Klostre i Midt- & Vestjylland - Til forsiden

Blandt 

nonner og munke 

Klostre i Midt- 

& Vestjylland 

RINGKJØBING AMT 

VIBORG AMT

Titel: 

Klostre i Midt- & Vestjylland – Blandt nonner og munke 

Udgivere: 

Viborg Amt, Miljø og Teknik, Skottenborg 26, 

8800 Viborg, ( 87 27 17 00 

Ringkjøbing Amt, Østergade 41, 

6950 Ringkøbing, ( 

96 75 30 00 

Tekstoplæg: 

Arkæologerne: 

Jesper Hjermind, Viborg 

Hans Krongaard Kristensen, Viborg 

Ann Bodilsen, Holstebro 

Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: 

Jann Ribergaard 

Britta Ernsted 

Tryk: 

Byens Tryk, Viborg 

Papir: 

Claudia Star, klorfrit papir 

Oplag: 

25.000 eksemplarer (1. udgave) 

ISBN: 87-89874-80-3

Indhold 

Oversigtskort 2 

Blandt nonner og munke – guide til 14 klostre i Midt- & Vestjylland 

På tur til egnens klostre 3 

Klostrenes opståen 3 

Bed og arbejd 4 

Klostrene i Danmark 4 

Hverdagen i et kloster 5 

De otte bønner 6 

Seks nonne- og munkeordener – i Midt- & Vestjylland 

Benediktinerne 7 

Augustinerne 7 

Cistercienserne 8 

Johanniterne 8 

Dominikanerne 9 

Franciskanerne 10 

Reformationen 10 

Klostrenes endeligt 11 

De 14 klostre 

1. Vestervig Kloster 12 

2. Gudum Kloster 14 

3. Tvis Kloster ved Holstebro 16 

4. Stubber Kloster 18 

5. Dueholm Kloster i Nykøbing Mors 20 

6. Grinderslev Kloster 22 

7. Ørslev Kloster 24 

8. Viborg Domkirke (Mariakloster) 26 

9. Sortebrødre Kloster i Viborg 28 

10. Gråbrødre Kloster i Viborg 30 

11. Sct. Budolfi Kloster i Viborg 32 

12. Johanniterklosteret i Viborg 33 

13. Asmild Kloster 34 

14. Vitskøl Kloster 36 

Ordforklaring 38 

Historisk tidstavle 41 

Læs mere 42 

Adresseliste 43 

Illustrationer 44 

1

2 

1 Vestervig Kloster 

2 Gudum Kloster 

3 Tvis Kloster 

4 Stubber Kloster 

5 Dueholm Kloster 

6 Grinderslev Kloster 

7 Ørslev Kloster 

Oversigtskort 

8 Viborg Domkirke 

9 Sortebrødre Kloster 

10 Gråbrødre Kloster 

11 Sct. Budolfi Kloster 

12 Johanniterklosteret 

13 Asmild Kloster 

14 Vitskøl Kloster 

Suppler oversigtskortet med færdselskortet over Danmark 1:200.000, hvor mange af klost- 

rene er afmærket. Adresserne på klostrene findes i teksten under de enkelte klostre. 

Detailkort over klostrene i Viborg se side 26.

Blandt nonner og munke 

På tur til egnens klostre 

middelalderen lå Domkirken i Viborg 

I som en hønemor omgivet af sine kyllinger: 

12 sognekirker og hele fem klostre. 

Intet under at nogle har kaldt Viborg et 

billede på det himmelske Jerusalem. 

I denne kirkevrimmel har klostrene skilt 

sig markant ud som store stenbyggede komplekser, 

der fyldte godt i bybilledet. 

Også nonnerne og munkene har skilt sig 

ud, klædt som de var i deres ensfarvede kutter 

og kapper og med en tro og et kristent 

ideal, som kun få kunne nå. 

Men det var ikke kun i Viborg, der færdedes 

nonner og munke. Hist og her ude på 

landet har andre klostre skudt deres bygninger 

op, nogle husede nonner, andre munke. 

Kun en lille del er bevaret til i dag i form 

af nogle bygninger, kirker og lidt inventar. 

Derudover henter vi fra tid til anden nye 

spændende oplysninger gennem arkæologiske 

undersøgelser. 

Det er denne viden og sporene efter disse 

tilsammen 14 klostre, der er emnet for dette 

hæfte. 

Bag i hæftet findes en ordforklaring, hvor 

fagudtryk fra klostertiden – skrevet med kursiv 

i teksten – er forklaret. 

Klostrenes opståen 

Det første rigtige kloster, hvor munke 

levede i fællesskab, stiftedes af Pachomius 

i Tabannesi i Øvre Ægypten i 320- 

323 på baggrund af en koloni af eremitter, 

der levede i området. Ordet kloster kommer 

af det latinske claustrum, der betyder indhegnet 

eller afsondret. 

I slutningen af 300-tallet bliver Augustin 

biskop i Hippo, en by mellem det nuværende 

Tunis og Algeriet. 

Hos Augustin begyndte præsterne ved 

domkirken i 395 at leve i en form for kloster 

efter faste regler. 

I 451 anerkendes disse klosterlignende 

samfund som en del af kirken og underlægges 

den stedlige biskops myndighed. 

Augustin har givet navn til augustinerordenen, 

hvor der findes både munke- og 

nonneklostre. 

Augustin på dødslejet 

3

4 


Bed og arbejd 

529 grundlagde Benedikt af Nursia klos- 

I teret Monte Cassino i bjergene syd for 

Rom. Her skrev han sin regel, der dannede 

grundlag for en række klostre, som vi i dag 

kalder for benediktiner-ordenen. Regelen benyttedes 

også af cistercienserne. 

Hos Benedikt er dagen nøje inddelt med 

faste tidspunkter for bøn og messer, måltider, 

arbejde og hvile, og det hele sker selvfølgelig 

i fællesskab. 

Kort og fyndigt kan den hellige Benedikt’s 

regel indeholdes i to ord: Bed og arbejd. 

Men selvfølgelig under iagttagelse af 

de tre klosterløfter, som foreskrev: Stabilitatis 

loci – et fast opholdssted, conversatione 

morum suorum – klosterlig livsførelse og 

obedientia – lydighed – frem for alt over for 

abbeden – lederen af klosteret. 

Klostrene i Danmark 

Det er denne kultur, der kommer til Danmark 

for godt 900 år siden, grydeklar 

og afprøvet gennem 500-600 år i Mellem- og 

Sydeuropa. Med i vadsækken var der megen 

praktisk viden og lærdom. 

Vi taler jo i dag om klosterplanter, og det 

var bl.a. en del af den lærdom, der kom med 

munkene. Lægevæsenet og hele ældreforsorgen 

kan vi også takke dem for. 

Ligeledes var bygningerne – klostrene – 

fremmedartede. Nok kendte vi til kirkebygninger 

i sten, men mange var bygget af 

træ. Det må virkelig have vakt opsigt, når de 

store stenbyggede klosterkomplekser langsomt 

hævede sig over de lave træhuse. 

Klostrene var i princippet så ens i deres 

opbygning, at man uden vanskelighed kunne 

fi nde rundt med bind for øjnene i de centrale 

dele af de fl este klostre. 

Rekonstruktionstegning af 

Sortebrødre Kloster i Viborg 

A: Østfl øj bl.a. med sakristi og kapitelsal 

B: Sydfl øj C: Vestfl øj 

D: Klostergården omgivet af de fi re korsgange 

E: Kirken F: Sortebrødrehus 

Idealet for de fl este klostre var det fi refl 

øjede anlæg, ofte med kirken mod nord, 

munkenes fl øje mod øst, spisesal mod syd, 

og mod vest forrådsrum. Hos munkeorde-


nen cistercienserne også afdeling for lægbrødrene, 

de praktiske hjælpere i klosteret. 

Således var drømmen i alt fald, da klostrene 

begyndte at skyde op. Men i mange 

tilfælde blev man først færdige med byggearbejderne 

op omkring 1500, så det var de 

færreste nonner og munke, der så klosteret 

fuldt udbygget. 

I østfløjen lå de centrale rum. Her fandt 

man først sakristiet til de hellige kar og 

messeudstyret, dernæst hos cistercienserne 

armariet – våbenkammeret med bogsamling 

– kristelig ammunition til prædikerne. 

Det vigtigste rum var kapitelsalen, hvor 

man dagligt mødtes for at få oplæst et kapitel 

af ordens-regelen. Når oplæsningen 

var til ende, sagde abbeden eller abbedissen: 

Lad os nu tale om vort klosters anliggender. 

Herefter gik man over til at drøfte væsentlige 

forhold i klosteret, herunder overtrædelser af 

ordensregelen. 

Henover hele østfløjen lå dormitoriet – 

sovesalen. Således var det hos munkene. 

Hos nonnerne lå sovesalen i vestfløjen, 

og nonnerne har overværet messerne fra 

et særskilt nonne-pulpitur i vestenden af 

kirken. Nogenlunde der, hvor orgelet nu ofte 

er placeret, ganske som vi fornemmer det i 

Gudum, Asmild og Ørslev kirker. 

Med disse centrale rum i klosteret, munke- 

eller nonnekoret i kirken, manglede man 

bare begravelsespladsen. Den lå gerne i nærheden 

af kirken og ofte i den korsgang, der 

løb rundt på indersiden af klostergården. 

Netop i korsgangen ser vi et helt tydeligt 

lån fra Sydeuropa. Der er det helt nødvendigt 

med en svalegang, når middagssolen 

bager ned, men næppe her i det kolde nord, 

hvor vi trods alt har en overvægt af kolde og 

blæsende dage. 

Man kan se en stump af en sådan korsgang 

ved Sortebrødre Kirke i Viborg. Her 

er de åbne arkader blevet tilmurede, og de 

udgør nu det søndre sideskib i kirken. Se 

side 28. 

