. 

Igangværende aktiviteter inkluderer fastlæggelse af 

svins behov for rodemateriale samt biologiske krav 

til gulve; undersøgelser af akut stress og tilpasningsreaktioner, 

herunder smertefølsomhed, hos malkekøer 

og svin; undersøgelser af moderegenskaber hos 

mink og løsgående søer; metoder til mælkefodring 

af kalve i grupper; faringsmiljøets betydning for 

smågrises sundhed og overlevelse; undersøgelser af 

stereotypier hos mink; studier af socialadfærd og 

frygtsomhed hos heste og svin; måling af stresstolerance 

hos slagtekyllinger; alternativer til ringning af 

udegående søer; adfærdsmæssige og stressfysiologiske 

årsager til halebid hos svin, pattegrisedødelighed, 

diarré hos smågrise, samt benlidelser 

hos kvæg, svin og fjerkræ; undersøgelser af adfærdsgenetiske 

og stressrelaterede forskelle mellem 

individer; samt udvikling af metoder som anvender 

adfærd i tidlig identifikation af humane lidelser, såsom 

demens hos ældre. 


Gennem målrettet forskning bidrages med ny viden 

om husdyrenes adfærdsmekanismer, stressreaktioner 

og tilpasningsevne med henblik på at vurdere, udvikle 

og anvise nye staldsystemer og produktionsprincipper, 

samt udformning af retningslinier for 

opstaldning og transport af husdyr til gavn for såvel 

landbrug som samfund. 

63


Forskergruppen bidrager med forskningsbaseret undervisning 

og rådgivning inden for fagområdet over 

for myndigheder, universiteter og erhverv. Internationale 

aktiviteter prioriteres højt gennem EU- 


projekter, netværk, gæsteforskere, studieophold i 

udlandet og via tværfagligt projektsamarbejde. 

1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 34,88 37,34 40,73 40,73 







i samme år 






I alt 24,4 

64

Produktions- og Sundhedsstyring i besætninger 

Forskningsleder: Jan Tind Sørensen 

Formål 

Forskergruppen udvikler metoder og værktøjer til 

produktions- og sundhedsstyring i besætninger til 

gavn for husdyrenes sundhed og velfærd i en miljømæssig 

og økonomisk bæredygtig kontekst. Forskergruppen 

udvikler, samler og formidler viden om 

produktions- og sundhedsstyringssystemer og skaber 

muligheder for en forbedret kommunikation 

mellem husdyrbrugere, myndigheder og det omgivende 

samfund. 

Mål 

• Udvikling af metoder til styring af husdyrsundhed 

og fødevaresikkerhed samt til vurdering af 

husdyrvelfærden på besætningsniveau 

• Udvikling af velfærdsfremmende produktionsprincipper 

i husdyrbruget, f.eks. anvendelse af 

ny teknik til fodring, malkning, reproduktionskontrol, 

sygdomsovervågning 

• Analyser af husdyrbrugeres beslutningsadfærd 

og udvikling af teorier for primærrådgivning 

• Opbygning af beslutningsstøtteredskaber med 

fokus på økonomiske konsekvenser af managementstrategier 

i husdyrbesætninger 

Delmål 

1. Bidrage til udvikling af nye produktionsprincipper 


2. Udvikling af metoder til karakterisering af 

sundhedstilstanden i husdyrbesætninger 

3. Analyser af husdyrbrugerens mål, værdier, beslutninger 

og handlinger 



4. Udvikling af overvågningssystemer efter 

HACCP-konceptet i primærproduktionen 

5. Udvikling af metoder til løbende vurdering af 

dyrevelfærd i husdyrbesætninger 

6. Udvikling af beslutningsstøtteredskaber til vurdering 

af økonomiske konsekvenser af managementstrategier 



Forskergruppen arbejder med systemorienteret 

forskning med husdyrbesætningen som det centrale 

system og fokuserer primært på samspillet mellem 

management og produktionssystem i en husdyrbesætning. 

Forskningsprofilen integrerer husdyr- og 

veterinærvidenskab. Forskergruppen benytter ud 

over produktions- og sundhedsstyring også nøgledisciplinerne 

veterinær epidemiologi og husdyrsundhedsøkonomi. 

Derudover anvender gruppen metoder 

inden for disciplinerne økonomi, antropologi og 

etologi. 


Gruppens forskning frembringer relevant viden i 

kædebetragtninger fra bord til jord. De udviklede 

produktionsprincipper, metoder og redskaber bidrager 

til at fremme en økonomisk bæredygtig husdyrproduktion 

med høj dyrevelfærd og fødevaresikkerhed. 

Forskning og formidling sker såvel nationalt 

som internationalt. Forskergruppens resultater søges 

præsenteret i form og fora, så de kan indgå i den løbende 

samfundsdebat og som basis for myndighedsudøvelse 

og regulering. 

1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 15,49 15,65 16,64 19,19 







i samme år 


65






I alt 17,8 

Udgiftsbudget for Afdeling for Husdyrsundhed,velfærd og ernæring, 1.000 kr. 


Husdyrernæring og Miljø 24.600 25.141 25.694 26.260 

Ernærings- og produktionsfysiologi 22.814 23.316 23.829 24.353 

Mikrobiologi og Mavetarmsundhed 7.156 7.313 7.474 7.639 

Sygdomsmekanismer, -markører og -forebyggelse 23.042 23.549 24.067 24.596 

Adfærd og Stressbiologi 15.450 15.790 16.137 16.492 

Produktions- og sundhedsstyring i besætninger 10.065 10.286 10.513 10.744 





EU 4.551 1.181 384 0 

Landbrugs- og gartnerierhvervet 3.234 708 0 0 

Andre offentlige tilskudsgivere 4.675 456 0 0 

Andre private tilskudsgivere 1.775 496 0 0 


Indtægtsmål -27.247 -60.481 -74.720 -77.766 






66

Afdeling for Råvarekvalitet 

Forskningschef: Henrik Jørgen Andersen 

Mission 

At øge den grundlæggende forståelse af faktorer af 

betydning for råvarernes anvendelse samt for råvarekvalitetsudviklingen 

med henblik på at styre denne 

til gavn for en konkurrencedygtig, bæredygtig og 

sikker produktion af råvarer og fødevarer af høj og 

efterspurgt kvalitet. 

Forskningsindsatsen tager udgangspunkt i basale 

studier af de kemiske, fysiske, biokemiske og fysiologiske 

processer i planter og dyr, råvarer og forarbejdede 

produkter i relation til produkternes funktionelle 

egenskaber, ernærings- og sundhedsmæssige 

værdi, organoleptiske kvalitet og holdbarhed. Dette 

skal muliggøre forskningsformidling og undervisning 

på højeste niveau og understøtte et højt kvalificeret 

myndighedsberedskab inden for råvarekvalitetsområdet. 

Vision 

Med baggrund i grundlagsskabende og anvendelsesorienteret 

forskning vil Råvarekvalitetsområdet 

via nationale og internationale konsortiedannelser 

skabe grobund for innovative konstruktioner, der 

kan understøtte stærkt videnbaserede og helhedsorienterede 

løsninger inden for det fødevareindustrielle 

kompleks til gavn for industri, erhverv, forbrugere, 

myndigheder og det internationale samfund. 

Mål 

• Demonstrere råvarens egnethed for videre forarbejdning 

og råvarens betydning for aftagernes 

oplevelse af fødevarekvaliteten med henblik på 

optimal udnyttelse af en bære- og konkurrencedygtig 

råvareproduktion 

Delmål 

1. At kortlægge komplekse sammenhænge mellem 

råvarekvalitet og produktegenskaber 

2. Udvikling af koncepter til differentiering af råvarer 

med hensyn til sensoriske, sundheds- og 

ernæringsmæssige kvaliteter 

3. Karakterisering af råvarekvalitet i relation til 

egnethed for videre forarbejdning 

4. Videreudvikle ’omics’ metoder til anvendelse i 

kvalitetsforståelse og -differentiering af fødevarer 

5. Udvikling af markører for prædiktion og karakterisering 

af kvalitetsegenskaber i fødevarer 



Indsatsen på området råvarekvalitet tager udgangspunkt 

i forskning, der muliggør styring af råvareegenskaber 

af betydning for råvarens egnethed for 

videre forarbejdning samt forbrugernes oplevelse af 

fødevarekvaliteten og for råvarens ernærings- og 

sundhedsmæssige kvalitet. Fokus ligger på styring 

af råvarekvaliteten via en grundlæggende forståelse 

af fysiologiske, biokemiske, kemiske og fysiske processer 

under råvarens tilblivelse, og hvorledes disse 

processer kan styres gennem råvarehåndtering og 

produktions- (f.eks. genetiske, næringsstofforsyning/fodring 

og andre produktionsforhold) og procesteknologiske 

parametre. Heri indgår endvidere 

identifikation af biokemiske, kemiske og fysiske 

markører, der kan anvendes til kvalitetsoptimering. 


Gennem afdelingens grundlagsskabende forskning 

opnås viden og ekspertise til udvikling af redskaber 

og koncepter, der kan benyttes som kvalitetsstyringsværktøjer. 

Disse værktøjer skal kunne sikre 

produktion og håndtering af råvarer med kvaliteter, 

som efterspørges af industri og forbrugere nationalt 

og internationalt. Endvidere skal resultaterne medvirke 

til at sikre, at industrien kan modtage råvarer 

med veldefinerede og ønskede kvalitetsegenskaber. 

Forskningen koncentreres om fersk kød, mælk, æg 

og vegetabilske råvarer. 

Forskningsresultaterne skal formidles effektivt til 

forbrugere, myndigheder, erhverv og industri, samtidig 

med at den opnåede viden skal muliggøre 

forskningsbaseret undervisning på højeste niveau. 

En effektiv forskningsindsats vil kræve yderligere 

udbygning af samarbejdet med andre videnskabelige 

miljøer såvel horisontalt som vertikalt. 

Endvidere vil der være et stigende behov for 

samarbejde med relevante interessenter i det fødevareindustrielle 

kompleks og med forbrugerne. 

Samarbejde 

Afdelingen har formaliseret samarbejde med LMC; 

Institut for Levnedsmiddelvidenskab, KVL; August 

Krogh Instituttet, KU; Danmarks Fiskeriundersøgelse, 

Lyngby; Skejby Sygehus; Institut for Human Ernæring, 

KVL; MAPP Centeret, Handelshøjskolen, 

Århus; Danske Slagterier herunder Slagteriernes 

Forskningsinstitut, Landsudvalget for Svin og Slagterikontrollen; 

Danish Crown herunder Tulip, Mejeriforeningen; 

SANOVO Food A/S; SANOVO Engineering 

A/S; 

67


Kvægbranchen gennem KFC; Kødbranchens Fællesråd; 

BioCentrum, DTU; Center for Eksperimentel 

Parasitologi, KVL; Syddansk Universitet, Odense; 

Forskningscenter Risø; Odense Universitetshospital; 

Gentofte Sygehus; Rigshospitalet; Danmarks Farmaceutiske 

Højskole; Danisco Cultor A/S; AGA 

A/S; Nutana A/S; Ardo A/S; Agrova Food a.m.b.a.; 

Flensted A/S; GASA Odense Frugt – Grønt 

a.m.b.a.; Cabinplant International A/S; Ferrosan 

A/S; Hyben Vital International ApS.; Hverringe 

Gods; Danish Crown; Danisco A/S. 


Endvidere pågår formaliseret internationalt samarbejde 

med Sveriges Landbrugsuniversitet (SLU); 

University of Newcastle, UK; Nagoya University, 

Chikusa, Japan; Umeå University, Sverige; Institute 

of Food Research (IFR), Norwich, UK; Lunds University, 

Sverige; MATFORSK, Norge; Höhere 

Bundeslehranstalt und Bundesamt für Wein- und 

Obstbau, Østrig; Asian Vegetable Research and Development 

Center, Shanhua, Tainan, Taiwan; University 

of Wales, UK; Göteborg University, Sverige; 

University of Trás-os-Montes and Alto Douro, Portugal; 

Utrecht University, Holland; Moredun Research 

Institute, UK; The Scottish Agicultural College, 

UK; Technical Research Centre of Finland; 

University of Limerick, Irland; CropDesign N.V., 

Belgien; Rasio Group Plc., Finland; Svensk Mjölk, 

Sverige; Granarolo SP, Italien. 

1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 






Gns. impact factor pr. Artikel 1,26 1,38 1,48 1,57 

Antal årsværk 73,03 75,88 75,15 68,92 







i samme år 












Gæsteforskere 0 


I alt 55,7 

68


Muskelbiologi og kødkvalitet 

Forskningsleder: Niels Oksbjerg 

Formål 

Formålet med gruppens forskning er at identificere 

fysiologiske, biokemiske og fysiske processer i det 

levende dyr, muskler og kød, som er bestemmende 

for køds og kødprodukters kvalitet (teknologisk, 

sensorisk som sundheds- og ernæringsmæssigt), og 

hvordan disse processer kan styres via primærproduktionen 

og procesteknologiske egenskaber. 

Mål 

• At være internationalt førende med henblik på 

forståelse af hvilke faktorer, der kan benyttes i 

kvalitetsoptimering af kød 

Delmål 

1. Muskel-, muskelcellevækst og muskelproteinomsætning 

i relation til kødkvalitetsudvikling 

og kødkvalitet 

2. Undersøgelser af musklens energistofskifte med 

henblik på forståelse af processer af betydning 

for vandbindingsevne, farveudvikling, aromadannelse 

og konsistens af kød 

3. Vandfordelingsprocesser i muskler og kød som 

funktion af fysiologisk status af dyret på slagtetidspunktet 

og efterfølgende behanling/ processering 

af muskel og kød 

4. Identificering af udvalgte gener, proteiner og 

metabolitter, der har indflydelse på produktions- 

såvel som kvalitetsegenskaber af kød, ved hjælp 



af bl.a. transkript-, prote- og metabonomics, således 

at disse kan anvendes som markører til 

prædiktion og sortering af fersk køds kvalitet 

herunder procesteknologiske egenskaber 

5. Udvikling af nye metoder til bestemmelse af 

slagtekroppens sammensætning samt til definition 

af kød og kødkvaliteter 

6. Konceptudvikling af bæredygtig kødproduktion 

af høj kvalitet 


Forskningen omfatter grundlæggende forståelse af 

fysiologiske processer i muskler før, under og efter 

slagtning i relation til kød og kødprodukters kvalitet, 

og hvorledes disse påvirkes af produktions- og procesteknologiske 

parametre. Forskningen omfatter 

endvidere basale undersøgelser af kemiske og fysiske 

processers betydning for ændringer i råvarens 

og produktets kvalitet. 


Forskningen skal bidrage til viden, der muliggør udvikling 

af redskaber til styring af kvaliteten af fersk 

kød, som efterspørges af kødindustri og forbrugere. 

Endvidere skal forskningsresultaterne formidles til 

forbrugere, myndigheder og brancher. Resultaterne 

skal desuden danne grundlag for forskningsbaseret 

undervisning på højeste niveau i relation til muskelbiologi 

og kødkvalitet. 

1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 27,17 26,92 25,89 24,92 







i samme år 


69






I alt 20,25 

70

Mælke- og Ægkvalitet 

Forskningleder: Jacob Holm Nielsen 

Formål 

Formålet med forskningen er at øge forståelsen af 

hvorledes mælke- og ægkvaliteten kan styres via 

produktionsforhold, råvarehåndtering og -modificering. 

Mål 

• At gruppens forskning skal være internationalt 

førende med henblik på forståelse af, hvorledes 

kemiske og fysiske faktorer påvirker mælke- og 

ægprodukters smag, ernæringsmæssige kvalitet, 

funktionelle egenskaber og holdbarhed 

Delmål 

1. Udvikle og implementere metoder/analyser til 

påvisning og kvantificering af kemiske, fysiske 

og funktionelle ændringer i råvarer 

2. Beskrive specifikke fødevarekomponenters 

funktionalitet 

3. Demonstrere sammenhænge mellem råvarens 

antioxidative potentiale og de afledte produkters 

holdbarhed og kvalitet 

4. Identificere og karakterisere oxidationsmekanismer 

for proteiner og proteinoxidationsprodukter 

i mælk og æg samt produkter afledt 

heraf 

5. Udbygge anvendelsen af proteomanalyse til at 

belyse variationer i mælkens proteinsammensætning 

i relation til mælkens teknologiske kvalitet 

6. Klarlægge betydningen af yversundhed for 

mælkens holdbarhed og sensoriske kvalitet 

7. Undersøge betydningen af substratmodifikationer 

for proteolyse, specielt i mælk 

8. Klarlægge sammenhænge mellem mekanisk belastning 

og stabiliteten af mælk 


9. Udvikle nye screeningsmetoder til identifikation 

af bioaktive komponenter fra mælk og æg 

10. Udvikle og implementere metoder til isolering 

og karakterisering af bioaktive komponenter 

11. Etablering af relevante bioassays til evaluering 

af bioaktive komponenter 

12. Udvikling og implementering af metoder til isolering/fraktionering 

af fødevarekomponenter og 

identificere disse komponenters funktionelle 

egenskaber 

13. Klarlægge reaktionsmekanismer bag fysisk/kemisk 

modificering af fødevarer og specifikke 

fødevareingredienser 


Gruppens forskning vil være omfattet af tre hovedindsatser. 

• Betydning af produktionsforhold og håndtering 

af råvaren for kvalitet og egnethed til videre forarbejdning 

• Bioaktive komponenter fra mælk og æg 

• Identifikation, isolering og modificering af 

funktionelle komponenter fra mælk og æg 


Forskningen skal bidrage til viden, der muliggør udvikling 

af redskaber til styring af kvaliteten af mælk 

og æg, således at det er muligt for forbrugeren at 

kunne købe sunde og velsmagende mælke- og ægprodukter, 

og at industrien kan arbejde med råvarer 

med velkarakteriserede teknologiske egenskaber. 

Endvidere skal forskningsresultaterne formidles til 

forbrugere, myndigheder og brancher foruden at 

danne grundlag for mulighed for forskningsbaseret 

undervisning på højeste niveau i relation til mælke- 

og ægkvalitet. 

71



1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 21,10 23,65 24,52 20,91 







i samme år 






I alt 14,33 

72

Vegetabilsk Kvalitet 

Forskningleder: Lars Porskjær Christensen 

Formål 

Formålet med forskningen er at øge forståelsen af 

faktorer af betydning for kvaliteten af vegetabilske 

råvarer (grøntsager, frugt, cerealier og kartofler) og 

medicinplanter, og hvorledes disse kan styres via 

produktionsforhold, råvarehåndtering og -modificering. 

Denne basale viden er et væsentligt grundlag 

for videre udvikling og forbedring af metoder til 

kvalitetsstyring af vegetabilier og medicinplanter i 

hele værdikæden til gavn for forbrugere og industri/erhverv. 

Mål 

• Gruppens forskning skal være internationalt førende 

med henblik på forståelse af sammenhængen 

mellem kemisk sammensætning og hhv. 

funktionalitet, sundhed og sensorisk kvalitet af 

plantebaserede råvarer, og hvorledes dyrknings-, 

lagrings- og forarbejdningsmetoder påvirker 

kvaliteten af disse råvarer 

Delmål 

1. Afklare sammenhænge mellem sensorisk kvalitet 

og kemisk sammensætning og fysiske egenskaber 

af vegetabilske råvarer 

2. Belyse sammenhænge mellem naturstoffer og 

generelle aspekter af planters dyrkning med 

henblik på at undersøge effekten på råvarekvalitet 

og human sundhed 

3. Afklare råvarekvalitetens betydning på effekten 

af lagrings- og forarbejdningsmetoder, på tekstur, 

farve, aroma- og smagsstoffer samt sundhedsgavnlige 

stoffer 

4. Opnå forståelse af sammenhænge mellem råvareegenskaber 

og teknologisk kvalitet af forarbejdede 

produkter med henblik på forbedring af 

produktkvaliteten og/eller produktionsprocessen 

5. Sensorisk og instrumentel måling af fødevarekvalitet 

med henblik på udvikling af hurtigmetoder 

til anvendelse i industrien 

6. Opnå forståelse af de naturstoffer, der har betydning 

for medicinplanter, frugt, grøntsager, 

cerealier og kartoflers helbredsgavnlige effekter 

7. Identifikation og oprensning af potentielle 

bioaktive stoffer til testning hos samarbejdspartnere, 

samt analyser af indhold i plantemateriale 

med henblik på undersøgelse af medicinske 

effekter og effekten på sundhed 

8. Opnå forståelse af de naturstoffer, der har betydning 

for andre kvalitetsegenskaber end fødevarekvalitet 




Forskningen omhandler kvalitet af friske og forarbejdede, 

vegetabilske levnedsmidler samt naturstofkemi 

i relation til generelle aspekter af planters 

dyrkning og kvalitet. Der forskes i kvalitet af frugt, 

grøntsager, kartofler og cerealier samt saft, stegte, 

kogte og bagte produkter. Der forskes i råvarekvalitet, 

effekter og forbedringer af lagrings- og forarbejdningsmetoder 

på tekstur, reologi, sensorisk kvalitet, 

sundhedsgavnlige stoffer samt aroma- og 

smagsstoffer. Der er opbygget ekspertise inden for 

isolering, identifikation og analyse af naturstoffer i 

planter, som anvendes i relation til fødevarekvalitet, 

sundhed, plantebeskyttelse, kontaktallergi, plantemedicin, 

naturlige farvestoffer og sensorik. Der udvikles 

nye og forbedrede produkter og produktionsmetoder 

i samarbejde med erhverv, industri og andre 

forskningsinstitutioner i ind- og udland. 


Forskningen skal bidrage til udvikling af redskaber 

til optimering og styring af kvaliteten af vegetabilske 

råvarer med henblik på at give forbrugerne mulighed 

for at købe differentierede og sunde danske 

vegetabilske produkter af høj spise- og ernæringsmæssig 

kvalitet og som understøtter en produktion 

og håndtering af vegetabilske råvarer med kvaliteter 

som efterspørges af industri i Danmark og på eksportmarkederne. 

Endvidere skal forskningsresultaterne 

formidles til forbrugere, myndigheder og 

brancher. Desuden skal resultaterne danne grundlag 

for forskningsbaseret undervisning på højeste niveau 

i relation til kvaliteten af vegetabilske råvarer. 

73



1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 24,76 25,31 24,75 23,09 







i samme år 






I alt 15,15 

Udgiftsbudget for Afdeling for Råvarekvalitet, 1.000 kr. 


Muskelbiologi og kødkvalitet 15.298 15.635 15.979 16.330 

Mælke- og Ægkvalitet 9.688 9.901 10.119 10.342 

Vegetabilsk kvalitet 11.416 11.667 11.924 12.186 





EU 788 215 203 97 


Andre offentlige tilskudsgivere 2.856 1.541 0 0 


Kendte eksterne indtægter i alt 3) 35.687 22.284 -17.300 16.839 

Indtægtsmål -6.878 -21.218 -27.159 -28.598 






74

Afdeling for Havebrugsproduktion 

Forskningschef: Ole Callesen 

Mission 

At forsyne samfund og erhverv med viden og nye 

forskningsresultater indenfor kultur- og disciplinorienteret 

forskning i produktion og kvalitet af prydplanter, 

frugt, bær, grøntsager, planteskole- og landskabsplanter 

samt planter til medicinsk brug. Afdelingen 

skal bidrage med forskning, der kan udvikle 

de pågældende erhverv og hjælpe samfundet med 

information af betydning for myndigheder og forbrugere. 

Vision 

Afdelingen vil gennem udvikling af nye produkter 

og produktionssystemer bidrage til at udvikle dansk 

havebrugsproduktion af høj kvalitet. Planternes kvalitet 

og vitalitet skal være kendt og forbedres gennem 

øget fokus på grundlæggende genetiske, fysiologiske 

og kemiske forhold i planterne. Afdelingen 

vil bidrage med forskning til fremme af øget bæredygtighed 

af produktionen af havebrugsprodukter. 

Afdelingen vil gennem udvikling af dyrkningsmetoder 

og genetiske faktorer bidrage til øget effektivitet 

i produktion af havebrugsprodukter. Afdelingen 

vil bidrage til opklaring af sammenhænge mellem 

planteproduktion, indholdsstoffer og menneskers 

sundhed for derigennem at frembringe nye og 

bedre produkter. Det er visionen at gennemføre projekter, 

der muliggør realisering af en betydelig 

dansk produktion af krydderurter og medicinalplanter. 

Mål 

• Øge videngrundlaget om produktionen af gartneriprodukter 

gennem plantefysiologiske studier 

• Medvirke til effektivisering/reduktion af energiforbruget 

ved produktion i væksthus 

• Reduktion af pesticidanvendelse ved produktion 

af gartneriprodukter gennem klimastyring, 

sortsudvikling og udvikling af mere miljøvenlige 

dyrkningsmetoder 

• Udvikling af dyrkningsmetoder til forbedring af 

havebrugsprodukters kvalitet 

• Opnå forståelse af sammenhænge mellem produktegenskaber 

og forbrugernes oplevelse af 

produktkvalitet 

• Opnå bedre forståelse af plantereaktioner på 

vanding og næring og bidrage med grundlag for 

udvikling af bedre styringsmuligheder i produktionen 


• Opnå forståelse af muligheder for at påvirke 

indholdet af naturstoffer, der har indflydelse på 

sundhed af vegetabilske fødevarer 

• Udvikle økologiske og andre miljøvenlige metoder 

for gartneriproduktioner 

Delmål 

1. Undersøgelser af planters fysiologiske reaktioner 

under dynamisk klimastyring og brugen af 

kunstlys 

2. Bidrage til bedre forståelse af problemer med 

dyrkningsmedier til afgrøder dyrket i potter 

3. Udvikling af metoder til produktion af planter, 

som udvikler sig tilfredsstillende ved lavere 

temperaturer og energieffektivt forbrug 

4. Medvirke til at belyse forskelle på indholdet af 

gavnlige stoffer i forskellige sorter af grøntsager, 

frugt og bær som følge af dyrkningsforhold 

og genetik 

5. Belyse betydningen af planternes rodvækst og 

muligheder for at optimere væksten og reducere 

tabet af hjælpestoffer til det omgivende miljø 

6. Udvikle metoder for at forbedre produkternes 

kvalitet, sorternes robusthed og produkternes 

holdbarhed 


Forskningen inden for væksthusafgrøder fokuserer 

især på ressourcebesparende produktionsmetoder, 

herunder særligt forskning i mulighederne for at effektivisere 

og spare på energi og pesticider samt i 

grundlaget for at realisere den økologiske produktion. 

Der arbejdes på at opnå bedre forståelse af planternes 

reaktioner med fokus på fysiologien bag reaktionerne 

med det mål at skabe prydplanter med en 

defineret holdbarhed. Der er stærk fokus på produktkvalitet, 

hvor udvikling af sorter med stor modstandsevne 

mod sygdomme og gode egenskaber i 

relation til forbrugernes kvalitetskrav er vigtige temaer. 

Den disciplinorienterede forskning er rettet 

mod forædling af planterne for derved at frembringe 

nye sorter med ønskede egenskaber og mod væksthusteknikkens 

indflydelse på plantevækst og energiforbrug. 

Forskningsindsatsen bygger på basale studier af 

de fysiologiske, biokemiske, kemiske og fysiske 

processer i planter, råprodukter og forarbejdede 

produkter, samt hvorledes disse processer kan påvirkes 

gennem produktionsforholdene. 

75


De undersøgte parametre sammenholdes med produkternes 

funktionelle egenskaber, ernæringsrelevante 

indholdsstoffer, sensoriske kvalitet og holdbarhed 

med henblik på optimering af fødevarernes 

og andre jordbrugsprodukters kvalitet. 


Perspektivet af forskningen i klimastyring i væksthuse 

baseret på planternes fysiologiske egenskaber 

er meget betydelige energibesparelser og deraf følgende 

indflydelse på økonomien i væksthusproduktioner. 

Mange projekter bidrager med delelementer til 

produktionsmetoder for diverse gartneriafgrøder. 

Perspektivet er forbedret dyrkningssikkerhed og til 

tider ændrede dyrkningsmetoder, der påvirker produktkvalitet 

eller økonomien i produktionen. 

Et patenteret bufferprodukt til iblanding i dyrkningsmedier 

har vist potentiale til i et vist omfang at 

erstatte kemiske vækstregulatorer og reducere problemer 

med misvækst i problematiske dyrkningsmedier 

på markedet. Perspektivet er reduceret brug 

af kemiske stoffer og øget dyrkningssikkerhed for 

producenter. 

Gennem introduktion af udvalgte planter til have, 

park og natur bidrages dels til sikring af sundt plantemateriale 

for produktionen og til mere diversitet i 

udbudet af prydplanter, samt til brugen af planter, 

der er testet til at klare sig under danske klimaforhold. 

Der bidrages til sikring af planternes vitalitet, 

der i høj grad medvirker til sikring af planteetablering 

og mindsker tab for producenter, plantehandlere 

og forbrugere. 

Fokus på økologisk produktion har ført til viden, 

der sætter producenterne i stand til at producere afgrøder 

uden tilførsel af kunstgødninger. Planteernæringen 

er ikke længere det største problem ved de 

økologiske produktioner. Forskningen i frugt og 

grøntsagsafgrøder giver løbende resultater, der fører 

til, at producenterne vælger andre sorter eller justerer 

andre dele af produktionssystemet. Dyrkningsmetoder 

af træfrugt har i høj grad ændret sig med 

basis i de sidste 15 års forskning på området. 

76 

Mange havebrugsprodukter går til direkte forbrug. 

Forskningen i produktkvalitet medvirker til forbedret 

kvalitet for forbrugerne, og man må forvente at 

høj produktkvalitet fører til øget forbrug af disse 

produkter. Særligt lægges der vægt på indbydende 

kvalitet af spiselige produkter og deres sundhedsfremmende 

effekt på mennesker. Her vil et øget forbrug 

have en betydelig samfundseffekt. Øget fokus 

på sundhed gennem samarbejde med andre forskningsinstitutioner 

forventes at føre til bedre dokumentation 

for sundhed aspekterne af de vegetabilske 

produkter. 

Forskningsresultaterne kan på en række områder 

bruges af private haveejere i deres plantevalg til haverne. 

Da folks arbejde med haver og dyrkning af 

planter har en dokumenteret positiv effekt på velvære, 

vil forskningen således bidrage til væsentlige gøremål 

i befolkningens fritid. 

Samarbejde 

Afdelingen indgår i det formaliserede samarbejde 

Team Horticulture. Forskere ved afdelingen samarbejder 

med universiteter og andre sektorforskningsinstitutter 

i Danmark. Dette samarbejde foregår både 

på projektniveau og i form af arbejdsgrupper og styregrupper 

i både formelle og uformelle sammenhænge. 

Der er udbredt samarbejde med forskere i de fleste 

europæiske lande. 

Samarbejdet foregår via EU finansierede projekter 

og via organisatoriske fora og gennem aktivitet i 

internationale organisationer, herunder særligt International 

Society for Horticultural Science, hvor vi 

har medlemskab af council. Samarbejdet udnyttes til 

ophold af forskere fra afdelingen ved universiteter 

og institutioner i andre lande, samt til ophold af 

ph.d.-studerende fra europæiske lande ved afdelingen.



1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 89,64 80,04 67,57 57,70 







i samme år 














I alt 51,6 

77



Blomsterdyrkning og væksthusteknik 

Forskningsleder: Conny Wang Hansen 

Formål 

Det er forskergruppens formål at udvikle moderne 

og bæredygtige produktionssystemer for væksthusproducerede 

prydplanter. Produktionssystemerne 

bør realisere reduceret forbrug af gødning, kemiske 

hjælpestoffer og effektiviseret anvendelse af energi 

og arbejdskraft. Produkterne skal være attraktive og 

holdbare, så erhvervets konkurrenceevne styrkes og 

forbrugernes glæde ved produkterne forøges. 

Det er endvidere gruppens formål at yde ekspertise 

til besvarelse af spørgsmål fra samfundet indenfor 

produktion af prydplanter og plantefysiologiske 

problemstillinger mere generelt. 

Mål 

• Basere forskning og udvikling på viden om 

planternes fysiologi 

• Gruppens forskning skal bidrage væsentligt til 

den internationale forskning i udvikling af 

dyrkningsmetoder til produktion af væksthusproducerede 

planter med effektiviseret og reduceret 

ressourceforbrug (energi, kemiske hjælpestoffer, 

vand og gødning) samt med forbedret 

kvalitet og holdbarhed 

• Videreudvikle tekniske metoder og systemer indenfor 

væksthuse 

• Udvikle dyrkningssystemer til bedre udnyttelse 

af eksisterende produktionsareal 

• Gruppen er blandt hovedaktører ved etablering 

og brug af nationale og internationale samarbejdsrelationer 

indenfor ovennævnte kerneområder, 

herunder samarbejde med Penn State University, 

USA, i DJF’s Plante Stress Netværk 

(PSN) samt igennem Team Horticulture 

Delmål 

1. Videreudvikle og forbedre virkningsgrad af 

væksthusets varmeflade (kulturvarme) og optimering 

af kunstlysanlæg og planters udnyttelse 

af kunstlys 

2. Styrke forskningen inden for udvikling af dyrkningsmetoder 

til forbedring af planters vækst, 

stresstolerance og holdbarhed 

3. Videreudvikle metoder som kan reducere pesticidforbruget 

4. Sikre en fastholdelse og udvikling af den strategiske 

forskning indenfor fysiologisk baseret 

klimastyring og tilstandsbaserede styring (f.eks. 

fugtighedsstyring) 

78 

5. Udvikle dyrkningssystemer til bedre udnyttelse 

af produktionsarealet herunder bedre lagring af 

planter 

6. Optimere og udvikle dyrkningsmedier, herunder 

økologiske dyrkningsmedier 

7. Opnå mere grundlæggende forståelse for planternes 

reaktioner på abiotiske faktorer ved brug 

af fysiologiske måleteknikker 

8. Belyse sammenhænge mellem planternes lysbeskyttelsesmekanismer 

og indholdsstoffer i 

planternes dele for at fremme stresstolerance/kvalitet 

9. Knytte tættere forbindelser indenfor molekylærbiologien 

og plantefysiologien med det formål 

at bedømme det molekylærbiologiske udtryk på 

helplanteniveau (systems biology) 


Der udføres forskning i dyrkningsforholds indflydelse 

på planters vækst og holdbarhed, undersøgelser 

af CO2, næringsstoffers og indstrålingens effekt 

på over- og underjordisk tilvækst og tilpasning. Dette 

inkluderer undersøgelser af effekter af en række 

abiotiske faktorers betydning for planters evne til at 

tolerere stress, og hvordan planters naturlige indhold 

af sekundære metabolitter (så som forsvarsstoffer 

mod patogener eller sundhedsfremmende stoffer) 

kan stimuleres. 

Hovedelementet er at belyse fysiologiske problemstillinger 

og få en mekanistisk forståelse for planters 

vækst og kvalitet. Dette tager især udgangspunkt i 

systematisk brug af dynamiske behandlinger under 

væksten. Desuden foregår der en mindre indsats 

med at øge prydplantesortimentet og for at udvide 

produktionsomfanget af andre planter i væksthusene 

så som krydderurter og medicinplanter. 

Ved intensivering af planteproduktionen øges betydningen 

af omkostningsreducerende installationer 

og styringssystemer. Produktionsomkostninger søges 

mindsket ved at udvikle nye klimastyrings strategier, 

herunder styring af ventilation og skyggegardiner. 

Der arbejdes på at få bedre udnyttelse af 

kunstlys gennem ny viden om effekten af kunstlys 

og gennem nye belysningsstrategier.


For planter dyrket i væksthus er variationerne i klimafaktorer 

i princippet reduceret til et minimum, da 

man delvis kan styre klimaet (lys, temperatur, luftfugtighed) 

samt kuldioxid, vand og næring efter behov, 

hvilket desuden kan anvendes som redskab til 

at vurdere effekter af dyrkningsforhold på planter i 

det fri. Forskningen har vist at en række plantearter 

som dyrkes under moderate stress forhold, vil tilpasse 

sig de nye forhold, hvis stresssituationen er af 

længere varighed. Planterne vil i mange tilfælde 

endvidere blive mere tolerante overfor andre typer 

af stress påvirkninger. 



Bedre styring af vækstforholdene har stor betydning 

for det kommercielle erhverv, fordi det kan mindske/effektivisere 

brugen af ressourcer - specielt 

energi, vand, gødning og pesticider. Dermed forbedres 

erhvervets konkurrenceevne. For samfundet 

(dvs. forbrugerne) medfører det bedre kvalitet og en 

mindre miljøbelastning. 

Teknologi indsatsen understøtter den plantefysiologiske 

forskning, og sikrer en bedre implementering 

af resultaterne. 

Klimastyring, vand og gødnings påvirkning af planterprodukter 

samt kvalitetskarakteristika f.eks. med 

hensyn til sekundære metabolitter og smagsstoffer 

er et vigtigt aspekt i fremtidens forskning. Dette vil 

få betydning for styret kvalitet af fødevarer til gavn 

for forbrugerne. 

1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 30,81 27,01 21,11 17,81 







i samme år 






I alt 13,5 

79


Frugt, Planteskoleplanter og Forædling 

Forskningsleder: Lillie Andersen 

Formål 

Det er forskergruppens formål at medvirke til udvikling 

af bære- og konkurrencedygtige produktionssystemer 

til gavn for frugtavl, planteskoleplanter og 

potteplanter dyrket på friland. Gruppen skal endvidere 

medvirke til, at der udvikles plantemateriale, 

der har en optimal kvalitet, er sundt og dyrkningsegnet, 

og kan have sundhedsfremmende egenskaber. 

Forskningens formål er at bidrage til den erhvervsmæssige 

udvikling indenfor de nævnte sektorer 

i Danmark gennem en basal viden om vækstfaktorers 

indflydelse på planters fænologiske og fysiologiske 

reaktioner, samt effekt på planternes produktionsevne 

på et niveau, der sikrer international 

anerkendelse. 

I planteforædlingen er formålet at udvikle metoder, 

som effektiviserer frembringelsen af nye sorter 

af havebrugsplanter, bl.a. med specifikke funktioner 

og med reduceret behov for pesticider. Det er endvidere 

gruppens formål at yde ekspertise til besvarelse 

af spørgsmål fra samfundet indenfor produktion 

af frugt-, bær- og planteskoleafgrøder. 

