Græsbog 2003.pdf

GRÆSPLÆNEN
FRØ · ANLÆG · PLEJE

INDHOLD GRÆS ER IKKE BARE GRÆS
Side
2 Græs er ikke bare græs
2-3 MINI-TURF ® og S-mærke
3 Græsarter og deres
egenskaber
4-6 Græsblandinger
6 Hvornår kan man så?
7 Forberedelse til såning
8 Såning
Klipning
9 Rullegræs
10 Eftersåning
11 Ukrudt
Mos
12 Gødskning
13 Topdressing
Vanding
Plænen skal rives
14 Plæneluftning
Pleje og vedligeholdelse
14-15 Sygdomme og skadedyr
16 Aktivitetsplan
Brug kun
græsfrø, som er
S-mærket, da det er
den bedste kvalitet.
Græsplænen er havens grønne tæppe,
og den er stedet, hvor familien boltrer
sig sommeren igennem. Med sin
ensartede grønne flade danner plænen
samtidig en rolig baggrund for
havens mange andre farver. Er plænen
i velplejet stand, er den robust
og dermed modstandsdygtig overfor
slid fra sommerens aktiviteter.
Skal man til at anlægge en ny græsplæne,
er det vigtigt at gøre sig klart,
hvad man forventer af sin nye græsplæne,
og hvad den skal bruges til.
Der findes et utal af græssorter, hvor
nogle er mere sarte end andre, nogle
vokser hurtigt, andre langsomt, og
nogle græssorter er anvendelige til
en såkaldt prydplæne.
Skal plænen udsættes for megen slid
og mange aktiviteter, bør man vælge
en græsblanding, som indeholder
slidstærke græssorter, som eksempelvis
Villa Robust MINI-TURF ® fra
Dæhnfeldt.
Vil man have en græsplæne, som
både er en flot prydplæne og samtidig
en stærk brugsplæne, bør man
vælge en græsblanding med sorter,
som hver især har forskellige egenskaber,
hvad angår slidstyrke og
udseende. Her er Villa De Luxe
MINI-TURF ® det rigtige valg.
I denne bog gives inspiration, tips og
idéer til anlæg og pleje af græsplæner
– følg rådene, så græsset ikke
altid er grønnere hos naboen!
MINI-TURF ® OG S-MÆRKE
Almindelige blandinger af græsfrø
består ofte af billige sorter, som er
grovere, vokser hurtigere og har
færre bladskud – og dermed mindre
slidstyrke og tæthed end de
S-mærkede MINI-TURF ® -græsser.
De almindelige sorter er nok
billigere at købe, men heller ikke
nær så holdbare og stærke som de
S-mærkede sorter.
Med det rette valg af græsblanding
og omhyggelig etablering er grunden
lagt til mange års glæde over en
smuk og velfungerende plæne. For at
sikre et godt blivende resultat, skal
dette følges op af korrekt vedligeholdelse,
men slutresultatet bliver aldrig
godt, hvis der allerede fra starten er
gået på kompromis med kvaliteten.
MINI-TURF ®
Alle almindelige græsblandinger fra
Dæhnfeldt indeholder udelukkende
2
MINI-TURF ® -græsser. MINI-TURF ® -
græs er langsomtvoksende og skal
slås op til 20% mindre end ikke
MINI-TURF ® -græs. Disse er helt specielt
forædlet til plænebrug og
udmærker sig ved:
• Lav væksthastighed, dvs. plænen
skal ikke klippes så ofte.
• Kraftigt rodnet med mange udløbere,
som medfører en ensartet
plæne med stor slidstyrke.
• Mange bladskud, dvs. plænen
bliver tæt.
• Stor slidstyrke.
• Stor konkurrenceevne mod
ukrudt, dvs. når plænen først har
fået fat, bekæmper den det
ukrudt, som kommer.
• God sygdomsresistens.
• God overvintringsevne.
Alle Dæhnfeldts MINI-TURF ® -græsser
er forædlet under danske klimaforhold
og er særdeles modstandsdygtige overfor
tørke, sygdomme og vintervejr.

