Danmarks Skibsmæglerforening - Shipbrokers.dk

Beretning 

Danmarks Skibsmæglerforening 

 

 

 

 

 

 

SEPTEMBER 2 007

Året der gik i vores forening 

” Hele Det Blå Danmark og dermed 

også vor forening og ikke mindst 

vore medlemsvirksomheder har 

givet deres bidrag til at gøre 

Danmark til Europas førende 

søfartsnation.” 

Hele Det Blå Danmark og dermed 

også vor forening og ikke mindst vore 

medlemsvirksomheder har givet deres 

bidrag til at gøre Danmark til Europas 

førende søfartsnation. 

Vi støtter gerne op om regeringens mål 

om at gøre Danmark til Europas førende 

søfartsnation. De fleste tænker nok i denne 

forbindelse på de store danske rederier, men 

i vor medlemskreds er der mange mindre 

danske rederier, T/C-operatører og befragtningsfirmaer, 

der løfter store godsmængder. 

Hertil kommer, at det er vore medlemmer, 

som arrangerer, ekspederer og disponerer 

langt størstedelen af de næsten 65 mill tons, 

som passerer de større danske havne, og det 

er ligeledes vore medlemmer, som klarerer 

langt størstedelen af de ca. 27.000 (kilde: 

Danmarks Statistik) fragtskibe, som anløber 

de danske havne. 

Det er en vigtig og betydningsfuld funktion 

i transportkæden, som vi står for, og som vi 

også i fremtiden vil værne om og udbygge. 

Danmarks Skibsmæglerforening har den 31. 

august 2007 151 medlemmer inklusive filialer 

og der har i årets løb været en fremgang 

på 5 nye medlemmer. 

Side 3 

Vore medlemmer er til stede i alle danske 

erhvervshavne. 

I årets løb har bestyrelsen og sekretariatet 

arbejdet videre med planerne for foreningens 

visioner, samt strategi og handlingsplaner. 

I dette arbejde er også indgået overvejelser 

om foreningens navn. 

Vi havde lignende overvejelser for adskillige 

år siden, hvor vi dog besluttede at fastholde 

navnet men opfriske vort logo. 

I dag giver navnet kun association til en 

mindre del af vore medlemmers aktiviteter 

og er ikke betegnende for vor forenings 

samlede interesser. 

Som bekendt dækker vor forening mange 

shipping-relaterede opgaver som skibsklarering, 

befragtning, linieagentur, køb og 

salg, operationsvirksomhed med egne eller 

T/C-skibe samt ship-management. Derfor 

er navnet Danmarks Skibsmæglerforening 

med årene blevet for snævert og giver i 

værste fald udenforstående en misvisende 

opfattelse af foreningens interesse-områder 

samt vore medlemmers aktiviteter og kompetencer. 

At finde et eller to ord, som giver en entydig 

information og dermed kan benyttes 

Danmarks Skibsmæglerforening

Beretning september 2007 

som en fællesnævner i vort navn, har vist 

sig nærmest umuligt, men i bestyrelsen 

er der enighed om, at navnet DANSK 

SHIPPING (Forening for danske skibsmæglerfirmaer, 

linieagenter, klareringsagenter, 

befragtningsmæglere, køb- og salgsmæglere, 

operatører af egne og t/c-tonnage 

samt ship-management firmaer) vil føre til 

en bedre forståelse af foreningens funktioner. 

I arbejdet med vore strategi- og handlingsplaner 

er det også blevet klart, at udefra 

kommende opgaver lægger større og større 

pres på bestyrelsen samt sekretariatet, og 

selvom der ofte kan nedsættes ad hoc samt 

følge-grupper, så foreslår bestyrelsen, at 

denne kan udvides fra de nuværende 7 til 

10 medlemmer. En sådan udvidelse vil også 

være med til at skabe en større kontinuitet i 

bestyrelsens sammensætning. 

Både det ny navn DANSK SHIPPING 

samt evt. udvidelse af bestyrelsen vil blive 

Nye medlemmer 

Side 4 

behandlet under punkt 5 på generalforsamlingen. 

En af vor forenings grundpiller er arbejdet i 

de forskellige udvalg, og derfor vil der igen 

i år være åbne møder i 3 af vore udvalg på 

årsmødet, så alle kan komme med passende 

input og dermed også være med til at sætte 

dagsordenen for arbejdet i udvalgene i det 

kommende år. 

Af faste udvalg er der linie-udvalget, 

uddannelses-udvalget, befragtningsudvalget, 

klarerings-udvalget samt det 

efterhånden faste ad hoc politiske havneudvalg, 

og det er især i de 2 første udvalg, 

der har været aktivitet. 

Det ville imidlertid gøre arbejdet mere interessant, 

hvis medlemmerne i større omfang 

ville gøre brug af disse udvalg, og ikke 

overlade initiativet til udvalgsformændene 

samt sekretariatet. 

Ved det seneste årsmøde blev der spurgt 

om, hvad foreningen havde gjort for medlemmerne 

og hvad medlemmerne havde 

fået for kontingentet. Bl.a. kan i dette år 

følgende opgaver nævnes: 

• Problemer i forbindelse med import 

af fiskemel 

• Arrest af M/S ALEXA i København 

• Speed claim 

• Demurrage 

• Skade på last 

• Mægleransvar 

• Fragtføreransvar 

• Indkassering af fragt 

• Deviation og reders brud på C/P 

• Assistance til medlem omkring 

presseomtale 

• Vurdering af nye lodsregler og 

lodspligt 

• Assistance til medlem i forbindelse 

med arrest af skib til dækning af 

udlæg 

• TutorShip-kurser og eksamener 

• Fremtidig forsikringsdækning for 

fragtføreransvar 

• Assistance med moms-problemer 

• Ophugning af skibe

• Revidering af SHIPPING-bogen 

• Udgivelse af SHIPPING 

FORKORTELSER 

• Farlig last 

• Assistance vedrørende cabotage-regler 

• Hvervning af nye medarbejdere 

• Uddannelse af shippingelever 

• Nye toldregler 

• Urimelige forretningsbestemmelser 

fra store afskibere 

Hertil kommer en lang række møder med 

ministerier, myndigheder, andre foreninger 

samt uddannelsesinstitutioner med emner 

som: 

• Isbrydning 

• IMO/FAL-dokumenter 

• Olieforurening 

• STS-operationer 

• Safe Sea Net 

• Schengen og VIS 

• Short Sea Shipping 

• Service-trappen / TOLD 

• Authorized Economic Operator 

• MARCO-POLO 

• Motorways of the Sea 

• EU Port Policy 

• 45’ container 

• Søfartsstyrelsens administrative 

byrdekomite 

Side 5 

• EU Specialudvalg 

• Konkurrenceregler 

• Diverse høringsansvar 

• Diverse EU-sager 

• Infrastrukturkommission 

• Godstransportens Tænketank 

• Deltagelse i Nordisk 

Skibsmæglermøde samt årsmøde i 

FONASBA. 

