BAHRAIN - UNESCO Samlingerne

Moesgård Museum • Unesco Materialesamlingerne • Bahrain 

BAHRAIN 

Religion og modernisering i den Arabiske Golf 

Indsamlet af Vinni Bøgelund og Thomas Fibiger i 2004-2005 

Etableret af indsamlerne og Moesgård Museum 

Hent den aktuelle tekst samling eller læs aktuelle fakta på: 

www.moesmus.dk/unesco 

Seneste opdatering: 21.06.2012 

Lærervejledning ................................................................................................................. 2 

Introduktion til samlingens emner...................................................................................... 4 

Fakta om Bahrain ............................................................................................................... 6 

Bahrain og det moderne Arabien ....................................................................................... 8 

Islam på Bahrain............................................................................................................... 14 

Et besøg på Abdel Rahman Kanoo International School................................................. 20 

Genstandsliste................................................................................................................... 23 

Aktivitetsforslag............................................................................................................... 50 

Opskrifter ......................................................................................................................... 56 

Leg og fritid...................................................................................................................... 61 

Side 1 af 62 – Indhold

Lærervejledning 


Denne samling handler om religion og modernisering i den Arabiske Golf-stat Bahrain. Samlingen 

består af 5 kasser med genstande, fotos, film og tekster, som kan bruges i undervisningen. 

Genstandene er indsamlet på Bahrain i 2004/05, af stud.mag i Religionsvidenskab, Vinni 

Bøgelund, og stud.mag. i etnografi, Thomas Fibiger. Efterfølgende er samlingen blevet registreret 

og etableret på Moesgård Museum af indsamlerne i samarbejde med Anna Makra og David Weibel 

Beck. 

Moesgård Museum ønsker gennem UNESCO Materialesamlingerne at vise nutiden, som den ser 

ud rundt omkring i verden. Kulturer og samfund forandrer sig med stadig større hast, og for museet 

er det vigtigt at registrere og bevare genstande, som er udtryk for netop den tid, vi lever i – om få år 

er de måske forsvundet fra disse samfund, eller de har fået en ny betydning. 

Intentionen med UNESCO Materialesamlingen ”Bahrain – Religion og modernisering i den 

Arabiske Golf” er – gennem tekster, genstande, billeder, film, musik og aktiviteter – at formidle 

viden om og forståelse for Bahrain og den Arabiske Golf i dansk undervisningssammenhæng. Det 

stigende fokus i Vesten på Islam kræver dokumentation og forståelse for, hvordan dagliglivet leves 

i et nutidigt islamisk samfund. Både på Bahrain og i Vesten er et af hovedspørgsmålene i den 

aktuelle debat, hvordan den hastige modernisering af samfundet hænger sammen med 

traditionelle og religiøse værdier inden for Islam. Denne debat er vigtig og relevant, også i det 

danske undervisningssystem, men den kræver grundighed, nuancer og forståelse for samfundets 

udvikling. 

Det er samlingens formål og håb at belyse forskelligartede tilgange til dette fokus i et samfund, 

hvor disse spørgsmål står højt på dagsordenen. Genstande, fotos, film og tekster repræsenterer 

dette dagligliv for at kunne give danske skoleelever indtryk af livet i et moderne, islamisk samfund i 

det nye årtusindes begyndelse. 

Samlingens genstande er museumsgenstande, som skal bevares for eftertiden, og som tilhører 

Moesgård Museum. Det er derfor vigtigt, at genstandene behandles med omtanke. Når I er færdige 

med samlingen, bedes I være omhyggelige med at pakke genstandene rigtigt ned i kasserne – 

hver genstand har sin bestemte plads. Sørg for at alt kommer med. Hvis noget forsvinder eller går i 

stykker skal Moesgård underrettes om dette. 

Mange genstande i denne samling er desuden del af det religiøse liv på Bahrain. De skal 

behandles med særlig respekt. Koranen er muslimernes hellige bog. Koranerne i samlingen skal 

behandles som sådan; de må ikke ligge på gulvet eller jorden, og må ikke dækkes af andet end et 

beskyttende klæde, som fx det bedetæppe som ligger over koranerne i kasse 2. De shi’itiske 

bedesten, som er af ler fra muslimske helligsteder, er ligeledes af særlig betydning og er desuden 

skrøbelige. 

Nogle genstande kan bruges i aktiviteter og til at indrette og dekorere et rum på skolen. Andre 

genstande kan bruges som udstilling eller i oplæg holdt af eleverne og/eller læreren. Genstandene 

kan kombineres med dias billedserier, og I kan bruge samlingens tekster som 

baggrundsinformation. I kan bruge billedserierne sådan, som vi har lagt dem i Power Point med 

tilhørende tekster, eller I kan selv lave jeres egne billedserier. Vi foreslår desuden nogle aktiviteter, 

hvor I skal bruge materiale, som I selv finder. 

Materialerne 

De 5 kasser rummer følgende emner: 

1: Introduktion - Historie og samfundsforhold 

2: Religion 

3: Klædedragter og personlig pleje 

4: Majlis, Mad og Marked 

5: Blandet, men primært majlis-stue 

Samlingen indeholder i alt: 

Ca. 250 genstande fordelt på 5 kasser 

Ca. 150 fotos fordelt på 5 dias billedserier 

Side 2 af 62 - Lærervejledning

En film (ved B. Bidan) 

En DVD med filmklip 

Musik 

Baggrundstekster 

Bøger 


Side 3 af 62 - Lærervejledning

Introduktion til samlingens emner 


Bahrain er i dag et moderne samfund med en voksende og meget international økonomi baseret 

på forekomsten af olie, på handel og senest på udviklingen af hovedstadsområdet som ét af 

Mellemøstens store finanscentre. Men allerede i oldtiden var Bahrain – der dengang hed Dilmun – 

mødested for købmænd med internationale forbindelser i alle retninger. Det er altså ikke noget nyt 

for Bahrain at være handelscentrum under international indflydelse. Snarere har det altid været 

sådan, og erhvervsmæssige og kulturelle forhold er både blevet bibeholdt og har udviklet sig. 

Derfor ser man da også traditionelle og moderne elementer blive sammenblandet i øens liv i dag. 

Nogle afgørende begivenheder peger dog i retning af en ny og moderne tid på Bahrain. I 1971 blev 

Bahrain en selvstændig nation med egen regent, eget flag, møntfod og lignende. Nye reformer i 

2002 har givet landet et parlament, og regenten har fået titel af konge. 

Genstandene i samlingen giver et indtryk af Bahrains historiske udvikling og aktuelle situation, 

inden for emner som erhverv, skole, religion, klædedragter og hjemmet. Alle genstandene – 

undtagen seglstenskopier, som er fremstillet på Moesgård – er indsamlet på Bahrain i 2004/05, og 

derfor viser samlingen ikke mindst, hvordan gamle og nye elementer sammen er med til at skabe 

Bahrains nutid. 

Historie og samfundsforhold (kasse 1) 

Genstandene i denne kasse introducerer til Bahrain ved at fortælle om historien og om aktuelle 

samfundsforhold. Nogle genstande i kasse 5 hører også til dette emne. 

De fleste bahrainere har ernæret sig gennem perlefiskeri ude på havet, og inde på land har 

smålandbrug i palmehaverne været vigtigt. I ørkenen har man bl.a. dyrket falkejagt, men i dag må 

man tage udenlands for at gå på jagt – Bahrains ørken er for lille og bliver kun brugt til optræning 

af falkene. I dag er Bahrain et bysamfund, hvor de fleste bahrainere arbejder i olieindustrien, 

serviceerhverv, finansverdenen eller for staten. Bahrain blev en selvstændig stat i 1971 og fik i 

2002 ny grundlov med et parlament – men landet styres dog fortsat af kongefamilien som bl.a. ses 

på billeder alle vegne. I det moderne bahrainske bysamfund skal børnene uddannes grundigt, og 

en skoletaske med indhold samt flere skolebøger fortæller om uddannelse. Børnenes fritid bliver 

ofte brugt foran computeren; men man kan også tage et spil domino eller carrom, som er et 

brætspil, der oprindeligt kommer fra Indien. 

Religion (kasse 2) 

Samlingens del om religion giver en generel introduktion til islam, som religionen opleves i den 

Arabiske Golf. Gennem bl.a. koraner, bedesten, religiøse amuletter og rituelle genstande belyses 

de to islamiske hovedretninger – sunnisme og shi’isme – som de kommer til udtryk på Bahrain i 

dag. Samlingen fokuserer på emnerne Koran, bøn, dekoration og amuletter samt særlige højtider. 

Sammen med tekst og billeder fortæller genstandene om begivenheder i løbet af fastemåneden 

Ramadan, hvor indsamlingen fandt sted. Særligt fokuseres på midtvejsfesten girga’un, som kan 

sammenlignes med dansk fastelavn. Desuden vises genstande fra shi’itternes sørgeritualer for 

retningens grundlægger, Imam Alis død, som også markeres i ramadan-måneden. 

Klædedragter og personlig pleje (kasse 3) 

Samlingens klædedragter viser de mange forskellige beklædningstyper på Bahrain. Her er tøj, som 

børn og unge, mænd og kvinder, går i til hverdag og ved særlige lejligheder som bryllup, girga’un 

(midtvejsfest i Ramadan), eid al fitr (festen efter Ramadan) og hajj (pilgrimsfærden). Samlingens 

såkaldt ’traditionelle’ dragter til kvinder og mænd, abaya og thob, viser moden anno 2004. De 

mange slør fortæller også om modens forskellige udtryk og om forskellige måder at være tilsløret. 

Men man kan også gå i vestligt inspireret tøj, som ses i fx skoleuniformerne. Disse uniformer viser 

forskelle mellem alderstrin og mellem regeringsskolerne og de private skoler. 

Majlis, Mad og Marked (kasse 4 og 5) 

Genstandene i kasse 4 og 5 bruges i indretningen af et bahrainsk hjem. 

Side 4 af 62 – Introduktion til samlingens emner


De fleste bahrainske hjem er indrettet med en såkaldt majlis. En majlis er en stue, som typisk er 

placeret nær indgangen til huset. Det er som regel mændenes mødested, når der er gæster, men 

familien kan også spise her sammen alene. En majlis er ofte møbleret med madrasser og puder 

langs væggene, og med enkelte religiøse billeder o.lign. hængende på væggen. 

Når der er gæster sidder mændene som regel alene sammen, mens kvinder og børn er i køkkenet 

eller i en stue for sig. Maden bringes ind til mændene af børnene – eller af en tjenestepige, hvis det 

er en rigere familie. Husets kvinder går ikke ind i en majlis, når der er fremmede mænd på besøg. 

Til gengæld må gæsterne blive i majlisen og kan fx ikke gå ind i køkkenet. Bahrainere mødes tit for 

at spise sammen, oftest med familien, men også med venner og kolleger. Især i Ramadanmåneden 

er det vigtigt at bryde fasten sammen, når solen går ned, og her bliver ofte serveret store 

måltider med mange traditionelle retter. 

Side 5 af 62 – Introduktion til samlingens emner

Fakta om Bahrain 


Officielt navn: Mamlakat Al Bahrain – Kongeriget Bahrain. 

Areal: 706 km 2 fordelt på 33 øer. 

Befolkningstal: 700 000 indbyggere (regeringstal 2006). Heraf ca. 250 000 uden 

bahrainsk statsborgerskab. 

Hovedstad: Manama (ca. 160 000 indb.). 

Etnisk sammensætning: Arabere 62%, persere 8%, indere, pakistanere og andre asiater 18%, 

europæere og amerikanere 2%. 

Religion: Muslimer 82% (heraf 70% shi’a-muslimer og 30 % sunni-muslimer), 

kristne 8%, andre (især hinduister) 10%. 

Etniske betegnelser: ’arab (sunni-arabere), baharna (shi’a-arabere), hawala (sunni-persere), 

’adjam (shi’a-persere), hindi (indere/pakistanere). 

Sprog: Arabisk er det officielle sprog. Engelsk er udbredt. Store grupper har 

andre modersmål, især farsi eller urdu. 

Klima: Varmt og fugtigt, men sjældent med nedbør. Om sommeren op mod 

50 °C, om vinteren sjældent under 15°C. Sommeren varer fra maj til 

oktober. Indimellem heftige regnskyl om vinteren; til tider også 

sandstorm. 

Landskab: Den største del af hovedøen består af gold stenørken. De nordlige 

kyster er præget af palmehaver, som efterhånden bliver færre på 

grund af øget bebyggelse. Næsten alle byer og landsbyer ligger på 

den nordligste del af øen. 

Højeste punkt: Jebel Ad-Dukhan (Tågebjerget), 134 meter. 

Naturressoucer: Olie og naturgas. Tidligere perler og ferskvand. 

Industri: Olie, gas, olieraffinering, aluminiumsprodukter og skibsfart. Bahrain 

raffinerer en del olie fra Saudi-Arabien og sender det videre ud på 

verdensmarkedet. En stor aluminiumsfabrik bruger gasressourcerne 

til at forarbejde importeret aluminium. 

BNP pr. Indbygger: 20.500 $ (2005) 

Arbejdsstyrke: 380.000 mennesker. Heraf 44% uden bahrainsk statsborgerskab. 

Erhvervsområder: Industri 43%, handel og service 36%, regeringsansatte 20%, 

landbrug og fiskeri 1% 

Arbejdsløshed: 15% (vurdering fra 1998). Arbejdsløsheden er størst i landsbyerne 

vest for Manama. 

Befolkningsandel 

under fattigdomsgrænsen: 0% 

National selvstændighed: 1971. Tidligere britisk protektorat. 

Side 6 af 62 – Fakta om Bahrain


Politisk styreform: Konstitutionelt monarki (fra 2002). Tidligere emirat. Kongen udpeger 

regeringen samt en rådgivende forsamling (shura), som suppleres af 

et folkevalgt parlament (majlis al nowab). 

Statsoverhoved: Sheikh Hamad bin Isa Al Khalifa (Herre Hamad søn af Isa af Khalifaslægten) 

Regeringsleder: Sheikh Khalifa bin Salman Al Khalifa (Herre Khalifa søn af Salman af 

Khalifa-slægten) 

Kilder: Bahrains regering (www.bahrain.gov.bh), CIA World Fact Book (www.cia.gov), Lande i 

lommeformat (se BAH. 261), Anthony Cordesman: Demographics and Economics in the Gulf 

(2001). 

Side 7 af 62 – Fakta om Bahrain

Bahrain og det moderne Arabien 


Introduktion 

Øriget Bahrain er eet af de små lande i Den Arabiske Golf – mellem Saudi-Arabien, Irak og Iran – 

der i løbet af de sidste par generationer har kunnet nyde godt af verdens voksende behov for olie, 

som netop denne del af verden kan tilbyde. Siden man i 1932 fandt olie på Bahrain – som det 

første sted i Golfen – har områdets livsbetingelser forandret sig voldsomt, og særligt fra 1970’erne 

er udviklingen gået stærkt. Men Bahrain er et lille land, og olien kan slippe op, lige så hurtigt som 

den er kommet frem. Udover de internationale oliekompagnier har Bahrain derfor tiltrukket sig 

banker og finansselskaber, som kan investere de mange penge. Deres nye, imponerende 

bygninger er med til at gøre Bahrains hovedstad Manama til en moderne storby, der forsøger at 

ligne amerikanske forbilleder så meget som muligt. Byen udvides i disse år med adskillige store og 

moderne bygninger, bl.a. den nye ’Finanshavn’, der vil skabe en imponerende skyline foran byens 

centrum. 

Nogle mener, at Bahrain med sådanne byggerier kommer til at ligne alle andre storbyer og dermed 

mister sine særlige arabiske træk. Men de mange nye projekter vil netop vise et Arabien, som 

ønsker at være del af en international verden. Dette ses også i de bahrainske skoler, hvor 

engelskundervisningen er blevet vigtig - især i de mange nye privatskoler - fordi det er på den 

måde, man kan bringe både sig selv og sit land ud i en større verden. Det er der, Bahrains fremtid 

ligger – ifølge mange bahrainere. 

Som sagt er Bahrain et ganske lille land. Der bor nu 700.000 mennesker, de fleste i hovedstaden 

Manama i det nordøstlige hjørne af den største ø, som også hedder Bahrain. Befolkningen er 

mangedoblet siden olieeventyret begyndte, og knap halvdelen af indbyggerne har udenlandsk 

statsborgerskab; især er der mange indiske og asiatiske indvandrere, som er kommet til Golfen for 

at tjene penge til sig selv og deres familier i hjemlandene. Kvinder kan fx blive hushjælp og 

babysittere hos velhavende familier, mens mange mænd arbejder på de nye byggerier og 

vejanlæg. De arbejder mindst 10 timer om dagen, får kost og et beskedent logi, men til gengæld 

ikke mere end et par kroner i timen. Med den løn kræver en indisk arbejder mindre end en 

bahrainsk familiefar, og derfor er mange bahrainere arbejdsløse – især blandt shi’a-muslimer, som 

udgør hovedparten af befolkningen. Løsningen for dem er en god uddannelse, som kan give et 

godt og vellønnet arbejde enten i finansverdenen eller på et regeringskontor. 

’Vesternisering’, modernitet og tradition 

De unge bahrainere, som har mulighed for at tage og bruge en uddannelse, tager godt imod, hvad 

de opfatter som en stigende ’vesternisering’ af deres land. De får flere jobmuligheder, og de får 

mulighed for at tage imod storbyens tilbud som fx biografer, shopping i store indkøbscentre og 

moderne restauranter. Andre bryder sig ikke om denne udvikling; nogle, også unge, nægter at 

sætte deres ben i de nye shoppingcentre, som skyder op som paddehatte uden for hovedstaden. 

De oplever de mange nye butikker – med tøj, musik og meget andet - som udtryk for en vestlig 

forbrugerkultur, som de ikke ønsker at overtage. Og især er de bekymrede over, at teenagedrenge 

og –piger i disse centre har fået mulighed for stævnemøder uden familiens vidende. De mener, at 

disse centre bryder med islamiske principper. 

Mange ældre bahrainere ser imidlertid blot med nostalgi tilbage på det land, de kendte som børn. 

De synes at det moderne tempo er blevet for højt, og at det er synd, at børnene bruger mere tid 

med computerspil indendøre, i stedet for at lege på gaden med deres kammerater. De husker, 

hvordan det meste af det beboede område i deres barndom bestod af frodige palmehaver mellem 

rislende kilder, der stod i skarp kontrast til ørkenen på øens sydlige del. I dag har både palmehaver 

og ørken måttet give plads for nye bygninger og vejanlæg, som hele tiden må udvides af hensyn til 

flere biler og nye bebyggede områder. Store inddæmningsprojekter lægger endda nyt land til 

kysten for at skabe mulighed for de nye byggeprojekter. 

Side 8 af 62 – Baggrundstekst: Bahrain og det moderne Arabien


Det er rigtigt, at moderniseringen har forandret meget på Bahrain. Men selv om både 

hverdagslivets tempo og hele landets udseende er helt anderledes end for blot et par generationer 

tilbage, er landet ikke blot blevet ’vesterniseret’. På en vis måde er den modernisering, som er så 

tydelig på Bahrain, den samme over alt i verden – også i fx Danmark. På samme tid er udviklingen 

dog forskellig fra sted til sted, og Bahrains forandring sker i sammenhæng med de vilkår og 

levemåder, landet har haft, også før olien blev den dominerende handelsvare. Bahrain har altid 

været et aktivt og udadvendt handelssamfund, der har været afhængig af en international verden. 

Og samtidig har landets befolkning i århundreder – lige som nu – været stærkt præget af Islam og 

af beliggenheden mellem to centrale muslimske lande: det sunni-muslimske Saudi-Arabien og det 

shi’a-muslimske Iran. 

Vandets velsignelser – Bahrains to have 

De mange ferskvandskilder på den nordlige del af øen har i årtusinder gjort Bahrain til et ganske 

specielt sted i Den Arabiske Golf. I et hjørne af verden, som ellers domineres af ørken og atter 

ørken, er adgang til frisk vand af uvurderlig betydning. Det har givet mulighed for landbrug, og ved 

at være placeret ved kysten har det også givet fremmede skibe mulighed for at ankre op ud for 

Bahrain for at få friske forsyninger af drikkevand og madvarer. Derfor har Bahrain igennem hele 

historien spillet en central rolle i Golfen. Selvom hovedstaden Manama først for nylig er begyndt at 

ligne en storby, har den længe været et vigtigt mødested for købmænd og handlende fra Arabien, 

Persien og så langt væk som Indien. Navnet Bahrain betyder på arabisk to have. De to have kan 

være Golfens hav og kildernes vand, for Bahrains væsentligste livsbetingelse har netop været det 

vand, der strømmer inde på øen, og det hav som har forbundet landet med en større verden. 

Oldtidslandet Dilmun 

Inde midt på øen, i ørkenområdet, præges Bahrains landskab af titusinder af gravhøje; nogle 

enkelte, kaldet kongehøjene, er store, men de fleste er små sandtuer placeret tæt ved siden af 

hinanden. Gravhøjene ligger i et attraktivt område for ny bebyggelse, og i disse år forsvinder 

mange af dem for moderniseringens fremskridt. Men for 50 år siden lå de alene ude i ørkenen. Det 

var et imponerende syn, som lokkede bl.a. danske arkæologer til øen. Men i stedet for at grave i 

den ene gravhøj efter den anden, begyndte de at undersøge andre steder på øen. På den måde 

fandt de frem til, at Bahrain rummede både antikke byer og templer. På nordkysten dukkede en 

4000 år gammel by op som havde været skjult i den høj, hvorpå portugisiske søfarere i 1500-tallet 

havde rejst et stort fort. Og nogle kilometer derfra fandt man i en anden høj resterne af et 

imponerende tempelanlæg. 

Disse fund passede godt med hvad andre arkæologer tidligere havde fundet i Mesopotamien; det 

der nu er Irak, og som i den tidlige historie var et mægtigt rige. I gamle mesopotamiske skrifter 

kunne man læse om landet Dilmun, som skulle ligge i en afstand af Mesopotamien ligesom 

Bahrain. Dilmun blev både beskrevet som en vigtig handelsstation på vejen mellem Indien og 

Mesopotamien, men også som et helligt land, der næsten virkede som et paradis. Det har sikkert 

været de mange kilder og palmehaver, der har givet folk i Mesopotamien disse forestillinger. 

Dilmuns betydning og de tætte forbindelser til Mesopotamien kan ikke mindst spores i de fine 

seglsten, som arkæologerne har fundet. Disse små sten er årtusindgamle købmænds 

kendemærker; hver har forskellige motiver indridset, og de fleste rummer figurer fra de 

mesopotamiske myter. For at kunne vise hvad der var hans, stemplede købmanden sine varer 

inden de blev bragt ombord på skibe til videre transport. 

Sagnet om Gilgamesh 

Beskrivelser af Dilmun har man dog ikke fundet på Bahrain, men på stentavler i Mesopotamien. I 

et berømt heltedigt tager en mesopotamisk sagnkonge, Gilgamesh, til Dilmun for at finde blomsten, 

der giver evigt liv, for på den måde kan han blive udødelig ligesom guderne. Han finder blomsten 

på bunden af havet, men da han udmattet kommer op på land, falder han i søvn. Mens han sover, 

kommer en slange og tager blomsten fra ham. Derfor fik slangen evigt liv – slangen kan jo skifte 



ham og efterlade en gammel krop – mens mennesket måtte acceptere sin skæbne blandt de 

dødelige væsener 

Perler 

Nogle mener, at det faktisk ikke er en blomst Gilgamesh finder på bunden af havet, men at 

blomsten skal forstås som en perle. Ligesom det ferske vand er perler nemlig specielle for Bahrain 

og dette område. De findes på østersbanker nogle kilometer fra kysten, og Bahrain har altid været 

berømt for sine fine perler, som har været den vigtigste indtægtskilde for landet før olien dukkede 

op. For 100 år siden var over halvdelen af Bahrains mænd beskæftiget inden for perlefiskeriet. De 

fleste var dykkere, som udstyret med en næseklemme og et net dykkede ned for at samle østers. 

