Tema: Den 3. alder - Danske Invest

Investor 

Medlemsblad for Danske Invest Nr. 1/april 2005 

Tema: Den 3. alder 

Maria-Therese Hoppe ser på fremtidens ældre 

I har jo ingen ski på? 

s. 8 

Lars Kolind ser stort 

på økonomisk afkast 

s. 10

Investeringsforeningen Danske Invest 

Specialforeningen Danske Invest 

Strødamvej 46, 2100 København Ø 

Telefon 33 33 71 71, telefax 33 15 71 71 

E-mail: di@danskeinvest.dk 

www.danskeinvest.dk 

Redaktion: 

Administrerende direktør Carsten Koch 

(ansvarshavende) 

Afdelingsdirektør Torben Groth Hansen 

Kommunikationskonsulent Marlene Bach 

NR. 1/april 2005 

2 

Layout: Lotte Skov Christiansen 

Direktion: 

Administrerende direktør Carsten Koch 

Vicedirektør Finn Kjærgård 

Underdirektør Jørgen Pagh 

Depotbank: Danske Bank 

Revision: 

KPMG C.Jespersen, Statsautoriseret Revisionsinteressentskab 

samt Grant Thornton, 

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab 

Foreningens bestyrelse: 

Advokat Jørn Ankær Thomsen, formand 

Advokat Niels Oluf Kyed, næstformand 

Direktør Lars Fournais 

Direktør Walther Paulsen 

Adm. direktør Agnete Raaschou-Nielsen 

Direktør Elvar Vinum 

Grafisk produktion: 

Denne tryksag er fremstillet under særlige miljøhensyn 

og trykt med planteoliefarver. 

Phønix-Trykkeriet A/S Århus 

ISO 14001 miljøcertificeret og EMAS-godkendt 

4 Danmark på turbokrykker 

Fremtidsforsker ser på fremtidens ældre 

7 Er din pensionsopsparing i form? 

8 Invester i dit helbred 

På tur med en stavgangsklub 

10 Hvis jeg skulle investere 100.000 kroner 

11 Spørgehjørnet 

14 Nordsøens giganter 

16 www.danskeinvest.dk 

18 Pil op over det meste af linjen 

Vi ser tilbage på resultaterne for 2004 

21 Generalforsamlingen nærmer sig 

22 Selvangivelsen: Ingen grund til hovedbrud 

23 Abonner på Kvartalsrapporten 

Investor nr. 1/2005

Investor er medlemsblad for de to foreninger 

(Investeringsforeningen Danske Invest og Specialforeningen 

Danske Invest) under Danske Investgruppen, 

som i alt forvalter over 90 mia. kroner for 

flere end 200.000 medlemmer. Bladet udkommer 

to gange årligt – om foråret og sidst på sommeren. 

De to foreninger har i alt 36 afdelinger, som hver 

dækker et bestemt investeringsområde. Ved at 

købe Danske Invest-beviser for et større eller 

mindre beløb i én eller flere afdelinger kan det 

enkelte medlem skræddersy en individuel og fleksibel 

investeringsløsning. 

Investor nr. 1/2005 

Danske Invest udgiver desuden en kvartårlig 

rapport (Kvartalsrapporten) med opdaterede og 

detaljerede oplysninger om afdelingerne og investeringsmarkederne 

i det forgangne kvartal. Rapporten 

beskriver også aktuelle temaer fra aktie- og 

obligationsmarkederne. Kontakt Danske Invest eller 

Danske Bank, hvis du vil modtage rapporten hvert 

kvartal. 

Danske Invest-beviser er et alternativ til at investere 

direkte i obligationer og aktier. Medlemmerne 

opnår risikospredning, lave omkostninger, markedsbestemte 

afkast og professionel pleje af opsparin- 

FOTO: DAVID TROOD 

BERED DIG PÅ ET LANGT AKTIVT OTIUM 

gen. Danske Invest lægger vægt på at informere 

åbent om afkast, investeringer, risici m.v. 

Danske Invest har omhyggeligt søgt at sikre sig, at 

indholdet af Investor er korrekt og retvisende. Vi 

påtager os imidlertid ikke ansvar for bladets nøjagtighed 

og fuldkommenhed. Vi påtager os desuden 

ikke noget ansvar for evt. tab, der følger af dispositioner 

foretaget på baggrund af dette blad. 

Danske Invest er GIPS-verificeret. 

Redaktionen afsluttet den 8. marts 2005. 

