Græsbog 2003.pdf
Græsbog 2003.pdf Græsbog 2003.pdf
Plæneluftning giver en sundere og tættere plæne. Angreb af rust på engrapgræs. (GCH) Angreb af rød tråd. (STRI) PLÆNELUFTNING Alle græsplæner bør plæneluftes eller vertikalskæres mindst een gang om året. Der ”kradses” op i græsset, hvorved dannelsen af nye bladskud fremmes med en tættere plæne til følge. Til formålet kan PLEJE OG VEDLIGEHOLDELSE I de foregående afsnit er der givet mange gode råd og idéer til, hvordan man holder sin plæne pæn, grøn og slidstærk. Når en plæne først er etableret, stiller den dog ikke de store krav til pasning, men der er nogle regler, som man bør følge, hvis man vil bevare den smuk. Disse opsummeres herunder: 1. Klip græsset regelmæssigt i en passende højde på 3-3 1 ⁄2 cm. 2. Brug en god plæneklipper med skarpe og veljusterede knive. 3. Tilfør tilstrækkelig gødning på de tider af året, hvor plænen har behov for det. 14 4. Vand græsplænen grundigt efter behov, men undgå ”sjatvanding”. Det er spild af vand og gør mere skade end gavn. 5. Bekæmp ukrudt, inden det bliver dominerende. 6. Klip kanterne regelmæssigt, stik dem af med en spade eller brug græskanter. 7. Riv græsplænen, især først og sidst på året. 8. Mindst een gang om året bør man ”lufte” plænen. 9. Efterså nedslidte eller tyndslidte arealer, men også gerne hele plænen, som styrkes og bliver mere tæt. SYGDOMME OG SKADEDYR Græsset kan som alle andre planter blive angrebet af forskellige sygdomme. Nogle er forholdsvis nemme at slippe af med, hvor andre er mere sejlivede. Herunder beskrives kort nogle af de mest almindelige græssygdomme. SVAMPESYGDOMME Anthracnose: Græsplænen får gulorange pletter, rødderne rådner, og græsset visner bort. Dannes ofte hvor jorden er blevet kompakt, mangler gødning og er våd. Kan forekomme hele året, dog oftest i juni-august. man leje en såkaldt vertikalskærer, som man kører hen over plænen som en græsslåmaskine. Man kan også købe en rive med specielle tænder til formålet. Græstrådkølle: Græsplænen får grå, sammenklæbede pletter. Det enkelte græs tørrer ind og klæber sig sammen til en papiragtig tør struktur. Infektionen spreder sig hurtigt under snedække, men de angrebne områder regenereres relativt hurtigt i foråret. Angreb ses i oktober-marts. Denne type heksering danner ringe, hvor græsset visner og dør. (STRI)
Goldfodsyge: Uensartede, først mørkegrønne, siden rødbrune pletter. Svampen angriber stængler og rødder, som visner og kan trækkes op af jorden. Rødderne får en sort-brun farve. Når angrebet vokser, dannes en ringstruktur i græsset. Sygdommen er især et problem i våde og kolde år og ses i maj-oktober. Hekseringe: Der er tre typer af hekseringe. En type danner ringe, hvor græsset visner og dør og på begge sider af ringen dannes en mørkegrøn, kraftig græsvækst. De visne planter har en muggen lugt. En anden type danner mørkegrønne ringe, hvor græsset vokser kraftigere her end resten af arealet. Der kan forekomme paddehatte eller støvbolde. Den tredje type danner ringe af paddehatte eller støvbolde, men der er ellers ingen synlig påvirkning af græsset. Når først hekseringen er dannet, er den ofte et problem i mange år. Rust: Græsbladene får gulbrune pletter, og der dannes et fint pulver ovenpå bladene. Dette pulver bæres af vinden til andre områder, som så angribes. Rustsvampe udvikler sig typisk ved temperaturer over 20 ° C og ses ofte i juni-september. Rød tråd: Angreb ses som store lysebrune pletter på græsplænen. Ved enderne af de angrebne blade ses rødlige tråde, som giver hele det angrebne område et rødligt skær. Angrebet fremmes af fugtigt vejr og temperaturer på 16-22°C. Ses ofte i marts-oktober. Sneskimmel: Angreb ses som grå, vanddrukne planter, som spreder sig i store plamager ind over hinanden. Efter sne ligner det et papiragtigt lag. Græsset regenererer fra pletternes midte. Dannes ved temperaturer under 3°C og høj luftfugtighed. Ses efterår og vinter samt efter, at eventuel sne er smeltet i marts. SKADEDYR Det er ikke de voksne insekter, som laver skaderne, men derimod larverne. De gnaver på rødder og plantedele, hvorefter planterne bliver gule og visner. Også fugle forårsager stor skade på græsplænen, når de hakker græsset op for at finde larverne. Af skadedyr i græsplænen kan nævnes larver af fritflue, gåsebille, løvsnudebille og mosestankelben. BEKÆMPELSE AF SYGDOMME OG SKADEDYR Man kan sprøjte med diverse kemiske eller organiske bekæmpelsesmidler, men den bedste og mest økologiske måde, hvorpå man kan holde græssygdomme og skadedyr væk, er ved at gøde moderat flere gange om året og undgå at klippe græsset for tæt. Man skal sikre sig, at der ikke er dræningsproblemer, at jorden er for komprimeret samt undgå, at blade og større mængder afklip ligger ovenpå græsset om efteråret. Kildeangivelse: GCN: Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter. STRI: The Sports Turf Research Institute, England. 