Hverdagen i et kloster 

Hvad var det for et liv, de unge mænd 

og kvinder gik ind til i middelalderens 

klostre? Det, der har stået lysende klart 

for dem, har været, at klosterlivet var den 

ypperste form for kristent liv – en stræben 

efter fuldkommenhed. 

Kortjenesten var den vigtigste beskæftigelse 

for nonnerne og munkene. Tidebønnerne 

var fordelt med én om natten og syv 

om dagen. 

Der sker ændringer gennem middelalderen, 

og der er forskelle fra orden til orden, 

men nogenlunde således er et sommerdøgn 

forløbet i et kloster for 600 år siden: 

5

6 


De otte bønner 

Den første bøn matutin, blev holdt omkring 

kl. 02 om natten. Det var døgnets 

vigtigste bøn, bl.a. fordi den symboliserede, at 

nonnerne og munkene vågede og bad, mens 

folk ude i verden sov. 

Laudes holdtes ved solopgang, og efter 

morgentoilettet fulgte prim (den første time 

kl. 06), der fulgtes af dagens første messe. 

Ved den tredje time (kl. 09) og den sjette 

time (kl. 12) fulgte terts og sext. 

Om eftermiddagen fulgte non og vesper, 

og lige før sengetid ved 19-20-tiden sluttede 

dagen med completorium. 

På Vestervig Kirke kan man i dag se et 

Side af Jyske Lov 

solur, der viser tidebønnerne. 

Messerne og tidebønnerne krævede sang 

i timevis og det uden salmebog, bl.a. skulle 

man kunne alle de 150 Davidssalmer udenad. 

De blev alle sunget i løbet af en uge. Ud over messerne i fællesskab, var der de 

mange sjælemesser, som klostrene afholdt 

for velgørere. Her havde folk gennem testamentariske 

gaver, ofte jord, sikret sig, at 

deres dødsdag mindedes med en messe 

for at lette deres sjæls rejse gennem skærsilden. 

Tiden mellem messerne og bønnerne 

brugte nonnerne og munkene på studier, 

undervisning, afskrivning af bøger og lignende 

sysler. Vi ved fx, at nonnerne på Ørslev 

Kloster kopierede Jyske Lov i 1497. 

Kortjeneste

Seks nonne- og munkeordener 

Benediktinerne 

De ældste kendte klostre i Danmark var 

benediktiner-klostre og er fra slutningen 

af 1000-tallet. I det midt- og vestjyske 

område er det en almindelig antagelse at 

Gudum, Stubber og måske Ørslev Kloster 

var benediktiner-nonnekloster. 

At der er så mange af denne ordens nonneklostre, 

hænger nok sammen med, at de 

trods alt levede efter en blid klosterregel. 

Det havde sin betydning, når adelsfamilierne 

skulle have deres ugifte søstre og døtre afsat, 

selvfølgelig mod en betaling. 

Benediktiner-munkene skulle oprindeligt 

gå klædt i det samme tøj som lokalbefolkningen. 

Herfra kommer deres gråsorte kjortel 

og herover et arbejdsforklæde, et såkaldt 

skapular – eller skulderslag, som også var et 

billede på Kristi åg. Under kortjenesten bar 

de et hvidt slag over kjortlen. 

Augustinerne 

Augustinerne er opkaldt efter biskop 

Augustin, der grundlagde et kloster i 

Nordafrika i slutningen af 300-tallet. 

Hans regel blev i 1000-tallet benyttet af 

en ny orden augustiner-ordenen, der blev 

vidt udbredt. Med tiden gav den ophav til 

hele fem klostre i Midt- og Vestjylland: I 

Grinderslev i Nordsalling og Vestervig i 

Sydthy var der munkeklostre, og ved Viborg 

Domkirke levede præsterne efter augustinerregelen 

frem til 1440. Ved Budolfi Kirke 

i Viborg og ved Asmild ved Viborg, og måske 

også i Ørslev var der nonneklostre. 

Augustiner-munkene bar yderst en sort 

kappe, mens korherrerne ved Viborg Domkirke 

bar en grålig dragt med kalot, senere 

en kæk baret. 

Vi ved ikke, om augustiner-nonnerne 

har båret samme dragt som augustiner-korherrerne. 

Men de har sikkert båret en eller 

anden form for hvidt hovedlin, som tegn på 

renhed og kyskhed. 

7

8 


Cistercienserne 

Ordenen blev grundlagt i 1098 og opstod 

som en såkaldt reformbevægelse. 

En gruppe benediktiner-munke mente 

nemlig, at man havde bevæget sig for langt 

bort fra Benedikts oprindelige idealer til 

fordel for pragt, magelighed og ejendomsbesiddelse. 

Da bevægelsen opstod i Citeaux 

i Frankrig (på latin Cistercium) kaldes munkene 

for cisterciensere. 

Reformen slog igennem, og i 1153 var der 

343 cistercienser-klostre spredt ud over Europa. 

Det første moderkloster i Danmark stiftedes 

i 1144 i Herrevad i Skåne, som dengang 

var en del af Danmark. Herfra udgik 

datterklostret Tvis ved Holstebro i 1163. 

Da cistercienserne havde deres baggrund 

i benediktiner-ordenen, havde de en næsten 

tilsvarende dragt. Blot var den af ufarvet grå 

uld, i dag er den hvid. 

Skapularet – det sorte skulderslag – var 

identisk. 

Johanniterne 

J ohanniterne 

J ohanniterne kaldtes og- og- 

J så korsbrødre. 

Oprindelsen til munkeordemunkeordenen var blodig. Det var 

kampen mod de vantro 

i 1100- og 1200-tallet, 

der førte til dannelsen 

af disse munkeordener. 

Det var i nogle tilfælde 

små soldaterenheder, 

for regulær kamp 

var en hellig pligt. 

Johanniterne kæmpede 

i åben kamp i Det 

Hellige Land, men de drev også et hospital 

i Jerusalem. 

Det er i den egenskab, vi møder dem i 

Danmark, nemlig som en hospitalsorden. 

Hovedklosteret i Danmark lå i Antvorskov 

ved Slagelse og stiftedes af Valdemar 

den Store i 1164. 

Fra hovedsædet udsendtes mindre såkaldte 

johanniter-boer eller kommandanturer. 

Med tiden kunne disse boer udvikle 

sig til et egentlig johanniterkloster. 

Johanniterne har i Midt- og Vestjylland 

haft klostre i Viborg og Nykøbing Mors. 

Forstanderen for klosteret kaldtes en prior 

eller en commendator. Han og hans fl ok 

af munke har folk kunnet møde iført mørk 

kjortel og mørk kappe, hvor der var påsyet 

et johanniterkors – det karakteristiske hvide 

ligearmede kors med svajede ender. Senere 

malteser-korset, som vi kender fra gærpakkerne.


»Tiggermunkene« 

Fattigdom står som samlende overskrift 

for de to tiggerordener dominikanerne 

og franciskanerne. 

Bevægelserne opstod i begyndelsen af 

1200-tallet, og de så det som deres fornemmeste 

pligt at forkynde Guds ord blandt fattige 

folk i byerne. 

Begge ordener levede af almisser opnået 

gennem tiggeri. Det var dog ikke tiggeri, der 

bragte midlerne til de store klostre i byerne. 

Disse kom især ved adelige donationer til 

gengæld for begravelser i klosterkirken og 

efterfølgende sjælemesser. Sjælemesser, der 

kunne have større eller mindre omfang, men 

minimum en messe på den årlige dødsdag. 

Dominikanerne 

Ordenen stiftedes af Dominicus Guzman 

i 1215 og blev allerede i 1216-17 

anerkendt af paven. 

Dominikanerne virkede især mod kætteriet, 

altså mod dem, der ikke havde den 

rette kristne tro eller ligefrem var hedninge. 

Det var da også dominikanerne, der virkede 

med mission i det hedenske Finland og i de 

slaviske lande omkring Østersøen. 

De første dominikanere slog sig ned i 

Lund i 1223 under ledelse af deres prior. I 

Midt- og Vestjylland var der kun et dominikanerkloster 

i Viborg. 

Hvis man mødte en dominikaner for 500 

år siden, ville han være iført en helt hvid 

klædning, men over denne gerne en helt 

sort skulderkappe med hætte. Det er denne 

kappe, der har givet ordenen det danske 

navn – sortebrødrene. 

9

10 


Franciskanerne 

Franciskaner-ordenen har sit udspring 

i en lægmandsbevægelse startet af 

Frans af Assisi (Giovanni Francesco Bernardone 

kaldet Franciscus). Frans er en af 

middelalderens lysende skikkelser i kraft 

af sine idealer: Et liv i Kristi efterfølgelse 

i form af næstekærlighed og afkald på al 

besiddelse af jordisk gods. Paven pressede 

Frans til at omdanne bevægelsen til en klosterorden, 

hvis regel blev stadfæstet i 1223. 

Franciskanerne kaldes også gråbrødrene. 

Brødrene skulle leve efter bibelens ord 

og følge i Kristi fodspor. De skulle hjælpe 

de fattige, stifte fred mellem stridende parter 

og missionere. De levede derfor uden 

hverken personlig eller fælles ejendom og 

tjente til det daglige brød enten gennem arbejde 

eller ved tiggeri. Gråbrødrene kom i 

1232 til Ribe og i 1235 til Viborg. 

Hans Tausens mindesten 

Reformationen 

Munkene og nonnerne måtte i særdeleshed 

stå for skud i reformationsårene. 

Og fra 1529 i Viborg og 1536 i resten 

af landet var klosterlivet en saga blot. 