Mål 

• Udvikle metoder til måling af kvalitet af træagtige 

planter og frugter, dels som redskab for erhvervet 

under og efter produktionen med henblik 

på en høj kvalitet hos forbrugeren, dels som 

redskab i forskningen 

• Udvikle forædlingsmetoder for havebrugsplanter 

med henblik på frembringelse af planter til 

specifikke funktioner eller med nye egenskaber 

• Bidrage med metodeudvikling og grundlæggende 

forskning i formeringsfysiologi, som grundlag 

for mere effektiv generativ og vegetativ 

formering 

• Udvikle dyrkningsmetoder der bygger på basal 

viden om regulering af plantevækststoffer på 

helplanteniveau der sikrer produkter af høj kvalitet 


Delmål 

1. Forskning i plantevækststoffers indflydelse på 

vekselbæring i pæretræer og adventiv roddannelse 

ved formering af træagtige planter 

2. Udvikle metoder til bestemmelse af træagtige 

planters tolerance overfor tørke- og næringsstress 

3. Udvikle forædlingsmetoder, herunder vævskulturbaserede 

metoder, som kan effektivisere 

frembringelsen af nye sorter af havebrugsplanter 

80 

4. Gennemføre internationale nyhedsafprøvninger 

af udvalgte prydplanter 

5. Selektion af klimatilpasset plantemateriale 

6. Udvikle produktionsmetoder med minimeret 

forbrug af energi, pesticider og arbejdskraft 

7. Frøfysiologiske studier med henblik på en optimeret 

frøformering 

8. Udvikling og anvendelse af fingerprints til identifikation 

af sorter og grundstammer indenfor 

frugtavl 

9. Udvikle produktionssystemer, der øger træagtige 

planters stresstolerance 

10. Identifikation af kvalitetsparametre i produktion 

og lagring af frugt og bær 


Der forskes i udvikling af metoder til bestemmelse 

af planter og frugters kvalitet, samt dyrkningsfaktorers 

betydning for udvikling af kvalitet gennem 

vækstperioden og under lagring. Indenfor frugt og 

bær er studier af blomstringsfysiologi et satsningsområde, 

og der inddrages nye metoder til belysning 

af de problemer, der er med ustabil frugtsætning i 

bl.a. surkirsebær og pære. Der udvikles forædlingsmetoder 

for pryd- og frugtbærende planter med 

henblik på frembringelse af planter med sundhedsfremmende 

egenskaber, eller reduceret behov for 

pesticider, samt af planter med forbedret pryd- og 

dyrkningsværdi og kvalitet. Forskningen inden for 

forædling stiler endvidere mod at udvikle metoder, 

som kan gøre forædlingen af træagtige planter hurtigere 

og mere effektiv. 

I forædlingsarbejdet anvendes og udvikles flere metoder, 

herunder klon- og frøkildeselektion, krydsninger, 

mutationsbehandling, kromosomfordobling 

og transformering. Der gøres en indsats for at forbedre 

plantematerialet af have- og landskabsplanter 

gennem introduktion af nyt materiale, forædling, selektion 

og fremavl, ligesom international nyhedsafprøvning 

foretages for EU´s sortskontor (CPVO). 

Der lægges særlig vægt på klimatolerance og modstandsdygtighed 

mod sygdomme og egenskaber i relation 

til anvendelsesområder, som læplantning, 

hække, alléer eller prydplanter. Det fremavlede materiale 

kan benævnes med vores varemærke Dafo ® . 

Der forskes i nye dyrkningssystemer, både som 

barrodsproduktion, containerdyrkning og produktion 

i kombination med væksthuse i både frugt og prydplanter.

Der arbejdes med frøfysiologi i relation til kvalitet, 

vitalitet og forbehandling af frø, samt frøkvalitet i 

relation til selektion til frøavl. På området frugt og 

bær arbejdes med at udvikle dyrkningsmetoder, der 

sikrer produkter af høj indre og ydre kvalitet og 

sundhed. Specielt arbejdes med dyrkningssystemernes 

effekt på planternes modstandsdygtighed overfor 

sygdomme og skadedyr med vægt på naturlige 

virkemekanismer med henblik på en sygdomsforebyggende 

vækststyring. Der forskes i økologiske 

dyrkningsaspekter for frugtkulturer, samt på mindre 

ressourceforbrug ved ændrede kulturmetoder. 


En dansk produktion af havebrugsprodukter kræver 

en målrettet forskningsindsats for at identificere 

kvalitet og udvikle metoder til at forbedre kvalitet af 

planter og frugt. Gennem afgrødefysiologiske undersøgelser 

analyseres de grundlæggende principper 

for blomstring, vævskompatibilitet og source-sink 

forhold. Via dette arbejde skabes basal viden om 

flerårige frugtbærende planters fysiologi. Denne viden 

bruges i mere anvendelsesorienteret forskning, 

hvor frugtkvaliteten af de høstede produkter optime- 

res både med hensyn til smag, human sundhed, udseende 

og produktivitet. 



Forskergruppens arbejde bidrager på den baggrund 

til målet om øget forbrug af frugt og grønt ved at give 

et bidrag til bedre kvalitet for forbrugeren. 

I relation til plantemateriale forskes der i udvikling 

af metoder, der kan fremme en effektiv målrettet 

forædling af havebrugsplanter. Perspektivet er at 

give erhvervet mulighed for at anvende sorter, som 

er modstandsdygtige mod sygdomme, har høj ydeevne, 

og har de ønskede indholdsstoffer, samt udvikling 

af planter, der kan dyrkes med mindre ressource- 

og arbejdskraftforbrug. 

Der forskes i produktion af planter til anvendelse i 

skov, anlæg og haver, hvor et væsentligt perspektiv 

er at finde nye dyrkningsmetoder, der giver mulighed 

for en mekanisering med begrænset ressourceforbrug. 

Mekaniserede produktionsmetoder kræver 

frø af høj kvalitet og spireevne, et andet aspekt som 

der derfor forskes i. Samlet set kan disse aktiviteter 

føre til en stor ændring af produktionen i markplanteskoler. 

Perspektivet for forskningen i frugt og bær er udvikling 

af frugtproduktionen i Danmark gennem løbende 

forbedringer i produktionsmetoder og produkternes 

kvaliteter til forskellige anvendelses formål. 

Forskningen skal bidrage til at optimere produktion 

og lagring af kvalitetsfrugt, samt at udvikle 

metoder til økologisk dyrkning og reduceret brug af 

pesticider. 

1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 45,32 38,12 31,75 26,68 







i samme år 






I alt 19,2 

81


Grøntsager 

Forskningsleder: Kristian Thorup-Kristensen 

Formål 

Formålet med forskergruppen er at udvikle og forbedre 

produktionsmetoder for grøntsager på friland 

og i væksthus. Forskningen skal bidrage med grundlæggende 

viden om grøntsagernes reaktion på dyrkningsfaktorer 

og derigennem bidrage til udvikling af 

dyrkningsmetoder, der tilgodeser både hensynet til 

det omgivende miljø, produktkvalitet og rentabilitet. 

Det er endvidere gruppens formål at yde ekspertise 

til besvarelse af spørgsmål fra samfundet indenfor 

produktion af grøntsager og gødningsbalancer i jorden. 

Mål 

• Udvikle produktionsmetoder og metoder til 

håndtering efter høst, som sikrer produkter af 

høj kvalitet 

• Udvikle økologiske produktionsmetoder og andre 

miljøvenlige produktionsmetoder for grøntsager 

• Beskrive rodsystemers rumlige udbredelse og 

betydningen heraf for afgrøders udvikling og 

udnyttelsen af jordens ressourcer 

• Forbedre produktkvaliteten af grøntsager med 

fokus på spisekvalitet og indholdsstoffer i samarbejde 

med Afdeling for Råvarekvalitet 

• At udvikle forskningsområdet vedr. dyrkning af 

medicinalplanter og optimering af deres kvalitet 

Delmål 

1. Udvikle metoder til at sikre og dokumentere god 

kvalitet af grønsagsprodukter 

2. Udvikle flydende organiske gødninger til økologisk 

grønsagsproduktion 

3. Undersøge rodvækst af flere grønsagsarter og 

betydningen for udnyttelse af N i sædskifte 

4. Udvikle simuleringsmodeller for rodvækst som 

bidrag til beslutningsstøttemodeller for gødskning 

af grøntsager 

5. Undersøge betydning af dyrkningsmetoder for 

kvalitet og indhold af aktivstoffer i medicinalplanter 

6. Bidrage med beslutningsstøttemoduler til udvikling 

af it systemer til praktisk grønsagsproduktion 

7. Bidrage til at øge det plantegenetiske grundlag 

for grønsagsproduktionen, med både flere arter 

og bedre og mere varierede sorter 

8. Bidrage med viden om økologisk produktion af 

grøntsager. 

82 


Der arbejdes med udvikling af metoder, der skal 

forbedre produktionsmulighederne og lede til mere 

miljøvenlig grønsagsproduktion både i konventionel 

og økologisk dyrkning. 

Forskningen omfatter styring af vand- og gødningstilførsel. 

I de seneste år har især økologisk 

dyrkning været et vigtigt arbejdsområde, og her er 

specielt brugen af fangafgrøder, grøngødningsafgrøder 

og kompost for cirkulering af kvælstof og 

andre næringsstoffer i dyrkningssystemet en vigtig 

aktivitet. Studier af rodvækst af grønsagsafgrøder 

såvel som efterafgrøder har udviklet sig til et vigtigt 

tema, især for udvikling af økologisk grønsagsdyrkning, 

men også for konventionel produktion, samt til 

brug for udvikling af beslutningsstøttesystemer. 

Forskning i økologisk dyrkning bør involvere 

mange forskningsdiscipliner. Dette søges opnået ved 

samarbejde med forskere fra andre afdelinger og institutter 

både i Danmark og i udlandet. 

I forbindelse med sortsafprøvning undersøges, 

udover sorternes generelle dyrkningsværdi og produkternes 

kvalitet, også deres resistens og tolerance 

overfor vigtige plantesygdomme. Et bredt udvalg af 

grønsagsarter og typer er vigtigt for grønsagsproduktionen, 

og gruppens aktiviteter på området omfatter 

også klonsamlinger af flerårige grønsagsarter. 

Forbedring af produktkvalitet er et vigtigt arbejdsområde, 

som i stigende omfang søges indbygget 

i forskergruppens arbejde. Der arbejdes med 

dyrkningsmetoder, gødskning, sortsvalg, høstmetoder, 

håndtering og opbevaring. Forhold der alle påvirker 

indhold af sekundære stoffer i planterne, stoffer 

som er vigtige for smag og sundhedsgavnlige effekter 

af grøntsager og for indhold af aktivstoffer i 

medicinalplanter. 


Den erhvervsmæssige produktion af grøntsager er 

afhængig af at have et meget bredt sortiment af produkter, 

både plantearter og typer. Forskningen i 

gruppen bidrager til at sikre det nødvendige kendskab 

til de arter, der dyrkes. Et vigtigt fremtidsperspektiv 

i denne forskning, er inddragelse af produkternes 

spisekvalitet. Valg af de rette genotyper til 

dyrkningen er en af de vigtigste metoder til at sikre 

en høj spisekvalitet af produkterne og et tilstrækkeligt 

bredt udvalg af kvaliteter. Sikring og dokumentation 

af høj kvalitet og stor produktbredde vil være 

afgørende for, at det danske grønsagserhverv kan 

klare sig i konkurrence med områder med lavere

produktionsomkostninger. Forskningen i økologisk 

jordbrug bidrager til at gøre økologisk produktion af 

en række grønsagsprodukter rentabel. Samtidig udvikles 

der metoder, som kan bidrage til at gøre også 

den konventionelle grønsagsdyrkning mere miljøvenlig. 

Studierne i planters rodvækst viser stort potentiale 

for udvikling af mere ressourceeffektive 

dyrkningssystemer, udvikling af beslutningsstøttesystemer, 

og for reduktion af kvælstofudvaskning. 



Generelt har forskningen i planters rodvækst og effektivitet 

under markforhold været meget begrænset, 

og den viden og ekspertise, der er opbygget i forskergruppen 

er derfor anvendelig i mange andre 

sammenhænge, hvilket betyder deltagelse i flere internationale 

forskningsprojekter med bidrag netop 

på området rodvækst. 

Der er i disse år meget fokus på både smag og 

sundhedsgavnlige effekter af grøntsager, og der er 

stigende interesse for dyrkning og salg af medicinalplanter. 

En forskning, der bidrager til metoder, så 

der kan produceres grøntsager eller medicinalplanter 

med højt og dokumenteret indhold af de ønskede 

stoffer, vil være afgørende for det danske erhvervs 

konkurrenceevne på området. 

1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 13,51 14,91 14,71 13,21 







i samme år 






I alt 12 

83


Udgiftsbudget for Afdeling for Havebrugsproduktion, 1.000 kr. 


Blomsterdyrkning og væksthusteknik 11.508 11.761 12.020 12.284 

Frugt, planteskoleplanter og forædling 10.484 10.715 10.950 11.191 

Grøntsager 19.491 19.920 20.358 20.806 




Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 7.919 3.341 1.643 920 

EU 1.656 263 13 13 





Indtægtsmål -13.099 -24.555 -28.597 -30.921 






84

Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø 

Forskningschef: Jesper Waagepetersen 

Mission 

Afdelingens forskning skal levere en viden til jordbrugere 

og myndigheder, som sikrer en jordbrugsproduktion 

af høj værdi og kvalitet med respekt for 

jordbrugeren, naturressourcer, miljø og landskab, 

herunder bidrages til opbygning af det internationale 

videngrundlag. Afdelingens resultater skal kunne 

understøtte myndighederne med den relevante, 

forskningsbaserede viden som grundlag for udviklingen 

i landdistrikterne. 

Vision 

Afdelingen initierer en kreativ og fokuseret forskning 

af afgørende betydning for den fortsatte udvikling 

af et landbrug i harmoni med de rammer, naturgrundlaget 

i Danmark sætter. Faglig nytænkning 

fremmes bl.a. af det tætte samspil mellem de system- 

og procesorienterede discipliner i afdelingen. 

Forskningsindsatsen sker i samarbejde med andre 

forskningsmiljøer, idet afdelingens egen indsats er 

fokuseret på de områder, hvor afdelingen har en klar 

international styrkeposition. 

Forskningsindsatsen udvikles i samspil med brugerne, 

og forskningsresultaterne formidles, således 

at de umiddelbart kan indgå i rådgivning og myndighedsberedskab, 

samtidig med at resultaterne dokumenteres 

i international litteratur. 

Mål 

• Minimere miljøgenerne i jordbrug med intensiv 

husdyrproduktion gennem bedre beherskelse af 

jord-klima-plantesystemet og gennem optimering 

af bedriften som helhed 

• Bidrage til, at jordbruget hurtigt kan udnytte nye 

muligheder gennem udvikling af beslutningsstøtte 

og sensorer i overensstemmelse med samfundets 

behov og driftslederens praktiske muligheder 

• Sikre, at der i fremtiden er harmoni mellem 

jordbruget og det fysiske grundlag for produktionen. 

Der er fokus på samspillet mellem jordbrug 

og klimaændringer, og på jorden som medie 

for plantevækst og for recirkulering af biologiske 

affaldsstoffer 

• Udvikle redskaber til analyse af jordbrugssystemet 

i relation til landskabselementer og interesser 

i det åbne land 


Delmål 

1. Dokumentere betydningen af, at jordbruget tilpasses 

klimaændringerne, og kvantificere jordbrugets 

mulighed for at ændre emissionen af 

drivhusgasser 

2. Afklare, fra hvilke arealtyper tabet af fosfor fra 

landbrugsjord til vandmiljø sker, og kortlægge, 

hvordan det sker 

3. Etablere en fælles platform (datafangst og modellering) 

for kvantificering af landbrugets Ntab, 

hvad enten der arbejdes nationalt eller på 

bedriftsniveau, og hvad enten der sigtes mod regelstyring 

eller brug af grønne regnskaber 

4. Understøtte landdistriktsudviklingen ved at afklare, 

hvordan det specialiserede jordbrug, fritidsbruget 

og andre aktører i det åbne land kan 

indgå i udviklingen af et attraktivt kulturlandskab, 

og hvorledes jordbruget i øvrigt kan bidrage 

til et levedygtigt lokalsamfund 

5. Initiere forskning, der udvikler og understøtter 

de økologiske principper 

6. Etablere et videncenter i DJF for brug af trådløs 

it-teknologi som middel til at inddrage kompleks 

viden og store datamængder i praktisk beslutningsstøtte 

på stedet 

7. Inden for rammerne af DJF’s Videncenter for 

Husdyrgødningsteknologi afklares mulighederne 

for at reducere generne fra husdyrgødning 

gennem optimalt brug af forarbejdet gylle 


Afdelingens indsats omfatter både en forskningsindsats 

vedrørende driftsledelse og produktionsprocesser, 

der er rettet mod rådgivning og primærproducenterne, 

og analyser på bedrifts-, regionalt og nationalt 

niveau rettet mod myndighederne. 

Der arbejdes inden for afgrødefysiologi, sædskifter, 

husdyrproduktion, foderforsyning, klima, omsætnings- 

og transportprocesser i jord, jordkvalitet, 

kortlægning af vegetation og jordressourcer og 

driftsledelse samt med analyser på regionalt og bedriftsniveau. 

Afdelingens forskning omfatter både procesorienteret 

forskning rettet mod basale problemstillinger, 

systemorienteret forskning og mere udviklingspræget 

forskning. Der lægges generelt vægt på at generalisere 

gyldigheden af resultaterne fra den eksperimentelle 

forskning gennem en kobling med modeludvikling 

og beslutningsstøtte. 

85


Hensynet til påvirkning af miljø og landskab kan 

kun løses gennem en bedre forståelse af den beslutningsadfærd, 

der er på jordbrugsbedrifterne, og ved 

en målrettet indsats med optimering af alle led i 

produktionsprocessen, samtidig med at samspilseffekter 

på bedrifts- og regionalt niveau tages i betragtning. 

Synergien mellem afdelingernes forskellige 

fagområder vil blive anvendt til at udvikle, afprøve 

og formidle løsninger. Ud over den egentlige 

forskning er afdelingen stærkt engageret i myndighedsberedskab 

og desuden i direkte rådgivning. Afdelingen 

arbejder derfor ikke alene med operationalisering 

af forskningsresultater gennem opbygning 

af funktionelle modeller, men også med udvikling af 

it-baserede beslutningsstøttesystemer. 


Afdelingens forskning er vigtig inden for et bredt 

spektrum af de emner, der knytter sig til udviklingen 

af et bæredygtigt jordbrug. Blandt vigtige områder 

kan nævnes: 

Belastningen af det omgivende miljø: Det er vigtigt 

at få en identifikation af, fra hvilke arealer der i særlig 

grad er risiko for udvaskning af fosfor og pesticider. 

En bedre kvælstofudnyttelse forudsætter, at 

der efterår og vinter opnås et bedre samspil mellem 

mineralisering af organisk bundet kvælstof og afgrødens 

optagelse. 

Bedre husdyrvelfærd og miljø gennem udvikling af 

systemer med fritgående dyr: I kvægbruget sætter 

malkerobotter og større besætninger fokus på mere 

varige græsmarker og på samspillet mellem de 

græssende dyr, staldfodringen og mængden samt 

kvaliteten af afgræsningsgræsset. For svin er centrale 

problemer indretning og drift af løsdriftsfoldene, 

så der opnås god recirkulation af gødningens næringsstoffer, 

og så dyrenes individuelle foderbehov 

tilfredsstilles. 

Jordkvalitet: Forskningen i jordfysik, -biologi og 

samspillet mellem planter og jord er udgangspunkterne 

for indsatsen på jordkvalitetsområdet. Indsatsen 

er vigtig, fordi der siden 2. verdenskrig er sket 

en radikal ændring i den måde, jorden behandles på, 

og fordi skader ofte vil opstå gradvis og være næsten 

irreversible. 

86 

Samspillet, jordbrug-klimaændringer: Afdelingens 

arbejde med omsætning af kulstof og kvælstof i jord 

og gødningslagre giver et godt udgangspunkt for at 

vurdere mulighederne for reduktion af drivhusgasemissionen. 

Med udgangspunkt i jord-klima-plantemodeller 

belyses konsekvenserne af de forventede 

klimaændringer. Selv små temperaturstigninger vil 

have stor effekt. 

Hurtig brug af nye muligheder i det praktiske landbrug: 

Afdelingen arbejder med modeller. Sensorer 

til arealdækkende monitering, driftslederadfærd og 

formidling over nettet er et solidt grundlag for udvikling 

af et beslutningsstøtteværktøj, der egner sig 

til at løse komplekse problemstillinger i en praktisk 

virkelighed. 

Forvaltningsredskaber til myndighederne: Afdelingen 

arbejder med kvantificering af aktuel miljøbelastning 

og med evaluering af virkemidler. Arbejdet 

med modeludvikling er en vigtig side af sagen, 

mens metoder til at fremskaffe det nødvendige datagrundlag 

gennem brug af kortlægningsværktøj og 

operationalisering af forskelligartede datakilder er 

en anden. 

Den faglige nytænkning fremmes bl.a. af det tætte 

samspil mellem de system- og procesorienterede discipliner 

i afdelingen. 

Samarbejde 

Afdelingen dækker et meget bredt fagområde, og 

afdelingskontaktnettet er meget bredt, både med 

hensyn til indenlandske universiteter og sektorforskningsinstitutioner 

og med hensyn til udenlandske 

universiteter og forskningsinstitutioner. 

Der er et samarbejde med landbrugets rådgivningsvirksomhed, 

der både omfatter forskningssamarbejde 

og udveksling af viden. 

Endelig samarbejdes med en række private virksomheder 

(kemikalier, gødning, forædling, produktion 

af rå- og færdigvarer samt medicinel virksomhed). 

Der er et ønske om yderligere udbygning af 

kontakten til private virksomheder.



1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 207,98 190,74 174,45 160,77 







i samme år 





Seniorforskere (inkl. projektseniorforskere, afdelingsforstandere og afdelingsledere) 37 









I alt 120,9 

87



Jordfysik og -kemi 

Forskningsleder: Ole Hørbye Jacobsen 

Formål 

Forskergruppens formål er at klarlægge samspillet 

mellem de jordfysiske, jordhydrologiske, pedologiske 

og jordkemiske faktorer samt disses betydning 

for jordbiologi, planteproduktion og omgivende miljø, 

at klarlægge samspillet mellem jordsvampe og 

plantevækst, produktkvalitet og miljø, samt at udnytte 

den opnåede viden i systemer til beslutningsstøtte 

for landbrug og myndigheder. 

Mål 

• Klarlægning af dyrkningsmetodernes betydning 

for jordens struktur, frugtbarhed og kvalitet 

• Klarlægning af transportveje for vand, stof og 

partikler i jorde påvirket af landbrugsdrift 

• Udvikling af nye kortlægnings- og klassifikationssystemer 

for jorde i Danmark 

• Bestemmelse af sammenhæng mellem gødskning, 

næringsstofforsyning, rodvækst og jordstruktur 

• Kortlægning af svampes økologi i relation til 

plante- og produktkvalitet 

Delmål 

1. Udvikling af beslutningsstøttesystem for risiko 

for tab af P fra landbrugsjord 

2. Afdækning af jordstrukturens påvirkelighed af 

dyrkningsmetoderne samt strukturens opbygning 

og betydning for biologiske funktioner, 

kvantificering af abiotiske faktorers betydning 

for biologiske processer i jord 

3. Bestemmelse af dyrkningens betydning for præferentiel 

strømning samt vand- og jordbearbejdningserosion 

4. Identifikation af faktorer af betydning for transport 

af miljøpåvirkende stoffer; herunder kolloidbåren 

transport 

5. Udvikling af måder til at bruge pedologisk viden 

i landskabshydrologien 

6. Udvikling af operationelle koncepter til feltundersøgelser, 

klassifikation og detaljeret kortlægning 

til strategisk anvendelse i miljø-, vandressource- 

og jordbrugssammenhæng 

7. Bestemmelse af effekten af jordbearbejdning 

(herunder reduceret jordbearbejdning) og 

gødskning på afgrødernes rodudvikling og næringsstofudnyttelse 

88 

8. Klarlægning af svampes betydning for jordens 

frugtbarhed, mykotoksinproducerende svampes 

økologi samt svampe med evne til 

biooprensning af miljøfremmede stoffer i jord 


Forskningen omfatter samspillet mellem de jordfysiske, 

jordhydrologiske, pedologiske og jordkemiske 

faktorer samt disses betydning for jordbiologi, planteproduktion 

og omgivende miljø. 

Der arbejdes med jordstruktur, -strukturdannelse 

og -komprimering ved forskellig dyrkning, herunder 

ved forskellig jordbearbejdning, færdsel på jorden 

samt +/- tildeling af organisk stof. Jordstrukturens 

betydning for omsætning af organisk stof i jorden 

undersøges via kvantificering af diffusionsprocesser 

for ilt og substrater. Endvidere arbejdes der med heterogene 

jordoverfladetransportprocesser som overfladeafstrømning, 

vanderosion og jordbearbejdningserosion. 

Endelig undersøges vandstrømning 

gennem rodzonen og den tilhørende transport af opløste 

og partikelbundne stoffer. Der fokuseres især 

på udvaskning af kvælstof, fosfor og miljøfremmede 

stoffer i heterogene jorde. 

På det pedologiske område arbejdes der med karakterisering 

af jorde. Denne viden bruges sammen 

med viden fra jorddatabaser til etablering af regionalrepræsentative 

parametre til brug ved modellering. 

På det kemiske område forskes i jord- og gødningskemiske 

faktorer og processer med relation til 

planternes ernæring og det omgivende miljø. Der 

arbejdes med næringsstoffernes tilgængelighed, omsætning 

og tab i agro-økosystemet med henblik på at 

optimere planteernæringen og gødskningen og reducere 

tab. 

Der er særlig fokus på fosforophobning i forbindelse 

med intensivt husdyrbrug, på mulighederne 

for at tilfredsstille planternes næringsstofbehov i 

økologiske systemer samt på udvikling af bedre metoder 

til vurdering af jordens næringstilstand. 

Gruppen arbejder også med biologisk forskning, 

specielt i grænsefladen til fysiske og kemiske emneområder. 

Det drejer sig om svampes betydning for 

jordens frugtbarhed i økologiske og traditionelle 

dyrkningssystemer, herunder specielt deres betydning 

for aggregatdannelse og effekter af jordbearbejdning 

på jordlevende organismers habitat.

Desuden forskes i svampes potentiale som bionedbrydere 

samt i mykotoksinproducerende svampes 

økologi. 


Forskergruppen arbejder med at skabe en grundlæggende 

forståelse af årsagssammenhængene i jordprocesserne 

med henblik på at give kvantitative 

vurderinger af forureningsrisiko af grund- og overfladevand 

med miljøpåvirkende stoffer, samt med 

henblik på at udvikle bæredygtige dyrkningssystemer, 

som bevarer jordens frugtbarhed. 



Netop gennem en forståelse af vekselvirkningen 

mellem de jordfysiske, jordkemiske, jordbiologiske 

forhold og plantevækst er det muligt at generalisere 

viden, som kan bruges til udviklingen af miljømæssigt 

forsvarlige dyrkningssystemer, som også er bæredygtige 

på langt sigt. 

1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 32,47 31,82 32,77 35,02 







i samme år 






I alt 24,6 

89


Organisk Stof og Mikrobiel Økologi 

Forskningsleder: Bent T. Christensen 

Formål 

Klarlægge betydningen af organisk stof, næringsstoffer 

og mikrobielle processer for den dyrkede 

jords funktion i relation til planteproduktion og miljø. 

Mål 

• At øge planternes kvælstofudnyttelse og minimere 

tab til det omgivende miljø gennem øget 

kendskab til omsætningen af kvælstof i jordplantesystemet 

• At optimere udnyttelsen af næringsstoffer tilført 

med husdyrgødning, handelsgødning og afgrøderester 

i forskellige dyrkningssystemer 

• At forbedre kendskabet til det organiske stofs 

betydning for jordens frugtbarhed på kort og 

langt sigt, samt bestemme jordtypers og dyrkningsmetoders 

indflydelse på kulstoflagring og 

emission af drivhusgasser 

• At undersøge mikrobielle samfunds betydning 

for omsætning af miljøfremmede stoffer og produktion 

af drivhusgasser 

Delmål 

1. At øge udnyttelsen af kvælstof ophobet i afgræsningsmarker 

2. At afklare samspillet mellem jordens frugtbarhed 

og planteproduktion, samt analysere potentialet 

for øget lagring af kulstof i jord 

3. At kvantificere dyrkningsfaktorernes og driftsformens 

indflydelse på symbiotisk N2-fiksering, 

emission af drivhusgasser og mikrobiel stofomsætning 

4. At afklare betydningen af biologisk, kemisk og 

fysisk behandlingsteknologi for udnyttelsen af 

næringsstoffer i husdyrgødning 

5. At evaluere og forbedre prognosegrundlaget for 

tilførsel af plantenæringsstoffer 

6. At beskrive og udnytte jordens biologiske potentiale 

og funktionelle diversitet til omsætning 

af uønskede organiske forbindelser 

7. At afklare potentialet for styring af jordens kulstof- 

og kvælstofomsætning gennem jordbearbejdning 

8. At klarlægge mobilitet af organisk stof i jord og 

betydning for tab af kulstof, kvælstof og fosfor 

og for denitrifikation under pløjelag 

9. At sikre, at langvarige markforsøg og resultater 

herfra fortsat nyttiggøres i eksperimentel såvel 

som modelorienteret forskning 

90 

10. At beskrive effekten af forskellige dyrkningstiltag 

på næringsstofstrømme og -dynamik i økologiske 

dyrkningssystemer 


Forskningen fokuserer på omsætning af afgrøderester, 

husdyrgødning, det organiske stofs betydning 

for jordens frugtbarhed, samt samspillet mellem afgrødevalg, 

sædskifte, jordbearbejdning og de organisk 

bundne næringsstoffer i jord-plantesystemet. 

Speciel interesse knytter sig til eftervirkningen af 

organiske tilførsler og til mulighederne for at skabe 

bedre tidsmæssigt sammenfald mellem jordens frigivelse 

af næringsstoffer og afgrødernes behovsprofil. 

Forskning i jordens betydning som kulstoflager 

er et område under opbygning. Der forskes i mikrobiel 

økologi bl.a. i relation til biologisk kvælstoffiksering, 

kvælstoftab til atmosfæren, samt mikroorganismers 

evne til at modstå og omsætte miljøfremmede 

stoffer. Desuden fokuseres der på biologisk 

aktivitet i relation til jordbrugets emission af drivhusgasser. 


Ændrede vilkår for planteproduktionen og nye dyrkningstiltag 

stiller løbende krav til procesmæssig indsigt 

og kvantificering af konsekvenser for udnyttelse 

af plantenæringsstoffer og for jordens generelle 

frugtbarhed. Den mikrobielt betingede omsætning af 

organisk stof og den tilknyttede omsætning af næringsstoffer 

er afgørende for den udnyttelsesgrad, 

der kan opnås af næringsstoffer tilført med handelsgødning, 

afgrøderester og husdyrgødning, og dermed 

også for den miljøbelastning, som planteproduktionen 

afstedkommer. 

Et højt videnniveau, baseret på grundlagsskabende 

forskning med et anvendelsesorienteret perspektiv, 

giver grundlag for fortsat udvikling af miljøskånsom 

planteproduktionen og for høj kvalitet i 

myndighedsberedskab og anden rådgivning.



1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 33,97 31,22 28,97 26,47 







i samme år 






I alt 16 

91


Plantedyrkning 

Forskningsleder: Jørgen Christiansen 

Formål 

Forskningsindsatsen har til formål at videreudvikle 

dyrkningssystemer, dyrkningsteknologi og beslutningsstøttesystemer 

til fremme af afgrødekvalitet og 

bæredygtighed i jordbruget, gennem øget indsigt i 

samspillet mellem jord, planter og klima. 

Mål 

• Udvikle nye dyrkningsstrategier og analysemetoder 

til produktions- og kvalitetsstyring i planteavlen 

• Udvikle nye strategier/metoder til optimering af 

jordbrugets ressourceudnyttelse og minimering 

af miljøbelastningen 

• Belyse landbrugets muligheder for tilpasninger 

til fremtidige klimaændringer og reduktion af 

drivhusgasudledninger 

Delmål 

1. Kvantificere effekten af klimaændringer/variabilitet 

og mulige tilpasninger på planteproduktion 

og tab af næringsstoffer 

2. Videreudvikle økologiske planteproduktionssystemer, 

med fokus på produktion, kvalitet og 

miljøpåvirkning 

3. Videreudvikle FASSET-modellen til brug for 

myndighedsberedskab på næringsstof- og drivhusgasområdet 

4. Kvantificere gasformige C- og N-flukse (CO2, 

CH4, NH4 og N2O) fra forskellige dyrkningssystemer 

5. Udvikle telemålingsmetoder til kortlægning af 

regional variation i jordbundsforhold og afgrødeudvikling 

mhp. en bedre karakterisering af 

afgrødens ressourceudnyttelse 

6. Udvikle sensorer og algoritmer til behovs- og 

positionsbestemt tildeling af kvælstof, pesticider 

og vand 

7. Klarlægge forskellige jordtypers, dyrknings- og 

vandingsstrategiers betydning for afgrøders rodudvikling 

8. Udvikle beslutningsstøttesystemer for benyttelse 

af græsmarker til afgræsning og slæt 

9. Udvikle metoder til forbedring af produktions- 

og kvalitetsstyring i kartoffelproduktionen 

10. Udvikle DNA-markører for specifikke kvalitets- 

og resistensegenskaber i kartofler, til brug i 

forædlingen af nye kartoffelsorter 

92 


Der forskes i samspillet mellem jord, planter og 

klima med henblik på at udvikle bæredygtige dyrkningsmetoder 

i jordbruget. 

Dyrkningssystemer studeres med fokus på indsatsniveauer 

i de enkelte afgrøder og bidrager herigennem 

til evaluering af de samlede konsekvenser 

for produktion, økonomi og miljø. 

Inden for økologisk planteavl fokuseres på udvikling 

af sædskifter og produktionsmetoder med større 

ressourceudnyttelse, produktion og kvalitet og samtidigt 

lavere kvælstoftab. Inden for konventionel 

planteproduktion fokuseres på udvikling af dyrkningssystemer 

til reduceret jordbearbejdning, herunder 

kvantificering af kvælstoftab og drivhusgasemissioner 

ved forskellige jordbearbejdningsmetoder. 

Der udvikles algoritmer til præcisionsgødskning, 

som anvender forskellige målinger af planters og 

jordens egenskaber. Der arbejdes med udvikling af 

simuleringsmodeller til generel beskrivelse af planteproduktion 

og stofomsætning på markniveau, især 

med henblik på anvendelse i bedriftsmodeller. Disse 

simuleringsmodeller anvendes ved kvantificering af 

landbrugets tab af næringsstoffer samt ved vurdering 

af klimaændringers betydning for samspillet 

mellem landbrug og miljø. Der arbejdes endvidere 

med udvikling af dyrkningsmetoder, som er tilpasset 

forventede ændringer i klimaet, og metoder, som 

kan bidrage til mindsket emission af drivhusgasser. 

Telemålingsmetoder anvendes til måling af afgrøders 

spektrale reflektans, som efter processering 

kan bruges til karakterisering af afgrøders udviklingsstadium. 

Der forskes bl.a. i anvendelsen af 

tidsserier af satellitbilleder til kortlægning af vegetationstæthed 

samt til monitering af variationer i afgrøders 

kvælstofoptagelse på bedrift- og regionalt 

niveau. Der forskes endvidere i nye metoder til at 

beregne kvælstofstatus i forskellige afgrøder ved 

anvendelse af jordbaserede telemålingsdata i kombination 

med målinger af afgrødestruktur. 

Inden for grovfoderområdet udføres afgræsningsundersøgelser 

mhp. udvikling af miljømæssige 

og/eller rentable benyttelsesmetoder. Studierne fokuseres 

på, hvorledes dyrenes græsningsadfærd påvirker 

afgrødernes produktionsprofil og kvalitet. 

Resultaterne af undersøgelserne indgår i udviklingen 

af et beslutningsstøttesystem for benyttelse af 

græsmarker til afgræsning og slæt.

Inden for det afgrødefysiologiske område fokuseres 

på processer, der regulerer afgrøders ressourceudnyttelse, 

stressrespons og udvikling i råvarekvalitet. 

Kartofler udgør en væsentlig del af indsatsområdet, 

hvor der specielt fokuseres på identifikation af afgrødeparametre 

og biomarkører til brug for kvalitets-, 

kvælstof- og vandingsstyring, målrettet til de 

forskellige kartoffelproduktioner. 




Forskningsindsatsen vil bidrage til udviklingen af 

nye dyrknings- og kvalitetsstyringsstrategier, som 

under hensyntagen til de skærpede miljøkrav vil sikre 

en bæredygtig produktion af sunde landbrugsafgrøder 

af høj kvalitet. 

Forskningen belyser endvidere samspillet mellem 

landbrug og klimaændringer, så landbruget i tide 

kan tilpasse sig de forventede klimaændringer og 

omkostningseffektivt kan bidrage til en mindsket 

emission af drivhusgasser. 

1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 64,69 53,19 46,28 41,62 







i samme år 






I alt 22,8 

93


GEO-data og Regionale Analyser 

Forskningsleder: Tommy Dalgaard 

Formål 

Forskergruppens formål er at udføre agroøkologisk 

systemforskning af ændringer i tid og rum. Sigtet er 

en bæredygtig jordbrugs- og landdistriktsudvikling, 

samt en multifunktionel landskabsanvendelse på regionalt 

og nationalt niveau. 

Mål 

• At udføre multidisciplinære helhedsanalyser af 

jordbrugets udvikling og produktionsmetoder og 

konsekvenser heraf på regionalt og nationalt niveau 

• At belyse de flersidige konsekvenser af jordbrug 

mht. produktion af fødevarer, non-food produkter 

(især bioenergi), socioøkonomi, natur, landskab, 

miljø og landdistrikternes udvikling, herunder 

vurderinger af lovgivningsmæssige tiltag 

• At bidrage til udviklingen af jordbrugmiljømodelsystemer 

til anvendelse på mark-, 

bedrifts-, regionalt- og nationalt niveau 

• At vedligeholde, opdatere og udbygge DJF’s 

kort- og datasamlinger (GEO-data) samt et state 

of the art GIS som grundlag for forskning og 

myndighedsberedskab 

Delmål 

1. Kortlægge indikatorer for jordbrugets og landdistrikternes 

udvikling, ressourceforbrug, miljøpåvirkning 

og bæredygtighed nationalt såvel 

som internationalt 

2. Videreudvikle og tilpasse simuleringsmodeller 

for næringsstof- og energiomsætning 

3. Styrke myndighedsberedskabet gennem udvikling 

af robuste og kvalitetssikrede værktøjer 

4. Udbygge den socioøkonomiske dimension i 

tværfaglige analyser af jordbrugsområdernes 

udvikling gennem øget samarbejde inden for 

fagområdet 

5. Videreudvikle procedurer til generalisering og 

opskalering, med sigte på forbedrede system- og 

konsekvensanalyser på regionalt og nationalt 

niveau 

6. Metodeudvikle scenarieanalyser som grundlag 

for helhedsorienteret planlægning og beslutningsstøtte 

i jordbrugsområder på nationalt og 

internationalt niveau 

7. Øge og ajourføre afdelingens GIS- og databasekompetence 

gennem videnopdatering af gruppens 

medarbejdere og implementering af nye og 

forbedrede metoder og systemer til håndtering 

af data og geografisk information 

94 


Gruppen udfører forskning inden for jordbrugssystemer 

og ressourceanvendelse på et overordnet niveau. 

Gruppen vil arbejde med aggregerede informationer 

og arealorienterede modeller med henblik 

på at udarbejde analyser og konsekvensvurderinger 

på regional og national skala, for herigennem at belyse 

relationerne mellem jordbrugsproduktionen, 

landdistriktsudviklingen, miljø-, natur- og landskabsforhold. 

Vidensyntese og konsekvensanalyse 

på overordnet niveau forudses at blive yderligere efterspurgt 

i relation til varetagelsen af myndighedsberedskab 

på miljøområdet. Gruppens forskning kan 

endvidere indgå i udviklingen af beslutningsgrundlaget 

i forbindelse med planlægning af jordbrugsmæssige 

forhold, herunder strukturudvikling, landdistriktsudvikling 

og arealanvendelse. 

Et vigtigt grundlag for gruppens forskning er 

geografiske oplysninger i form af GIS-temaer og 

oplysninger om det enkelte landbrug fra bl.a. Fødevareministeriets 

administrative registre (GLR/CHR). 