Til sidst skal også nævnes, at vore lokaler i 

Amaliegade er blevet nydeligt renoveret. 

Både i Foreningens daglige indsats og i 

samarbejde med andre organisationer forfølger 

vi vort mål om at arbejde for at få 

mere gods ud at sejle, blandt andet ved at 

skabe forståelse for en fair og lige konkurrence 

mellem transportformerne. 

Danmarks Skibsmæglerforening, 

1. september 2007 

Tonny D. Paulsen, formand 

Allan Houtved, direktør 



Godsomsætning 

i Danmark ... 

100.000 

90.000 

80.000 

70.000 

60.000 

50.000 

40.000 

30.000 

20.000 

10.000 

Ifølge Danmarks Statistik har 

udviklingen været som følger: 

1000 tons 

0 

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 

Det er glædeligt, at de fine tendenser for 

godsomsætning over de større danske 

havne forsætter, og godsomsætningen steg 

med 7,4 % til 92,5 mio. tons fra 2005 til 

2006. 

I Danmarks Statistik for 1. kvartal af 2007 

nævnes det, at den nationale og internationale 

godsomsætning på de større danske 

havne steg med 11 % svarende til 2,5 mil- 

Side 6 

Kilde: Danmarks statistik 

2005 2006 

Godstransport over danske 

havne efter tid. Godstransport i alt. 

lioner tons. I denne periode er det igen 

containers og trailers, som stiger mest. 

Derfor er det også glædeligt, at der foretages 

og planlægges store investeringer i de 

fleste større danske havne.

Således oplyser Danske Havne: 

“Danske Havne har i april 2007 foretaget 

et rundspørge blandt sine medlemmer 

om investeringerne i havnene samt forventningerne 

til fremtidige investeringer. 

Resultatet viser, at de danske havne siden 

2001 har investeret ikke mindre end 5,4 

milliarder kroner i nye kajer, bassiner og 

kraner. Investeringerne har generelt været 

stigende. 1,3 milliarder investeres alene i 

2007. 

For planer og forventninger til investeringer 

i fremtiden var svarene, at der er 

planlagt investeringer for over 8 milliarder 

kroner i den nærmeste fremtid. Dertil kommer 

forventninger om investeringer på 

yderligere et 2-cifret milliardbeløb frem til 

2025”. 

Det er imponerende beløb og fra mange 

mæglere med dagligdag på havnene stilles 

der spørgsmål ved disse store tal og især om 

der er politisk vilje til virkelig at gennemføre 

disse fremtidige investeringer. 

Ifølge Danmarks Statistik, der i øjeblikket 

er opdateret til og med 2005, ser tallene for 

reelle investeringer i havnene noget anderledes 

ud, men det er der sikkert en naturlig 

forklaring på. 

Samtidig kunne det også være interessant 

at sætte disse investeringer i forhold til 

indtægter ved salg af havnearealer til andre 

formål. 

Men lad os glæde os over de planlagte investeringer 

og senere konstatere, hvor meget 

der reelt bliver investeret til gavn for havnebrugerne. 

Side 7 

1400 

1200 

1000 

800 

600 

400 

200 

mio. kr 

0 


2001 2002 2003 2004 2005 2006 

Investeringer i danske havne, millioner kr. 

1400 

1200 

1000 

800 

600 

400 

200 

mio. kr 

0 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 

Investeringer i danske havne, millioner kr. 

Kilde: Danske Havne 

2007 

Kilde: Danmarks Statistik 

2007


Branchen ... 

Side 8 

Shipping-industrien har fortsat inden 

for de fleste aktiviteter nydt godt af de 

positive konjunkturer, som ikke mindst 

er forårsaget af væksten i verdenshandelen 

samt globaliseringen og stigende 

efterspørgsel af både råvarer og forbrugsvarer. 

Også fra de fleste af vore medlemmer rapporteres 

der fremgang og fornuftige driftsresultater, 

selvom agenterne for de oversøiske 

containerrederier er udsat for meget 

hård konkurrence. 

Flere af vore medlemmer har også foretaget 

store investeringer både på land og til søs.

Andre har udvidet aktivitetsområdet. Nogle 

medlemmer er gået ind i ship-management 

eller har involveret sig i rederivirksomhed. 

Andre har åbnet kontorer i udlandet. 

Et medlem har købt et speditionsfirma, og 

andre er gået ind i 3.parts logistik. 

Intermodale og multimodale transporter 

er ligeledes aktiviteter, som mange af vore 

medlemmer i stigende omfang beskæftiger 

sig med. 

One Stop Shopping, hvor vore medlemmer 

påtager sig alle opgaver i kombinerede 

transporter for såvel simple transporter som 

komplicerede logistikløsninger, hører også 

til et stigende antal medlemsvirksomheders 

dagligdag. 

Tendensen fra de senere år fortsætter med 

sammenlægninger og opkøb, men også et 

udvidet samarbejde mellem medlemmerne 

kan konstateres. 

Foreningen har ved tidligere lejligheder 

fremhævet, at det store professionelle arbej- 

Side 9 

de, som vore medlemmer udfører, bør værdisættes 

på en passende måde. Men arbejdet 

med at få kunderne til at forstå, at service 

og kvalitet koster, er langtfra færdig endnu. 

Også i år har der været eksempler på, at 

store og ellers respektable rederier og transportkøbere 

har fokuseret meget på prisen 

og mindre på kvalitet, miljø og bæredygtighed. 

Disse selskaber har givet nogen uro blandt 

vore medlemmer, men man vinder også 

respekt ved at kunne sige fra. 



Danske havne til fremtidens 

transportløsninger 

I beretningen 2006 gennemgik vi publikationen 

“Vækst i danske havne”, 

som blev udgivet af Transport- og 

Energiministeriet, Søfartsstyrelsen samt 

Konkurrencestyrelsen. 

I denne rapport anføres det bl.a. at der er 

masser at konkurrence imellem de forskellige 

havnevirksomheder og at der er fri 

prisdannelse indenfor hele området – på 

nær indenfor skibs- og vareafgifter, hvor de 

normale markedsmekanismer tilsyneladende 

er sat mere eller mindre ud af kraft. 