Det var farligt arbejde, for man skulle blive længe under vand. Oppe på båden skar man perlerne 

ud af de fundne østers. Man var som regel af sted i ugevis henover sommersæsonen. For at få 

tiden til at gå og for at få rytme i arbejdet brugte man musik og sang og spillede sammen. 

Kaptajnen havde endda ansat én mand, som kun var med for at lede sangen. 

Denne sangtradition er det eneste fra perlefiskeriet, som i dag lever videre på Bahrain. Om 

vinteren mødtes perlefiskerne i særlige musikhuse, hvor de spillede og sang sammen, og det gør 

deres efterkommere og andre interesserede endnu.* Men selve fiskeriet forsvandt næsten 

fuldstændigt for 50-70 år siden. Først fordi folk i Europa og USA blev fattigere, og færre havde råd 

til at købe perler, og siden fordi man begyndte at kunne få billigere perler fra Japan. Heldigvis for 

Bahrain faldt dette sammenbrud for perlefiskeriet sammen med, at man begyndte at producere 

olie. Og det skulle vise sig at blive en langt mere indbringende handelsvare. 

Olie - kilden til velstand og internationalisering 

Udover perlefiskeriet måtte de fleste bahrainere for bare 50 år siden ernære sig med lidt landbrug i 

palmehaverne og lidt fiskeri ud for kysten – begge dele gav Bahrains to have mulighed for. Men 

gennem hele historien har Bahrain haft et rigt købmandsskab, som handlede med folk over fjerne 

afstande. De var imidlertid få om at dele landets goder; de eneste der tjente godt på perlefiskeriet 

var bådens kaptajn og den købmand inde i byen, som kunne sælge perlerne videre. I dag kan man 

dele en langt større sum penge, som landet tjener på olien. Men det er stadig kun købmændene 

og sheikhene fra den regerende familie, der er blevet virkeligt rige på olien. Også den almindelige 

bahrainer har dog mærket oliens forandringer, og ikke mindst har moderniseringen givet alle 

bahrainere langt flere muligheder end før. 

Med den rige skibstrafik har Bahrain aldrig været isoleret fra omverdenen. Men med broen til 

Saudi-Arabien, som blev åbnet i 1986, blev landet for alvor forbundet med et fastland, hvor olien 

har skabt endnu større rigdomme. Det har givet Bahrainere mulighed for nemt at komme til Saudi, 

enten for at arbejde, for at shoppe eller for at tage på pilgrimsrejse til Mekka. Og det har givet 

saudiere mulighed for at komme til Bahrain, hvor de kan slappe af i et lille og mindre restriktivt 

samfund. Mange saudi-arabiske familier tager således på weekendtur til Bahrain. Ligeledes 

foretrækker en del europæere, der arbejder i oliefirmaerne på den anden side af Bahrains kyst, af 

samme grund at bo på Bahrain og tage turen over broen for at komme på arbejde. 

Bahrain nyder på denne måde godt af at være nabolandets afslappede lillesøster og må forsøge at 

fastholde en fredelig og dog international stemning, som samtidig tager højde for Islams betydning 

for både bahrainere og saudere. Men som populært bosted og weekend-mål i Golfen er landet 

også presset af tæt trafik og stort behov for nye boligområder. Som nævnt forsvinder både 

palmehaver og gravhøje i denne proces, mens de store inddæmningsprojekter forandrer kysten og 

hele landets udseende. 

Disse forandringer har imidlertid ikke kun konsekvenser for hvordan Bahrain ser ud på overfladen. 

Ferskvandskilderne, som for få årtier siden var Bahrains vigtigste ressource, udtømmes af 

overforbrug fra den voksende befolkning. Om få år kan man ikke længere få vand op fra 

boringerne, og Bahrain må klare sig med renset havvand, som allerede nu produceres på store 

anlæg. 

* Perlefiskermusik fra 1950’erne og 1960’erne findes på 3 CD’er i mappen. De 3 CD’er er udgivet af Moesgård Museum i 2003. 



Mens vandet med sikkerhed forsvinder, er det usikkert, hvorvidt oliehanerne løber tør inden for en 

overskuelig fremtid. Nye boringer til vands og til lands finder hele tiden nye steder, hvor det sorte 

guld kan pumpes op. Men Bahrain er lille, og måske er også oliekilderne udtømt en dag. 

Moderniseringen af Bahrain fortsætter dog, og med stadig større styrke. Af samme grund er 

landets befolkning blevet opmærksom på, hvad det er for et samfund der forsvinder. 

Traditionerne genoplives 

Bahrains gamle landsbyer synes ikke mærket af moderniseringen i samme grad som hovedstaden 

og de nye byområder. Mange af disse landsbyers unge er arbejdsløse, og selvom flere og flere 

fortsætter skolegangen hele vejen til universitetet, har de ofte dårligere adgang til de samme gode 

uddannelser som de rigere byfolk. Landsbyens ældre har ofte været fiskere og bønder, som når 

muligheden bød sig kunne tage arbejde i et regeringsprojekt, for et olieselskab eller lignende. 

Med gamle, slidte huse og krogede gader ligner landsbyerne i højere grad ’det gamle Bahrain’ – og 

sådan bliver det også opfattet af både dem der bor der, og dem der ikke gør. Landsbyerne og 

deres befolkning kaldes ’gammeldags’ eller endda ’tilbagestående’, men de er også ’oprindelige’; 

andre bahrainere mener at derude kan man opleve Bahrain, som det så ud før moderniseringen fik 

landet til at ligne alle mulige andre steder i verden. Dette synspunkt kendes mange steder i verden, 

men er selvfølgelig en grov forenkling - også landsbyerne har forandret sig med moderniseringen, 

ligesom ’det moderne’ Bahrain ikke bare ligner andre steder. Bahrains landsbyer er altså hverken 

’oprindelige’ eller ’gammeldags’, men de er uden tvivl forblevet fattigere end den hovedstad, der 

oplever sig selv som moderne. 

De forskellige landsbyer er og har været kendt for at producere forskellige håndværk. Fra 

Karbabad kommer kurve og måtter af palmeflet; fra Beni Jumra kommer vævede tæpper og 

tekstiler; og fra A’ali midt på øen kommer lertøj, fordi jorden deromkring har særlig god ler og fordi 

gravhøjene i A’ali har været gode at bygge ovne i. I dag kommer mange turister, især arabere fra 

nabolandene, for at købe disse traditionelle varer, som man mener repræsenterer ’det ægte’ Golf- 

Arabien. I takt med den øgede modernisering prøver de arabiske befolkninger at huske og 

fastholde deres rødder. 

I den rigere landsby Jasra såvel som i Manama er der dannet centre, hvor håndværkere fra 

landsbyerne kan vise deres varer frem. Kurvemageren Saleh på Jasras håndværks- og 

kulturcenter fortæller, at han også bliver inviteret ned på den splinternye Formel 1-bane i ørkenen, 

når der er løb der. Formel 1-løbene og andre motorsportsarrangementer lokker både 

forretningsmænd og internationale tv-kanaler til det lille land, og ved sådanne begivenheder er det 

vigtigt at vise, hvordan det ’traditionelle’ og ’ægte’ Bahrain ser ud. Her spiller de gamle håndværk 

fra landsbyerne en central rolle. 

Kamelløb, falke og festival 

Sportsvognenes racerløb er en moderne udgave af de hestevæddeløb og kamelløb, som også 

foregår i landet, og som hele Golf-området er kendt for. Men også disse har fået fornyet betydning i 

det moderne Bahrain. Kamelen er et fantastisk transportmiddel i ørkenen. Men eftersom de fleste 

af Bahrains beboere har boet ved kysten og afstandene er små, har æsler været mere brugt inde 

på land, og transport over større afstande er nødvendigvis foregået med skib over vand. Derfor har 

kamelen ikke været et særligt vigtigt dyr på Bahrain – men det er det blevet de senere år. Kameler 

understreger den særlige arabiske identitet, hvor hver sheikh og beduin har sine kameler, som ikke 

alene kan bruges til transport, men også som handelsvare og som prestigefyldt konkurrencedyr. 

Som symbol på at Bahrain knytter sig tæt til Saudi-Arabien og de øvrige arabiske Golf-lande, er 

kamelen derfor blevet vigtig, og også Bahrain har sine kamelvæddeløb ikke langt fra Formel 1banen. 

På samme måde er falken blevet et vigtigt symbol på Bahrain som arabisk land. Bahrains sheikhe 

– mændene i den regerende familie – har alle indtil flere falke, som de poserer med, når de 

inviterer gæster på besøg i deres majlis, mændenes stue og mødested. I vinterperioden tager de 

indimellem på jagt med deres falkonerer, men denne jagt foregår i Saudi-Arabien, Pakistan eller 



Iran, for Bahrain selv er for lille til rigtig falkejagt. Falkene trænes hver dag i ørkenen, men 

falkonererne tager selv duer og andre fugle med, som falkene kan fange. Midt på øen ligger endda 

et falkehospital, hvor tilskadekomne fugle kan behandles. Falkene importeres i dyre domme fra 

især Centralasien, og viser sheikhens rigdom, magt og arabiske identitet. 

Når Bahrains Nationalmuseum, som inde i Manama fortæller om stedets arkæologi, historie og 

traditionelle kultur, afholder kulturfestivaler, er landsbyens håndværkere og falkonererne med 

deres fugle fast inventar. Festivalerne holdes mindst to gange om året, i foråret og under ramadanmåneden, 

og de er enormt populære både blandt bahrainere og turister. I rekonstruerede huse, 

hvor håndværkere, kogekoner, sælgere og andre kan vise deres ting frem, oplever flere end 

100.000 mennesker hvert år hvad det traditionelle Bahrain vil sige. Og på samme tid oplever de, 

hvor forandret det meste af det øvrige Bahrain er blevet fra det billede, de får på kulturfestivalen. 

Dermed bliver de klar over, at Bahrain i dag er et moderne land, der har bevæget sig væk fra en tid 

med primitive huse og primitive håndværk. Men begge dele, både billedet af det moderne og af det 

traditionelle Bahrain, er nok kun et billede. Det er for rigtigt at kunne føle sig moderne, at 

bahrainerne – ligesom mange andre nationer i verden - har skabt og dyrker forestillingen om den 

traditionelle og helt anderledes fortid. 

Sheikhe-styre og demokratiske reformer 

Denne måde at se historien på har også en anden virkning. Bahrains befolkning er sammensat af 

en række forskellige grupper med hver deres opfattelse af stedets og deres egen historie. Men ved 

at se den historiske udvikling som eet og kun eet forløb, der går fra det traditionelle til det moderne 

Bahrain, bliver historien fælles for alle. Dette syn trodser alle uligheder mellem Bahrains forskellige 

steder, ideer og befolkningsgrupper. Bahrain har gennem historien været påvirket fra mange 

forskellige steder, og befolkningen er kommet til fra naboområderne og efterhånden fra fjernere 

områder. Der er folk fra Arabien og folk fra Persien, og fra begge steder kommer både sunni- og 

shi’a-muslimer. Disse regnes tilsammen for fire forskellige grupper, der alle har bahrainsk 

statsborgerskab, i modsætning til de mange indbyggere der kommer fra andre arabiske lande, fra 

Indien eller fra sydøst-Asien. Over for disse grupper er de bahrainere og optræder som et 

fællesskab. Men indbyrdes lægger de vægt på deres kulturelle og historiske forskelligheder og er 

meget bevidste om deres forskellige identiteter. 

Også Bahrains herskere er gennem historien kommet fra naboområderne. Længe hørte øerne til 

det persiske storrige, der især var stærkt i 15-1600-tallet. Men også sheikhe fra Oman og Arabien 

har på skift erobret stedet, ligesom portugisere, hollændere og sidst englændere har haft 

overherredømmet i området. I 1783 erobredes Bahrain af en sunni-muslimsk arabisk sheikh, 

Ahmed Al Khalifa, og hans efterkommere har siden regeret over øen, bl.a. fordi familiedynastiet i 

1800-tallet fik støtte af England, som var ved at opbygge sit verdensimperium. Den bahrainske 

sheikh styrede derfor de indre anliggender på Bahrain, mens udenrigspolitikken blev klaret af de 

britiske myndigheder. 

Efter en serie oprør og en øget vilje til selvstændighed i hele den arabiske verden opgav England 

sit herredømme i 1971, og Bahrain blev - ligesom de øvrige Golf-stater - et selvstændigt land. 

Oprøret på Bahrain handlede imidlertid også om interne forhold, for befolkningen mente ikke at få 

tilstrækkelig politisk indflydelse eller del i olieindtægterne. Derfor blev det et krav, at Bahrain fik sit 

eget parlament, hvor befolkningen kunne vælge nogle repræsentanter til at tage del i landets styre. 

Parlamentet åbnede i 1973, men efter blot to år blev det lukket igen, fordi sheikhene mente at det 

havde medført ustabilitet og kunne føre til nye oprør. Bahrain blev derfor fortsat styret suverænt af 

Khalifa-familien, som anført af statsoverhovedet, Sheikh Isa bin Salman Al Khalifa, og 

premierministeren Khalifa Al Khalifa, udpegede regeringen. Premierministeren er Sheikh Isas bror 

og har siden selvstændigheden i 1971 været regeringens leder. 

I 1990'erne begyndte forskellige grupper igen at protestere mod regeringen og Bahrains styre, 

hvilket medførte megen uro, og mange fængslinger af politiske modstandere. Da Sheikh Isa i 1999 

døde efter at have regeret landet i 38 år, vidste regimet at det var nødvendigt at åbne op for nye 

reformer for at undgå disse uroligheder, som truede landets stabilitet og økonomi - bl.a ville 

vestlige firmaer undgå Bahrain hvis deres medarbejdere ikke kunne føle sig trygge. 



I 2002 skiftede Sheikh Isas søn Hamad titel fra emir til konge, og det skulle markere overgangen til 

et nyt og moderne Bahrain. Parlamentet er blevet genåbnet, og befolkningen kan igen vælge 40 

medlemmer til et underhus, mens regeringen selv udpeger 40 andre til shura’en, eller overhuset. 

Regeringen selv er dog fortsat ikke på valg, men bliver udpeget af kongen og premierministeren, 

som stadig er Khalifa Al Khalifa. Partier er ikke tilladt, men parlamentsmedlemmer har efterhånden 

fundet sammen i nogle grupper, som arbejder for de samme sager. Medlemmerne kan rejse 

lovforslag og stille spørgsmål til regeringen, men deres indflydelse er reelt beskeden. Mange 

bahrainere håber på, at parlamentet vil blive stærkere, når det får mere erfaring, men lige så 

mange er skeptiske over for, om demokratiet overhovedet har en fremtid på Bahrain. 

Holdninger og udvikling 

Denne kritik deles af flere, meget forskellige grupper. Dels findes på Bahrain etablerede, politiske 

bevægelser - bl.a. forbudte partier - der ikke mener, at det nuværende styre repræsenterer egentlig 

vilje til politiske reformer. De mener, at Khalifa-styret blot vil give omverdenen nogle positive 

indtryk, som skal gavne landets og især sheikhenes egen økonomi. Med forbudet mod egentlige 

partier er der ikke plads til politiske modstandere i parlamentet, og også fordelingen af de 40 

medlemmer ud over Bahrain opfattes som urimelig. Parlamentets medlemmer er ligesom i England 

valgt ved, at een person vinder en hel kreds; men nogle af disse kredse er ganske små, mens 

andre tæller op mod 65.000 mennesker, primært i fattige områder. 

Fra en anden front anklages parlamentet for at opildne til interne stridigheder og for at øge 

modsætningerne mellem Bahrains befolkningsgrupper. I parlamentets første arbejdsår kom en 

kendt, ung libanesisk sangerinde til landet for at give en pop-koncert. Hendes udfordrende tøjstil 

og fremtoning fandt mange provokerende og i strid med de islamiske principper, som en stor del af 

befolkningen fortsat ønsker skal skabe rammerne for forholdene i landet. Grupper i parlamentet 

krævede derfor koncerten aflyst, men da det ikke skete, tog unge mænd ud til koncertområdet og 

protesterede, bl.a. ved at kaste molotov-cocktails og andet skyts efter publikum og politi. Flere 

kritikere mente, at parlamentet igen måtte lukkes, hvis sådanne uroligheder var konsekvensen af 

dets debatter. Nogle af parlamentets stærkeste kritikere er sekulære og islam-skeptiske 

bahrainere, der mener at religiøse synspunkter har al for stor indflydelse, og at landet først kan 

udvikle sig til et rigtigt demokrati, når folk holder op med at tænke på, om de er sunni- eller shi’amuslimer. 

De mener, at demokratiet først er muligt, når politikerne først og fremmest opfatter sig 

som bahrainere i fællesskab. Atter andre ønsker at religionens rolle skal styrkes, og at Bahrain 

hverken bør styres af Khalifa’er eller folkevalgte parlamentarikere, men af religiøse råd som fx i 

Iran. 

Det lille land rummer således mange forskellige holdninger til, hvordan samfundet skal fungere og 

udvikles. Bahrain er inde i en vanskelig proces, hvor man søger at fastholde traditionelle værdier, 

dels religiøse og dels gennem sheikhe-styret og de tætte relationer til de arabiske nabolande. På 

samme tid håber man at kunne være et arabisk brohoved til især den vestlige verden, som lokker 

med både modernisering, økonomiske muligheder og sikkerhedspolitisk stabilitet. Langt de fleste 

er enige om, at Bahrain de senere år er kommet ind i en god udvikling. Men spørgsmålet er hvor 

langt denne udvikling kan og skal gå, og om de skridt der bliver taget er for små eller for store. 


Islam på Bahrain 


Introduktion 

Under et ophold på Bahrain er det umuligt at overse den store rolle, som religionen islam, spiller i 

landet. Hvor man end kommer frem titter moskeers minareter frem mod himlen og fem gange om 

dagen kalder muezzinen til bøn. I de shiitiske landsbyer vidner recitation fra de religiøse 

forsamlingshuse om imamernes store betydning og kulørte eller sorte flag tydeliggør om man i 

øjeblikket fejrer en shiitisk glædesfest eller afholder en sørgehøjtid til minde om en afdød imam. I 

vejkryds og rundkørsler hænger religiøse skilte med den islamiske trosbekendelse, side om side 

med almindelige vejskilte, mens også de tilslørede, sortklædte kvinder og mændenes evindelige 

flytten af bedekransens perler mellem fingrene vidner om religionens udtryk og omfang. Ordet 

islam er afledt af det arabiske aslama, som betyder at overgive sig, underkaste sig og give sig hen 

– i betydningen totalt. Ordet er samtidig i familie med ord som salim, der betyder sund, hel og 

sikker samt salam med betydningen fred og tryghed. Bahrain var et af de tidligste lande til at 

omvende sig til islam. I følge et brev, som findes i kopi på Bahrains Nationalmuseum, skete dette 

allerede i år 629 to år før profeten Muhammeds død i Medina. Som et af de tidligste islamiske 

områder, bærer også det nutidige Bahrain præg af de splittelser, som islam er undergået i løbet af 

religionens lange historie. Tydeligst er i dag øens religiøse opdeling i de to muslimske 

hovedretninger: Sunni og shi’a. For bedre at forstå disse to religiøse traditioner er det nødvendigt 

først at kaste et blik på islams tidligste historie. 

Profeten Muhammed og Koranens åbenbaring 

Profeten Muhammed bliver født i Mekka i år 570. Endnu mens han er barn, mister han sine 

forældre og vokser derfor op hos farbroderen Abu Talib. I sit voksne liv ernærer han sig som 

handelsrejsende og bliver i denne forbindelse karavaneleder for den ældre, rige købmandsenke, 

Khadijah, som senere bliver hans første hustru. Ægteskabet med Khadija gør Muhammed 

økonomisk uafhængig og giver ham mulighed for at hellige sig religiøse tanker, som han gerne 

tænker i ensomhed i nogle huler i ørkenen. En nat i slutningen af måneden ramadan i år 610, da 

Muhammad er 40 år gammel, opholder han sig i en hule på bjerget Hira og modtager her sin første 

åbenbaring fra gud (sura 96:1-6), idet ærkeenglen Gabriel viser sig for ham og påbyder ham at 

forkynde guds ord til folk. Selvom Muhammed helt frem til sin død i 632 modtager nye 

åbenbaringer, spiller den første åbenbaringsnat en særlig rolle for muslimer, som den nat Allah 

åbenbarede koranen for Muhammed. Natten, som kaldes Den Guddommelige Bestemmelses Nat, 

Laylat al-Qadr, mindes stadig idag hvert år i fastemåneden, ramadan, hvor den fejres med bøn og 

koranlæsning blandt muslimer verden over. 

Efter sin åbenbaring begynder Muhammed at udbrede budskabet om Allah som den eneste gud, 

monoteisme, i modsætning til dyrkelsen i Mekka af mange forskellige frugtbarhedsguder og - 

gudinder, polyteisme. Han har imidlertid svært ved at overbevise folk om, at de skal skifte deres 

frugtbarhedskult og flerguderi ud med troen på den ene sande gud, Allah, og får derfor kun en lille 

kreds af tilhængere frem til han i år 622 beslutter sig til at udvandre til byen Yatrib, senere kaldet 

profetens by, Medinat an-Nabi eller slet og ret Medina. 

Stridighederne, som i Mekka har været vendt mod de arabiske polyteisters flerguderi, fortsættes i 

Medina i et opgør med de kristne og jøderne, som nægter at anerkende Muhammeds udlægning af 

religionen. Resultatet af stridighederne bliver et endeligt opgør med jødedommen og 

kristendommen, og et vigtigt skridt religionshistorisk, idet opgøret baner vejen for islam som en 

selvstændig religion, hvilket også afspejles i udviklingen af dens trosindhold og religiøse praksis. 

Hvor muslimerne i Mekka fx vendte sig mod Jerusalem, når de skulle bede, får Muhammed i 

Medina en åbenbaring om, at bederetningen, qibla, i stedet skal være med ansigtet vendt mod 

Mekka. Udvandringen til Medina, hijjra, spiller således en vigtig rolle i udviklingen af islam, og 

regnes derfor også som muslimernes år 0, ligesom kristi fødsel gør det indenfor kristendommen. 

Mens vi i Danmark befinder os i år 2006, er man således ifølge den islamiske kalender i år 1427 på 

Bahrain og i den øvrige islamiske verden. 

Efter tre skelsættende militære slag i Badr, Uhud og Hunain lykkes det Muhammed og hans hær at 

erobre Mekka i år 630. Her renser de den hellige sten, Ka’baen, for gamle gudebilleder og forretter 

for den muslimske bøn omkring den. To år senere leder han den første muslimske pilgrimsfærd, 

hajj, til Mekka, og indstifter dermed det ritual, som millioner af pilgrimme siden har udført og som 

Side 14 af 62 – Baggrundstekst: Islam på Bahrain


en sand muslim ifølge islams femte søjle skal udføre mindst een gang i sit liv. Få måneder efter 

hjemkomsten til Medina dør Muhammed og begraves efter eget ønske i Medina, som blandt andet 

af samme grund den dag idag er en af islams helligste byer. 