Gruppen har i den forbindelse ansvaret for udbygning 

og vedligeholdelse af DJF’s GIS-temaer, den 

nationale telemålingskontrol af hektarstøtteordningen, 

samt ”Det Forskningsrelaterede Jordbrugsregister, 

FRJOR”, der er en database med årlige udtræk 

fra bl.a. GLR/CHR. 


Fremtidens jordbrugsproduktion og landdistriktsudvikling 

skal foregå i et bæredygtigt samspil med 

omgivelserne og vil kræve en helhedsbaseret optimering 

af ressourceanvendelsen. 

Gruppens forskningsaktiviteter skaber grundlag 

for udvikling af systemanalyseværktøjer, men kan 

også anvendes direkte ved helhedsvurderinger af 

ændringer i jordbrugets produktionsgrundlag (økonomisk, 

politisk, strukturmæssigt eller i naturgrundlaget 

f.eks. klimamæssigt). 

Perspektiverne i gruppens forskning er resultaternes 

anvendelighed ved ressource- og arealforvaltning 

i det åbne land. Herunder i myndighedernes 

miljø- og naturbaserede reguleringer af jordbrugsproduktionen, 

samfundets ønsker om en større produktion 

af bioenergi, i bedrifternes optimering af 

ressourceanvendelsen og i opstillingen af robuste 

indikatorer for en bæredygtig udvikling i jordbrugsproduktionen 

og landdistrikterne.



1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 30,19 30,19 26,28 19,62 







i samme år 






I alt 21 

95


Bedriftsudvikling og Produktion 

Forskningsleder: John E. Hermansen 

Formål 

Forskergruppen har som formål at fremskaffe viden, 

der kan understøtte jordbrugeren, hans rådgivere og 

andre beslutningstagere i deres overvejelser om, 

hvorledes forskellige typer af jordbrugsbedrifter kan 

udvikle sig i forhold til en hensigtsmæssig balance 

mellem en effektiv landbrugsproduktion og en acceptabel 

natur- og miljøpåvirkning, velfærdsfremmende 

husdyrproduktionssystemer og landbrugsbedriftens 

bidrag til fremme af landdistriktets udvikling. 

Mål 

• At identificere udviklingsmuligheder for forskellige 

typer landbrugsbedrifter med henblik på 

at få en forbedret balance mellem en effektiv 

landbrugsproduktion, den miljømæssige påvirkning 

og lokale reguleringsforanstaltninger 

• At belyse udviklingsmuligheder for økologiske 

produktionsformer og produktionssystemer, der 

tager ny teknologi i anvendelse 

• At udvikle indikatorer for bedriftens produktion, 

miljøpåvirkning og multifunktionelle effekter, 

der er velegnede som kommunikationsgrundlag 

mellem jordbrugeren og andre interessenter 

Delmål 

1. Udvikling af bedriftsmodeller 

2. Analyse af produktivitet og miljøpåvirkning for 

forskellige typer jordbrugsbedrifter og vurdering 

af miljøeffekterne af forskellige landbrugsprodukter 

ved livscyklusvurdering 

3. Undersøge potentialet ved økologisk produktion 

samt muligheder for og betydning af at anvende 

nye produktionsmetoder på økologiske bedrifter 

4. Forbedre beslutningsgrundlag for driftsledelse i 

produktionssystemer baseret på løsgående dyr 

5. Opnå en øget forståelse af landmænds beslutningstagen 

i praksis med henblik på udviklingen 

af beslutningsstøtteværktøjer 

6. Udvikle de nødvendige begreber for at operationalisere 

bedrifters multifunktionelle effekter 

og bidrag til udviklingen i lokalsamfundet 

7. Belyse konsekvenser af bedriftens tilpasning til 

reguleringer og udvikling af multifunktionelt 

jordbrug 

8. Analyse og udvikling af jordbrug under tropiske 

forhold 

96 


Der udføres bedriftsorienteret forskning baseret på 

en kombination af casestudier på private jordbrugsbedrifter, 

analyse af bedriftsdata, repræsentation af 

vigtige parametre i bedriftsmodeller og gennemførelse 

af eksperimenter på områder, hvor effekten 

kan erkendes på bedriftsniveau. 

Udviklingsmuligheder for forskellige typer af 

jordbrugsbedrifter belyses ved at afdække og kvantificere 

de vigtigste sammenhænge mellem bedriftens 

elementer (marker, sædskifte, husdyrhold og driftsledelse) 

i relation til indsats, udbytte, miljøpåvirkning 

og andre afledte (multifunktionelle) effekter af 

produktionens tilrettelæggelse og gennemførelse. 

Der skabes grundlag for at beskrive og forstå forholdene 

på et højere aggregeringsniveau, bl.a. ved 

etablering af det nødvendige datagrundlag for forskellige 

bedriftstypers ressourceforbrug og miljøpåvirkning 

til brug ved livscyklusvurderinger af landbrugsprodukter. 

Højt prioriterede forskningsemner er forbedret 

næringsstof- og energihusholdning på bedriften, 

økologiske produktionssystemer, husdyrproduktionssystemer 

baseret på løsgående dyr samt driftsledelse 

og beslutningsstøtte i relation til jordbrugerens 

muligheder og motivation for at inddrage miljø- og 

naturhensyn samt andre eksternaliteter i produktionens 

tilrettelæggelse (indikatorer, grønne regnskaber). 


Nationalt vil forskergruppens aktiviteter medvirke 

til, at jordbrugeren, dennes rådgivere og de relevante 

myndigheder gennem en hensigtsmæssig anvendelse 

af bedriftsspecifik viden kan sikre en acceptabel 

udvikling af jordbrugsbedriften under hensyn til 

såvel jordbrugerens indtjening og værdigrundlag 

som påvirkningen af natur- og miljøforhold og andre 

eksternaliteter tilknyttet jordbrugsproduktionen. 

Viden om produktion samt miljø- og ressourceforbrug 

i forskellige typer af bedrifter pr. areal og 

pr. produceret enhed af plante- og husdyrprodukter 

vil forbedre rådgiveres og myndigheders grundlag 

for at støtte og regulere nye produktionsformer samt 

fødevarevirksomheders muligheder for at udvikle og 

dokumentere miljømæssige kvalitetsprodukter. Internationalt 

vil aktiviteterne bidrage til metodeudvikling 

vedrørende driftslederes muligheder og motivation 

for at inddrage natur- og miljøhensyn i 

driftsledelsen.



1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 27,18 25,84 23,67 23,06 







i samme år 






I alt 16,5 

97


Informatik og Beslutningsstøtte 

Forskningsleder: Iver G. Thysen 

Formål 

Det er forskergruppens formål at fremme en økonomisk 

og miljømæssigt bæredygtig fødevareproduktion 

ved at gøre jordbrugsvidenskabelig viden operationelt 

anvendelig i primærproduktionen, administrative 

organer samt forsynings- og afsætningsleddene. 

Mål 

• At udføre forskning og udvikling i anvendt informatik 

og modelbaseret beslutningsstøtte på 

internationalt niveau 

• At være en væsentlig aktør i opbygningen af 

netbaseret samarbejde i jordbruget i og uden for 

Danmark 

• At udbygge forskergruppens førende position 

inden for jordbrugsmeteorologi med hensyn til 

anvendelse af vejrobservationer og vejrprognoser 

til beslutningsstøtte 

• At være en attraktiv partner i nationale og internationale 

forsknings- og udviklingsprojekter 

vedrørende informatik og beslutningsstøtte i 

jordbruget 

Delmål 

1. At opretholde Pl@nteInfo’s position som den 

væsentligste website for interaktiv beslutningsstøtte 

i planteavlen i samarbejde med Dansk 

Landbrugsrådgivning 

2. At etablere et videncenter for anvendelse af informations- 

og kommunikationsteknologi, herunder 

trådløs og mobil kommunikation, til at 

inddrage kompleks viden og store datamængder 

i praktisk beslutningsstøtte på stedet 

3. At udvikle og implementere online anvendelse 

af modeller og databaser i DJF 

4. At udbygge forsyningen til jordbruget med 

vejrobservationer og -prognoser og afledt beslutningsstøtte 

i samarbejde med Danmarks Meteorologiske 

Institut 

5. At udvikle og implementere modelbaseret beslutningsstøtte, 

herunder applikationer rettet 

mod beslutninger under usikkerhed, i samarbejde 

med forskergrupper i DJF 

6. At deltage aktivt i nationale og internationale 

aktiviteter og projekter vedrørende informatik, 

beslutningsstøtte og jordbrugsmeteorologi 

98 


Der udføres målrettet anvendelsesorienteret forskning 

og udvikling vedrørende online formidling, 

modellering, operationsanalyse og datalogi. Der udvikles 

fortrinsvis færdige internetapplikationer, herunder 

applikationer, som er baseret på aktuelle vejrdata, 

og applikationer, som giver onlineadgang til 

f.eks. simuleringsmodeller og databaser, i samarbejde 

med andre forskningsafdelinger i DJF, andre danske 

forskningsinstitutioner, universiteter og rådgivningstjenesten. 

Forskergruppen er ansvarlig for driften af DJF’s 

klimastationer og DJF’s klimadatabase. Forskergruppen 

er ansvarlig for DJF’s medlemskab af 

DINA. Forskergruppen er endvidere ansvarlig for itsupporten 

i afdelingen. 


Forskningen og udviklingen i gruppen sigter på, at 

DJF får en fremtrædende plads i den stadigt stigende 

onlineformidling af forskningsresultater i form af 

interaktive og avancerede tjenester på internettet i 

samarbejde med andre væsentlige aktører inden for 

jordbruget.



1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 19,48 18,48 16,48 14,98 







i samme år 






I alt 10 

99


Internationalt Projekt Netværk 

Koordinator: Alex Percy-Smith 

Formål 

Internationalt Projekt Netværk vil medvirke til, at 

DJF bliver mere effektiv ved implementering af internationale 

projekter, og at afdelinger og forskere 

med relevant ekspertise også anvender deres viden 

og ekspertise inden for dette område. 

Mål 

• Sikre formidling af information om internationale 

aktiviteter internt og eksternt 

• Bidrag til udformning og implementering af internationale 

aktiviteter i DJF 

• Sikre DJF’s deltagelse i internationale netværk 

og fora samt varetage internationale relationer 

Aktiviteter 

Internationalt Projekt Netværk medvirker til at initiere, 

koordinere og kvalitetssikre DJF’s internationale 

opgaver med udgangspunkt i institutionens kerneområder. 

Netværket varetager på et overordnet og 

strategisk niveau DJF’s koordinering med relevante 

samarbejdspartnere vedrørende internationale aktiviteter. 

Koordinering sker såvel internt mellem 

DJF’s afdelinger og enheder som udadtil mellem 

DJF og eksterne samarbejdspartnere. 

Internationalt ProjektNetværk giver en entydig indgang 

til institutionens samlede ekspertise for eksterne 

rekvirenter som f.eks. private firmaer, nationale 

og internationale forskningsinstitutioner samt ministerier 

og andre offentlige institutioner og organisationer, 

som arbejder med forskning, der er beslægtet 

med DJF’s kerneområder. Netværket er samtidig et 

sted, hvor afdelingerne og medarbejderne kan få 

støtte til påtænkte internationale engagementer. 

Internationalt Projekt Netværk udfører servicefunktioner 

for afdelingerne ved at bidrage med fælles 

profilering og markedsføring af DJF’s viden og 

erfaring. Netværket yder bistand ved udarbejdelse af 

program- og projektforslag, tilbud og kontrakter 

m.m. og udfører i relevant omfang projektledelse 

særligt på tværfaglige og tværinstitutionelle projekter. 

Aktiviteternes perspektiver 

Aktiviteterne vil bidrage til, at DJF inddrages i større 

internationale opgaver. DJF’s deltagelse i internationale 

projekter vil bidrage til at profilere danske 

forskningsresultater både i Danmark og internationalt. 


Teknisk/adm. personale (AC) 3 

Teknisk/adm. personale (øvrige) 0,5 

I alt 3,5 

100

Udgiftsbudget for Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, 1.000 kr. 



Jordfysik og kemi 19.274 19.698 20.131 20.574 

Organisk stof og Mikrobiel økologi 13.037 13.324 13.617 13.917 

Plantedyrkning 21.093 21.557 22.031 22.516 

Informatik og beslutningsstøtte 8.596 8.785 8.978 9.176 

Bedriftsudvikling og -produktion 13.021 13.307 13.600 13.899 

Geo-data og regionale analyser 3.014 3.080 3.148 3.217 

Internationalt Projekt Netværk 16.056 16.409 16.770 17.139 




Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 14.178 199 0 0 

EU 3.829 0 0 0 

Landbrugs- og gartnerierhvervet 175 0 0 0 




Indtægtsmål -25.319 -65.088 -69.360 -71.728 





4) Inkl Puljemidler 

101


Afdeling for Jordbrugsteknik 

Forskningschef: Svend Christensen 

Mission 

Afdelingen forsker i miljøteknologi og moderne 

teknologier inden for konventionel og økologisk 

jordbrugs- og non-food produktion. Der skal opnås 

forskningsresultater, viden og teknologiske kompetencer, 

der kan udnyttes af erhverv, virksomheder 


Vision 

Afdelingens fremtidige aktiviteter vil især omfatte 

forskning, udvikling og implementering af sensor-, 

styre- og applikationsteknologier til præcisionsbehandling 

af dyr og planter, husdyrgødning, reduktion 

af lugtgener fra husdyrproduktion samt effektiv 

dataopsamling og dokumentation i fødevarernes 

produktionshistorie. Der vil blive forsket i nye produktionsprincipper, 

hvor der anvendes robotter, sensorer, 

matematisk/fysiske modeller, beslutningsstøttesystemer 

samt innovative redskaber. 

Mål 

• Udbygge afdelingens nationale og internationalle 

position og anerkendelse inden for kernekompetencerne 

• Udbygge afdelingens forsknings- og undervisningssamarbejder 

med universiteter 

• Udbygge afdelingens kommercielle samarbejder 

med erhverv og virksomheder 

• Effektivisere og kvalitetssikre afdelingens peronaleledelse 

og administrative arbejdsgange 

Delmål 

1. Fastholde stigningen i den internationale publicering 

2. Forsat tage initiativer til internationale aftaler 

med andre forskningsinstitutioner 

3. Konsolidere forsknings- og undervisningssamarbejdet 

med nationale universiteter 

4. Medvirke til konsolidering af Videncenter for 

husdyrgødnings- og biomasse teknologi 

5. Medvirke til etableringen af Videncenter for 

lugt fra husdyrproduktion 

6. Kvalitetssikre og effektivisere administrative 

arbejdsgange og opgaver 

7. Opgradere og kvalitetssikre afdelingens forskningsfaciliteter 

8. Videreudvikle medarbejder- og gruppeudviklingssamtaler 

102 


Afdelingen beskæftiger sig med miljø- og emmisionsforhold 

med særlig fokus på lugt, ammoniak og 

drivhusgasser fra stalde, gødningslagre og under 

udbringning af husdyrgødning. Endvidere beskæftiger 

afdelingen sig med teknologier til håndtering og 

behandling af husdyrgødning fra dyr til planter, herunder 

forskning i teknik til separation af gylle og 

biogasproduktion fra gylle og energiafgrøder. Et andet 

kerneområde er automation og systemteknologi 

med fokus på højteknologiske projekter, der fremmer 

udviklingen af ny teknologi og produktionssystemer. 

Forskningen bidrager til at afklare tekniske 

muligheder og begrænsninger med henblik på at udvikle 

økonomisk, miljø- og dyrevelfærdsmæssige 

bæredygtige jordbrugsproduktionssystemer. Afdelingen 

har etableret netværk med nationale og internationale 

universiteter, institutioner og virksomheder 

sammen med andre DJF afdelinger. Afdelingen 

er således brobygger mellem de tekniske og biologiske 

videnskaber. Afdelingens ekspertise anvendes i 

forbindelse med myndighedsberedskab. 


Der arbejdes med kort- og langsigtede forebyggende 

foranstaltninger og tekniske løsninger, der kan reducere 

lugtgener og emission af ammoniak og drivgasser 

fra husdyrproduktion. Perspektivet er, at stalde, 

opbevaring og udbringning af husdyrgødning ikke 

generer naboer eller befolkningen i øvrigt eller belaster 

det omgivende miljø med ammoniak og drivhusgasser. 

Biogas- og gylleseparationssystemer er et andet 

område, hvor viden og teknik bidrager til at udnytte 

energien fra husdyrgødning og afklare mulighederne 

for at løse problemet med en ujævn geografisk fordeling 

af næringsstoffer fra husdyrgødning. 

Ny teknik inklusive sensorsystemer vil via overvågning 

og styring af husdyrproduktionen sikre mere 

husdyrvelfærd, mindre ressourceforbrug og bedre 

arbejdsmiljø samt reducere eksterne gener og miljøbelastninger. 

Anvendelsen af matematiske/fysiske 

modeller resulterer i beslutningsstøttesystemer, der 

gør det muligt at afdække vigtige konsekvenser af 

forskellige miljø- og klimatekniske foranstaltninger 

i husdyrproduktionen. 

Sensorer og sensornetværk bl.a. avanceret visionteknologi 

vil bidrage til at realisere muligheden for 

at lokalisere og artsbestemme enkeltstående planter 

med henblik på kortlægning eller oplysning om 

planternes tilstand samt behov for kontrol af skade-

gørere. Forskningen vedrørende autonome køretøjer 

vil bidrage til at muliggøre nye forsøgsdesign og 

- metoder i markforsøg. 

Samarbejde 

Afdelingen samarbejder med Ålborg Universitet, 

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Syddansk 

Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Århus 

Universitet om forskning og uddannelse af studerende 

indenfor afdelingens kernekompetenceområder. 

Endvidere har afdelingen et tæt samarbejde 

med Landsudvalget for Svin og Dansk Landbrugsrådgivning 

vedrørende implementering af resultater 

og ny teknologi i jordbruget. Lokalt samarbejder 



afdelingen med AgriconValley og Vitus Bering om 

uddannelse af IT diplom ingeniørstuderende samt 

Bygholm Landbrugsskole om anvendelse af nye 

teknologier i landmandsuddannelsen. Internationalt 

har afdelingen samarbejdsaftaler med National Institute 

of Animal Industry, Rakuno Gakuen University, 

Japan og Beijing Agricultural University, Kina indenfor 

miljø- og klimateknik. Endvidere har afdelingen 

en aftale med UC Davis, USA på området lugerobotter. 

Endelig har afdelingen et stort netværk 

til virksomheder, der køber viden om og teknisk dokumentation 

af redskaber og udstyr. Området indgår 

i det europæsiske netværk ENGAGE, der består af 

de jordbrugstekniske institutioner i Europa. 

1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 55,40 52,10 46,90 44,50 







i samme år 




Forskningsprofessorer 0,75 




Videnskabelige assistenter 1,25 






I alt 52,75 

103



Miljø og Klimateknik 

Forskningsleder: Svend Morsing 

Formål 

Gruppens formål er at skabe grundlæggende viden 

om miljø- og klimateknik med fokus på emmision af 

lugt, ammoniak og drivhusgasser fra husdyrproduktionssystemer 

samt bæredygtige teknologier til 

håndtering af fæces og urin fra dyr til planter. 

Mål 

• Forskning i lugtgener fra husdyrproduktion 

• Forskning i teknologier til håndtering af næringsstoffer 

i husdyrgødning 

• Forskning i teknologier til forbering af dyresundhed 

og -velfærd 

• Forskning i ventilationsprincipper og -staldindretning 

med fokus på dyrenes nærmiljø samt 

emmission af ammonak, drivhusgasser og lugt 

Delmål 

1. Forske og udvikle metoder til reduktion af emission 

af lugt, ammoniak og drivhusgasser fra 

stalde 

2. Forske og udvikle metoder til reduktion af 

emission af lugt, ammoniak og drivhusgasser fra 

gødningslagre og ved udbringning af husdyrgødning 

3. Forske og udvikle metoder til håndtering og behandling 

af husdyrgødning, herunder biogas og 

gylleseparering 

4. Forske i intelligent styring af staldklimaet ud fra 

dyrenes behov 

5. Forske i anvendelse af nye sensorteknologier i 

forbindelse med husdyrproduktionen 

6. Konsolidere Videncenter for husdyrgødning- og 

biomasseteknologi samt etablere Videncenter 

for lugt 


Gruppens største aktivitet er tilvejebringelse af 

grundlæggende viden om opstaldnings-, lagrings- og 

håndteringssystemers betydning for emission af lugt 

og gasser samt for mængden og sammensætningen 

af sundheds- og miljøskadelige stoffer. 

Der udvikles systemer og teknologi til håndtering 

af husdyrgødning fra stald til mark med henblik på 

at reducere påvirkningen af det omgivende miljø. En 

kommende indsats er udvikling af ny teknologi, der 

aflaster eller erstatter ensidigt gentaget arbejde og 

andre arbejdsmiljøbelastende opgaver. 

104 

En anden aktivitet er matematisk/fysisk modellering 

til identifikation af parametre og relationer, der kan 

indgå i en vurdering af sammenhænge mellem staldindretning, 

gødningshåndtering, klima og luftkvalitet 

samt gas- og lugtemission fra stalde. Ligeledes 

forskes der i teknik til overvågning og præcisionsbehandling 

af husdyr samt reduktion af energiforbrug 

i stalde. 


Miljømæssigt bæredygtige teknologier til håndtering 

af fæces og urin fra dyr til planter er essentiel for 

udviklingen af husdyrproduktionssystemer i de 

kommende år. Udnyttelse af husdyrgødning i energiproduktion 

er et andet og vigtigt perspektiv. 

Forskning i nye sensorsystemer til overvågning af 

husdyrsund og -velfærd, ressourceforbrug og miljøbelastninger 

er ligeledes vigtige elementer i fremtidens 

husdyrbrug. Indlejring af matematiske/fysiske 

modeller i beslutningsstøttesystemer og reguleringssystemer, 

fremmer en udvikling mod forebyggelse 

af problemer og målrettet anvendelse af viden både i 

driftsplanlægning og i forbindelse med myndighedsbehandling.



1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 27,30 26,50 23,50 22,50 







i samme år 






I alt 22 

105


Automation og Systemteknologi 

Forskningsleder: Thomas Bak 

Formål 

Gruppens formål er at skabe grundlæggende viden 

om automation og systemteknologi i relation til dynamiske 

systemer, der virker i et samspil med biologien. 

Gruppens forskning skal bidrage til udviklingen 

af nye teknologier og produktionsprincipper, 

der understøtter en økonomisk, dyrevelfærds- og 

miljømæssig bæredygtig jordbrugsproduktion. 

Mål 

• Forskning i anvendelsen af automation og systemteknologi 

i biologiske systemer 

• Forskning i anvendelse af sensorsystemer til registrering 

af biologiske og tekniske variable 

• Forskning i regulering og modellering af produktionssystemer 

• Forskning i informations- og kommunikationsteknologi 

til regulering af biologiske processer 

Delmål 

1. Forske i sensor teknologi (vision og sensor netværk) 

relateret til registrering af biologiske parametre 

med henblik på en realtidsanvendelse af 

denne information 

2. Forske i automatisering, herunder robotsystemer 

i plante- og husdyrbrugsproduktioner 

3. Udvikle modeller for biologisk-dynamiske systemer, 

med henblik på at skabe en basis for regulering 

eller management af disse systemer 

4. Udvikle strategier og redskabsdesign til præcisionsjordbrug 

med fokus på opbygning af generel 

viden og metoder til analyse og online regulering 

af de biologiske og fysiske forhold 

5. Udvikle og demonstrere nye teknologier til økologiske 

produktionssystemer 

6. Udvikle, professionalisere og kvalitetssikre 

gruppens kommercielle aktiviteter 


Grundlæggende forskes i systemer til regulering af 

dynamiske systemer, der virker i et samspil med biologien. 

Denne forskning understøttes af aktiviteter 

indenfor områderne sensorsystemer, redskabselementer, 

samt regulering og modellering. Endvidere 

forskes i management af arbejdskraft og maskinindsats 

som en aktivitet, der understøtter en indlejring 

af automatiserede systemer i praksis. Indenfor området 

økologiske produktionssystemer, er der fokus 

på et mere helhedsorienteret sigte. 

106 

Gruppen understøtter endvidere en række kommercielle 

aktiviteter, relateret til test og afprøvning. 

Forskningen gennemføres typisk i samarbejde med 

universitetsmiljøer med ekspertise på specifikke, 

tekniske områder. Samtidig føres en aktiv indsats 

mht. at knytte relevante erhvervsvirksomheder til 

projekterne for at kunne trække på disses erfaringer 

og tilskynde til, at de nye forskningsresultater finder 

anvendelse i praksis. 


Forskningen skal bidrage med viden, der vil fremme 

udviklingen af ny teknologi og produktionssystemer 

til understøttelse af en økonomisk og miljømæssig 

bæredygtig jordbrugsproduktion. Et bærende element 

i denne udvikling er en videnbaseret produktion, 

byggende på en rationel og effektiv indsamling 

og håndtering af data fra de komplekse, biologiske 

processer. Disse data kan ikke alene anvendes som 

dokumentation for produktionsprocessen, men også 

til at etablere kvantitative modeller af biologiske systemer, 

beslutningsstøtteværktøjer og management 

programmer, men også i en online regulering af biologiske 

processer. 

Samlet set, planlægges de strategiske indsatsområder 

med henblik på at fastholde og udbygge områdets 

position i det internationale forskningsmiljø 

samt at skabe grundlag for nye tiltag, f.eks. indenfor 

sensor netværk. 

De anvendelsesorienterede aktiviteter gennemføres 

generelt i samarbejde med kommercielle partnere 

med henblik på at bidrage til en innovativ produktudvikling, 

der kan være fremmende for den 

strategiske konkurrenceevne. Indenfor kerneområderne 

udnyttes forskningsaktiviteterne med henblik 

på at tiltrække speciale- og masterstuderende.



1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 28,10 25,60 23,40 22,00 







i samme år 






I alt 20 

Udgiftsbudget for Afdeling for Jordbrugsteknik, 1.000 kr. 


Miljø- og Klimateknik 21.124 21.589 22.064 22.549 

Automation og systemteknologi 15.683 16.028 16.381 16.741 




Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.869 83 0 0 

EU 0 0 0 0 



Andre private tilskudsgivere 2.747 0 0 0 


Indtægtsmål -6.229 -30.157 -32.825 -33.818 






107


Afdeling for Plantebeskyttelse og Skadedyr 

Forskningschef: Jørgen B. Jespersen 

Mission 

Afdelingen skal gennem forskning på internationalt 

anerkendt niveau skabe og formidle ny viden om 

skadegørere (ukrudt, plante- og bisygdomme samt 

skadedyr). Forskningsindsatsen skal medvirke til en 

effektiv og miljøacceptabel forebyggelse og bekæmpelse 

af skadegørere i plante- og husdyrproduktionen, 

i fødevareindustrien, bygninger og samfundet 

i øvrigt. Afdelingen bidrager herved til, at de fødevarer 

og andre produkter, der frembringes, er 

sunde, af høj kvalitet og produceret under hensyntagen 

til miljø, sikkerhed, dyrevelfærd og produktionsomkostninger. 

Vision 

Det er afdelingens vision, selv og sammen med andre 

aktører, at levere forskningsresultater, der kan 

bidrage til løsning af alle slags problemer relateret 

til skadegørere i Danmark. Forskningen skal bidrage 

til at en lønsom produktion af fødevarer af høj kvalitet 

sikres, at belastningen af miljøet med pesticider 

minimeres, at samfundsværdier bevares, og at arbejdsmiljø 

og folkesundhed fremmes. Inden for sit 

forskningsområde skal afdelingen være blandt de førende 

i Europa og have tætte samarbejdsrelationer 

til verdens bedste forskningsmiljøer. Afdelingen 

skal skabe forskningsresultater af høj national og international 

værdi, som kan danne basis for en kompetent 

og rettidig rådgivning af erhverv, myndigheder 

og forbrugere. Det er endvidere afdelingens vision, 

at dens viden og kompetencer i stigende grad 

bruges i uddannelse af forskere, gennem udtagning 

af patenter, ved salg af licenser og til gavn for innovative 

spin-off virksomheder samt ved gennemførelse 

af projekter på ulandsområdet. På det personalemæssige 

område er der i forbindelse med etablering 

af den nye afdeling stor fokus på, at der skabes 

et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. 

Mål 

• Udføre grundlagsskabende og strategisk forskning, 

der resulterer i større biologisk forståelse 

med henblik på udvikling af IPM-strategier (Integrated 

Pest Management) til løsning af problemer 

med ukrudt, plante- og bisygdomme 

samt skadedyr 

• Gøre forskningen attraktiv for et internationalt 

samarbejde og relevant for nationale og internationale 

brugere 

• Formidle forskningsresultater hurtigt og effektivt 

til erhverv, myndigheder og borgere 

108 

• Sikre udvikling af god ledelse, kompetenceopbygning 

hos medarbejderne og et godt arbejdsmiljø 

i afdelingen 

Delmål 

1. Opbygge viden om skadegøreres betydning og 

biologi, samt interaktioner mellem skadegørere, 

afgrøder, dyrknings- og produktionsmetoder og 

andre forhold, som er afgørende for udvikling 

og implementering af IPM-strategier 

2. Opbygge viden, der kan danne basis for en optimal 

og miljøacceptabel anvendelse af pesticider, 

herunder at belyse deres skæbne i miljøet 

3. Udvikle alternativer til kemisk bekæmpelse af 

skadegørere baseret på anvendelse af naturlige 

fjender, biotekniske og fysiske metoder samt 

sorter, der er modstandsdygtige over for skadegørere 

4. Implementere anvendelse af ny teknologi (informationsteknologi, 

GPS/GIS-teknikker NIT/NIR 

-spektroskopi, molekylærbiologi, biosensorer, 

microarrays) i relevante sammenhænge 

5. Formidle afdelingens resultater og bistå myndigheder, 

erhverv og borgere med henblik på 

godkendelse og anvendelse af pesticider og mikrobiologiske 

bekæmpelsesmidler, minimering 

af pesticidrester og toksiner i afgrøder, bekæmpelse 

af bisygdomme, risikovurdering af GMafgrøder, 

beslutningsstøttesystemer til brug for 

plantebeskyttelse m.m. 

6. Nyttiggøre afdelingens forskning gennem udtagelse 

af patenter, salg af licenser og samarbejde 

med innovationsmiljøer 

7. Øge afdelingens forskningssamarbejde med 

danske og europæiske partnere og på ulandsområdet 

8. Bidrage til uddannelse af danske og udenlandske 

forskere 


Det overordnede mål med forskningsindsatsen er at 

medvirke til en effektiv og miljøacceptabel forebyggelse 

og bekæmpelse af ukrudt og plantesygdomme 

samt skadedyr i plante- og husdyrproduktionen, i 

fødevareindustrien og i samfundet i øvrigt. I afdelingens 

aktiviteter indgår forskning i bier med særlig 

vægt på sygdomme, herunder offentlig bisygdomsbekæmpelse. 

Forskningen omfatter også aktiviteter, 

som ligger uden for det egentlige jordbrug, f. eks. 

rotter i bymiljøer, humane hovedlus, ukrudtsbe-

kæmpelse på fortove og veje samt plantebeskyttelse 

på sportsarealer. 

Et væsentligt mål er at minimere pesticidanvendelsen 

i Danmark. Der forskes både i kemiske, biologiske 

og fysiske bekæmpelsesmetoder samt i mulighederne 

for at kombinere disse metoder i IPMstrategier. 

På plantebeskyttelsesområdet fokuseres 

på udvikling af metoder til gradueret pesticidanvendelse 

i konventionelt jordbrug og plantebeskyttelse i 

økologisk jordbrug. Mod skadedyr i husdyrbrug arbejdes 

især med udvikling af biologiske bekæmpelsesmetoder 

i kombination med målrettet udbringning 

af bekæmpelsesmidler. Molekylærbiologiske 

teknikker anvendes i stigende grad til udvikling af 

diagnostiske metoder og bestemmelse af resistens/værtplantegenskaber 

samt pesticidresistens. 

Der arbejdes med udvikling af metoder til bestemmelse 

af eventuelle utilsigtede effekter på flora og 

fauna ved anvendelse af genmodificerede afgrøder. 

Et væsentligt instrument til at minimere pesticidanvendelsen 

i jordbruget er udviklingen af beslutningsstøtteværktøjer 

til bestemmelse af behovet for 

plantebeskyttelse i den enkelte mark. Ny teknologi 

baseret på molekylærbiologiske metoder til kvantitativ 

bestemmelse af skadegørere kombineret med 

GPS/GIS-teknikker og databehandling vil på længere 

sigt muliggøre en stedspecifik behandling i forhold 

til forekomst og intensitet af skadegørere lokalt 

i den enkelte mark. Afdelingen vil bidrage til udvikling 

af sådanne teknikker i samarbejde med teknologiske 

forskningsmiljøer. 

Forskning vedrørende restforekomster af pesticider, 

transport og nedbrydning af pesticider samt 

forskning i skæbnen af andre kemiske stoffer, der 

forekommer i relation til plantebeskyttelsen, er af 

central betydning i forbindelse med udviklingen af 

integreret plantebeskyttelse. 

Forskningen omfatter også et engagement i internationalt 

forskningsbistandssamarbejde i Østeuropa 

og udviklingslande. 

Afdelingen understøtter Miljøstyrelsen i forbindelse 

med godkendelse af nye midler med effektivitetsvurdering 

og anden ekspertbistand, herunder deltagelse 

i møder i EU og EPPO (European Plant Protection 

Organisation) vedrørende pesticider samt 

mikrobiologiske bekæmpelsesmidler. Afdelingen 

fungerer endvidere som rådgiver for Lægemiddelstyrelsen, 

Kirkeministeriet, FAO, WHO og OECD. 

Afdelingen varetager på vegne af Miljøstyrelsen 

administration af den EU-bestemte GEPautorisation 

af virksomheder, der arbejder med effektivitetsafprøvning 

af pesticider. 



Forskningen medvirker til at forbedre produktionsøkonomi, 

produktkvalitet, dyrevelfærd, sundhed og 

miljø gennem udvikling af optimale forebyggelses- 

og bekæmpelsesstrategier over for skadegørere i 

jordbrug og fødevareindustrien og samfundet i øvrigt. 

Ud over forbedring af konventionelle produktionsformer 

på europæisk plan vil afdelingens resultater 

bidrage til at fremme den økologiske produktion, 

medvirke til at sikre grundlaget for fortsat biavl og 

være til gavn for det internationale samfund, herunder 

ulande. 

Afdelingens forskning bidrager til at realisere den 

overordnede målsætning for udvikling af plantebeskyttelsesstrategier 

i dansk jordbrug i overensstemmelse 

med Bichel-udvalgets rapport og Pesticidhandlingsplan 

2004-2009. Afdelingens ekspertise 

nyttiggøres i høj grad gennem tæt kontakt til EU- 

Kommissionen (strategi for en bæredygtig pesticidanvendelse), 

Europarådets Public Health Committee 

(sundhed og lagerskadedyr), EPPO-arbejdsgrupper 

(guidelines for plantebeskyttelse og rottebekæmpelse), 

FAO (parasitter og pesticidresistens) og WHO 

(vektorbiologi og pesticidresistens). Afdelingen bidrager 

til etablering af et tættere samarbejde vedrørende 

plantebeskyttelse inden for EU med særlig fokus 

på Østersøområdet. Samarbejdet omfatter nu 

også de baltiske lande og Polen. 

Afdelingens samlede ekspertise er unik på flere 

områder og forventes derfor i stigende grad at danne 

fagligt grundlag ved udformning af love, regler og 

myndigheders betjening af virksomheder og borgere. 

Afdelingens forskningsekspertise nyttiggøres i 

projekter i ulande, gennem finansiering fra og i 

samarbejde med Danida, EU, Verdensbanken og flere 

CGIAR-institutioner (The Consultative Group of 

International Agricultural Research). 

Afdelingens ekspertise efterspørges til sektorrelevant 

innovation og produktudvikling som f.eks. udvikling 

af nye kemiske og biologiske bekæmpelsesmidler. 

Samarbejde 

A) Danske universiteter og forskningsinstitutioner: 

Københavns Universitet; Århus Universitet; Roskilde 

Universitetscenter; Den Kongelige Veterinær- og 

Landbohøjskole; Danmarks Fødevareforskning; 

Danmarks Miljøundersøgelser; Naturhistorisk Museum, 

Århus; Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning; 

Forskningscenter Risø; BioCentrum- 

DTU; Plantedirektoratet. 

109


B) Udenlandske universiteter og forskningsinstutioner: 

Sveriges Lantbruksuniversitet; Lund University, 

Sverige; Högskolan Dalarna, Sverige; 

Växtskyddscentralen, Sverige; Planterforsk, Ås, 

Norge; Oslo University, Norge; University of Helsinki, 

Finland; Institut f. Vorratsschutz, Tyskland; 

University of Hamburg, Tyskland; Rothamsted Research, 

U.K.; Central Science Laboratory, York, 

U.K.; National Institute of Agricultural Botany 

(NIAB), U.K.; Disease and Stress Biology Department, 

John Innes Centre, U.K.; University of 

Greenwich, Natural Resources Institute, U.K.; 

Tropical Biology Association, University of Cambridge, 

U.K.; University of Antwerp, Belgium; 

NIOO, Department of Plant-Micro-Organism Interactions, 

Holland; Royal Tropical Institute, KIT 

Biomedical Research, Holland; ETH Zurich, Dept 

Environmental Science, Zurich; INRA-Grignon, 

Frankrig; USDA, Montpellier, Frankrig; University 

of Granada, Spanien; CSIC, Estacion Experimental 

del Zaidin, Spanien; Dept Ecology, University of 

Debrecen, Ungarn; Polish Academy of Sciences, 

Polen; Dept. Ecology, Szt. Istvan University, Budapest, 

Ungarn; Dept Zoology, Plant Protection Institute, 

Hungarian Academy of Sciences, Budapest, 

Ungarn; Institute of Microbiology, Czech Academy 

of Sciences, Tjekkiet; Scottish Crop Research Institute, 

Dundee, U.K.; Institut National de la Recherche 

Agronomique, Rennes, France; Plant Research 

International B.V., Wageningen, Netherlands; Applied 

Plant Research, Research Station for Arable 

Farming and Field Production of Vegetables, Netherlands; 

Agrifood Research Finland, Plant Production 

Research, Finland; Istituto di Ricerche Farmacologische 

”Mario Negri”, Italien; Österreichische 

Agentur für Gesundheit und Ernährungssicherheit, 

Østrig; Universidad de Cadiz, Spanien; Interuniversitäres 

Forschungsinstitut für Agrarbiotechnologie, 

Østrig; Centre d’Investigació i Desenvolupament, 

Spanien; Lithuanian Institute of Agriculture; Institute 

of Soil Science and Plant Cultivation, Polen; 

Biologische Bundesanstalt für Land- und 

Forstwirtschaft, Tyskland; Research Instituut voor 

de Groene Ruimte, Holland; Cranfield University, 

U.K.; Rijksinstitut voor Volksgezondheid en Milieu, 

Holland; Instituto Nacional de Investigactión y Tecnología 

Agraria y Alimentaria, Spanien Technische 

Universität Carolo Wilhelmina, Braunschweig, 

Tyskland; University of California, Riverside, USA; 

Cornell University, NY, USA; USDA, Department 

of Horticulture, USA; University of Florida, USA; 

University of Arkansas, USA; University of Montana, 

USA; University Camp Davis, California, 

USA: USDA-ARS-Bioscience Research Lab, ND, 

110 

USA; Universidad Autonoma de Mexico; International 

Center for Agricultural Research in the Dry 

Areas (ICARDA), Syria; Sokoine University of Agriculture, 

Tanzania; National Institute of Health, 

Mozambique; University Eduardo Mondlane, Faculty 

of Agronomy (UEM), Mozambique; National 

Agricultural Research Institute, Mozambique; International 

Institute of Tropical Agriculture, Benin; 

Department of Ornithology, National Museums of 

Kenya, Kenya; University of the Witwatersrand, 

South Africa; South African Institute for Medical 

Research; Ministry of Agriculture, Department of 

Agricultural Research and Human Resource Development, 

Eritrea; Mitrani Dept. Desert Ecology, Ben- 

Gurion Univ. of the Negev, Israel. Chinese Academy 

of Agricultural Sciences, Institute of Agro- 

Environment and Sustainable Development, Kina; 

Fudan University, Inst. Biodiversity Studies, Kina 

C) Øvrige samarbejdspartnere: 

Dansk ErhvervsGartnerforening; Dansk Landbrugsrådgivning; 

A/S Mortalin; Dansk Landbrugs Grovvareselskab; 

Cerealia Danmark; Sejet Planteforædling; 

Pajbjergfonden; FORCE Technology, Brøndby; 

Bioneer A/S; Voss Tecator AB; Danish Potato 

Breeding Foundation, Vandel; Exiqon A/S; Analy- 

Cen Nordic, Sverige; Svenska Lantmännen, Sverige; 

IDEON AgroFood, Sverige; Kulturen, Sverige; 

Lugttek A/S; Syngenta/Zeneca, Zimbabwe; Agrisense; 

Sv. Weibull, Sverige; Graminor, Norge; 

CABI Bioscience; Naturhistoriska Riksmuseet, Sverige; 

ADAS, (HGCA) U.K.; Kemikalieinspektionen, 

Sverige.