Rapporten anbefaler, at der bør ske en 

generel skærpelse af den forretningsmæssige 

Side 10 

orientering i havnene og samspillet med 

brugerne. Der skal i højere grad fokuseres 

på havnenes rolle i forhold til transport. 

Der skal både i økonomiske og administrative 

procedurer klart skelnes mellem havnerelevante 

og ikke-havnerelevante aktiviteter. 

Der bør generelt i havnene tilstræbes en 

meget mere forretningsorienteret arbejdsdeling 

mellem den politiske og daglige ledelse 

af havnene 

Samtidig kan der i materialet peges på, at 

omkostningerne i visse havne, der har et 

beliggenhedsmonopol, ligger over niveauet 

i havne, hvor et sådan monopol ikke er til 

stede. 

I juni 2007 udgav Transport- og Energiministeriet 

rapporten ”Danske havne til fremtidens 

transportløsninger” 

Rapporten gennemgår de nuværende forhold 

for danske havne, deres funktioner og 

deres organiseringsmuligheder. Havnenes 

muligheder diskuteres i forhold til havneloven, 

som har til formål at skabe incitament 

for privatisering af de kommunale havne. 

Det analyseres om havneloven har haft den 

ønskede virkning og hvad mulighederne 

er for at havnene kan skifte organiseringsform. 

Som en konklusion nævnes målsætninger 

for havnene til 2025. Målsætningerne er 

blandt andet at forøge godstransporten over 

havnene både med hensyn til nærtransport 

og deep sea-transport, havnene samarbejder 

i de såkaldte havneklynger, der udvikles 

enkle administrative systemer og at havnesektoren 

i det hele taget bliver mere konkurrencedygtig, 

både indenrigs og udenrigs.

Vi finder det positivt, at denne rapport 

søger at fokusere på hele havnesektoren og 

den centrale rolle, som branchen har for 

godsomsætningen. Selve havnen er en vigtig 

del af infrastrukturen, men det er vigtigt, at 

hele havnesektorens betydning behandles. 

Danmarks Skibsmæglerforening støtter 

gerne op om arbejdet for at havne etablerer 

sig som private aktieselskaber og vi er enige 

i, at en barriere herfor kan være kommunens 

ønske om at bevare kontrollen med 

arealerne og ønsket om at havnens overskud 

skal tilgå kommunekassen. 

Vi er enige i, at havnenes muligheder for at 

udvikle sig til konkurrencedygtige transportcentre 

er afhængig af et godt samarbejde 

med de forskellige private aktører 

og ligeledes her kan en større grad af privatisering 

af havnene være en fordel. Det 

er tankevækkende, at havnebestyrelserne i 

dag praktisk talt er uden repræsentation fra 

shippingbranchen og stort set alene består 

af bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget i 

deres egenskab af at være medlem af kommunalbestyrelsen 

eller tidligere medlem 

af kommunalbestyrelsen eller på grund af 

deres politiske forhold. Vi støtter gerne 

en udvikling, hvor brugerne involveres i 

havnens planlægning og hvor sammensætningen 

af bestyrelsen sker “med vægt på 

erhvervserfaring og kompetence i ledelsen”. 

(Rapportens side 53). 

I afsnittet om den kommunale selvstyrehavn 

understreges det, at havnen er en selvstændig 

enhed og at havnebestyrelsen skal 

varetage havnens interesser ved udøvelsen 

af deres kompetencer. Ligeledes skal havnens 

midler og administration være adskilt 

fra kommunens. Vi finder dette meget 

vigtigt og da der desværre er tilfælde, hvor 

havnebestyrelsen tilsyneladende ikke har 

haft havnens, men derimod kommunens 

interesser som fokusområde, så kunne det 

være hensigtsmæssigt, at prioriteringen af 

havnens interesser tydeliggøres. 

I forbindelse med beskrivelsen af havnenes 

økonomiske situation henvises der til 

“Vækst i danske havne” og det fremhæves, 

at havnene har den fornødne økonomi til at 

investere i de nødvendige tiltag. Flere havne 

foretager store investeringer og arbejder 

målrettet for havnens udvikling, men der er 

Side 11 

også havne, hvor udbytte til kommunen og 

investeringer, der ikke umiddelbart er i havnen 

interesse, har en høj prioritet. Vi støtter 

gerne en indsats for yderligere investering 

til gavn for transportkæderne. 

Rapporten omhandler også betragtninger 

om mulig prioritering af særlige havne fra 

politisk side. Vi er ikke umiddelbart tilhængere 

af en sådan indsats og finder, at havnene 

bedst udvikler sig på liberale vilkår. 

Rapporten behandler kort omkostninger til 

isbrydning. Udgifterne hertil er et punkt, 

der ofte er blevet drøftet i Isbrydningsrådet 

og over årene er der fra erhvervet indbetalt 

over 100 mio. kroner mere, end der har 

været i udgifter. Vi bemærker fra rapporten, 

at forsvarsministeriet ikke har planer om 

ændringer i ordningen, men vi opfordrer til, 

at systemet revurderes, så de skadelige virkninger 

for de maritime transporter fjernes. 



Der er mange forskellige 

ideer om, hvad man kan 

bruge havnene til 

Husk, at når havnen først er nedlagt, 

så er det umuligt at fortryde! 

Havnen bør flyttes væk fra byen 

Havnen i Århus ligger, hvor der er allertættest 

trafik. Det er et problem, mener regeringens 

Infrastrukturkommission, som foreslår, at man 

flytter havnen væk fra byen. Havnedirektøren 

ryster på hovedet, og rådmanden undrer sig 

Århus Havn vokser og vokser. Hvert år stiger 

omsætningen med otte procent, og det betyder 

flere store lastbiler i bybilledet. Samtidig stiger 

mængden af biler på vejene i Danmark med op 

til 90 procent i de næste 25 år, og den udvikling 

får nu regeringens Infrastrukturkommission til at 

råbe op. 

Flyt Fredericia Havn 

Godstransporten til 

havnene skaber store trafikproblemer. 

Havnene 

i København, Århus og 

Fredericia kunne med 

fordel flyttes, mener Infr 

astrukturkommissionen. 

Tre af landets største 

havne er placeret helt 

forkert, hvis man kigger 

på fremtidens trafikudvikling. 

Det mener formanden 

for regeringens 

infrastrukturkommission, 

Birgit Aagaard-Svendsen, 

der foreslår havnene i 

København, Århus og 

Fredericia flyttet. 

Infrastrukturkommiss 

ionen skal til oktober 

komme med et samlet 

bud på, hvordan man 

skal løse Danmarks trafikale 

problemer frem mod 

år 2030. Om idéen med 

at flytte havnene ender 

som et konkret forslag er 

for tidligt at sige. 