Splittelsen i sunni og shi’a-islam 

Da Muhammed dør den 8. juni 632 har han ikke udvalgt en efterfølger. Dette resulterer i uenighed 

blandt muslimerne, om hvem der skal efterfølge Muhammed som leder, kalif, af den muslimske 

menighed, umma. Hvor nogle mener, at ledelsen skal overtages af en central person fra 

menigheden, mener andre, at efterfølgeren skal være af samme slægt som profeten. Det endelige 

valg falder på Abu Bakr, der var en af de første til at slutte sig til Muhammed, hvorfor han 

udnævnes som profetens efterfølger og det islamiske samfunds første leder, kalif. Allerede to år 

senere efterfølges han som kalif af Umar, som selv i 644 må vige pladsen for den tredje kalif, 

Uthman. 

Ikke alle muslimer er imidlertid tilfredse med valget af de tre første kaliffer. De muslimer, som 

havde ønsket, at Muhammeds efterfølger skulle være et familiemedlem, havde ved hver ny 

udvælgelse peget på Ali, der udover at være profetens fætter også var hans svigersøn, idet han 

var gift med Muhammeds datter, Fatima. Da den tredje kalif Uthman bliver myrdet i 656, sørger 

disse muslimer kaldet Alis Parti, Shi’at Ali, (i dag Shi’a-muslimer eller shiiter) derfor for, at Ali bliver 

valgt som muslimernes nye leder. Ali bliver dermed den første af de muslimske ledere, som af 

både sunniter og shiiter regnes for menighedens retmæssige leder efter Muhammad, idet han på 

samme tid er sunniternes fjerde kalif og shiiternes første imam (656-661). Blandt andet derfor 

spiller Ali stadig idag en stor rolle indenfor shi’a-islam, hvor shiitter hvert år fejrer hans fødselsdag 

og på den 19.-21. ramadan mindes dagen for hans mord i Kufa i år 661. 

Efter at Ali er blevet myrdet, lader ummajaden Muawija sig udråbe til sunnitternes femte kalif i 

Damaskus, idet han betaler Alis ældste søn, Hassan, for ikke at gøre krav på at efterfølge sin far. 

Hassan dør kort tid efter, men får senere titel af shiiternes anden imam. I år 680 dør Muawija. 

Hans søn Yazid gør krav på kalifværdigheden, men også Alis anden søn og Hassans yngre bror, 

Hussein, gør krav på denne. Det kommer til et voldsomt opgør på sletten ved Kerbela, hvor 

Hussein og hans følge omringes af Yazids hær som lader mændene sulte og tørste ihjel, tager 

kvinder og børn til fange og på den 10. dag i måneden muharram myrder Hussein. Denne dato har 

siden været den mest centrale religiøse mærkedag for shi’a-muslimer, ligesom hele muharram 

betragtes som en sørgemåned. 

På Bahrain såvel som i andre shiittiske områder, mindes man i dag tragedien ved Kerbala med 

store sørgeprocessioner og optog, besøg i de shiitiske religiøse forsamlingshuse, matam, og 

passionsspil, ta’zija. Hvor hele Muharram betragtes som en sørgemåned, er det dog særligt 

månedens ti første dage, som bruges på at genopleve tragedien fra Kerbala. Disse ti første dage 

mødes man hver eftermiddag og aften i matam, hvor historierne om slaget ved Kerbela læses højt 

og i både mændenes og kvindernes afdeling ledsages af gråd, hulken, jammer og klageråb. I 

byens gader går sortklædte mænd i sørgeprocessioner, hvor de i takt til shiitiske sørgesange, slår 

sig selv på brystet for at tage del i Husseins smerte. Det hele kulminerer på Husseins dødsdag den 

10. muharram, hvor landsbyernes og hovedstaden Manamas gader om aftenen fyldes med 

sortklædte drenge og mænd, som i store processioner dramatiserer historien og tager del i 

smerten. Der frembæres kister dækket med sort klæde, som symbol for Husseins død, og nogle 

steder efterfølges optoget af kvinder og børn, som dramatiserer tilfangetagelsen af kvinder og børn 

i Kerbela. For at mindes martyrernes lidelse i Kerbela-slaget pisker mændene deres skuldre og ryg 

med jernpiske, mens andre morgenen derpå udfører, heydar, ved med et sværd (eller et 

barberblad) at ridse et lille snit i hovedbunden for at lade blodet flyde, som det ifølge historierne 

flød fra Husseins hovede, da han blev myrdet. Blandt sunnimuslimer er den 10. muharram, som 

også kaldes Ashura, en frivillig fastedag, og i Mekka åbnes Ka’abaens døre denne ene dag for 

besøgende. 

Indenfor shi’a-islam er Ali og Hussein martyrer og kun deres direkte efterkommere anses for at 

være legitime ledere, imamer, indenfor islam. Efter Husseins død blev hans spæde søn Ali Zain, 

der var blandt de få overlevende fra Kerbela-slaget, derfor udråbt til shiiternes fjerde imam. Der er 

således stor forskel på imam-begrebet i henholdsvis sunni og shi’a-islam. Hvor imamen for 

shiitterne religionens leder, mens sunnitterne betragter imamen som den, der leder fredagsbønnen 

eller de daglige bønner i moskeen. 



Indenfor den shiitiske verden er der flere forskellige former for shi’a-islam. Hovedparten af shiiterne 

– og blandt dem bahrainerne – tilhører den gruppe, som kaldes imamitterne eller tolverne. De 

anerkender tolv imamer, hvoraf Ali er den første. Myten fortæller, at den tolvte og sidste imam er 

forsvundet på mystisk vis i år 874, men at han ved Dommedag vil vende tilbage til menigheden 

som Mahdi (den af Gud retledte) og genoprette den sande islam. Både i Iran og på Bahrain findes 

lokale myter blandt muslimer om, at også Jesus vil genopstå ved denne lejlighed. Imamismen har 

siden 1502 været statsreligion i Iran, hvor shahen herskede på den sidste forsvundne imams 

vegne. Den udgør desuden flertallet af den muslimske befolkning i Irak, Iran, Libanon og på 

Bahrain. 

En mindre del af Shi’amuslimerne tror på, at der har kun har eksisteret 7 imamer. Disse kaldes 

ismailitterne efter den 7. imam eller slet og ret syverne og findes i dag i Indien, Pakistan, Syrien, 

Yemen og Østafrika. Hertil kommer en mindre gruppe shi’a-muslimer, zaiditerne eller femmerne, 

som kun anerkender fem imamer efter Ali og som i dag primært findes i Yemen. 

På verdensplan regner man med at 10-15% af alle muslimer er shiiter, mens de resterende 85- 

90% er sunni-muslimer eller sunnitter. Dette navn har de fået fordi de i deres tro og religiøse 

praksis efterlever profetens sædvane, sunna. Foruden koranen lægger sunnitterne derfor stor 

vægt på Muhammeds levnedsbeskrivelser, hadith, der anses som en vejledning til at leve det 

rigtige liv. Centralt i både sunnitternes og shiiternes tro og religiøse praksis er islams fem søjler. 

Islams fem søjler 

Islam er funderet på de fem søjler: Trosbekendelsen, shahada; bønnen, salat; almissen, zakat; 

fasten, saum og pilgrimsfærden til Mekka, hajj. 

Trosbekendelsen – shahada 

Den muslimske trosbekendelse, la ilaha illa llah wa Muhammad rasul Allah, lyder i dansk 

oversættelse: ”Der er ingen gud uden Allah og Muhammed er hans sendebud”. Trosbekendelsen 

gør dermed klart, at man som muslim kun må dyrke een gud, Allah, og at Muhammed er et ganske 

almindeligt menneske, som kun er særlig i den forstand, at Gud har udvalgt ham som sit sendebud 

til at videregive koranen til menneskeheden. At trosbekendelsen stadig i dag er meget central ses 

på Bahrain blandt andet af dens udbredte brug som dekoration i i hjemmet, som streamer i 

bilernes ruder og såmænd også på vejskilte ophængt nogle af Bahrains mange rundkørsler og 

kryds. I den shiitiske version tilføjes trosbekendelsen et ekstra led, som pointerer, at Ali er guds 

ven, wali Allah. 

Bønnen – salat 

Den anden af islams søjler er de fem daglige bønner, salat. Den første bøn, fajr, udføres før 

solopgang, zuhr udføres omkring middag, ’asr finder sted sent på eftermiddagen, maghrib ved 

solnedgang og den femte og sidste bøn, ’isha, udføres når det er blevet helt mørkt. Da 

bedetidspunkterne følger solopgang og solnedgang, ændres tidspunktet for bønnens udførelse sig 

en lille smule dag for dag. Forud for den faktiske bøn udråbes en indkaldelse, adhan, til bøn. 

Adhan-kaldet til de fire dagsbønner lyder: Allah er den største (x4). Jeg bevidner, at der er ingen 

anden gud, end Allah (x2). Jeg bevidner, at Muhammad er Allahs Sendebud (x2). Kom til bøn (x2). 

Kom til frelse (x2). Allah er den Største (x2). Der er ingen anden gud end Allah (x1). I adhan-kaldet 

til morgenbønnen tilføjes en ekstra linje: Bøn er bedre end søvn (x2). Intervallet mellem 

indkaldelsen til bøn og den faktiske udførelse af bønnen varierer alt efter, hvilken af de fem daglige 

bønner, der er tale om. Indkaldelsen forud for bønnen sikrer, at den enkelte muslim kan nå fra sit 

hjem til moskeen eller hvis man (som kvinder og børn ofte gør det) beder i hjemmet, nå at vaske 

sig rituelt, iføre sig en bedekappe, mishmah, og brede et bedetæppe ud. 

I forbindelse med den muslimske bøn er der således en række praktiske og religiøse anvisninger, 

som skal følges. For både mænd og kvinder gælder det fx, at de skal foretage rituel afvaskning, 

wudu, forud for bønnen. Her vaskes ansigt, hænder, arme til albuerne og fødderne. Som en ekstra 

renhedsforeskrift stiller man sine sko udenfor moskeen, inden man går til bøn, ligesom man heller 

ikke bærer sko indenfor i et arabisk hjem. Som nævnt anvender kvinder og piger, som beder i 

hjemmet en særlig bededragt, mishmar, som dækker kroppen og adskiller den religiøse bøn fra 

andre hverdagsgøremål i hjemmet. I forbindelse med de daglige bønner anvendes som regel et 

bedetæppe til at knæle på under bønnen, hvad enten den foregår i moskeen, hjemmet eller på 

rejse. De daglige bønner skal alle foretages med ansigtet rettet mod muslimernes hellige by, 

Mekka. For altid at kunne afgøre, hvor Mekka og dermed bederetningen, qibla, ligger, er nogle 



bedetæpper udstyret med et kompas. I moskeen er bederetningen dog altid angivet med en 

bedeniche, mihrab, i moskeens væg. 

Shi’a-muslimer slår de fem daglige bønner sammen til tre, som udføres morgen, middag og aften. 

Under bønnen berører Shi’a-muslimerne ikke selve bedetæppet med panden, når de knæler, men 

bruger en bedesten, turbah. Bedestenen kan være firkantet, rund eller mangekantet og er som 

regel fremstillet af ler fra Kerbela-sletten i Irak, hvor imam Hussein i 680 led martyrdøden. I 

forbindelse med urolighederne i Irak har det imidlertid indimellem været svært at skaffe bedesten 

herfra, hvorfor bedesten af ler fra andre shiitiske religiøse byer, som fx Mashad i Iran også 

anvendes blandt bahrainske shi’a-muslimer. Nogle bahrainske shiitter mener, at man ved at spise 

ganske små bidder af bedesten fra Kerbela kan få styrke. Også shiiternes rituelle afvaskning forud 

for bønnen er en smule forskellig fra sunnitternes. 

Almissen – zakat 

I forhold til den tredje søjle, som er almissen, zakat, er der imidlertid ingen nævneværdige forskelle 

mellem sunnitter og shiiter. Særligt i forbindelse med fastemåneden ramadan samler man i 

organisationer, butikker, moskeer og lignende ind til fattige og trængende. Men også gennem den 

resterende del af året regnes det som godt at give almisser. 

Fasten – sawm 

Ifølge koranen er det desuden en religiøs pligt, fard, for en troende muslim at faste en gang om 

året i den muslimske kalenders 9. måned, ramadan. I 30 dage faster man derfor fra det øjeblik, 

hvor man med det blotte øje kan skelne en hvid tråd fra en sort til øjeblikket, hvor dette ikke 

længere lader sig gøre. Udtrykt på en anden måde skal man derfor fra solopgang til solnedgang 

afholde sig fra mad og drikke samt være seksuelt afholdende. Fastens formål er, foruden 

solidaritet med de fattige, en øget gudsbevidsthed, taqwa’, hos den enkelte muslim. Fasten gælder 

alle voksne muslimer, med undtagelse af små børn, svagelige ældre eller syge, folk på rejse og 

kvinder som enten har menstruation eller er gravide. I tilfælde af mistede fastedage i 

ramadanmåneden som følge af fx rejse, graviditet eller sygdom udskydes fasten til et senere 

tidspunkt. I løbet af fastemåneden fejres en række religiøse højtider, som beskrives mere 

indgående i det følgende afsnit. 

Pilgrimsfærden til Mekka – hajj 

Den femte og sidste af islams søjler er pilgrimsfærden til Mekka, hajj, som det forventes, at enhver 

troende muslim mindst en gang i sit liv skal foretage. Hvor det for mange muslimer er dyrt og 

besværligt at foretage denne rejse, er det relativ nemt for de fleste bahrainere på grund af landet 

broforbindelse til Saudi-Arabien. Særlige pilgrims-pakkerejser fra et væld af rejsebureauer på øen 

gør det desuden økonomisk overskueligt at foretage pilgrimsfærden, hvorfor mange bahrainier 

tager på hajj flere gange i løbet af deres liv og mange endda med jævne mellemrum. Den store 

eller kollektive pilgrimsfærd, hajj, kan påbegyndes umiddelbart efter ramadanen i måneden den 10. 

muslimske måned, shawal, og skal afsluttes i den 12. og sidste måned, Thul al-Hijja. Men først fra 

den 8.-12. Thul al-Hijja finde pilgrimsfærdens vigtigste ritualer sted, og for at gennemføre hajj skal 

man derfor være tilstede i Mekka og deltage i ritualerne i dette tidsrum. 

Ved ankomsten til Mekka, hvor kun muslimer må komme ind, iklæder pilgrimmene sig en hvid 

pilgrimsdragt, ihram. Dette gøres blandt andet for at udjævne alle uligheder mellem pilgrimmene 

og for skærpe koncentrationen om pilgrimsfærdens vigtigste formål: Gudsdyrkelsen. Blandt de 

vigtigste ritualer under pilgrimsfærden udføres, tawaf, hvor man bevæger sig rundt om den hellige 

steen, Ka’baen, 7 gange. Derudover drikker man vandet fra den hellige kilde, Zam-Zam, og 

foretager et rituelt løb mellem højene Safa og Marwa 7 gange. På andendagen sker en rituel 

stening af satan ved djævlesøjlerne, der ofres et får, og inden afrejsen fra Mekka omkredser man 

igen Ka’baen 7 gange. 

Pilgrimsfærden til Mekka udføres på omtrent den samme måde af både sunnitter og shiiter, mens 

der i det efterfølgende besøg i Medina er en række forskelle. Heraf blandt andet shiitternes særlige 

pilgrimsfærd til gravene for Profeten Muhammeds datter Fatima og fire af shiiternes tolv imamer. 

Foruden den store pilgrimsfærd, hajj, kan både sunnitter og shiiter hele året igennem udføre en 

mindre pilgrimsfærd, umra, som også betegnes den individuelle pilgrimsfærd. Herudover har 

shiiterne en del andre valfartsmål i Irak og Iran, heriblandt Imam Husains gravmoské i Kerbela og 

Imam Alis gravmoské i Najaf. 



Fastemåneden Ramadan og midtvejsfesten Girgaun 

Som nævnt ovenfor er den 9. måned i den islamiske kalender fastemåneden Ramadan. Da den 

islamiske kalender følger månen (og ikke som den gregorianske solen) rykker fastemåneden hvert 

år omkring ti dage frem på året. Således faldt ramadanen i 2004 fra 14. oktober til 13. november 

og i 2005 fra den 4. oktober til den 3. november. Hvornår ramadanen helt præcis begynder afhøres 

imidlertid ved at kigge på nymånen. Når ramadantiden nærmer sig forsamles man på Bahrain 

derfor enten ved havet eller på en af hovedstaden Manamas høje skyskrabere for at iagttage 

nymånens stilling på himlen. I denne forbindelse er der udbredt diskussion, om hvorvidt man må 

tage moderne opfindelse som kikkerter og teleskoper til hjælp eller om ramadanens begyndelse 

kun kan iagttages med det blotte øje! 

Fastemåneden regnes for hellig blandt muslimer, fordi det var i denne måned, at koranen 

åbenbaredes for profeten Muhammed. Samtidig er fasten som nævnt ovenfor den fjerde af islams 

fem søjler og afholdes for at tænke på de fattige samt vise selvdisciplin. I fastemåneden må man 

derfor ikke spise fra solopgang til solnedgang, ligesom man heller ikke må ryge, drikke eller have 

seksuel aktivitet. Først når solen går ned, må man bryde fasten og sammen med familien spise 

nogle af alle de gode retter, som særligt laves til ramadan. Hele måneden kan man i de bahrainske 

aviser læse artikler om kostvejledning med forslag til, hvordan man sundest bryder fasten. Blandt 

rådene er et af de mest praktiserede, at man ved fastebrud starter med at spise tre, fem eller syv 

dadler til et glas youghurt med mynte for at få maven i gang. Herefter er det tilrådeligt at gå i 

moskeen og bede aftenbønnen, hvorefter man ved hjemkomsten kan spise et større måltid 

sammen med familien. Som muslim faster man særligt i ramadanmåneden, men kan ligeledes 

faste enkelte dage året igennem for at tænke på de fattige. Men selvom fasten er den primære 

religiøse aktivitet i ramadanen, indeholder måneden også mange andre religiøse begivenheder. 

Midtvejsfesten Girgaun 

Midtvejs i ramadanen afholdes en stor fest, girgaun, som er en tradition, der med lokale variationer 

fejres i hele Den Arabiske Golf. Den bahrainske udgave af festen minder på mange måder om den 

danske fastelavnsfest. Børnene klæder sig ud i kopier af traditionelle festdragter, båret til fx 

bryllupper, og samles i gaderne. Her danser de lidt ældre drenge en dans, hvor en af dem bærer 

en hestedansedragt, fraysah, mens de andre spiller tromme og synger. De yngre børn går fra dør 

til dør, hvor de synger forskellige girgaunsange. En af de hyppigst sungne er i dansk oversættelse: 

Girgaun 

mange glade hilsener 

oh fastende 

natten er kort 

i måneden ramadan 

Allah, Allah, Allah 

må Allah passe på dine børn 

dine elskede børn 

hans sværd banker på døren 

girgaun 

må Allah passe på ham for hans mor 

og belønne hende for hans byrde 

oh fællesskabets midtpunkt 

mod regn og våben 

girgaun 

Efter sangen modtager børnene slik, nødder, kikærter og mønter, som de bringer med videre i 

hjemmelavede eller købte taskeposer i forskellige designs. Hvis børnene ikke modtager slik fra 

husets beboere, råber de: ”Giv os ristede kikærter, sådan at du selv vil blive brændt op af ild” eller 

”Girgaun, din bedstemor er hornenes mor”. Sidstnævnte er meget krænkende. I forbindelse med 

Girgaunfesten er det også kutyme at give gaver til familiens og nære venners børn. I de senere år 

er det blevet populært at give gaveæsker med et fotografi af enten gavegiveren eller modtageren. 

Ifølge bahrainerne er der forskellige udlægninger af, hvorfor man overhovedet fejrer Girgaun. Hvor 

sunnitterne blot fejrer festen som en markering af ramadanfastens midterste dag, fejrer shiiterne 

dagen som en fødselsdagsfest for imamen Hassan Ali ibn Abi Talib. 



Imam Alis død 

På samme tid som ramadanen er rammen om en shiitisk glædesfest i anledningen af fejringen af 

en imams fødselsdag, er den også rammen om sørgehøjtiden, som afholdes i ramadanens 

slutning til minde om den første imam, Alis, død i Kufa i år 661. Den 19.-21. ramadan afholdes der 

derfor sørgeprocessioner og optog på samme måde som ved markeringen af imam Husseins død i 

sørgemåneden Muharram. 

Den Guddommelige Bestemmelses Nat, Laylat al-Qadr. 

I ramadanens sidste ti dage regnes det for særligt vigtigt at bede og læse koranen, da det var i 

denne periode at koranen åbenbaredes. Man ved ikke nøjagtigt, hvornår koranen åbenbaredes, 

men myten fortæller, at man kan få opfyldt alle sine ønsker og bønner, såfremt man udsender et 

ønske eller en bøn netop i åbenbaringsøjeblikket. Da man ved, at dette øjeblik falder på et 

tidspunkt indenfor ramadanens ti sidste dage, mødes man på disse dage i moskeen og i de 

shiitiske forsamlingshuse, matam, for at læse i koranen og bede. På samme måde afholder man i 

ramadanen, men særligt dens ti sidste dage, konkurrencer i skolerne, hvor eleverne dyster i 

smukkest og mest fejlfrit at recitere koran. At kunne recitere koranen fejlfrit og smuk er samtidig en 

dyd, som mange muslimer mener belønnes af Allah på Dommmedag. 

En hel masse ritualer knytter sig til disse sidste ti dage af koranen. En af disse er blandt persiske 

shiiter at mødes i matam, hvor de i løbet af en nat beder 100 bønner. Kvinderne, som har deres 

egne matam eller særskilte afdelinger, slår for hver bøn en knude på en snor, som så i følgende år 

har karakter af amulet og kan beskytte indehaveren mod uheld og onde øjne. I løbet af samme nat 

reciteres hele koranen og ritualet afsluttes med i mørke at lægge koranen på hovedet for at 

udtrykke sin ære overfor den helllige bog. 

Ramadanens afslutning, Eid al-Fitr 

Ramadanen afsluttes som den begynder med at nymånen iagttages til dens stilling på himlen 

fastslår at fasten er endt. Herefter afholdes en stor fest, Eid al-Fitr, hvor man besøger familie og 

venner, får nyt tøj, giver gaver og affyrer fyrværkeri. Ligesom man ved ramadanens begyndelse 

sender kort til familie og venner med ønsket om Ramadan Mubarak, Glædelig Ramadan, er det 

også til ramadanens afslutning, Eid al-Fitr, kutyme at sende lykønskningskort afsted med ønsket 

om glædelig fest. 



Et besøg på Abdel Rahman Kanoo International School 

Klokken er halv otte om morgenen, da vi ankommer til Abdel Rahman Kanoo International School, 

samtidigt med skolens elever. Det er Ramadan 1425 – eller November 2004. Det er fastetid, for 

solen står allerede højt på en klar himmel. Ved ankomsten mødes vi af højtlæsning af Koranen, 

som strømmer ud af højttalerne ved indgangen. I Ramadan læser nogle af skolens elever hver 

morgen højt af den hellige bog. Det var i Ramadan-måneden, at profeten Muhammed modtog sin 

første åbenbaring af Koranen, og ligesom i det øvrige bahrainske samfund er det også i skolerne 

særligt vigtigt at læse bogen i denne måned. 