S-MÆRKEDE SORTER
S-mærket tildeles efter 3-årige
plæneforsøg hos Danmarks JordbrugsForskning,
hvor sorten skal
udmærke sig ved egenskaber, der
ligger væsentligt over de eksisterende
plænesorter. En græssort tildeles
en anerkendelse, hvis den i
dyrkningsforsøg udviser en tilfredsstillende
dyrknings- og nytteværdi.
Afgørelsen baseres på en helhedsbedømmelse
af sortens egenskaber
således, at enkelte ugunstige egenskaber
kan opvejes af andre gunstige.
Et S anført efter sortsnavnet
tilkendegiver, at sorten er tildelt
denne anerkendelse, som kun tildeles
de nyeste og bedste sorter.
Betingelser for anerkendelse, dvs.
tildeling af S-mærke er, at sorten
kun godkendes, hvis den opfylder
de gældende krav til selvstændighed,
ensartethed og stabilitet. Det,
man tester, er vinterfarve, tørketolerance,
sygdomsrestistens, skudtæthed,
tilvækst pr. sæson, persistens
dvs. overvintringsevne/
holdbarhed, slidstyrke og regenerering.
GRÆSARTER OG DERES EGENSKABER
De forskellige græssorter har forskellige
egenskaber, og en blanding
af flere sorter er en stor styrke, da
græsplænen herved får gavn af alle
disse forskelligartede egenskaber,
som supplerer hinanden. Hurtig,
tæt og ensartet fremspiring af græsfrø
er en vigtig faktor ved etablering
af nye plæner og ved renovering af
eksisterende plæner. Dels ønsker
man at kunne tage plænen i brug
hurtigt efter såning, dels skal
græsset konkurrere med mange
ukrudtsarter, mens det etablerer
sig.
Herunder nævnes nogle af de vigtigste
egenskaber ved græsarter fra
udvalgte græsblandinger:
ALM. RAJGRÆS
Almindelig rajgræs er bredbladet,
groft og har hurtig fremspiring
samt høj slidstyrke. Græsset er tue-
dannende, og spiringstiden er ved
gode betingelser 7 dage og ved dårlige
betingelser 15 dage. Anvendes
til brugsplæner med et vist slid.
Ideel til eftersåning pga. sin sikre
fremspiring. Ikke skygge-, tørkeog
kuldetolerant
RØDSVINGEL
Rødsvingel fås både med korte,
lange eller helt uden udløbere.
Sorten uden udløbere er tuedannende,
hvor de øvrige danner
underjordiske udløbere. Rødsvingel
har en forholdsvis langsom fremspiring,
er tørke- og skyggetolerant,
finbladet og tæt. Den høje
skudtæthed og tolerance overfor
tæt klipning gør græsset særdeles
velegnet til prydplæner og er også
anvendelig til plæner på tørre arealer.
Spiringstid er ved gode betingelser
10 dage og ved dårlige betingelser
20 dage.
3
FORÆDLING
Forædling af plænegræsser er en
langsigtet proces. Der er lang vej
fra et forædlingsprojekt starter, til
den nye græssort er klar til
salg, og processen tager
ofte 15-18 år. Græsserne
vurderes under forskellige
klimatiske
forhold og kommer
til værdiafprøvning
ved
Danmarks
Jordbrugs-
Forskning.
ENGRAPGRÆS
Engrapgræs er tuedannende med
underjordiske udløbere. Arten har
langsom fremspiring, men er slidstærk
og tæt. Anvendes ved prydog
brugsplæner med et vist slid, da
den danner et smukt tæppe med
god slidstyrke og selvhelende evne.
Spiringstid er ved gode betingelser
14 dage og ved dårlige betingelser
24 dage.
ALM. HVENE
Almindelig hvene har overvejende
korte, underjordiske udløbere og
i mindre grad også overjordiske
udløbere. Den er ideel til greens og
lignende. Fremspiringstid er ca.
2 uger.

GRÆSBLANDINGER
Det kan være svært at vide, hvad
man skal købe, når man enten skal
anlægge en helt ny græsplæne eller
forbedre den gamle. Vigtigt er det
dog, at kvaliteten af græsfrøene er
i orden, og at man køber plænegræs,
der svarer til ens behov.
VILLA ROBUST MINI-TURF ®
En alsidig blanding, der trives
udmærket i både sol og skygge
samt på både tørre og fugtige
steder. Slidstyrken er god, og den
egner sig derfor til megen leg og
færden.
Græsblandingen fås i følgende
pakninger:
500 g, som rækker til ca. 15 m 2
1 kg, som rækker til ca. 30 m 2
2,5 kg, som rækker til ca. 75 m 2
5 kg, som rækker til ca. 150 m 2
VILLA DE LUXE MINI-TURF ®
Blandingen er sammensat af græssorter,
som både er slidstærke,
men også giver en flot prydplæne.
Den tåler alt lige fra boldspil og
børnefødselsdage til grillfester –
alt det, der gør plænen til samlingsstedet
for familie og venner sommeren
igennem. Den giver et
robust græstæppe, hvor ukrudt har
meget svært ved at få fæste.
Herudover har plænen en smuk
grøn farve og har stor modstandskraft
overfor tørke og sygdomme.
Denne blanding anbefales til de
fleste græsplæner.
Blandingen indeholder flere forskellige
sorter indenfor hver
græsart, hvor hver sort har sin styrke,
hvilket gør denne blanding unik.
4
Alle græsfrøsorter i samtlige blandinger,
bortset fra en lille del af
den specielle Natur Græsplæne,
er både MINI-TURF ® -græsser og
S-mærkede, dvs. at der kun anvendes
de allerbedste kvaliteter.
Villa Robust MINI-TURF ® er
sammensat af følgende arter:
FORDELING ART
35% Alm. rajgræs
60%
Rødsvingel med
lange udløbere
5% Engrapgræs
Græsblandingen fås i følgende
pakninger:
400 g, som rækker til ca. 12 m 2
1 kg, som rækker til ca. 30 m 2
2,5 kg, som rækker til ca. 75 m 2
5 kg, som rækker til ca. 150 m 2
10 kg, som rækker til ca. 300 m 2
Villa De Luxe MINI-TURF ® er
sammensat af følgende arter:
FORDELING ART
40%
40%
20%
2 forskellige sorter
Alm. rajgræs
2 forskellige sorter
Rødsvingel
uden udløbere
2 forskellige sorter
Engrapgræs