Lidt tankevækkende er det, at den store 

reformator Martin Luther selv havde været 

munk, og at hans elev Hans Tausen kom til 

Viborg som johanniter-munk for at tage varigt 

ophold i johanniterklosteret. I mange 

byer blev tiggermunkene drevet ud allerede 

i 1529-30, og i 1537 blev tiggerordenerne 

decideret forbudt. 

Slet så hårdt fór man ikke frem mod 

klostrene på landet, hvor beboerne i mange 

tilfælde fi k lov til at blive boende, til de 

døde. Fx boede der stadig 12 nonner på 

Stubber Kloster i 1547. På Ørslev Kloster 

forsøgte man at få den sidste nonne jomfru 

Mette Mogensdatter til at fl ytte i 1587, 

51 år efter reformationen.


Klostrenes endeligt 

Bygningerne gik også en krank skæbne 

i møde, nogle blev til herregårde, fx 

Ørslev, Asmild, Grinderslev og Vestervig. 

Andre blev næsten revet ned til grunden. 

En række kirker overlevede og fungerer 

som sognekirker i dag. Det gælder Sortebrødre 

Kirke i Viborg, Grinderslev, Vestervig, 

Ørslev og Gudum kirker. 

Det var ikke alene reformationen, der fór 

hårdt frem mod de gamle klosterbygninger. 

300 – 350 år senere var man også godt i 

gang. I 1830 blev Gråbrødre Klosters kirke 

i Viborg nedrevet, i 1887 vestfl øjen på Tvis 

Kloster og i 1870 dele af Stubber Kloster. 

Fra Stubber Kloster fortælles historien 

om klosterets og herregårdens gamle breve 

og pergamenter. Dem læssede man i 1870 

på trillebøre og kørte i søen. Vel og mærke 

efter at man havde pillet de bedste stykker 

pergament fra. De kunne bruges til at lappe 

tjenestefolkenes tøj med. 

Man kan næsten se det for sig: Et par karle 

i færd med at pløje – med store lapper af 

middelalderlige farvelagte håndskrifter på 

buksebagen. 

En tragisk ende på historien for de midt- 

og vestjyske klostre i middelalderen. 

11

1. Vestervig Kloster 

Vestervig bryster man sig af at have 

I Nordens største landsbykirke. Forklaringen 

er imidlertid, at kirken oprindeligt 

er bygget til et stort augustiner-kloster engang 

i 1100-tallet. 

Dengang var kirken prægtigere end i 

dag. Et stort midterskib fl ankeret af to lidt 

lavere sideskibe og et tværskib med kapeller 

foruden kor og apsis. 

Kirken ombygges i 1400-tallet, hvor man 

fjerner noget af tværskibet, og både hovedog 

sideskibene kommer under et fælles tag. 

Kirken er fyldt med spændende inventar. 

Helt fremmedartet er døbefonten skåret i 

den bløde klæbersten, som fi ndes fl ere steder 

i Norge. Og på sydmuren et solur med 

12 

Vestervig Kloster 

Kirken med »Æ Beeshus« i forgrunden 

angivelser af tidspunkterne for munkenes 

tidebønner; T for terts, S for sext og N for 

non. Det lille kors mellem S og N betegner 

middag. 

Soluret på sydmuren

Attes gravsten 

Kannikken Attes gravsten er også bevaret 

med et udhugget processionskors, som 

står på Golgatha-højen, og følgende tekst: 

»I denne grav hviler den ydmyge kannik 

Atte. År 1217 efter Herrens kødblivelse«. 

Det store kloster, der lå syd for kirken, 

kender man ikke meget til. De middelalderlige 

bygninger blev ombygget efter 1661 af 

Joachim Irgens og nybygget efter en brand 

i 1703. 

Til Vestervig knytter sig sagnet om 

prins Buris og Liden Kirsten. Liden Kirsten 

er Valdemar den Store’s søster, der 

forelsker sig i grandfætteren prins Buris. 

Da Liden Kirsten bliver gravid, danser 

kongen livet af sin søster, og hun begraves 

Vestervig Kloster 

i Vestervig. Kongen hævner sig også på Buris 

ved at stikke øjnene ud på ham. Men han 

får lov til at blive lænket til Vestervig Kirke 

med en så lang lænke, at han lige akkurat 

kan nå hen til sin elskede Kirstens grav. 

Den dag i dag lægger mange brudepar en 

buket blomster eller endda selve brudebuketten 

på de to elskendes grav. 

Sagnet er en legende, men Buris Henriksen 

er ægte nok. Han grundlægger faktisk 

cistercienser-klosteret i Tvis. Se side 16. 

Adresse og adgang: 

Vestervig Kirke 

Klostergade 1, 7770 Vestervig 

Tlf. 97 94 19 43 

www.vestervig-kirke.dk 

Kirken er åben i normal arbejdstid. 

Over for kirken ligger »Æ Beeshus«, der 

rummer en lille plancheudstilling, som i billeder 

og tekst fortæller om Vestervig Kloster 

og dets omgivelser. Udstillingen er åben 

i sommerhalvåret. 

Vestervig Kloster 1838 

Maleri af R. H. Kruse 

13

2. Gudum Kloster 

Fra 1484 måtte sognefolkene i Gudum 

dele deres kirke med de fromme benediktiner-nonner, 

som byggede deres nye 

kloster nord for kirken. Hvor de havde haft 

til huse før 1484, ved vi ikke sikkert, måske 

nogle hundrede meter længere sydvest for 

kirken, nede i dalen, hvor man fra tid til anden 

har pløjet sten og bygningsrester op. Den 

lokale præst O. Nielsen fortæller i 1638 i en 

indberetning: Udi samme dal siges at have 

stået et kapel, derhos har været en kilde som 

af åen er bortskåret eller efterløbet, kaldes 

Vor Frue Kilde. Måske er det resterne af 

nonnernes ældste kloster, der nævnes før- 

14 

Gudum Kloster 

Nordsiden af Gudum Kirke 

ste gang i 1268. Klosteret betænkes i 1430 

af Tamis Berig, vel Thomas Bjerg, fra Hygum 

med tre gårde i Dybe sogn: For sielle 

mesze, som holdis skulle for ham og han 

höstrus siele. 

Gudum Kirke bærer stadig spor efter 

klostertiden. De meget lavtsiddende vinduer 

hører til kirkens oprindelige form, før 

den blev forhøjet. På skibets nordside anes 

en tilmuret døråbning, adgangen fra nonnernes 

sovesal til nonne-pulpituret. 

I koret kan man stadig se en over 500 år 

gammel kalkmalet hilsen skrevet på latin, 

der lyder: I det Herrens år 1492 er dette Klos-

ter indviet på Sct. Vigilie (20. december) idet 

selve den ærværdige Biskop af Ribe, Hartvig, 

og Else Juulsdatter, Priorisse i Gudum 

Kloster, var til stede. 

Indskriften har nok skullet markere, at byggearbejderne 

var færdige, bl.a. en forhøjelse 

af kirken, så der blev plads til nonne-pulpituret. 

Det var ikke noget mægtigt gods, der hørte 

til klosteret, men det meste af Gudum Sogn 

og i tilgift lidt jord i omegnen af Gudum. 

Lensmanden forpligtede sig i 1537 til at 

forsørge de nonner, der stadig boede på klosteret. 

Endnu i 1573 levede der tre nonner i 

Gudum Kloster. 

I 1592 omtales resterne af brevkisten, 

hvor man bl.a. opbevarede skøderne på den 

jord, der lå til klosteret. Jens Mogensen gennemgår 

kistens indhold og finder 74 gamle 

breve og på bunden mere end: 200 segl, bå- 

Gudum Kloster 

de kongelige segl, biskopsegl, adels segl, og 

andre godt folks segl som er frafalden alle 

forne klostres breve. Foruden de som var 

slet formuldede og derfor ikke kunne tælles. 

Klosterbygningerne har ligget på nordsiden 

af kirken. 


Gudum Kirke 

Fabjergvej 174, Gudum 

7620 Lemvig 

Tlf. 97 86 34 75 

www.gudumkirke.dk 

Kirken er åben i graverens arbejdstid. 

Man kan besøge en lille udstilling i Gudum 

Mølle, der ligger umiddelbart øst for 

kirken. 

Den kalkmalede inskription i kirken 

15

3. Tvis Kloster ved Holstebro 

Cistercienser-klosteret Tvis Kloster blev 

opført på noget, der minder om en ø, 

hvilket stemmer fint overens med lokalitetens 

latinske navn Tutta Valis, der betyder 

den trygge dal. 

Klosteret blev stiftet 1163, hvilket fremgår 

af en afskrift af det originale stiftelsesdokument. 

Grundlæggeren var Buris Henriksen, ham 

der – ifølge legenden – ligger begravet ved 

Vestervig Kirke sammen med Liden Kirsten. 

Han skænker sin gård i Tvis til formålet: 

For at der til hendes (Jomfru Maria) ære 

skulde opbygges et kloster af cistercienserordenen, 

med al den ejendom, der hørte 

16 

Tvis Kloster 

Tvis Kloster vandmølle 

til samme gård, og alt tilliggende som er 

ager, skov, eng, fælled, fiskevand, møller, 

huse, kvæg og al bohave. 

Yderligere skænker han godserne i Skærum, 

Felding, Hjelm og Kvistrup birk. 

Når man står på stedet i dag, er det svært 

at forestille sig, hvordan klosteret så ud i 

middelalderen for 600 år siden. 

Men hvis man følger de græstørvsvolde, 

som markerer de spor af bygninger, som 

Holstebro Museum fandt i 1978-79, får man 

en god fornemmelse af størrelsen. 

Ved undersøgelserne fandt museet rester 

af kirken og de tre andre klosterfløje. Kirken 

udgjorde den fjerde fløj og har været ca.