ISSN 1600-5880 

Da jeg var 30 år, var den gennemsnitlige levealder for mænd 71,1 år. Kvinderne 

var mere sejlivede og levede i 76,8 år. Nu er jeg selv blevet næsten 

dobbelt så gammel, og selvom danskernes gennemsnitlige levealder ikke 

er fordoblet, så bliver mændene i dag 74,9 år, mens kvinderne kan forvente 

at blive 79,5 år. Blandt de yngre generationer vil det at fejre sin 100 

års fødselsdag fremover slet ikke være så usædvanligt som tidligere. 

Det giver en masse samfundsmæssige udfordringer, som Velfærdskommissionen 

kigger på i øjeblikket. Og det giver hver enkelt af os god grund til 

at tænke over, hvordan vi vil tilbringe vores otium. Hvis jeg går på pension 

som 65-årig, så kan jeg forvente at have mindst 10 år – eller mere til at 

lave alt det, jeg ikke har haft tid til før. Som f.eks. at løbe med hunden. Det 

har jeg i øjeblikket kun tid til i weekenden. Fremtidsforskeren Maria-Therese 

Hoppe har nogle bud på, hvordan de fleste af os ønsker at tilbringe 

vores tredje alder. Du kan læse om hendes forudsigelser på side 4. 

At løbe med hunden er ganske gratis. Og det gør, at helbredet holder længere. 

Det er også vigtigt, at den enkelte sørger for at holde sig i form til 

en aktiv pensionisttilværelse. Her i bladet giver vi et bud på, hvordan du 

– uden de store krumspring – kan holde fysikken lidt ved lige. 

Mange af os går måske og drømmer om at tage ud at rejse, når vi bliver 

pensionerede. Men pengepungen skal jo gerne holde til det. Den stigende 

gennemsnitslevealder betyder, at vores pensionspenge skal strækkes over 

flere år end tidligere. Og hvis du vil have råd til at forsøde alderdommen, 

er det vigtigt, at du tænker dig godt om, når du sparer op til pension. 

Måske kan du bruge nogle af vores pensionsprodukter til at trimme pensionsopsparingen. 

Er du er i tvivl, så tag en snak med din bankrådgiver. 

Han kan hjælpe dig med at se, om din økonomi er klar til pension. 

Carsten Koch, ck@danskeinvest.dk 

3

AF JOURNALIST SØREN BJERREGAARD JEPSEN 

Danmark på 

turbokrykker 

Af journalist Søren Bjerregaard Jepsen 


Fremtidsforsker Maria- 

Therese Hoppe har ikke 

helt afklaret, hvad hun 

skal lave, når hun om 

5-10 år skruer ned for 

arbejdsblusset og op for 

en tilværelse som pen- 

sionist. Men hun er over- 

bevist om, at de fleste 

kommende pensionister 

får et aktivt liv med mas- 

ser af oplevelser. Intet 

tyder på, at Maria-The- 

rese Hoppe bliver en und- 

tagelse. 

MARIA-THERESE HOPPE ER IKKE TIL AT STOPPE, 

NÅR HUN GIVER SIT BUD PÅ, HVORDAN DAN- 

SKERNES HVERDAG SER UD I DE KOMMENDE ÅR. 

FOTOS: MORTEN HOLTUM. 

4 Investor nr. 1/2005

DE NØGNE TAL 

OM TI ÅR ER OVER 1 MIO. DANSKERE 65 ÅR ELLER 

ÆLDRE. DET ER 25 PCT. FLERE END I DAG. 

FOR TI ÅR SIDEN VAR DER 750.000 20-29-ÅRIGE 

DANSKERE. DET ER 18 PCT. FLERE END I DAG. 

Når Maria-Therese Hoppe skriver 

bøger eller analyserer udfordringer 

for virksomheder og organisationer, 

sidder hun måske på sin terrasse 

i Nice og nyder Middelhavets 

azurblå vand. Det kan også være, 

at hun nyder udsigten fra lejligheden 

på Islands Brygge i det indre 

København. I dag sidder hun i den 

sorte diamant – Det Kongelige 

Bibliotek. Det er den 8. februar, og 

danskerne valgfarter til stemmeurnerne 

for at stemme om, hvem der 

bedst kan tage hånd om det danske 

samfund i de kommende fire år. 

De ældre har vanen tro været et 

afgørende tema. I de kommende 

år takker de store krigsårgange af 

på arbejdsmarkedet. Spørgsmålet 

er dog, om det overhovedet giver 

grund til bekymring. 