GOLF MINI-TURF®
Hvis man har ønske om en klassisk
engelsk plæne, bør man vælge Golf
MINI-TURF ® . Smukkere plæne fås
ikke – den er tæt, stærk og med
den rigtige dybe, mørkegrønne
farve. Golf MINI-TURF ® er lidt mindre
slidstærk end eksempelvis Villa
De Luxe MINI-TURF ® , men den
tåler en del belastning, især hvis
den ikke klippes for tæt. Den giver
et solidt græstæppe, hvor ukrudt
har svært ved at få fæste, og trives
fint i skygge. Den har også god
modstandskraft i en tørkeperiode.
Den er dog følsom overfor tørke i
etableringstiden, og den bør derfor
kun sås i sensommeren og om
efteråret.
Blandingen indeholder to forskellige
sorter indenfor hver græsart,
hvor hver sort har sin styrke, så
plænen opnår høj kvalitet.
Blandingen indeholder ikke alm.
rajgræs, som er hurtigtspirende, og
I en veletableret have ønsker man
ofte at lave lidt om, så der sker lidt
nyt. Man flytter fliser, graver gamle
træer op og efterlader bare pletter
i plænen. Til disse områder kan
man så med Reparationsblandingen,
som er græsfrø i en handy strø-let
æske – lige til at så på bare pletter
i græsplænen.
Æsken indeholder 1 kg, som
rækker til ca. 25 m2 REPARATIONSBLANDING MINI-TURF
og indeholder
følgende græsarter:
®
man skal derfor have lidt tålmodighed,
da denne græsblanding har
længere spiringstid end de øvrige
nævnte.
Golf MINI-TURF ® græsplænen skal
luftes (vertikalskæres) og gødes
jævnligt og i det hele taget have lidt
ekstra pleje. Anbefales derfor til
dem, som vil gøre lidt ekstra ud af
sin plæne.
Golf MINI-TURF ® fås i en handy
strø-let æske med 1 kg, som rækker
til ca. 40 m 2 og er sammensat af
følgende arter:
FORDELING ART
2 forskellige sorter
50% Rødsvingel
uden udløbere
50%
2 forskellige sorter
Engrapgræs
FORDELING ART
40%
30%
30%
Rødsvingel med
lange udløbere
Rødsvingel med
korte udløbere
Rødsvingel
uden udløbere
5

Det bedste tidspunkt
for såning er fra midt
i august til midt i
september.
NATUR GRÆSPLÆNE
Den blomstrende Natur Græsplæne
er, som vi kender danske grøftekanter
– smuk og dekorativ som
landskabet tog sig ud i gamle dage.
Nu er stilen vendt tilbage og også
haveejere har fået øje på idéen om
at lade haven se mere “vild” ud.
Den er let at vedligeholde, blomstrer
hele sommeren og skal kun
slås en gang om året.
Blandingen fås i en strø-let æske
med 1 kg, som rækker til ca. 80 m 2
og er sammensat af 950 g græsfrø
og 50 g urte- og blomsterfrø fra
den vilde natur.
De 50 g urte- og blomsterfrø består
af 28 forskellige sorter i alverdens
smukke farver, som man også ser
i grøftekanter og blomsterenge.
Heriblandt finder man cikorie
Det bedste tidspunkt for såning er
fra midt i august til midt i september.
Forårssåning frem til midten af
maj kan også give gode resultater.
På disse tider af året er jord og luft
varm, og der kommer normalt en
del regn, hvilket altsammen giver
frøet fine spirebetingelser.
6
hjertegræs, kornblomst, alm. kællingetand,
skovforglemmigej, harekløver,
smørblomst, hulkravet
kodriver, vellugtende guldaks,
kornvalmue, blåklokke, dunet vejbred,
tjærenellike og mange flere.
Græsfrøblandingen består af følgende
arter:
FORDELING ART
2 sorter
80% Rødsvingel med
lange udløbere
15% Engrapgræs
5% Alm. hvene
HVORNÅR KAN MAN SÅ?
Jordtemperaturen skal helst være
ca. 10°C, og den rigtige fugtighed
og varme giver den optimale kombination.
Afhængig af vejrsituationen
kan man dog så det meste af
året (naturligvis ikke om vinteren),
men sår man forsommer og sommer
sinkes væksten ofte af varme
og tørke.