To grave fra korsgangen 

20 m bred og op mod 45-50 m lang, hvis den 

nåede at blive bygget færdig i fuld længde. 

I den 10 x 24 m store østfløj lå kapitelsalen. 

Ved de arkæologiske undersøgelser fandtes 

der grave i munkenes mødesal. Her begravede 

munkene deres abbeder, så de også 

efter deres død kunne være nærværende. 

I korsgangen, som løb på indersiden af 

fløjene, var der også grave. To grave i østre 

korsgang var markeret med et sildebensmønster 

fremstillet af munkesten. Den ene 

af gravene kan ses på Holstebro Museum. 

Området ved Tvis Kloster menes også at 

gemme på spor efter et klokkestøberværksted 

og teglovne. 

Tvis Kloster 

Efter reformationen blev klosteret krongods, 

som blev forlenet til Oluf Munk (før 

reformationen udvalgt bisp i Ribe), og Tvis 

blev en herregård i 1547. I 1693 blev klosterkirken 

nedbrudt, og en fløj opført op mod 

klosterets vestfløj blev indrettet til sognekirke. 

Først i 1887 blev denne fløj nedrevet, da 

Tvis nuværende sognekirke stod færdig, så 

i dag er der intet bevaret af klosteret. 

En mindesten er rejst på den gamle kirkegård, 

der blev restaureret i 1980. 

Uden for kirkegården findes bevaret sokkelsten 

til den gamle klosterkirkes nordvestlige 

hjørne. 


Tvis Mølle, Tvis Møllevej 13, Tvis 

7500 Holstebro 

Man kan se mere om klosterets historie i en 

udstilling i den gamle vandmølle på stedet. 

Mindesten 

17

4. Stubber Kloster 

Der er en ganske særlig stemning over 

Stubber Kloster ved Stubbergård Sø – 

en fornemmelse af enkelthed og afsondrethed 

– ganske i tråd med hele klosterideen. 

Den enlige klosterbygning, der er bevaret 

i dag, er en lille del af et oprindeligt større og 

firefløjet anlæg. Den udgjorde den nordlige 

del af klosterets vestfløj. Det var oprindeligt 

en højere bygning, formentlig to etager over 

kælderen. Det, vi ser i dag, er kælderetagen, 

som givet har fungeret som forrådskælder, 

men næppe som køkken. 

De øvrige bygninger er for en stor del nedrevet 

i 1800-tallet og tidligere. 

18 

Stubber Kloster 

Resterne af Stubber Kloster 

Nedgang til kælderen

Rum i den bevarede kælderetage 

Abildgården – æblehaven og de såkaldte 

økonomibygninger som fx stalde og lader – 

har ligget på den østlige lavere liggende del 

af holmen. 

Klosteret nævnes første gang i 1268 som 

Claustrum Stubbetorp. Vi ved en del om 

klosteret, men ikke med sikkerhed hvilken 

orden, det tilhørte, formelig benediktinerordenen. 

Dog kendes navnene på fire af 

priorinderne: Christine i 1388, Christiane 

Palsdatter i 1457 og 59, Else Munk og Else 

Rytterdatter i 1547. 

Allerede i skriftlige kilder 11 år efter reformationen 

kan man læse, at både kloster 

og kirke er stråtækte og stærkt forfaldne, 

men endnu beboes af 12 nonner. 

Efter reformationen blev klosteret overtaget 

af kronen, som i 1538 forlener det til 

Ivar Juel. I dokumentet, der omhandler forleningen, 

står blandt andet, at han skulle 

sørge for, at hver nonne årligt fik bl.a.: 

5 tønder brød (500 kg), 15 tønder øl (1.500 l), 


2 levende svin, 2 levende fede får, 6 levende 

lam, 6 levende gæs, 10 par høns. Endvidere 

160 stk. røgede sild, 1 tønde saltede sild, 200 

tørrede Hvillinger, 100 Flyndere, 1 skp. boghvedegryn 

(12,5 kg), 1 skp. byggryn, 1 skp. 

havregryn, 1 skp. ærter, 1 fjerding smør (25 

kg), 1 fjerding eddike, 80 æg, 50 kg Lønborg 

salt, 1 læs kul, 10 læs ved, 12 mark penge til 

sko og klæder og en hel okse (den sidste dog 

til deling mellem 2 nonner.) 



Søgårdvej, Sevel 

7830 Vinderup 

Fra Søgårde køres ad en grusvej til en Pplads, 

hvorfra der er en 2 km lang natursti til 

klosteret, som ligger på østsiden af Stubbergård 

Sø. Man kan læse mere om klosterets 

historie på informationstavler på stedet. Der 

er udgivet en turfolder for området. 

Informationstavlen ved Stubber Kloster 

19

5. Dueholm Kloster i 

Nykøbing Mors 

et er gennem et brev dateret den 3. 

D april 1445 og udfærdiget af pave Eugenius 

IV i Rom, at vi første gang hører 

om Dueholm Kloster. Paven havde bedt sin 

skriver fatte papir og pen, og refererer til en 

ældre skrivelse fra før 1370: Johanitterne 

skulle bygge et hus viet til Sct. Johannes Døberen 

og Sct. Maria Magdalene, og i dette 

hus skulle de afholde gudstjeneste til den 

Højeste. 

På halvøen Dueholm ved Nykøbing på 

Mors rejstes gennem tiden en stor kirke. 

20 

Dueholm Kloster 


Desuden blev der bygget et hospital med 

plads til gamle og syge, samt køkken, sovesale 

og opholdsrum til både munke og deres 

tjenestefolk på området. 

Langt det meste er borte, men der er rester 

tilbage. En bygning huser i dag Morslands 

Historiske Museum. Den østre del er fra 

1700-tallet, mens den vestre del er fra 1400tallet. 

Middelalderhuset har karakteristiske 

rundbuede vinduer i et spidsbuet spejl. Ved 

arkæologiske undersøgelser har man fundet 

en stensat kanal, der har ført vand frem 

måske til klostrets køkken, toiletafdeling el-


Kirkeklokken i Resen 

ler klostermøllen. Bygningen er senere ombygget 

til et beboelseshus. I den såkaldte 

mejeribygning er vestgavlen og samtlige 

fundamenter også middelalderlige, vel rester 

af én af de centrale klosterbygninger, 

måske køkkenet eller hospitalet. Huset har 

været i to etager eller stokværk, som man 

sagde i gamle dage. 

Udgravninger i området ved museet har 

afsløret rester af forskellige bygninger og 

af kirkegården. I to af gravene lå der flotte 

sværd. 

Det er ikke hele kirkegården, der er sluppet 

helskindet gennem de sidste par hundrede 

år. I 1813 regulerede man området og 

kørte 30 læs dødningeben i en mølledam. 

Af kirkens inventar er der bevaret lidt af 

korstolene, nu i Sct. Clemens Kirke i byen. 

En af klosterets kirkeklokker kalder den 

dag i dag til gudstjeneste, ikke på Dueholm 

Kloster, men i landsbykirken Resen ved Skive. 

De middelalderlige breve og dokumenter 

er afskrevet i Dueholm Diplomatarium 

(genudgivet i 2003 – se side 42). 



Dueholmgade 7 

7900 Nykøbing Mors 

Tlf. 97 72 34 21 

www.dueholmkloster.dk 

Museet er åbent dagligt. 

21

6. Grinderslev Kloster 

Munkene i augustiner-klosteret Grinderslev 

nævnes første gang i 1176. 

Her tager de sognekirken, der var viet til Sct. 

Peder, i brug, som det står i et gammelt brev: 

Med sognefolkenes enstemmige samtykke. 

Det var en usædvanlig stor smuk kirke 

– med romansk kor, apsis og skib, – munkene 

tog i brug til deres gudstjenester. 

Kirken er bygget af veltilhuggede kvadersten 

og med smukke motiver og detaljer 

udhugget i granitten. Ved præstedøren på 

korets sydside har korherrerne kunnet glædes 

ved synet af en udhugget grif og en løve, 

når de gik til og fra gudstjeneste. 

22 

Grinderslev Kloster 

Grinderslev Kirke 

Fra munkenes tid er bevaret det store krucifiks 

flankeret af Johannes og Maria, en række 

alterfigurer af apostlene, og en serie stolegavle, 

bl.a. udsmykket med våbenskjolde og 

en indskrift: I det Herrens år 1478 er dette 

bygningsværk rejst på den mandige adelsmand 

hr. Bertel Kaas’ befaling. 

»Dette bygningsværk«, kan være de to 

kapeller (nu sideskib) på nordsiden af skibet, 

eller sakristiet, et rum til opbevaring af 

de hellige kar og messeklæder, der benyttes 

ved gudstjenesten. Eller måske er det, som 

indskriften henviser til, blot stolestaderne 

selv.

Alle spor af det gamle kloster er væk. Man 

formoder dog, at de nuværende bygninger fra 

1886-87 til dels hviler på gamle klosterfundamenter 

fra ladegården. 

Der findes en beskrivelse af bygningerne 

på Grinderslev fra 1581, skrevet små 50 år efter, 

at munkene har forladt stedet. Der har været 

stalde, lader, bryggers med videre, bygget 

som fire bindingsværkshuse med lerklinede 

vægge og stråtag. Det må være en beskrivelse 

af klosterets ladegård. Det centrale kloster 

med munkenes sovesal og øvrige rum må 

have været sambygget med kirken. 

Yderligere et minde fra klosterets tid er 

overleveret til os, nemlig »Grinderslevhåndskriftet« 

fra tiden omkring 1500. 

Kordør til Grinderslev Kirke 

Grinderslev Kloster 

Side af Grinderslevhåndskriftet 

Håndskriftet er en samling af oversatte 

teologiske afhandlinger og opbyggelseskrifter. 