Kilde: DR P4 Trekanten 

01. jun. 2007 

Uløselige trafikpropper og store skyer af bilos 

kan blive fremtiden for Århus Midtby, hvis der 

ikke gøres noget nu, og skal trafikken i Århus 

fortsat være farbar, skal Århus Havn enten lukkes 

eller flyttes. 

»Nu er det ikke op til os at lukke havne, men der 

er et generelt problem, at tre af Danmarks største 

havne (København, Fredericia og Århus, red.) 

ligger i meget tæt befolkede områder. Alle analyser 

viser, at om 25-30 år vil trafikken være så tæt, 

at vi er tvunget til at flytte nogle hovedkorridorer. 

Både for transporten og miljøets skyld,« siger 

formand for Infrastrukturkommissionen, Birgit 

Aagaard-Svenden. 

Kilde: Avisen.dk 1. juni 2007 

Det er Danske Havnes mål, at havnene skal 

have fuld kommerciel frihed til at investere 

og indgå forretninger på kommercielle vilkår. 

Det indebærer også, at havnene skal 

kunne tilbyde alle former for serviceydelser 

relateret til havneaktiviteterne enten selv 

eller i samarbejde med andre. 

Kilde: Danske Havne – Havnepolitisk redegørelse 2007 

Side 12 

Øget kommerciel 

frihed til havnene

Venstre vil privatisere 

de kommunale havne 

Kommunalt ejede havne er en skidt ide. Det 

mener formanden for Folketingets Trafikudvalg, 

venstremanden Flemming Damgaard Larsen. 

Han opfordrer nu kommunerne til at sælge deres 

aktier i de kommunale havne til private investorer. 

Hvis havnene skal udvikle sig til transportcentre, 

kræver det at kommunerne slipper grebet om de 

kommunale havne. 

Det siger Flemming Damgaard Larsen til 

Transportmagasinet. Han mener at en kommune 

højest bør eje 25 pct. af den lokale havns aktiekapital, 

“Havnene har en stor fremtid foran sig, hvis vi 

får løsnet op, og de går over til selskabsform. 

Så er der ingen, der kan kritisere dem for unfair 

konkurrence med de forskellige former for havnetjenester”, 

siger Flemming Damgaard Larsen til 

magasinet. 

Københavns Havn 

er fejlplaceret 

Københavns Havn er placeret helt forkert, 

og derfor mener formanden for regeringens 

Infrastrukturkommission, Birgit Aagaard- 

Svendsen, at den skal flyttes. 

Grunden er, at de store havne trækker tonsvis 

af tunge lastbiler til sig, og dermed giver 

det et voldsomt pres på vejnettet i byområdet. 

Samme holdning har Birgit Aagaard- 

Svendsen også til havnene i Fredericia og 

Århus, som hun også mener, bør flyttes. 

Kilde: DR P4 København 02. jun. 2007 

Side 13 


Flemming Damgaard Larsen, der både er trafikordfører 

for Venstre og formand for Folketingets 

Trafikudvalg, opfordrer kommunerne til at sælge 

deres havneaktier til det lokale erhvervsliv, og i 

stedet koncentrere sig om at være plan- og miljømyndighed 

for havnene. 

Den politiske udmelding kommer efter, at bl.a. 

Danske Havne har krævet en yderligere liberalisering 

af havneloven. En liberalisering der bl.a. 

skal åbne op for, at havnene får mulighed for at 

tilbyde havnetjenester. 

Kilde: nyhedsportalen Maritime Danmak 

www.maritimedanmark.dk 

Flemming Damgaard Larsen: Kommunen bør 

højest eje 25 pct. af den lokale havn 

Kan man flytte en havn? 

Formanden for Infrastruktur 

kommissionen har kickstartet 

debatten om de store havnes 

fremtidige placering 

Der blev løftet mere end et 

sæt øjenbryn, da formanden 

for regeringens Infrastrukturkommission, 

Birgit 

Aagaard-Svendsen, i sidste 

uge på en Rambøll-konference 

stillede spørgsmålstegn 

ved, om nogle af Danmarks 

største havne på lang sigt bør 

ligge, hvor de ligger i dag. Og 

selvom hun understreger, at 

der indtil videre er tale om 

en prøveballon, giver alene 

tanken om en så radikal 

omkalfatring af den danske 

havnestruktur ballade. 

»Men vores opgave som 

Infrastrukturkommission er 

at se 25-30 år frem i tiden 

og stille de store spørgsmål 

- herunder om det kan være 

en fordel at flytte nogle af 

de nuværende transportkorridorer,« 

siger Birgit Aagaard- 

Svendsen til Ingeniøren og 

pointerer, at hun udmærket er 

klar over, at flytning af havne 

vil få stor betydning for såvel 

arbejdspladser som miljø. 

Kilde: Ingeniøren fredag 01. jun 2007


Kommission: Ikke et 

ord om roadpricing 

Masser af veje, en bro eller to - dog ikke over Kattegat - og lidt 

jernbaner. Sådan lyder den asfaltbelagte ønskeseddel fra regeringens 

infrastrukturkommission. Vejskatter og it i trafikken er 

derimod ikke nævnt. 

Der var ikke meget intelligent 

trafikstyring, og der var slet 

ikke noget roadpricing eller 

andre former for vejtold i det 

idekatalog, som regeringens 

infrastrukturkommission onsdag 

formiddag fremlagde på sin åbne 

midtvejskonference. 

Konferencen fandt sted, to 

måneder før kommissionen forventes 

at afslutte sit arbejde med 

et færdigt oplæg til, hvordan 

landets infrastruktur skal se ud 

om 25 år. 

Masser af veje 

Til gengæld lovede Infrastruktur 

kommissionens formand, Birgit 

Aagaard-Svendsen, at komme 

med en lang ønskeseddel med 

masser af veje, en bro eller to og 

ikke så mange jernbaner. 

Pengene til det hele – de skal 

bl.a. komme fra private i form af 

eksempelvis OPP-projekter. 

»Skatteborgerne betaler årligt 

syv milliarder kroner til trafikken. 

De rækker ikke, når kommissionens 

ønskeseddel skal 

realiseres. Så er det nødvendigt 

at diskutere, om beløbet kan 

øges til 17 eller 27 milliarder 

kroner, eller om private investeringer 

kan løfte en del af byrden,« 

sagde Kim Graugaard, der 

repræsenterer Dansk Industri i 

kommissionen. 

Havnetunnel, ringvej og letbaner 

Birgit Aagaard-Svendsen løftede 

også sløret for, hvad kommissionen 

især vil fokusere på. Mellem 

hovedpunkterne er: 

- De fire-fem største havne som 

særlige trafikcentre. 