1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 147,45 139,70 133,13 123,23 







i samme år 





Seniorforskere (inkl. projektseniorforskere, afdelingsforstandere og afdelingsledere) 30 






Øvrige kandidatuddannede med andre opgaver (inkl. AC-TAP) 7,8 



I alt 115,5 

111



Ukrudtsøkologi og Beslutningsstøtte 

Forskningsleder: Niels Holst 

Formål 

Forskergruppen skaber viden om ukrudtets økologi 

samt om ikke-kemiske bekæmpelsesmetoder for at 

udvikle nye strategier for ukrudtshåndtering i forskellige 

dyrkningssystemer samt på plejede arealer. 

Anvendelsen af viden fremmes gennem udvikling af 

beslutningsstøttesystemer til praktisk anvendelse i 

jordbruget for derigennem at bidrage til en bæredygtig 

udvikling af jordbruget både i Danmark og i udlandet. 

Mål 

• Udvikle langsigtede strategier til regulering af 

ukrudt i konventionelle og økologiske dyrkningssystemer 

baseret på forskning i ukrudtets 

populationsdynamik, konkurrence med afgrøden 

samt ikke-kemiske og reduceret-kemiske metoder 

• Udvikle strategier til regulering af ukrudt på rekreative 

og befæstede arealer 

• Integrere og nyttiggøre jordbrugsfaglig viden 

gennem udarbejdelse af modelbeskrivelser og 

beslutningsstøttesystemer 

• Arbejde tværfagligt sammen med forskere fra 

andre fagområder, konsulenter og praktikere 

Delmål 

1. Tilvejebringe den viden om ukrudtsøkologi og 

dyrkningsfaktorer, som er nødvendig for at udvikle 

nye metoder til ukrudtsbekæmpelse og 

-forebyggelse i økologisk og konventionelt jord- 

brug 

2. Bidrage til udviklingen af det økologiske jordbrug 

med ny viden vedr. håndtering af frø- og 

rodukrudt i sædskiftet 

3. Fremskaffe ny viden vedr. ukrudtets biologi og 

fysiologi 

4. Udvikle bekæmpelsesstrategier for ukrudt på 

befæstede arealer 

5. Belyse de dyrknings- og miljømæssige konsekvenser 

af herbicidresistente afgrøder i sædskiftet 

6. Medvirke til at jordbruget i højere grad inddrager 

sorternes konkurrenceevne over for ukrudt 

ved valg af udsæd 

7. At samle gamle og nye forskningsresultater i 

matematiske modeller 

112 

8. Udvikle nye beslutningsstøtteværktøjer baseret 

på ny teknologi og til nye områder samt vedligeholde 

eksisterende beslutningsstøttesystemer 

9. Indgå i internationale forskningssamarbejder 

bl.a. vedrørende integreret plantebeskyttelse i 

udviklingslande 


Der udføres forsøg med forskellige dyrkningssystemer 

for at afdække sammenhængen med ukrudtets 

populationsdynamik. I kortvarige markforsøg stude- 

res selve konkurrencen mellem ukrudt og afgrøde, 

og der afprøves nye bekæmpelsesmetoder, gerne ikke-kemiske. 

Under semifield-forhold udføres mere detaljerede 

forsøg med ukrudtsplanters respons på forskellige 

behandlinger. 

It anvendes i forbindelse med digital billedbehandling 

af afgrøde-/ukrudts-optagelser til udvikling 

af Internet-baserede beslutningsstøttesystemer samt 

simuleringsmodeller af samspillet mellem afgrøde 

og ukrudt og af andre økologiske samspil inden for 

plantebeskyttelse. 

Forskergruppen bidrager til at holde Planteværn 

Online opdateret med de nyeste resultater inden for 

bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr. 

I relation til udviklingslande arbejdes med risukrudt 

i Mellemamerika, lagerskadedyr og aflatoxiner 

i Vestafrika samt GMO-risikovurdering i Østafrika. 


Der forskes i udviklingen af nye teknologier, nye 

dyrkningsstrategier og nye beslutningsværktøjer, 

som vil forøge bæredygtigheden af både det økologiske 

og konventionelle jordbrug og bidrage til øget 

dyrkningssikkerhed i økologisk jordbrug. 

Der bliver udviklet en populationsdynamisk model 

af ukrudt i sædskiftet, der samler resultater fra flere 

kilder og danner grundlag for udviklingen af langsigtede 

bekæmpelsesstrategier. 

Der iværksættes stadigt flere projekter i udviklingslande, 

der stadfæster gruppens position som en del 

af den danske ressourcebase, der er til rådighed for 

Danida. Aktiviteterne virker synergistisk med vore 

tilsvarende aktiviteter i Danmark.



1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 36,42 32,85 28,35 22,47 







i samme år 






I alt 11,2 

113


Plantepatologi og Entomologi 

Forskningsleder: Steen Lykke Nielsen 

Formål 

Forskergruppens formål er at bidrage med ny viden 

til fortsat udvikling af metoder til at forebygge og 

bekæmpe plantesygdomme og skadedyr i erhvervsmæssige 

land- og havebrugskulturer samt at skabe 

grundlag for at sikre en sund dansk honningbibestand. 

Indsatsen sker med fokus på dansk jordbrug, 

men omfatter desuden aktiviteter i Østeuropa 

og udviklingslande. 

Mål 

• At fastholde og udbygge forskergruppens position 

som en internationalt og nationalt anerkendt 

samarbejdspartner inden for forskning i forebyggelse 

og bekæmpelse af plantesygdomme og 

-skadedyr samt af honningbiers sygdomme og 

parasitter. Forskergruppen vil udnytte sin ekspertise 

til at indgå i internationale forskningsprojekter 

i i- og ulande og at bidrage til myndighedsberedskabet. 

Delmål 

1. Udnyttelse af planteresistens mod svampesygdomme, 

med hovedvægt på korn og kartofler; 

herunder påvisning og effektvurdering af 

værtplanteresistens i relation til miljø, dyrkningssystem, 

induceret resistens og svampeflora 

og patogeners populationsdynamik. Undersøgelse 

af nye skadegøreres biologi og dynamik i relation 

til sortsresistens og bekæmpelsesbehov 

2. Modellering af resultater til brug i beslutningsstøttesystemer 

3. Udvikling af biologisk bekæmpelse af svampesygdomme 

og skadedyr, herunder undersøgelse 

af interaktioner mellem nytteorganismer, skadegørere 

og værtplanter, nytteorganismers effekt 

under danske dyrkningsforhold og effekten af 

efterafgrøder 

4. Udvikling og implementering af diagnostiske 

metoder på niveauer fra slægt og art til genotype 

ved hjælp af serologiske, biokemiske og molekylære 

teknikker, herunder udvikling af biosensorer 

til påvisning af skadegørere og deres stofskifteprodukter 

5. Udvikling af dyrkningsstrategier til at regulere 

forekomsten af skadegørere i konventionelt og 

økologisk dyrkede afgrøder, og modellering af 

resultater til brug i beslutningsstøttesystemer 

6. Vurdering af genmodificerede planters eventuelle 

effekter på det omgivende økosystem 

114 

7. Sikring af en sund honningbi-bestand ved forebyggelse 

og bekæmpelse af bisygdomme bl.a. 

ved at forestå den offentlige bekæmpelse af bisygdomme 

8. Virologi omfattende virussygdomme hos planter 

og honningbier 


Der sker en optimering af udnyttelsen af sortsresistens 

gennem påvisning og analyse af ekspression af 

forskellige former for værtplanteresistens på niveauer 

fra plante til mark. Der arbejdes med identifikation 

af virulens og DNAmarkører til analyse af 

populationsdynamik og evolution i patogenpopulationer. 

Der arbejdes med biologisk forebyggelse og bekæmpelse 

af skadegørere gennem undersøgelse af 

interaktioner mellem værtplanter, skadegørere og 

nytteorganismer efter bl.a. nedmuldning af efterafgrøder, 

tilsætning af mykorrhiza-dannende svampe, 

etablering af ”banker plants” og udsætning af 

nytteorganismer. 

Der arbejdes med udvikling af diagnostiske metoder 

og anvendelse af avanceret teknologi til påvisning 

og kvantificering af planteskadegørere i form 

af biosensorer, DNA-chips m.v. 

Der udarbejdes standardprotokoller til registrering 

af mulige effekter af transgene planter på økosystemer, 

bl.a. til opbyggelse af ekspertise i østafrikanske 

lande. 

Inden for bisygdomme fokuseres der på varoamidebekæmpelse, 

ondartet bipest og virussygdomme. 

Der arbejdes med forebyggelse og bekæmpelse af 

virussygdomme og fytoplasma i kartofler og potteplanter. 

Forskningscenter Flakkebjerg søges etableret som 

globalt forskningscenter for epidemiologi og spredning 

af hvedegulrust, og center for forskning i mykorrhizas 

indflydelse på interaktion mellem patogene 

svampe og værtplanten. 


Udnyttelse af planteresistens: Forskningen er fokuseret 

på de fungicidtunge bladsvampe i korn og kartofler. 

Perspektivet er løbende at udnytte sortsresistens 

optimalt, dels i forædlingsøjemed dels til 

sortsvalg, for at kunne fortsætte den signifikante reduktion 

af jordbrugets fungicidforbrug, som er opnået 

gennem de to pesticidhandlingsplaner.

Da flere af svampesygdommene bevæger sig over 

meget store afstande, er perspektivet endvidere at 

opretholde deltagelse i de internationale netværk, 

som er etablerede inden for områderne, og at DJF 

kan positionere sig som ”globalt forskningscenter” 

for epidemiologi og spredning af gulrust. 

Biologisk bekæmpelse af planteskadegørere: Perspektivet 

er at reducere udbyttetab og derved forbedre 

jordbrugerens indtjening. Gennem hensigtsmæssige 

kulturtekniske tiltag forebygges umiddelbare 

udbyttetab og især modvirkes opformering af 

planteskadegørere, som på længere sigt vil vanskeliggøre 

dyrkning af bestemte afgrøder. 

I container- og potteplanter er perspektivet at udvikle 

biologisk aktive voksemedier, som modvirker 

udfald pga. jordbårne sygdomme. Inden for skadedyrsbekæmpelse 

er perspektivet at flytte fokus fra 

væksthuskulturer, hvor biologisk bekæmpelse af 

skadedyr er kommet meget langt, til højværdiafgrøder 

på friland. Endvidere at opnå større viden om de 

interaktioner, der foregår mellem planter, patogener 

og andre naturligt forekommende organismer. 

Udvikling og implementering af diagnostiske metoder: 

Perspektivet er at udvikle værktøjer til hurtigt 

at kunne undersøge foder/fødevarer for forekomst af 

toksinproducerende svampe, hurtigt at kunne kontrollere 

udsæd for sygdomme, at kunne teste kerneplanter 

for forekomst af latente sygdomme, at kunne 



deltage i udvikling af DNA-chips som det fremtidige 

diagnostiske værktøj, at kunne påvise komplekse 

samlinger af organismer direkte i jord, at kunne 

fastsætte skadetærskler for udvalgte jordlevende patogener 

og at kunne bidrage til udvikling af biosensorer 

f.eks. til montering på autonome robotter til 

påvisning af pletvis forekomst af planteskadegørere 

i afgrøder, så bredsprøjtning kan erstattes af målrettet 

plet-sprøjtning. 

Udvikling af dyrkningsstrategier til at regulere forekomsten 

af skadegørere: Perspektivet er at stille den 

opnåede viden til rådighed for jordbrugerne gennem 

et beslutningsstøttesystem og bidrage til at fortsætte 

den signifikante reduktion af jordbrugets pesticidforbrug, 

som er opnået gennem de to pesticidhandlingsplaner. 

Vurdering af genmodificerede planters eventuelle 

effekter på det omgivende økosystem: Perspektivet 

er at stille metoder til rådighed for myndighederne, 

når de skal risikovurdere tilsigtet dyrkning af GMP 

eller utilsigtet iblanding af GMP i udsæd. 

Sikring af en sund honningbi-bestand: Perspektivet 

er mindst at kunne fastholde og gerne udbygge udbredelsen 

af biavl for at sikre optimal bestøvning af 

afgrøder. 

Virologi: Perspektivet er at fastholde den meget høje 

plantesundhedsmæssige status, som især danske 

potteplantekulturer og læggekartofler har, og at opbygge 

en ekspertise i honningbiens virussygdomme. 

1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 51,25 51,25 50,16 48,39 







i samme år 






I alt 27,8 

115


Pesticidforskning og Miljøkemi 

Forskningsleder: Per Kudsk 

Formål 

Forskergruppen gennemfører forskning vedrørende 

optimal anvendelse af pesticider i landbrugs-, havebrugs- 

og skovbrugskulturer samt kemiske stoffers 

skæbne, herunder bl.a. pesticider og allelokemiske 

stoffer, med henblik på at sikre, at de anvendte plantebeskyttelsesstrategier 

ikke har en uacceptabel effekt 

på miljø og arbejdsmiljø. Forskergruppen rådgiver 

Fødevareministeriet og Miljøministeriet om 

pesticider, foretager effektivitetsvurderinger af pesticider, 

der søges godkendt til brug i Danmark, og 

indgår i arbejdsgrupper i EU, EPPO og OECD vedrørende 

pesticider og plantebeskyttelse. Endvidere 

er forskergruppen ansvarlig - på vegne af Miljøstyrelsen 

- for forvaltningen af den danske GEPgodkendelse. 

Mål 

• Udvikle integrerede plantebeskyttelsesstrategier, 

hvor anvendelsen af pesticider og naturligt forekommende 

kemiske forbindelser er optimeret, 

således at der sikres den nødvendige effekt over 

for skadegøreren, et minimalt indhold af pesticider 

i den høstede afgrøde, en minimal effekt 

på det omgivende miljø samt en minimal eksponering 

af sprøjtepersonalet 

• Bidrage til udvikling, vedligeholdelse og den 

praktiske implementering af online planteværnsmodeller 

under PlanteInfo samt at yde 

faglig bistand til havebrugs- og skovbrugserhvervet 

i deres bestræbelser på at sikre adgang 

til nødvendige pesticider 

• Udvikle analysemetoder og bestemme pesticider 

i bl.a. vand, jord, luft og afgrøder 

• Undersøge og bidrage til udvikling af sikre metoder 

til fyldning, udbringning og vask af sprøjteudstyr 

• Deltage i forskningsaktiviteter vedrørende pesticiders 

økotoksikologiske effekter 

• Yde forskningsbaseret myndighedsberedskab til 

relevante ministerier o.l. 

Delmål 

1. Detailstudier af virkningsfaktorernes indflydelse 

på effekten af nye pesticider, således at der kan 

vejledes vedrørende en optimal anvendelse via 

Planteværn Online 

2. Kvantificering af Planteværn Onlines økonomiske 

og miljømæssige effekter 

116 

3. Udvikling af plantebeskyttelsesstrategier, som 

sikrer den mindst mulige/ingen påviselig forekomst 

af pesticidrester ved høst, til salat og 

jordbær 

4. Videreudvikling af beslutningsstøtte vedrørende 

forebyggelse og optimal bekæmpelse af kartoffelskimmel, 

herunder biologiske modeller for 

infektion og sporespredning 

5. Optimal bekæmpelse af udsædsbårne sygdomme 

især i økologisk produktion af korn og bælgsæd 

samt revision af eksisterende skadetærskler 

6. Resultater fra forsøg med ukrudtsbekæmpelse i 

Forskningsprogram Frøavl tilgængelige via internettet 

7. Fastlæggelse af baseline-følsomheden for udvalgte 

kombinationer af skadegørere og pesticider, 

monitering for ændringer i disse skadegøreres 

følsomhed over for de anvendte pesticider 

samt bestemmelse af resistensmekanismerne 

8. Videreudvikling af forskningssamarbejdet med 

DMU vedrørende anvendelse af biomarkører, og 

Kemisk Institut, Københavns Universitet vedrø- 

rende allelokemiske stoffers omsætning i jord 

og planter 

9. Forbedret kendskab til sammenhængen mellem 

kemiske stoffers nedbrydning, binding, biotilgængelighed 

og udvaskning ved hjælp af empiriske 

undersøgelser og matematisk modellering 

samt under realistiske forhold, herunder belysning 

af betydningen af meget høje koncentrationer 

som i punktkilder 

10. Opnåelse af viden om kornsorters indhold af fusariumtoksiner 

og hvilke faktorer, der påvirker 

indholdet 

11. Belysning af spredningen af pesticider fra behandlede 

marker til nærområder gennem måling 

af pesticidfordampning og depositionen på nærliggende 

marker 


Forskergruppens særlige indsatsområder er. Udvikling 

af optimale bekæmpelsesstrategier af ukrudt, 

svampesygdomme og skadedyr i landbrugs- og havebrugsafgrøder. 

Effektivitetsafprøvning af pesticider. 

Bidrag til videreudvikling af beslutningssystemer 

som f.eks. Planteværn Online og skimmelstyring. 

Sprøjtetekniske undersøgelser med henblik på 

optimal anvendelse og minimal afdrift af pesticider. 

Overvågning af skadegøreres resistensudvikling 

over for pesticider.

Undersøgelse af pesticiders skæbne efter udbringning. 

Udvikling af plantebeskyttelsesstrategier, som 

minimerer forekomsten af pesticidrester i afgrøden. 

Undersøgelse af omsætningen af allelokemiske stoffer 

i jord og disses effekt på ukrudt og jordbårne 

sygdomme. Vurdering af effektiviteten af personlige 

værnemidler. Udvikling af analysemetoder for pesticider 

og naturstoffer. Udvikling af strategier og 

metoder, der kan medvirke til at optimere produktion 

af sund økologisk udsæd. Formidling af resultater 

nationalt og internationalt og bidrag til udarbejdelsen 

af håndbøger o.l. Varetagelse af forvaltningen 

af den danske GEP-godkendelse. 


Forskergruppens indsats vil bidrage til en sikker, effektiv 

og miljøforsvarlig plantebeskyttelse i dansk 

jordbrug. Indsatsen er koncentreret om en optimal 

udnyttelse af de til rådighed værende pesticider, herunder 

anvendelse af lavest mulige doseringer og optimalt 

valg af udbringningsteknik. 



Via et tæt internationalt fagligt netværk udveksles 

relevant viden med udenlandske forskningsinstitutioner. 

Indsatsen omfatter også pesticiders skæbne efter 

anvendelsen, hvor der bl.a. fokuseres på udvaskningsrisiko, 

pesticidrester i afgrøden og undgåelse 

af punktkildefor- 

ureninger i forbindelse med fyldning og rengøring 

af sprøjteudstyr samt eksponering af sprøjtepersonalet. 

Udvikling af pesticidresistens hos skadegørerne 

følges tæt, og initiativer, som kan forsinke udviklingen 

af resistens, indarbejdes løbende i plantebeskyttelsesstrategierne. 

Forekomst af toksiner som følge af svampeinfektioner 

er et andet område, som følges nøje, bl.a. ved 

udvikling af analysemetoder. 

1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 29,80 27,34 26,75 24,75 







i samme år 






I alt 40 

117


Skadedyrlaboratoriet 

Forskningsleder: Karl-Martin Vagn Jensen 

Formål 

Det er forskergruppens formål at drive forskning 

vedrørende skadedyr i fødevarer, på husdyr, i lagre, 

bygninger og anvendte materialer og på mennesker; 

for skadelige pattedyrs vedkommende omfatter 

forskningen også problemer i afgrøder og skovbrug. 

Forskningen skal medvirke til at sikre en effektiv forebyggelse 

eller bekæmpelse af skadedyrproblemer, 

hvori indgår hensyn til miljø, dyrevelfærd, produktkvalitet 

og økonomi. 

Mål 

• Integrere viden om skadedyrenes biologi og betydning 

til udvikling af effektive og miljøacceptable 

forebyggelses- og bekæmpelsesmetoder 

• Optimere det kvantitative og kvalitative udbytte 

af forskergruppens ekspertise ved deltagelse i 

tværfaglige nationale og internationale projekter 

• Sikre en effektiv og hurtig formidling af forskningsresultaterne 

til myndigheder, erhverv og 

borgere 

Delmål 

1. Biologi. Tilvejebringe viden om skadedyrs biologi 

og levevis. Viden om skadedyrenes reaktioner 

på tiltrækkende og afskrækkende stoffer 

(semiochemicals) inddrages som et vigtigt redskab 

i forebyggelses- eller bekæmpelsesstrategier 

2. Betydning. Indsamle oplysninger om og undersøge 

forskellige skadegøreres økonomiske 

og/eller samfundsmæssige betydning 

3. Påvisning. Bidrage til udvikling af nye, hurtige 

og mere sikre metoder til påvisning af skadedyr 

4. Biologisk bekæmpelse. Udvikle biologiske og 

mikrobiologiske bekæmpelsesstrategier baseret 

på skadedyrenes naturlige fjender (snyltehvepse, 

prædatorer og insektspecifikke patogener) 

5. Fysisk bekæmpelse. Udvikle fysiske bekæmpelsesmetoder 

baseret på varme, kulde, tryk, modificerede 

atmosfærer m.m. 

6. Kemisk bekæmpelse. Udvikle metoder til og 

gennemføre vurdering af effektiviteten af nye 

aktivstoffer og formuleringer 

7. Pesticidresistens. Udvikle metoder til påvisning 

af pesticidresistens og overvåge udbredelsen af 

resistens hos skadedyr med henblik på at indføre 

strategier, der kan modvirke udvikling af pesticidresistens 

118 

8. Formidling og myndighedsbetjening. Levere 

forskningsbaseret rådgivning til myndigheder i 

form af effektivitetsvurdering af bekæmpelsesmidler 

og veterinære lægemidler, videnformidling 

til erhverv og borgere bl.a. via internettet 

samt ved afholdelse af autorisationskurser 


Forskellige aspekter af skadedyrenes biologi undersøges 

på individ- og populationsniveau mhp. varsling 

af problemer, optimering af bekæmpelsesforanstaltninger 

og belysning af deres potentielle rolle 

som overførere af patogener (Salmonella, Campylobacter, 

byldepest, Hanta-virus). 

Der arbejdes med biologiske bekæmpelsesmetoder 

på flere områder. I et igangværende projekt udvikles 

et nyt system til bekæmpelse af blodmider på 

fjerkræ, baseret på anvendelse af midespecifikke 

svampe kombineret med attraktanter. På andre områder 

udvikles biologisk bekæmpelse under anvendelse 

af snyltehvepse mod fluer i stalde og biller i 

kornlagre. 

Forekomst af pesticidresistensens udbredelse og 

styrke undersøges hos bl.a. fluer i stalde, kakerlakker, 

hovedlus og rotter med henblik på at rådgive 

om optimale bekæmpelsesstrategier. Molekylærbiologiske 

teknikker anvendes i denne sammenhæng til 

at undersøge hvilke mekanismer (mutationer), der 

forårsager resistensen på individniveau. Der gennemføres 

projekter for den internationale kemikalieindustri 

mhp. at undersøge den mulige krydsresistens 

for og effekt af nye aktivstoffer. 

Forskergruppen rådgiver myndighederne om 

godkendelse af pesticider m.v. og formidler sin viden 

til samfundet dels via en hjemmeside dels ved 

besvarelse af forespørgsler direkte fra firmaer og 

private borgere. 


Perspektivet i gruppens forskning er at understøtte 

national lovgivning og politik om at reducere pesticidforbruget 

gennem udvikling af ikke-kemiske bekæmpelsesmetoder 

og målrettet anvendelse af pesticider 

samt udvikling af strategier til forebyggelse af 

pesticidresistens. Perspektivet er desuden at forbedre 

sundhedstilstanden hos dyr og mennesker gennem 

forskning i skadedyrs rolle som reservoir/vektor ved 

spredning af zoonoser af veterinær- og humanmedicinsk 

betydning.

Derudover kan forskningen forbedre fødevaresikkerhed 

og – kvalitet gennem studier af skadedyrs 

status som reservoir for humane patogener og udvikling 

af forebyggelses- og bekæmpelses-strategier 

med henblik på at reducere risikoen for kontaminering 

af fødevarer. 



Gruppens indsats vil tillige forbedre dyrevelfærd 

hos produktions- og kæledyr gennem forskning i ektoparasitters 

biologi og bekæmpelse. Endeligt kan 

forskningen understøtte en forbedring af fødevareforsyningssikkerheden 

i ulande. 

1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 







Antal årsværk 29,98 28,26 27,87 27,62 







i samme år 






I alt 25,5 

119


Udgiftsbudget for Afdeling for Plantebeskyttelse og Skadedyr, 1.000 kr. 


Ukrudstøkologi og beslutningsstøtte 8.234 8.415 8.600 8.789 

Plantepatologi og Entomologi 21.015 21.477 21.950 22.433 

Pesticidforskning og miljøkemi 

29.498 30.147 30.810 31.488 

Skadedyrlaboratoriet 16.221 16.578 16.943 17.315 





EU 911 118 0 0 


Andre offentlige tilskudsgivere 4.271 2.348 756 0 

Andre private tilskudsgivere 1.108 1.057 0 0 


Indtægtsmål -28.114 -47.734 -56.820 -59.527 






120

Afdelinger for teknisk støt- 

te til forskning og drift af 

anlæg 

Direktionen 

Administrerende direktør: Arne Jensen, Vicedirektør: Ole Olsen, Vicedirektør: Søren A. Mikkelsen 

Direktionen er, med ansvar overfor bestyrelsen, ansvarlig 

for den daglige ledelse af DJF. Direktionen 

er desuden ansvarlig for den overordnede faglige ledelse, 

løbende udvikling af faglige strategier og mål 

Administrationen 

Administrationschef: Niels Kiil 

Mission 

Administrationen har som overordnet opgave at udvikle 

et velfungerende og tidssvarende administrativt 

apparat til løsning af bl.a. administrative og serviceorienterede 

opgaver på den mest effektive måde 

for interne brugere, myndigheder og eksterne samarbejdspartnere. 

Vision 

Administrationen vil inden for de til enhver tid gældende 

administrative forskrifter og med udgangspunkt 

i kundernes/samarbejdspartnernes behov etablere 

administrative værktøjer, der sikrer en effektiv 

forvaltning. Administrationen vil af brugerne opfattes 

som en værdiskabende medspiller og kompetent 

modspiller. 

Mål 

• Information til og administrativ betjening af 

DJF’s ledelse, samarbejdsfora, udvalg og arbejdsgrupper 

med henblik på et optimalt beslutningsgrundlag 

og tilfredsstillende beslutnings- 

processer 

• Implementering og integration af administrative 

databaser 

• Relevante ikke-fortrolige informationer i admi- 

samt det tværgående faglige samarbejde internt og 

eksternt. Direktionen skal sikre, at institutionen administreres 

på økonomisk ansvarlig vis og i overensstemmelse 

med gældende lovgivning. 

nistrative databaser er til rådighed på DJF’s 

hjemmeside for eksterne brugere 

• Ikke-fortrolige oplysninger i de administrative 

databaser er tilgængelige på DJF’s Intranet for 

alle DJF-medarbejdere med Pc-adgang 

• Administrative håndbøger og forskrifter er tilgængelige 

på DJF’s Intranet for alle relevante 

medarbejdere 

• Sikring af data med høj kvalitet til administrative 

formål ved forbedring af kvalitetssikringsprocedure 

• Blandt den bedste tredjedel af Departementets 

institutioner vedrørende ”god økonomistyring” 

ved løbende evaluering af ministerområdet 

Delmål 

1. Omlægning af alle administrative databaser til 

samme it-platform 

2. Gennemgang, forenkling og ensretning af alle 

administrative procedurer ved DJF 

3. Synliggørelse af relevante administrative procedurer 

for medarbejderne ved DJF i dialog med 

afdelingerne 

4. Forbedret ledelsesafrapportering 

121

Afdelinger for teknisk støtte til forskning og drift af anlæg 


Administrationen varetager sekretariatsfunktionen 

for institutionens direktion i administrative og faglige 

anliggender, herunder udarbejdelse af bidrag til 

bevillingslove, intern økonomistyring, regnskabs- 

og kassetjeneste, controlling, kontraktudformning, 

løn- og personaleadministration, løsning af personalepolitiske 

opgaver, juridiske opgaver, patentering 

Delmål 

1. Implementering af journalplan, -system, 

-instruks/vejledning og -periode, herunder kor- 

rekt og rettidig journalisering 

og beskyttelse af viden samt efteruddannelse af afdelingens 

personale i foranstående opgaver. 

Afdelingens udviklingsperspektiver 

At vedligeholde, fortsat udvikle og integrere administrative 

værktøjer til gavn for interne og eksterne 

kunder. 



Teknisk/adm. personale (øvrige) 23 

I alt 35 

Funktionsområder 

Sekretariat 

Sekretariatschef: Ulla Fosgerau Salomonsen 

Mål 

• Indarbejdelse af ny journalperiode 

• Etablering af kvalitetssikringsprocedure for Sekretariatets 

ydelser 

2. Udarbejde procedurebeskrivelse af Sekretariatets 

opgaver i forbindelse med: 

• kommercielle samarbejdsaftaler 

• patentsager/kommercialiseringssager 

• samarbejdsaftaler med andre offentlige institutioner 

(forskning og andet) 

• EU-aftaler 

Aktiviteter 

Sekretariatets opgaver omfatter overordnet koordinering 

af direktionens sekretariatsopgaver, juridiske 

opgaver, herunder administrativ og juridisk bistand 

til DJF’s afdelinger ved såvel udformning af kontrakter 

som i forbindelse med patenter og licenser, 

faglige opgaver på nationalt og internationalt niveau, 

samarbejde med erhvervsvirksomheder og 

forskningsinstitutioner. 




I alt 11 

122

Personaleenhed 

Personalechef: Kjeld Lanng 

Mål 

• At udføre DJF’s løn- og personaleadministration 

korrekt i et godt samspil med afdelingerne, og i 

den forbindelse bistå ved og bidrage til løbende 

udvikling af personalepolitikken og gennemførelse 

af organisationsudvikling, personaletilpasning, 

lønpolitik og lønstyring, fortsat udvikling 

af et godt psykisk arbejdsmiljø alt med henblik 

på at fastholde, udvikle og tiltrække kvalificerede 

medarbejdere samt om fornødent afvikle 

medarbejdere 

• At servicere HSU, udvalg og arbejdsgrupper 

med relation til personaleområdet 

• I samarbejde med afdelingerne tilbyde kompetenceudvikling, 

herunder udvikling af DJF’s nuværende 

og kommende ledere 

• At bidrage til at DJF fortsat er en attraktiv og 

rummelig arbejdsplads, der lever op til sit sociale 

ansvar 

Delmål 

1. Optimering af procedurer i forbindelse med løn, 

stillingsopslag, ansættelser, ændringer i ansættelse 

og afskedigelser 

2. Et dækkende tilbud om kompetenceudvikling 

for alle DJF’s personalegrupper. Kurser for 

medarbejdergrupper og kompetencudviklingsprojekter 

udbydes efter ønske fra afdelingerne 

med udgangspunkt i de årlige medarbejderudviklingssamtaler, 

herunder de pligtige individuelle 

kompetenceudviklingsplaner samt afdelingernes 

kompetenceplaner 

3. Der udvikles et tættere samarbejde med lokale 

erhvervsskoler samt højere læreanstalter og private 

konsulenter med henblik på levering af den 

bedste bistand inden for organisations- og kompetenceudvikling 

til en konkurrencedygtig pris 

4. Medvirke i udarbejdelse af Videnregnskab 

5. Et kontinuerligt lederudviklingsprogram fort- 

sættes i videreudviklet form på basis af hidtidige 

erfaringer 


6. Enheden yder bistand i forbindelse med udviklingstiltag 

i organisationen, f.eks. i relation til ny 

løn, fastholdelse og rekruttering af personale, 

teambuilding og afskedigelser. Metoder til lønstyring 

implementeres i sammenhæng med 

DJF’s administrative styringsværktøjer og i den 

forbindelse anvendes og videreudvikles fremskrivningsværktøjer 

inden for løn- og personaleområdet 

7. Oparbejdelse af øget kompetence i anvendelse 

af løn- og personaledatabaser 

8. Vedligeholdelse og løbende udvikling af Personalehåndbogen 

9. Enheden bidrager til, at DJF opfylder sine forpligtelser 

inden for ligestilling og diverse ordninger 

under det rummelige arbejdsmarked. Enheden 

deltager i forskellige netværk med relevante 

organisationer og virksomheder, f.eks. indenfor 

Fødevareministeriet, i foreningen Dobbeltkarriere, 

foreningen NOCA og sammen med 

andre sektorforskningsinstitutioner 

Aktiviteter 

Personaleenheden varetager institutionens centrale 

løn- og personaleadministration, personalepolitiske 

udviklingsopgaver, kompetenceudvikling samt forskellige 

overordnede opgaver, herunder servicering 

af HSU og andre tværgående udvalg og arbejdsgrupper. 

Personaleenheden medvirker ved opfølgning 

på DJF’s personalepolitik, herunder handlingsplaner 

for kompetenceudvikling, lederuddannelse og 

etnisk ligestilling, koncepter for medarbejdersamtaler 

med videre. Enheden varetager kontakten til og 

samarbejdet med en række eksterne samarbejdspart- 

nere indenfor personaleadministration m.v. 




I alt 10 

123


Regnskabsenhed 

Regnskabschef: Elly Thøgersen 

Mål 

• Fortsat god økonomistyring med modulerne 

Navision Stat i sammenhæng med SLS 

• Gennemføre en succesfuld opgradering til Navision 

Stat 3.60 samt ARS 2 

• Etablering af større tværgående gennemskuelighed 

af afdelingernes regnskaber 

Delmål 

1. Videreimplementere Navision Stat-moduler 

2. Gennemføre grundlag for overgang til omkostningsbaseret 

regnskabsprincip 

3. Indføre elektronisk rejseafregningssystem samt 

faktureringssystem i alle afdelinger 

4. Gennemføre den for fortsat god økonomistyring 

nødvendige analyse af arbejdstilrettelæggelse og 

arbejdsfordeling mellem Administrationen og de 

øvrige afdelinger 

5. Gennemføre mindst et årligt revisions- 

/controllingbesøg 

Aktiviteter 

Regnskabsenheden varetager overordnede funktioner 

omkring DJF’s samlede regnskabsfunktion og 

ekstern økonomistyring, herunder regnskabsopfølgning 

på afdelings- og institutionsniveau, opgaver i 

relation til controlling, institutionens hovedkasse, 

selvstændig likviditet og rådgivning af alle DJF’s 

afdelinger. Herudover varetager regnskabsenheden 

økonomifunktionen for Kommunikationsafdelingen, 

dele af Afdeling for Jordbrugsteknik, Administrati- 

onens egen økonomifunktion, Fællesbidrag samt 

Byggeri og Anlæg. 




I alt 8 

Budgetenhed 

Budgetchef: Jakob Vester 

Mål 

• At kunne levere kvalitetssikrede budgettal og 

budgetopfølgninger/-analyser 

• At kunne levere kvalitetssikrede opgørelser af 

den faglige produktion/opnåelse af faglige mål 

• At kunne levere de nødvendige planlægningsværktøjer 

(Finanslov, Ramme- og aktivitetsplan 

og Resultatkontrakt) og afrapporteringer (Virksomhedsregnskab, 

ad hoc. rapporter og kortlægninger) 

• At budgettal og bevillingsoplysninger er registrerede 

i sammenhængende databaser 

• At DJF’s medarbejdere har rådighed over projektstyringsværktøjer 

• At integrere administrative data på tværs af administrationen 

124 

• At stille informationer fra administrative databaser 

til rådighed på Intra- og internet 

Delmål 

1. Budgettal er kvalitetssikrede efter fastlagt procedure 

2. Alle beskrivelser af procedurer, beregningsgrundlag, 

aktuelle takster m.m. er tilgængelige 

på DJF’s Intranet 

3. DJF’s administrative databaser (økonomi, personale, 

projekter) er lagt på SQL-server 

4. Rapporteringsværktøjer til analysering og prognosticering 

af budgetter, finansiering, regnskaber 

og produktion for DJF’s direktion, chefgruppe, 

gruppeledere og projektledere er udarbejdet 

og implementeret

5. DJF’s administrative databaser (økonomi, personale, 

projekter) kan versioneres elektronisk og 

brugerne har adgang til versionsrapporter 

6. Nuværende administrative databaser er fuldt integrerede 

(økonomi, personale, projekter og 

publikationer) 

7. DJF’s egenudviklede applikationer er webenablede 

8. Datawarehouse til rapporteringsformål er etableret 


Aktiviteter 

Budgetenheden varetager overordnede funktioner i 

relation til institutionens samlede eksterne og interne 

budgetter, herunder udarbejdelse af finanslovsbidrag, 

intern økonomistyring, kalkuler, udvikling og 

vedligeholdelse af flerbrugerdatabasesystem til økonomistyring 

og ledelsesinformation. 




I alt 5 

Udgiftsbudget for Direktion og Administration, 1.000 kr 


Afdelingsfunktion, direktion og bestyrelse 7.445 7.608 7.776 7.947 

Sekretariat 5.703 5.828 5.957 6.088 

Personale 4.548 4.648 4.750 4.855 

Regnskab 3.198 3.268 3.340 3.414 

Budget 2.437 2.491 2.545 2.601 

Bruttoudgifter i alt 23.331 23.843 24.368 24.905 

Ekskl. Reserve og Investeringspulje 

Bruttobudget efter ny budgetmodel med fuld brugerbetaling og overførsel af hele finanslovbevillingen til forskningsafdelinger. 