Bogen på 361 blade har været i klosterets 

bibliotek. Den befinder sig nu i den Arnamagnæanske 

Samling på Københavns Universitet. 

Det vides ikke med sikkerhed, om 

det er skrevet i Grinderslev, men sproget er 

umiskendeligt jysk. 


Grinderslev Kirke 

Klostervej 33, Breum, 7870 Roslev 

Tlf. 97 57 81 30 

Kirken er åben i arbejdstiden. 

23

7. Ørslev Kloster 

Ørslev Kloster er det bedst bevarede 

klosteranlæg fra Midt- og Vestjylland. 

I klostergården mere end fornemmer man 

den helt fortættede stemning af forgangne 

tider med de hvidkalkede bygninger og den 

pikstensbrolagte gårdsplads. 

Det er en almindelig antagelse, at Ørslev 

Kloster var et benediktiner-nonnekloster, 

og at de fromme nonner har fulgt Benedikts 

regel. Men det kan også være at man fulgte 

Augustins regel, som nonnerne på Asmild. 

Men man ved det strengt taget ikke. 

Klosteret nævnes fra 1275, ellers er det 

sparsomt med skriftlige oplysninger, men 

det er muligvis stiftet før 1200. Kirken er 

nok fra 1100-tallet og ligner en ganske ty- 

24 

Ørslev Kloster 

Ørslev Kloster 1838 • Maleri af R. H. Kruse 

pisk, men pæn stor sognekirke. Den var da 

også både kloster- og sognekirke, ganske 

som i Gudum. 

I kirkens tårnende ses på sydvæggen den 

dør, nonnerne brugte fra deres sovesal i 

vestfløjen, når de skulle til messen i vestenden 

af kirken. 

For at få plads til selve klosteret har man 

måttet udføre et stort planeringsarbejde. Vi 

må forestille os, at kirken lå på kanten af en 

bakke. Det vil sige, at hele terrænet, hvor 

klosteret ligger i dag, er en kunstig bakke af 

sand, der er ført til stedet enten med bære- 

eller trillebøre. Et gigantisk jordarbejde fra 

en tid, hvor alt skulle udføres med håndkraft.

Østfl øjen menes opført i 1300-tallet, mens 

sydfl øjen nok er så sen som 1500-tallet. 

Klosterets nuværende udseende skyldes en 

ombygning i 1700-tallet. 

Det ældste kendte brev fra 1275 er underskrevet: 

»Hr. Johannes, prior i Østerløf«. 

Prioren var ansvarlig for driften af klosterets 

besiddelser, mens priorinden stod i spidsen 

for nonnerne. 

Ørslev klosterbogen er en afskrift af Jyske 

Lov, som det fremgår af bogens sidste 

side: Denne bog lod Herluf Nielsen skrive i 

Ørslev Kloster i året 1497. Se side 6. Bogen 

ligger i dag på det Kungliga Biblioteket i 

Stockholm, hvor den havnede som krigsbytte 

under Svenskekrigene. Denne bog er 

den eneste kendte, der er skrevet i et dansk 

nonnekloster. 

Jyske Lov 


Det gamle gartnerhus 

Nonnerne var sejlivede på Ørslev Kloster. 

Den sidste nonne, jomfru Mette Mogensdatter, 

måtte man betale for at frafl ytte klosteret 

i 1587 – 51 år efter reformationen. 

Klosteret er i dag et refugium, derfor er 

der ikke offentlig adgang til klosteret, men 

rundvisninger kan bestilles. Det er tilladt at 

gå en tur i parken og i skoven. 

Det gamle gartnerhus i haven indeholder 

en lille plancheudstilling, der fortæller klosterets 

historie. 



Hejlskovvej 15 

7840 Højslev 

Tlf. 97 53 85 65 

www.oerslev-kloster.dk 

25

8. Viborg Domkirke (Mariakloster) 

Augustinerne i Viborg virkede som præster 

ved Domkirken – korherrer eller 

kannikker – lidt som hos bisp Augustin i Hippo 

800 år tidligere. 

Mange gange dagligt var de i kontakt 

med folk gennem gudstjenester, undervisning 

og som medarbejdere i biskoppens 

administration. 

I 1170-erne hører vi første gang med 

sikkerhed om augustiner-korherrerne ved 

Domkirken, men på det tidspunkt havde 

26 

Grønnegade 

Rødevej 

Lll..SScctt.HHaanns Gadee 

Preislers 

Plads 

Gravene 

s Ve Ve Ve terg 

Fischers 

Plads 

es r ade 

rg 

Sct.Jørgens Vej 

St. Sct. Hans Gade 

Sct. Mathias Gade 

SSt.. SScctt.. 

Peders rs r Stræ 

11 

St. St. Sct. Sct. Mikkels Mikkels Gade Gade 

ræ r de 

Nyt ytto 

t rrv g 

yy o 

Reberbanen 

rvvg 

v yd 

yd y e 

9 

Grå råå 

rø 

r b 

Viborg Domkirke 

Sct. Mogens Gade 

åb 

brødre 

Sorte te t 

k stræ 

Kirke ke 

ræ 

r 

re 

de r 

10 

røø 

re 

r d 

ød 

re 

8 

k st 

ke 

r Kirke 

Sct. Mat 

s . 

st 

C 

att 

ia 

a h 

th 

i s 

Rosenstræde 

iaa 

Gade 

as 

Volden 

Sct ct c .Niko 

ko k laj 

aj a Gade 

Ll. Sct.Mikkels Gade 

Sct. Ibs Gade 

Klostrenes placering i Viborg: 8. Viborg Domkirke (Mariakloster) 9. Sortebrødre Kloster 

10. Gråbrødre Kloster 11. Sct. Budolfi Kloster 12. Johanniterklosteret 13. Asmild Kloster 

12 

Søndersø 

Randersvej 

Nørresø 

13 

Vinkelvej 

300 m 

de nok været i Viborg i 50 år. De boede i 

Mariaklosteret, hvor de levede sammen og 

spiste i fællesskab. 

Placeringen af Mariaklosteret er usikker. 

Måske lå det nord for Domkirken, som 

en fl øj af en bygning, der i perioden 1834- 

1848 tjente som stænderhus. Indbygget i 

denne store bygning er det som om, der er 

en stump af en nord-sydgående fl øj, måske 

er det en rest af Mariaklosteret.

Nordsiden af Domkirken med stænderhuset 

I 1440 ophævedes fællesskabet, og hver 

kannik fi k en del af den samlede godsmængde 

til sit underhold, mens klosteret 

blev overtaget af Viborgbispen. 

Da kannikkerne efter 1440 var uden fælles 

bygninger, mødtes de i konventshuset, en 

stor sal med en midterpille, der lå på Domkirkens 

sydside. 

Augustiner-kanniken Kjeld eller Ketil, 

som han kaldtes i samtiden, er Viborgs 

skytshelgen. Han fødtes på Randers-egnen 

og kom til Viborg, hvor han virkede som 

kannik ved Domkirken. Han var kendt for 

sit fromme liv og for at udføre fl ere mirakler. 

Straks efter hans død i 1150 begyndte 

man at valfarte til hans grav. Her fi k blinde 

synet igen, stumme begyndte at tale, og 

mange blev befriet for onde ånder. 

Ved Absalons mellemkomst blev han 

offi cielt helgenkåret af paven og skrinlagt i 

1189. Når han vises på billeder, fx i Skive Gl. 

Kirke, ses han som augustiner-kannik med 

en alterkalk i hånden. 


Hellig Kjeld på stolegavl 

fra Hvidbjerg Kirke 



Sct. Mogens Gade 4 

8800 Viborg 

Tlf. 87 25 52 50 

www.viborg.dk 

Kirken er åben i dagtimerne. 

27

9. Sortebrødre Kloster i Viborg 

i ved ikke, hvornår tiggermunkene sor- 

V tebrødrene nåede til Viborg, men i 1246 

er de her, for da deltog en Viborg-broder i et 

møde i Ribe. 

Kirken, Sortebrødre Kirke, benyttes stadig 

til gudstjeneste. Det er et såkaldt langhus, 

hvor skib og kor går ud i et. Ganske 

som hos gråbrødrene i Viborg, hvor koret 

dog afsluttes med en halvrund apsis. 

Skibet er bygget i mindst to afsnit. Første 

del dækker de tre østligste hvælvfag og 

må dateres til perioden 1230-50. Det efterfølges 

af de to sidste fag, der må være bygget 

til op mod 1300. 

28 

Sortebrødre Kloster 

Sortebrødre Kirke 

Det smukke kor ligner det tilsvarende på 

Asmild Kirke, måske har samme håndværkere 

været på spil begge steder. 

I slutningen af middelalderen bygges to 

kapeller til kirken, nu indrettet til sideskib. 

Tårnet er fra 1696-1701 og bekostet af sognepræsten 

Chresten Erichsøn. 

Af selve klosteret er alene den nordre 

korsgang bevaret. Den er nu søndre sideskib 

i kirken. Ved forskellige jordarbejder 

har museet stødt på dele af klostret. Det 

ser ud som om, det har været ca. 36 x 46 m 

stort, og var af helt typisk opbygning. Se 

side 4.

Der var også bygninger længere syd på 

ned mod St. Sct. Mikkels Gade og et hus ud 

mod St. Sct. Peders Stræde. 

Efter 1536 blev klosteret hjemsted for den 

første protestantiske biskop Jacob Skønning. 

Kort tid efter fl ytter biskoppen, anlægget 

forfalder, og det meste nedrives. 

Koret huser kirkens pragtstykke, en såkaldt 

fl øjaltertavle skåret og malet i Antwerpen 

i 1520. 