- En plan for, hvordan der allokeres 

keres tilstrækkelige tilstrækkelige årlige årlige bevilbevillinger til selv så usexede, men 

tvingende nødvendige, opgaver 

som at vedligeholde jernbanen. 

- At få landet til at hænge 

trafikalt bedre sammen, for 

eksempelvis er der områder i 

Danmark, som i dag ikke har 

adgang til statsvejnettet. 

- At skaffe den tunge trafik 

adgang adgang til landets landets yderområder. 

yderområder. 

- At erstatte hovedstadsområdets 

fingerplan med en 

cirkelplan. Ringene omkring 

København skal sluttes med 

en havnetunnel, nye ringveje 

længere væk fra centrum, 

bedre S-tog og en ringbane. 

- At skabe en fingerplan i 

Århus-området. 

På ønskesedlen står også en 

ny korridor til aflastning af 

E45 ned gennem Jylland, 

en ny Lillebæltsbro, parallelt 

med de gamle eller fra 

Nordfyn til Juelsminde. 

Kattegatbroen ligger 

langt ude i fremtiden 

Kattegatbroen ligger 

derimod langt ude i 

fremtiden. Tættere på er 

en udbygning af vejene 

til færgerne i Odden og 

Kalundborg. 

Kilde: Ingeniøren 

Stort lokalpolitisk 

ansvar for Danmarks 

infrastruktur 

Den nuværende havnelov giver de folkevalgte i 

kommunerne for vidtrækkende beføjelser, som 

kan være med til at bremse udviklingen af infrastrukturen 

på de danske havne, herunder også 

Fredericia Havn. Det mener direktør Klaus G. 

Andersen fra Fredericia Shipping A/S. 

Lokalpolitikernes store interesse for at skabe 

bolig- og byområder på de danske havne skader 

udviklingen af den danske infrastruktur med betydeligt 

miljømæssige konsekvenser som resultat. 

Ny havnelov gav mere magt 

Klaus G. Andersen nævner havneloven som en 

af hovedårsagerne til, at det har udviklet sig i den 

retning, man ser i dag. Med den nye havnelov fik 

mange af kommunerne nemlig en betydelig magt 

over de danske havne. 

- Med den nye havnelov blev alle beslutninger 

omkring de danske havne jo stort set lagt over 

i hænderne på kommunerne, og det betyder, at 

det er lokalpolitikerne, som sætter dagsordenen 

for havnenes udvikling. Lokalpolitikerne kan 

bestemme, om de vil lukke op eller i for en havneudvidelse, 

og det er en direkte trussel for infrastruktur-udviklingen 

i Danmark, siger han. Klaus 

G. Andersen mener, at lokalpolitikerne generelt 

savner forståelse for havnenes store strategiske 

betydning for godstrafikken over havnene. 

- Fra centralt hold gøres der store anstrengelser for 

at udvikle skibs- og banetrafik for at aflaste vejnettet 

til gavn for miljøet. Desværre arbejder de lokale 

Fredericia-politikere i den modsatte retning. Det 

er uforståeligt, at lokalpolitikere i dag reelt kan 

beslutte at afskrive havneudvikling på et område 

i Møllebugten, som er ejet af havnen og udlagt til 

havneudvikling - der hvor den nuværende lystbådehavn 

ligger. 

- De danske havne er i dag strategiske infrastruktur-installationer 

på linje med f.eks. motorvejsnettet 

og broerne. Der er vel ingen, som i dag kunne 

forestille sig, at man lokalpolitisk kunne beslutte at 

lukke f.eks. det ene spor på en motorvej, fordi man 

ville udvikle boligområderne langs med motorvejen, 

siger Klaus G. Andersen. 

Coastertrafik i vækst 

- Varerne skal bringes derhen, hvor kunderne er, 

og når skibstransporter er væsentligt mere miljøvenlige 

end tung lastbiltrafik, så gælder det naturligvis 

om at udnytte havnene i de tæt befolkede 

områder af landet, bl.a. i Trekantområdet, siger 

Klaus G. Andersen. Han noterer med tilfredshed, 

at den indenlandske coastertrafik er i vækst og derved 

aflaster vejnettet til gavn for miljøet. 

Kilde: Fredericia Dagblad 9. juli 2007 

Side 14

Godstransportens 

Tænketank 

Som led i regeringens samlede godsstrategi 

fokuseres der i dette udspil på 

et bedre samspil mellem transportformerne. 

Et bedre samspil handler frem for alt om at 

udnytte de enkelte transportformers stærke 

sider i et sammenhængende transportsystem. 

Stigende globalisering betyder vækst 

også indenfor transport. En udfordring der 

skal sikre, at Danmark fastholder sin position 

som et af de dygtigste lande, når det 

drejer som effektiv distribution. 

Danmarks Skibsmæglerforening deltager i 

tænketanken og der afholdes regelmæssige 

møder hvor emner tages op om hvordan 

sammenspillet sikres imellem transportformerne 

bedst muligt. 

Side 15 

Havnene og havnevirksomhedernes evne til 

at kunne tilbyde tilstrækkelig frekvens og 

service som omladningshastighed vil være 

afgørende for eksistens i det fremtidige billede. 

Det må forventes, at det fortsatte fokus 

omkring flytning af gods fra land til sø bør 

understøttes med relevante rammevilkår. 

Derfor er det også afgørende, at vore medlemmer 

synliggør deres betydning i transportkæden 

og dermed sikrer branchens 

betydning for det samlede transportforløb, 

og fremstår som arkitekter der sikrer det 

bedste samspil imellem de enkelte transportformer. 


Henrik Otto 

Jensen 

Bestyrelsesmedlem 

og medlem 

at Transportens 

Tænketank 

Direktør i Niels 

Winther, Esbjerg.


Beskæftigelse og 

uddannelse 

Tilgangen til erhvervet 

Kampagnen WORLD CAREER’s blev 

skudt i gang, og der er udført et meget 

stort stykke arbejde med at skabe interesse 

for shipping både til søs og i land. 

Mange aktiviteter er sat i søen med deltagelse 

i mange arrangementer for unge mennesker, 

som uddannelseskaravanen, uddannelse 

uden grænser og Tall Ships Race for 

blot at nævne nogle enkelte. 

Det er også nødvendigt for shippingbranchen 

at tiltrække de unges interesse for at 

sikre den nødvendige arbejdskraft fremover. 

Vor forening har som supplement til World 

Career søgt Den Danske Maritime Fond 

om et beløb til støtte for en målrettet kampagne 

for den shippinguddannelse og det 

shippingarbejde, som netop vore medlemmer 

kan tilbyde de unge mennesker. 