Kanoo-skolen ligger i udkanten af den nyetablerede by Medinat Zayed, som bærer navn efter De 

Forenede Arabiske Emiraters grundlægger og første præsident Sheikh Zayed, hvis rundhåndede 

donation har grundlagt byen. Skolen selv bærer på samme måde navn efter overhovedet i én af de 

rigeste og vigtigste købmandsfamilier på Bahrain, Abdel Rahman Kanoo. Det er en privat skole, 

grundlagt på ønsket om en mere moderne uddannelse for bahrainske børn og som en del af 

familiens forretninger. Skolen er én af mange nye private skoler på Bahrain, og dens imponerende, 

moderne bygninger blev først indviet i 2003. 

Koranen og Skolen 

I gamle dage – dvs. for ca. 100 år siden – var Koran-skoler den eneste form for skoler på Bahrain 

– her undervistes kun i Koran-læsning og Islam, og eleverne var udlært, når de kunne demonstrere 

et stort kendskab til Islams hellige skrift. Inde på Nationalmuseet i hovedstaden Manama kan man 

se en rekonstruktion af en Koran-skole, hvor børnene sidder i sandet i en palmebladshytte og 

læser i løse Koran-blade, som ligger på en gammel blikspand, der skal gøre det ud for et bord. 

Læreren er en hvidskægget gammel mand, der er mutawa, dvs. en religiøs lærd. Mutawa’er findes 

endnu i de bahrainske landsbyer og bykvarterer; det er fx ham man går til, når man skal have 

underskrevet sin forlovelses- og ægteskabskontrakt. 

Når man i dag træder inden for på en skole som Abdel Rahman Kanoo International School får 

man indtryk af, at der er sket en del siden da. Skolen er langt fra det billede, vi har fået på 

Nationalmuseet. Gennem den imponerende, søjlebårne indgang kommer vi ind i en stor hall; i 

midten sidder skolens sekretærer bag en cirkelformet skranke og tager imod skolens gæster, samt 

elever der har spørgsmål eller meddelelser. Vi bliver bedt vente i de bløde lædersofaer ved siden 

af. Her mødes vi kort efter af skolens informationschef, som vil tage os med rundt på besøg i 

forskellige klasser. 

Hun forklarer først lidt om skolen. Som sagt er den meget ny, men den er allerede blevet 

anerkendt som én af de bedste skoler i landet. Man er endnu i gang med at forberede skolen og 

dens lokaler til, at der kan være klasser for alle de tre hoveddele i skoleuddannelsen på Bahrain: 

grundskole (1.-6. klasse), mellemskole (7.-9. klasse) og overbygning (10-12. klasse). Skolen har 

endnu ikke elever, der er gamle nok til overbygningen. Efter 12. klasse, når man er 18-19 år, kan 

man forlade skolen for at finde et arbejde, tage en teknisk uddannelse, eller fortsætte på 

universitetet. 

Som privatskole skal elevernes forældre betale for skolegangen, i modsætning til de gratis 

regeringsskoler. Som de fleste andre privatskoler på Bahrain prioriterer Abdel Rahman Kanoo 

skolen engelskundervisning meget højt; og det er derfor privatskoler er blevet så populære i de 

senere år. Mange steder undervises endda kun på engelsk, men på Abdel Rahman Kanoo skolen 

undervises halvdelen af tiden på engelsk og halvdelen på arabisk – for alle klasser og årgange. 

Skolen forsøger på denne måde på én gang at være meget international, men også at tage 

udgangspunkt i skolens egen beliggenhed i den Arabiske Golf. Lærerne kommer både fra Bahrain 

og fra andre lande, både arabiske og vestlige. 

Efter denne introduktion vil informationschefen tage os med rundt til forskellige timer på skolen. Og 

ligesom vi ude foran skolen blev mødt af Koran-læsning, læses Koranen også i den klasse, vi først 

besøger. I denne 3. klasse sidder pigerne i den ene side af lokalet og drengene i den anden, mens 

de læser højt for hinanden. De læser fra det 30. og sidste hæfte af Koranen, som de nu har 

Side 20 af 62 – Baggrundstekst: Et besøg på Abdel Rahman Kanoo International School


gennemgået for første gang i deres skoletid. Læreren, som er en yngre bahrainsk kvinde, forklarer 

teksten, men lægger i øvrigt vægt på, at eleverne læser Koranen tydeligt og smukt. Ligesom i de 

gamle Koran-skoler er læsning fra denne vigtige bog en del af skoleskemaet også i de moderne 

skoler på Bahrain. Her lærer vi, at selvom skolens udseende og indhold har forandret sig meget, er 

der også noget der varer ved i de bahrainske skoler. 

Sange til Fædrelandet og Moderen 

I den næste time er der musik på skoleskemaet. Her besøger vi en 4. klasse, som er ved at lære at 

spille klaver. I første del af timen kommer eleverne efter tur op til klaveret for at spille en lille sang, 

de har øvet sig på. Derefter overtages klaveret af den unge lærer, som selv er studerende ved 

Bahrains musikkonservatorium. Nu spiller han, mens eleverne synger til. Den ene sang kender vi 

godt; det er Bahrains Nationalsang, som også bliver sunget, når skolen holder morgensamling. 

Den kan eleverne også rigtig godt – og højt! De andre sange er også arabiske, og vi kender dem 

ikke. Vi får forklaret, at de dels handler om Fædrelandet og dels er en hyldest til Moderen som den, 

der binder hele familien sammen. Til nogle af sangene spiller musiklæreren på sit 

yndlingsinstrument, lut. Et lut er et klassisk arabisk strengeinstrument; det minder lidt om en guitar 

med flere strenge. Klaveret er til gengæld ikke et typisk instrument i klassisk arabisk musik. Også 

her viser skolen, at den ønsker både at bruge traditionelle midler – som fx lut’en – og nye, 

internationale – som fx klaveret – i undervisningen. 

Internet-lære 

Med lut-musik og fædrelandssange i ørerne fortsætter vi videre til den næste time. Her kigger vi 

indenfor hos en 6. klasse, som har computerundervisning. I denne time har klassen fået en øvelse, 

som går ud på at finde nogle bestemte oplysninger på internettet. Undervisningen foregår på 

engelsk, for læreren er en amerikansk kvinde – men de hjemmesider, oplysningerne hentes fra, 

kan både være på arabisk og på engelsk. Læreren diskuterer herefter med eleverne, hvorvidt man 

kan have tillid til de oplysninger, man finder på nettet. Øvelsen går derfor også ud på at finde ud af, 

hvem der står bag hjemmesiden, og hvem der har skrevet de tekster, de skal bruge. I dette tilfælde 

finder eleverne frem til, at oplysningerne om det land, de vil vide noget om, stammer fra et 

amerikansk universitet. Derfor mener både elever og lærer, at informationen er troværdig. 

Sproglaboratoriet 

Det seneste tiltag i skolens undervisningsmetoder er sket i engelskundervisningen, og det vil 

informationschefen også gerne vise os. Hun tager os med til en engelsktime i det såkaldte 

’sproglaboratorium’. Her sidder eleverne i hver sin boks og kan med høretelefoner på ørerne lytte 

til en indspillet højtlæsning af den samme tekst, som de også sidder med foran sig. Bogen, de 

læser fra i denne time, hedder meget passende ’The best new thing’. 

For mange bahrainere er gode sprogkundskaber en vigtig fremtidssikring, og derfor er 

engelskundervisningen blevet så stærkt et element på de private skoler. Mange bahrainere 

foretrækker at tage til USA eller England for at studere eller arbejde nogle år, for derefter at vende 

tilbage og bruge deres erfaringer på Bahrain. Flere og flere bahrainere bliver ansat i firmaer, der 

enten er afdelinger af eller handler med store internationale virksomheder, og her er 

engelskkundskaber en væsentlig forudsætning for at få et godt arbejde. En del af Abdel Rahman 

Kanoo skolens elever er tosprogede hjemmefra, fordi én forælder er arabisk, mens den anden er 

fra udlandet. Disse elever er vant til at skulle bruge to sprog, og ligesom skolen og de øvrige elever 

vil de meget gerne udvikle deres muligheder for at udnytte disse gode sprogkundskaber til at 

skabe en god fremtid for sig selv – og for Bahrain! 

Det viser sig, at ideen til dette sproglaboratorium faktisk er taget fra en sprogskole i København. 

Abdel Rahman Kanoo skolens pædagogiske leder er fra Bahrain, men hun er uddannet i Danmark, 

og her lærte hun selv dansk på denne måde. Det virkede så godt, at hun også ville prøve det på 

Bahrain. 



Årets festforestilling: De fire årstider 

I dagens sidste time får vi som gæster lov til at sætte os i de bløde stole i skolens store auditorium. 

I dag bliver lokalet brugt til teatersal, for et par klasser er i gang med at forberede skolens årlige 

varieté, hvor eleverne synger og danser for forældre og andre med tilknytning til skolen. 

Temaet for årets festforestilling er de fire årstider. Sangene handler om vinterens sne, forårets 

blomster, sommerens behagelige varme og efterårets regn. Der er både drenge og piger på 

scenen, som går op i deres roller med liv og sjæl, trods det at der endnu er en del øvelse tilbage, 

før showet er klart. 

Underviseren er også her en amerikansk kvinde, og både undervisning og sangene er på engelsk 

– fx den kendte musicalvise ’I’m Singing in the Rain’. Det underlige er, at årstiderne på Bahrain slet 

ikke er de samme som dem, der synges om. Vejret i den Arabiske Golf er meget konstant, og man 

regner kun med to egentlige årstider, som kan underinddeles i en række mindre perioder, hvor det 

fx plejer at blæse fra en bestemt retning, give regn el. lign. De overordnede årstider kaldes 

simpelthen sommer og vinter, men modsat de fleste mennesker i den nordlige del af verden 

opfatter Golfens befolkninger vinteren som den behagelige årstid. Her er varmen ikke så voldsom 

– ca. 15-25 grader – mens sommerperioden fra april til oktober er meget varm og meget fugtig. I 

den tid undgår man helst at opholde sig udendørs, mens solen står på. 

De årstider, der synges om i elevernes forestilling, er altså dem, man kan opleve i Europa eller 

Nordamerika. Det er samtidigt dér, mange af disse børn drømmer om at rejse hen enten for at tage 

en uddannelse eller få et godt job. Ved at lave en forestilling om de ’vestlige’ årstider frem for de 

’Golf-arabiske’ viser man, at det er den vestlige verden børnene uddannes til; det er her elevernes 

fremtid ligger. Man kunne måske ligefrem sige, at børnene lærer om den moderne verden, også 

når det kommer til årstiderne. 

Men det er naturligvis forkert. Årstider kan ikke være moderne. Årstider er en måde at beskrive 

årets gang, det sted man bor. I Europa og Nordamerika passer det bedst at have fire forskellige 

årstider – på Bahrain passer det bedst at sige, at der kun er to. Når man på Abdel Rahman Kanoo 

International School vælger at lave en forestilling med fire årstider, er det fordi man så gerne vil 

understrege det forhold, at skolen er international, fordi det er en måde at gøre Bahrain moderne. 

Men man bliver ikke moderne, bare fordi man er international og importerer alting – selv et par 

ekstra årstider – fra det store udland. Man bliver moderne, når man udvikler sig ud fra forholdene 

på det sted hvor man bor, og derfor kan det være godt at se, hvordan man gør andre steder. Det er 

derfor Abdel Rahman Kanoo skolen både har bahrainske og udenlandske lærere, fordi det giver en 

forskellighed i baggrund og inspiration, som giver flere muligheder for skolen og dens elever. Det 

er også for at tage udgangspunkt i det sted man bor, at man fortsat lægger stor vægt på 

Koranlæsning og Islam på skolen. Men problemet er, at hvis Islam er det eneste der ikke er 

importeret fra det store internationale udland, kommer det nemt til at se ud som om det er 

gammeldags og ikke en del af det at være moderne. 

De bahrainske skoler – og blandt dem Abdel Rahman Kanoo International School – beviser det 

modsatte. Man kan sagtens lægge stor vægt på religion og samtidigt udvikle og modernisere sig. 

Man skal netop passe på, at man sørger for at bygge videre på noget af det man allerede har, når 

man vil udvikle samfundet. Og det er det, de bahrainske skoleelever skal – ligesom skoleelever 

overalt i verden. 


Genstandsliste 

Historie og samfundsforhold 


BAH. 1 

Kort over Bahrain 

Hovedparten af Bahrains 700.000 indbyggere bor på den nordlige del af selve øen Bahrain samt 

på øerne Muharraq og Sitra, som er blevet en del af hovedstadsområdet. Den sydlige del af 

Bahrain er ørken; den største del heraf tilhører kongen og militæret. Bemærk, at Bahrains 

væsentligste seværdigheder er markeret på kortet. 

BAH. 2 

Bahrains nationale flag 

Det bahrainske flag har sin oprindelse som våbenskjold for Khalifa-familien, som siden 1783 har 

regeret på Bahrain. I dag bliver det brugt ved hver en officiel lejlighed og ses mange steder i 

landet, men det bliver ikke brugt privat. 

BAH. 3 

Flagguirlande i Bahrains farver 

I markedsområdet og ved festlige lejligheder kan flagguirlander i Bahrains rød-hvide farver hænge 

over gaden. I mange boligområder, især i landsbyerne, ser man dog snarere flag, hvis farver 

symboliserer islam (se BAH.120). 

BAH. 4 

Billede af kongefamilien 

Disse fire medlemmer af kongefamilien er de hyppigst afbilledede. Den gamle emir, Sheikh Isa bin 

Salman Al Khalifa (yderst til højre), døde i 1999, hvorefter hans søn Hamad bin Isa (ved siden af) 

tog over og i 2002 fik titel af konge (på arabisk malik). Kronprinsen, Sheikh Salman bin Hamad 

(yderst til venstre), er som navnet siger søn af Kong Hamad. Sheikh Isas bror, Sheikh Khalifa bin 

Salman Al Khalifa (ved siden af kronprinsen), har været premierminister siden Bahrain blev 

selvstændigt i 1971. Alle mænd i kongefamilien bærer titlen sheikh, som betyder herre. Kvinderne 

bærer titlen shaikha. Billedet af Bahrains kongefamilie hænger oftest på offentlige kontorer, i skoler 

etc. Tit ser man de enkelte personer som særskilte portrætter, men her har en fotobutik samlet de 

officielle portrætter til et samlet billede. 

BAH. 5 

Penge fra Bahrain og Saudi-Arabien 

Bahrains møntfod hedder dinar. En dinar er ca. 16 kroner værd. Da Bahrain er brofast med Saudi- 

Arabien kan man også bruge den saudiske møntfod, riyal. En dinar er altid ti gange mere værd end 

en riyal. Pengesedlerne viser nationale symboler. Den bahrainske dinar viser bla. en af de 

seglsten, som danske arkæologer fandt under udgravninger i 1950’erne. Seglstenene har været 

kendemærke for oldtidens købmænd (se BAH. 21-24). 

BAH. 6 

Frimærker 

De små frimærker til almindelige breve viser bl.a. Kong Hamad. De større frimærker er fremstillet i 

forbindelse med det første Formel 1-racerløb på Bahrain i 2004, som var det første af sin art i hele 

Mellemøsten. 

BAH. 7 

Bahrains grundlov af 2002 

Efter emiren Sheikh Isas død i 1999 tog Hamad, hans søn og efterfølger, i 2002 titel af konge og 

ændrede samtidigt Bahrains grundlov. Grundloven imødekom nogle af de ønsker i befolkningen, 

som havde ført til en folkelig opstand og politisk ustabilitet i 1990'erne. Bl.a. genåbnedes 

parlamentet, som i 1975 var blevet opløst efter kun tre års levetid. På Bahrain er parlamentet et 

Side 23 af 62 – Genstandsliste


underhus under det af kongen udpegede overhus, shura’en. Begge har 40 medlemmer. 

Regeringen udpeges dog af premierministeren, som udpeges af kongen, og som siden 

selvstændigheden i 1971 har været den nuværende konges onkel, Sheikh Khalifa Al Khalifa. 

BAH. 8 

Informationsmateriale fra Parlamentet 

Hæftet viser, hvem der er valgt i de forskellige kredse rundt om på Bahrain, samt hvordan 

parlamentets arbejde fungerer i forhold til shura og regering. 

BAH. 9 

Valgmateriale for Mohammed Al-Abbas 

Mohamed Al-Abbas er et af parlamentets yngste medlemmer. Han er valgt for øen Sitra, som 

ligger i den sydlige del af hovedstadsområdet. Sitra er et moderne industriområde med en stor og 

relativt fattig befolkning. I parlamentet er Al-Abbas blevet talsmand for en gruppe af moderate 

shi’a-muslimer. 

BAH. 10 

Valgmateriale for Hassan Eid Bukhamas 

Hassan Eid Bukhamas er valgt i en kreds i selve hovedstaden. Han kommer fra en kendt 

købmandsfamilie og er moderat sunni-muslim. Flertallet af befolkningen i hans kreds er Shi’amuslimer. 

BAH. 11 

Valgplakat 

Plakat for Mohamed Al Abbas forud for parlamentsvalget i 2002. 

BAH. 12 

Valgplakat 

Plakat for Hassan Eid Bukhamas forud for parlamentsvalget i 2002. 

BAH. 13 

Avis 

Al Ayam er den mest regeringstro avis på Bahrain, og i en periode har avisens chef været medlem 

af regeringen. 

BAH. 14 

Avis 

I forbindelse med reformerne er der kommet nye aviser til i landet. Vigtigst af disse er Al Wasad, 

som læses af mange. Den er ikke i opposition til regeringen, men alligevel kritisk. 

BAH. 15 

Avis 

På Bahrain og i de øvrige Golflande er der mange immigranter, hovedparten fra Indien. Den 

indisksprogede avis Madhyamam sælges i hele Golfen. Avisen er fra Kerala i Indien, hvorfra de 

fleste indiske immigranter på Bahrain stammer. 

BAH. 16 

Avis 

Engelsktalende kan bl.a. læse Bahrain Tribune, som er Al Ayams engelske version. Avisen findes 

også på internettet, hvor I kan finde aktuelle nyheder fra Bahrain (www.bahraintribune.com). 

BAH. 17 

Magasin 

Tegneseriehæfte udgivet fra De Forenede Arabiske Emirater. Navnet ’Medjid’ er et arabisk 

drengenavn. 


BAH. 18 

Magasin 

Sportsmagasin udgivet fra Qatar. Navnet ’Al Saqer’ betyder ’Falken’. 

BAH. 19a-b 

Magasin 

Modemagasinet Laha til kvinder, udgivet fra Libanon/London 


BAH. 20 

Magasin 

Forældremagasin, udgivet fra Bahrain. Navnet Al Um wa Al Tifel betyder ’moderen og barnet’. 

Bladet sælges også i Bahrains nabolande. 

BAH. 21 

Seglsten 

Kopi af seglsten, som købmænd i oldtidens Dilmun brugte til stempling af deres varer og 

dokumenter. Motivet forestiller to mænd stående ved et podium. Den ene drikker noget – måske 

daddelsaft - af et rør i en krukke. På podiet ses to tyrefigurer og over dem et halvmåne-scepter og 

en solskive. Under podiet er en tredje tyrefigur. 

BAH. 22 

Seglsten 

Kopi af seglsten fra oldtidens Dilmun. På motivet holder to mænd et dyr henover et offerbord. 

Under bordet er der en ring, i siderne to stjerner, og øverst en fugl. 

BAH. 23 

Seglsten 

Kopi af seglsten fra oldtidens Dilmun. Motivet forestiller en kjortelklædt gud med krone og et 

drikkerør i en krukke. Over for ham står en nøgen mand, som også har en hånd på drikkerøret. 

Bagved og under guden er der to gazeller og en tyr. Øverst ses en halvmåne. 

BAH. 24 

Seglsten 

Kopi af seglsten fra oldtidens Dilmun. Seglstenen viser en kjortelklædt mand, der står ved tre 

bølgede linier – symbol for vand. På den anden side af vandet ses to antiloper. 

BAH. 25 

Perlefiskernet 

Nettet brugtes i forbindelse med dykningen efter perler til at opsamle østersskaller i samt holde 

dykkerens redskaber. Perlefiskeri var frem til ca. 1950 én af Bahrains vigtigste indtægtskilder, og 

Bahrains perler blev solgt til hele verden. Man fiskede i sommerhalvåret på månedlange togter på 

havet. Det var et hårdt og farligt erhverv at være perledykker, og det var kun købmændene og 

kaptajnerne, der tjente godt på fangsten. De solgte de fine varer på markeder både på Bahrain, 

men ikke mindst i andre steder, fx Indien og Europa. Omkring 2. verdenskrig begyndte man i 

Japan at fremstille kulturperler, som var meget billigere, og dermed var perlefiskeriets tid ude. 

Heldigvis for Bahrain blev olien en meget større kilde til rigdom. Perlefisker og – 

købmandsredskaberne i denne samling er købt af Ahmed Fardan, som er ud af en 

perlekøbmandsslægt, og som i dag ejer flere juvelérbutikker i Manama, som sælger både guld- og 

perlesmykker. Ahmed Fardan er også en kendt musiker, for Bahrains traditionelle musik forbindes 

med perlefiskeriet, idet man sang og spillede ombord på bådene. I kan lytte til perlefiskermusik på 

de 3 CD’er fra Moesgård Museum, som er med i denne samling (BAH. 269). 

BAH. 26 

Næseklemme 

Næseklemmen blev brugt i forbindelse med dykningen efter perler, for at dykkerne kunne holde sig 

længe under vandet. Ofte dykkede de flere minutter ad gangen og over 20 gange i løbet af en 

arbejdsdag. 



BAH. 27, BAH. 28 

Si 

Sien bruges til at sigte perlerne igennem for at fordele dem efter størrelse. Flere sier med 

forskellige hulstørrelser blev placeret under hinanden. På den måde kunne perlekøbmanden 

sortere perlerne efter størrelse og pris. 

BAH. 29 

Østersskal 

Skal som tidligere har indeholdt perler. Den nuværende perle er kunstig og lagt i på Moesgård 

Museum. 

BAH. 30 

Falkestander med snor 

Falkestanderen sættes i sandet under træning eller jagt med falke, så falken kan hvile på den. 

Beklædningen med plastikgræs siges at være bedre end de tidligere anvendte stofbeklædninger, 

idet luft kan passere gennem plastikken og dermed modvirke skader på falkens trædepuder. 

Falken bindes til standeren for at den ikke skal flyve bort. Falken har været et vigtigt jagtdyr i 

beduinsamfundene, og blandt Bahrains sheikhe er der stadig stor prestige i at have en god og flot 

falk. Men Bahrain er for lille til rigtig falkejagt. Man træner derfor blot falkene i Bahrains ørken, for 

så at tage på større jagtture i nabolandene, især Saudi-Arabien, Iran eller Pakistan. Falkene 

trænes af falkonérer, der er ansat af en sheikh, et medlem af kongefamilien. 

BAH. 31 

Handske 

Handsken bruges til falketræning og –jagt, så falken kan sidde på falkonérens hånd og arm. 

BAH. 32 

Håndstykke 

Håndstykket bruges på samme måde som handsken. 

BAH. 33 

Hætte 

Hætten sættes over falkens hoved, når den ikke er i aktion. Det gør, at falken slapper af og ikke 

kan se noget at jage. Hætten kan strammes ved at trække i lædersnorene. Hætterne fås i mange 

farver. 

BAH. 34 

Mærkater med diverse håndværk 

Den bahrainske turistindustri markedsfører sig meget på øens traditioner. Før olien ændrede 

Bahrainiernes økonomiske vilkår blev de fleste varer og brugsgenstande fremstillet af lokale 

håndværkere. Hver landsby havde speciale i et særligt håndværk, fx kom lertøj fra Ali, palmeflettet 

kurvetøj fra Karbabad og vævede tekstiler fra Beni Jumra. I dag er både Bahrains og 

nabolandenes befolkninger bevidste om at huske på disse traditioner og køber stadig disse varer i 

disse landsbyer samt i særlige centre og butikker. Men disse varer bliver sjældent brugt - mest 

som pyntegenstande. 