Udgifter på driftsafdelinger/-enheder skal dækkes gennem husleje, brugerbetaling, IV-aktiviteter og salg af produkter 



125


Afdeling for Mark- og Stalddrift 

Afdelingschef: Gunnar H. Mikkelsen 

Mission 

Det er afdelingens opgave at stille moderne faciliteter 

og veluddannet personale til rådighed til gennemførelse 

af markforsøg, og forsøg med husdyr. 

Driften tilrettelægges og gennemføres under hen- 

syntagen til gældende landbrugsfaglige forhold vedrørende 

såvel miljø som dyreetik. Forsøgene gennemføres 

efter aktuelle forsøgsplaner og velbeskrevne 

arbejdsrutiner. 

Vision 

Afdelingen vil sikre, at DJF råder over nogle af de 

bedste anlæg og faciliteter i Europa til gennemførelse 

af forsknings-, forsøgs- og udviklingsopgaver inden 

for landbrugets plante- og husdyrproduktion 

samt jordbrugsteknik. Afdelingen vil endvidere 

gennemføre driftsopgaver så rationelt som muligt 

under hensyntagen til forskningens behov. 

Mål 

• Kvalitetssikring af ydelser 

• Løbende opgradering og tilpasning af driftsapparat 

og personalets kompetencer til forskningens 

behov 

• Synliggørelse af samtlige omkostninger i driftsenhederne 

• Løbende inddragelse af miljø- og sikkerhedsmæssige 

hensyn i driften 

Delmål 

1. Udbygget dialog med forskningsafdelinger og 

-grupper 

2. Implementering af gennemskueligt brugerbetalingssystem 

3. Løbende rationalisering og modernisering af 

driften 

4. Reducere antallet af arbejdsulykker gennem 

øget fokus på sikkerhedsarbejdet 

5. Udbygge/forbedre medarbejdernes kompetencer 


Afdeling for Mark- og Staldrift stiller faciliteter, 

arealer og teknisk bistand til rådighed for alle forskningsdiscipliner 

indenfor Danmarks Jordbrugs- 

Forskning, universiteter og den landbrugsrelaterede 

industri. Afdelingen omfatter funktionsområderne 

markdrift, inkl. forsøgsstationer, stalddrift og tværgående 

opgaver. Afdelingen har indgået samarbejdsaftaler 

med Kvægbrugets Forsøgscenter 

(KFC), Pelsdyrerhvervet (PFC) og Viborg - Kjellerup 

Sygehus (VKS). 

Markdriften omfatter dels markdrift som arealgrundlag 

for gennemførelse af jordbrugstekniske og 

planteproduktionsmæssige forskningsopgaver, og 

dels markbrug og foderfabrik til produktion af forsøgsfoder 

til institutionens alsidige forsøgsbesætninger. 

Stalddriften omfatter forsøgsbesætninger, stalde 

og udstyr som er tidssvarende og velfungerende og 

har stor fleksibilitet, så forskningsopgavernes mangeartede 

behov kan udføres i veldefinerede miljøer. 

Stambesætningerne af dyr har en veldefineret genetisk 

baggrund, og er egnede til forsøg. 

Derudover er den økologisk godkendte forsøgsstation 

Rugballegård tilknyttet, hvor der er økologiske 

marker og besætninger. Her kan denne produktionsform 

udvikles. 


At vedligeholde og udbygge forskningsfaciliteter, så 

de forskningsopgaver, der tilgodeser samfundets behov 

for at opbygge viden til myndighedsberedskab 

og erhvervets behov for udvikling af produktionen 

og miljøet kan gennemføres. 




I alt 106,9 

126


Markdrift, inkl. forsøgsstationer 

Funktionsansvarlig: Mads M. Bisgaard 

Mål 

• Markdriften og forsøgsstationerne har til formål 

at kunne stille et velfungerende beredskab af 

arealer, faciliteter og mandskab til rådighed som 

grundlag for gennemførelse af DJF’s forskningsaktiviteter 

samt for eventuelle eksterne rekvirenter 

• Afdelingen skal endvidere sikre, at de nødvendige 

foderafgrøder til forsøgs- og forskningsopgaverne 

er til stede 

Delmål 

1. At kunne tilbyde velbeskrevne forsøgsarealer 

med forskellige relevante jordtyper under forskellige 

klimaforhold 

2. At der opretholdes et velfungerende og tidssva- 

rende basis-forsøgsudstyr 

3. At kunne fremstille kvalitetsfoder til husdyr i 

overensstemmelse med rekvirenternes ønsker og 

behov 

4. At forbedre kvaliteten af forsøgsarbejdet ved i 

samarbejde med forskerne at arrangere temadage/workshops 


5. At udvikle og tilpasse arbejdsrutiner og teknikker 

i forbindelse med foderproduktion og -konservering 

Aktiviteter 

Området omfatter markbrug og foderfabrik i forbindelse 

med produktion af forsøgsfoder, beregnet til 

institutionens alsidige forsøgsbesætninger. Markdriften 

er arealgrundlaget for gennemførelse af jordbrugstekniske 

og planteproduktionsmæssige forskningsopgaver. 

Aktiviteterne gennemføres dels ved 

Forskningscenter Foulum, dels ved forsøgsstationerne 

Askov, Foulumgård og Jyndevad. 

Aktivitetens perspektiver 

Perspektivet er til stadighed at sikre, at personale, 

arealer og teknik lever op til forskningens behov og 

ønsker, således at vi bliver det foretrukne sted for 

udførelse af markforsøg. 


Teknisk/adm. personale (AC) 1,4 


I alt 42,1 

127


Stalddrift 

Funktionsansvarlig: John Foldager 

Mål 

• Hovedsigtet med stalddriften er, at DJF har et 

velfungerende beredskab af personale, moderne 

staldfaciliteter og forsøgsdyr, som kan stilles til 

rådighed for forskningsafdelingerne og for eksterne 

rekvirenter 

Delmål 

1. At personalet har en solid faglig uddannelse og 

er trænet i forsøgsarbejde, og at den faglige 

kompetence opretholdes gennem efteruddannelse 

2. At stalde og udstyr er tidssvarende, velfungerende 

og har stor fleksibilitet, så det kan tilgodese 

forskningsopgavernes mangeartede behov for 

gennemførelse i veldefinerede miljøer 

3. At stambesætningerne af dyr har en veldefineret 

genetisk baggrund, er egnede til forsøg og tilhører 

den bedste fjerdedel på landsplan 

4. At indarbejde kvalitetsstyring i arbejdsprocesserne 

og driften 

Aktiviteter 

Området omfatter afsnit vedrørende: 

• Kvæg, får og heste 

• Svin og intensiv stalde 

• Fjerkræ 

• Pelsdyr 

• Forsøgsslagteri 

I afsnittene er der endvidere faciliteter til udførelse 

af specialopgaver (operationsrum, grovlaboratorier, 

male-blandeanlæg til fremstilling af småpartier af 

foderblandinger, udstyr til fordøjelses- og balanceforsøg, 

køle- og frysefaciliteter, m.m.). 


Stalddriften vil, gennem effektivisering, modernisering 

af faciliteter og kvalitetssikring af arbejdsrutiner, 

stile mod at blive det foretrukne sted for gennemførelse 

af forsøg vedrørende produktion, dyrevelfærd 

og råvarekvalitet indenfor husdyrhold. 




I alt 59,1 

128

Rugballegård 

Funktionsleder: Kirsten Holst 

Formål 

Rugballegård er en forskningsfacilitet der gør det 

muligt at gennemføre forskning og udvikling af nye 

teknologier til fremtidens økologiske jordbrugsproduktion 

under praksisnære forhold og med mulighed 

for gennemførelse af videnskabelig og dokumenterbare 

forsøg. Rugballegård har et godkendt økologisk 

produktionsapparat med mark-, kvæg- og svineproduktion. 

Der vil i forskningen og udviklingen 

være fokus på at udnytte de teknologiske muligheder 

optimalt, samarbejde i forhold til uddannelse, 

samt optimere bedriften mht. økonomi. Rugballegård 

er endvidere stedet for formidling af innovative 

økologiske forskningsprojekter til erhverv, uddannelsesinstitutioner 


Mål 

• Danne rammer for forskning og eksperimentel 

udvikling med økologisk planteavl, kvægbrug 

(økologisk) og svin (økologisk og konventionelt) 

med fokus på ny teknologi der kan rationalisere 

og effektivisere økologiske produktioner 


• Have fokus på dyrevelfærd 

• Kunne facilitere nye og avancerede teknologier 

under praksisnære forhold, herunder at implementere 

metoder fra præcisionslandbrug 

• Kunne stille faciliteter til rådighed for udvikling 

af AMS i forbindelse med økologi og afgræsning 

(IAMS) 

• Kunne facilitere aktiviteter i forbindelse med 

lugtforskning 

• Søge muligheder for samarbejde med relevante 

eksterne samarbejdspartnere, som kan skabe synergi 

og effektivisering 

• Have fokus på ressourceforbruget på Rugballegård 

• At medarbejderstaben har rammer til at skabe 

ændringer og udvikling 


Øvrige kandidatuddannede med andre opgaver (inkl. AC-TAP) 0,25 

Teknisk/adm. Personale 5,5 

I alt 5,75 

129


Afdelingen er opdelt i følgende funktionsområder: 

Afdelingsfunktion (Gunnar Mikkelsen) 

Markdrift Foulum, inkl. Foulumgård (Mads Bisgaard) 

Forsøgsstationerne Jyndevad og Askov (Mads Bisgaard) 

Foderfabrik (Mads Bisgaard) 

Kvæg (John Foldager) 

Svin, inkl. intensivstald (John Foldager) 

Pelsdyr (John Foldager) 

Fjerkræ (John Foldager) 

Slagteri (John Foldager) 

Rugballegård (Kirsten Holst) 

Udgiftsbudget for Afdeling for Mark- og Stalddrift, 1.000 kr 


Afdelingsfunktion 11.319 11.568 11.823 12.083 

Markdrift Foulum inkl. Foulumgård 9.775 9.990 10.210 10.434 

Forsøgsstationerne Jyndevad og Askov 6.556 6.700 6.848 6.998 

Foderfabrik 753 770 786 804 

Kvæg 14.649 14.971 15.301 15.637 

Svin 11.626 11.882 12.143 12.410 

Pelsdyr 4.015 4.103 4.194 4.286 

Fjerkræ 3.278 3.350 3.424 3.499 

Slagteri 1.185 1.211 1.238 1.265 

Rugballegård 4.971 5.080 5.192 5.306 






130

Driftsafdelingen 

Afdelingschef: Knud Erich Thonke 

Mission 

Sikre rammer for forskning - Afdelingen har som 

mission at varetage eksterne og interne kommunikationsopgaver 

for DJF samt at servicere forskningsafdelingerne 

på alle driftsområder af generel karakter, 

herunder til stadighed at udvikle ydelser til at 

understøtte DJF’s forsknings- og samfundsmæssige 

opgaver. 

Vision 

Høj faglighed og menneskelig kvalitet - Afdelingen 

vil sikre forskningen og dens profilering optimalt 

ved at levere økonomisk og miljømæssigt bæredygtige 

ydelser af høj faglig standard. Der skal opretholdes 

et fagligt og menneskeligt miljø, som sikrer, 

at afdelingen er en effektiv og attraktiv arbejdsplads. 

Mål 

• Afdelingen skal servicere DJF med ydelser på 

områderne: kommunikation, lokale brugerbetalingsydelser, 

samt tværgående generelle DJF 

ydelser på områderne ”husleje”, it, bibliotek, 

byggesags- og indkøbshåndtering, telefonomstilling 

og grønt regnskab 

• Sikre løbende gennemførelse af vurdering og 

kontrol af ydelsernes relevans og kvalitet i relation 

til miljø, sikkerhed og omkostningsniveau 

Delmål 

1. Drift og vedligehold af afdelingens areal og 

bygningsmasse 

2. Synliggøre omkostningerne af afdelingens ydelser, 

så de kan indregnes i forskningsomkostningerne 

3. I samarbejde med brugerne løbende at udvikle 

og tilrette afdelingens ydelser 


4. Udvikle afdelingens administrative rutiner, herunder 

at budget og regnskabstal løbende er til- 

gængelige for afdelingens brugere 

5. Ajourføre medarbejderkompetencer fagligt og 

menneskeligt 


Afdeling for Centerdrift er en tværgående afdeling 

med lokal forankring på samtlige DJF forskningscentre. 

Afdelingens primære opgave er at stille 

driftsfaciliteter og ydelser til rådighed for DJF’s øvrige 

afdelinger, herunder at sikre intern og ekstern 

kommunikation om DJF’s forskningsaktiviteter. 


En samling af DJF’s lokale driftsenheder og kommunikationsafdelingen 

i en ny afdeling giver mulighed 

for en øget koordinering af de eksisterende lo- 

kale fagspecifikke kompetencer på tværs i institutionen. 

Herigennem kan det sikres, at de nødvendige 

service- og driftsydelser varetages af faguddannede 

medarbejdere, der er direkte fokuseret på en professionel 

varetagelse af ydelsernes kvalitet og relevans, 

herunder hensyntagen til miljø, sikkerhed og økonomi. 

En udnyttelse af den fagspecifikke kompetence 

på tværs af DJF, muliggør en yderligere sikring 

af at ydelserne, deres relevans og kvalitet, udvikles 

under hensyntagen til den samlede institutions aktivitets- 

og forskningsbehov. 

Værdigrundlag - Kundeminded med baggrund i 

faglighed og selvledelse - På baggrund af faglighed, 

engagement, ansvarlighed og en åben dialog, leveres 

ydelser der tilstræber at imødekomme DJF’s behov. 

Ydelser skabes ved, at kolleger og arbejdsplads lever 

op til kerneværdierne medmenneskelighed og 

arbejdsglæde. 

Personaleoversigt (forventet antal årsværk 

2005) 



Teknisk/adm. personale (flexordning) 10 

I alt 103,8 

131


Centerdrift Foulum 

Funktionsansvarlig: Driftschef Børge Uhd Nielsen 

Mål 

• En økonomisk optimal drift og vedligehold af 

bygninger og tekniske anlæg 

• Overskuelig aktivitets- og ressourcestyring 

• Inddragelse af miljømæssige hensyn i driften 

• Give faste brugere og gæster en effektiv betjening 

Delmål 

1. Synliggørelse af samtlige omkostninger i enheden 

2. Implementering af gennemskuelige brugerbetalingssystemer 

3. DJF øger anvendelsen af e-handel for at kunne 

effektivisere indkøb 

4. Sikre at flest mulige indkøbsaftaler bliver tilgængelige 

på DOIP 

5. Opkobling af DJF på DOPEI og efterfølgende 

implementering i indkøbsorganisationen 

Aktiviteter 

Enheden sikrer at samtlige faciliteter under enhedens 

ansvarsområde til enhver tid er optimale med 

hensyn til funktionsdygtighed. 

Enheden betjener endvidere forskningsafdelingerne 

med relevante serviceydelser. 

Enheden er opdelt i følgende fire funktionsområder: 

Administration, Rengøring, Servicetjenesten og 

Bygninger og udenomsarealer. 

Udviklingsperspektiver 

Enheden vil, gennem en effektiv faglig og økonomisk 

drift og vedligeholdelse af samtlige faciliteter 

og serviceområder, sikre forskningsafdelingerne gode 

fysiske og tidssvarende forskningsfaciliteter. 



Teknisk/adm. personale (øvrige) 23,5* 

Teknisk/adm. personale (flexordning) 2,5 

I alt 28 

*) Heraf 11,2 årsværk af rengøringspersonale der er udliciteret 

132

Centerdrift Årslev 

Funktionsansvarlig: Centerdriftsleder Jørgen Bille-Hansen 

Mål 

• Servicere centrets forskningsafdelinger med 

ydelser på områderne: it, bibliotek, reception, 

kantine, værksteder, mark, væksthuse, klimakamre, 

køle- og holdbarhedsrum, bygnings- og 

parkdrift samt tjenestevogne. Der udvikles til 

stadighed ydelser i overensstemmelse med 

forskningens behov 

• Levere aftalte ydelser, der er kendetegnet af høj 

kvalitet og stor service under hensyntagen til 

opnåelse af en økonomisk drift og mindst mulig 

miljøbelastning. Ydelsernes omfang aftales med 

de lokale forskergrupper og samordnes i et koordinationsudvalg 

Delmål 

1. Forvalte centrets areal og bygningsmasse, herunder 

tilsyn, vedligeholdelse og reparation af 

bygninger, tekniske installationer, CTS-anlæg, 

samt drive centrets værksteder og i fornødent 

omfang at tage kontakt til fremmede håndværkere 

2. Forestå tilpasning af kontor- og forskningsfaciliteter 

i overensstemmelse med forskningsafdelingernes 

planlagte forsknings- og undervisningsaktiviteter. 

Herunder foretage indkøb af 

kontorartikler og -materialer til løbende forbrug 

m.m. 

3. Vedligeholde servere samt understøtte det administrative 

og i begrænset omfang det videnskabelige 

it-system samt servicere brugere. Herunder 

at forestå indkøb og vedligehold af centrets 

PCere, printere og kopimaskiner 

4. Foretage en optimal løsning af egaliseringsopgaverne 

i mark, væksthuse og specialanlæg således, 

at forskerne ikke skal anvende tid på daglige 

driftsforhold 

5. Forestå pasning af forsøg i mark, væksthuse og 

specialanlæg 


6. Sikre at de tekniske muligheder for gennemførelse 

af mark- og væksthusopgaverne er tidssvarende 

og rationelle ved at foretage en løbende 

ajourføring af teknik, maskiner og andre facili- 

teter, der udgør en vigtig del af grundlaget for 

effektiv forskning. Centrets markmaskinpark 

serviceres på centrets smedeværksted 

7. Give en stor fleksibilitet i opgaveudførelsen og 

sikre høj faglig kvalitet gennem tæt samarbejde 

med forskerne om opgaveløsningen 

8. Billiggøre huslejeydelserne gennem driftsomlægninger 

og udlejning af vakante kontorfaciliteter 

9. Etablere gæsteboliger for studenter og forskere i 

år 2007/08 

10. Udforme det Grønne Regnskab 

11. Forestå kontakten til offentlig myndighed om 

centrets bygninger, arealer og mark/væksthus 

produktion 

Aktiviteter 

Centerdrift Årslevs aktiviteter dækker både centerdrifts-, 

markdrifts og markforsøgsopgaver. Aktiviteterne 

aftales og koordineres med såvel de administrative 

funktioner som forskergrupperne gennem en 

række brugerudvalg for hhv. centerdrift (it-, biblioteks-, 

kantine-, park-, maskin- samt et bygnings- og 

inventarudvalg) og markdrift samt markforsøg 

(væksthus og containerplads-, markdrift og grønsagsforsøgs- 

samt et plantage- og planteskoleforsøgsudvalg). 


Den nye struktur muliggøre den nødvendige koordinering 

og kompetenceudvikling på begge driftsområder 

og kan sikre, at både markdrifts- og markforsøgsfunktionerne 

kan udvikles teknologisk, hvorved 

der kan stilles et tidssvarende forsøgsapparat af høj 

kvalitet til rådighed for forskningen. Strukturen muliggør 

endvidere den nødvendige kompetencedeling 

på tværs af tidligere fagskel. 




Teknisk/adm. personale (flexordning) 3,5 

I alt 31,4 

133


Centerdrift Bygholm 

Funktionsansvarlig: Souschef Kirsten Holst 

Mål 

• Enheden servicerer centrets forskningsafdeling 

med ydelser på områderne: it, forsøg, laboratorier, 

værksteder, bygnings- og arealdrift, herunder 

pasning af de grønne områder, tjenesteboliger, 

tjenestevogne 

• Gennem en tæt løbende kontakt kunne tilbyde 

de serviceydelser, som forskerne ønsker og vil 

få brug for 

Delmål 

1. Etablere en struktur med minimalt bureaukrati 

2. Udvikle faciliteterne på JBT afstemt efter brugernes 

ønsker, herunder undersøge muligheder 

for en personalekantine og renovering af receptionsområdet, 

således at Forskningscenter Bygholm 

fremstår som et aktivt forskningscenter 

med tidssvarende rammer for medarbejderne 

3. Sikre en effektiv og rationel drift af driftsfunktionen 

med fokus på omkostninger og konkurrencedygtighed 

4. Udbygge anvendelsesmulighederne for det 

grønne regnskab med handlingsplaner 

Aktiviteter 

Centerdrift Bygholms aktiviteter varetages af funktionsområderne: 

centerdrift og vedligehold, it og 

støttefunktionen, herunder snedker- og smedeværksted. 

Driftsfunktionen varetager den daglige drift efter 

de rammer Afdelingen for Centerdrift fastsætter, 

tilpasset behovet i forskningsafdelingen på Forskningscenter 

Bygholm. 

Aktiviteterne aftales og afpasses med de lokale 

brugere på Forskningscenter Bygholm. 


Opgaverne ved Driftsfunktionen på Forskningscenter 

Bygholm skal i videst muligt omfang være konkurrencedygtige 

med de mulige indkøbsalternativer. 

I de tilfælde hvor de interne priser er højere skal der 

findes relevante begrundelser for dette i form af 

fleksibilitet og tilpasning til de specielle krav og 

forhold. Driftsfunktionen vil i udviklingen af opgaverne 

og pasningen af faciliteterne, basere sig på de 

ønsker og krav kunderne stiller. Der skal satses på 

konstant at tilpasse rammerne, så forskergrupperne 

på Forskningscenter Bygholm opnår de ydelser de 

har behov for og økonomi til. Effektiviseringen af 

Driftsfunktionen skal sikres gennem størst muligt 

samarbejde om opgaverne på tværs i Driftsfunktionen. 




I alt 5,4 

134

Centerdrift Sorgenfri 

Funktionsansvarlig: Centerdriftsleder Karl-Martin Vagn Jensen 

Mål 

• Servicere centrets forskergruppe med drift af 

forsøgslaboratorier, bygninger og arealer, klimakamre, 

it, reception, tjenestevogne, værksteder, 

kontakt til fremmede håndværkere/rengøringsfirma, 

indkøb af forbrugsvarer og 

laboratorieudstyr, energistyring, m.m. 

• Levere relevante og optimale ydelser, som de 

aftales med koordinationsudvalg med deltagelse 

af brugerne 

Delmål 

1. Forestå den generelle drift af Forskningscenter 

Sorgenfri, herunder tilsyn, vedligeholdelse og 

reparation af bygninger, tekniske installationer, 

CTS-anlæg, samt kontakt til fremmede håndværkere 

2. Foretage indkøb af videnskabeligt udstyr, kontorartikler, 

materialer til løbende forbrug m.m. 

3. Vedligeholde servere samt understøtte brugere 

af administrative og videnskabelige it-system. 

Understøtte brugere/forskere/konsulenter med 

bl.a. web-design og kodning af websides 

4. Drive centrets reception, telefonpasning, herunder 

besvarelse/viderestilling af henvendelser 


5. Servicere centrets medarbejdere i forbindelse 

med møder, scanning af post og ombæring, samt 

værkstedsarbejde 

Aktiviteter 

Centerdrift Sorgenfri*s aktiviteter dækker den daglige 

drift af centrets bygninger, tekniske udstyr og 

administrative systemer, herunder CTS-anlæg, telefonomstilling, 

besvarelse af visse forespørgsler fra 

borgere vedrørende skadedyr, drift af servere og sikring 

af driftssikkert it-system og -programmel, service 

ved møder, fotokopiering og postombæring. 

Driftsgruppens regnskab, budget og personaleadministration 

føres af Forskningscenter Sorgenfri. 


Den nye driftsstruktur i DJF vil sikre en mulighed 

for, at de nødvendige funktioner varetages af faguddannede 

medarbejdere, der vil kunne understøtte 

hinandens kompetenceudvikling og fungere som 

backup for hinanden. En udnyttelse af den fagspecifikke 

kompetence på tværs af DJF, muliggør en 

yderligere sikring af ydelserne, deres relevans og 

kvalitet. 





I alt 5 

135


Centerdrift Flakkebjerg 

Funktionsansvarlig: Driftschef Knud Erich Thonke 

Mål 

• Enheden servicerer centrets forskningsafdelinger 

med ydelser på områderne: it, bibliotek, 

markdrift og -forsøg, værksteder, væksthuse, 

klimakamre, bygnings- og arealdrift, reception, 

tjenesteboliger, tjenestevogne samt kassefunktion 

• Sikre at der løbende ved behandling i koordinationsudvalg 

med forskerne aftales og gennemføres 

vurdering og kontrol af de leverede ydelsers 

relevans og kvalitet 

Delmål 

1. Forvalte centrets areal og bygningsmasse 

2. Forestå drift, vedligeholdelse og tilpasning til 

kontor- og forskningsfaciliteter i overensstemmelse 

med forskningsafdelingernes planlagte 

forsknings- og undervisningsaktiviteter 

3. Sikre egnede velbeskrevne økologiske og konventionelle 

markforsøgsarealer 

4. Forestå service og ydelser rekvireret af forskerne 

Aktiviteter 

Centerdrift Flakkebjerg*s aktiviteter varetages af 

funktionsområderne: centerdrift og vedligehold, 

markdrift og demo samt information, kommunikation 

og støttefunktionen. Afdelingen for Centerdrift*s 

overordnede administration på områderne budget, 

regnskab og personaleadministration varetages indtil 

videre af enhedens administration og økonomifunktion. 


Perspektiverne i at samle enhedens aktiviteter i de 

fem funktionsområder er at sikre forskningsafdelingerne, 

at de nødvendige service- og driftsydelser varetages 

af faguddannede medarbejderenheder med 

mulighed for at sikre ydelsen backup. En udnyttelse 

af den fagspecifikke kompetence på tværs af DJF, 

muliggør en yderligere sikring af ydelserne, deres 

relevans og kvalitet. 





I alt 16 

136

Kommunikationsenheden 

Funktionsansvarlig: Informationschef Michael Laustsen 

Mål 

• Profilere DJF gennem udbygning af den eksterne 

og interne kommunikation og information i 

et aktivt samarbejde med direktionen og DJF’s 

afdelinger 

• Gennemføre en løbende tilpasning af DJF’s itpolitik, 

-strategi og -drift 

• Sikre løbende tilpasning og videnformidling om 

optimal udnyttelse af biblioteks systemer 

Delmål 

1. Tage initiativer til og være opsøgende overfor 

forskningsafdelingerne mhp. publicering af 

forskningsresultater og anden formidling 

2. Udbygge DJF relationer til pressen 

3. Koordinere svarberedskabet ved særlige hændelser, 

der kan have pressens bevågenhed, med 

det tilsvarende beredskab i FVM 

4. Styrke relationerne til eksterne samarbejdspartnere, 

herunder Landbrugets Rådgivningscenter 

og Agro Business Park 

5. Sikre at DJF’s hjemmeside og Intranet løbende 

tilpasses og opdateres, således at den fremtræder 

indbydende og funktionel for brugerne 

6. Planlægge og gennemføre sociale aktiviteter, 

der fremmer samarbejde og sammenhold i afdelingen 


Aktiviteter 

Kommunikationsenheden omfatter funktionsområderne 

it, bibliotek, informations- og formidling og 

har et tæt samarbejde med Kommunikationscentret 

og Videncenter for husdyrgødnings- og biomasseteknologi 

og Videncenter for lugt. Informationschef 

Michael Laustsen betjener direktionen med informations- 

og presseberedskab. Enheden varetager DJF’s 

interesser i samarbejde med Fødevareministeriet og 

de øvrige sektorforskningsinstitutioner på it- og informationsområdet. 


Der ønskes etableret et styrket samarbejde med 

DJF’s forskningsafdelinger samt gennemført en udvikling 

af web-baserede værktøjer til information og 

formidling. DJF skal fremstå som en aktiv medspiller 

i det tværinstitutionelle samarbejde i Fødevareministeriet 

vedr. it og formidling, gennem en hensigtsmæssig 

organisering og opgaveløsning. 

DJF skal fremstå som en avanceret, aktiv forskningsvirksomhed 

og skal være en attraktiv arbejdsplads. 


Kommunikationsenhed: 



I alt 3 


Kommunikationsenhed (samlet): 

Teknisk/adm. personale (AC) 8,8* 



I alt 17,9 

*) Inkl. 2 medarbejdere ved Kommunikationscentret og 1 medarbejder ved Videncenter for Husdyrgødnings- 

og Biomasseteknologi og Videncenter for Lugt. 

137



Information og formidling 

Funktionsansvarlige: Bodil Pedersen og Ejner Serup 

Mål 

• Gøre DJF kendt i den brede offentlighed 

• Sikre at den populære forskningsformidling fra 

DJF er troværdig, letforståelig og perspektiverende 

og dermed har stor gennemslagskraft 

• Sikre en bred og aktiv kontaktflade til pressen 

• Sikre en aktuel og vedkommende intern og ekstern 

kommunikation 

• Sørge for at alle forskningsafdelinger ser informationsenheden 

som en kompetent og kreativ 

og idérig samarbejdspartner 

• Udvikle et koncept for Åbent Hus, workshops 

og temadage m.v. 

• Udvikle DJF’s interne og eksterne formidling 

via Intranet og internet 

Delmål 

1. Deltage i forskningsgruppemøder og tilsvarende 

aktiviteter i forskningsafdelingerne, hvor den 

populære formidling er på dagsordenen 

2. Producere og udsende et elektronisk nyhedsbrev 

på dansk og engelsk 

3. Bistå forskergrupperne med at indarbejde kommunikationsplaner 

i forskningsprojekter 

4. Invitere udvalgte journalister til at besøge DJF 

samt præsentere forskningen på landsdækkende 

TV 

5. Øge antallet af abonnenter på Nyhedsbrevet 

Danmarks JordbrugsForskning, idet der rettes en 

særlig kampagne mod universiteter, sektorforskningsinstitutioner, 

gymnasier, landbrugsskoler, 

amternes miljøforvaltninger m.fl. 

6. Søge at blive fast leverandør af artikler til naturvidenskabelige 

blade 

7. Udarbejde navnestof til dagspressen på baggrund 

af ph.d.-afhandlinger og lignende 

8. Sikre at Personalebladet fortsat er værdsat og 

bliver læst af DJF’s medarbejdere 

9. Gennemføre løbende en produktevaluering af 

DJF - publikationer m.v. 

10. Deltage med oplysningsmateriale i eksterne 

workshops, temadage på universiteter og i erhvervsorganisationer 

m.v. 

11. Gennemføre guidede ture for udenlandske medarbejdere 

ved DJF 

12. Udvikle et elektronisk system til registrering af 

besøgende, i første omgang ved Forskningscenter 

Foulum, senere evt. ved alle centre 

Aktiviteter 

Enheden gennemfører informations- og formidlingsaktiviteter, 

internt og eksternt, og deltager i 

DJF’s presseberedskab. 


Perspektiverne for arbejdet er at Informations- og 

formidlingsenheden bliver den naturlige sparringspartner 

for forskningsafdelingerne i forbindelse med 

formidling af resultaterne fra forskningen og for afdelingerne 

til støtte for forskningen en samarbejdspartner 

når det drejer sig om DJF’s interne kommunikation. 


Teknisk/adm. personale (AC) 4* 


I alt 5,5 

*) Inkl. 2 medarbejdere ved Kommunikationscentret og 1 medarbejder ved Videncenter for Husdyrgødnings- 

og Biomasseteknologi og Videncenter for Lugt. 

138

It 

Funktionsansvarlig: Bjarne Poulsen 

Mål 

• Sikre et ens højt it-sikkerhedsniveau i hele DJF 

• Være den foretrukne leverandør af tværinstitutionelle 

it-driftsløsninger blandt Fødevareministeriets 

forskningsinstitutioner 

• Udvikle DJF’s fælles it-platform og it serviceberedskab 

i overensstemmelse med forskningens 

behov, DJF’s it-strategi og indgåede driftscenteraftaler 

• Være forskningsafdelingernes og støttefunktionernes 

foretrukne sparringpartner på generelle 

it-problemstillinger 

• Levere kvalitativt målbare it-driftsydelser på et 

højt fagligt niveau 

• Være forskningsafdelingernes og støttefunktionernes 

foretrukne leverandør af rekvirerede itdrifts- 

og supportydelser 

Delmål 

1. Medarbejderkompetence på anvendte teknologiplatforme 

vedligeholdes og udvikles 

2. 2005 gennemføres etablering af ny maskinstue 

og nye kontorfaciliteter 

3. DJF’s Intranet fornyes i samarbejde med informations- 

og formidlingsenheden 

4. Udvikling af it-sikkerhedspolitik og håndbog i 

overensstemmelse med statens standard 

(DS484) 

5. Klargøre relevante it-systemer til e-dag2 kravene 

6. Aktivt samarbejde med it-uddannelsesinstitutioner 

omkring praktikforløb o. lign. 

7. Optimering af tværgående it-driftsrutiner 

8. Udvikle DJF’s fysiske it-infrastruktur 

9. Bidrage med it-kompetence til understøttelse af 

projekt nyt telefonsystem 

10. Bidrage med it-kompetence til implementering 

af PC-baseret videokonferenceløsning 


Aktiviteter 

It-funktionen har ansvaret for driften af DJF’s net, 

fælles servere og software og repræsenterer DJF udadtil 

vedrørende it-forhold. Funktionen skal medvirke 

til at koordinere og optimere DJF’s anvendelse af 

it, herunder udarbejde oplæg til fælles normer og 

standarder. Funktionen skal medvirke til at integrere 

it-anvendelsen ved DJF og kommunikation med 

omverdenen. 

It-funktionen har desuden ansvar for forbindelser 

mellem centrene, forsøgsstationerne samt Afdeling 

for Sortsafprøvning, DJF forskergruppe på KVL 

m.fl. og deres sammenkobling med den fælles itinfrastruktur 

i øvrigt. It-funktionen har som lokal itdriftsenhed 

ved Forskningscenter Foulum ansvaret 

for bl.a. drift og vedligeholdelse af lokale fælles 

servere, opkobling til fælles net og eksterne forbindelser, 

samt udmøntning af vedtagne retningslinier 

for anvendelse af den fælles it-infrastruktur. Endvidere 

leveres PC-service og slutbrugersupport til en 

række afdelinger ved Forskningscenter Foulum. Endelig 

driver it-funktionen DJF’s Navision Stat 

driftscenter for andre institutioner i Ministerområdet. 


It funktionen skal gennemgå en udvikling, der sætter 

den i stand til at varetage den generelle og overordnede 

it drift og udvikling ved DJF. 




I alt 8,5 

*) Inkl. 0,5 it-supportlærling 

139


DJF-Biblioteket 

Funktionsansvarlige: Anne Mette Emdal Navntoft, Helle Høgild, Morten Brendstrup-Hansen 

Mål 

• I overensstemmelse med ”Politik for DJF- 

Biblioteket” og ”Kommissorium for DJF- 

Biblioteksudvalg” leverer bibliotekerne gennem 

en tidssvarende og dynamisk bibliotekstjeneste 

forskerne ved DJF adgang til relevant information 

for at sikre, at forskningen udnytter de nyeste 

forskningsresultater 

• DJF-Biblioteket formidler adgang til tidsskriftartikler, 

håndbøger, lærebøger, patenter, standarder, 

statistiske tabeller osv., uanset om disse 

dokumenttyper findes som trykte eller elektroniske 

publikationer, web-steder, databaser eller på 

anden form. Biblioteket bistår desuden ved tilgængeliggørelse 

af DJF’s forskningsresultater 

Delmål 

1. Integration og udnyttelse af synergieffekter mellem 

centerbibliotekerne 

2. Brugsstyret allokering af ressourcer 

3. Udvikling af bibliotekets udbud af informationsressourcer 

4. Udvikling af forskernes udnyttelse af bibliotekets 

tilbud gennem brugeruddannelse og 

-information 

5. Biblioteket bistår med tilgængeliggørelse af 

DJF’s forskningsresultater 

Aktiviteter 

DJF-Biblioteket driver centerbiblioteker ved forskningscentrene 

i Aarslev, Flakkebjerg og Foulum. 

Biblioteket forsyner forskerne med videnskabelig 

litteratur og information så hurtigt og effektivt som 

muligt. Biblioteket stiller søgeredskaber til rådighed 

og medvirker ved søgning og uddannelse. Bøger og 

tidsskrifter indkøbes og gøres søgbare via Intranettet. 

DJF’s biblioteksudvalg koordinerer biblioteksfunktionerne. 

DJF-Biblioteket varetager koordinationen 

af aktiviteterne i Publiceringsudvalget. Forskningscenter 

Bygholm varetager Publiceringsudvalgets 

daglige kontakt til forskningsafdelingerne. 


Vægten i bibliotekarernes arbejde er skiftet fra 

fremskaffelse af information til systematisering og 

administration af databaser, elektroniske tidsskrifter 

og andre online-værktøjer samt ikke mindst instruktion 

og undervisning i brugen af dem. Både samarbejde 

og arbejdsdeling mellem bibliotekarerne på de 

tre lokaliteter er vigtig for at opbygge og vedligeholde 

den nødvendige ekspertise for at udfylde disse 

nye roller. Det er desuden vigtigt at biblioteket deltager 

aktivt i samarbejdet mellem de danske forskningsbiblioteker 

omkring licensaftaler, standardiseringstiltag 

m.m. især indenfor rammerne af Danmarks 

Elektroniske Forskningsbibliotek. 




I alt 1 

*) u. 18 år medarbejder 

140

Udgiftsbudget for Driftsafdelingen, 1.000 kr 



Administration, kontorhold og ledelse 0 0 0 0 

Kommunikationsenheden 20.453 20.903 21.363 21.833 

Centerdrift, Foulum 33.468 34.204 34.957 35.726 

Centerdrift, Bygholm 4.726 4.830 4.936 5.045 

Centerdrift, Årslev 15.832 16.180 16.536 16.900 

Centerdrift, Flakkebjerg 13.696 13.997 14.305 14.620 

Centerdrift, Sorgenfri 3.582 3.661 3.741 3.824 






141


Afdeling for Sortsafprøvning 

Afdelingschef: Gerhard Deneken 

Mission 

Afdelingen for Sortsafprøvning vil gennem en ef- 

fektiv koordinering og gennemførelse af den danske 

lovbestemte sortsafprøvning markere sig nationalt 

og internationalt som et miljø, der kan og vil gennemføre 

værdi og SES-afprøvning på et højt niveau. 

Vision 

Gennem værdiafprøvningen vil afdelingen identificere 

det forædlingsmæssige fremskridt i planteproduktionen. 

Afdelingen vil være det førende miljø 

mht. sortsafprøvning i Skandinavien og Baltikum. 

Mål 

• Identificere og beskrive nye sorter gennem en 

afprøvning for selvstændighed, ensartethed og 

stabilitet (SES) med henblik på at kunne sikre 

forbrugerne sortsægte og stabilt udsædsmateriale. 

For landbrugsplanter sikres forbrugerne ved 

en værdiafprøvning, at de nye sorter har bedre 

udbytte, dyrknings- og/eller kvalitetsegenskaber 

i forhold til eksisterende sorter 

• Tildele plantenyhedsbeskyttelse i forhold til loven 

om plantenyheder 

Delmål 

1. Administrere og forvalte vedtagne love og regler 

med hensyn til sortslisteoptagelse og plantenyhedsbeskyttelse 

operationelt og effektivt og 

derved til stadighed at kunne tilbyde en afprøvning, 

der er økonomisk attraktiv 

2. Være aktiv og attraktiv samarbejdspartner i forbindelse 

med SES-afprøvning og kontrol af sorter 

internationalt (UPOV og bilaterale aftaler) 

og nationalt (PD) 

3. Løbende udvikling, vedligeholdelse og tilpasning 

af de tekniske aspekter i forbindelse med 

afprøvning ved at søge deltagelse og samarbejde 

i forskningsrelaterede projekter, der kan bidrage 

innovativt til den eksisterende afprøvning 

4. Have en markant og entydig profil mht. værdiafprøvningen 

af sorter af landbrugsplanter 

5. Være god til at forvalte og vurdere rutinemæssige 

og produktionsorienterede undersøgelser af 

landbrugsplanter 

6. Afrapportere hurtigt og korrekt samt overholde 

fastsatte tidsfrister 


Den lovbestemte afprøvning udføres efter indgået 

kontrakt med Plantedirektoratet med henblik på 

sortslisteoptagelse og plantenyhedsbeskyttelse. 