Side 16 

Det kan også konstateres, at der er en stigning 

i antallet af beskæftigede i branchen og 

med det forøgede aktivitetsniveau vil der 

fortsat være et stort behov for flere dygtige 

medarbejdere. 

Medlemsvirksomhederne forventes i 2007 

at ansætte omkring 70 elever, og det er en 

stigning i forhold til tidligere år. 

Vor forening er også i samarbejde med 

Danske Havne og Danske Havne virksomheder 

blevet udpeget til at være med 

i arbejdet om at skabe interesse for “at 

arbejde i havnen”. 

Målgruppen er både yngre og ældre medarbejdere 

og arbejdet støttes af Den Maritime 

Fond. Tovholder i projektet er Danske 

Havne.

Pris for internationalisering uddelt 

To blev hædret for at have gjort en særlig indsats for at styrke 

internationaliseringen 

Handelspris til shippingfirma 

Lysander Shipping fra Frederikssund 

har fået årets Internationaliserings-pris. 

Prisen uddeles af Foreningen til Unge 

Handelsmænds Uddannelse (FUHU) og 

CIRIUS, der er en statslig styrelse for 

internationalisering af uddannelser og 

læringsmiljøer. Prisen blev overrakt af 

undervisningsminister Bertel Haarder. 

I sin tale ved overrækkelsen lagde 

undervisningsministeren blandt andet 

vægt på de lovende perspektiver for de 

unges kompetencer: 

- Der er i mine øjne ikke tvivl om, at 

jeres indsats for at styrke de unges internationale 

kompetencer lover godt for 

fremtidens uddannelser i Danmark. 

- Jeres indsats er helt grundlæggende for 

regeringens bestræbelser på i disse år at 

styrke internationaliseringen af uddannelserne. 

- Jeg er overbevist om, at jeres gode 

indsats vil smitte af på andre, og give 

mange flere, gode resultater i fremtiden. 

Side 17 

To modtagere 

Prisen blev i år delt mellem to modtagere. 

Lysander fik den ene halvdel, mens 

den anden halvdel gik til studiechef 

Bo Gregersen fra Aarhus Universitet, 

Handelshøjskolen. 

Om Lysander Shipping A/S 

Lysander Shipping tilbyder sine kontorelever 

en international karriere, 

hvor eleverne får kontakt med mange 

kulturer og sprog. Engelsk indgår som 

en naturlig del af elevernes hverdag. 

Eleverne får en selvstændig uddannelse 

til at kunne arrangere og koordinere 

transporter internationalt. Som en nærmest 

obligatorisk del af uddannelsen 

gennemfører eleverne et uddannelsesforløb 

i udlandet, først og fremmest i 

England og Italien. Udlandsopholdene 

giver eleverne globale kompetencer, et 

stort overblik over arbejdsprocesserne i 

Danmark og i udlandet, og bidrager til 

at øge elevernes forståelse for de daglige 

arbejdsopgaver. 

Kilde: Undervisningsministeriets hjemmeside 


Overrækkelse af 

FUHUs Internat 

ionaliseringspris. 

Fra venstre: Adm. 

direktør Martin 

Lauth, FUHU, 

de to prismodtagere 

Steen Gliese 

Pedersen fra virksomheden 

Lysander 

Shipping A/S og 

Bo Gregersen, 

studiechef, Handelshøjskolen, 

Aarhus 

Universitet, samt 

undervisningsminister 

Bertel 

Haarder, som stod 

for prisoverrækkelsen.


Shippingelev 

- uddannelsen 

Shippinguddannelsen i Esbjerg og samarbejdet 

med Esbjerg Handelsskole går 

særdeles godt, og der er en god og konstruktiv 

dialog til gavn for alle. 

Det er glædeligt at høre, at kvaliteten af 

undervisningen synes bedre end hvad der 

er tilfældet på andre handelsskoler, som 

underviser i shipping. 

Side 18 

Det skal nævnes, at elevuddannelsen kan 

kombineres med HD i shipping. Første del 

er identisk med en almindelig HD I, blot 

består holdet udelukkende af shipping-elever. 

Desværre er det kun i København, der 

er tilstrækkeligt elevgrundlag. 

HD II er endnu ikke færdigudviklet, men 

man forventer alt klart til opstart i efteråret 

2008. 

Nyuddannede shippingelever klar til 

et erhverv i vækst 

Fredag den 22. juni dimitterede 

48 shippingelever fra Esbjerg 

Handelsskole. De har haft 2 år til 

at opbygge de særlige kompetencer, 

som shippingerhvervet har brug for. 

Nu skal de ud og gøre forretning 

’på de syv verdenshave’ og prøve 

kræfter med Danmarks mest succesrige 

og globaliserede erhverv. 

Fredag den 22. juni dimitterede 48 shippingelever 

fra Esbjerg Handelsskole. 

Propperne sprang, og venner, kærester 

og familier mødte op, da Det Blå 

Danmark uddelte dette års eksamensbeviser 

og fejrede, at Det Blå Danmark 

igen i år kan tage imod et nyt hold kompetente 

og engagerede shippingmedarbejdere. 

Der deltog i alt mere end 120 i 

dimissionsarrangementet. 

Fokus på verdenshandlen 

Målet med shippinguddannelsen er 

at udvikle internationalt orienterede 

medarbejdere og ledere, som kan 

arbejde og begå sig professionelt såvel 

i Danmark som i udlandet. Og der er 

nok af udfordringer at tage fat på. Det 

Blå Danmark stormer frem med imponerende 

vækstrater og beskæftiger flere 

end 100.000 dygtige medarbejdere. Alt 

i alt står Danmark for hele 10 % af verdenshandlen 

til søs - Men ambitionen 

rækker længere endnu, og målet er, at 

dimittenderne i fremtiden skal være med 

til at sikre en markedsandel på 15 % af 

verdenshandlen. 

Formanden for Danmarks 

Skibsmæglerforening og direktør i 

Unifeeder Tonny D. Paulsen udtalte i 

sin tale til dimittenderne at,

’’I Det Blå Danmark er vi glade for og 

stolte over, at vi fortsat kan tiltrække 

unge mennesker med den rigtige indstilling 

samt de rette kvalifikationer til 

shippingfaget’’ 

Formanden bemærkede endvidere med 

stor glæde at, 

’’Shippingholdet fra 2005 der nu tilgår 

Det Blå Danmark hører til blandt 

de bedste, både på skolen samt i jeres 

firma’er karakteriseres I som utroligt 

positive, engagerede samt dygtige shippingfolk’’. 