BAH. 35 

Palmeflettet vifte 

Nylavet vifte, fremstillet af kurvemageren Saleh på Jasras Kulturcenter i det vestlige Bahrain. Med 

udbredelsen af AirCondition ses vifterne sjældent på Bahrain, hvor de før har været brugt til få frisk 

luft til ansigtet. Saleh kommer fra landsbyen Karbabad, der er kendt som hjemsted for palmeflet, 

men nu arbejder han på centret, der viser og sælger af forskellige traditionelle håndværk. Ofte 

deltager han i arrangementer, hvor Bahrains kultur skal vises frem – fx til racerløb på den nye 

Formel 1 bane – ligesom han undertiden underviser skolebørn håndværkets teknikker. 



BAH. 36 

Kurv 

Også denne kurv er fremstillet af Saleh. Den er indfarvet med kemiske farvestoffer, hvor man 

tidligere kun har brugt naturlige farver fra planter og mineraler. De kemiske farver er meget klarere, 

men holder ikke så godt. 

BAH. 37 

Daddelplukkerbælte (kar) 

Med dette udstyr kan bonden klatre op i palmetræets krone for at hente de modne dadler. Wiren 

slås rundt om træet, hvorved bonden kan klatre op og sidde i træet ved at læne sig bagud med 

bæltet som sin lænd. Dadler er fortsat en vigtig afgrøde i bahrainske haver, selvom de fleste dadler 

på det bahrainske marked importeres fra Saudi Arabien. De fås i forskellige arter og stadier. Den 

største forskel er om dadlen er rotab – så er den rød og fast i kødet – eller på et senere stadie er 

tamar – det er når den har ligget nogle uger og er blevet brun og blød og efterhånden til en klæg 

masse. Dadler kan gemmes længe, fordi de mere end 50% sukkerstof. Hvis tamar-dadler får lov at 

ligge endnu længere, og man derefter presser dem, får man dibs – daddelsaft der særligt i 

ramadanmåneden bruges i kager og desserter. 

BAH. 38 

Segl 

Segl til brug i palmehaverne. Under palmerne dyrkes grøntsager og salat, som sælges på de 

lokale markeder. Haverne er inddelt i små felter, og de forskellige planter dyrkes i hvert sit felt. 

Derved kan de via kanaler vandes hver for sig. Vandet kommer i dag fra en pumpe, som tit er 

placeret i en gammel udtørret kilde. Tidligere var Bahrain netop kendt for sine mange ferske kilder, 

som var en sjældenhed i det ellers så tørre område med masser af sand og ørken. 

BAH. 39 

Pude til fladbrød 

Pude til at lægge flade brød til bagning på bageovnens inderside. Brødene fastgøres på ovnens 

inderside ved at klaske puden imod med brødet på. Flade brød, kendt som iranske brød, er en 

vigtig del af den daglige kost. De hentes friskbagte kort før måltidet hos særlige bagerier, som 

findes i alle landsbyer og kvarterer. Bagerne er oftest immigranter fra Pakistan eller samme 

område. 

BAH. 40 

Tang til fladbrød 

Tang til at tage flade brød ud af ovnen. Brødene skal kun være i den glohede ovn et minuts tid. 

BAH. 41 

Skoletaske 

Denne skoletaske (og dens indhold) har været brugt af Batoul, en pige som i 2004 gik i 11. klasse. 

Det svarer til gymnasiet i Danmark. Batoul kom først til Bahrain i 8. klasse, efter at hun havde boet 

12 år i Danmark. På Bahrain er skolegangen inddelt i 12 klassetrin. De første seks år kaldes 

’grundskole’. De næste tre (7.-9. klasse) kaldes ’mellemskole’, og de sidste tre (10-12. klasse) 

kaldes ’overskole’. De sidste tre år svarer til et dansk gymnasium. Det samme gør elevernes alder, 

sådan at de er færdige med skolen, når de er 18-19 år og kan fortsætte enten med at arbejde, med 

en teknisk uddannelse eller med universitetet. Det er gratis at gå i skole på Bahrain, med mindre 

man vælger en privatskole. 

BAH. 42 

Penalhus med indhold 

BAH. 43 

Matematikopgavehæfte, 8. klasse 

BAH. 44 

Engelsk grammatik, 10. klasse 

Især privatskoler prioriterer engelskundervisning højt. Nogle steder undervises der kun på engelsk. 


BAH. 45 

Geologibog, 10. klasse 

BAH. 46 

Biologibog, 10. klasse 

BAH. 47 

Kemibog, 10. klsse 

BAH. 48 

Skolebog; computer, 10. klasse 

BAH. 49 

Øvelsesbog; computer, 10. klasse 


BAH. 50 

Skolepapirer (Mappe) 

I mappen ligger Batouls skolepapirer; opgaver til aflevering i forskellige fag, et skolefoto fra Batouls 

10. klasse, et diplom med foto af Batoul og hendes lærere på Khawla Secondary Girls School, 

samt eksamensbevis og yderligere diplomer. Til sidst ligger en opgave om Ærø, som Batoul skrev, 

da hun vendte tilbage til Bahrain med sin familie. Opgaven var at skrive om et sted, eleverne ville 

anbefale at besøge. 

BAH. 51 

Bogmærkater 

Mærkater til at sætte navn på skolebøgernes omslag. 

BAH. 52 

Bogstropper 

Stropperne kan bruges til at samle og bære bøger til og fra skole. Mange, især drenge, bærer 

skolebøger sådan frem for i skoletasker. 

BAH. 53 

Hæfte med korantekster 

De moderne skoler – både regeringens og de private – har gennem de sidste 100 år afløst de 

koranskoler, som tidligere var bahrainske børns eneste uddannelse. Men man gør fortsat meget ud 

af at undervise i islamisk religion i skolen, hvor man bl.a. lærer at læse højt og smukt fra koranen. I 

Ramadan-måneden afholder mange moskeer og skoler konkurrencer for børn i koranlæsning. 

BAH. 54 

Skolebog 

Skolebog til undervisning i samfundsfag for 1. klasse. For blot en generation siden kom 

skolebøgerne, der blev brugt i Bahrains skoler, fra Ægypten, Libanon eller andre lande. Men de 

senere år er Bahrains regering er begyndt lægge vægt på, at skolebøgerne skal være lavet af og 

for bahrainere. Det sikrer, at eleverne lærer mest muligt om deres eget land og om bahrainske 

forhold. 

BAH. 55 

Skolebog 

Skolebog til undervisning i samfundsfag for 2. klasse 

BAH. 56 

Skolebog 



BAH. 57 

Skolebog 


BAH. 58 

Atlas 

Atlas med hovedvægten lagt på Bahrain. 


BAH. 59 

Elevdagbog 

Elevdagbog som anvendes af eleverne på den nye privatskole Abdel Rahman Kanoo International 

School. I bogen kan skolen bla. fortælle forældrene, hvis deres barn har lavet noget særligt godt 

eller dårligt, eller måske er blevet straffet med en tur i ’opgaverummet’ (assignment room) – et 

særligt rum, hvor uartige elever kan blive anbragt for at skrive en opgave om fx god opførsel. 

Skolen er meget international og eleverne har 50% af undervisningen på arabisk og 50% på 

engelsk. 

BAH. 60 

Emblem 

Abdel Rahman Kanoo International School uddeler emblemer til elever, der udmærker sig på en 

eller anden måde. Mediator gives til dygtige elever, der kan hjælpe læreren i undervisningen. Best 

Student gives til elever for enten at være meget dygtige eller meget hjælpsomme over for deres 

kammerater. 

BAH. 61 

Emblem (se Bah. 60) 

BAH. 62 

Alfabetbrikker 

Det arabiske alfabet består udelukkende af konsonanter. Man kan i en tekst markere vokallyde 

med streger, men det sker som regel ikke. Koranen har dog også vokalstreger, for at man skal 

være helt sikker på ordenes betydning. Alfabetbrikker som disse kan bruges til indlæring af det 

arabiske alfabet samt til simple staveøvelser. Tallene 1-9 er også med på tavlen. 

BAH. 63 

Malebog 

Malebog med Bahrainmotiver. 

BAH. 64 

Plakat med arabiske tal 

Planche med de arabiske tal, som kan anvendes i undervisningssammenhæng. 

BAH. 65 

Plakat med arabisk alfabet 

Planche til indlæring af det arabiske alfabet 

BAH. 66 

Plakat til undervisning 

Planche til undervisning om kropsdele 

BAH. 67 


Planche til undervisning om trafik 

BAH. 68 


Planche til undervisning i god opførsel 


BAH. 69 


Planche til undervisning i god kost 

BAH. 70 


Plakat med fiskearter i den Arabiske Golf 


BAH. 71 

Mærkater med traditionelle lege 

Traditionelle lege som fx snurretop er forsvundet til fordel for computerspil og tv-underholdning. 

Ved at udgive klistermærker som disse og afholde kulturfestivaler forsøger man at erindre om og 

vise de traditionelle lege. I 2003 var temaet for nationalmuseets kulturarvs-festival netop 

traditionelle lege. 

BAH. 73 

Domino 

Domino er et populært spil, som især spilles af unge besøgende på cafeerne langs hovedstadens 

kyst. Se spilleregler i listen over aktiviteter. 

BAH. 74 

Carrombræt 

Carrom er et indisk brætspil, som er blevet populært i Den Arabiske Golf. Især på cafeerne spiller 

unge drenge dette spil. Se spilleregler i listen over aktiviteter. 

BAH. 75 a-z 

Carrombrikker 

Brikker til brætspillet Carrom. 

BAH. 76 

Carromskyder 

Med fingrene skydes carromskyderen mod brikkerne for at få dem i hul. Skyderen kan være 

dekoreret på forskellige måder, og hver spiller har ofte sin egen særlige skyder medbragt til spillet. 

BAH. 77 

Tromme 

Trommer af denne type er til børn. Den bruges som legetøj eller til den religiøse fest Girgaun, hvor 

syngende børn går fra hus til hus for at samle slik, nødder og mønter ind. 

BAH. 78 

CD 

CD’en ’7 Musicana’ indeholder forskellige kunstnere fra Golflandene. Moderne musik fra Golfen 

har sin egen stil (khalidji) og er meget populær blandt unge. 

BAH. 79 

CD 

Hussein Al Jassmi er én af Golfens mest populære musikere. CD’en er udgivet (som bånd) af et 

saudi-arabisk selskab. 

BAH. 80 

CD 

Kassettebånd med musik af den marokanske sangerinde Samira. Båndet er defekt men coveret er 

interessant pga. Samiras (begrænsede) påklædning. I 2003 blev en lignende sangerinde angrebet 

pga. hendes amoralske fremtoning til en koncert i Bahrain. 



BAH. 81 

CD 

Hussein Al Jassmis nyeste CD kunne sidst i 2004 fås som piratkopi – men forhandleren i 

Manamas souq havde skjult disse varer bagerst i sin butik. 

BAH. 82 a-b 

CD 

Religiøs musik til brug ved bryllupper og ved imamernes fødsel. 

BAH. 83 a-b 

CD 

Muhammed bin Faris er Bahrains mest anerkendte lutspiller. Han var en del af kongefamilien og 

havde sin storhedstid i 1940’erne og 1950’erne. I dag er lutmusik sjældnere, men ses stadig især i 

de særlige klubber for traditionel musik (hør mere af denne musik på de 3 vedlagte CD’ere udgivet 

af Moesgård Museum). 

Religion 

NB: Da flere af samlingens religiøse genstande er hellige og derfor har en særlig værdi for mange 

muslimer, beder vi jer være opmærksomme på at behandle genstandende med respekt og 

omtanke. 

BAH. 84 

Prydkoran i boks 

Koranen er muslimernes hellige skrift. Ifølge overleveringerne åbenbaredes den til profeten 

Muhammed i perioden fra 610, hvor han gennem englen Gabriel fik sin første åbenbaring, til han 

døde i år 632. Koranen indeholder 114 kapitler, suraer, som pånær åbningssuraen er ordnet efter 

størrelse, således at den længste (sura 2) kommer først og den korteste (sura 114) til sidst. Alle 

suraer undtagen sura 9 indledes med formularen: I Allahs den Nådiges den Barmhjertiges navn. 

Koranen findes i mange forskellige udgaver, størrelser, designs og oversættelser, men alle med 

den samme arabiske tekst. Denne koran bruges typisk i forbindelse med recitation i hjemmets 

gæstestue, majlis, eller i moskeen. NB: Vær opmærksom på, at koranen er en hellig bog, hvorfor 

man ifølge islam ikke må lægge den på jorden eller placere noget ovenpå den pånær et 

koranklæde som beskyttelse. 

BAH. 85 

Lille Rejsekoran i plastomslag med kabadør 

Denne korans størrelse og plastomslag gør den egnet til at medbringe på jobbet eller i forbindelse 

med rejser. Koraner af denne type anvendes derfor i stor udstrækning til pilgrimsfærden, hajj, eller 

den mindre pilgrimsrejse, umra. 

BAH. 86 

Koranen i 30 hæfter 

I forbindelse med forskellige islamiske højtider og ceremonielle lejligheder er det sædvane at 

recitere koranen. Dette sker fx på natten, hvor koranen åbenbaredes, Laylat al-Qadr, og ved en 

muslimsk begravelse, hvor det er kutyme at besøge den afdødes familie og læse hele koranen. I 

denne forbindelse anvendes særlige koraner, der som denne er inddelt i 30 lige store dele og 

dermed kan fordeles blandt ceremoniens deltagere. Koraner af denne type bruges ligeledes i 

skolerne, hvor de fås som klassesæt og bruges til indlæring af det arabiske sprog. 

BAH. 87 

Lille koran med kæde 

Koraner af denne type bruges som både som pynt og som amuletter, der skal beskytte mod ’onde 

øjne’. Ikke sjældent er sådanne koraner derfor hængt op på bakspejlet i bilers forrude. 



BAH. 88 

Koranstol 

Koranstolen, som anvendes både hjemme og i moskeen, bruges til at holde koranen under 

højtlæsning og recitation. 

BAH. 89 

Cd-rom med koranrecitation 

Indenfor islam betragtes det at recitere koranen som en af de måder man kan ære og nærme sig 

Allah på. På Bahrain afholdes der derfor særligt i ramadanen konkurrencer i at læse smukkest og 

mest fejlfrit op af koranen. Både på Bahrain og i den øvrige muslimske verden findes der 

professionelle koranrecitører. En af de meget roste er Shk. Abdul Baset Abdul Samad, som I kan 

høre på denne cd-rom. 

BAH. 90 

Kassettebånd fra Ahmed al-Fatih Moskeen 

Der laves kassettebånd med koranrecitation af en forening, hvor børn lærer at recitere Koranen og 

at kunne dens vers udenad. Bånd af denne type udleveres som gaver i forbindelse med almisser 

og donationer under fastemåneden, Ramadan. Dette bånd er en gave modtaget i Bahrains største 

moske, Ahmed al-Fatih Moskeen, under ramadanen i 2004. Findes som CD i det grå ringbind med 

CDer. 

BAH. 91 

Børnebog: Program for the Young Muslim 

Børnebogen fortæller om islams fem søjler: Trosbekendelsen, shahada; bønnen, salat; almissen, 

zakat; fasten, saum og pilgrimsfærden til Mekka, hajj. Det beskrives, hvordan man praktiserer de 

fem søjler og i bogens afslutning gives der eksempler på god opførsel og særlige manerer. 

BAH. 92 

Bedetidstavle 

Tavler som denne hænger i moskeerne, hvor de angiver tidspunkterne for de fem daglige bønner, 

som udgør den anden af islams fem søjler. Bønnerne er fordelt således, at den første bøn, fajr, 

udføres før solopgang, zuhr udføres omkring middag, ’asr finder sted sent på eftermiddagen, 

maghrib ved solnedgang og den femte og sidste bøn, ’isha, udføres når det er blevet helt mørkt. 

Da bedetidspunkterne følger solopgang og solnedgang bliver urenes visere indstillet hver dag. 

Bedetidstavlens øverste række markerer adhan, som er tidspunktet for indkaldelsen til hver af de 

fem bønner. Den nederste række viser tidspunkterne for den faktiske udførelse af bønnerne. 

Intervallet mellem indkaldelsen til bøn og den faktiske udførelse af bønnen varierer alt efter, 

hvilken af de fem daglige bønner, der er tale om. Shi'a-muslimerne slår de fem daglige bønner 

sammen til tre, som udføres morgen, middag og aften. 

BAH. 93 

Moskevækkeur 

Vækkeur i moskedesign. Kan indstilles til at vække med kaldet, adhan, til enten morgenbønnen 

eller dagsbønnen. Adhan-kaldet til de fire dagsbønner lyder: Allah er den største (x4). Jeg 

bevidner, at der er ingen anden gud, end Allah (x2). Jeg bevidner, at Muhammad er Allahs 

Sendebud (x2). Kom til bøn (x2). Kom til frelse (x2). Allah er den Største (x2). Der er ingen anden 

gud end Allah (x1). I adhan-kaldet til morgenbønnen tilføjes en ekstra linje: Bøn er bedre end søvn 

(x2). 

BAH. 95 

Bedetæppe 

I forbindelse med de daglige bønner anvendes som regel et bedetæppe til at knæle på under 

bønnen, hvad enten den foregår i moskeen, hjemmet eller på rejse. Dette bedetæppe er blevet 

brugt til bøn i hjemmet og er en gave fra en persisk shi'a-muslim. 



BAH. 96 

Bedetæppe med kompas 

De daglige bønner skal alle foretages med ansigtet rettet mod muslimernes hellige by, Mekka. For 

altid at kunne afgøre, hvor Mekka og dermed bederetningen, qibla, ligger, er dette tæppe udstyret 

med et kompas. 

BAH. 97 

Bederetningsanvisninger 

Pjecen er tilbehør til ovenstående bedetæppe med kompas (BAH. 96) og viser, hvordan 

kompasset skal indstillles fra forskellige steder i verden for at finde bederetningen, qibla, mod 

Mekka. 

BAH. 98 

Billedkort til bøn (drenge og piger) 

I forbindelse med den muslimske bøn er der en række praktiske og religiøse anvisninger, som skal 

følges. For både mænd og kvinder gælder det fx at de skal foretage rituel afvaskning, wudu, forud 

for bønnen. Her vaskes ansigt, hænder, arme til albuerne og fødderne. Kortene informerer i ord og 

billeder om vaskeanvisninger og bøn, så unge drenge og piger kan lære at udføre den islamiske 

bøn korrekt. 

BAH. 99 

Plakat med bedetider 

Plakaten angiver tidspunkterne for de fem daglige bønner. Den første bøn, fajr, udføres før 

solopgang, zuhr udføres omkring middag, ’asr finder sted sent på eftermiddagen, maghrib ved 

solnedgang og den femte og sidste bøn, ’isha, udføres når det er blevet helt mørkt. Da 

bedetidspunkterne følger solopgang og solnedgang, ændres tidspunktet for bønnens udførelse sig 

en lille smule dag for dag. Shi’a-muslimer slår de fem daglige bønner sammen til tre, som udføres 

morgen, middag og aften. 

BAH. 100 

Plakat med bedeanvisninger 

Se Bah 98. 

BAH. 101 

Bedekrans (Misbah) 

Mange bahrainske muslimer anvender en bedekrans som denne til i hverdagen at recitere 

forskellige religiøse remser. Antallet af perler er enten 33 eller 99. Ifølge en bahrainsk muslim 

anvendes bedekransen fx. til at recitere Allahs 99 navne, samtidig med at perlerne en efter en 

flyttes mellem fingrene, eller til lovprisninger af Allah såsom: 33 x Allahu Akbar (Allah er stor), 33 x 

Al-Hamdu'llah (Lovet være Allah) og 33 x Subhan Allah (Æret være Allah). 

BAH. 102 

Bedekrans (Misbah) 

Do. 

BAH. 103 

Bedesten (Turbah) 

Under bønnen berører Shi’a-muslimerne ikke selve bedetæppet med panden, når de falder på 

knæ, men bruger en bedesten, turbah. Bedestenen kan være firkantet, rund eller mangekantet og 

er som regel fremstillet af ler fra Kerbela-sletten i Irak, hvor imam Hussein i 680 led martyrdøden. 

Nogle bahrainske shiitter mener, at man ved at spise ganske små bidder af bedestenen kan få 

styrke. Denne bedesten er en gave fra en persisk shi'a-muslim. 

BAH. 104 

Bedeanvisningsinstrument 

Instrumentet kan yde hjælp til at huske bønnernes rækkefølge, jf. instruktionshæftet (C). Shi'amuslimer 

lægger hovedet mod en bedesten (B) som helst er fra den hellige jord i Kerbala (Irak) 

eller Mashad (Iran). Købt i butik for shi'a-udstyr. 



BAH. 105 

Tekststykker til shi’itter 

Tekststykker som disse anvendes af shi’a-muslimer som små bønnetekster, Duah, der kan bruges 

mellem de tre shiitiske bønner. Teksternes indhold er tit knyttet til imamerne eller betydelige 

personer indenfor shi’a-islam. 

BAH. 106 

Tekststykker til shi’itter (Se Bah.105) 

BAH. 107 

Børnebog: My intention for prayer 

Børnebogen handler om drengen Amar, som lærer sin søster Zeinah om den muslimske bøn og 

dens praktiske udførelse. 

BAH. 108 

Stamtræ for Profeten Muhammed 

Dette stamtræ for profeten Mohammed er tegnet af Sahrah Muhammed i Ahmed al- Fatih Islamisk 

Center ved Manamas store moske. Plakaten er en gave fra hendes søster, som arbejder i 

moskeen. Stamtræet viser de islamiske profeter fra Adam til Muhammed med angivelse af deres 

alder nederst på plakaten. 

BAH. 109 

Lille religiøst banner 

Religiøs ophæng til hjemmet med påskriften Allah. Gave fra en arabisk shi’a-muslim. 

BAH. 110 

Uro med Allahs og Muhammeds navne 

Uroer som denne bruges både som udsmykning og som amuletter, der skal beskytte mod uheld og 

’onde øjne’. Ofte er sådanne uroer derfor hængt op på bakspejlet i bilers forrude. 

BAH. 111 

Uro med korantekst 

Do. 

BAH. 112 

Cd-uro med korantekst 

Do. 

BAH. 113 

Streamer 

Religionens betydning på Bahrain ses overalt på øen. I 2004 var det fx meget populært at køre 

rundt med religiøse streamers i bilernes ruder. Teksten på denne streamer er den islamiske 

trosbekendelse, shahada, som er den den første af islams fem søjler: Der er ingen Gud uden 

Allah, og Muhammed er hans profet. 

BAH. 114 

Saltposer 

Persiske saltposer som disse bruges både som udsmykning og som amuletter, der skal beskytte 

mod uheld og ’onde øjne’. Ofte ses de som ophæng på bakspejlet i bilers forrude. 

BAH. 115 

Fingerring 

Mange shiitiske mænd og kvinder bærer amuletringe, som kan beskytte mod uheld og ’onde øjne’. 

Nogle af disse har beskyttende sten, andre har indgraverede religiøse formularer eller symboler og 

andre igen har religiøse tekster skjult indeni ringen. Ringen med den gule sten bæres af kvinder, 

mens nedenstående ring (Bah 116) bæres af mænd. Ringene er en gave fra en bahrainsk shi’amuslim. 