FORBEREDELSE TIL SÅNING
JORDBEHANDLING
Det er vigtigt, at man er omhyggelig
med forberedelserne inden såning.
Jorden skal være let for, at nedbøren
kan sive ned i jorden, og græsrødderne
kan vokse uhindret. Hvis
jorden er lerholdig, kan man tilføre
10-15 cm grus og fræse det ned
i mulden. Jordklumper slås i stykker,
så vækstlaget er ensartet
25 cm ned i jorden. Grubning og
dybdeharving er ofte nødvendig.
Man river arealet igennem og
fjerner sten, rødder og ukrudt.
Herefter kan man køre jorden over
med en let gittertromle, så den bliver
fast, men dog stadig er luftig i
dybden. Allerbedst er det dog, hvis
man går arealet over med små,
overlappende skridt, så man fjerner
eventuelle luftlommer, som
ellers hurtigt gør plænen ujævn.
Der hvor der har været luftlommer,
fylder man arealet med jord og
river let igen. Arbejdet skal udføres,
når jorden er tør.
For at fjerne ukrudt kan man bruge
GardenLine Ukrudtstop, som fjerner
al ukrudt effektivt og allerede
er ude af jorden igen efter to dage.
Denne vogn letter arbejdet og gør
spredningen af frø eller gødning
mere jævn.
PLANERING
Inden man sår græsfrøene, må
man finplanere arealet. Hertil kan
man bruge en lang planke eller
stige, som trækkes over jorden i to
reb for at udglatte jorden. Efter planering
rives arealet således, at der
forekommer et par cm løs muld.
Areal før planering
Muldjord
Råjord
Forkert planeret
Rigtigt planeret
GØDSKNING
Inden såning skal man grundgøde
jorden, som en startnæring til de
spirende frø. Der skal bruges en
plænegødning, hvor 3 kg pr.
100 m 2 som regel er passende.
Gødningen fordeles jævnt over
arealet, hvor man kan bruge frøog
gødningsspredevognen fra
Dæhnfeldt. Herefter river man jorden
en sidste gang, så den er løs og
luftig. Læs mere i afsnittet
Gødskning.
7
Husk at fjerne sten,
rødder og ukrudt
inden såning.

Klip aldrig mere
end en tredjedel af
bladlængden.
SÅNING
Inden såning bør man blande
græsfrøet godt igennem. Græsfrø
kan sås med hånden eller med en
såmaskine, som førnævnte frø- og
gødningsspredevogn. Man deler
frøet i to lige store portioner, som
sås på langs og tværs af arealet, så
KLIPNING
Korrekt klipning er vigtig for plænens
trivsel og modstandsdygtighed.
For kort klipning svækker rodnettet,
da planten bruger al energi på
at danne nye bladskud, hvorfor
plænen igen bliver mere modtagelig
overfor sygdomme og lign.
Desuden bliver plænen mere åben,
hvilket giver større risiko for mos
og ukrudt. For høj klipning reducerer
dannelsen af sideskud, så græsset
ikke bliver tæt. Når man klipper
græsset, er det vigtigt, at knivene på
plæneklipperen er veljusterede og
skarpe, så græsset skæres lige over
uden, at toppen ødelægges.
Når det nyspirede græs er ca. 6-7
cm højt, skal det klippes første
gang. Man må kun fjerne 1-2 cm af
bladspidserne ved første klipning,
og derefter kan man gradvist
sænke klippehøjden. Normal klippehøjde
er 3-3 1 ⁄2 cm, hvilket man
ikke bør gå under, da der skal være
en vis bladmasse til at skaffe solenergi
til græssets vækst. Dog kan
Golf MINI-TURF ® græsplænen godt
klippes ned til en højde på 2 1 ⁄2 cm.
Som tommelfingerregel bør man
Dæhnfeldts græskanter
modvirker udløbere
fra græsplænen.
8
fordelingen bliver jævn. Frøet dækkes
med 5 mm jord ved let rivning.
Man kan også benytte en gittertromle,
men en glat tromle frarådes,
da det kan medføre skorpedannelse
i jordoverfladen.
aldrig fjerne mere end en tredjedel
af bladlængden ved hver enkelt
klipning.
Man behøver ikke fjerne det afklippede
græs fra plænen, hvis det da
ikke er meget langt, da det giver en
smule næring og mindsker vandfordampningen
i tørre perioder.
Pæneste klipning opnås ved at
klippe i tørvejr og ændre klipperetningen
ved hver klipning.
KANTKLIPNING
Det pynter utroligt meget på græsplænen,
hvis man jævnligt klipper
kanterne. Man kan også stikke
kanterne af med en spade, som ved
et par strøg med en fil er helt
skarp. Nemmest er det dog at sætte
de såkaldte “græskanter” ned for,
at græsset ikke breder sig mere,
end man ønsker. De er lavet af
genbrugsmateriale og er meget
lette at anbringe.