Formanden fortsatte sin tale med at 

redegøre for erhvervets stærke fremgang 

og sagde, 

’’I Danmark er vi stolte over, at vi hører 

til blandt de mest førende søfartsnationer, 

og denne position skal I være med 

til at styrke og udbygge – målet er nu 

at blive én af verdenens største søfartsnationer 

med fokus på kvalitet og godt 

købmandskab’’ 

Gode fremtidsmuligheder 

i ind- og udland 

Det Blå Danmark er betegnelsen for 

hele det maritime erhverv i Danmark. 

De ny unge dimittender bliver typisk 

Side 19 

ansat i et rederi, mægler eller et shippingfirma. 

Branchen er i kraftig vækst, 

og der er mange unikke muligheder i 

både ind- og udland for de unge. De 

danske rederier og shippingfirmaer har 

kontorer og samarbejdspartnere over 

det meste af verdenen. Danske skibe 

dækker hele verden og har omkring 

50.000 havneanløb årligt. 

Fakta om shippinguddannelsen 

Toårig uddannelsesaftale med en shipping-virksomhed 

I løbet af de to år har eleverne flere skoleophold 

af 1-2 ugers varighed 

Skoleopholdene samler shippingelever 

fra hele landet på Esbjerg Handelsskole 

I 2007 dimitterer 48 shippingelever fra 

Esbjerg Handelsskole 

Mange af eleverne følger samtidigt et 

HD.1 forløb. 

Fakta om Det Blå Danmark 

”Det Blå Danmark” er betegnelsen for 

hele det maritime erhverv i Danmark. 

Danmark står for 10 % af transporten af 

verdenshandlen, svarende til ca. 1. mia. 

tons. Det Blå Danmark omsatte i 2006 

for mere end 200 mia. kr svarende til 15 

% af BNP, hvoraf alene de danske rederier 

bidrog med 150 mia. kr. 

Pressemeddelelse udsendt til medierne. 



Uddannelse 

Efteruddannelse 

Efteruddannelsen i Praktisk Søret blev igen 

i år gennemført og igen med succes. 

Videreuddannelse - TutorShip 

Danmarks Skibsmæglerforening er fortsat 

Distance Learning Center for TutorShip 

og varetager administrationen af disse brevkurser, 

der er udarbejdet af The Institute of 

Chartered Shipbrokers i London. 

Allan Houtved deltager i ICS’s Education 

and Training Committee 

Der er tale om krævende kurser, der i 

England er godkendt på bachelor-niveau 

De sidste år har tallene været: 

Side 20 

Gennemført uddannelse gør det muligt 

at blive anerkendt som ”Chartered 

Shipbroker” (Statsautoriseret Skibsmægler) 

under det engelske system og vi er glade for 

at foreningens medlemmer fortsat kan deltage 

i disse kurser med store rabatter. 

Uddannelsen består af en kombination af 

følgende fag: 

• Introduction to Shipping 

• Legal Principles in Shipping Business 

• Economics of Sea Transport & 

International Trade 

• Shipping Business (compulsory in first 

year) 

• Dry Cargo Chartering 

• Ship Operations & Management 

2001: 25 elever tilmeldt Tutorship – 17 går til eksamen i 39 fag 






2006: 37 elever tilmeldt TutorShip – 45 går til eksamen i 112 fag

• Ship Sale & Purchase 

• Tanker Chartering 

• Liner Trades 

• Port Agency 

• Logistics & Multi-modal Transport 

• Port and Terminal Management 

• Shipping Law 

• Marine Insurance 

• Financial & Management Accounting 

• Fundamentals of Finance 

Korpset af tutors består af meget erfarne 

praktikere og det gør det muligt at give 

eleverne stor støtte under uddannelsen. For 

bedre at kunne fordele arbejdet imellem 

tutors leder sekretariatet konstant efter personer, 

der vil hjælpe med at føre eleverne 

sikkert igennem uddannelsen. 

Det overvejes at arrangere undervisningsdage 

for studerende fra medlemsvirksomhederne, 

hvor de mødes med de forskellige 

SHIPPING-BOGEN 

Der er fortsat 

stor efterspørgsel 

på denne 

bog, der helt 

åbenlyst dækker 

et område, hvor 

der ikke er andre 

bøger, der har en 

tilsvarende praktisk 

indgangsvinkel. Den sælges 

til meget forskellige interesser. 

Maritime skoler, handelsskoler 

og forskellige undervisere køber 

bogen ligesom den fast bruges på Esbjerg 

Handelsskole. Efterspørgslen gjorde det 

nødvendigt at lave et genoptryk i årets løb. 

Side 21 

tutorer og der gennemgår undervisningsmaterialet. 

MBA-uddannelse 

Til sidst skal nævnes de 2 Master-uddannelser 

på henholdsvis Copenhagen 

Business School i København og Syddansk 

Universitet i Esbjerg. 

Ingen tvivl om, at det er en god uddannelse, 

men desværre med for få deltagere. 

Lars Bonnesen fra Scan-Trans Chartering 

og Anders Arfelt fra Bimco er deltagere på 

de to uddannelser og de vil begge deltage i 

Årsmødet og fortælle om, hvad uddannelsen 

omfattet og betydningen af at deltage. 

Vi håber meget, at indlæggene om netop 

efteruddannelse på årsmødet vil styrke interessen 

for deltagelse i yderligere efteruddannelse. 

- værktøj til shippingfolket 


Shipping-forkortelser 

Sekretariatet udgav i foråret 2007 en 

opdateret samling af shippingforkortelser 

og der har været stor 

interesse herfor.


Schengen-reglerne og 

besætningsmedlemmer 

Schengen er fortsat en udfordring. 

De fleste steder er der fundet lokale 

fremgangsmåder, der muliggør en hensigtsmæssig 

og fleksibel behandling af 

visum-pligtige søfolk, der skal af- eller 

påmønstre men enkelte steder er der 

større vanskeligheder. 

Det er beklageligt, når besætningsmedlemmer 

ikke kan få lov til at afmønstre og 

rejse hjem på ferie, eller hvis de ikke kan 

påmønstre skibet, fordi politiet ikke har tid 

til at stemple passet. Resultatet kan være, 

at skibet enten skal vente på at politiet får 

tid eller, alternativt, at sømanden i værste 

fald må rejse hjem igen, uden at have været 

ombord. 

En praktisk løsning kunne være, at politiet 

accepterede, at mægleren står for transport 

af søfolkene til og fra politistationerne, så 

de kan få deres stempler. 