BAH. 116 

Fingerring 

Do. 


BAH. 117 

Amulet 

Mange shiitiske mænd og kvinder bærer amuletter, som kan beskytte mod uheld og ’onde øjne’. 

Amuletterne er meget forskellige i både udseende og indhold. Denne amulet, som er en gave fra 

en persisk shi’a-muslim, bæres om halsen for beskyttelse. Læderposen indeholder salt, en plastik 

tavle med imam Ali navn og en metalplade med den persiske indskrift: Ya Thamen Ahu (Oh han 

som skænkede). 

BAH. 118 

Ramadan Mubarak kort 

I forbindelse med religiøse højtider, som fx. ramadanens begyndelse er det kutyme at sende 

lykønskningskort som dette til familie og venner med ønsket om glædelig faste. 

BAH. 119 

Eid Mubarak lykønskningskort 

I forbindelse med religiøse højtider, som fx. ramadanens afslutning, Eid al-Fitr, er det kutyme at 

sende lykønskningskort til familie og venner med ønsket om glædelig fest. 

BAH. 120 

Flagguirlande med flag i religiøse farver 

På religiøse shi’a-festdage, som fx profeten Mahammed og imamenernes fødselsdage, hænges 

mangefarvede flag som disse op i byernes og især landsbyernes gader. Flagenes farver 

symboliserer islam og profeten (grøn) samt imamerne Ali og Hussein (gul og rød). 

BAH. 121 

Girgaunpose (mand) 

Midtvejs i Ramadanen afholdes midtvejsfesten, Girgaun. Om aftenen går børn udklædt i 

traditionelle dragter fra hus til hus, hvor de synger og som belønning modtager slik, nødder, 

mønter o.l. Belønningen indsamles i poser som denne med mange forskellige designs, farver og 

størrelser. Her forestiller posen en mand iført traditionel arabisk mandsdragt, thob og tørklæde, 

mens I nedenfor (Bah 122) kan se en lignende fremstilling af en traditionel kvindedragt. 

BAH. 122 

Girgaunpose (kvinde) 

Do. 

BAH. 123 

Girgaungave 

I forbindelse med Ramadanens midtvejsfest, Girgaun, gives gaver som denne til familiens og nære 

venners. Fotografiet er som regel et foto af gavegiveren, men er i dette tilfælde hentet fra 

internettet. Denne type moderne girgaungaver gives i stigende omfang på Bahrain og er i dette 

tilfælde en gave fra en arabisk shi’a-muslim. 

BAH. 124 

Indsamlingsbøsse til almisser 

Indsamlingsbøsser som denne anvendes i forbindelsen med almissen, zakat, som er den tredje af 

islams fem søjler. Særligt i ramadanen samler man (i organisationer, butikker, moskeer og på 

gaden) ind til fattige og trængende. Men også gennem den resterende del af året regnes det som 

godt at give almisser. 



BAH. 125 

Platte med motiv fra Kerbela 

Plattens motiv er et af de hyppigst anvendte motiver indenfor shiitisk religion. Det stammer fra 

fortællingen om mordet på den tredje shi'itiske imam, Hussein, på Kerbalasletten i år 680. En 

begivenhed som hvert år i måneden Muharram markeres med store sørgeprocessioner overalt på 

Bahrain. På motivet ses det, hvordan Husseins hest netop er vendt tilbage unden sin rytter, hvorfor 

kvinderne ved hestens fod begræder imamens død. 

BAH. 126 

Matamflag 

I forbindelse med sørgehøjtiderne for de shiitiske imamers dødsdage hænges flag som dette på 

gaden eller i shiiternes religiøse forsamlingshuse, matam. 

BAH. 127 

Hussein-flag (grøn) 

Flag som dette sælges og anvendes under de shiitiske sørgeprocessioner, som markerer 

ihukommelse af imamernes dødsdage. Dette flag er købt under Ali-processionen i år 2004. 

BAH. 128 

Hovedbånd (sort) 

Hovedbånd som dette sælges og anvendes under de shiitiske sørgeprocessioner, som markerer 

ihukommelse af imamernes dødsdage. Den påsyede indskrift, ’Ya Hussein', henviser til Alis søn, 

den tredje af de i alt tolv shiitiske imamer. 

BAH. 129 

Pisk 

Jernpisk til brug under shiitiske sørgeprocessioner, heraf i særdeleshed under sørgemåneden 

Muharram. For at deltage i smerten over imamernes død (især Ali og Husseins) afholder shi’amuslimerne 

sørgeprocessioner, hvor processionernes mænd slår sig på brystet og nogle pisker sig 

på ryggen med piske som denne. Nogle få grupper af mænd bærer sværd gennem gaderne og 

snitter et lille sår i hovedbunden, hvorfra en smule blod løber ned over deres ansigt og tøj. Der er 

stor forskel på intensiteten af ritualernes udførelse, idet nogle få slår meget hårdt for fysisk at 

mærke smerten, mens de fleste i optoget slår med en let hånd i fast rytme for symbolsk at mindes 

smerten. 

BAH. 130 

Kassettebånd - Muharram 

Båndet indeholder shiitisk sørgemusik, som ledsager de shiitiske sørgeprocessioner i forbindelse 

med ihukommelsen af imamernes dødsdage. På forsiden ses et stiliseret billede af imam Hussein. 

Findes på CD i det grå ringbind med CDer. 

BAH. 131 

Anvisninger under pilgrimsfærd (Hajj eller umra) 

Anvisninger som denne uddeles af rejse- og busselskaber på Bahrain i forbindelse med 

pilgrimsrejser til Mekka og Medina i Saudi-Arabien. I tekst og billeder angives det, hvordan de 

vigtigste ritualer under pilgrimsfærden udføres. 

Klædedragter (og personlig hygiejne) 

BAH. 132 

Kvindedragt (Abaya) 

Kvindedragter på Bahrain kan inddeles i to grupper: Det der bæres hjemme, libis al-Bayt, og det 

der bæres udenfor hjemmet, libis barra. I hjemmet bruger mange piger og kvinder 

pyjamaslignende dragter eller kjortler, jalabaya, som det kun tilkommer deres nærmeste familie og 

venner at se. Udenfor er hjemmet den almindelige kvindedragt en over-kjole, abaya, med 

tørklæde, hejab, eller et slag, daffa, som dækker kroppen fra håret til anklerne. Her er der tale om 

en abaya med hejab. De fleste abayaer er sorte, men har (når man kigger nærmere efter) mange 



forskellige designs, snit og mønstre i form af broderi, perler, blonder, farvedesigns o.l. Oftest købes 

abaya og slør som et matchende sæt. Denne abaya var med sit design på ærmer og bort højeste 

mode blandt unge piger i 2004. 

BAH. 133 

Slør (Hejab Miriam) 

På Bahrain er det kutyme blandt muslimske kvinder at bære tilsløring. De fleste slør er sorte, men 

mange har forskellige designs og mønstre af broderi, blonde, palietter, glimmer eller andet. De 

mest gængse typer på Bahrain er: Hejab – rektangulære eller kvadratiske tørklæder, som dækker 

håret men ikke ansigtet. Buqnuk – slør, som er syet sammen under hagen og dækker hår, skuldre 

og brystparti. Niqab – slør med fuld ansigtstilsløring eller hvor kun øjnene er synlige samt Hejab 

Miriam, som i 2004 var højeste mode blandt unge piger. Dette er en moderne version af Jomfru 

Marias slør bestående af et ’rør’ (her blondestof) og et løsere lag chiffon. Først tages røret på, så 

det dækker håret, dernæst tvistes chiffonsløret en halv omgang og trækkes over hovedet, så det 

bliver til en løs hætte med satinkanten forrest. 

BAH. 134 

Rør 

I nogle tilfælde anvendes et rør som dette under et andet tørklæde, hejab, for helt at dække håret 

og få sløret til at sidde bedre fast. 

BAH.135 

Ansigtsslør (Niqab) 

Dette slør dækker ansigtet men ikke øjnene. Det kombineres altid med et andet tørklæde, som 

dækker håret. 

BAH. 136 

Ansigtsslør (Niqab) 

Sløret dækker ansigtet og det dobbelte lag stof giver mulighed for enten fuld ansigtstilsøring eller 

for at have øjnene utildækkede. Det kombineres altid med et andet tørklæde, som dækker håret. 

BAH. 137 

Slør (buqnuk) 

Slør af denne type anvendes hyppigt i forbindelse med festlige begivenheder som fx ramadanens 

midtvejsfest, Girgaun. Sløret er syet sammen under hagen og dækker hår, skuldre og brystparti. 

BAH. 138 

Tørklæde – sort chiffon med grøn bort 

Denne type tilsløring, hejab, er den mest anvendte på Bahrain og findes i et utal af varianter med 

forskellige designs, broderier, blonder, pailletter, glimmer o.m.a. 

BAH. 139 

Tørklæde – sort chiffon med broderi og små sten 

Do. 

BAH. 140 

Tørklæde med Calvin Klein logo 

Som så mange steder i verden er modeaspektet også tydeligt på Bahrain. Derfor er det naturligvis 

muligt at købe mærke-abayaer og -slør med navne fra arabiske og vestlige førende modehuse. 

Her fx. CK. 

BAH. 141 

Tørklæde med huller 

Ønskede man i 2004 at signalere modebevidsthed indenfor brugen af tørklæder, men ikke at gå i 

mærketøj, var dette hullede tørklæde et stort hit blandt unge piger ligesom også Hejab Miriam 

(BAH. 133) var det. Grundet tørklædets gennemsigtighed kombinerede det ofte med et andet 

tørklæde. 



BAH. 142 

Vintersjal til kvinde 

I vintermånederne fra november-marts kan dagtemperaturerne på Bahrain være ned til 15 grader. I 

forhold til de hede sommertemperaturer på op til 50 grader føles dette koldt. Derfor bruger mange 

kvinder et sjal som dette over deres over-kjole, abaya, til at varme ryg og skuldre. Hvert år før 

vinteren kommer afholdes en stor messe med stande repræsenterende landene omkring Bahrain. 

Her er nogle af de mest populære varer sjaler fra Nordindien og området deromkring. 

BAH.144 a-b 

Sorte handsker (kaff) 

Nogle bahrainske kvinder bruger handsker (hvide eller sorte) for at være helt tildækkede, når de er 

udenfor hjemmet. Dette er mest udbredt i landsbyerne. Enkelte kvinder anvender på samme måde 

håndledsskjulere, qafaz, som dækker området fra under albuen til roden af tommelfingeren. 

BAH. 145 a-b 

Denimdragt til piger 

I 2004 var det meget populært blandt unge piger (teenagere) at bære cowboydragter som denne. 

På grund af dragtens design med cowboybukser og en lang jakke, der dækker krop og lår, bruges 

cowboydragten som en udedragt på samme måde som over-kjolen, abaya. 

BAH. 147 a-b 

Hjemmedragt til teenagepige 

I hjemmet anvender piger og kvinder særlige dragter, libis al-Bayt, som det kun tilkommer deres 

nærmeste familie og venner at se. Her er det en pyjamaslignende dragt, som fortrinsvis bruges af 

unge piger (teenagere). 

BAH. 148 

Vinterhjemmedragt 

På grund af sin tykkelse anvendes dragter som denne af bahrainske kvinder som 

vinterhjemmedragt. 

BAH. 149 

Kjole (Jalabaya) 

Kjoler af denne type anvendes om sommeren af kvinder i deres hjem eller i forbindelse med 

(familie)besøg. 

BAH. 150 

Sandaler til kvinde 

På grund af Bahrains varme klima, er sandaler den mest anvendte form for fodtøj for både mænd 

og kvinder. De er desuden praktiske, idet de er hurtige at træde ud af i forbindelse med de daglige 

besøg i moskeen, matam eller privat hjem, hvor det anses for urent og stødende at bære udesko. 

BAH. 151 

Sandaler til mænd 

Do. 

BAH. 152 

Toiletsandaler 

Indendøre går man uden sko, som stilles ved hoveddøren. Udenfor mange bahrainske toiletter står 

imidlertid et par plasticsandaler af denne type fordi toilettet ikke er omfattet af samme renhed som 

den øvrige del af hjemmet. 

BAH. 153 

Stofprøver fra skrædder 

Til trods for at de hvide mandsdragter ser meget ens ud, så er der stor forskel på kvalitet, design 

og materialer. De fleste mænd går til en skrædder for at få syet kjortlerne og kan dér udvælge den 

ønskede kvalitet og farve i et katalog med stofprøver. 



BAH. 154 a-f 

Mandsdragt (thob) 

Den almindelige, traditionelle mandsdragt består af (a) en kjortel (thob), (b) underbenklæder, (c) 

undertrøje, (d) et hovedklæde (ghetrah) over (e) en lille hat (garfiya) og evt. (f) et hovedbånd (agal) 

til at holde tørklædet fast. Kjortlen er oftest hvid, men kan især om vinteren også have andre 

farver. Mænd begynder at bære dragten i teenageårene, men især mange unge går lige så gerne i 

cowboybukser og t-shirt eller skjorte. Bønder og fiskere bruger sjældent hovedbånd, som derfor 

især hører byer og kontorarbejdere til. 

BAH. 155 

Kappe til mænd (bisht) 

Bisht bæres ved ceremonielle lejligheder, især af mænd af højere rang. Kappen fås i mange 

kvaliteter, de fineste er af kameluld. Denne er ikke af fin kvalitet. 

BAH. 156 

Hovedklæde til mænd (ghetrah) 

Det hvide tørklæde er af traditionelt design, hvilket særligt markeres ved knopperne. 

BAH. 157 


Det rød-hvide tørklæde anvendes mest af sunnimuslimer og regnes for at være en saudi-arabisk 

model. 

BAH. 158 


Det sortternede tørklæde bæres kun af shi’itiske mænd med titlen sayed. Titlen viser at man er 

efterkommer af profeten Mohamed. 

BAH. 159 

Hat (garfiya) 

Hatten svarer til den hæklede model, som de fleste bruger. Begge kaldes garfiya. Denne model 

ses også uden hovedklæde, især blandt indere. 

BAH. 160 

Hjemmedragt til mænd (djalabaya) 

Hjemme bærer både mænd og kvinder farvede kjortler. 

BAH. 161 

Lændeklæde (lungi) 

Indiske lændeklæder fås i mange forskellige farvesammensætninger. De bruges af asiater men 

også af arabiske mænd beskæftiget med fx fiskeri eller landbrug. 

BAH. 162 

Fodboldtrøje 

Fodbold er blevet nationalsport på Bahrain, og landet deltager i diverse regionale og internationale 

turneringer. Turister tilbydes ofte at købe denne t-shirt i souqen, men den ses også hyppigt båret af 

unge bahrainske mænd og drenge. 

BAH. 163 

Bedekappe (Mishmar) 

Kvinder skal bede iført en dragt som denne; den kan have lyse farver eller være helt hvid. 

BAH. 164 abc 

Kvindedragt til hajj 

Kvindedragten som anvendes ved pilgrimsfærden, hajj, eller den mindre pilgrimsrejse, umra, er 

hvid eller i en lys nuance. Dragten består af (a) et par bukser, (b) en kjortel og (c) en bedekappe, 

mishmar. Sidstnævnte er hellang og åben, men kan også være halvlang og/eller lukket ligesom 

bukserne kan byttes ud med en underkjole. Modsat mændenes dragt må kvindernes dragt gerne 



have syninger og kan sammensættes, som man selv synes. Dragten, som har været anvendt til 

pilgrimsfærd, hajj, er en gave fra en persisk shi’a familie. 

BAH. 165 

Mandsdragt til hajj 

Dragten bæres af mænd under pilgrimsfærden, hajj. Mændenes pilgrimsdragter må, i modsætning 

til kvindernes, ikke have syninger, knapper eller lukninger. Dragten består derfor blot af to simple 

stykker stof, som kan være af lærred eller som her frotté. Et hvidt eller grønt bælte kan bæres 

omkring det nederste klæde. Det øverste bæres om skuldrene. Man klæder sig sådan for at 

udjævne alle uligheder mellem pilgrimmene og for at man skal koncentrere sig om pilgrimsfærdens 

formål: gudsdyrkelsen. 

BAH. 166 

Rød Girgaundragt til dreng 

Kopi af fornem traditionel mandsdragt. Dragten bruges idag af drenge til ramadanens midtvejsfest, 

Girgaun, hvor børn klæder sig ud i traditionelle dragter. 

BAH. 167 

Royal Agal 

Agal af denne type hører sheikhe-familien til. Den bæres over mændenes hovedtørklæde. Denne 

er dog blot en kopi, som børn kan anvende i forbindelse med Girgaun-festen. 

BAH. 169 a-c 

Festdragt/Girgaundragt 

Kjoler som denne, der er en kopi af en traditionel festkjole, anvendes idag især af unge piger i 

forbindelse med ramadanens midtvejsfest, Girgaun, hvor børn klæder sig ud i traditionelle dragter. 

BAH. 170 ab 

Kvindedragt/Bryllupsdragt 

Traditionelle brudedragter som denne bæres idag bl.a. til den første af et bryllups tre festdage – 

aftenen laylat al-henna -, hvor kvinderne mødes for at lægge henna på brudens hænder og fødder. 

Dragten består af (a) en underkjole, en overdel (b) og eventuelt en brudekappe, som 

nedenstående (BAH. 171). 

BAH. 171 

Brudekappe 

Do. 

BAH. 172 

Kasse med urter og mineraler 

Urter og mineraler fra en herbalistbutik på øen Muharraq. Herbalister, kaldet al hawaj, sælger disse 

varer som traditionel naturmedicin. Kassen er fremstillet til samlingen på Bahrains Nationalmuseum. 

På herbal-listen længere fremme i mappen kan I se hvordan de enkelte ting kan bruges. 

BAH.173 

Helsemiddel for vægttab 

Overvægt er blevet et velfærds- og sundhedsproblem i de arabiske Golf-lande. Det skyldes den 

fede kost både i det traditionelle og det moderne køkken, og at de fleste Golf-arabere ikke længere 

udfører hårdt fysisk arbejde. Traditionelle apotekere har imidlertid sammensat et naturmiddel der 

kan øge vægttab. Pulveret indtages rørt i et glas vand. 

BAH. 174 

Helsemiddel mod sukkersyge 

Sukkersyge er et problem i det moderne velfærdssamfund, og på Bahrain tilbyder apotekerne 

naturmedicin for at afhjælpe dette. Pulveret indtages efterfulgt af et glas vand. 



BAH. 175 

Pilgrimsshampoo 

Shampoo med særlige urter fremstillet specielt til pilgrimsfærden. Her er renhed særlig vigtig. 

BAH. 176 

Hårolie 

Hårolier af mange forskellige typer og dufte anvendes i stor udstrækning blandt bahrainske kvinder 

for at gøre håret glat, næringsrigt og velduftende. 

BAH. 177 

Parfumeamulet 

Amuletten med parfume er sidste nye mode inden for parfumer til håndtasken. Den fås både som 

arabisk og fransk duft - her er det den arabiske med duft af røgelse. 

BAH. 178 

Hvidcreme 

Hvidcremen, som bleger og lysner huden, er primært populær blandt kvinder og kan købes i 

mange supermarkeder. 

BAH. 179 

Tandpind 

Pinden bruges som tandbørste efter forbillede fra profeten Mohammed. Er særdeles populære i 

ramadanmåneden, hvor de foruden at rense tænderne også bruges til at holde munden frisk i løbet 

af dagens fastetimer. 

BAH. 180 

Traditionel læbestift/tandrens 

Læbestiften er købt hos en traditionel apoteker, hawaj. Den bruges både til at smøre på læberne 

samt til at tygge og gnide mod tænderne for at rense dem. 

BAH. 181 

Lipgloss 

Foruden kohl, øjenblyant og mascara anvendes make-up kun i lille udstrækning af Bahrainske 

kvinder og af disse er der primært tale om unge piger. I 2004 var den mest almindelige make-up en 

neutral foundation transparent øjenskygge og neutral lipgloss – eventuelt med en anelse glimmer. 

BAH. 182 

Mascara 

Foruden kohl, øjenblyant og mascara anvendes make-up kun i lille udstræning på Bahrains 

befolkning. 

BAH. 183 

Medicinsk kohl 

Kohl er den hyppigst anvendte make-up for kvinder på Bahrain. Foruden kohl til dekoration af 

øjnene anvendes kohlen også medicinsk af både kvinder og mænd til at ’klare øjnene’. Som sådan 

kommes den på ved sengetid, virker natten igennem og renses af næste morgen. Der skelnes i 

denne forbindelse mellem varm kohl, som får øjnene til at svide og brænde samt kold kohl, som 

har en kølende effekt på øjnene. Købt hos en traditionel apoteker/herbalist, hawaj, i byen Riffa’a. 

BAH. 184 

Øjenblyant 

Foruden kohl, øjenblyant og mascara anvendes make-up kun i lille udstræning på Bahrains 

befolkning. 

BAH. 186 

Indisk olie 

Indisk olie er en ingrediens i fremstillingen af henna. I forbindelse med festligheder og højtider, 

især forlovelse og bryllup, anvendes henna som dekoration på kroppen – hovedsageligt på 



hænder og fødder. Hennaen er et pulver, fremstillet af blade fra hennabusken, som blandes med 

en anelse varmt vand, tørret lemon (lumi), petroleum og indisk olie. De to sidstnævnte ingredienser 

gør, at farven holder længere. Pastaen hældes i en lille sprøjtepose af cellofan, og lægges på 

hænder og fødder. Den tørrer til hennaen kan nulres af og kan dernæst plejes med 

fugtighedscreme. Hennaen lægges dels af private, dels i særlige skønhedssaloner. 

BAH. 187 

Hennasprøjte 

Sprøjtepose til at tegne hennaen med. 

BAH. 188 

Sort henna (Japansk hårfarve) 

Hennaen er traditionelt set et rødt naturpulver, men anvendes i stigende grad som sort henna, hvor 

man anvender sort pulver, der ellers bruges til farvning af hår. 

BAH. 189 

Hennapasta i tube 

Denne tube indeholder færdigblandet henna og er udstyret med en tut, så man kan lægge 

hennaen på hænderne direkte fra tuben. 

BAH. 190 

Henna 

Rødt pulver til at dekorere hænder og fødder. Henna bruges især i forbindelse med bryllup, men 

også til andre højtider. Brylluppet består af to nætter, hvor den første kaldes 'henna natten'. Her 

mødes kvinderne i brudens familie og vennekreds for at dekorere bruden med henna. Ved denne 

lejlighed er bruden klædt i traditionel dragt, mens brudeparret ved selve brylluppet som regel er 

klædt i hhv. hvid kjole og mørkt jakkesæt. 

BAH. 191 

Hennamønster 

Hennaen lægges efter mønstre, som kan tegnes frit eller man kan bruge mønstre som disse til at 

lægge over den hånd, hennaen skal på. Disse modeller importeres fra Indien og kan købes i 

souq’en, markedet i Manama. 

BAH. 192 

Håndtaske 

De fleste piger og kvinder bærer tasker og i 2004 var den højeste mode at bære tasker med nitter, 

lynlåse, lommer og spænder. 

BAH. 193 

Armbånd 

De fleste kvinder bærer smykker. Unge piger ofte simili og voksne kvinder oftest guld. 

BAH. 194 

Solbriller til piger 

Billig kopi af moderigtige solbriller. Solbriller er ofte en del af beklædningen sammen med den 

arabiske klædedragt, især for unge kvinder og mænd. 

BAH. 195 

Solbriller til drenge 

Do. 

BAH. 196 

Manchetknapper 

Til den moderne arabiske mandsdragt bruges gerne manchetknapper, som fås i en række 

forskellige kvaliteter og designs. De bruges især af mænd ansat i service- og kontorerhverv. 