»De kommende pensionister har 

flere muligheder og langt flere 

penge end de tidligere generationer,« 

slår Maria-Therese Hoppe 

fast. Hun er fremtidsforsker og 

ekspert i at forudse, hvad vi alle 

sammen gør og vil i de kommende 

år. Samtidig er hun sidst i 50’erne 

og dermed en del af svaret på 

dagens hovedspørgsmål: Hvordan 

skal de kommende pensionister få 

tiden til at gå? 


Villaen er solgt 

»Selvom jeg efter planen går på 

pension om 5-10 år, må jeg blankt 

erkende, at jeg ikke har lavet konkrete 

planer for, hvordan jeg skal 

bruge tiden,« siger Maria-Therese 

Hoppe. Rammen er ikke længere 

bofællesskabet og siden parcelhuset 

i Hillerød nord for København. 

Det blev solgt for syv år siden, hvor 

hun sammen med sin mand købte 

lejlighed på Islands Brygge i København. 

For et par år siden købte de 

endnu en lejlighed: En toværelses 

i Nice. 

»Jeg lægger ikke præcise planer for 

fremtiden. For mig handler det om 

at være åben over for nye muligheder. 

I de kommende år vil jeg skrive 

mere og så langsomt trappe ned 

i opgaverne som foredragsholder 

og konsulent,« fortæller Maria-Therese 

Hoppe. 

De første superforbrugere 

Selvom de færreste 60-årige har 

en færdigskrevet drejebog for tilværelsen 

som efterlønsmodtager 

eller pensionist, har de altid haft 

større armbevægelser end tidligere 

generationer. De var børn i 

50’erne, hvor mor klarede hus og 

hjem, mens far var på arbejde. I 

60’erne skyllede velstandsbølgen 

over landet, og de unge købte uden 

rødmen mærkevaretøj, komfurer og 

nye biler. I 1959 blev tre ud af fire 

radioer, fjernsyn og pladespillere 

købt på afbetaling. I 1970’erne blev 

pengene brugt på parcelhuse, og de 

første familier begyndte at købe bil 

nummer to. Kvinderne havde ikke 

længere nok i hjemlige sysler, og 

de strømmede ud på arbejdsmarkedet. 

Efterhånden blev der råd til 

at rejse ud af landet, og danskerne 

strømmede på charterrejser til 

Mallorca, Maldiverne eller måske 

endnu længere væk. 

»Forbruget eksploderede for 

den generation, der var unge i 

1960’erne. De kommende pensionister 

vil bruge langt flere penge 

end tidligere generationer, som har 

været vant til kun at åbne husholdningspungen, 

når det var absolut 

nødvendigt,« siger Maria-Therese 

Hoppe. Der er altså udsigt til en grå 

forbrugsfest, hvor de ældre bruger 

langt flere penge end tidligere. 

»De fleste ældre har en solid 

opsparing, og de sidder i et hus, 

der er steget kraftigt i værdi, mens 

lånene er betalt af. Vi er den første 

generation, hvor kvinderne for 

5

alvor har været ude på arbejdsmarkedet. 

Samtidig har mange måske 

arvet. Derfor er det de færreste, 

der behøver at skrue ned for forbruget, 

når de går på pension,« fortsætter 

Maria-Therese Hoppe. 

Ude godt 

Der er heller ikke udsigt til, at de 

ældre skruer ned for rejselysten: 

»For nogen tid siden faldt jeg i snak 

med en taxachauffør. Han fortalte, 

at han aldrig rejser udenlands. Nej, 

han tager blot en tur til Mallorca 

hvert år. Opfattelsen har ændret 

sig meget i forhold til tidligere, og 

chaufføren føler sig altså nærmest 

hjemme på Mallorca. Folk over 50 

år bruger dobbelt så mange penge 

på rejser, som de yngre. De er de 

første, der har rejst over hele verden. 

Og selvfølgelig vil de fortsætte 

med at rejse, når de har forladt 

arbejdsmarkedet,« siger Maria- 

Therese Hoppe. 

I det hele taget er der meget, der 

tyder på, at de tavse tomme stuer, 

som mange yngre frygter, forældrene 

havner i, er undtagelsen, der 

bekræfter reglen. 

»Det er ikke de ældre, der siger, at 

de er ensomme, og at familien ikke 

6 

tager sig af dem. Det er en myte, 

som de yngre generationer har fundet 

på. Langt hen ad vejen er der 

slet ikke grund til, at unge har dårlig 

samvittighed over, at de ikke bruger 

nok tid sammen med de ældre. 

Faktisk er det slet ikke ualmindeligt, 

at det er de ældre, der en gang 

imellem siger fra og ikke har tid til 

familien,« fortsætter hun. 