Afdeling for Sortsafprøvning har det tekniske ansvar 

for gennemførelse af den lovbestemte sortsafprøvning. 

Der udføres afprøvning af sorter af landbrugsplanter, 

plænegræsser og havebrugsplanter. 


I forbindelse med fusion og opkøb af diverse forædlingsfirmaer, 

må det erkendes, at sortsafprøvningen 

ikke kan bibeholdes på fuldt niveau indenfor enhver 

medlemsstat indenfor den Europæiske Union. Afdeling 

for Sortsafprøvning vil konstruktivt indgå i debatten 

vedr. centralisering af SES-afprøvning og aktivt 

være med til at løfte værdiafprøvningen fra et 

nationalt til et internationalt niveau. 

Samarbejde 

Afdeling for Sortsafprøvning samarbejder tæt med 

Landskontoret for Planteavl vedrørende gennemførelse 

af værdiafprøvning mht. sortslisteoptagelse og 

markedsføring i Danmark. Internationalt deltager 

afdelingen i et netværk med de andre EUmedlemsstaters 

afprøvningsmyndigheder mht. udarbejdelse 

af EU-fælles sortskatalog. 

Derudover deltager afdelingen aktivt i UPOV’s 

arbejdsgrupper mht. sikring af plantenyhedsbeskyttelse 

og udvikling af SES-afprøvningen. 




I alt 27 

142

Udgiftsbudget for Afdeling for Sortsafprøvning, 1.000 kr. 





Udgifter på driftsafdelinger/-enheder skal dækkes gennem lovpligtige midler, brugerbetaling, IV-aktiviteter og salg af produkter 



143

Fremtidige 

forskningsbehov 

DJF’s aktiviteter er beskrevet i de foregående afsnit. 

Med henblik på at styrke indsatsen på særlige områder 

foreslås følgende initiativer iværksat som tværfaglige 

forskningsindsatser i et bredt samarbejde 

mellem Danmarks JordbrugsForskning og relevante 

samarbejdspartnere. Sådanne forskningsindsatser vil 

bl.a. understøtte hensigterne inden for regeringens 

jordbrugs- og fødevarepolitik og strategierne for 

Danmarks JordbrugsForskning. 

De 30 temaer er prioriteret under hensyntagen til 

DJF’s behov for at vedligeholde og udbygge de faglige 

kerneområder, som er centrale for DJF’s videnberedskab. 

Innovativ udnyttelse af merværdierne i fødevarekæder 

I løbet af de seneste 10-15 år er der sket store forandringer 

på fødevaremarkedet, nationalt såvel som 

internationalt. Der er sket store ændringer i livsstil, 

og forbrugerindsigten er øget både nationalt, i Europa 

samt resten af verden. Dette har stillet og stiller 

øgede krav om høje standarder for at kunne sikre 

udbud, kvalitet og sikkerhed af fødevarerne. Desuden 

skal der i produktionen inddrages miljømæssige 

og etiske hensyn. I den animalske fødevareproduktion 

skal husdyrsundheden og velfærden tillige være 

i orden. 

Der er i Danmark gennem de seneste 10 år gennemført 

en forskningsindsats, der løbende har bidraget 

til en dybere forståelse af de aspekter, der 

skal tages hensyn til for at sikre danskerne sikre fødevarer. 

Dette kombineret med et højt veterinært beredskab 

skaber en globalt set unik, sikker fødevareproduktion. 

Dette ses ikke mindst i krisesituationer 

(f.eks. salmonella, BSE og Newcastle disease), hvor 

Danmark via sin viden og systematik formår at få 

kontrol over situationerne hurtigt og effektivt. 

144 

Dette gælder i relation til rådgivning af erhverv og 

samfund samt ikke mindst i relation til institutionens 

myndighedsberedskab over for Fødevareministeriet, 

Miljøministeriet, Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender, 

Justitsministeriet, Skatteministeriet 

m.fl. 

De 30 temaer er i flere tilfælde beskrevet som 

brede faglige indspil, hvor målet er iværksættelse af 

nationale strategiske forskningssatsninger. I andre 

tilfælde er der tale om forskningsbehov beskrevet 

som snævre forskningssatsninger målrettet vedligeholdelse 

eller udbygning af DJF’s kerneområde. 

Forskning i økologisk jordbrug er tema nummer 31. 

Behov og visioner for udviklingen af dette område 

er beskrevet i Strategioplæg 2005 – 2010 fra FØJO 

og udbudsmateriale til nyt forskningsprogram ”Økologisk 

jordbrug og økologiske fødevaresystemer 

(2005 – 2010). 

Sikkerheden i fødevareproduktionen er et væsentligt 

aspekt til at sikre forbrugernes tryghed og til at opretholde 

et godt renommé på de internationale fødevaremarkeder. 

Det er derfor fortsat nødvendigt at 

holde fanen højt på dette område. Landvindingerne 

på området bliver dog mindre og mindre (hvilket er 

et positivt tegn). Dette betyder, at konkurrenterne på 

de internationale fødevaremarkeder langsomt, men 

sikkert vil nå de normer på området for fødevaresikkerhed, 

som eksisterer i dagens danske fødevareproduktion. 

Den nationale fødevareproduktion vil 

således fremover have behov for gennem nye punkter 

at distancere sig fra anden fødevareproduktion 

for at være konkurrencedygtig. 

Den ovenfor nævnte ændring af fødevaremarkedet 

er af flere betegnet som en udvikling, hvor man i 

større og større omfang vil gå fra ”bulk”- produktion 

til et globalt nichemarked, hvor forbrugerne på 

”nærmarkeder” (strækkende sig fra lande til regioner) 

vil stille specifikke krav til fødevarerne. Dette 

betyder, at diversitet bliver et kodeord i fremtidens

fødevareproduktion. Det er derfor oplagt, at der 

fremover ydes en ekstraordinær forskningsindsats 

med henblik på, at Danmark, i årene der kommer, 

vil være beredt til at levere til det globale nichemarked. 

De seneste års resultater for en af de nye nicheproduktioner 

- økologi - har vist, at det er muligt at 

producere produkter med en historie, der kan benyttes 

i afsætningsleddet, men at den til produkterne 

hørende historie skal suppleres med erkendelig forskel 

i kvalitetsoplevelsen ved indtag af produkterne. 

Det er en nødvendighed for at opretholde efterspørgselen. 

I den viden, der gennem mange år er opbygget i 

dansk regi på primærproduktionsområdet, ligger der 

et uendeligt potentiale, der kan benyttes som afsæt 

til at anvende primærproduktionen som redskabet, 

der både skaber historier og erkendelige differentierede 

spisekvaliteter og kvaliteter, der kan sikre en 

optimering af forarbejdede fødevarer af høj kvalitet. 

Ernæring og sundhed 

Danskernes livsstil har ændret sig markant i de seneste 

50 år. Den fysiske aktivitet er faldet, og samtidig 

er kostvanerne ændret i retning af større indtag 

af forarbejdede og præfabrikerede fødevarer, der 

gennemgående er mere energitætte og med et lavere 

indhold af bioaktive komponenter end traditionelle 

fødevarer fremstillet i hjemmet på baggrund af naturlige 

råvarer. Disse kostændringer har resulteret i, 

at forekomsten af visse sygdomme med relationer til 

kosten, såsom fedme, type-2 diabetes, osteoporose, 

jernmangel, mave-tarmsygdomme og fødevareallergier, 

er steget væsentligt, mens sygdomme som 

kræft og hjertekarsygdomme ikke har udvist samme 

fald som i vore nabolande. Mange af disse livstils- 

/velfærdssygdomme er ikke forårsaget af enkelte fødevarer, 

men afspejler i højere grad et for højt indtag 

af raffinerede fødevarer. Dermed bliver energiindtaget 

højere end anbefalet samtidig med, at indtaget 

af visse fødevarer med positiv indflydelse på 

sundheden, især fisk, frugt, grønt og grove kornprodukter, 

bliver mindre end anbefalet hos visse befolkningsgrupper. 

Fremtidige forskningsbehov 

En intensiv forskningsindsats - i størrelsesorden 

med den, der i dag har sikret Danmarks ry som verdens 

førende producent af sikre fødevarer - skal have 

til opgave at give en grundlæggende forståelse til 

at udnytte de muligheder, der ligger i at anvende 

primærproduktionsfaktorerne som styringsredskaber 

til produktion af råvarer med specifikke kvaliteter, 

der efterfølgende kan forarbejdes og distribueres, så 

de opfylder kravene hos morgendagens forarbejdningsindustri 

og forbrugere. Det vil bidrage til, at 

Danmark også fremover vil være en konkurrencedygtig 

fødevareproducent på det internationale mar- 

ked. 

En sådan forskningsindsats vil stille dansk fødevareproduktion 

i en unik situation mhp. at kunne tage 

teten i udnyttelsen af merværdier, der kan skabes 

i primærproduktionen og efterfølgende markedsføres 

i specifikke kvaliteter, som efterspørges af både 

den moderne forbruger og forarbejdningsindustrien 

såvel på hjemmemarkedet som på eksportmarkederne. 

Det er kendt, at fødevarer ud over makronæringsstoffer 

indeholder komponenter med specifikke positive 

eller negative virkninger på menneskers sundhed, 

eksempelvis kostfibre, vitaminer, mineraler, 

omega-3/omega-6-fedtsyrer, CLA, phytoøstrogener, 

mykotoksiner. For at kunne forebygge sygdomme 

og forbedre befolkningens generelle sundhedstilstand 

gennem kosten er det nødvendigt at identificere 

og kvantificere kostens aktive komponenter og 

samtidig måle det biologiske respons på celle-, organ- 

og heldyrsniveau. Til denne fremadrettede indsats 

har DJF en unik position i den danske forskningsverden, 

idet organisationen besidder de nødvendige 

faglige kompetencer indenfor de molekylærbiologiske, 

biokemiske, immunologiske og fysiologiske 

discipliner til at kunne bidrage med væsentlig 

ny viden vedrørende sundhedsfremmende komponenter 

og decideret skadelige stoffer i vores daglige 

kost. Visionen er, at DJF gennem en målrettet 

indsats vil kunne komme i front inden for dette område 

gennem en kombineret indsats, der udnytter 

DJF’s viden vedrørende fødevarekomponenter, ernæringsfysiologi, 

dyremodeller og cellebiologi med 

de fremadrettede initiativer, der gøres inden for det 

postgenome og metabolonome område. Det område 

er fremhævet som centralt satsningsområde i forskningsstrategierne 

fra såvel Det Strategiske Forskningsråd 

som Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning. 

145


Nye teknologier til gyllebehandling, reduktion af lugtgener, forbedret udnyttelse 

af fosfor i foder og reduktion af fosfor- og kvælstofbelastning i 

vandløb 

Den store og voksende animalske produktion i 

Danmark gør det nødvendigt at finde udveje for en 

mere hensigtsmæssig fordeling af husdyrgødningens 

indhold af næringsstoffer. Udledning af luft, ammoniak 

og støv fra husdyrbruget er et stort problem, 

som naboer og det øvrige samfund kræver at få nedbragt 

hurtigst muligt. Lugt fra husdyrproduktionen 

kommer fra stalde, gødningslagre og udbringning af 

husdyrgødning. Alle typer af husdyrproduktioner 

kan forårsage lugtgener, men den mest dominerende 

kilde til lugtgener er p.t. svineproduktionen, og her 

udgør slagtesvin sandsynligvis den største enkeltkilde 

til lugt, i kraft af såvel stalde og gyllebeholdere 

som udbringning af svinegylle. 

Etablering af et anlæg til bearbejdning af gylle på 

Forskningscenter Foulum har til formål at producere 

energi ved omsætning af husdyrgødning i biogasanlæg 

samt være med til at løse harmoniproblemer ved 

gylleseparation. Samtidig vil anlægget kunne være 

en enestående mulighed for forskning og udvikling 

af teknologi til behandling af husdyrgødning. Ambitionen 

er, at anlægget på Forskningscenter Foulum 

med de tilknyttede forsknings- og udviklingsaktiviteter 

kan udvikle sig til et nationalt og internationalt 

videncenter for gyllebehandling og lugt. 

EU’s vandrammedirektiv fra 2000 slår fast, at 

vandmiljøet skal beskyttes, dels gennem forebyggelse 

af yderligere forurening, dels gennem fremme af 

forbedringer omkring vandets anvendelse og kvalitet, 

såvel for grundvand som for overfladevand. 

Vandrammedirektivet er implementeret i dansk lovgivning 

i 2003 ved Lov om miljømål. De ændrede 

krav til landbrugsdrift, som fremover vil blive fastlagt 

som følge af vandrammedirektivet samt de specifikke 

danske mål, der politisk er besluttet i Vandmiljøplan 

III, gør det aktuelt med en dansk forskningsindsats 

vedrørende nye virkemidler med særlig 

vægt på 1) reduceret tab af fosfor til vandmiljøet, og 

2) reduceret lugt fra landbruget til det omgivende 

samfund. 

I overensstemmelse med beslutningerne i Vandmiljøplan 

III er der i 2004 iværksat en række specifikke 

projekter på relevante sektorforskningsinstitutioner, 

ligesom der i andre forskningsinstitutioner og 

i erhvervet er igangsat relevante forsknings- og udviklingsprojekter. 

I forlængelse af disse og med ønske 

om projektsamarbejde, hvor det findes nyttigt og 

ressourcebesparende, er det besluttet at iværksætte 

et forskningsprogram på området. 

146 

Fodringsmæssig forbedret udnyttelse af nærings- 

stoffer med særlig fokus på fosfor. Husdyrene forsynes 

med livsnødvendige næringsstoffer gennem foderet. 

Det er derfor vigtigt, at foderets indhold tilpasses 

dyrenes behov til produktion og vedligehold, 

da overskud eller ubalance i forsyningen resulterer i 

tab af næringsstoffer primært via den faste gødning 

og urin. Fodringen har stor betydning for dannelsen 

af ammoniak og lugtstoffer i husdyrbruget. Grundlæggende 

viden om næringsstoffernes omsætning, 

funktion og udnyttelse hos husdyrene er fundamentet 

for fastlæggelsen af dyrenes fysiologiske næringsstofbehov 

og udgør forudsætningen for, at foderet 

kan sammensættes optimalt, så udskillelsen 

begrænses mest muligt, uden at husdyrene underforsynes. 

Der er behov for målrettet at reducere husdyrenes 

udskillelse af primært fosfor, men også kvælstof. 

Det vurderes, at en forskningsindsats kan skabe fundamentet 

for en væsentlig reduktion i den faste gødnings 

og urinens indhold af næringsstoffer uden at 

reduktionen medfører, at husdyrene underforsynes. 

En forskningsindsats kan medvirke til at indsnævre 

den sikkerhedsmargen, som er nødvendig i de nugældende 

anbefalinger på grund af manglende viden. 

Nye elementer kan belyse de specifikke ernærings-fysiologiske 

sammenhænge, som er begrænsende 

for reduktion i foderets indhold af næringsstoffer 

mht. indhold og form. Der er endvidere behov 

for at etablere nye målemetoder/-parametre, 

som kan bruges ved reduktionen i foderets indhold 

af primært fosfor, men også kvælstof under praktiske 

forhold. Det er formålet at skabe viden og præcise 

nye måleparametre, der gør det muligt at tildele 

fosfor og kvælstof, så over- såvel som underforsyning 

undgås. 

Næringsstoffer i jord- og vandmiljø. Det dyrkningsbetingede 

tab af næringsstofferne fosfor (P) og 

kvælstof (N) har afgørende betydning for miljøtilstanden 

i mange søer og fjorde. Med implementeringen 

af EU’s vandrammedirektiv tages der i den 

fremtidige forvaltning udgangspunkt i den ønskede 

miljøtilstand i hvert enkelt vandområde. Derefter 

regnes der tilbage til, hvilken arealbenyttelse f.eks. 

landbrugsproduktion, der kan praktiseres i oplandet 

i overensstemmelse hermed. Det er vigtigt, at implementeringen 

af vandrammedirektivet sker på et 

videnbaseret grundlag. Der er derfor behov for vi-

den og værktøjer til på oplandsniveau at beskrive 

sammenhængen mellem landbrugsproduktion og 

påvirkningen af vandområdernes natur- og miljøtilstand. 

Forskningen kan udvikle nye metoder til måling 

og give ny viden om fosfors tilgængelighed i jord; 

om mekanismerne, hvormed opløst, kolloidt og partikulært 

fosfor bindes, omsættes og transporteres i 

jordmiljøet; om de regulerende faktorer for tab af 

fosfor ved overflade- og brinkerosion; og om den 

kvantitative betydning af de forskellige tabsprocesser. 

På kvælstofsiden er udvaskningen allerede reduceret 

meget kraftigt. Det betyder, at hvis f.eks. 

vandrammedirektivet lokalt fører til krav om væsentlig 

reduktion i N-udvaskningen, så kræver opretholdelsen 

af intensivt landbrug, at der fokuseres 

på den primære årsag til kvælstofudvaskning, nemlig 

dårlig harmoni mellem omsætningen af organisk 

stof i jorden og afgrødens kvælstofoptagelse. Derved 

fokuseres på behovet for viden om hvad der kan 

opnås gennem jordbearbejdning, sædskifte, god 

etablering af vintersæd, afgrødens mulighed for om 

foråret at bruge kvælstof fra de dybere jordlag på 

lerjord og evt. sortsvalg. Der er ligeledes behov for 

ny indsigt i, hvordan og under hvilke omstændigheder 

kvælstof og fosfor kan erstatte hinanden som 

begrænsende faktorer for primærproduktionen i søer 

og fjorde. 

Emission og spredning af lugt. Der er akut behov for 

at få udviklet økonomisk realistiske metoder til at 

reducere lugt- og ammoniakemissionen for staldanlæg 

tæt på naboer eller miljøfølsomme områder. Der 

er ligeledes behov for at mindske de betydelige 

lugtgener i forbindelse med udbringning af gylle. 

Emission af lugtstoffer fra stalde kan reduceres ved 

at forhindre dannelsen af de mest betydende lugtstoffer 

eller ved at forhindre, at de frigives til ventilationsluften. 

Der er konstateret betydelige forskelle 

i lugtdannelse som funktion af bl.a. fodring, staldsystem 

og staldhygiejne, og ved at systematisere sådan 

viden vil man formentlig gennem ret simple tiltag 

kunne reducere lugtgenerne væsentligt. 

Kortlægning af genomer 

Vores viden om organismers samlede arvemasse - 

genomet - er stærkt stigende, og det forventes, at 

denne viden fremover vil kunne bidrage markant til 

forbedringer inden for produktion, sygdomsforebyggelse 

og sygdomsbehandling, samt velfærd og 

fødevarekvalitet for befolkningen. På trods af en 

hurtig teknologisk udvikling kræver udforskningen 

af genomet hos højerestående organismer fortsat en 


Der har også været forsøgt tilsætning af forskellige 

stoffer til gyllen. Kan frigivelsen af lugtstoffer til 

ventilationsluften ikke reduceres tilstrækkeligt, kan 

afkastluften fra stalden renses via kemiske eller biologiske 

filtre, der også kan fjerne ammoniak, støv og 

smittekim. Der er et betydeligt behov for at optimere 

funktionen af de eksisterende typer luftfiltre, idet 

der bl.a. har vist sig betydelige forskelle i luftfiltrenes 

effekt ved forskellig belastning med støv, organiske 

syrer, og ammoniak. Der er formentlig også 

stadig mulighed for udvikling af helt nye koncepter 

for luftrensning baseret på fysiske, kemiske, eller 

biologiske metoder. 

Gyllehåndtering og forbedret udnyttelse af næringsstoffer 

og kontrol af næringsstoffernes kredsløb. 

Mange af de miljømæssige problemer med 

håndtering af husdyrgødning kan løses ved at separere 

og/eller påvirke den kemiske sammensætning af 

gødningen. Igennem årene er der gennemført en stor 

forsknings- og udviklingsindsats på dette område. 

Teknologiske problemer samt især omkostninger 

ved teknologierne har resulteret i, at separeringsteknologi 

kun i begrænset omfang er implementeret i 

landbruget. Implementeringen kan i nogen grad også 

være hæmmet af manglende afsætningsmuligheder 

af separeringsprodukterne. Det fremtidige behov 

for separering afhænger af udviklingen i fodringspraksis, 

idet en markant reduktion i fosfortildelingen 

i foder resulterer i et mindre behov for fraseparering 

af fosfor i husdyrgødningen. 

For at forbedre eksisterende teknologier, udvikle 

nye omkostningseffektive separeringsteknologier, 

samt øge næringsstofudnyttelse og reducere næringsstoftab 

ved anvendelse af forskellige separeringsprodukter, 

er der behov for forskning. 

meget stor indsats. I Danmark deltager et konsortium 

af universiteter, sektorforskningsinstitutioner og 

private aktører i sekventeringen af svinets genom. 

Dette projekt har allerede betydet et betydeligt løft 

indenfor dansk svineforskning, herunder skabt muligheder 

for anvendelse af nye teknologier og iværksættelse 

af nye internationale samarbejder. Generelt 

besidder Danmark en betydelig ekspertise i relation 

147


til genomkarakterisering og i udnyttelsen af genomdata 

til mange forskellige formål, som f.eks. udvikling 

af genbaserede sygdomsbehandlinger, udvikling 

og produktion af nye medicinformer, udvikling 

af avlsmetoder til produktion af højkvalitetsfødevarer, 

anvendelse af modeldyr i studiet af en lang række 

humane sygdomme og anvendelse af genmodificerede 

planter til produktion af specielle produkter 

(gene farming). Danmark har igennem svinegenomprojektet 

sikret sig en førerposition inden for 

Genomets udtryk og funktion 

Nye teknologier giver muligheder for en global tilgang 

til biologien. Disse teknologier er benævnt 

”Omics Sciences” som f.eks. Genomics, Transcriptomics, 

Proteomics, Metabolomics etc. Det specielle 

ved disse nye teknologier er, at de er globale i den 

forstand, at de kan måle f.eks. alle gener samtidigt 

(Genomics) eller kan måle alle de gener, som udtrykkes 

samtidigt til en bestemt tid i et bestemt væv 

(Transcriptomics). Disse nye forskningsområder vil 

få en omfattende indflydelse på den biologiske 

forskning, idet den vil give helt nye muligheder for 

at forstå den genetiske, fysiologiske og immunologiske 

regulering samt de bagved liggende mekanismer 

og deres indbyrdes vekselvirkning og sammenhænge. 

Et paradigme skift synes på vej inden for 

den biologiske forskning fra at se på enkelte komponenter 

eller processer til at se på kaskader af reaktioner 

og processer eller mange udtryk samtidigt. 

Kendskab til DNA-sekvensen giver viden om 

strukturen i de proteiner, som generne koder for, 

men kun i ringe grad en forståelse af geners udtryk 

og funktion. Der er derfor behov for udvikling og 

implementering af metoder til undersøgelser af genernes 

udtryk og funktion hos planter, dyr og mennesker. 

En sådan viden kan anvendes til bedre metoder 

til forebyggelse og behandling af sygdomme 

hos mennesker og dyr, til mere effektive medicinformer 

samt øget kvalitet og sikkerhed i fødevareproduktionen. 

Fødevarekvaliteten kan forbedres 

gennem mere målrettede og styrede avls- og pro- 

duktionsmetoder, og fødevaresikkerheden kan øges 

ved udvikling af produktionsformer uden eller med 

en meget lav anvendelse af medicin. 

En stor del af genernes funktion er stadig ukendt. 

Derfor er der behov for øget viden om gener, der 

kontrollerer egenskaber som sygdomsresistens og 

148 

området, men det er nødvendigt med en betydelig 

og kontinuer forskningsindsats for at sikre at denne 

position fastholdes samtidigt med at man effektivt 

udnytter den indsamlede viden. I Danmark har den 

primære indsats på dette felt således været på svin, 

og der bør satses på at bevare Danmarks førerstilling 

på svineområdet samtidigt med at der bør iværksættes 

aktiviteter til etablering og udnyttelse af data fra 

andre genomer hos husdyr og kulturplanter. 

frugtbarhed hos dyr og mennesker. Sådanne studier 

kan ikke gennemføres på mennesker, da det her ikke 

er muligt at gennemføre forsøg med specifikke genotyper. 

Dette er derimod muligt med husdyr og andre 

modeldyr. Grisen har f.eks. mange lighedspunkter 

med mennesket i f.eks. fysiologi, sygdomsresistens 

og stressfølsomhed, og Danmark har gennem 

viden fra arbejdet med at kortlægge svinets genom 

store muligheder for at anvende denne viden inden 

for det humane område. 

Hos planter er der allerede adskillige arter, som er 

fuldt sekventerede. Endvidere er der omfattende 

mutantsamlinger til rådighed, og disse kan relativt 

let anvendes til detaljerede studier af enkelte (muterede) 

gener. 

En grundlæggende forståelse af den meget komplekse 

regulering af f.eks. sygdomsresistens eller 

fødevarekvalitet kræver udnyttelse af meget omfattende 

og komplekse data, og der er derfor behov for 

en fortsat udbygning af dansk forskning på det 

bioinformatiske område. Denne forskning vil kunne 

have en meget betydelig effekt på hele det biologiske 

område, idet den vil kunne bidrage væsentligt til 

den generelle overordnede indsigt og forståelse af 

de underliggende biologiske systemers sammenhænge. 

At sikre Danmark en fortsat førerposition på disse 

områder kræver betydelige investeringer i forskning. 

Til gengæld vil en sådan forskning kunne bidrage til 

en fortsat udvikling af nye vækstmuligheder for den 

bioteknologiske industri, medicinalindustrien og i 

fødevareproduktionen. En sådan udvikling vil kunne 

bidrage markant til øget velfærd og bedre sygdomsbehandling 

for dyr og mennesker samt bidrage til en 

fødevareproduktion med en højere fødevarekvalitet 

og en bedre fødevaresikkerhed.

Nutrigenomics – fra bord til jord 

Et særdeles vigtigt satsningsområde for DJF i de 

kommende år vil være at integrere plante- og dyreforskningen 

med det formål at opnå den optimale 

synergi på det postgenome teknologiområde i sær- 

deleshed inden for foderets betydning for husdyrenes 

ernæring, sundhed og kvalitet som menneskeføde 

samt udtryk af positive og negative ernæringsfaktorer. 

Hidtil har der enten været fokuseret på at ændre 

planters indhold og sammensætning af næringskomponenter 

eller på undersøgelser af de ernæringsmæssige 

og sundhedsmæssige egenskaber af 

foderets makro- og mikronæringsstoffer. Fremadrettet 

vil der imidlertid være behov for en integreret 

plante- og dyreindsats, der inddrager brugen af de 

nyeste postgenome værktøjer til at afdække såvel de 

positive som de negative aspekter af planternes indholdsstoffer. 

Til varetagelse af en sådan tværdisciplinær 

indsats har DJF en unik position i den danske 

forskningsverden, idet organisationen besidder de 

nødvendige faglige kompetencer til at studere alle 

led af kæden fra bioteknologisk modifikation af 

planternes cellekomponenter og indholdsstoffer, 

over planteproduktionstekniske forhold til indflydelsen 

på husdyrs og menneskers ernæring og sundhed. 

Som udgangspunkt bør et sådan tværdisciplinært 

forskningsprogram indeholde formulering af ar- 

Bioinformatik 

Bioinformatikken bliver central for mange biologiske 

forskningsområder, fordi den medvirker til en 

bedre forståelse af underliggende genetiske, fysiologiske 

og immunologiske reguleringsmekanismer. 

Stadig flere biologiske forskningsområder stiler 

imod en forståelse af de underliggende reguleringsmekanismer 

og deres samspil med miljømæssige 

faktorer, der resulterer i fænotypisk udtryk i dyr og 

planter. Nye bioteknologiske udviklinger muliggør 

en mere global eksperimental tilgang ved måling af 

en meget stor mængde af genomisk, transkriptomisk, 

proteomisk, metabolomisk og fænotypisk variation. 

Der er således tilgang til sekvens af hele genomer, 

storskala genotypning, mulighed for simultan 

ekspressionsmåling af 10.000er af gener og 

hundredvis af proteiner, måling af metabolitter og 

fænotypiske online målinger med sekunders mellemrum. 

Ydermere genereres der verden over stadig 

mere funktionel viden om specifikke gener, proteiner, 

genetiske og biokemiske pathways af betydning 


bejdshypoteser vedrørende de forskellige foderkomponenters 

betydning for husdyrenes ernæring, sundhed 

og kvalitet som menneskeføde; udvikling af nye 

metoder inden for husdyrernæringen (in vitro og in 

vivo), der tillader analyser af effekten af mindre 

mængder af plantemateriale på husdyrenes fordøjelsessystem; 

fremstilling af plantemateriale med ændrede 

indholdsstoffer og funktionelle egenskaber; karakterisering 

af planteprodukternes transkriptom, 

proteom og metabolom; etablering af de nødvendige 

værktøjer for analyser af ændringer i husdyrvævs 

transkriptom, proteom og metabolom; undersøgelser 

af effekterne på planternes produktion og kvalitet 

ved ændret sammensætning af makro- og mikrokonstituenter; 

undersøgelser over de ernærings- og 

sundhedsmæssige effekter af planteprodukter med 

modificeret indhold og sammensætning hos dyr og 

mennesker omfattende såvel klassiske som postgenome 

metoder; risikovurdering for værtsdyr og slutkonsument 

ved animalsk eller direkte udnyttelse af 

planteprodukter med modificerede indholdsstoffer 

omfattende klassiske såvel som postgenome meto- 

der. 

Der vil også være mulighed for generisk spin-off, 

idet mange livsstilssygdomme disponeres i fosterudviklingen 

pga. ”undernutrition” og her vil grise i 

vækst være en god model på mennesket, hvad angår 

undersøgelser omkring kvantitativ næringsstofomsætning 

og betydningen af ernæringsmæssige faktorer. 

for produktion, kvalitet og sundhed, som lagres i databaser. 

Forståelse af de underliggende mekanismer 

fordrer ofte en simultan udnyttelse af flere af disse 

måleteknikker ligesom den funktionelle viden fra 

databaserne bør udnyttes. 

Den eksplosive vækst i datamængde og kompleksiteten 

i sammenhæng imellem målingerne skaber 

hidtil ukendte udfordringer i forbindelse med datatilgang, 

datahåndtering og dataanalyse nødvendiggør 

en intensiveret indsats for at udnytte disse data 

effektivt. Analysen af disse nye datatyper giver således 

hidtil usete muligheder for etablering af ny viden 

og en mere sammenhængende forståelse af biologien 

og dens samspil med diverse miljø- og produktionsfaktorer. 

Der er i denne forbindelse behov 

for udvikling af software og statistiske værktøjer til 

analyse og integration af både sekvensdata, genetiske 

data, ekspressions- og proteomdata, data fra biosensorer 

og andre biologiske registreringer med store 

datamængder. 

149


Dyremodeller og transgene dyr 

Dyremodeller udgør en vigtig ressource indenfor 

human medicinsk forskning og udvikling. Grise har 

sammenlignet med rotter og mus mange lighedspunkter 

med mennesket i bl.a. anatomiske, fysiologiske 

og immunologiske egenskaber, og et dybere 

kendskab til svinet på disse områder kan derfor tilvejebringe 

viden, der kan gavne mennesker. 

DJF besidder ekspertise på en lang række områder, 

herunder molekylær biologi, celledyrkning, 

kloning, reproduktionsbiologi, stressbiologi, fysiologi 

og immunologi, og disse discipliner muliggør 

tilsammen etableringen af en bæredygtig forsk- 

ningsindsats indenfor etablering og karakterisering 

af dyremodeller til både medicinsk forskning og 

medicinproduktion. 

Dyremodeller til medicinsk forskning vedr. molekylær 

biologi og kloning kan etableres enten ved 

identifikation af naturligt forekommende modeller 

igennem systematisk søgen efter relevant genetisk 

variation i populationen hos f.eks. danske svin eller 

modellerne kan etableres ved hjælp af genteknologi. 

En effektiv måde, hvorpå sygdomsmodeller vil kunne 

genereres, er igennem en systematisk søgning efter 

recessive genvarianter i en række humane sygdomsgener. 

Den danske svinepopulation egner sig, 

på grund af sin størrelse og tilgængelighed, specielt 

til denne type undersøgelser, ligesom det igangværende 

dansk-kinesiske Svine Genomprojekt bidrager 

med de nødvendige sekvensdata, der muliggør et 

sådant studium. Det er således forventningen, at der 

for mange gener i svinets genom findes dyr med recessive 

varianter af genet. Ved etablering af effektive 

søgestrategier og udvikling af pooled-sample detektionsmetoder 

vil det være muligt at identificere 

dyremodeller for en lang række humane sygdomme. 

En sådan indsats kan med stor fordel kombineres 

med en indsats indenfor etableringen af transgene 

dyr. Denne bør inkludere elementer som udvælgelse, 

dyrkning og karakterisering af anvendelige celletyper 

samt udvikling af metoder til konstruktion og 

overførsel af arvemateriale til celler ved hjælp af 

homolog rekombination. Desuden er det nødvendigt 

med en udvikling af relevante kloningsteknikker indenfor 

både kvæg og svin samt studier af konsekvenser 

og effekter af både de anvendte teknologier 

samt af de specifikke introducerede genkonstruktioner. 

Nye produktionsmetoder indenfor medicinfremstilling, 

som ikke er baseret på kemi og på 

dyrkning af modificerede bakterier, kan indebære 

flytning af de nødvendige gener til dyremodeller og 

derefter anvende disse direkte i medicinproduktionen. 

Ved hjælp af denne metode vil der kunne ud- 

150 

vikles medicinformer, som har mere specifikke og 

effektive virkningsmåder end de nuværende, og som 

forventes at have meget færre bivirkninger. Dyremodeller 

anvendes også i stigende grad af medicinalindustrien 

til produktion af proteinbaseret medicin 

primært på grund af fordele i forbindelse med 

foldningen og den sekundære modificering af proteinerne. 

Visse proteiner produceres allerede på nuværende 

tidspunkt i mælkekirtelen hos transgene geder 

og køer. 

Vigtige elementer i reproduktionsbiologien er 

implantering og udvikling af placenta, og begge faktorer 

er afgørende for en succesfuld drægtighed hos 

dyr/graviditet hos mennesker. I svin mistes omkring 

40 % af de befrugtede æg før faring. Dette tab kan 

skyldes forskellige problemer i forbindelse med 

implantering, som udover et funktionelt normalt 

conceptus og en receptiv livmoder også kræver optimal 

kommunikation mellem dem. Det er velkendt, 

at den danske befolkning lider af nedsat fertilitet, og 

forskning vedr. viden om implanteringsprocessen 

må kunne øge udbyttet af nye medicinske teknolo- 

gier, herunder kunstige befrugtningsmetoder. Øget 

viden om svins egnethed som modeller for undersøgelse 

af f.eks. næringsstoffer og uønskede stoffers 

indflydelse på både hanlig og hunlig fertilitet er ønskelig, 

idet undersøgelser af navnlig ernæringens 

indflydelse på menneskelig fertilitet er særdeles 

vanskelig. 

I undersøgelser af specifikke stoffers kvantitative 

og kvalitative omsætning anvendes dyremodeller 

med flowmåling af næringsstoffer og metabolitter. 

Anvendelse af indirekte kalorimetri og stabile isotoper 

som supplement eller afløsning for radioaktivt 

mærkede stoffer sammen med multikateteriserede 

dyr kan ikke kun give nye oplysninger om stofomsætningen 

og dens regulering hos husdyrene, men 

også anvendes som model for stofomsætningen hos 

mennesker. Videreudvikling af dyremodeller med 

henblik på forskning i ernæringsøjemed er ikke bare 

centralt til vurdering af fodervurdering i praksis til 

husdyr og dermed for opnåelse af bedre næringsstofudnyttelse, 

men også for vurdering af human 

kost med henblik på optagelse, omsætning og aflejring 

af specifikke næringskomponenter og eventuelle 

skadelige stoffer.

Anvendelse af svinemodeller påkalder sig også stor 

opmærksomhed i studier over miljøets og ernæringens 

indflydelse på immunfunktionen og stressbetingede 

sygdomskomplekser, herunder psykiatriske 

lidelser hos mennesker. Et eksempel herpå er undersøgelse 

af muligheder for at øge modstandskraften 

mod og forekomsten af følgeinfektioner, der f.eks. 

kan opstå hos mennesker, der har gennemgået en 

operation. Brugen af svin i modeller for sådanne 

sygdomskomplekser vil åbne en række nye muligheder 

til at belyse sygdomsudvikling og patofysiologiske 

forhold. Der er let adgang til dyremateriale 


med kendt, standardiseret genetisk baggrund og opvækst, 

og mange fysiologiske og adfærdsmæssige 

mekanismer har store lighedstræk med tilsvarende 

mekanismer hos mennesker. Svins størrelse indebærer 

for mange variable større mulighed for gentagne 

målinger, hvorved der kan afdækkes symptommønstre 

og udviklingsforløb. I forbindelse med psykiatriske 

lidelser tillader den store hjerne forbedrede 

muligheder for hjernestudier, bl.a. under samtidig 

hensyntagen til normal social funktion hos forsøgsdyret. 

Mineraler – biogene næringsstoffer for husdyr og mennesker 

Mineraler er betegnelsen for uorganiske næringsstoffer, 

der er livsnødvendige, men den påkrævede 

mængde er meget lille. Hvis mineralerne ikke er til 

stede på en tilgængelig form og i den korrekte 

mængde, kan det imidlertid få alvorlige følger for 

såvel sundhed, vækst og produktion på den ene side, 

og produkternes teknologiske og ernæringsmæssige 

kvalitet på den anden side. Kendskab til mineralernes 

fysiologiske funktion og omsætning er derfor en 

afgørende faktor for, at husdyrenes fysiologiske behov 

kan fastlægges bedst muligt. Desuden skal biotilgængeligheden 

af mineralerne i foderet tages i betragtning. 

Det er nemlig ikke nok at basere behov 

mv. på det totale indhold. Det er derfor vigtigt at få 

fastlagt biotilgængeligheden af mineralerne og få 

vurderet, hvilke forhold, der påvirker absorption, 

omsætning og udnyttelse af de enkelte mineraler. 

Både under- og overforsyning med mineraler kan 

have uheldige følger, så derfor er det vigtigt med et 

solidt fagligt grundlag for mineralernes virkemåde, 

deres indbyrdes samspil samt interaktioner med andre 

næringsstofgrupper. 

Gennem de senere år er der i stigende grad fokuseret 

på menneskers mineralforsyning gennem ernæringen 

via animalske og vegetabilske produkter. Indhold 

og biotilgængelighed af mineraler har derfor 

også stor interesse i relation til human ernæring. 