Den stod her ikke i middelalderen, men 

kom til byen i 1728, hvor Frederik VII skænkede 

den til kirken, der næsten var totalt udbrændt 

efter den ødelæggende by-brand i 

1726. Altertavlen vrimler med bibelske personer. 

Kigger man godt efter, kan man fi nde 

Sortebrødre Kloster 

Udsnit af kirkens nederlandske altertavle 

fremstillet i Antwerpen omkring 1520 

den bebrillede ypperstepræst, der omskærer 

det lille Jesus-barn, en af de ældste afbildninger 

af en person med briller. På skibets 

sydside hænger et senmiddelalderligt krucifi 

ks, som kirken købte på auktionen over 

inventaret fra Gråbrødre Kirke i 1813. 


Sortebrødre Kirke 

St. Sct. Mikkels Gade 12 

8800 Viborg 

Tlf. 86 62 49 96 

Nøgle udleveres på kordegnekontoret i kontorets 

åbningstid. 

29

10. Gråbrødre Kloster i Viborg 

1235 grundlagde tiggermunkeordenen 

I gråbrødrene deres kloster i Viborg. Det 

fortæller Peder Olesen i sin historie om gråbrødrene 

fra reformationstiden. 

Da gråbrødrene kom til deres nye hjemsted, 

lå der formentlig allerede en kirke på 

stedet. Det afsløredes ved en udgravning i 

2004, hvor der under munkenes østfløj blev 

undersøgt tre børnegrave. Der var yderligere 

spor efter to mere, alle har de været begravet 

på en ældre kirkegård. 

Dele af klosteret er blevet undersøgt ved 

forskellige lejligheder. Det ser ud, som om 

der har ligget et firelænget kloster samlet 

omkring en 250 m2 stor klostergård. 

30 

Gråbrødre Kloster 


Nord for den centrale klostergård var der 

flere huse, sandsynligvis økonomibygninger, 

hvoraf nogle er bevaret til idag. 

Selve kirken er væk, men vi kan følge murenes 

forløb i de klippede hække i det lille 

anlæg Hans Tausens Minde lidt nord for 

Domkirken. 

Det var en langhusbygning, 41 m lang og 

6 m bred, som afsluttedes med en halvrund 

apsis mod øst. 

Ud fra de dekorative detaljer, der kan ses 

på gamle tegninger, må man formode, at 

bygningen stammer fra 1200-tallets sidste 

halvdel. Kirken var ganske som Sortebrødre

Kirke indviet til Vor Frue. Kirken har udgjort 

sydfl øjen i anlægget. 

På det ganske store område kender vi 

også til kål- og urtegårde, og i haven lå en 

helligkilde kaldet Maria Sundhedsbrønd. 

Gråbrødre Klosterkirke er uløseligt knyttet 

til reformationen i Danmark. 

Tilstrømningen til johanniter-munken 

Hans Tausens gudstjenester var så stor, at 

menigheden i 1528 ikke længere kunne 

være i Sct. Hans Kirke på Nytorv i Viborg. 

Derfor brød viborgenserne ind i gråbrødrenes 

klosterkirke, og Hans Tausen fi k plads 

til sine mange tilhørere. 

Viborgensernes selvtægt blev accepteret 

i 1529, hvor Frederik I gav tilladelse til, at 

tiggermunkenes kirker kunne benyttes til 

sognekirker – dem, som vi fra 1728 kender 

som henholdsvis Nørre- og Søndre Sogns 

Kirker (fra 2004 igen Sortebrødre Kirke). 

Selve Gråbrødre Kloster blev ganske 

hurtigt efter reformationen ombygget og 

indrettet til kongens brug, når han var i Vi- 


borg. Kongen lod bygge det, viborgenserne 

i dag kalder »Kongens Kammer«, og henover 

kammeret tillige en dansesal. 

Kirken blev benyttet frem til 1812, hvor 

den blev opgivet på grund af brøstfældighed. 

Den henstod som en ruin til 1830, hvor 

byens rakker benyttede den som opbevaringsrum 

for sine kærrer. 

I 1830 blev resterne af kirken endeligt 

fjernet, mens inventaret blev spredt over hele 

Midtjylland efter en auktion i 1813. Det 

store senmiddelalderlige krucifi ks kom fx 

til Sortebrødre Kirke, og alteret fra det tidlige 

1600-tal til Vorde Kirke. 



Sct. Mogens Gade 16 

8800 Viborg 

Tlf. 87 25 30 75 

Der er ikke offentlig adgang, men rundvisninger 

kan bestilles. 

Gråbrødre Kirke i 1760 • Tegning af Peder Jensen Abildskov 

31

11. Sct. Budolfi Kloster i Viborg 

1263, 1268 og igen i 1304 kan man læse i 

I testamenter, at der i Viborg findes et nonnekloster 

i tilknytning til Budolfi Kirke. 

I de to sidste breve nævnes også augustiner-nonneklosteret 

ved Asmild, så der 

er ikke tale om en forveksling, men om to 

selvstændige augustiner-nonneklostre. 

Sidste gang, vi hører om Budolfi Kloster, 

er i 1461, og det er sandsynligvis nedlagt inden 

udgangen af middelalderen. 

Kalkmaleri i Skive Gl. Kirke af Sct. Budolfi 

32 

Sct. Budolfi Kloster 

Sct. Budolfi var en engelsk abbed fra 

East Anglia, hvor han var lokalhelgen. I to af 

de andre store bispebyer Roskilde og Lund 

findes der også kirker med hans navn. Han 

er især beskytter af fiskere og søfarende. 

Vi har ingen spor af klosteret, dog skal 

det nævnes, at Viborgs kendte by-arkæolog, 

murermester Gullev (1806-92) i 1848 

fortæller, at han har hørt, at der i 1760 er 

fundet ruiner 35 alen – 22 m – syd for St. 

Sct. Peders Stræde. 

Klosteret er forsvundet, men dukker måske 

op en dag i nabolaget til enten Ll. eller 

St. Sct. Peders Stræde ved den nuværende 

Odingård lidt vest for Sortebrødre Kirke i 

Viborg. Der er i dag ikke noget at se på stedet. 

Mange viborgensere vil indvende, at der 

lå et Budolfi Kloster på hjørnet af Sct. Mathias 

Gade og St. Sct. Mikkels Gade. Og 

korrekt er det, at der lå en middelalderlig 

bygning der, men et kloster var det ikke. 

Derimod var det et stort og meget velbevaret 

beboelseshus, der desværre blev nedrevet 

i 1906. 

Adresse: 

Ll. eller St. Sct. Peders Stræde 

8800 Viborg

12. Johanniterklosteret i Viborg 

Viborg hører vi første gang om johan- 

I niterne i 1285, hvor greven af Eberstein 

skænker gods til klosteret, hvis kirke er indviet 

til Johannes Døberen. 

Klosteret lå ved den nordlige ende af Sct. 

Ibs Gade i Viborg. 

Kirken skulle ifølge Viborgs byarkæolog, 

murermester Gullev, have været 88 alen 

– ca. 55 m – lang, og have udgjort nordfløjen 

i et firefløjet anlæg. Kirken har haft hvælvinger 

og fik senere i middelalderen tilbygget 

to kapeller og et tårn. 

Murermester Gullevs grundplan fra 1886 

Hvor nu Pilehaven i Viborg ligger, har 

Viborg Stiftsmuseum ved flere lejligheder 

foretaget arkæologiske udgravninger og er 

stødt på spredte begravelser og bygninger. 

Det har været lette bindingsværkshuse – nok 

rester af de stalde, værksteder og lagerbygninger, 

der også hørte til et kloster. Selve 

klosteret, med de store stenbyggede huse, 

som johanniterne boede i, ligger nok inde under 

de nuværende huse nord for Pilehaven. 

Johanniterklosteret 

Ved byggearbejder i 1971 blev der optaget 

funderingspæle, som museet for nylig 

har fået dateret til begyndelsen af 1300tallet. 

Kirkegården lå endnu længere mod 

nord, og længere nordpå igen selve hospitalet. 

Den fritliggende hospitalsbygning er omtalt 

i et brev fra 1527, og rester af huset blev 

afdækket 1934. Klosterets store toft – marken 

– lå mellem klosteret og den nordlige 

byvold. 

Efter reformationen blev klosteret et kongeligt 

len, senere indrettedes de forskellige 

klosterbygninger til nye formål. 

I 1546 får forstanderen ved Ålborg Kloster 

et hus her, og kirken bliver i 1552 overladt 

landstinget til domhus. 

I 1573 nedrives tårnet og de to kapeller af 

Jørgen Skram til Tjele. Da Domhuset flytter 

op i den gamle bispegård, nedrives kirken 

endeligt i 1578, og materialerne benyttes til 

reparationer på Domkirken og bispegården. 


Parkanlægget Pilehaven 

Sct. Ibs Gade (overfor Rosenstræde) 

8800 Viborg 

Parkanlægget er åben hele året. Der er i dag 

ikke noget at se af klosteret på stedet. 

33

13. Asmild Kloster 

Danmark var der så vidt vides alene au- 

I gustiner-korfruer i Sct. Budolfi og Asmild 

ved Viborg. Men der var måske også 

klostre for augustiner-kanonesser, som ordenen 

også kaldtes, i Ørslev og Ålborg. 

Det står nævnt flere steder i de gamle 

breve i Viborg, at Margrethes kirke i Asmild 

er hjemsted for augustiner-nonnerne. 

Det skyldes den tætte samhørighed mellem 

Asmild-området, hvor bisperne længe 

havde deres eget hus, og kapitlet ved Domkirken, 

hvor præsteskabet levede som regelbundne 

augustiner-korherrer. 