Fri lykke 

En hollandsk undersøgelse, der 

måler lykkeopfattelsen hos alverdens 

befolkninger, bekræfter, at de 

ældre er tilfredse med livet. Undersøgelsen 

konkluderer, at den store 

Maria-Therese Hoppes blå bog 

LANGT FRA TAROKKORT OG KAFFEGRUMS 

»FREMTIDSFORSKNING HANDLER OM AT ANALY- 

SERE OG BEARBEJDE NOGLE TENDENSER, SOM 

ALLEREDE ER DER I DAG. MAN KAN IKKE GRIBE 

NOGET UD AF DEN BLÅ LUFT,« SLÅR MARIA-THE- 

RESE HOPPE FAST. 

frihed, de ældre oplever – børnene 

er fløjet fra reden, og økonomien er 

i orden – udmønter sig i, at de ældre 

føler sig lykkelige. 

»De har råd til et nyt badeværelse, 

en ny bil eller måske en dyr 

lejlighed i storbyen. Og så møder 

de hinanden på alle mulige sjove 

måder. De er måske medlem af en 

forening, går til stavgang, spiller 

golf eller noget helt andet,« slutter 

Maria-Theresa Hoppe. 

Hun har ikke langt hjem fra den 

sorte diamant til lejligheden på 

Islands Brygge på den anden side 

af vandet. Og herfra er der ikke 

langt til Nice, hvor hun sikkert vil 

bruge mere tid, efterhånden som 

hun skruer ned for arbejdsopgaverne. 

• Uddannet som kulturforsker, mag. art. i europæisk etnologi. 

• Var fra 1995 til 2001 forskningschef på Instituttet for Fremtidsforskning. 

• Medlem af den internationale tænketank »The Global Future 

Forum«, et netværk af ledende fremtidsforskere fra hele verden. 

• Har bl.a. skrevet den succesrige debatbog »Fremtiden kommer i 

spring«, Aschehoug 2002. 

• Arbejder som foredragsholder for virksomheder og organisationer. 

Rådgiver, så fremtidige udfordringer opfattes på nye og 

konstruktive måder. 



Er din pensionsopsparing 

i form? 

Trænger pensionsopspa- 

ringen til at blive trim- 

met, har vi syv produkter, 

der egner sig godt til 

formålet. Vores løbende 

pleje af afdelingerne er 

helt og holdent målret- 

tet de skatteregler, som 

gælder for pensionsop- 

sparing. 

Produkter med lav risiko 

Det lange, seje træk 

Pension – Lange Obligationer 

er til den langsigtede 

opsparing. Investerer primært i 

danske obligationer, men op til 20 

pct. af formuen kan ligge i eurostatsobligationer. 

Den gyldne middelvej 

Pension – Mellemlange 

Obligationer er til opsparing 

med mellemlangt sigt. Investerer 

i mellemlange danske og eurostatsobligationer. 

Når du snart skal på pension 

Pension – Korte Obligationer 

er til den mere kortsigtede 

opsparing. Investerer i danske og 

euro-obligationer. Afkastet svinger 

ikke meget fra år til år. 


Produkter 

med middel risiko 

Ultralange europæiske 

Pension (PAL) – Ultralange 

Europæiske 

Obligationer investerer i stats- og 

realkreditobligationer udstedt i 

danske kroner eller euro. Udbetaler 

ikke udbytte. Afkastet kan svinge 

fra år til år. 

Invester bredt 

i danske aktier 

Pension (PAL) – Danmark 

investerer bredt i danske aktier 

som f.eks. TDC og Novo Nordisk. 

Udbetaler ikke udbytte. Afkastet 

svinger fra år til år. 

FOTO: GETTY IMAGES 

Europæiske aktier 

med lille valutarisiko 

Pension (PAL) – Europa 

Valutasikret investerer bredt i 

børsnoterede europæiske selskaber. 

Sikret mod store udsving 

i valutakurserne. Udbetaler ikke 

udbytte. Afkastet svinger fra år til 

år. 

Amerikanske aktier 

med lille valutarisiko 

Pension (PAL) – USA 

Valutasikret investerer i mange af 

de førende amerikanske selskaber. 

Sikret mod store udsving i dollarkursen. 

Udbetaler ikke udbytte. 

Afkastet svinger fra år til år. 

Du kan læse mere om de enkelte afdelinger på www.danskeinvest.dk 

eller få mere at vide i den nærmeste Danske Bank-filial. 

7

AF KOMMUNIKATIONSKONSULENT MARLENE BACH 

Invester 

i dit helbred 


Overkroppen presses fremad, ryggen rettes og fød- 

derne peger lige frem, mens armene svinger som 

penduler. Det er stavgang lige efter bogen. Og det bli- 

ver mere og mere populært. 