Blandt andet er der fokus på at forbedre indholdet af 

bl.a. jern og zink i basale vegetabilske fødevarer via 

planteforædling, hvor husdyr vil blive anvendt som 

modeldyr for mennesker. Berigede vegetabilier - 

både med hensyn til indhold og biotilgængelighed af 

mineraler - kan derfor få stor betydning for ernæringen 

af såvel husdyr som mennesker. Dette har aktuelt 

særlig stor betydning for humanernæringen i udviklingslandene. 

Produkternes teknologiske kvalitet - i relation til 

f.eks. forarbejdning og holdbarhed - spiller tæt 

sammen med den ernæringsmæssige værdi og påvirkes 

ligeledes af indholdet af mineraler. For eksempel 

er der indikationer for, at køers forsyning 

med zink har betydning for yverets sundhed (celletal/mastitis) 

og mælkens lipolytiske stabilitet, som 

har betydning for smag og holdbarhed. Selen og selenoproteiner 

forventes ligeledes at kunne påvirke 

bl.a. stabiliteten af mælk. 

Husdyrene får mineraler via foderstofferne, men 

ofte er indholdet ikke tilstrækkeligt til at dække det 

fysiologiske behov, hvorfor foder i stor udstrækning 

tilføres ekstra gennem mineralske kilder. Der må 

dog forventes stigende fokus på udnyttelsen af de 

naturligt forekommende mineraler, så tilskuddet kan 

minimeres. Årsagen hertil er, at mineralerne også 

kan være miljøfaktorer, og nogle mineraler er tilmed 

tungmetaller, som er uønskede i natur og miljø. 

Fremtidige indsatspunkter: Mineralers absorption, 

funktion, omsætning og udnyttelse med henblik på 

fastlæggelse af husdyrenes fysiologiske behov tilpasset 

deres livsytringer (vækst, sundhed, reproduktion 

mv.); fastlæggelse af biotilgængelighed med 

henblik på størst mulig udnyttelsesgrad af mineralerne 

i foderstoffer og mineralske kilder; forbedret 

biotilgængelighed gennem f.eks. enzymatisk påvirkning, 

udfodringsform mv.; forbedret indhold og 

biotilgængelighed af sporelementer i vegetabilske 

afgrøder via planteforædling; indhold og form af 

mineraler i de animalske produkter, der bruges til 

humanernæring med henblik på forbedring af den 

teknologiske kvalitet og ernæringsmæssige sammensætning 

af produkterne. 

151


Velfærd som kvalitetsparameter 

Med henblik på at øge konkurrencedygtigheden både 

nationalt og internationalt for dansk-producerede 

animalske landbrugsprodukter er det nødvendigt at 

generere viden om produktionskoncepter, således at 

dyrevelfærd, velsmagende produkter, fødevaresikkerhed, 

miljøhensyn og konkurrencedygtige priser 

forenes i et kvalitetsprodukt. Dette forudsætter undersøgelser 

af hvilke forventninger, ønsker og krav 

forbrugerne har til animalske landbrugsprodukter og 

hvad forbrugerne er villige til at betale for produkter, 

der imødekommer disse ønsker og krav. Samtidig 

skal disse nye produktionsprincipper udvikles 

under hensyntagen til artsspecifikke fysiologiske og 

adfærdsmæssige behov. 

Transport af husdyr 

Strukturudviklingen i dansk og internationalt landbrug 

og fødevareindustri betyder, at det nuværende 

betydelige omfang af dyretransporter, både til slagteri 

og til levebrug, vil stige yderligere i årene fremover. 

Det er veldokumenteret, at både korte og lange 

transporter kan belaste dyrene og have negative velfærdsmæssige 

konsekvenser. I en omfattende rapport 

udgivet af EU-kommissionens videnskabelige 

komité for dyrevelfærd i 2002 omtales en række 

punkter, hvor der er et udtalt behov for forskning. 

Bl.a. fremhæves betydningen af transportens varighed 

for dyrevelfærd og sundhed; kendskab til dyrenes 

behov for tildeling af væske og foder under selve 

transporten; krav til pauser under længere transporter, 

herunder varigheden af pauserne samt tildeling 

af foder og væske i pauserne; og egnethed til 

transport, især betydning af dyrenes alder, udviklingstrin, 

sundheds- og fysiologiske status for dyrenes 

velfærd og sundhed. 

I lyset af de netop vedtagne EU-regler omkring 

transport af husdyr og Danmarks position desangående, 

er der nu 5 år til at fremskaffe objektiv argumentation 

for forbedring af transportreglerne i EU, 

samt til at dokumentere og udvikle alternativer til 

den nuværende praksis, når reglerne tages op til revision 

i 2010. 

152 

I hvor høj grad kan disse behov tilgodeses indenfor 

de eksisterende typer af indhusning, management og 

fodring? Hvilke driftsøkonomiske hensyn og hvilken 

produktudvikling er nødvendig for at kunne 

producere animalske landbrugsprodukter under de 

givne forudsætninger til en konkurrencedygtig pris? 

Undersøgelserne bør inddrage flere forskningsdiscipliner 

for på samme tid at kunne tage højde for 

forbrugernes ønsker, dyrenes velfærd og producentens 

driftsøkonomi. Der mangler viden om genetiske 

og miljømæssige faktorers indflydelse på kvalitetsdimensionerne 

dyrevelfærd og produktkvalitet. 

Samtidig bør undersøgelser af den økonomiske 

merværdi og de økonomiske barrierer blive inddraget 

med henblik på at udvikle en produktionsform, 

der kan tilgodese krav fra både forbrugere og producenter 

Dette kan kun gennemføres ved et målrettet og tværfagligt 

forskningsprogram med udgangspunkt i husdyrenes 

velfærd, herunder deres fysiologiske og adfærdsmæssige 

behov under transport. 

Igennem en årrække har DJF bidraget med forskning 

i stressreaktioner og velfærdsfremmende produktionsprincipper 

for husdyr, men kun i meget begrænset 

omfang i relation til transport af dyr. Ved at 

betragte transport som en kompleks stressor, bestående 

af en række delelementer (i.e. enkeltstressorer), 

og benytte en strengt videnskabelig tilgang 

til emnet, vil det være muligt at fremskaffe 

præcis den viden, som efterlyses i dag, samt at drage 

fordel af de allerede etablerede kompetencer. En 

tværfaglig forskningsindsats baseret på etologi, fysiologi, 

immunologi, og teknologiske tiltag, herunder 

klimateknologi og biosensorer vil kunne skabe 

viden om velfærds- og sundhedsmæssige konsekvenser 

ved transport af levende dyr og føre til udvikling 

af nye, innovative tiltag, som udnytter IKTsamfundets 

potentiale til at øge chaufførens muligheder 

for overvågning af dyrene samt myndighedernes 

mulighed for kontrol. En sådan forskningsindsats 

vil medvirke til at sikre, at dyretransporter i 

fremtiden vil foregå under forhold som tilgodeser 

dyrenes velfærd og sundhed såvel som forbrugernes 

adgang til fødevarer af høj kvalitet.

Multidisciplinær stressforskning 

Under naturlige forhold er stressreaktioner grundlæggende 

og livsvigtige reaktioner, som medvirker 

til at sikre individets overlevelse i belastende situationer. 

Under produktionsforhold kan akutte stressorer 

og/eller langvarig belastning imidlertid have negative 

konsekvenser for husdyrs reproduktion, tilvækst, 

sundhed og velfærd. Forskning har vist, at 

det er nødvendigt at vurdere betydningen af den enkelte 

stressor ud fra en bred vifte af adfærdsmæssige, 

fysiologiske og immunologiske mål. 

Hos både dyr og mennesker er der slående forskelle 

på, hvorledes enkelt individer reagerer på en 

given stressor. Denne forskel i stressfølsomhed afhænger 

bl.a. af individets genetiske potentiale, opvækstmiljø, 

erfaring, ernæring og individets fysiologiske 

status (f.eks. energibalance, reproduktionsstatus). 

Imidlertid har den hidtidige stressforskning 

primært foregået indenfor rammerne af forholdsvis 

snævre fagområder, på trods af, at stress involverer 

en række komplekse processer i individet, rækkende 

fra molekylært niveau til ændringer i adfærd og 

sundhed. En øget forståelse af stressfølsomhed, samt 

årsager til og konsekvenser af stresstilstande, kan 

derfor fremover bedst frembringes ved en multidisciplinær 

tilgang, med bidrag fra forskellige fagområder 

og flere discipliner. 

Molekylære chaperoner er centrale proteiner for 

opretholdelse af cellens homeostase. Det er påvist, 

at disse proteiner opreguleres under en række former 

for miljømæssig og genetisk stress. Nye postgenome 

teknologier tillader mere detaljerede beskrivelser 

af de cellulære stressmekanismer på såvel 

genekspression, som protein niveau. Dette kan bidrage 

til en øget forståelse for den genetiske og fysiologiske 

regulering af cellens stressrespons, med 

henblik på at forstå cellens reaktion på stresstilstande 

som varmestress og infektion. Denne viden vil 

bidrage til forståelsen af forudsætninger og muligheder 

for at producere sunde og robuste dyr. 


Stressreaktioner reguleres af og påvirker centralnervesystemet, 

f.eks. i forbindelse med negative emotionelle 

tilstande såsom frygt og aggression. En øget 

viden om underliggende mekanismer, der er bestemmende 

for individets stressfølsomhed på eksempelvis 

hjerneniveau, vil give mulighed for at pege 

på nye tiltag til at nedsætte de negative konsekvenser 

af stress. Endvidere vil et samarbejde på 

tværs af dyrearter, som også inkluderer det humane 

område, øge husdyrforskningens samfundsnytte, 

bl.a. ved at bidrage til model studier af humane lidelser. 

Tilsvarende kan metoder fra human medicinsk 

forskning i eksempelvis psykiatriske lidelser 

med fordel inddrages for at styrke forskningen i 

husdyrs stressfølsomhed. 

En fælles målrettet og multidisciplinær stress 

forskning inden for husdyrproduktionen vil have 

store perspektiver med hensyn til at fremskaffe en 

sådan viden og vil indebære mulighed for en betydelig 

synergieffekt. Stressforskningen vil kunne sættes 

i relation til ernæringsmæssig status, produkt- 

kvalitet samt til dyrenes genetiske og opvækstbetingede 

forudsætninger. DJF vil tillige kunne indgå 

som samarbejdspartner i humanrelateret stressforskning, 

især hvor den humane forskning er rettet mod 

områder, der også er af central betydning i husdyrproduktionen 

som f.eks. sammenhænge mellem ernæring 

og stress, frygt/depressioner og stress, stressrelaterede 

sygdomme, stressfølsomhed og tidlige 

opvækstbetingelser. Flere af husdyrarterne kan udgøre 

egnede modeller for den humane stressforskning, 

ligesom metodikker og viden fra den humane 

forskning i et stort omfang kan anvendes i husdyrforskningen. 

153


Smerteforskning 

En væsentlig faktor i vurdering af dyrevelfærd i forbindelse 

med sygdom og skader er kendskab til de 

enkelte lidelsers smertemæssige konsekvenser og 

muligheden for lindring heraf. En sådan viden eksisterer 

ikke på nuværende tidspunkt, hvorfor smertelindring 

i dag kun anvendes regelmæssigt til husdyr 

ved ganske få af de kendte lidelser. Foreløbige resultater 

tyder på, at smertefølsomheden kan øges 

både under og efter sygdom - i nogle tilfælde selv 

efter at kliniske sygdomstegn er forsvundet. Kendskab 

til de enkelte dyrearters adfærdsmæssige og fysiologiske 

smerteindikatorer, samt deres smertefølsomhed, 

vil derfor være af væsentlig betydning for 

en forbedring af husdyrvelfærden. 

Husdyrenes frugtbarhed 

Frugtbarhed, som er grundlaget for moderne husdyravl 

og -produktion, er blevet forringet gennem de 

senere årtier, og mangelfuld frugtbarhed er blandt de 

vigtigste udsætningsårsager hos alle husdyrarter. 

Der er bevis for, at dette hænger sammen med selektion 

for øget produktivitet. Forskning i frugtbarhed 

har gennem mange år været baseret på traditionelle 

mål (f.eks. brunst, insemination, drægtighed, ultralydsundersøgelser) 

med relation til vigtige dele af 

frugtbarheden, men med manglende integration til 

en helhed. Den hidtidige indsats har udelukkende 

haft fokus på forhold vedrørende husdyrenes frugtbarhed, 

men med de stigende frugtbarhedsproblemer 

hos mennesker, jf. den høje og stadigt stigende andel 

af børn der fødes efter reagensglasbefrugtning, 

er det aktuelt at udnytte husdyr som model for humanområdet 

på relevante felter. 

Ved DJF er der de seneste år indledt forskningsaktiviteter 

på flere områder for at kunne følge frugtbarheden 

over længere tid. Det gælder det overordnede 

biologiske grundlag (f.eks. koncepter omkring 

trade-offs mellem reproduktion og produktion og 

dyrenes tilpasningsstrategi), samt specifikt på områderne 

forplantningsbiologi (f.eks. in vitro udvikling 

af æg før, under og efter befrugtning), endokrinologi 

(f.eks. måling af hormoner og hormonforstyrrende 

stoffer), molekylærbiologi (f.eks. geners ekspression 

og funktion gennem drægtighed) og udvikling af 

154 

Eksempler på lidelser som kendes fra husdyrbruget, 

hvor kendskab til smertefølsomheden og graden 

af oplevet smerte vil være relevant, kan være benlidelser, 

skuldersår hos søer, mastitis samt mavesår. 

Etablering af dyremodeller for smerte associeret 

med de mest relevante lidelser vil udgøre et vigtigt 

og værdifuldt værktøj, både når husdyr anvendes 

som forsøgsdyr og som modeldyr for humane lidelser. 

Eksempelvis vil grisemodeller for slidgigt, som 

hos mennesker er en udbredt og smertefuld lidelse, 

kunne bidrage til signifikant forbedrede terapeutiske 

og forebyggende tiltag, ligesom betydningen af forskellige 

disponerende og udløsende faktorer vil 

kunne identificeres. 

biosensorer (f.eks. kontinuerlige inline målinger 

gennem brunstcyklus), ligesom der er sket en opbygning 

af statistiske metoder og kvantitative modeller 

til at håndtere den betydelige datamængde, 

som er resultatet af disse teknikker. Endvidere er der 

indledt forskningsaktiviteter, der tager sigte på at 

inddrage den hanlige side af frugtbarheden, dvs. 

sædkvaliteten. 

En koordineret indsats med fortsat videreudvikling 

og integrering af disse områder vil øge viden 

om, hvordan dyrets evne til forplantning forberedes 

under fosterstadiet og gennem dets opvækst, hvordan 

selve forplantningsprocessen forløber, og hvordan 

dette forløb er påvirket af moderdyrets tilstand 

og efterfølgende har konsekvenser for det nye individ. 

Dette vil skabe større helhed i forståelsen af 

frugtbarhed som en integreret del af livscyklus og 

vil bidrage til forståelsen af, hvorledes forhold som 

f.eks. fodring, management, miljø og stress påvirker 

frugtbarheden. Tilsammen vil dette få væsentlig betydning 

for udformningen af nye avls- og produktionsstrategier, 

der sikrer en tilfredsstillende frugtbarhed 

hos husdyrene.

Velfærdsfremmende produktionsprincipper 

Der er stor og ofte kritisk opmærksomhed på husdyrenes 

velfærd i de moderne intensive produktionssystemer. 

I husdyrproduktionen har det medført en 

stor interesse for løsdriftssystemer, hvor dyrene går i 

store flokke, ofte med adgang til udearealer. Dyrenes 

socialadfærd er væsentlig for de nye systemers 

funktionsdygtighed, som giver dyrene større bevægelsesfrihed 

og flere oplevelser. Der er ofte tale om 

store enheder med meget lidt tid til det enkelte dyr. 

De nye store enheder stiller store krav til samspillet 

mellem enkeltelementer ved fodring, management 

og indhusning. Resultater fra mælke- og svineproduktion 

viser stigende problemer med dødelighed og 

holdbarhed og høje niveauer for produktionssygdomme 

som mastitis ved malkekøer og luftvejsinfektioner 

ved slagtesvin. Der skal derfor udvikles 

nye produktionsprincipper (produktions- og managementsystemer), 

som sikrer tilfredsstillende dyrevelfærd, 

husdyrsundhed og fødevaresikkerhed samtidig 

med, at produktionen er økonomisk og miljømæssigt 

bæredygtige. Produktionsprincippernes udvikling 

bør ske på grundlag af en helhedsorienteret 

tværdisciplinær forskningsindsats, der blandt andet 

udnytter viden om dyrenes genotype, fysiologiske 

Velfærdsmæssige konsekvenser af avlsstrategier 

Genetisk selektion, som favoriserer individer med 

høj og effektiv produktion af kød, mælk, æg, uld og 

skind, har ofte medført en fordrejning af den normale 

vækst, udvikling og funktion af disse dyr. Hos 

svin har dette medført ændringer i muskelfibersammensætningen 

og den relative hjertestørrelse samt 

øget forekomst af benproblemer, såsom osteochondrose. 

Selektion for øget kuldstørrelse hos svin 

gør det umuligt for mange søer at opfostre hele kuldet 

selv, og pattegrisedødeligheden er stadig stigende. 

Hos højtydende malkekøer stilles store krav til 

stofskiftet og kroppens fedtomsætning, og reproduktionsproblemer 

er en af hovedårsagerne til udsætning 

af ellers sunde køer. Selektion for øget mælkeydelse 

medfører en samtidig forlængelse af ædetiden, 

hvorimod hviletidsbehovet er konstant. Dette 

betyder, at højt producerende malkekøer ofte ikke 

har tid nok, og kan være nødsaget til at kompromittere 

et eller begge af disse basale behov. Selektion 

for store mink er foretaget uden hensyntagen til potentielle 

konsekvenser for dyrenes bevægeapparat, 

adfærd og gængse indhusningsstandarder. 


mekanismer og adfærdsmæssige behov, ny teknik 

samt producenter og forbrugeres forventninger, mål 

og værdier. 

Forskningsopgaven er multidisciplinær. Der skal 

udvikles nye principper for indretning af stalde og 

udearealer baseret på såvel teknisk som biologisk 

ekspertise. Ernærings- og fodringsmæssige forhold 

skal tilpasses de nye betingelser og det mest hensigtsmæssige 

dyremateriale til systemerne skal vurderes. 

Der skal udvikles og evalueres beslutningsstøtteværktøjer 

og managementrutiner til styring af 

produktion, sundhed og velfærd, som fremmer udnyttelsen 

af dyrenes og princippernes potentiale, og 

der skal udvikles metoder til løbende dokumentation 

af den enkelte bedrifts påvirkning af omverdenen. 

Udvikling og implementering af nye produktionsprincipper 

er ressourcekrævende for erhverv og 

samfund. Det er derfor meget vigtigt at princippernes 

konsekvenser for dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, 

miljø og økonomi er veldokumenterede så tidligt 

som muligt i processen. Samfundet har krav på 

at kende de sandsynlige konsekvenser for f.eks. zoonoserisici, 

medicinforbrug og miljøpåvirkning ved 

implementering af de nye systemer. 

Kalkuner er selekteret for øget brystkødsudbytte i en 

sådan grad, at hanerne ikke længere er i stand til at 

bedække hønerne på naturlig vis, og kunstig befrugtning 

er nu standardprocedure. Selektion for høj 

og effektiv kødvækst hos slagtekyllinger har resulteret 

i fugle, der vokser 3 gange hurtigere i den maksimale 

vækstperiode end de oprindelige racer. Denne 

hurtige vækst er direkte årsag til mange alvorlige 

sundhedsproblemer hos moderne slagtekyllingeracer 

i form af kardiovaskulære problemer, såsom ascites 

og ’Sudden Death Syndrome’, og skeletale deformi- 

teter, såsom tibial dyschondroplasi. 

Disse eksempler understreger nødvendigheden af 

både en indsats nu og her - i form af indhusnings- 

og managementsforbedringer - samt en mere langsigtet 

genetisk løsning, hvor en mere integreret avlsstrategi 

kan sikre en balanceret og velproportioneret 

vækst og udvikling hos vores husdyr. Dette nødvendiggør 

udvikling af metoder til forudsigelse af uønskede 

sideeffekter i forbindelse med genetisk selektion 

for produktionsegenskaber. 

155


En del af de velfærdsmæssige konsekvenser af en 

målrettet ensidig avl efter egenskaber knyttet til 

kortsigtet økonomisk gevinst har fælles årsagsbaggrund 

på tværs af dyrearter. Eksempelvis har selektion 

for hurtig juvenil kødtilvækst medført benproblemer 

og allometriske ændringer hos både svin 

og fjerkræ. 

Det er derfor relevant at undersøge disproportional 

vækst generelt for at identificere de ernæringsmæssige, 

genetiske og miljømæssige årsager og deres 

konsekvenser for produktionsniveau, produktkvalitet, 

adfærd og sundhed for at kunne vurdere de velfærdsmæssige 

konsekvenser af de anvendte strategier, 

samt udvikle nye, integrerede avlsstrategier, som 

er bæredygtige på langt sigt. 

Systemer til management og overvågning i husdyrbruget 

Udviklingen i husdyrbruget er præget af stadigt større 

besætninger i løsdriftsanlæg. De store enheder, 

nye driftsformer og færre mandtimer per dyr stiller 

store krav til daglig management og overvågning, 

hvilket øger risikoen for, at problemer med produktion, 

sundhed og reproduktion først identificeres, når 

de er blevet alvorlige. 

Ny teknik til fodring, malkning og overvågning 

med brug af sensorer giver mulighed for at udvikle 

nye management- og overvågningssystemer. Udvikling 

af biosensorer og metoder til sygdomsovervågning 

på individ- såvel som gruppeniveau kræver viden 

om fysiologiske og immunologiske mekanismer 

og indikatorer og adfærdsforandringer ved sygdom 

og skader, som er vigtig ved identifikation af dyr 

med smerte. 

Integration af informationer fra mange kilder give 

mulighed for udvikling af systemer der kan identificere, 

kvantificere og håndtere risiciene. Besætningsinformationer 

kan sammenkobles med ekspertsystemer, 

der kan give forslag til optimale handlinger. 

En vigtig barriere for anvendelse af nye systemer 

indenfor management og overvågning er producent 

og borger accept. Hvis producenterne ikke finder at 

Plantestress 

Med plantestress menes primært en eller flere ydre 

faktorer, der er i stand til at forårsage et skift i plantens 

evne til at fungere. Planten reagerer på stress 

ved adaptation, akklimatisering eller udvikling af tolerance 

kombineret med udskillelse af beskyttende 

stoffer, hvis stressen ligger indenfor de grænser, 

som planten økofysiologisk er tilpasset. Hovedstresselementerne 

er dels en række abiotiske faktorer 

såsom temperatur, vandtilgængelighed, lys, ultraviolet(UV-B) 

stråling, mangel/overflod af næringsstoffer 

og forureningsrelaterede stoffer, dels effekter 

af biotiske stressfaktorer (plantesygdomme, 

herunder svamp, virus, angreb fra herbivorer). Hertil 

vil samspillet med definerede modificeringsfaktorer 

såsom regnorme, svampe, mikrober og planteædende 

dyr indregnes. 

156 

anvendelsen af systemerne er i overensstemmelse 

med deres mål og værdier vil systemerne ikke blive 

brugt efter hensigten. Det er endvidere væsentligt at 

anvendelse af systemerne ikke giver imageproblemer 

i forhold til omverdenen. 

Opgave bør løses gennem en tværdisciplinær 

forskningsindsats, der blandt andet bør indeholde 

udvikling af indikatorer og kvantificering af risikoen 

for produktionssygdomme med henblik på udvikling 

af metoder til effektiv risikomanagement i husdyrproduktionen; 

udvikling og validering af ny teknologi 

til automatisk registrering af relevante biologiske 

parametre til overvågning og management i 

primærproduktionen; uvikling og dokumentation af 

ekspertsystemer til behandling af online registreringer; 

udvikling af egenkontrolprogrammer for hygiejne, 

sundhed og velfærd i husdyrbesætninger; udvikling 

og evaluering af HACCP kompatible koncepter 

i primærproduktionen, herunder evaluering af 

producent og borger accept; og udvikling af metoder 

til kvantificering af risikofaktorer for og virkninger 

af introduktion af sygdomme/zoonoser i den primære 

husdyrproduktion. 

En vigtig forskningsindsats vil være at identificere 

og forbedre planters evne til at tolerere stress med 

udgangspunkt i økonomisk vigtige afgrøder, samt at 

udnytte forskningsresultater og modeller til at forudsige 

effekten af klimaændringer på planters vækst, 

kvalitet og plante-dyr samspil. Derfor bør de globale 

klimaændringer samt stresselementer i moderne 

jordbrugsteknikker være vigtige fokuspunkter for en 

systembiologisk tilgang på tværs af discipliner. Disse 

vil koncentrere sig på økofysiologi, biokemi og 

genekspressionsprofilering til kortlægning af plantefænotyper 

og dertil hørende genfunktion under givne 

stressforhold.

Kuldetilpasning og afgrødeudvikling. I takt med en 

øget viden om planteegenskabers genetiske natur og 

øgede muligheder for monitering af afgrødeudvikling 

under væksten forbedres mulighederne for at 

undersøge abiotiske stress faktorers indflydelse på 

afgrødeudvikling. I flerårige afgrøder af korn og 

frøgræs anlægges udbyttepotentialet allerede om efteråret 

forud for høståret. Dette sker dels gennem 

udvikling af reproduktive anlæg og dels gennem oplagring 

af kulhydrater, som primært udnyttes til 

planternes overlevelse og vækst i det tidlige forår. 

De nævnte fysiologiske processer styres af samspillet 

mellem daglængde og temperatur, og er meget 

komplekse forhold. Imidlertid har udviklingen inden 

for genetik og molekylærbiologi allerede nu bidraget 

med viden som muliggør nærmere undersøgelser 

af eksempelvis kuldetilpasning i flerårige tempererede 

afgrøder. Der bør derfor initieres en indsats 

vedrørende kuldetilpasning, udvikling og udnyttelse 

af udbyttepotentiale i vintersæd og frøgræs. 

Næringsstoffer, afgrødeudvikling og produktkvalitet. 

Restriktioner i anvendelsen af næringsstoffer i jordbruget 

har ikke alene påvirket udbyttet, men også 

indholdet af næringsstoffer eksempelvis i kornkernen. 

Imidlertid har det stor betydning for en afgrødes 

udvikling, på hvilket tidspunkt mangel på næringsstoffer 

indtræffer. I flerårige afgrøder vil en tidlig 

mangel på næringsstoffer normalt betyde, at den 

vegetative udvikling hæmmes, hvilket i nogle afgrøder 

typisk resulterer i en bedre udnyttelse af de 

reproduktive anlæg. 


En senere optrædende mangel på næringsstoffer vil 

typisk påvirke indlejring af næringsstoffer i frø og 

kornkerner og eventuelt medføre en for tidlig afslutning 

af væksten. Der bør derfor gennemføres undersøgelser 

af effekten af næringsstofmangels (N) betydning 

for afgrødestruktur og -udvikling, samt for 

udnyttelse af udbyttepotentiale og opnået produktkvalitet. 

Oxidativ stress og antioxidanter. Der er et ønske om 

at udvikle området vedrørende bestemmelse og kortlægning 

af specifikke sekundære metabolitter, som 

induceres i højere mængder under stress situationer. 

Disse metabolitter er multifunktionelle, da nogle af 

dem fungerer som lysfiltre i planten såvel som antioxidant. 

Med hensyn til analysering af oxidative reaktioner 

som en følge af stressfaktorernes indvirkning vil 

kvantificering af pico- og femtogram mængder af 

oxyderede eller reducerede kemiske forbindelser give 

en meget præcis og detaljeret information om 

skaden og forandringerne. Detektering af ”reactive 

oxygen species, ROS” og forekomsten af antioxidanter 

i relevante stresssituationer samt analyse af 

oxidativ skade af DNA og proteiner med henblik på 

at kortlægge markører for disse skader, vil være til 

nytte for mange forskningsområder. 

Derfor kan viden på det biokemiske og molekylære 

niveau bruges til at ”designe” planters reaktioner, 

så at deres kvalitet i form af sundhedsfremmende 

stoffer - typisk forskellige typer af sekundære 

metabolitter - forbedres. Projekterne vil omfatte cerealier, 

men også havebrugsplanter. De sidst nævnte 

er gode modelplanter, fordi de er højværdiafgrøder 

og der er stor genetisk diversitet. 

Videnopbygning vedrørende sameksistens mellem genetisk modificerede, 

konventionelle og økologiske afgrøder 

Den faglige rapport fra udredningsgruppen vedrørende 

sameksistens foreligger og regeringen har i 

sommeren 2003 vedtaget en dansk strategi for sameksistens, 

som i 2004 er fulgt op af en lovgivning og 

regulering af området i Danmark. Endvidere har EU 

Kommissionen i juli 2003 offentliggjort sin henstilling 

om retningslinier for udvikling af nationale 

strategier og bedste praksis for sameksistens mellem 

genetisk modificerede afgrøder og konventionelt og 

økologisk jordbrug. 

Det må herefter forventes, at der inden for en overskuelig 

tidshorisont vil ske dyrkning af genetisk 

modificerede afgrøder i Danmark, og at udredningsgruppens 

faglige arbejde skal omsættes til dansk 

praksis. For at følge en introduktion af GM-afgrøder 

tæt, og for at fremme hensigtsmæssig udmøntning af 

de virkemidler til sikring af sameksistens, som er fo- 

reslået af udredningsgruppen, er der behov for en 

opfølgende, faglig indsats som kort beskrevet i det 

følgende. En sådan indsats vil også medvirke til, at 

Danmark kan bibeholde en europæisk førerposition 

på området. 

157


Udredningsgruppen har i sin rapport understreget, at 

de i rapporten beskrevne problemstillinger er komplekse 

og påvirkes af mange forskellige ydre faktorer. 

Da den eksisterende viden herom samtidig er 

begrænset, er gruppens vurderinger og skøn behæftet 

med varierende grad af usikkerhed. Bl.a. på den 

baggrund foreslår gruppen, at sameksistens ved introduktion 

af GM-afgrøder i Danmark sker efter en 

trinvis procedure med løbende vurdering af virkemidler. 

Gruppen foreslår videre, at der iværksættes 

et program til dækning af det eksisterende videnbehov 

og med sigte på revurdering og raffinering af 

virkemidlerne til sikring af sameksistens. 

Det foreslåede, særlige myndighedsberedskab har 

således til formål at etablere en systematisk monitering 

af genspredning fra GM-afgrøder i praksis; at 

foretage løbende evaluering af de foreslåede virkemidler 

mhp. stadig raffinering af disse; at foretage 

udvikling af modeller for spredning på basis af moniteringsresultaterne; 

at tilvejebringe nødvendig, ny 

viden på basis af egne undersøgelser under danske 

forhold; at omsætte den nye viden og de opsamlede 

erfaringer til brugervenlig information og vejledning; 

og at fungere som dansk omdrejningspunkt for 

fortsat international erfaringsudveksling vedrørende 

sameksistens. 

Det særlige myndighedsberedskab bør omfatte 

monitering, modellering, specifik videnopbygning 

på udvalgte områder samt information og udarbejdelse 

af vejledningsprogrammer mv. Mht. den specifikke 

videnopbygning bør der ud over brug af moniteringsresultater 

fra praksis blive tale om forsøg 

under kontrollerede omstændigheder på forsøgsmarker 

og i væksthuse. 

Omfanget af moniteringen afhænger naturligvis 

af omfanget af dyrkning af GM-afgrøder. Såfremt 

introduktionen af en GM-art sker gradvist og langsomt, 

vil det i starten være muligt med relativ intensiv 

monitering. Moniteringen skal give input til mo- 

deludvikling mhp. beregning af genspredning og til 

studier af effekten af de iværksatte virkemidler. 

Korn og frøkvalitet 

Der er et stigende krav om forbedring og dokumentation 

af produktkvalitet inden for korn og frø til anvendelse 

som udsæd, foder og til konsum inden for 

kvalitetsparametrene vitalitet, spireevne, næringsstoffer 

samt frihed for toksiner og frøbårne sygdomme. 

Der findes standardiserede metoder til ka- 

158 

Moniteringen kan drage nytte af den kontrolordning, 

som forventes iværksat, hvorfor moniteringen bør 

koordineres hermed. Et standard moniteringsprogram 

kan suppleres med steds- eller artsspecifikke 

moniteringer til afdækning af specifikke videnbehov. 

Modellering vil omfatte modeludvikling og modelverifikation, 

så genspredning kan beregnes for de 

betydende afgrøder under danske forhold. Herunder 

hører anvendelse af distribuerede modeller i geografiske 

informationssystemer, så virkemidlernes effekt 

kan studeres både på ejendomsniveau og på regionalt 

niveau. 

Videnopbygning omfatter som anført i udredningsgruppens 

rapport bl.a. undersøgelser til sammenligning 

af genetiske analyser og morfologiske/fænologiske 

kendetegn; undersøgelser af pollenspredning 

i relation til afstandskrav i kombination 

med forskellige plantetætheder i både donor- og 

modtagermark, markstørrelse og -form, anvendelse 

af værnebælter samt afgrødens udbredelse; udvikling 

af model for frøspredning og henfaldstid af 

spildfrø i jord; undersøgelser af afgrødefølgens betydning 

for udvikling af frøpuljen i jord; dyrkningsteknik 

i forbindelse med efter-høst behandling; bekæmpelse 

af spildfrø i efterfølgende afgrøder; undersøgelser 

af genspredning til ukrudtsplanter og 

vilde slægtninge, genspredning mellem marker til 

forskellig anvendelse samt genspredning til markskel, 

naturområder og rekreative arealer; omfang af 

genspredning i insektbestøvede afgrøder. 

Udredningsgruppens rapport omfatter en mere 

specifik listning af videnbehov, både på det generelle 

plan og specifikt for hver enkelt afgrøde. Indsatsen 

vedrørende information og udarbejdelse af vejledningsprogrammer 

mv. vil primært være målrettet 

de landmænd, som dyrker GM-afgrøder. Denne indsats 

vil sammenfatte erfaringerne fra moniteringsprogrammet 

og den opbyggede viden til it-baserede 

beslutningsstøtteprogrammer, som kan bidrage til 

specifik vejledning af landmanden mht. ”good agricultural 

GM-practice”. 

rakterisering af disse kvalitetsparametre, men de er 

som regel tidskrævende og dyre. 

Der er for øjeblikket en rivende udvikling og implementering 

af moderne teknologi til karakterisering 

og bestemmelse af korn og frøs kvalitative 

egenskaber. Nær infrarød refleksions spektroskopi 

(NIR) og nær infrarød transmissions spektroskopi

(NIT) er potentielle nye metoder, som er oplagte at 

anvende i en kvalitetsvurdering. Metoderne er karakteriseret 

ved at være hurtige og relativt billige, og 

de udnytter den viden, der er genereret ved traditionelle 

fysiske og vådkemiske analyser. Endvidere er 

kerne magnetisk resonans (NMR) ligeledes en ny 

teknologi, som tilsyneladende kan anvendes til detaljerede 

studier omkring vandstatus i frø, og dermed 

til at karakterisere spiringsprocesser i frø. 

Mekanisk rensning og sortering af korn og frø er 

velkendte metoder til kvalitetsdifferentiering. Danske 

virksomheder er verdensførende inden for om- 

Fra modelplante til afgrøde 

I takt med kortlæggelsen af plantegenomer, som i 

vid udstrækning gennemføres på modelplanter (for 

eksempel Arabidopsis thaliana, Medicago truncatula 

og Lotus japonicus) øges behovet for at udvikle 

teknologi, der kan overføre viden fra modelplanterne 

til vigtige afgrøder. Der er behov for at koble 

gensekvensdata til agronomisk vigtige egenskaber. 

Mens der i modelplanterne satses på en komplet 

kortlægning af generne, etablering af store mutant 

samlinger m.m., er der til de mange forskellige afgrøder 

behov for at implementere metoder, der kan 

koble gen og funktion uden opbygning af en meget 

omfattende platform. Geners funktion bestemmes i 

høj grad ved at analysere planter, hvor det pågældende 

gen er slået ud eller nedreguleret, og for modelplanterne 

kan disse varianter ofte findes i mutantsamlinger. 

For både modelplanter og afgrøder 

kan den samme effekt i form af nedregulering af 

genudtrykket opnås ved RNA interference (RNAi). 

Da mange agronomisk vigtige egenskaber kræver 

undersøgelser på hele planter kræver det etablering 

af RNAi transformation af planten eller spredning af 

RNAi induceren med en virus vektor. Opnåelse af 

RNAi ved stabil transformation er kun attraktiv, 

hvis der allerede er etableret et effektivt transformationssystem 

for den plantegenotype, man ønsker at 

undersøge. 

Virus induced gene silencing. Alternativet er en 

spredning af RNA signalet med en virus vektor, en 

teknologi, som går under betegnelsen virus induced 

gene silencing (VIGS). Fordelen ved VIGS er, at tiden 

fra identifikation af gensekvensen til mutantfænotypen 

kan reduceres til få uger. VIGS er endnu 

kun udviklet til et begrænset antal planter (tobak, 

tomat, byg og ært), og for byg er systemet endnu ikke 

på et stade, hvor det kan adapteres til ’high 

throughput’ analyser. VIGS systemer til tobak var 

de første, som blev udviklet, og disse genererer i 


rådet mekanisk sortering af korn, imidlertid er der 

behov for en forskningsindsats til udnyttelse og implementering 

af nye teknologier, som mere præcist 

og hurtigt er i stand til at karakterisere korn- og frøpartier 

for kvalitetsegenskaber. 

Der ønskes igangsat et forskningsprogram, som 

inddrager nye teknologier til forbedring og dokumentation 

af produktkvalitet i korn og frø, og som 

inddrager biologisk viden, i forståelsen af samspillet 

mellem genetisk materiale, dyrkningsforhold, klima 

og produktkvalitet i korn og frø. 

dag hurtigt ny viden indenfor blandt andet sygdomsresistens, 

udvikling og syntese af sekundære metabolitter. 

Da teknologiens potentiale således er veldokumenteret, 

er der stor efterspørgsel efter VIGS 

vektorer til ’functional genomics’. Der arbejdes i 

DJF allerede på en mere effektiv vektor til byg samt 

en ny vektor til bl.a. majs, og der er aktuelt behov 

for udvikling af vektorer til hvede og rajgræs, plus 

vektorer til en række tokimbladede afgrøder. Et vigtigt 

element i udviklingen af VIGS vektorerne er en 

basal forståelse for RNAi processen, således at vektorerne 

virker optimalt og giver klar viden om genernes 

funktion og effekten på afgrødernes egenskaber 

og kvalitet. 

Molekylærgenetik i byg, hvede og majs. Den komplette 

eller delvise sekventering af en række plantegenomer, 

meget omfattende EST databaser, udviklingen 

af DNA markøresystemer og krydsningspopulationer, 

teknikker for positionel kloning, etablering 

af transformationsteknikker for alle vore vigtigste 

kulturplanter og en række omics teknologier har 

muliggjort, at det i dag er muligt at opnå en langt 

bedre forståelse af såvel enkeltgeners betydning for 

planters egenskaber som disse geners samspil - systembiologi. 

Plant Biotech Denmark, etableret 1. januar 

2004, udgør i dag en koordinerende ramme for 

den plantebioteknologiske forskning i Danmark og 

omfatter alle væsentlige aktører indenfor området. 

