Februar 2007 (3500KB) - Grøndalslund Kirke

8
Palmesøndag er dagen, hvor
Jesus rider ind i Jerusalem
på et æsel og tiljubles og hyldes
af begejstrede folkeskarer.
Men få dage senere på Langfredag
råber de samme folk: Korsfæst
ham! Korsfæst ham! De
foretrækker Barrabas i stedet
for Jesus.
Der fandtes på Jesu tid et parti,
som kaldtes zeloterne. Det betyder
”de ivrige”. Det var et yderliggåendenationalt-revolutionært
parti, der gik ind for åbent
oprør imod besættelsesmagten.
Disse zeloter havde allerede
nogle år tidligere gjort væbnet
oprør imod romerne, men det
var blevet slået ned med hård
hånd. Deres fører ved den lejlighed,
Judas fra Gamala, havde de
kaldt Messias. Zeloterne betragtede
Messias som en politisk befrier,
der skulle drive undertrykkerne
ud af landet og sætte sig
på Davids kongetrone.
Senere rejste zeloterne igen et
stort oprør, og det førte til romernes
ødelæggelse af Jerusalem
i år 70 e. Kr. Den sidste gang,
vi hører om en sådan større op-
stand, er i år 130 e. Kr. Den
blev ledet af Bar-Kokba, som
også lod sig kalde Messis. Men
ind imellem disse større opstande
ulmede det ustandeseligt, så
det er ikke sært, at zeloterne var
blevet noget af et problem for
den romerske ordensmagt.
Når folkemængden hyldede Jesus
ved indtoget i Jerusalem,
var det, fordi de betragtede ham
som en zelot-fører, der skulle
sætte sig i spidsen for kampen
mod undertrykkerne. De palmer,
de svingede den dag, har
næppe været fredspalmer, som
vi måske er tilbøjelige til at tro.
Fem dage efter var det Langfredag.
Jesus var blevet arresteret.
Prædiken til Palmesøndag af P
Folkemængden, der havde hyldet
ham Palmesøndag, kunne
ikke andet end være dybt skuffet.
Pilatus ville nu følge traditionen
og give en fange fri i anledning
af påskehøjtiden. Han stillede
derfor folket over for valget
mellem Jesus og Barrabas. Barrabas
var sammen med andre
anklaget for at have deltaget i
politisk oprør mod romerne.
Han var zelot. Men ham valgte
folket i stedet for Jesus, der havde
vist sig ikke at være den politiske
Messias, de til det sidste
havde håbet på.
De samme grunde, som havde
fået folket til at hylde ham Palmesøndag,
fi k det til at forkaste
ham Langfredag. Det var ikke
folket, der havde forandret sig,
men Jesus havde vist sig at være
en anden, end de havde ment
og troet.
Så blev Jesus korsfæstet.
Offi cielt blev han henrettet som
zelot. På korset hang han mellem
to zeloter. Han havde haft
sympati for disse zeloter, og de
havde også følt sig tiltrukket af