Paven skriver i et beskyttelsesbrev til Viborg 

Domkirke i 1167: Paven tager på kapit- 

34 

Asmild Kloster 

Asmild Kirke 

lets bøn Margrethe Kirke i Asmild, hvilket 

kapitlets søstre holde deres gudstjeneste i, 

i sin beskyttelse, forudsættende, at Augustins 

regel skal overholdes der. 

Den ældste kirke på Asmild har været 

helt forunderlig med hele tre apsider og to 

sideskibe, helt forskellig fra den, man kan 

se i dag. Man kan dog ane sporene i væggene. 

Kirken har været indviet til Sct. Margrethe. 

Nogle har foreslået, at der er tale om en 

domkirke eller en sognekirke. Andre en stormandskirke, 

eller en bispekirke. 

Viborg Stiftsmuseum undersøgte dele af 

klosteret i årene fra 1961-70, nemlig vest-

fl øjen og dele af sydfl øjen. Der blev ikke 

fundet spor af korsgange, men alene rester 

af fl øjene. 

Klosteret er formodentlig påbegyndt i 

slutningen af 1100-tallet. Ud fra brandlag ser 

det ud til, at komplekset brænder ca. 1330. 

Meget af tiden for nonnerne på Asmild 

Kloster er gået med bøn, salmesang og måske 

afskrift af bøger. En anden yndet beskæftigelse 

har været syning og brodering 

af kirkelige tekstiler. Sygrej fi nder man ofte 

ved klosterudgravningerne. 

I Rødding Kirke fi ndes et senmiddelalderligt 

klæde med helgenfi gurer. Måske er 

det fremstillet i Asmild Kloster eller Budolfi 

Kloster. 

Der er også fundet andre former for tidsfordriv: 

En terning og en lille fl øjte. Ikke 

Asmild Kloster 

ting man forventer i et kloster. Men lidt uregelmæssighed 

fra klostertugten har priorinden 

forhåbentligt set gennem fi ngrene med. 


Asmild Kirke 

Vinkelvej 16 

8800 Viborg 

Tlf. 40 13 55 63 

www.folkekirken.dk 

Kirken er åben i arbejdstiden, og der er en 

lille udstilling i tårnrummet. På kirkens parkeringsplads 

er klosterets omrids angivet i 

belægningen. 

Vest for kirken er der en have med plan- 

ter, der har været benyttet i middelalderen. 

Ved Asmild Kloster har man også fundet et geddeforfang – en snoet kobbertråd, 

der sidder mellem krogen og linen, som geddens skarpe tænder ikke kan bide over 

35

14. Vitskøl Kloster 

Den dag i dag virker cistercienser-klosteret 

Vitskøl Kloster lige så tilknappet 

og lukket, som det gjorde i middelalderen. 

Ordet kloster kommer da også af det latinske 

claustrum, der kan betyde indhegnet eller 

afsondret. 

Klostret er stiftet i 1158 af Valdemar den 

Store. Det var i taknemlighed over sejren 

ved Grathe Hede syd for Viborg og som 

tak for at være undsluppet blodbadet i Roskilde. 

Kongen gav sin gård i Withscuele, 

hvis navn munkene ændrede til Vitae Schola 

– livets skole. 

Klosteret har været stort tænkt, med en 

kirke, der ville have været blandt landets 

36 

Vitskøl Kloster 

Vitskøl Kloster i dag 

største, hvis den var blevet bygget færdig. 

Men sådan kom det ikke til at gå. Skibet 

blev aldrig fuldført i planlagt længde. Koret 

blev dog færdigt, og havde i den første udgave, 

fire kapeller mod øst og ingen apsider. 

Senere blev koret bygget om med en koromgang 

forsynet med hele ni apsider. Hver 

apside har rummet et alter, og måske har 

man på den måde forsøgt at tiltrække pilgrimme 

til stedet. 

Kirken ligger nu hen som en stor ruin, 

men man aner stadig den middelalderlige 

pragt og storhed bl.a. opnået gennem byggeri 

med teglsten i smukke former.

Af selve klosteret er der også bevaret 

væsentlig dele. Hele den mægtige østfløj fra 

1700-tallet hviler på resterne af østfløjen fra 

1100-tallet. Arkæologiske udgravninger i 

1988-93 indvendigt i bygningen har afdækket 

sporene efter sakristiet, armariet og 

kapitelsalen. 

Den mægtige og kompakte vestfløj er opført 

i 1520-erne. Så munkene nåede lige at 

få færdiggjort det store firefløjede klosteranlæg 

et tiår inden reformationen. 

I vestfløjen plejede lægbrødrene at have 

deres sovesal, men den fandt arkæologerne 

ikke spor efter. Det lader derimod til, at den 

store bygning med sale, døre, og udvendige 

»hemmeligheder« (toiletskakter) alene har 

været benyttet af abbeden og hans nærmeste 

folk, ganske som man ser det på en stor 

herregård i slutningen af middelalderen. 

Rundt om bygningerne finder vi andre 

spor efter munkene. Følger man Bjørnsholm 

Dele af den fint restaurerede kirkeruin 


Å ud mod Limfjorden, kan man ane sporene 

efter en af klosterets to vandmøller. 

Munkene var dygtige landbrugere og 

gartnere, og den tråd har man genoptaget 

på Vitskøl Kloster. I 1953 anlagde man en 

klosterhave, siden udbygget med flere haver, 

bl.a. en dufthave for blinde, en apotekerhave 

og et stort gartneri, der fremstiller krydderplanter. 



Viborgvej 475 

9681 Ranum 

Tlf. 96 66 36 36 

www.tamu.dk 

Klosteret er i dag et moderne kursus- og 

mødecenter, hvor unge kan få praktisk orienterede 

arbejdsmarkedsuddannelser. 

Man kan læse mere om klosterets historie 

på informationstavler på stedet. 

Vitskøl Kloster med vandmølle 1838 

Maleri af R. H. Kruse 

37

Ordene er skrevet med kursiv, 

hvor de optræder i teksten: 

abbed og abbedisse – forstanderen for 

hhv. et munke- eller et nonnekloster. 

apsis eller apside – rund tilbygning på 

koret. 

armarium – cisterciensernes bibliotek. 

Betyder egentligt våbenkammer. 

Augustin (354-430) – biskop i Hippo i 

Nordafrika i slutningen af 300-tallet. 

Har givet navn til augustiner-ordenen. 

augustiner-ordenen – nonne- og munkeorden 

grundlagt i 1000-tallet. Følger 

augustiner-regelen, der bl.a. er baseret på 

Augustins regel fra ca. 400. 

biskop – bispedømmets øverste leder. 

Benedikt (ca. 480-547) – hellig munk, 

der i 529 grundlægger klosteret Monte 

Cassino syd for Rom, hvor han udformer 

sin regel. Grundlægger af benediktinerordenen. 

benediktiner-ordenen – vidtudbredt nonne- 

og munkeorden grundlagt af den 

hellige Benedikt i 529. 

cistercienser-ordenen – munkeorden 

grundlagt i 1098, opkaldt efter Citeaux i 

Frankrig (på latin Cistercium). 

claustrum – latinsk for indhegnet eller 

afsondret, heraf ordet kloster. 

commendator – forstander for et johanniter-kloster. 

38 

Ordforklaring 

completorium – den ottende og sidste bøn 

lige før sengetid ved 19-20-tiden. 

conversatione morum suorum – »sin klosterlige 

livsførelse« – et af de tre klosterløfter. 

Den Hellige Frans af Assisi – andet navn 

for Franciscus. 

dominikanere – tigger-orden stiftet af 

Dominicus Guzman i 1215, kaldes også 

sortebrødre. 

Dominicus Guzman (1170-1221) – stifteren 

af tiggerordenen dominikanerne i 

1215. 

dormitorium – sovesalen i et kloster. 

franciskanere – tigger-orden stiftet af 

Den Hellige Frans af Assisi eller Franciscus 

i 1221, kaldes også gråbrødre. 

Franciscus eller Den Hellige Frans af Assisi 

(1182-1226) – stifteren af tiggerordenen 

franciskanerne i 1221. 

gråbrødre – andet navn for franciskanere. 

Hans Tausen (1494-1561) – tidligere johanniter-munk, 

som blev fortaler for Martin 

Luthers lære, og dermed foregangsmand 

for reformationen i Danmark. 

hemmeligheder – udvendige toiletskakter. 

johanniter-ordenen – hospitals- og 

ridder-orden grundlagt i korstogstiden 

i1100-tallet, kaldtes også korsbrødre.

johanitterkors – kors med let svajede 

ender. 

kannikker – præster ved en katolsk domkirke. 

kanonesser eller korfruer – nonner af 

augustiner-ordenen. 

kapitelsal – det vigtigste rum i klosteret 

efter kirken, hvor man dagligt mødtes for 

at få oplæst et kapitel af klosterreglen og 

drøfte klosterets anliggender. 

kloster – nonnernes og munkenes bolig 

og arbejdssted, normalt et firefløjet bygningsanlæg 

med kirke og tre fløje med 

beboelse, spisesal og forrådsrum for nonnerne 

og munkene. Inde i klostergården 

ofte en korsgang. 

klosterløfter – de tre vigtige klosterløfter 

var: stabilitatis loci, conversatione morum 

suorum og obedientia. 

klosterregel – se regel. 

kommandanturer – mindre johanniterboer, 

som kunne udvikle sig til et johanniter-kloster. 

kor – stedet, hvor munkene sidder og 

synger korsang. 

korfruer eller kanonesser – nonner af 

augustiner-ordenen. 

korherrer – præsteviede munke i et 

augustiner-kloster. 

korsbrødre– anden betegnelser for munke 

af johanniter-ordenen. 