RULLEGRÆS
Vil man hurtigt og nemt have
etableret sin græsplæne, er rullegræs
løsningen. Rullegræs giver
mange fleksible muligheder på
både store og små arealer, og den
bare jord forvandles hurtigt til et
frodigt, grønt græstæppe.
Rullegræs fra Dæhnfeldt er 0,4 m
bredt, 2 m langt og ca. 2,5 cm tykt.
Størrelser som er nemme at lægge
med håndkraft og som kan tilpasses
de fleste opgaver. Hver rulle
vejer 15-20 kg.
FORBEREDELSE
Når rullegræsset er ankommet,
skal det stilles i læ og skygge for at
undgå udtørring og opvarmning.
Man bør lægge rullegræsset ud
indenfor 24 timer.
Jordarbejdet er faktisk det samme,
som hvis plænen skulle etableres
med græsfrø. Efter jordbehandlingen
skal jorden være bekvem og løs i
de øverste 20-25 cm, fri for ukrudt,
græstotter, kvikrødder og lign. Hvis
jorden er meget kompakt, som
efter kørsel med store maskiner, er
det nødvendigt, at løsne denne ned
til ca. 40 cm.
Arealet finplaneres, men under det
forberedende jordarbejde opstår
der let områder med for løs jord,
som man dog kan fjerne ved at gå
med små, overlappende skidt over
hele arealet. Med reb og en stige
eller planke kan arealet rettes af.
Ved overgangen til fliser eller
anden belægning skal man huske,
at rullegræsset er ca. 2,5 cm tykt.
Hvis jorden er meget tør, skal
denne gennemvandes ca. et døgn
før pålægning, da det er vanskeligt
at få den underliggende jord fugtig
nok efter, at rullegræsset er lagt.
Inden udlægning kradser man lidt
op i jorden med en rive.
UDLÆGNING
Start med at lægge rullerne langs
den længste lige kant og arbejd
herudfra. Lav en køregang ved at
lægge plader ovenpå det nyudlagte
græs og undgå færdsel med tunge
maskiner.
Græsset gror hurtigt fast, når der er
god kontakt mellem rullegræs og
den underliggende jord, hvorfor en
let tromling eller fast trædning med
fødderne er effektiv.
Det er meget vigtigt at vande rigeligt,
indtil græsset er groet fast.
Undlad intensiv brug af plænen i
2-3 uger efter lægning, da græsset
skal have tid til at gro ordentligt
fast.
PLEJE
Når rullegræsset er lagt ud, skal
sprækker og småhuller fyldes med
sand eller sandblandet jord.
Græsset skal plejes på normal vis
og klippes, så snart det begynder at
gro. En klippehøjde på 3-5 cm er
passende.
Man bør gøde med 2-3 kg NPKgødning
16-4-12 eller tilsvarende
pr. 100 m 2 efter 3 uger og igen
efter yderligere 6-8 uger. Vent min.
2 måneder med at lufte plænen
(vertikalskære), men efterfølgende
vil plænen have godt af luftning i
forår og efterår.
Rullegræsset er en blanding af alm.
rajgræs, rødsvingel og engrapgræs
og minder om Villa De Luxe MINI-
TURF ® .
9
Husk at vande
jorden før pålægning
af rullegræs.

Eftersåning
er en sikker genvej
til at forny sin
eksisterende plæne.
EFTERSÅNING
Alle haveejere synes, at det er
smukt med en flot græsplæne, men
de orker ikke at lægge den gamle
plæne om. Er jordbundsforholdene
i orden, og er plænen rimelig
plan, er en eftersåning en sikker
genvej til at forny sin plæne.
Det går kort og godt ud på at så nyt
græsfrø i hele den eksisterende
plæne. På denne måde får man
tilført en ny generation af plænegræsser.
Er plænen måske 20 år
gammel, er der sket en stor udvikling
siden da. Græsserne er nu
langt mere langsomtvoksende, tættere
og tåler mere slid end for 20 år
siden. Det giver en smuk, tæt
plæne med mindre plads til mos og
ukrudt.
Hvis jorden er for kompakt løsner
man den med en greb. Herefter
kan man topdresse og hælde sandmuld
henover – til sidst planerer
man ujævnhederne, og plænen er
klar til eftersåning.
Velegnede og tidssvarende græsblandinger
til eftersåning er Villa
Robust MINI-TURF ® , Villa De Luxe
MINI-TURF ® eller Reparationsblanding
MINI-TURF ® . Man bør vælge
10
den blanding, som minder mest om
den eksisterende plæne, så forskellen
ikke bliver for markant.
HVORDAN
Arbejdsgangen er helt enkel:
• Klip først græsset tæt.
• Kør over arealet med plænelufter/vertikalskærer.
• Gentag dette med en anden
kørevinkel.
• Riv alt det døde materiale væk
fra plænen.
• Så 1,5-2,0 kg græsfrø pr. 100 m 2 .
• Spred evt. 3,0 kg NPK 14-3-18
eller tilsvarende pr. 100 m 2 . Læs
mere i afsnittet Gødskning.
Effekten kan yderligere forbedres
ved at topdresse med 0,5 cm sandmuld
og vande, men det er dog
ikke strengt nødvendigt.
HVORNÅR
De bedste tidspunkter at efterså
plænen på er første halvdel af maj
og omkring starten af september,
hvor græsset er i god vækst.
Ønsker man en flot plæne, kan
man med fordel efterså hvert eller
hvert andet år.