BAH. 197 

Regeringsskoleuniform til piger 

Regeringskoleuniform til piger i de mellemste klasser (7.-9.) består af kjole og skjorte. Bahrain har 

både regeringsskoler og privatskoler, og begge typer bruger skoleuniformer. Hver privatskole har 

sin egen uniform, mens regeringsskolerne bruger den samme uniform; de varierer dog efter 

alderstrin. Skoletiden er for både regerings- og privatskoler inddelt i tre perioder: fra 1.-6. klasse, 

fra 7.-9., og fra 10-12. klasse. 

BAH. 198 

Regeringsskoleuniform til piger 

Regeringsskoleuniform til piger i de øverste klasser (10.-12.) består af kjole og skjorte. Drengenes 

uniform i regeringsskolerne består af grå bukser og en hvid skjorte og er ens for alle klasser. 

BAH. 200 a-d 

Privatskoleuniform til piger i mellemste klasser 

I de mellemste klasser (7.-9.) bærer piger på den private Abdel Rahman Kanoo-skole vest, bukser, 

skjorte og slips. Bukserne indgår ikke i samlingen. 

BAH. 202 

Trøje 

Skoletrøje som anvendes af eleverne på privatskolen A.R. Kanoo International School. De yngste 

elever er delt i fire forskellige grupper, som har hver sin farve og dyrenavn. Her er det de grønnes, 

pumaernes, trøje. 

BAH. 203 

Tørklæde – hvidt til skolebrug 

I regeringsskolerne hører et hvidt eller flødefarvet tørklæde med til pigernes reglementerede 

skoleuniform. Det gælder også på nogle privatskoler. 

Majlis, Mad og Marked 

BAH. 204 

Madras 

Madras til majlis-stue, med moderne betræk. De fleste bahrainske (og golfarabiske) hjem er 

indrettet med en såkaldt majlis. En majlis er en stue, som typisk er placeret nær indgangen til 

huset. Den er ofte møbleret med madrasser og puder langs væggene, og med enkelte religiøse 

billeder o.l. hængende på væggen. Det er som regel mændenes mødested, når der er gæster, 

men familien kan også spise og sidde her sammen alene. Når der er gæster sidder mændene som 

regel alene sammen, mens kvinder og børn er i køkkenet eller i en stue for sig. Maden bringes ind 

til mændene af børnene – eller af en tjenestepige, hvis det er en rigere familie. Husets kvinder må 

ikke gå ind i en majlis, når der er fremmede mænd på besøg. Til gengæld må gæsterne blive i 

majlisen og kan fx ikke gå ind i køkkenet. Bahrainere mødes tit for at spise sammen, oftest med 

familien, men også med venner og kolleger. Især i Ramadan-måneden er det vigtigt at bryde 

fasten sammen, når solen går ned, og her bliver ofte serveret store måltider med mange 

traditionelle retter. 

BAH. 205, BAH. 206, BAH. 207 

Puder 

Puder til at sidde op ad på madrassen 

BAH. 208 

Tæppe 

Industrifremstillet tæppe fra Ægypten, i persisk design. Denne slags tæpper kan købes i de 

moderne butikscentre. Det er den type man finder i de fleste bahrainske hjem. 



BAH. 209 

Dug 

Fællesspisning foregår oftest på gulvet i hjemmets majlis. Tidligere anvendtes en palmeflettet, rund 

måtte (sufra) til at lægge på gulvet og sidde omkring, men i dag anvendes engangsduge af plastic 

med varierende mønstre. Dugen lægges ud på gulvet, og fade og tallerkener placeres derpå. 

Rundt om sidder måtidets deltagere. Efter måltidet samles evt. rester på plasticdugen som rulles 

sammen og smides ud; resterne kan gives til evt. husdyr. I må gerne bruge af dugen, hvis I skal 

spise sammen på bahrainsk maner – men sørg for, at der er noget til næste hold, når I pakker 

kasserne igen. 

BAH. 210 

Servietboks 

Servietboks af mærket Delmon, navnet på Bahrains oldtidscivilisation. Servietbokse som disse har 

man overalt på Bahrain; i hjemmet, i bilen, på kontoret, etc. Det er vigtigt, eftersom man spiser det 

meste mad med hænderne, og renlighed samtidig er en dyd. I må gerne bruge af servietterne, blot 

pakken ikke bliver tom. 

BAH. 211 

Skraldespand med låg 

De små skraldespande kan især bruges til at skille sig af med de mange servietter. De ses derfor 

både i hjemmet, i moskeen og i shi’a-muslimernes religiøse forsamlingshuse, matam. I matam 

bruges servietter ikke mindst til at tørre øjnene i forbindelse med sørgehøjtidelighederne for 

imamernes død. 

BAH. 212 

Plakat 

Motivet er fra Mekka, hvortil millioner af muslimske pilgrimme hvert år kommer. Pilgrimsfærdens 

vigtigste begivenhed er vandringen rundt om Ka’abaen. Inde bag den sorte firkant gemmer sig sort 

meteorsten, som allerede inden Islams komme i 620’erne var en vigtig helligdom. Plakater af 

denne type hænger i mange hjem, kontorer og offentlige institutioner. 

BAH. 213 

Plakat 

Motivet er fra Medina. Profeten Mohamed boede 10 år i Medina efter at være fordrevet fra Mekka. 

Derfor er også denne by hellig for muslimer, og er en del af pilgrimsfærden. 

BAH. 214 

Billede med Mohameds 99 navne 

Profeten Muhammed har 99 navne, ligesom Allah selv. Mange hjem og kontorer er prydet af 

religiøse dekorationer som denne. 

BAH. 215 

Billede med Basmalla 

Religiøse dekorationer af denne type findes i mange hjem og på kontorer. Teksten på billedet er 

formularen: I Allahs den nådiges den barmhjertiges navn, som indleder alle koranens kapitler, 

suraer, pånær sura 9. 

BAH. 216 

Billede med Allahs og Mohameds navne 

Både Allahs og Muhammeds navne bruges ofte i billeder og dekorationer som denne. 

BAH. 217 

Lystavle 

Den elektriske lystavle bruges som dekoration. Motivet er fra muslimernes helligdom, Ka'abaen, i 

den hellige by Mekka i Saudi-Arabien. Denne type dekorationer kan købes i det store Saudiarabiske 

billigmarked Ramez med flere filialer på Bahrain, hvor alt koster en halv eller en hel dinar 

(= 16 kroner). 



BAH. 218 

Kiste i traditionelt design 

Kisten er en mini-model af traditionelle købmands- og opbevaringskister. De små kister er blevet 

meget populære som gaver og som dekoration i boligen. 

BAH. 220 

Ventilationsapparat 

I sommerhalvåret er Bahrain et af klodens varmeste steder med temperaturer mellem 40 og 50 

grader. I gamle dage byggede man sine boliger derefter, så enten stenene eller luftindtræk fra fx 

vindtårne kølede husene. Moderne bygninger tager ikke hensyn til dette, men er næsten altid 

nedkølede med air-condition. Ventilatorer som denne er også udbredte. 

BAH. 221 

Aluminiumsfad 

Et måltid kan enten serveres i skåle og tallerkener fra fadet, eller fx ris med lam, kylling eller fisk 

kan serveres direkte fra fadet. Man spiser så sammen fra fadet, ved at tage maden med højre 

hånd. Den venstre hånd regnes for uren. 

BAH. 222 

Serveringsbakke 

Serveringsbakke til servering af the, kager el. lign. Når mændene mødes i en majlis er det ofte 

familiens børn der bringer mad og drikke ind fra køkkenet. Fremmede mænd har ingen adgang til 

kvindernes afdeling, ligesom kvinderne ikke må gå ind i en stue med fremmede mænd. Denne 

regel følges dog ikke altid. Den gælder heller ikke når kun familien er samlet (fx søskende med 

deres ægtefæller). 

BAH. 223 

Serveringsfad 

Serveringsfad lavet af melamin-plastic, som bruges i mange bahrainske hjem. Et måltids 

forskellige retter kan bringes ind på små serveringsfade og –tallerkener. Ofte serveres alle retter 

på samme tid, men er der en opdeling, serveres først suppe, dernæst de øvrige retter og slutteligt 

dessert samt frugt. Slutteligt serveres gul bitter kaffe med safran og the med sukker. Især under 

Ramadan er der mange særlige retter, som oftest serveres på samme tid. 

BAH. 224 

Serveringsfad 

BAH. 225 

Serveringsfad 

BAH. 226 

Serveringstallerken 

BAH. 227 


BAH. 228 


BAH.229 


BAH. 230 

Serveringsske 

Ske til at tage fra fadene. 



BAH.231 

Hotpot termoskål 

En hotpot bruges til at holde mad varm før/under servering. Det er ikke mindst nyttigt, når man 

bringer mad ud til arbejdspladsen eller til andre hjem. Det sidste sker ikke mindst under Ramadan, 

hvor der er en særlig forpligtelse til at hjælpe hinanden. 

BAH. 232 

Aluminiumsgryde 

Håndbanket gryde i aluminium. Bruges især til harees, en særlig ramadan-ret som består af 

udkogte hvedekerner med kødstykker. Harees serveres hver dag til iftar, det første måltid efter 

solnedgang. Ris og andre ting kan også koges i gryder som denne. Én af Bahrains største 

fabrikker producerer aluminium. 

BAH. 233 

Harees ske 

Den kraftige ske bruges i harees-gryder til at mose hvedekernerne. Harees betyder 'stødt'. 

BAH. 234 

Thetermokande 

The er den hyppigste drik, når bahrainere mødes. Der drikkes mere the end den lokale, arabiske 

kaffe, og det er vigtigt altid at kunne servere for sine gæster. Theen skal være stærk og sød. Den 

koges op i en tekande eller evt. gryde, hvor både teblade og sukker tilsættes under kogningen. 

BAH. 235 a-l 

Teglas med underkop 

Teglas af traditionel type og design, som bruges i mange bahrainske hjem og kontorer. 

BAH. 237 a-l 

Skeer (12 stk.) 

Skeer til at røre sukkeret i teen bruges kun steder, der gerne vil vise at de er ’moderne’. Om end 

der kun findes få kameler på Bahrain er kamelen et vigtigt symbol for hele Arabien og anvendes 

ofte til dekoration o.l. 

BAH. 238 a-b 

Kaffedåse 

Den traditionelle arabiske kaffe er gul og bitter, idet kaffebønnerne kun ristes let og derefter 

tilsættes bl.a. kardemomme og safran. Den er bedst med friskristede og kværnede kaffebønner 

kogt ligesom the i en gryde. De fleste bahrainere foretrækker denne kaffe frem for tyrkisk, 

europæisk eller amerikansk kaffe, som dog også fås på offentlige steder. 

BAH. 239 

Kaffekande 

De moderne termokander er gerne designet efter den traditionelle messingmodel med den spidse, 

buede tud. 

BAH. 240 

Kaffekopper (19 stk.) 

Sæt i almindeligt design, til arabisk kaffe. Kaffen fås gerne sammen med dadler efter et måltid, 

eller efter the. 

BAH. 241 

Kopholder 

Kopperne kan holdes her under servering af den arabiske kaffe. 

BAH. 242 

Skylleskål til kaffe og tekopper 

Forud for serveringen af kaffe og the skylles kopper og glas i hver sin skylleskål med varmt vand. 

Bydes man mere kaffe uden at ønske dette, ryster man sin kop fra side til side med en let 



håndbevægelse. Dernæst skylles koppen igen i skylleskålens vand og bringes med en ny kop 

kaffe videre til den næste i selskabet. Man tager imod koppen med den højre hånd, som også er 

den man spiser med. 

BAH. 243 

Vandpibe (geddu) 

Vandpiber af ler er den oprindelige type i Golfen, sammen med vandpiber med kokosnød som 

vandbeholder (nargileh). Man bruger en stærk tobak, som især kommer fra Oman og Yemen. 

Tobakken købes i hele blade, som blødes op i vand, før de kommes i toppen af vandpiben, under 

kullet. Det er især ældre kvinder, der ryger geddu når de mødes om aftenen, hjemme eller (for 

shi’a-muslimer) i matam. 

BAH. 244 

Æske til kul 

'Magic Coal' antændes let og gløder med det samme. Det kan anvendes både til antænding af 

vandpibe og røgelse (se BAH. 255-260). 

BAH. 245 

Rispose 

Ris er den vigtigste del af hovedmåltidet, som ofte spises midt på dagen (i Ramadan lige efter 

solnedgang). Ris købes i store poser på op til 40 kilo. Denne rispose har efter sin oprindelige brug 

tjent som dørmåtte i en butik. 

BAH. 246 

Krydderikasse 

Kasse med udvalg af de krydderier og bønner, der anvendes mest i bahrainsk madlavning. Selve 

kassen er fremstillet til denne UNESCO-samling som en miniudgave af de kasser, varerne ligger i 

hos de bahrainske grønthandlere. Herfra kommes varerne på poser, alt efter hvor meget kunden 

skal bruge. På listen i mappen kan I se hvad de enkelte ting er. 

BAH. 247 

Æske med dessert 

Muhallabiya og Jelly er populære desserter, ikke mindst i Ramadan, hvor aftenens store måltider 

langt opvejer dagtimernes faste. Desserterne kan laves hjemme, men købes nu oftest 

fabriksfremstillet i supermarkedet. 

BAH. 248 

Æske med dessert (se Bah.247) 

BAH. 249 

Møbelspray 

Renhed og velduft er vigtigt, og også møblerne kan parfumeres. 

BAH. 250 

Rosenvandsstænker 

Rosenvand – et ekstrakt fra rosenblade opblandet med vand - stænkes traditionelt på gæster ved 

besøgets afslutning; beholderne kan være af glas eller messing, og i dag også plastik. I dag 

tilbydes gæster ofte parfume i stedet. Rosenvand bruges desuden i madlavning til fx. Machbous og 

kan også købes i Danmark. 

BAH. 251 

Parfumebakke 

Ved afslutningen af et besøg i et bahrainsk hjem byder værterne gerne en bakke med parfume 

rundt, således at gæsterne kan forlade huset velduftende. Parfumen kan være med arabisk med 

røgelsesduft eller europæisk med blomsterduft. Den kan bruges på både krop og tøj. 


BAH. 252 

Parfumeflaske 

Parfume med arabisk duft, uden mærke. 


BAH. 253 

Parfumeflaske 

Parfume med arabisk duft. Parfumen kommer fra producenten Ajmal og hedder Mizyaan. 

BAH. 254 

Parfumeflaske 

Parfume med europæisk duft. Parfumen kommer fra producenten Ajmal og hedder Raindrops. 

BAH. 255 

Parfumeret oud 

Parfumeret træ som anvendes som røgelse til at sprede god duft i hjemmet og i folks påklædning. 

Oud er den fineste type af røgelse og i ren form meget kostbar - her er den blandet med parfume. 

BAH. 256 

Røgelse i lille dåse 

Røgelse findes i mange kvaliteter og mere eller mindre rene former. Denne type er af en 

parfumeret, billig type, som kan købes på det lokale folkemarked i den nybyggede by Medinat Isa. 

BAH. 257 

Røgelsesbrænder 

Røgelsesbrænderen er elektrisk med ledning og kræver derfor ikke kul. Den sælges i det 

Saudiarabiske billigmarked Ramez. Den elektriske model bruges bl.a., hvis man skal på en 

længere rejse, fx til Europa, mens man på Bahrain foretrækker ikke-elektriske brændere. Motivet 

med palmer og krumsabel er et typisk motiv fra Saudi Arabien. 

BAH. 258 a-b 

Røgelsesbrænder 

Populær, moderne røgelsesbrænder købt i én af de moderne røgelses- og parfumebutikker i det 

store indkøbscenter Seef Mall vest for Manama. 

BAH. 259 

Plasticbæger med røgelse 

I kan prøve at brænde lidt røgelse i røgelsesbrænderne. 

BAH. 260 

Plasticbæger med kul 

I kan bruge kullet i røgelsesbrænderen. 

Litteratur og billeder 

BAH. 261 

Lande i lommeformat – Kuwait, Bahrain, Qatar 

Det danske udenrigsministeriums lille informationshæfte rummer en kort introduktion samt 

talmateriale om de tre lande. 

BAH. 262 

Eventyr fra Ørkensandet – de danske ekspeditioner og Bahrains nutid 

Bogen fortæller om de danske ekspeditioner til den Arabiske Golf i 1950’erne og 1960’erne, hvor 

arkæologer, etnografer og andre forskere fra museet i Århus tog til Bahrain og de andre lande i 

Golfen. Gennem en række interviews giver forskellige bahrainere deres indtryk af ekspeditionerne 

og deres betydning på Bahrain. 



BAH. 263 

I skyggen af Kerbela 

I 1960 boede etnografen Henny Harald Hansen 2 måneder i landsbyen Sar på Bahrain. I bogen 

fortæller hun om sine oplevelser samt om livet i et traditionelt landsbymiljø, som i dag er meget 

forandret. 

BAH. 264 

Al-Bahrain 

P.V. Glob var museumsdirektør i Århus og leder for ekspeditionerne til Bahrain. Hans bog handler 

om de arkæologiske undersøgelser, men også om de danske arkæologers oplevelser i det 

samtidige Bahrain. 

BAH. 265 

Hvad er Islam? 

Jørgen Bæk Simonsens bog er fra 2006 og fortæller om Islam fra Profeten Muhammed til vore 

dages samfund. Den er god og grundig, men nogle kapitler er en smule svære. 

BAH. 266 

DVD: Videoklip fra Bahrain 

• Morgensamling på Kanoo-skolen 

• Bønnekald fra Al Fatih Moskeen 

• Girgaun festen på Muharraq 

• Sørgeprocession for Imam Ali 

BAH. 267 

Diasserier (powerpoint) 

De fem diasserier knytter sig til samlingens overordnede emner. Der er vedlagt tekst til de enkelte 

billeder i den grå Cd-mappe der ligger i kasse 1. De enkelte dias er også lagt i en samlet filmappe, 

så I selv kan lave jeres egne powerpoint-præsentationer. 

BAH. 268 

Film: Bahrain – Golfens Perle (21 minutter) 

Filmen er lavet af B. Bedan fra Århus IndvandrerTV under et kortere ophold på Bahrain i slutningen 

af 2004. Filmen giver en kort og klar introduktion til Bahrain. 

BAH. 269 a-d 

3 CD’er samt forklaring fra bogen: Music in Bahrain 

Musiketnografen og komponisten Poul Rovsing Olsen var med på de danske ekspeditioner og 

optog traditionel musik i flere af Golf-landene. I 2003 udgav Moesgård Museum en bog om 

Bahrains traditionelle musik med 3 CD’er med musik optaget af Rovsing Olsen. 

BAH. 270 

Arabisk forår – baggrund og konsekvenser 

Bogen giver indblik i opstandene i Mellemøsten i foråret 2011, herunder Bahrain. Bogen indeholder 

to kapitler om Bahrain samt kapitler om en række øvrige lande i Mellemøsten. 


Aktivitetsforslag 


En skoledag på Bahrain 

Som det kan ses af de forskellige skolebøger og undervisningsplakater i denne samling, består 

skoleskemaet på Bahrain af mange forskellige fag – arabisk, matematik, religion, geografi, kemi, 

samfundsfag m.fl. 

Nedenfor er nogle forslag til øvelser, hvor I kan prøve kræfter med det arabiske alfabet og de 

arabiske tal. Et andet element, som er vigtigt i de bahrainske skoler, er højtlæsning fra Koranen. 

Det er en særlig dyd at kunne læse højt og smukt fra den hellige bog, og nogle kan endda recitere 

den udenad. Med den vedlagte tekst kan I også læse højt fra Koranen, både på arabisk og på 

dansk. 

Det arabiske alfabet 

Det arabiske alfabet består udelukkende af konsonanter. Man kan i en tekst markere vokallyde 

med streger, men det sker som regel ikke. Koranen har dog også vokalstreger, for at man skal 

være helt sikker på ordenes betydning. 

Det arabiske skriftssprog er ens for alle arabiske lande, fra Marokko i vest til Irak og Golf-landene i 

øst. Talesproget er præget af forskellige dialekter og varierer meget; det kan være svært for en 

marokkaner og en bahraini at forstå hinanden. Jo bedre uddannelse, jo mindre bliver disse 

forskelle. 

I kan bruge følgende genstande i samlingen til at arbejde med det arabiske alfabet: 

Alfabetbrikker (BAH. 62) 

Find de forskellige arabiske bogstaver og tal. I kan stille dem op i den rigtige alfabetiske 

rækkefølge, I kan finde dem ud fra deres navne og lyde, og I kan sætte ord sammen ud fra 

samlingens ordliste eller fra de øvrige undervisningsplakater. 

Nedenfor ses et transkriberet alfabet – dvs. en liste over de arabiske bogstaver ’oversat’ til latinske 

bogstaver. Hvert bogstav har et navn, fx ’Alif’, og en lyd, fx ’a’. 

Plakat med arabisk alfabet (BAH. 65) 

Her kan I øve navne og lyde på de arabiske bogstaver. Alfabetet kan synges med den samme 

alfabetsang som man bruger i Danmark, ved at synge bogstavernes navne: ’Alif – ba – ta – tha - 

djim – Haa’ osv. Den sidste linie må I digte selv. 

I kan også bruge plakat og ordliste til skriveøvelser. 

Brug desuden de øvrige undervisningsplakater, hvoraf nogle er på både arabisk og engelsk. 

De arabiske tal (BAH. 64) 

Også de arabiske tal er anderledes end de europæiske. Faktisk er tallene indiske og er via Arabien 

kommet til Europa. De europæiske tal er altså en ’oversættelse’ af de arabiske. 

NB: Transkription af tal, bogstaver, en Korantekst samt en ordliste ligger længere fremme i 

mappen. 

Side 50 af 62 – Aktivitetsforslag

Modeshow og henna 


Modeshow med arabiske dragter 

Samlingens kasse 3 indeholder mange forskelige dragter bahrainske klædedragter. I kan for 

eksempel afholde et modeshow med dragterne eller fremstille jeres egne kopier af disse. Nedenfor 

ses de forskellige typer af klædedragter: 

Hverdagsklædedragter 

til mænd, kvinder og børn 

til sommer og vinter 

til ude og hjemme 

fritid 

Festdragter til mænd, kvinder og børn 

girgaun 

eid 

bryllup 

Religiøse dragter 

til bøn 

til pilgrimsfærd 

forskellige typer af slør 

Skoleuniformer 

regeringsskole 

privatskole 

forskellige klassetrin 

Sko og accessories 

Ud fra teksterne i genstandslisten kan I finde ud af, hvordan dragterne sættes sammen og hvordan 

de skal sidde. 

Henna 

I forbindelse med festligheder og højtider, især forlovelse og bryllup, anvendes henna som 

dekoration på kroppen – hovedsageligt på hænder og fødder. Hennaen er traditionelt set et rødt 

naturpulver, men i stigende grad anvendes idag sort henna (japansk hårfarvningspulver). Det røde 

naturlige hennapulveret blandes med en anelse varmt vand, tørret lemon (lumi), petroleum og 

indisk olie. De to sidstnævnte ingredienser for at farven skal holde længere. Pastaen hældes i en 

lille sprøjtepose af cellofan, og lægges på hænder og fødder i forskellige mønstre. Skal tørre til 

hennaen kan nulres af og kan dernæst plejes med fugtighedscreme. Hennaen lægges dels af 

private og i særlige skønhedssaloner. 

Samlingen indeholder forskellige mønstre samt film, som viser hennalægningen. I kan købe 

hennapulver i fx. Matas og prøve at lave jeres egne udsmykninger. 