15 Område angrebet af rød tråd. (STRI) Angrebne pletter med sneskimmel. (STRI) Løvsnudebillens larve er ca. 8 mm lang. (GCN) Græs efter angreb af løvsnudebillens larve. (GCN) Den mest almindelige larve er stankelbenets larve, som er ca. 4 cm lang. (GCN)
- Page 1 and 2: GRÆSPLÆNEN FRØ · ANLÆG · PLEJ
- Page 3 and 4: S-MÆRKEDE SORTER S-mærket tildele
- Page 5 and 6: GOLF MINI-TURF® Hvis man har ønsk
- Page 7 and 8: FORBEREDELSE TIL SÅNING JORDBEHAND
- Page 9 and 10: RULLEGRÆS Vil man hurtigt og nemt
- Page 11 and 12: UKRUDT Nysåede græsplæner er oft
- Page 13: TOPDRESSING For at holde plænen pl
Goldfodsyge: Uensartede, først<br />
mørkegrønne, siden rødbrune<br />
pletter. Svampen angriber stængler<br />
og rødder, som visner og kan trækkes<br />
op af jorden. Rødderne får<br />
en sort-brun farve. Når angrebet<br />
vokser, dannes en ringstruktur i<br />
græsset. Sygdommen er især et<br />
problem i våde og kolde år og ses i<br />
maj-oktober.<br />
Hekseringe: Der er tre typer af<br />
hekseringe. En type danner ringe,<br />
hvor græsset visner og dør og på<br />
begge sider af ringen dannes en<br />
mørkegrøn, kraftig græsvækst. De<br />
visne planter har en muggen lugt.<br />
En anden type danner mørkegrønne<br />
ringe, hvor græsset vokser kraftigere<br />
her end resten af arealet. Der<br />
kan forekomme paddehatte eller<br />
støvbolde. Den tredje type danner<br />
ringe af paddehatte eller støvbolde,<br />
men der er ellers ingen synlig<br />
påvirkning af græsset. Når først<br />
hekseringen er dannet, er den ofte<br />
et problem i mange år.<br />
Rust: Græsbladene får gulbrune<br />
pletter, og der dannes et fint pulver<br />
ovenpå bladene. Dette pulver<br />
bæres af vinden til andre områder,<br />
som så angribes. Rustsvampe<br />
udvikler sig typisk ved temperaturer<br />
over 20 ° C og ses ofte i juni-september.<br />
Rød tråd: Angreb ses som store<br />
lysebrune pletter på græsplænen.<br />
Ved enderne af de angrebne blade<br />
ses rødlige tråde, som giver hele<br />
det angrebne område et rødligt<br />
skær. Angrebet fremmes af fugtigt<br />
vejr og temperaturer på 16-22°C.<br />
Ses ofte i marts-oktober.<br />
Sneskimmel: Angreb ses som<br />
grå, vanddrukne planter, som spreder<br />
sig i store plamager ind over<br />
hinanden. Efter sne ligner det et<br />
papiragtigt lag. Græsset regenererer<br />
fra pletternes midte. Dannes ved<br />
temperaturer under 3°C og høj<br />
luftfugtighed. Ses efterår og vinter<br />
samt efter, at eventuel sne er smeltet<br />
i marts.<br />
SKADEDYR<br />
Det er ikke de voksne insekter, som<br />
laver skaderne, men derimod larverne.<br />
De gnaver på rødder og<br />
plantedele, hvorefter planterne bliver<br />
gule og visner. Også fugle forårsager<br />
stor skade på græsplænen,<br />
når de hakker græsset op for at<br />
finde larverne. Af skadedyr i græsplænen<br />
kan nævnes larver af fritflue,<br />
gåsebille, løvsnudebille og<br />
mosestankelben.<br />
BEKÆMPELSE AF SYGDOMME<br />
OG SKADEDYR<br />
Man kan sprøjte med diverse<br />
kemiske eller organiske bekæmpelsesmidler,<br />
men den bedste og<br />
mest økologiske måde, hvorpå<br />
man kan holde græssygdomme og<br />
skadedyr væk, er ved at gøde<br />
moderat flere gange om året og<br />
undgå at klippe græsset for tæt.<br />
Man skal sikre sig, at der ikke er<br />
dræningsproblemer, at jorden er<br />
for komprimeret samt undgå,<br />
at blade og større mængder afklip<br />
ligger ovenpå græsset om efteråret.<br />
Kildeangivelse:<br />
GCN: Ghita Cordsen Nielsen,<br />
Landbrugets Rådgivningscenter.<br />
STRI: The Sports Turf Research<br />
Institute, England.<br />
15<br />
Område angrebet af rød<br />
tråd. (STRI)<br />
Angrebne pletter med<br />
sneskimmel. (STRI)<br />
Løvsnudebillens larve er<br />
ca. 8 mm lang. (GCN)<br />
Græs efter angreb af løvsnudebillens<br />
larve. (GCN)<br />
Den mest almindelige larve<br />
er stankelbenets larve, som<br />
er ca. 4 cm lang. (GCN)
Change language