UKRUDT
Nysåede græsplæner er ofte fyldt
med en masse ukrudt, som i forvejen
findes i jorden. I takt med klipning
vil græsset efterhånden få overtaget,
idet de fleste ukrudtsarter
ikke kan tåle at blive klippet.
Der vil dog blive en lille del ukrudt
tilbage, som har så lav og udbredt
vækst, at de kan gro under plæneklipperens
klippehøjde. Disse kan
enten luges bort, hvilket er mest
økologisk eller behandles kemisk
mindst 3-4 måneder efter såning,
MOS
Mos er ikke årsagen til, at man har
en dårlig plæne. Mos kommer
fordi man har en dårlig plæne.
Man skal derfor finde grunden til,
at mosset kommer og så fjerne
denne årsag. Der kommer mos,
hvis plænen er i dårlig næringsbalance,
hvis den mangler gødning
eller konstant ligger i skygge. Mos
dannes også, hvis plænen hele
tiden er fugtig, hvis jorden er sur,
eller hvis man holder alt for lav
hvor man ved kemisk behandling
skal sikre sig, at græsset har fået
ordentlig fat og er i god vækst, før
man sprøjter.
Hvis man anlægger græsplænen
med en kvalitetsfrøblanding og sørger
for rigelig tilførsel af vand og
næring samt omhyggelig klipning
og luftning af plænen, blive plænen
hurtigt så tæt og kraftig, at kun
meget lidt ukrudt har chance for at
etablere sig.
klippehøjde.
Den mest holdbare – og økologiske
– måde at bekæmpe mos på, er ved
at sørge for, at plænen er sund og i
god vækst, for så kan mosset ikke
gro. Det hjælper altså ikke at fjerne
mosset alene, hvis man ikke også
fjerner årsagen til, at det er kommet.
Mos kan fjernes med en vertikalskærer/mosfjerner.
Herefter eftersår
man de bare pletter, og det nye
stærke græs vil “vinde” over mosset.
11
Sørg for at klippe
plænen jævnligt, da
det meste ukrudt ikke
tåler klipning.

Gødning giver øget
tolerance mod tørke
og sygdomme.
GØDSKNING
Græsset skal være i god vækst, hvis
græsplænen skal holde sig smuk
og slidstærk. Derfor er man nødt til
at tilføre plænen gødning (gødske),
hvilket også giver den øget
tolerance mod tørke og sygdomme.
Det er vigtigt, at man tilfører
plænen de rigtige næringsstoffer
i de rigtige mængder og på de rigtige
tidspunkter. Gødning må kun
tilføres, når græsset er tørt og helst
forud for regn. Hvis græsstråene er
fugtige, når man gøder, klæber
gødningskornene sig fast til dem,
og den store koncentration vil svide
bladene. Når græsset er tørt, falder
kornene ned i bunden af plænen,
hvorfra de gradvist opløses, så gødningen
siver ned til rodnettet, når
der kommer vand til.
En græsplæne har brug for kvælstof,
fosfor, kalium og magnesium,
og bruger man de standardgødninger,
der findes, suppleret
med en gang kalksalpeter hen på
sommeren, skulle plænen få de
rigtige mængder.
NPK
Gødningsemballage er altid forsynet
med tre tal, eksempelvis står
der NPK 7-2-5. Disse tre tal står for
det procentvise indhold af kvælstof
(N), fosfor (P) og kalium (K), som
er tre af planternes hoved-
GØDNINGSPLAN
Medio april:
3 kg NPK 7-2-5
gødning pr. 100 m 2
12
Primo juni:
3 kg NPK 7-2-5
gødning pr. 100 m 2
næringssstoffer. Tallene fortæller,
at der i dette tilfælde er i alt 14%
næringsstoffer i blandingen, hvor
resten er bærestoffer, så gødningen
er nem at fordele jævnt.
Kvælstof er det næringsstof, der
bruges mest af. Er der ikke nok
kvælstof, kan de grønne dele ikke
udvikle sig.
Fosfor har betydning for dannelsen
af blomster- og frugtanlæg. Det forbruges
i store mængder, men det er
også naturligt til stede i jorden,
hvorfor der kun tilføres en lille del
gennem gødning.
Kalium er planternes byggesten og
er afgørende for udvikling af rodnet
og en stærk stængel.
Vil man være helt sikker på, at man
bruger den rigtige sammensætning
i gødningsblandingen, bør man få
foretaget en jordbundsanalyse, som
viser, hvad jorden har mest brug for.
Det er dog de færreste, der går så
vidt, så en sammensætning som
Dæhnfeldts NPK 7-2-5 vil ofte være
anvendelig de fleste steder.
Man skal dog være klar over, at jo
mere gødning, jo kraftigere vækst
og jo flere klipninger er nødvendig.
Moderat gødning giver til gengæld
en tættere og grønnere plæne, der
kan konkurrere med ukrudt og
mos.
En gødningsplan kan se således ud:
Ultimo september:
3 kg NPK 7-2-5
gødning pr. 100 m 2