NB: Selvom henna er et naturprodukt er der enkelte, som oplever en allergisk reaktion. 


Fastemåneden Ramadan og festen Girgaun 


Den 9. måned i den islamiske kalender er fastemåneden Ramadan. Da den islamiske kalender 

følger månen (og ikke som i Europa solen) rykker fastemåneden hvert år omkring ti dage frem på 

året. Således faldt ramadanen i 2004 fra 14. oktober til 13. november og i 2005 fra den 4. oktober 

til den 3. november. Fastemåneden regnes for hellig blandt muslimer, fordi det var i denne måned, 

at Koranen åbenbaredes for profeten Muhammed. Samtidig er fasten, sawm, den fjerde af islams 

fem søjler og afholdes for at tænke på de fattige samt vise selvdisciplin. I fastemåneden må man 

derfor ikke spise fra solopgang til solnedgang, ligesom man heller ikke må ryge, drikke eller have 

seksuel aktivitet. Først når solen går ned, må man bryde fasten og sammen med familien spise 

nogle af alle de gode retter, som særligt laves til ramadan. 

Faste og ramadanretter 

I samlingen findes et opskriftshæfte med nogle af de retter, som særligt laves og serveres i 

ramadanmåneden. Med genstandene fra kasse 5 kan man indrette en bahrainsk dagligstue, majlis, 

og bruge service m.m. fra kasse 4 til at afholde et ramadanmåltid. Som muslim faster man særligt i 

ramadanmåneden, men kan ligeledes faste enkelte dage året igennem for at tænke på de fattige. I 

kan derfor overveje at faste dagen igennem indtil ”solnedgang” og fastebrud. I kan selvfølgelig 

også bruge opskrifterne til at afholde andre bahrainske måltider som fx festen, Eid al-Fitr, ved 

ramadanens afslutning eller et almindeligt hverdagsmåltid. 

Midtvejsfesten Girgaun 

Midtvejs i ramadanen afholdes festen, girgaun, som er en fest, der på mange måder minder om 

den danske fastelavnsfest. Børnene klæder sig ud i kopier af traditionelle festdragter, båret til fx. 

bryllupper, og samles i gaderne. Her danser de lidt ældre drenge en dans, hvor en af dem bærer 

en hestedansedragt, fraysah, mens de andre spiller tromme og synger. De yngre børn går fra dør 

til dør, hvor de synger forskellige girgaunsange og indsamler slik, nødder og mønter i medbragte 

poser. 

Klassen kan selv afholde en girgaun-fest. I kan lave en fraysah-hest, som I kan se den på 

billederne på næste side. ’Hesten’ består af en trækasse, hvor et hestehovede af stof, papmache 

eller skum er fæstnet til den ene ende. Kassen skal være stor nok til, at man kan bære den om 

livet. Trækassen dækkes af farvestrålende stoffer, helst i grønne og røde farver. Grøn er Islams 

farve, så den er vigtig at have med. Der sættes stropper i kassen, så man kan bære den over 

skuldrene, mens man står inde i kassen. 

Nogle børn har købte trommer, som den i finder i samlingen (BAH. 77). Andre laver dem selv ved 

at spænde kraftigt papir/karton ud over en blikspand. 

Samlingens to girgaunposer (BAH. 121 og 122) forestiller en mand og en kvinde i typiske arabiske 

klædedragter. I kan selv prøve at fremstille poser af denne type. 

I forbindelse med girgaun gives små gaver til familien og nære venner, som fx BAH. 123. Denne 

gave er lavet af giveren selv. Det væsentligste indhold er nødder, slik og mønter, men derudover 

kan gaverne se meget forskellige ud. Fx så vi en lille arabisk kaffekande lavet i ler og med åben 

bug hvori slikket lå. 

I samlingen findes der girgaundragter til både drenge og piger, nogle til små børn og andre til 

større. 

Nedenfor er en transkription og oversættelse af den sang, der synges. Sangen findes i forskellige 

versioner med samme grundmelodi. Du kan høre den på DVD’en med filmklip fra Bahrain (BAH. 

266): 


Girgaun 

adat alaykum 

ya al-siyyam 

wa al-layl igsayyir 

fi shahr ramadan 

yallah wa yallah yallah 

Allah yikhalli wiladkum 

wiladkum ya alhibab 

wa sayfah yirqa al-bab 

girgaun 

Allah yikhallih limmah 

wa yidjib laha al-mikadda 

ya shafi al-umma 

an al-matar wa silahah 

Girgaun 


Girgaun 

mange glade hilsener 

oh fastende 

natten er kort 

i måneden ramadan 

Allah, Allah, Allah 

må Allah passe på dine børn 

dine elskede børn 

hans sværd banker på døren 

girgaun 

må Allah passe på ham for hans mor 

og belønne hende for hans byrde 

oh fællesskabets midtpunkt 

mod regn og våben 

girgaun 

Koranrecitation 

I ramadanens sidste ti dage regnes det for særligt vigtigt at bede og læse koranen, da det var i 

denne periode at koranen åbenbaredes. På disse dage mødes man derfor i moskeen og i de 

shiitiske forsamlingshuse, matam, for at læse i koranen og bede, ligesom man i skolerne afholder 

konkurrencer i koranrecitation. Der er i samlingen vedlagt eksempler på oplæsning af koranen 

samt nogle kapitler, suraer, (se længere fremme i mappen) som I selv kan prøve at læse op på 

arabisk og i dansk oversættelse. NB: Husk at koranen er en hellig bog og at det derfor gælder om 

at læse den så smukt og fejlfrit så muligt. Bemærk desuden at der er særlige regler for, hvordan 

samlingens hellige genstande skal behandles – se lærervejledningen. 

Fasten afsluttes med en stor fest, Eid al-Fitr, hvor man besøger familie og venner, får nyt tøj, giver 

gaver og affyrer fyrværkeri. 

I kan få mere inspiration i samlingens baggrundstekst samt diasserier om Islam og Ramadan. 


Indretning af en majlis 


En majlis er en dagligstue eller gæstestue, som man har i de fleste bahrainske hjem. Det er 

samtidigt navnet på parlamentet på Bahrain (majlis al nowab – repræsentanternes majlis). 

En majlis består typisk af et antal madrasser og puder placeret langs væggen (BAH. 204-207). I 

mere moderne hjem kan madrasser og puder være skiftet ud med sofaer, ligeledes placeret langs 

væggen. 

På gulvet ligger tæpper. I dag køber de fleste bahrainere billige, fabriksfremstillede tæpper (BAH. 

208), men de foretrukne mønstre er de samme som på de håndvævede persiske tæpper, som 

også endnu sælges fra finere butikker. 

På væggene hænger som regel religiøse dekorationer. Store fotos af moskeerne i Mekka og 

Medina er meget populære (BAH. 212-213), ligesom de øvrige billeder i denne del af samlingen 

kan bruges (BAH. 213-216). Dekorationer i kasse 2 (om religion) kan også bruges. 

Mænd mødes i husets majlis. Her kan de spise, drikke the og kaffe, diskutere eller - særligt i 

Ramadan - læse højt fra Koranen. Ofte læser husets sønner op for gæster. Koranen kan placeres i 

koranstolen foran madrassen (BAH. 88). 

Særligt når der er gæster er det almindeligt, at mændene spiser sammen i majlis’en, mens kvinder 

og børn spiser sammen i køkkenet eller en anden mere privat del af huset. Der bredes et stykke 

plastic ud over tæppet, hvorpå maden stilles. Maden bringes ind på fade af værten, hans børn eller 

i rigere familier en tjener. Risretter, som er typisk som hovedret (fx machbus, se opskrift), spises 

som regel med fingrene (brug kun højre hånd!). Man deler ofte fra det fælles fad frem for at bruge 

tallerkener. 

Husets kvinder viser sig ikke i majlis’en, og gæster går ikke ind i de private dele af huset. 

I lærermappen kan I se et billede af, hvordan en gruppe etnografi-studerende i efteråret indrettede 

en majlis og serverede machbus al lahim. 

Dilmuns Seglsten 

Købmændene i det antikke Dilmun brugte seglsten til at stemple deres varer og dokumenter. Hver 

købmand havde altså sit personlige motiv – sit segl - og han kunne bære seglstenen som en ring 

om fingeren eller i en kæde om halsen. Motiverne har ofte med mesopotamisk mytologi og 

gudeverden at gøre; og Dilmuns købmænd handlede meget med købmænd fra Mesopotamien i 

det nuværende Irak. 

Mesopotamien er én af verdens ældste civilisationer. Her grundlagdes nogle af verdens første 

byer, Ur, Nimrud, Susa og ikke mindst Babylon. I oldtiden var de blandt de største og mægtigste 

byer i verden, og den Arabiske Golf var et vigtigt farvand for handelen med byer og lande i Indien 

og Asien. 

Seglstenene i denne samling er kopier af originale seglsten fra øen Failaka ud for Kuwait, der 

ligesom Bahrain var del af oldtidens Dilmun. Originalerne tilhører Kuwaits Nationalmuseum, og 

kopierne er fremstillet på Moesgård Museum. De er vanskelige og dyre at fremstille, så I skal 

passe godt på dem. 

Seglstenene er i sig selv negativer af det egentlige motiv. I kan få motivet frem ved at trykke 

seglstenene i ler eller modellervoks. I kan også selv prøve at tegne og fremstille jeres egne 

seglsten. 



Til fremstilling af egne seglsten kan I fx bruge Fimo-voks. Det holder godt, hvis I varmer det i 

ovnen, ved ca. 150 °C i 20 minutter. 

De 4 seglstenskopier i denne samling har nr. BAH. 21-24. 

I kan læse mere om Dilmun i P.V. Globs bog: Al-Bahrain (BAH. 264), som handler om de danske 

arkæologers ekspeditioner til den Arabiske Golf i 1950’erne og 1960’erne. Historien om Gilgamesh 

genfortælles fra side 201. 

Hvis I vil vide mere om mesopotamisk mytologi kan I læse Ulla og Aage Westenholz’ bog: 

Gilgamesh - Enuma Elish. Guder og mennesker i oldtidens Babylon (Spektrum 1997). Bogen kan 

lånes på biblioteket. 


Opskrifter 

Machbus Al Lahim 

6-8 personer 


Machbous er en populær ret i hele den Arabiske Golf, og serveres ofte for gæster. Retten kan 

laves som i dette forslag med lam, men også med kylling. Fælles er den måde risen tilberedes, og 

at ris og kød koges i det samme vand. 

Man skal bruge: 

1 kg lammekølle med ben, skåret så det kan være i en gryde 

Lidt salt 

Krydderier, som skal koges med kødet: 

2 tørrede citrusfrugter (lumi) 

1 stang kanel 

2 hele peberkorn 

2 nelliker 

1/4 teskefuld gurkemejepulver 

1 løg i skiver 

Ris: 

4-5 kopper Basmati ris 

2 skefulde løg i skiver 

Lidt safran opblødt i 1/4 kop rosenvand 

1/2 teskefuld kardemommepulver 

Olie til at stege i 

Blanding til at komme over risen: 

1-2 kopper løg i skiver 

3 skefulde kikærter, opblødt 

1/4 kop mandler, halve og smuttede 

1/4 kop rosiner 

1 fed hvidløg, knust 

1/2 teskefuld ’Masala’ 

1/2 teskefuld (ristet) koriander og kommenpulver 

Kardemommepulver 

1 spiseskefuld rosenvand 

Salt og peber 

Olie til at stege i 

Blanding til at smøre kødet før det skal steges: 

2-3 fed hvidløg, knust 

1 teskefuld salt 

1 teskefuld ’Masala’ – krydderi 

1 teskefuld (ristet) koriander og kommenpulver 

1/2 teskefuld kardemommepulver 

1/2 teskefuld citronsaft 

Olie til at stege kødet 

1. Fjern overskydende fedt fra kødet og vask det. Kom det i en gryde og dæk det til med 

vand. Bring det i kog. Kom salt i når det koger, og fjern skummet. Skru ned for varmen. 

2. Kom krydderierne, hvidløg og løg i, som skal koges med kødet. 



3. Dæk gryden med et låg og kog i ca. 2 timer. Kom mere vand i, hvis kødet ikke er dækket 

helt. Når kødet er mørt kommes lidt salt i, og lad det koge endnu nogle få minutter. Tag 

kødet op og gem suppen, som risen skal koges i (se nedenfor). 

4. Mens kødet koger kan blandingen til at komme over risen forberedes. Kog først kikærterne 

– som i forvejen er blevet opblødt i vand i ca. et døgn - i nogle få minutter. De må ikke 

blive helt mosede. Kom salt ved og hæld vandet fra. 

5. Kom løgstykkerne i en gryde og frits dem til de begynder at sidde fast mod bunden. Kom 

lidt vand henover og rør om indtil de er bløde og gyldne. 

6. Kom 1-2 spiseskefulde olie i og rør rundt. Skru ned for varmen og tilføj krydderierne, 

hvidløg, kikærter og rosiner. 

7. Bland det godt sammen og smag til med salt. Kom rosenvand ved og læg låg på. Lad det 

simre et par minutter og lad så blandingen stå til resten af retten er klar. 

8. Før kødet er kogt mør kan man forberede krydderiblandingen til at smøre kødet før 

stegning. Bland og knus alle de listede ingredienser sammen i en morter. Gem ¾ af 

blandingen. Tag kødet op af vandet, og gem vandet til risen. Gnid den sidste del af 

krydderiblandingen over kødet og lad det trække et kvarter. Steg derefter kødet let i en 

gryde (el. fx wokpande) indtil det er gyldent på begge sider. 

9. Efter kødet er kommet op af vandet kan risen tilberedes. Varm 2-3 skefulde olie op i en 

gryde (evt. den gryde der er brugt til at stege kødet). Kom den ¾ del krydderiblanding i 

sammen med løg og rør rundt indtil løget er blødt. Kom risen i og rør det sammen i et 

minuts tid. Dæk derefter risen med den suppe, som kødet har kogt i; brug ca. 1½ kop 

suppe for hver kop ris. 

10. Kog det op og skru derefter ned for varmen så det simrer under låg i ca. 20 minutter, indtil 

risene er bløde og vandet kogt ind. 

11. Rør op i risen med en gaffel. Sprinkl med rosenvand og kardemommepulver. 

12. Nu kan retten serveres. Kom risen på et fad med kikærteblandingen henover. Kødet 

placeres ovenpå risen. Evt. kan det hele varmes sammen i ovnen før servering. 

Server evt. lidt varmet arabisk brød og en salatblanding til. En typisk salat på Bahrain består af 

groft skårne tomater, agurker, rå løg og forårsløgsagtige stængler el. girgir, der ligner 

babyspinatblade, men har en mere krydret smag. 

Vand kan drikkes til maden. 



Efter hovedret og evt. dessert – fx muhalabiya (se nedenfor) eller kage – serveres the og kaffe, i 

nævnte rækkefølge. Her serveres dadler til. 

Harees 

Harees er en af de faste, daglige retter i løbet af Ramadan. Det er en grød af kogte og knuste 

hvedekerner med kødstykker. Harees betyder ’knust’. Det er en enkel ret, men den skal koge 

længe. 

1 kg harees-kerner (hvedekerner – kan fås i helsebutikker o.lign.) 

1/2 -1 kg Okse- eller kalvekød (evt. kylling) med ben 

Lidt mel 

Vand 

Salt 

Kom evt. lidt smør, kardemomme eller en daddel på toppen af harees-grøden, når den er færdig. 

1. Skyl kødet rent for evt. blod. Skær det i skiver og vend det i mel og salt. Lad det stå et par 

minutter. 

2. Skyl hvedekernerne. 

3. Bring 2-3 kopper vand i kog. Brug en stor gryde. Den særlige harees-gryde i samlingen 

kan bruges på et gaskomfur. 

4. Kom hvedekernerne i og rør rundt mens det koger op. Kog indtil hvedekernerne begynder 

at svulme op. Fjern evt. skum undervejs. 

5. Kom mere vand i, så hveden er dækket af ca. 6 centimeter vand. Læg låg på og bring 

vandet i kog. Kom kødet i og pres det godt ned i gryden. Kom evt. mere vand i, så kødet 

også er dækket. Fjern evt. skum mens det koger. 

6. Rør rundt med jævne mellemrum, indtil hveden absorberer det meste af vandet. Pres igen 

kødet ned i grøden og lad det koge ved svag varme i 2-3 timer. Pas på, det ikke brænder 

på. Det kan være nemmere at koge grøden videre i en ovn. Kom kogende vand ved efter 

behov indtil kødet og hvedekernerne næsten er opløst. 

7. Når hvedekernerne næsten er opløst skal grøden ’slås’ med den særlige harees-ske 

(medhrab). Knus kernerne op ad grydens kanter. 

8. Fjern eller tilføj ekstra vand indtil grøden har en lind, tyk konsistens. Smag til med salt. 

9. Server harees i et fad eller skåle. Kom evt. smeltet smør med kardemomme og daddel 

ovenpå. 


Muhalabiya 

(Golf-budding) 


Muhalabiya er en populær dessert hele året rundt, men især i Ramadan-måneden. Retten er også 

kendt i det øvrige Mellemøsten såvel som i Indien og Pakistan. 

4 kopper mælk 

5 skefulde majsmel eller anden stivelse 

1/2 kop sukker 

4-5 hele kardemomme 

2-3 skefulde rosenvand 

Brug safran, nødder, pistacienødder eller rosiner til pynt. 

1. Opløs stivelsen i 1/2 kop kold mælk. 

2. Skær en åbning i de hele kardemomme. Bland resten af mælken, sukker og kardemomme 

i en gryde. Varm det op ved middelvarme, og rør rundt imens, indtil sukkeret er opløst. 

3. Kom mælk-stivelsesblandingen i gryden gennem en si. Bliv ved med at røre rundt og sørg 

for at få bund og sider med. 

4. Kog 1-2 minutter. Pas på ikke at koge det for hårdt, for så vil der komme skind på 

Muhallabiyaen når den afkøles. 

5. Tag gryden af varmen, rør rosenvand i og smag til med sukker. Kom blandingen gennem 

en si i en skål eller i små portionsskåle. 

6. Kom pynt på mens Muhallabiyaen stadig er varm 

7. Lad Muhallabiyaen afkøle et kvarter, og stil den derefter i køleskabet i min. 2 timer før 

servering. 


Shay 

(The) 


The laves på Bahrain ved at komme teblade i en gryde med vand og koge det op, evt. med sukker, 

mynte og/el. kardemomme. Theen skal være stærk og sød. 

Gennem en si hældes teen ned i samlingens store te-termokande. Termokanden kan tages med 

ind i gæstestuen, eller fx på arbejdspladsen. 

Teen serveres i små glas. 

Qahwa Al Khalidjiah 

(Arabisk Golf-kaffe) 

6 kopper vand 

4 hele kardemomme 

1/2 kop letristet og friskkværnet kaffe 

2 teskefulde stødt kardemomme 

1/4 teskefuld safran-tråde 

1/4 kop rosenvand 

1. Rist og kværn evt. kaffen selv. Kaffebønnerne skal helst være letristede og gyldne og ikke 

så mørke som til sort kaffe. 

2. Skær en lille åbning i de hele kardemomme og kom dem i en gryde med vand. Varm det 

op. 

3. Kom rosenvand i en kaffekande (brug samlingens termokande til kaffe). Kom safran og 

stødt kardemomme ved. 

4. Kom kaffen i vandet lige når det er ved at koge. 

5. Rør rundt i et minut. Lad det koge videre i et par minutter. Pas på, at kaffen ikke koger op 

og koger over. 

6. Hæld kaffen gennem en si ned i kaffekanden. Lad det stå lidt og server kaffen sammen 

med dadler. 

Værten, eller evt. værtens barn eller tjener, byder de små kaffekopper rundt til sine gæster og 

skænker op til dem. Hvis der ikke er kopper nok, skylles de i en skylleskål, der kan tages med ind i 

majis-stuen. Husk at tage koppen med højre hånd og at give den tilbage med højre hånd; det er 

udtryk for høflighed. Hvis værten byder mere kaffe og man ikke ønsker mere, skal man ryste sin 

kop med en let håndbevægelse. Man siger, at det er almindeligt at få tre kopper kaffe. 


Leg og fritid 

Snurretop, Domino og Carrom er tre spil som alle er typiske for Bahrain. 


Snurretop 

Især før computerens tidsalder var snurretop et meget populært legetøj blandt bahrainske børn – 

og man kan endnu købe snurretoppe i bahrainske kiosker. 

Snurretoppen spinder rundt om sig selv, hvis man snører den tilhørende snor rundt om 

snurretoppens top og derefter trækker den hurtigt fri. Man skal bruge et helt plant underlag, fx gulv 

eller asfalt. 

Domino 

Domino spilles især af unge på bahrainske cafeer. 

Hver brik har to dele. Hver del har en værdi, som vises med antallet af øjne (prikker). 

Brikkerne fordeles mellem spillets deltagere (2-4 er mest passende). Én brik lægges ud på bordet. 

Hvis man har en brik med samme værdi som den på bordet, kan den lægges op ad denne brik – i 

alle retninger. Man lægger nu efter tur brikker til, hvor der er en åbning til det. Hvis man ikke kan 

lægge noget ned på bordet, må man melde pas. 

Når den første spiller har lagt alle sine brikker, er runden færdig. De øvrige spillere må tælle 

sammen, hvor mange øjne de i alt sidder tilbage med. Man spiller så mange runder, som man har 

tid og lyst til. Den, der til sidst har færrest øjne, har vundet. 

Carrom 

Carrom er et indisk brætspil, som er blevet populært i Den Arabiske Golf. Især på cafeerne spiller 

unge drenge dette spil, der ligner bob, men hvor man skyder brikkerne afsted med fingrene. 

Carrom er spillets indiske navn, og det er kommet til Golfen derfra. 

I spillet deltager 4 mand, som er fordelt på 2 hold; hvert holds medlemmer sidder ved siderne 

modsat hinanden. Brikkerne lægges alle i brættets ring på midten. Midt blandt brikkerne ligger den 

røde brik, dronningen. Brikkerne kan nu skydes ud med den store brik, skyderen, som skydes af 

sted med fingrene. Det hold, der begynder spillet, skal have de lyse brikker i hul. Det andet hold 

skal have de mørke brikker i hul. Hver spiller må skyde skyderen af sted fra hele sin baglinie, og i 

alle retninger – også bagud. 

Man har tur så længe man skyder sit eget holds brikker i hul. Hvis modstanderens brikker går i hul, 

skal de blive der, og modstanderen får turen. Hvis skyderen går i hul skal een af ens egne brikker 

tages op, og modstanderen får turen. 

En runde slutter, når det ene hold har fået alle sine brikker i hul. Man får nu så mange point, som 

modstanderen har brikker tilbage på brættet. Man spiller, indtil det vindende hold har i alt 29 point. 

Det giver 5 point at skyde dronningen i hul, hvis man også vinder runden. Dronningen må skydes i 

hul på et hvilket som helst tidspunkt efter den første brik er kommet i hul. Hvis man har 24 points 

eller derover giver dronningen kun ét point. 

På cafeerne hænger en lampe lavt over brættet, så det både får lys og varme, som gør brættet glat 

og hurtigt. Ligesom med bob kan man desuden gøre brættet glattere ved at strø lidt pulver ud over 

det (brug kartoffelmel). 


I skal bruge følgende genstande i samlingen: 

BAH. 74 

Carrombræt 

BAH. 75 

Carrombrikker 

BAH. 76 

Carrom-skyder

BAHRAIN - UNESCO Samlingerne

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?