Ordforklaring 

korsgang – gang rundt på indersiden af 

klosterets gård, til processioner og undertiden 

benyttet til begravelser. 

langhus – kirketype, hvor skib og kor går 

ud i et. 

laudes – den anden bøn, der holdtes ved 

solopgang. 

lægbrødre – brødre, der har aflagt klosterløftet, 

men varetager det manuelle arbejde 

i et munkekloster. 

malteserkors – karakteristisk hvidt ligearmet 

kors med splittede ender, johanniterordenens 

kendetegn. 

Martin Luther (1483-1546) – tysk reformator 

fra 1500-tallet, tidligere munk. 

Hans opgør mod Romerkirken var baggrunden 

for den Luthersk-evangeliske 

kirke i Nordeuropa. 

matutin – den første bøn, der startede omkring 

kl. 02 om natten. 

munke – mænd, som lever i et kloster med 

faste regler og klosterløfter. 

non – den sjette bøn – om eftermiddagen. 

nonner – kvinder, som lever i et kloster 

med faste regler og klosterløfter. 

nonne-pulpitur – hævet galleri, hvorfra 

nonnerne har overværet messerne. Var 

placeret i vestenden af kirken. 

obedientia – lydighed – et af de tre klosterløfter 

for nonner og munke. 

39

Pachomius – stifteren af det første rigtige 

kloster i Øvre Ægypten i 320-323. 

prim – den tredje bøn ved den første time 

kl. 06, der fulgtes af dagens første messe. 

prior – i nogle ordener betegnelsen for 

klosterets leder. I et nonnekloster er han 

ansvarlig for driften. 

priorinde – i nogle ordener forstanderinde 

for et nonnekloster. 

protestantismen – forskellige trosretninger 

udsprunget bl.a. af Martin Luthers 

opgør mod Romerkirken. 

reformationen – opgøret mod Romerkirken 

i det nordlige Europa, i Viborg i 

1525-30 og i 1536 i resten af Danmark. 

regel eller regula – de gamle klosterregler, 

som stammer fra Augustin og Benedikt 

i hhv. 300-tallet og 500-tallet. 

Romerkirken – den middelalderlige kirke 

ledet af paven i Rom, hvor man bl.a. kunne 

købe sig aflad for sin synd. 

sakristi – rum i forbindelse med kirken, 

hvor man opbevarede de hellige kar og 

messeudstyret. 

sext – den femte bøn ved den sjette time 

kl. 12. 

sjælemesser – messer, der afholdtes på 

folks dødsdag. 

skapular – skulderslag, en form for forklæde, 

udenpå munkenes kjortel eller 

40 

Ordforklaring 

tunika. Benyttedes af cisterciensere og 

benediktinere. 

skib – kirkens hovedrum med plads til 

menigheden. 

sortebrødre – andet navn for dominikanere. 

stabilitatis loci – et fast opholdssted – et 

af de tre klosterløfter for nonner og munke 

af benediktiner-reglen. Gælder ikke 

for tiggerordnerne. 

terts – den fjerde bøn ved den tredje time 

kl. 09. 

tidebønner – 8 bønner fordelt med én om 

natten og syv om dagen: matutin, laudes, 

prim, terts, sext, non, vesper og completorium. 

tiggermunke – ordener som dominikanere 

og franciskanere. De levede især i 

byerne og ernærede sig ved almisser. 

vesper – den syvende bøn – om eftermiddagen.

320-23 Pachomius stifter det første rigtige 

kloster i Øvre Ægypten. 

395 Augustin bliver biskop i Hippo i 

Nordafrika. 

529 Den hellige Benedikt grundlægger 

klosteret Monte Cassino syd for 

Rom. 

1158 Vitskøl cistercienser-kloster 

grundlægges af Valdemar den 

Store. 

1160 Vestervig augustiner-kloster for- 

modes grundlagt. 

1163 Tvis cistercienser-kloster grund- 

lægges af Buris Henriksen. 

1167 Augustiner-nonnerne på Asmild 

nævnes. 

1176 Augustiner-korherrerne i Grin- 

derslev nævnes. 

1189 Augustiner-kannikken Kjeld af 

Viborg helgenkåres. 

1215 Dominicus Guzman stifter tigger- 

munke-ordenen dominikanerne. 

1221 Den Hellige Frans af Assisi stifter 

tiggermunke-ordenen franciska- 

nerne. 

1235 Gråbrødre Kloster i Viborg grund- 

lægges. 

1246 Sortebrødre Kloster i Viborg 

nævnes. 

Historisk tidstavle 

1263 Budolfi-augustiner-nonnekloste- 

ret i Viborg nævnes. 

1268 Gudum Kloster nævnes. 

1268 Stubber Kloster nævnes. 

1275 Ørslev Kloster nævnes. 

1285 Johanniter-klosteret i Viborg 

nævnes. 

1370 Johanniter-klosteret Dueholm på 

Mors nævnes. 

1440 Kannikkerne ved Viborg Dom- 

kirke ophæver deres fællesskab. 

1483 Sognekirken i Gudum indrettes 

også til nonnernes brug. 

1525-30 Reformationen i Viborg. 

1536 Reformationen i hele Danmark. 

1547 Der bor stadig 12 nonner på 

Stubber Kloster. 

1573 Der lever tre nonner på Gudum 

Kloster. 

1587 Der bor endnu en enkelt nonne, 

Mette Mogensdatter, på Ørslev 

Kloster. 

41

Henrik Bolt-Jørgensen: 

Vestervig Kirke. 1990 

Mogens Clemmensen: 

Vestervig Klosterkirke. 1928 

Jens Anker Jørgensen & Bente Thomsen: 

Gyldendals bog om danske klostre. 2004 

Holger Garner: 

Atlas over danske klostre. 1968 

Erik Horskjær (red): 

De danske Kirker. 1969 

Hans Krongaard Kristensen: 

Bed og Arbejd. Livet i de østjyske klostre. 

1997 

Hans Krongaard Kristensen: 

Middelalderbyen Viborg. 1987 

Arnold Kæseler: 

Dueholm Diplomatarium. 2003 

Hans Langballe & Rikke Agnete Olsen: 

Ørslev Kloster status 1978. MIV 9. 1979 

Erik Levin Nielsen: 

Viborg Sortebrødrekirke. Viborg Stifts 

Årbog 1974 

Vilh. Lorenzen: 

De danske Klostres Bygningshistorie. 

I – XI. 1912-41 

42 

Læs mere 

Susanne Overgaard & Per Bugge Vegger: 

Dueholm – kloster og herregård (Mors kort 

og godt 2). 1996 

Henning Ringgaard Lauridsen, (red.): 

Viborgs historie bd. 1. 1998 

Erik Skov: 

Altertavlen i Søndre sogns Kirke. 1986 

Torben Skov: 

Tvis Kloster – en foreløbig orientering om 

prøvegravningen i 1978. Holstebro Museum, 

årsskrift 1978 

C.M. Smidt: 

Vitskøl Kloster. 1938 

H.B. Storck & V. Kock: 

Sallinglands Kirker. II. 1884 

Hugo Støttrup Jensen: 

Grinderslev Kirke. Skivebogen 2003 

www.viborghistorie.dk

Større statsanerkendte museer i Midt- 

og Vestjylland: 

Museet for Thy og Vester Hanherred 

Jernbanegade 4 

7700 Thisted 

Tlf. 97 92 05 77 

www.thistedmuseum.dk 

Morslands Historiske Museum 

Dueholmgade 7 

7900 Nykøbing Mors 

Tlf. 97 72 34 21 

www.dueholmkloster.dk 

Skive Museum 

Havnegade 14 

7800 Skive 

Tlf. 97 52 69 33 

www.skivemuseum.dk 

Viborg Stiftsmuseum 

Hjultorvet 4 

8800 Viborg 

Tlf. 87 25 26 10 

www.viborgstiftsmuseum.dk 

Ringkjøbing Museum 

Herningvej 4 

6950 Ringkøbing 

Tlf. 97 32 16 15 

www.ringmus.dk 

Adresseliste 

Holstebro Museum 

Museumsvej 2 

7500 Holstebro 

Tlf. 97 42 29 33 

www.holstebro-museum.dk 

Struer Museum 

Søndergade 23-25 

7600 Struer 

Tlf. 97 85 13 11 

www.struermuseum.dk 

Lemvig Museum 

Vestergade 44 

7620 Lemvig 

Tlf. 97 82 00 25 

www.lemvigmuseum.dk 

43

fo= for oven, fn = for neden 

tv = til venstre, th = til højre 

Knud E. Jensen: 

Forside Vestervig Kirke og side 13 

Viborg Stiftsmuseum: 

Side 4 og 33 

Kort- og Matrikelstyrelsen: 

Side 2 

Tankegang a/s: 

Side 26 

Per Kortz Andersen: 

Side 6tv, 7, 8, 9, 10fn, 11, 35 og 

for- og bagside 

Ulf Lundin, Kungliga biblioteket, 

Stockholm: 

Side 6th og 25fn 

Viborg Amt: 

Side 10fo, 12fo, 14, 15, 16, 17th, 18fn, 19, 

22, 25fo, og 36 

Nationalmuseet: 

Side 13fn, 24, 27tv, th og 37th 

Holstebro Museum: 

Side 17tv 

Ringkøbing Amt: 

Side 18fo 

Morslands Historiske Museum: 

Side 20 og 21 

Den Arnamagnæanske Samling: 

Side 23fo 

Garry Keys: 

Side 28, 30 og 34 

44 

Illustrationer 

Ingvar Glad: 

Side 32 

Karsten Lyngsie: 

Side 37tv 

The Board of Trinity College Dublin 

Side 3 

Efter Clemmensen 1928: 

Side 12fn 

Efter Storck & Kock 1884: 

Side 23fn 

Efter Erik Skov 1986: 

Side 29fn 

Efter Krongaard 1997: 

Side 44

Klostre i Midt- & Vestjylland - Til forsiden

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?