TOPDRESSING
For at holde plænen plan og forbedre
græssets vækst, kan man give
en gang topdressing. Topdressing
er grus eller sand blandet med
sphagnum, som spredes i et tyndt
lag på højst 0,5 cm ud over plænen
VANDING
I Danmark er nedbørsmængden
normalt stor nok til at holde en
græsplæne i god vækst, men i langvarige
tørkeperioder kan det være
nødvendigt at vande, og nysået
græs bør altid vandes med det
samme. Lerjord er generelt bedre
til at holde på fugtigheden end
sandjord, hvorfor man bør vande
hyppigere på en let sandjord end
lerjord. Naturligt nok er vanding
mest nødvendig om sommeren,
hvor der er megen varme og kun
begrænset nedbør. Undgå at vande
midt på dagen, hvor fordampningen
og dermed også vandspildet er stor.
For at gøre vandingen så effektiv
som muligt, bør man vande få
gange ned i dybden. Man bør give
25 mm, hver gang man vander. Hvis
PLÆNEN SKAL RIVES
I løbet af et år samler der sig meget
”affald” som nedfaldne blade på
græsplænen. Det fjerner man let
ved at rive græsplænen med en løvrive
med jævne mellemrum. Om
foråret er rivning også godt for
græssets vækst, fordi de visne skud
og mos rives af, så der kommer lys
efter, at den er klippet og det afklippede
græs fjernet. Topdressing kan
med fordel udføres sammen med
vertikalskæring (plæneluftning)
eller gennemrivning og eventuelt
eftersåning af græsfrø.
man vander for lidt ad gangen, gør
man mere skade end gavn, fordi
jorden så kun bliver fugtig nogle få
centimenter ned. Da græsset overvejende
danner rodnet i den fugtige
zone, har det i en tørkeperiode
ingen modstandskraft, da rødderne
dermed ikke når ret langt ned.
Man får faktisk den mest effektive
vandudnyttelse, hvis man vander
lige efter, det har regnet lidt. Det
lyder lidt ufornuftigt, men man
tilfører den vandmængde, der
mangler for, at jorden får de nævnte
25 mm. Hvis det eksempelvis har
regnet 12 mm, så tilfører man blot
yderligere 13 mm. Så danner græsset
rødder dybt ned i jorden, og
plænen bliver mere modstandsdygtig
overfor tørke.
og luft til græsset. Herefter er eftersåning
en god idé (se side 10). Om
efteråret er det især de nedfaldne
blade, der skal fjernes. Hvis græsset
er helt eller delvist dækket af de
efterårsvåde blade, risikerer man,
at der opstår rådne pletter i plænen,
da den har svært ved at få luft.
13
Fjern blade fra
plænen om efteråret,
så græsset ikke får
rådne pletter.

Plæneluftning
giver en sundere og
tættere plæne.
Angreb af rust på engrapgræs.
(GCH)
Angreb af rød tråd. (STRI)
PLÆNELUFTNING
Alle græsplæner bør plæneluftes
eller vertikalskæres mindst een
gang om året. Der ”kradses” op i
græsset, hvorved dannelsen af nye
bladskud fremmes med en tættere
plæne til følge. Til formålet kan
PLEJE OG VEDLIGEHOLDELSE
I de foregående afsnit er der givet
mange gode råd og idéer til, hvordan
man holder sin plæne pæn,
grøn og slidstærk. Når en plæne
først er etableret, stiller den dog
ikke de store krav til pasning, men
der er nogle regler, som man bør
følge, hvis man vil bevare den
smuk. Disse opsummeres herunder:
1. Klip græsset regelmæssigt i en
passende højde på 3-3 1 ⁄2 cm.
2. Brug en god plæneklipper med
skarpe og veljusterede knive.
3. Tilfør tilstrækkelig gødning på
de tider af året, hvor plænen har
behov for det.
14
4. Vand græsplænen grundigt efter
behov, men undgå ”sjatvanding”.
Det er spild af vand og
gør mere skade end gavn.
5. Bekæmp ukrudt, inden det bliver
dominerende.
6. Klip kanterne regelmæssigt, stik
dem af med en spade eller brug
græskanter.
7. Riv græsplænen, især først og
sidst på året.
8. Mindst een gang om året bør
man ”lufte” plænen.
9. Efterså nedslidte eller tyndslidte
arealer, men også gerne hele
plænen, som styrkes og bliver
mere tæt.
SYGDOMME OG SKADEDYR
Græsset kan som alle andre planter
blive angrebet af forskellige sygdomme.
Nogle er forholdsvis
nemme at slippe af med, hvor
andre er mere sejlivede. Herunder
beskrives kort nogle af de mest
almindelige græssygdomme.
SVAMPESYGDOMME
Anthracnose: Græsplænen får
gulorange pletter, rødderne rådner,
og græsset visner bort. Dannes ofte
hvor jorden er blevet kompakt,
mangler gødning og er våd. Kan
forekomme hele året, dog oftest i
juni-august.
man leje en såkaldt vertikalskærer,
som man kører hen over plænen
som en græsslåmaskine. Man kan
også købe en rive med specielle
tænder til formålet.
Græstrådkølle: Græsplænen får
grå, sammenklæbede pletter. Det
enkelte græs tørrer ind og klæber
sig sammen til en papiragtig tør
struktur. Infektionen spreder sig
hurtigt under snedække, men de
angrebne områder regenereres
relativt hurtigt i foråret. Angreb ses
i oktober-marts.
Denne type heksering danner ringe,
hvor græsset visner og dør. (STRI)