Danmarks Skibsmæglerforening og vore 

medlemmer vil gerne assistere mest muligt 

Side 22 

med at arrangere smidige procedurer, men 

enkelte steder er der en meget restriktiv 

fortolkning af reglerne og en meget lille 

fleksibilitet og det vanskeliggør arbejdet. 

Langt de fleste steder er der dog et godt og 

konstruktivt samarbejde og ikke mindst 

politiet i København er det en stor fornøjelse 

at samarbejde med. 

Med det kommende VIS-system, hvor 

besætningsmedlemmernes fingeraftryk skal 

kontrolleres af en centralt placeret fælleseuropæisk 

database, inden der udstedes 

visum, bliver udfordringen endnu større og 

i den forbindelse er arbejdet med udarbejdelse 

af hensigtsmæssige regler og procedurer 

vigtigt. Her har vi diskuteret muligheden 

af, at mægleren står for transport 

af søfolk til og fra politistationerne, for at 

assistere politiet og for at lette dem i deres 

arbejde og Rigspolitiet er positiv for ideen, 

men der er endnu ikke aftalt noget fast. 

VIS skulle have været i gang pr. 1. januar 

2007, men er nu udsat til 1. januar 2008.

Safe Sea Net 

EU har besluttet, at der skal oprettes et 

SafeSeaNet, hvor al farlig last på skibe skal 

indrapporteres. Systemet skal være i funktion 

fra årsskiftet 2007/08. 

Skibe skal indrapportere ved ankomst og 

ved afgang alle EU-havne. Havnene skal 

ligeledes indrapportere. I Danmark skal der 

indrapporteres til SOK. I de øvrige EUlande 

skal der rapporteres til lokale myndigheder. 

Hvert land vil tilsyneladende udvikle hver 

sit system og de mange (forskellige) systemer 

vil så kommunikere med en central 

EU-computer, der styrer det hele. 

Der synes umiddelbart at være to væsentlige 

udfordringer: 

Eftersom hvert land tilsyneladende 

udvikler eget system, så vil der sikkert 

vanskeligt kunne oprettes fuld-automatiske 

rapporteringssystemer og rederier, 

operatører og agenter står derfor overfor 

en betydelig opgave. 

SafeSeaNet vil medføre, at der er stor 

kontrol af farlig last og derfor vil myndighederne 

nemt kunne finde skibe, der 

ikke følger reglerne. Dette er godt, men 

hvis der pga. en fejl eller lign. sker en 

forsinkelse af skibet, så er dette meget 

uheldigt. 

Der er et godt samarbejde med både rederiforeningen 

og SOK og der afholdes møde 

29. august hvor status i projektet drøftes. 

Side 23 

Internt imellem de danske myndigheder er 

der tilsyneladende somme tider nogle kommunikationsproblemer 

og det undrer os, at 

Miljøstyrelsen arbejder på at ændre reglerne 

for indrapportering af farlig last på skibe, 

uden at bede os, som repræsentant for de 

mange shippingvirksomheder, der arrangerer 

de maritime transporter, om at kommentere 

på forslagene. 

Først efter vi selv henvender os til 

Miljøstyrelsen får vi 5 dage til at kommenterer 

på de kommende regler. Vi meddeler 

Miljøstyrelsen vore kommentarer den 31. 

maj 2007 og det næste der sker, er at vi den 

11. juni får at vide, at de nye regler træder i 

kraft den 1. juli 2007. 

Ved gennemgang af de regler, der nu er 

godkendte, bemærker vi, at der kun er foretaget 

ganske få af de ønskede justeringer. 

Derimod er der pludselig indsat bemærkninger 

om, at indrapportering skal ske via 

SafeSeaNet. 

Som allerede nævnt, så er SafeSeaNet 

ikke igangsat, men alligevel kræver 

Miljøministeriet, at der fra den 1. juli 2007 

skal indrapporteres via SafeSeaNet. 

Bekendtgørelsen anfører, at straffen for 

manglende overholdelse kan være fængsel i 

flere år. 



Afslutning 

Fra mange sider er der en stor bevågenhed 

omkring trafik og transport samt på samfundets 

interesse i en bæredygtig måde at 

afvikle den fremtidige trafik. 

Både i EU og på mere nationalt plan, bl.a. 

i infrastrukturkommissionen, transportens 

tænketank samt den kommende godsstrategi-plan 

vil der være stærk fokus på den 

fremtidige afvikling af godstransporten. 

Vor forening vil - også i forlængelse af vore 

strategiplaner - fremover være mere synlige 

i dette arbejde. 

Derfor er det også vort store ønske, at vore 

medlemmer i størst muligt omfang kommer 

med “input” til sekretariatet og ligeledes 

delagtiggør os i succes-historier, som vi kan 

bruge i denne udadvendte proces. 

Foreningen har brug for denne opbakning 

og støtte for derigennem at komme igennem 

med vore budskaber. Dermed fremtidssikrer 

vi vor position og understøtter 

medlemmers interesse. 

Tak for jeres medvirken. 

Side 24

Skibsmæglerforeningens bestyrelse 

direktør 

Tonny D. Paulsen 

(Formand) 

direktør 

Anders Bjerno 

Chr. Jensen Shipping A/S 

direktør 

Klaus G. Andersen 

Fredericia Shipping A/S 

General Manager 

Bent E. Lange 

Maersk Agency 

Denmark A/S 

Skibsmæglerforeningens sekretariat 

direktør 

Allan Houtved 

Side 25 

direktør 

Finn J. Poulsen 

J. Poulsen Shipping A/S 

(Næstformand) 

direktør 

Henrik Otto Jensen 

Niels Winther & Co. ApS 

direktør 

Mogens Klintemark 

Dasena Agencies A/S 

sekretær 

Clara Jørgensen 



Amaliegade 33B 

DK-1256 København K 

Telefon: +45 33 91 44 38 

Telefax: +45 33 91 56 44 

info@shipbrokers.dk 

www.shipbrokers.dk 

Redaktion: Allan Houtved 

Grafisk tilrettelæggelse og produktion: Grafikkonsulenten/Reese Grafisk 

Oplag: 250 eksemplarer 

Side 26

Nykøbing F. 

J. Poulsen Shipping A/S 

Holship Danmark A/S 

Rasmus Christensen I/S 

Scan-Trans 

D e n m a r k Sextus 

Owners - Managers -Operators 

PROJECT HEAVYLIFT IMO 

· · 

Kalundborg Shipping Agency 

NIC. PEDERSEN & CO’S 

MÆGLERFORRETNING 

Nakskov 

Petersen, Møller & Hoppe 

Bjerre Eftf. 

Transport til lands, vands & i luften 

s

Danmarks Skibsmæglerforening - Shipbrokers.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?