Der er for byg, hvede og majs internationalt meget 

omfattende ressourcer til rådighed i form af 

krydningspopulationer, DNA markører, BAC biblioteker, 

EST sekvenser og viden om en lang række 

genetiske karaktertræk. En del transkriptionsanalyser 

er udført med oligoarray. Den komplette majssekvens 

forventes at være til rådighed indenfor en kort 

tidshorisont. Den grundlæggende genetiske indsats 

såvel som undersøgelser over synteniforhold mellem 

græsser og cerealier er således udført og den 

159


rent genetiske forskning er på disse afgrøder særdeles 

kompetitiv. 

Der bør derfor primært satses på at kunne udnytte 

denne information og disse værktøjer til karakterisering 

af det meget store antal gener hvis funktion 

endnu er ukendt, til forståelse af regulering af planternes 

metabolisme og øvrige karaktertræk og genernes 

indbyrdes interaktion i processer relevante 

for kulturplanternes produktionspotentiale og foder- 

og fødevareværdi. 

Molekylærgenetik i rajgræs. Inden for rajgræsforskning 

er forudsætningerne væsentligt anderledes. Der 

er meget få ressourcer til rådighed i det offentlige 

domæne. Det har derfor været nødvendigt først at 

satse på at udvikle krydningspopulationer, DNA 

markører i form af mikrosatelitter, EST sekventering, 

etablering af BAC biblioteker etc. På rajgræsområdet 

vil det være af stor betydning at satse på 

Produktkvalitet i gartneriprodukter 

Forbruget af frugt og grøntsager ligger i Danmark 

kun på godt halvdelen af det ønskede niveau set ud 

fra et ernærings- og sundhedsmæssigt synspunkt. 

Forbrugerens oplevelse af tiltalende, friske og velsmagende 

produkter er en betingelse for at realisere 

de ernæringspolitiske mål. Derfor er der fokus på 

produktkvalitet, såvel de ydre synlige kvaliteter som 

kvaliteterne smag, struktur, ernærings- og sundhedsmæssig 

værdi. I dag er dansk frugt og grøntsager 

gennemgående af høj synlig kvalitet. Det er derimod 

vanskeligere at håndtere de mere skjulte kvaliteter. 

Dels fordi der ikke findes entydige, objektive 

standarder for smag eller helbredsrelevante stoffer. 

Dels fordi vi ikke ved ret meget om de kemiske og 

fysiologiske processer, der ligger bag dannelsen af 

smags- og helbredsgavnlige stoffer. Det er vigtigt at 

arbejde med plantematerialet for derigennem at 

frembringe sorter og kendskab til dyrkningsfaktorer, 

så man er i stand til at påvirke produkterne til de 

kvaliteter, der ønskes. 

Produktionsorienteret kvalitets forskning. Ved produktionen 

af frugt, bær og grøntsager skabes kvaliteten. 

Der er derfor en direkte sammenhæng mellem 

forskning i kvalitetsparametre og i at arbejde med 

produktionen af afgrøden for at opfylde de krav, der 

er til produktkvalitet, når den overgives til forbruge- 

ren. 

I forbindelse med omsætning af frugt og grøntsager 

sker kvalitetsvurderingen udfra faktorer som 

størrelse, form, farve og fravær af fejl fra sygdomsangreb 

mv. Produkterne varierer også meget i smag, 

160 

rent genetiske undersøgelser med det formål at satse 

på identifikation af korrelationer mellem plantekarakterer 

og allelstruktur af involverede gener; udvikling 

af SNP markører i relevante gener; etablering af 

nye typer af krydsningspopulationer og detaljeret 

genetisk kortlægning; implementering af teknologier 

udviklet i forbindelse med byg og hvede projekterne 

så som transkriptionsanalyse. 

Samlet set vurderes, at den danske planteforædlingsindustri 

næppe vil være i stand til at medfinansiere 

et plantegenomcenter i nødvendigt omfang. 

Det er derfor nødvendigt at satse på nationale og internationale 

samarbejder på det basale og det strategiske 

niveau indenfor foder, foderenzymer og fødevarer, 

i særdeleshed indenfor planteprodukters indvirkning 

på menneskers og dyrs sundhed. Der er 

derudover en række yderligere muligheder vedrørende 

karakterisering af genetiske ressourcer og 

sortsidentifikation. 

konsistens mv., som i høj grad opleves af forbrugerne. 

Valg af sorter, høstkriterier, gødningstilstand og 

til tider jordbund har en meget stor indflydelse på 

den kvalitet forbrugerne oplever. Dokumentation af 

produkter med bedre smag er et mål gennem sortsafprøvning, 

studier af høstkriterier, høstmetoder og 

andre dyrkningsforhold. 

Forskningsindsats for kvalitet af danske potteplanter 

og energiforbruget i væksthus. Der foregår en 

forskningsindsats rettet mod en energibesparende 

produktion af prydplanter. En del af forskningsindsatsen 

er rettet imod studier af dækkematerialer, 

ventilation af borde, gardiner mv. Der er endvidere 

ved KVL og DJF udviklet et dynamisk klimastyrings 

princip "IntelliGrow ® ", der i praksis har vist 

sig at kunne spare mindst 15-20% i energiforbrug og 

under gunstige vilkår endnu mere. Systemet er baseret 

på viden om planternes reaktioner og er dermed i 

princippet uafhængigt af væksthusenes konstruktion. 

Systemet ønskes videreudviklet med hensyn til 

valg af plantemateriale. 

Det er vigtigt, at teknik og teknologi tilpasses 

planternes evne til at tåle stress og udvikle sig optimalt 

under lavere ressourceforbrug. Det dynamisk 

klima i væksthusene skal beskrives og sammenholdes 

med de fundne fysiologiske og biologiske resultater. 

Målet er gennem en bedre forståelse af planteprocesserne 

at muliggøre en mere målrettet styring 

af kvalitet og holdbarhed.

Forskningsindsats for kvalitet af prydplanter på friland 

(Planteskoleplanter). Planteskoleplanter, landskabsplanter 

og skovplanter er vigtige produkter for 

det producerende planteskoleerhverv. Planternes 

kvalitet i form af vækst, udvikling og prydværdi er 

endnu vigtigere for brugeren af planten uanset om 


det er i skoven, læhegnet, parken eller haven. 

Forskning i Planteskoleplanter omfatter produktionsmetoder, 

udnyttelse af planternes variation og 

genetiske potentiale inden for de ønskede egenskaber 

og planternes tekniske kvalitet i form af vitalitet 

ved plantning. 

Jordbrugets muligheder for at fremme landdistriktsudviklingen 

I fremtiden vil der blive fokuseret på, hvordan jordbruget 

bidrager til udviklingen i landdistrikterne; 

dvs. hvordan jordbruget direkte og indirekte bidrager 

til forøgelse af den økonomiske aktivitet i lokalområderne, 

hvordan landbruget bidrager til at gøre 

landdistrikterne attraktive at bo og arbejde i, og i 

hvilket omfang landdistrikterne giver den øvrige befolkning 

mulighed for gode oplevelser og fritidstilbud. 

Med afkoblingen af landbrugsstøtten fra den 

direkte produktion er det sandsynligt, at støtteordningerne 

i højere grad vil blive brugt til at støtte udviklingen 

af disse fælles goder. Fra EU’s side er der 

således lagt op til, at støtten i høj grad bør målrettes 

til at fastholde kulturlandskabet og levevilkårene i 

landdistrikterne. 

I denne sammenhæng har såvel regionale som 

centrale beslutningstagere behov for et bedre grundlag 

for at vurdere, hvilke mål det er realistisk at sætte, 

samt hvilke metoder, processer og incitamenter, 

der skal tages i anvendelse, for at landbruget i samspil 

med øvrige interessenter i landdistrikterne så effektivt 

som muligt understøtter vækst og udvikling i 

landdistrikterne og en integration af natur-, kultur- 

og miljøhensyn i jordbrugsproduktionen. 

Forskningsmæssigt er der således behov for at 

udvikle metoder til at analysere, dokumentere og 

modellere de mange aspekter af landbrugets funktion 

i landdistrikterne i den relevante landskabelige, 

sociale og økonomiske kontekst. Det er naturligt, at 

denne forskningsindsats er forankret i den jordbrugsvidenskabelige 

forskning gennem integration 

af forskellige discipliner. På bedriftsniveau er der 

erfaring med en sådan integration ved udviklingen 

af det etiske regnskab, som gav landbrugeren mulighed 

for at afveje hensyn til miljø, naturværdier og 

dyrevelfærd på et sagligt grundlag og at gå i dialog 

med den nærmeste omverden. Geografiske informationssystemer 

er et stærkt værktøj til at integrere og 

visualisere viden om natur- og miljøforhold samt 

konsekvenser af beslutninger i et større geografisk 

område. Med en passende udvikling kan metoderne 

også bruges til at visualisere de øvrige omtalte 

aspekter af landdistriktsudviklingen. 

Samtidig er der behov for en forskningsindsats, 

der kan hjælpe jordbrugerne med at udvikle deres 

bedrifter, så de i højere grad lever op til de nævnte 

forventninger. Det gælder i form af ny teknisk/biologisk 

viden, redskaber til dialog om bedriftens 

’resultater’ i lokalområdet og redskaber til multikriteriel 

beslutningstagning. 

Konkret er der behov for en indsats på følgende 

områder: metoder til registeranalyser vedr. økonomisk 

aktivitet i konkrete landdistrikter, metoder til 

ved hjælp af Remote Sensing og GIS at identificere 

områder, hvor der kan være en væsentlig risiko for 

konflikt mellem natur- og kulturlandskabsinteresser 

og landbrugsdrift, udvikling af kommunikationsplatforme 

til at fremme dialogen mellem landbruget og 

andre interessenter mht. miljø, landskab og lokal 

økonomi/beskæftigelse, afdækning af jordbrugernes 

produktionsøkonomiske muligheder og motivation 

for at tilpasse driften til de mere komplekse mål. 

Jord - Medium for plantevækst, recirkulation af biologiske affaldsstoffer 

og beskyttelse af vandressourcen 

I jorden forløber en lang række processer, som er af 

afgørende betydning for vores biosfære. Systemet er 

meget komplekst. Det er samspillet mellem fysiske, 

kemiske og biologiske forhold, der bestemmer, 

hvordan jorden fungerer som medium for plantevækst 

og som filter. 

Jordens poresystem har stor betydning for kredsløbet 

i naturen. Porerne fungerer som opbevaringsplads 

og som transportvej for vand og dermed også 

som transportvej for opløste stoffer. Under vandets 

vej gennem jorden filtreres stofferne i høj grad fra. 

Det sker enten ved, at de bindes til jorden, at mikroorganismer 

i jorden omdanner dem, eller at stofferne 

optages af planterne. Stoffer, som er bundet til jordens 

mineralske og organiske partikler, er dog stadig 

potentielt mobile, da små partikler kan transporteres 

i jordens makroporer. 

Stofferne kan på et senere tidspunkt frigives igen. 

De opløste stoffer kan så eventuelt bruges som føde 

for jordens mikroorganismer, som omsætter dem. 

161


Under denne omsætning kan der dannes skadelige 

metabolitter, og der kan ske emission af gasser. 

Endelig virker systemet i samspil med afgrødernes 

rødder og den jordbearbejdning, der gennemføres. 

Tilgængeligheden af vand og næringsstoffer for 

planterne afhænger i høj grad af de processer, der er 

i sving i jordens rodzone. 

Forståelse af jordsystemet er afgørende til sikring 

af at kvælstof frigjort ved mineralisering kan udnyttes 

til plantevækst i stedet for at blive udvasket; til 

identifikation af og management på P-risikoarealer; 

til forståelse af i hvor høj grad pesticider samt medicinrester 

og østrogener i husdyrgødningen nedbrydes, 

bindes og ophobes i jorden eller udvaskes opløst 

eller bundet til kolloider; til minimering af 

emissionen af den meget kraftige drivhusgas, latter- 

gas og til sikring af jordkvaliteten. 

Den store kompleksitet i systemet betyder på den 

ene side, at udforskning og beherskelse af systemet 

Klimaændringer og behovet for tilpasning i jordbruget 

De menneskeskabte udledninger af drivhusgasser 

forventes i løbet af det 21. århundrede at medføre 

betydelige ændringer i det globale klima. Yderligere 

klimaændringer vil kun kunne forhindres gennem 

væsentlige reduktioner af udledningen af drivhusgasser 

(herunder kuldioxid, metan og lattergas). 

Jordbruget påvirkes i væsentlig grad af klimaændringerne, 

og samtidig bidrager jordbruget med ca. 

20% til den samlede antropogene udledning af drivhusgasser 

i Danmark. Der har ikke hidtil været gennemført 

nogen væsentlig samlet dansk forskningsindsats 

hverken vedrørende jordbrugets emission af 

drivhusgasser eller vedrørende klimaændringers be- 

tydning for jordbrugets produktionsmuligheder. 

De forventede klimaændringer vil ændre betingelserne 

for at opnå en bæredygtig fødevareproduktion. 

Hertil kommer, at såvel klimaændringer som 

ændringen i atmosfærens CO2 koncentration også 

vil påvirke både planteproduktionens størrelse og 

kvalitet. Der er på internationalt plan foregået en betydelig 

forskningsindsats omkring konsekvenserne 

af klimaændringer på afgrøders vækst og produktion. 

Der har imidlertid været en mangelfuld indsats 

omkring studier af effekter på hele dyrkningssystemer 

og på afledte effekter, f.eks. udledning af kvælstof 

til miljøet. Landbruget har på en række områder 

mulighed for at bidrage til reduktion af det samlede 

danske udslip af drivhusgasser. Dette kan ske direkte 

ved at reducere udslippet af gasserne, herunder 

reducere energiforbruget samt emissionen af metan 

og lattergas. Der er dog også gennem omlægning af 

bl.a. dyrkningssystemer og tekniske løsninger mu- 

162 

er vanskelig, men betyder på den anden side, at en 

forskning, der sigter mod at løse et problem, med 

stor sikkerhed samtidig øger muligheden for en bedre 

beherskelse af nye problemer, der vil dukke op i 

fremtiden. 

DJF har sammen med det øvrige danske forskningssystem 

en unik tradition for at etablere forskningsmiljøer 

i international klasse inden for forskning 

i jord som medium for plantevækst, recirkulation 

af biologiske affaldsstoffer og beskyttelse af 

vandressourcen. Dette er netop forudsætningen for 

at kunne indfri høje, danske og europæiske ambitioner 

om beskyttelse af vandmiljøet og jordressourcen 

samt reducere drivhusgasemissionen. Globalt set er 

sikring af rent vand og miljø blandt de største udfordringer 

i de kommende årtier. Derfor ligger der 

for det danske samfund mange penge, jobs og samfundsnytte 

i viden om jord som biologisk filter og 

som medium for plantevækst. 

lighed for at fortrænge fossilt energiforbrug samt at 

lagre kulstof i jord/plante-systemet. Der er betydelig 

usikkerhed på potentialet for biomasse til energiformål 

samt opgørelsen af landbrugets emission af 

metan og lattergas, som skønnes at udgøre mere end 

80% af landbrugets bidrag til den totale emission. 

Jordbrugets potentiale for længerevarende lagring af 

CO2-kulstof i jorden er ukendt, men må formodes at 

være af en væsentlig størrelse. Blandt de forskningsemner, 

der trænger sig på, kan nævnes muligheder 

for tilpasning af landbrugets driftsmetoder til 

klimaændringer, herunder betydning for planteproduktion, 

plantekvalitet og behov for indsatsfaktorer; 

konsekvenser af klimaændringer og CO2 koncentration 

for kulstof- og kvælstofomsætning i jord og 

planter og effekt på kvælstofudledning til det omgivende 

miljø; udvikling og test af modeller til beskrivelse 

af klimaets betydning for jordbrugssystemet 

på mark- og bedriftsniveau. Modellerne skal også 

inddrage emission af drivhusgasser og kunne benyttes 

til systemanalyser af de samlede drivhusgasemissioner. 

Indsatsen bør også indebære udvikling 

af redskaber til kvantificering af emissionerne fra en 

produktorienteret synsvinkel (produktets livscyklus) 

og metoder til reduktion af energiforbruget i mark, 

stald og væksthuse, emission af metan fra husdyrs 

fordøjelsesprocesser, emission af metan og lattergas 

fra husdyrgødningslagre samt emission af lattergas 

fra marken. Der er brug for en bedre forståelse af de 

processer, som betinger emissionerne samt udvikling 

af metoder til emissionsreduktion og monitering 

af ændringer i emissionsforholdene.

Dette vil også involvere udvikling og anvendelse af 

metoder til kvantificering af metan- og lattergasemission 

fra større arealer (mark- og bedriftsskala), 

og undersøgelser af muligheder og potentiale for 


lagring af kulstof i agroøkosystemet, herunder udvikling 

af metoder til monitering af ændringer i jordens 

kulstoflager. 

Vilkår og muligheder for den danske landbrugsproduktion i fremtiden 

Der gennemføres med mellemrum meget summariske 

vurderinger af landbrugsproduktionen i fremtiden, 

ofte baseret på meget forenklede fremskrivninger 

af den nuværende produktion. Denne metode til 

at få overblik over råderummet for landbrugsproduktionen 

i fremtiden bliver stadig mere uholdbar 

nu, hvor en række faktorer åbner for hurtig udvikling 

og væsentlige ændringer på mange fronter. Det 

gælder de reguleringsmæssige rammer for landbrugsproduktionen 

som eksempelvis implementering 

af Vandrammedirektivet og omlægninger af 

EU’s landbrugsordninger, men det gælder også muligheder 

affødt af den stadig stigende globalisering, 

og en hastig teknologiudvikling, som betyder øget 

anvendelse af bio- og informationsteknologi samt 

sensor- og robotteknologi i produktionen. 

Det er vigtigt for DJF at have et solidt og nuanceret 

billede af de fremtidige vilkår for landbrugsproduktionen 

med henblik på at kunne identificere og 

gennemføre den mest påtrængende og fremadrettede 

forskning, således at DJF kan opfylde sin proaktive 

rolle ved at fremskaffe viden til et forskningsbaseret 

myndighedsberedskab. 

Samtidig har DJF viden og kompetencer, der kan 

nyttiggøres i bestræbelserne på at analysere det potentielle 

råderum, som erhvervet kan udvikle sig indenfor 

på længere sigt. 

Informations- og kommunikationsteknologi i jordbruget 

Jordbruget forventes at fortsætte en årelang produktivitetsstigning 

gennem større bedrifter, specialisering, 

større og mere effektive maskiner samt rationalisering 

af produktionsmetoderne. Informations- og 

kommunikationsteknologi (IKT) har hidtil haft en 

begrænset betydning i denne udvikling, idet effektiviseringen 

af produktionsmetoderne især er opnået 

ved en øget indsats af hjælpestoffer og ved standardisering 

af arbejdsgange og tildeling af hjælpestoffer. 

Samfundets krav om reduceret miljøbelastning 

og høj fødevaresikkerhed har imidlertid medført såvel 

mængdemæssige som metodemæssige restriktioner 

på indsatsen af blandt andet gødning, plantebeskyttelsesmidler 

og medicin. En yderligere effektivisering, 

som er forenelig med samfundets krav, vil 

kræve en øget indsats af viden for at opnå en mere 

præcis dosering af hjælpestoffer i overensstemmelse 

Erfaringer fra nogle af DJF’s forskningsområder giver 

i den forbindelse et godt udgangspunkt for en 

indsats, rettet mod at klarlægge erhvervets udviklingsmuligheder 

vurderet på baggrund af tværfaglige 

analyser, f.eks. i forbindelse med klimaændringernes 

indflydelse på produktionsbetingelserne; i 

forbindelse med livscyklusanalyser at vurdere betydningen 

af problemer og adfærd i de forskellige 

led i kæden fra primærproduktionen og i sammenhæng 

med myndighedsberedskabet; og den strategiske 

miljøforskning at visualisere erhvervets udviklingsmuligheder 

og barrierer. 

Der er behov for yderligere at styrke dette forskningsområde 

gennem metodeudvikling til gennemførelse 

af scenarieanalyser for landbrugets fremtidige 

produktionsvilkår, der inddrager såvel reguleringsmæssige 

forhold som teknologispring; undersøgelse 

af råderummet for husdyrintensiv produktion 

givet teknologispring vedr. såvel fysiske processer 

(bioteknologi i foderproduktionen, gyllehåndtering) 

som informations- og styringsteknologi i husdyrproduktionen 

og under hensyn til reguleringsmæssige 

rammer (natur og miljø). Herunder identificeres 

de mest begrænsende forhold for produktionen 

og undersøgelser af landbrugets potentielle rolle 

i bioenergiproduktion under fremtidige produktionsvilkår. 

med behovene i de konkrete situationer. Dertil 

kommer stigende krav om dokumentation af fødevareproduktionen 

fra jord til bord af hensyn til fødevaresikkerhed 

og overholdelse af miljøregler. 

Der er derfor behov for forskning og udvikling i 

at fremskaffe ”viden på rette tid og sted” til jordbruget. 

Set fra driftslederens synspunkt skal denne viden 

bestå af, eller nemt kunne omdannes til, konkrete 

direktiver for at udføre en given operation, og disse 

direktiver skal være lettilgængelige på de tidspunkter, 

hvor operationen planlægges og udføres. 

Direktiverne skal gerne kunne overføres direkte til 

de maskiner, der anvendes til at udføre operationen. 

Viden består af generel viden om det aktuelle problem 

og specifik viden om den konkrete situation, 

hvori problemet skal løses. Den generelle viden er 

ofte forskningsbaseret og i nogle tilfælde operatio- 

163


naliseret i et beslutningsstøttesystem, mens den specifikke 

viden hovedsageligt skal fremskaffes af beslutningstageren. 

Fremskaffelsen af specifik viden 

er i stigende grad problematisk, idet der i det moderne 

jordbrug er mindre og mindre tid til at fremskaffe 

denne viden ved direkte observation. 

Det nye er, at den moderne kommunikationsteknologi 

gør det muligt at fremføre viden til rette tid 

og sted, og at maskiner og udstyr har indbyggede 

computere, som gør dem i stand til at kommunikere 

med omverdenen. Udviklingen inden for trådløs og 

mobil kommunikation giver løfter om, at moderne 

IKT også kan anvendes langt fra kabelføringer og 

dermed generelt i jordbruget. 

Der er behov for yderligere at styrke dette forskningsområde, 

idet mange af de problemer, der øn- 

Reduceret pesticidforbrug 

Anvendelse af pesticider er en forudsætning for en 

rentabel planteproduktion inden for det konventionelle 

jordbrug både nu og i en overskuelig fremtid. 

Pesticidanvendelsen har imidlertid en række utilsigtede 

effekter på det omgivende miljø og medfører en 

potentiel risiko for forurening af overflade- og 

grundvand. En fortsat reduktion af pesticidanvendelsen, 

som det er forudsat i Pesticidhandlingsplan 

2004-2009, forudsætter at der frembringes den dokumentation, 

som er nødvendig for løbende at kunne 

optimere anvendelsen af nye pesticider og vedligeholde 

Planteværn Online. Foruden viden fra 

markforsøg er der behov for viden genereret i semifieldforsøg 

og forsøg under kontrollerede forhold, 

bl.a. vedrørende virkningsfaktorers indflydelse på 

effekten og kombinationseffekter. Målet er at udvikle 

bekæmpelsesstrategier baseret på et minimalt input 

af pesticider, hvor effekten på skadegørerne er 

tilstrækkelig og indholdet af pesticidrester i afgrøden 

er minimalt. 

En miljømæssigt forsvarlig anvendelse af pesticider 

forudsætter viden om korrekt udbringning af pesticider, 

således at effekten maksimeres, og afdriften 

minimeres, mens viden om pesticiders omsætning 

og transport i jord og luft er en forudsætning for at 

anvendelsen af pesticider kan ske med minimal risiko 

for forurening af overflade- og grundvand. Viden 

om beskyttelsesforanstaltninger er essentiel for at 

eksponeringen af de personer, der er beskæftiget 

med udbringning af pesticider eller håndtering af 

pesticidbehandlet plantemateriale, minimeres. En 

forudsætning for at kunne belyse disse problemstillinger 

samt forekomsten af pesticidrester i høstede 

afgrøder er, at der til stadighed sker en udvikling af 

de anvendte analysemetoder. 

164 

skes løst ved hjælp af IKT, skal analyseres med generel 

og specifik viden og med hensyn til de praktiske 

forhold; den generelle, forskningsbaserede viden 

skal operationaliseres til at kunne løse konkrete og 

relevante problemstillinger og den specifikke viden 

skal i væsentligt omfang kunne fremskaffes uden 

manuel observation; og der skal udvikles et koncept 

for IKT, som understøtter samarbejdet i jordbruget 

mellem primær produktion, forarbejdning, rådgivning 

og forskning. 

Forskning og udvikling i IKT til jordbruget er 

veletableret i Danmark med gode samarbejdsrelationer 

til IKT-miljøer inden for andre fagområder. 

Der er således en solid basis for en større indsats til 

at udvikle IKT, som kan medvirke til en rentabel og 

miljøvenlig produktion af sunde fødevarer. 

Værtplanteegenskaber udgør et stort potentiale til 

forebyggelse af sygdomsangreb og rummer også 

muligheder for at imødegå angreb af skadedyr samt 

opformering af ukrudt. Værtplanteegenskaber kan 

således yde et væsentligt bidrag til en fortsat reduktion 

af pesticidforbruget i de store afgrøder f.eks. det 

genetiske grundlag og effektvurdering af resistens 

mod sygdomme; skadegørernes populationsdynamik, 

evolution og spredning i afgrøder; beslutningsstøtte 

og kontrol af sygdomme i relation til resistens 

og miljø; afgrødediversitet og induceret resistens; 

resistens mod skadedyr; og konkurrenceevne mod 

ukrudt. 

Pesticidresistens og resistensmekanismer. I de senere 

år er pesticidresistens hos skadegørere blevet et 

stigende problem. Udviklingen er mest eksplosiv 

inden for fungiciderne, men der er også observeret 

et stigende antal tilfælde af resistens over for herbicider 

og insekticider, både i det primære jordbrug, 

men også i andre led af fødevareproduktionen. Øget 

fokus på monitering og forebyggelse af pesticidresistens 

er nødvendig for at sikre, at pesticidanvendelsen 

vil kunne reduceres i de kommende år. Endvidere 

er det væsentligt at udvikle metoder/redskaber, 

som gør jordbrugeren i stand til på så tidligt et tidspunkt 

som muligt at vurdere effekten af en pesticidbehandling 

herunder at konstatere pesticidresistens. 

Resistens over for et pesticid er et resultat af en 

eller flere ændringer i det genetiske arvemateriale. 

Mange af disse ændringer synes at være universelle 

for de enkelte arter, men også på tværs af arter kan 

der være tale om identiske ændringer. Dette kan udnyttes 

til at udvikle molekylære analysemetoder,

som kan anvendes hos mange forskellige arter. Der 

er et stigende behov for etablering af sådanne metoder 

for derved effektivt og hurtigt af kunne identificere 

resistente individer. Med anvendelse af DNAmicroarray 

og kvantitativ PCR (QPCR) er der åbnet 

mulighed for at identificere resistensmekanismer, og 

Biologiske strategier til skadedyrbekæmpelse 

En udvikling af effektive og bæredygtige managementstrategier 

for skadedyr i lagre, levnedsmiddel- 

og husdyrproduktion nødvendiggør en styrkelse af 

nedenstående områder. 

Biologisk bekæmpelse af skadedyr i levnedsmiddel- 

og husdyrproduktion. Der er et stigende behov for 

udvikling og implementering af biologisk og mikrobiologisk 

bekæmpelse, bl.a. til økologisk produktion 

og som en følge af afregistreringen af pesticider. For 

skadedyr i lagre, i husdyr- og levnedsmiddelproduktionen 

har der kun i begrænset omfang været adgang 

til biologiske bekæmpelsesmetoder. Nyere forskning 

har dog åbnet for muligheden for at udvikle biologisk 

bekæmpelse mod skadedyr i kornlagre og i 

møllerier samt mod stikfluer på kreaturer. Et andet 

område, som hidtil ikke er undersøgt grundigt, er 

skabmider på produktionsdyr. En forstærket indsats 

inden for dette område fordrer et indgående kendskab 

til skadedyrenes biologi samt faciliteter og 

ekspertise til at dyrke skadedyr og nytteorganismer i 

laboratoriet. 

Det kan imidlertid sjældent forventes, at et skadedyr 

kan holdes på et acceptabelt niveau alene ved 

anvendelse af en enkelt bekæmpelsesmetode. En 

indsats må derfor fokusere på at integrere forskellige 

naturlige fjender. Forudsætningen for, at dette 

kan finde sted, er en grundlæggende viden om, 

hvordan de forskellige metoder påvirker skadedyrpopulationen, 

og hvordan metoderne vekselvirker. 

Afhængigt af de konkrete alternative metoder er der 

forskellige forskningsbehov; bl.a. vil en øget indsats 

omkring in vitro produktion af visse insektpatogene 

svampe være påkrævet for at kunne udnytte svampenes 

potentiale til skadedyrbekæmpelse. 

Populationsbiologi og populationsdynamiske undersøgelser. 

En effektiv bekæmpelse af skadedyr er betinget 

af et grundigt kendskab til skadedyrenes populationsstrukturer, 

deres spredningsbiologi, interaktionerne 

indenfor og mellem populationerne og 

med det omgivende miljø. Heri inddrages matematisk 

modellering, der har vist sig at være et potent 

analyseredskab, og som kan understøtte udarbejdelsen 

af bekæmpelsesstrategier. 


hvorledes disse udtrykkes i det enkelte individ under 

påvirkning af biotiske og abiotiske faktorer så som 

alder, fysisk svækkelse og manglende tilførsel af essentielle 

næringsstoffer. 

Det kan desuden anvendes til at analysere den relative 

betydning af flere arter af naturlige fjender som 

mortalitetsfaktor for skadedyrene. Analyser af denne 

type kan på sigt danne basis i beslutningsstøttesystemer. 

Med molekylære teknikker i kombination med 

traditionel fangst/genfangst-studier kan man bl.a. 

undersøge, i hvilket omfang skadedyrpopulationer 

interagerer med hinanden (migration/gene flow), 

hvorledes de enkelte populationer er struktureret og 

derved klarlægge generelle populationsdynamiske 

spektre. Det samme gælder for skadedyrenes naturlige 

fjender (prædatorer, parasitoider og insektpatogene 

mikroorganismer). Molekylære metoder vil 

bl.a. kunne anvendes i undersøgelser af coevolution, 

herunder lokal tilpasning mellem insekter 

og deres patogener. 

Molekylær økologi. Mange gener ændrer udtryk, når 

en organisme påvirkes af eller tilpasser sig til, f.eks. 

kulde, fremmede stoffer eller patogene infektioner. 

DNA-microarray teknik gør det muligt at identificere 

et differentielt genudtryk i organismer, hvor der 

ikke tidligere er identificeret gener eller sekventeret 

hele genomer. Kombinationen af molekylære teknikker 

med traditionelle økologiske undersøgelser, 

hvor afgørende biologiske parametre afsløres på det 

genetiske niveau, vil være afgørende for den fremtidige 

forskning inden for bekæmpelse af skadedyr 

med kemiske, fysiske, biologiske og mikrobiologiske 

metoder. Man vil kunne identificere forskelle i 

genudtryk hos individer, der hhv. dør eller overlever 

en given behandling, hvilket især kunne være interessant 

i forbindelse med insektpatogener, frysning 

af insekter og ikke mindst resistens over for pesticider. 

Semiochemicals. Der er en stærkt stigende interesse 

for de kemiske stoffer, som insekter og mider anvender 

i deres indbyrdes kommunikation eller i forbindelse 

med deres vært- og fødesøgning. Der er et 

stort potentiale for at benytte sådanne stoffer til passivt 

at monitorere for skadedyr, eller aktivt at anvende 

dem til at manipulere dyrenes aktivitet. 

165


Gammelkendte eksempler på anvendelsen af sådanne 

stoffer er brugen af kunstige feromoner til at tiltrække 

hanner til fælder og dermed registrere skadedyrs 

tilstedeværelse eller brugen af syntetisk 

fremstillede stoffer til at repellere myg. Af nyere dato 

er identifikationen af nogle af de stoffer, der tiltrækker 

eller repellerer blodsugende parasitter i forhold 

til deres værter. Således har SL medvirket til 

identifikation og udvikling af stoffer, der påvirker 

stikfluers søgning efter kreaturer og blodsugende 

miders søgning efter høns. Der ligger et meget stort 

potentiale i forskningen i insekternes kemiske 

kommunikation og i at implementere denne forskning 

i en række forbedrede tiltag i forbindelse med 

skadyrbekæmpelsen. Den kemiske kommunikation 

er ofte specifik for enkelte arter eller mindre grupper 

af arter, og der skal således en omfattende forskning 

til for først at identificere de forbindelser, der er af 

Agrobotter og produktionsteknologi 

Fremtidens jordbrugsproduktion er en videnbaseret 

produktion, byggende på en rationel og effektiv indsamling 

og håndtering af data samt optimal regulering 

af input/output. Et element i en sådan moderne 

produktionsform er robotsystemer specifikt tilpasset 

jordbrugsproduktionen - agrobotter. Automatisk 

fodring, klimastyring af stalde, malkerobotter og satellitbaserede 

navigationssystemer er konkrete eksempler 

på denne udvikling. 

Ud over at kunne udføre trivielle og belastende 

opgaver, såsom lugning af ukrudt og rengøring af 

svinestalde, vil robotter effektivt kunne indsamle 

produktionsdata, som f.eks. behovet for næringsstoffer 

og plantebeskyttelse eller det enkelte dyrs vækst 

og sundhedstilstand. 

En rationel og robust anvendelse af robotteknologi 

i det udfordrende biologiske miljø kræver en 

forskningsindsats med fokus på agent software, robuste 

hardwarekomponenter, nye redskabstyper 

samt systemintegration og datamanagement. Der bør 

fokuseres på udvikling eller tilpasning af teknologikomponenter 

samt integration af komponenter i eksisterende 

software frameworks. Robotteknologien 

sætter endvidere nye krav til planlægnings- og beslutningsstøttesystemer, 

og en forskningsindsats indenfor 

disse områder er derfor en forudsætning for 

den praktiske integration og accept af robotteknologi 

i moderne produktionssystemer. 

166 

betydning for arten, dernæst bestemme, hvilket respons 

forbindelserne udløser og endelig, hvorledes 

disse kemiske respons kan udnyttes aktivt i bekæm- 

pelsen. Biologisk viden om skadedyrenes respons på 

de aktive kemiske forbindelser koblet med udvikling 

af biosensorer vil kunne åbne helt nye muligheder 

for en langt mere målrettet og strategisk bekæmpelse 

af skadedyr, end vi ser i dag. Der vil således være 

et potentiale for, at man kan identificere skadedyrproblemer 

på et tidligere tidspunkt og dermed reducere 

omkostningen ved bekæmpelsen, eller at man 

med kemiske signaler kan manipulere insekternes 

adfærd, således at de ikke forvolder skade. Det vurderes, 

at der er et større potentiale for at udtage patenter 

på området, ikke mindst fordi det ligger tæt på 

en konkret anvendelse i den praktiske skadedyrbekæmpelse. 

For at kunne matche moderne produktionssystemer 

og imødekomme krav om produktionsoptimering 

samt minimering af miljøbelastning må landbrugets 

maskinproducenter løbende udvikle og udbyde innovativ 

redskabsteknologi. Udfordringen for næste 

generation af redskabsteknologi ligger i en maskinteknisk 

optimering i forhold til den agronomiske 

problemstilling. Et stigende behov for bedriftsspecifikke 

løsninger til specialproduktioner, sætter fokus 

på generelle metoder og teori. 

En forskningsindsats, der kan understøtte denne 

produktionsoptimering, ligger i en integration af 

sensorsystemer i en online procesoptimering og redskabskontrol. 

En anden vinkel, der bør undersøges, 

knytter sig til interaktionen mellem redskab og jord, 

et eksempel kunne være lugtfri gylleudbringning, 

hvor en vekselvirkning mellem ren mekanisk jordbearbejdning, 

svag spuling of jorden kunne medvirke 

til en betydelig reduktion af lugtgenerne samt reduktion 

af energiforbruget. Agronomisk er pløjefri 

dyrkning en aktuel mulighed, som dog kræver en 

forskningsindsats med fokus på etablering af et videngrundlag 

for en rettidig maskinindsats som f.eks. 

stubbearbejdningen.

Ressourcer 

Tabel 1. Omsætnings- og bevillingsoversigt, 1.000 kr. 

2004 1) 

2005 2) 

2006 3) 

2007 3) 


Udgiftsbudget 565.865 547.123 559.160 574.461 584.033 

Finanslovsbevilling 265.000 217.500 220.400 216.000 211.700 

Kendte eksterne bevillinger 4) 

299.574 188.211 29.813 6.945 2.271 

Indtægtsmål 

1) 2004 budget i 2004 priser 

2) 2005 budget i 2005 priser 

3) Finanslov 2005 

4) Ekskl. over-/underskud fra tidligere år 

1.291 141.412 308.947 348.561 370.062 

Tabel 2. Budgetterede udgifter angivet på afdelinger og enheder, 1.000 kr. 

2004 1) 


2006 3) 

2007 4) 


Afdeling for Genetik og Bioteknologi 97.476 104.474 106.772 109.121 111522 

Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring 122.934 111.844 114.305 116.819 119389 

Afdeling for Råvarekvalitet 42.529 42.565 43.501 44.458 45.437 

Afdeling for Havebrugsproduktion 44.408 45.335 46.332 47.352 48.393 

Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø 107.736 101.181 103.407 105.682 108.007 

Afdeling for Jordbrugsteknik 37.538 40.755 41.652 42.568 43.504 

Afdeling for Plantebeskyttelse og Skadedyr 83.035 83.430 85.265 87.141 89.058 

Afdeling for Sortsafprøvning 13.897 13.165 13.455 13.751 14.053 

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug 4.005 4.006 4.094 4.184 4.276 

Øvrige driftsudgifter afholdt af salgsindtægter mm. 12.307 368 377 385 394 

Udgiftsbudget i alt 565.865 547.123 559.160 571.461 584.033 

Totalbeløbet udgør det samlede budget for DJF. 

Bruttobudget efter ny budgetmodel med fuld brugerbetaling og overførsel af hele finanslovbevillingen til forskningsafdelinger. Udgifter 

på driftsafdelinger/-enheder skal dækkes gennem husleje, brugerbetaling, IV-aktiviteter og salg af produkter 

1) 2004 budget i 2004 priser 

2) 2005 budget i 2005 priser 

3) Finanslov 2005 

4) Ekskl. over-/underskud fra tidligere år 

167

Ressourcer 

Tabel 3. Opgørelse over personale ved DJF pr. 31.12.2004 

Antal 


Videnskabeligt personale med forskningsopgaver 369 

Heraf forskningsprofessorer 9 

Heraf seniorforskere 172 

Heraf forskere 80 

Heraf seniorrådgivere 5 

Heraf videnskabelige assistenter 6 

Heraf ph.d.- og kandidatstipendiater 65 

Heraf øvrige kandidatudd. forskning 28 

Heraf gæsteforskere 4 

Teknisk administrativt personale 659 

I alt 1.042 

Tabel 4. Citationer og impact factor for publicerede tidsskriftsartikler, institutionen 

DJF 

1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 




Sum af impact factor 877,48 993,19 1,097,19 1,188,00 


Antal årsværk 933,01 900,07 853,50 803,70 







i samme år 


168

Rammeplan 2005 - 2008 - DCA - Nationalt Center for Fødevarer og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?