Goldfodsyge: Uensartede, først
mørkegrønne, siden rødbrune
pletter. Svampen angriber stængler
og rødder, som visner og kan trækkes
op af jorden. Rødderne får
en sort-brun farve. Når angrebet
vokser, dannes en ringstruktur i
græsset. Sygdommen er især et
problem i våde og kolde år og ses i
maj-oktober.
Hekseringe: Der er tre typer af
hekseringe. En type danner ringe,
hvor græsset visner og dør og på
begge sider af ringen dannes en
mørkegrøn, kraftig græsvækst. De
visne planter har en muggen lugt.
En anden type danner mørkegrønne
ringe, hvor græsset vokser kraftigere
her end resten af arealet. Der
kan forekomme paddehatte eller
støvbolde. Den tredje type danner
ringe af paddehatte eller støvbolde,
men der er ellers ingen synlig
påvirkning af græsset. Når først
hekseringen er dannet, er den ofte
et problem i mange år.
Rust: Græsbladene får gulbrune
pletter, og der dannes et fint pulver
ovenpå bladene. Dette pulver
bæres af vinden til andre områder,
som så angribes. Rustsvampe
udvikler sig typisk ved temperaturer
over 20 ° C og ses ofte i juni-september.
Rød tråd: Angreb ses som store
lysebrune pletter på græsplænen.
Ved enderne af de angrebne blade
ses rødlige tråde, som giver hele
det angrebne område et rødligt
skær. Angrebet fremmes af fugtigt
vejr og temperaturer på 16-22°C.
Ses ofte i marts-oktober.
Sneskimmel: Angreb ses som
grå, vanddrukne planter, som spreder
sig i store plamager ind over
hinanden. Efter sne ligner det et
papiragtigt lag. Græsset regenererer
fra pletternes midte. Dannes ved
temperaturer under 3°C og høj
luftfugtighed. Ses efterår og vinter
samt efter, at eventuel sne er smeltet
i marts.
SKADEDYR
Det er ikke de voksne insekter, som
laver skaderne, men derimod larverne.
De gnaver på rødder og
plantedele, hvorefter planterne bliver
gule og visner. Også fugle forårsager
stor skade på græsplænen,
når de hakker græsset op for at
finde larverne. Af skadedyr i græsplænen
kan nævnes larver af fritflue,
gåsebille, løvsnudebille og
mosestankelben.
BEKÆMPELSE AF SYGDOMME
OG SKADEDYR
Man kan sprøjte med diverse
kemiske eller organiske bekæmpelsesmidler,
men den bedste og
mest økologiske måde, hvorpå
man kan holde græssygdomme og
skadedyr væk, er ved at gøde
moderat flere gange om året og
undgå at klippe græsset for tæt.
Man skal sikre sig, at der ikke er
dræningsproblemer, at jorden er
for komprimeret samt undgå,
at blade og større mængder afklip
ligger ovenpå græsset om efteråret.
Kildeangivelse:
GCN: Ghita Cordsen Nielsen,
Landbrugets Rådgivningscenter.
STRI: The Sports Turf Research
Institute, England.
15
Område angrebet af rød
tråd. (STRI)
Angrebne pletter med
sneskimmel. (STRI)
Løvsnudebillens larve er
ca. 8 mm lang. (GCN)
Græs efter angreb af løvsnudebillens
larve. (GCN)
Den mest almindelige larve
er stankelbenets larve, som
er ca. 4 cm lang. (GCN)

AKTIVITETSPLAN
I nedenstående skema kan man
hurtigt og overskueligt se, hvornår
BEHANDLING
Plænesåning
Gødskning
Græsklipning
Ukrudtsbekæmpelse
Vanding
Jævne ormeklatter
Rivning
Affejning af græs og løv
Eftersåning
Lægge græstørv
Topdressing, sand
man skal gøre hvad i forbindelse
med græsplænen.
MÅNED
JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
ØVRIGE BØGER
FRA DÆHNFELDT
Blomsterfrø
Grøntsagsfrø
GardenLine
Blomsterløg Forår
Blomsterløg Efterår
Fugle i haven
Fåborgvej 248 C • Box 91 • DK-5250 Odense SV
Telefon +45 70 123 100 • Fax +45 70 123 700
E-mail: dg@daehnfeldt-garden.dk • www.daehnfeldt-garden.dk C106/251202