En gråvejrstorsdag i februar har 12 

stavgængere fundet vej til parkeringspladsen 

ved Den Gamle Have i 

Frederiksdal. Ført an af Birthe Hey, 

som er stavgangsinstruktør, traver 

de områderne langs Furesøen, nord 

for København, tyndt iført stave og 

gode vandresko. 

Et stavgangskursus i slutningen af 

2003 fik Birthe Hey til at tage staven 

i egen hånd og oprette et hold. 

I dag instruerer hun i stavgang to 

dage om ugen. Tirsdag er for begyndere, 

mens torsdag er for de øvede. 

»Jeg blev interesseret i stavgang, 

fordi man går på en måde, hvor 

man bruger hele kroppen. Desuden 

bliver man i bedre humør, kan overkomme 

mere og får en masse flotte 

naturoplevelser,« fortæller Birthe 

Hey. 

Mænd i mindretal 

Ud over stave og de praktiske travesko 

har de 12 stavgængere det 

til fælles, at de er på den modne 

side af 60 år. Kun to af deltagerne 

er mænd. 

Birthe Hey mener, mænd er mere 

bange for at prøve noget nyt – og så 

synes de måske, det er lidt fjollet at 

gå stavgang. 

»Stavgang er en motionsform, man 

kan dyrke, samtidig med at man 

snakker, og det tiltaler jo de fleste 

kvinder,« smiler Birthe Hey. 

Sådan 

kommer du i gang 

Anskaf dig et par stave. De 

fås fra ca. 100 kroner og 

opefter. Du kan gå stavgang 

alle steder – storbyer anbefales 

dog ikke. Hvis du ikke 

vil gå alene, kan du se dig 

om efter et stavgangshold i 

lokalområdet. Ældresagen, 

Gigtforeningen og Hjerteforeningen 

er nogle af de 

foreninger, som kan hjælpe 

dig med at finde et hold i 

nærheden af, hvor du bor. Og 

så er det ellers bare om at 

komme af sted. 

En af deltagerne på holdet hedder 

Ruth. Hun er med for første gang. 

I Ældresagens blad har hun læst 

om Birthe Heys stavgangshold og 

har længe villet prøve kræfter med 

stavene. Men ved juletid brækkede 

hun armen. Det satte en stopper 

for de fysiske udfoldelser. Men nu 

er gipsen taget af, og Ruth er klar 

til at give sig i kast med den nye 

ufordring. 

»Jeg spiller golf og cykler i sommerhalvåret, 

men her om vinteren 

mangler jeg lidt at tage mig til. Derfor 

tænkte jeg, at stavgang måtte 

være lige noget for mig,« fortæller 

Ruth. 

Selvom hun har en aktiv pensionisttilværelse, 

hvor børn og børnebørn 

fylder en del, vil hun også gerne 

bruge tid på stavgang. 

»Ved at dyrke stavgang kommer jeg 

ud i skoven. Og det gør jeg ellers 

ikke, for jeg har ikke lyst til at gå her 

alene. Jeg er også sikker på, at jeg 

aldrig ville gå så langt, hvis jeg gik 

her selv uden stavene,« siger Ruth. 


Hverken kaffe eller kage 

Der hører hverken kaffe eller kage 

til en gåtur med stavgangsklubben. 

Vil man stoppe og puste undervejs, 

er det i orden, men der er ikke planlagte 

pauser. 

»Er du ude på skrammer i dag, Birthe?« 

spørger en af deltagerne. Bemærkningen 

falder, da instruktøren 

vil lokke stavgængerne ned ad en 

stejl bakke. Hun forsikrer dem dog 

om, at der er trappetrin hele vejen. 

Let formildede af den besked begiver 

de sig alle nedad. Her er det 

godt at have stavene til at støtte og 

balancere. Alle når helskindet ned 

for foden af bakken, og vandringen 

kan fortsætte. 

Endnu en fordel ved stavgang er, at 

alle kan være med – også folk med 

småskavanker. Birthe Hey fortæller, 

at mange af stavgængerne 

tilkendegiver, at de har fået det 

bedre, efter de er begyndt at gå 

med stave. 

»Du får en bedre holdning af at gå 

stavgang, fordi du bliver tvunget til 


at rette dig op. Mange ældre har 

for vane at kigge ned i jorden for at 

se, hvor de træder, men stavgang 

kan være med til at rette op på en 

dårlig holdning. Stavene giver en 

god sikkerhed, og så er der ikke 

grund til at kigge nedad,« fortsætter 

Birthe Hey. 

Efter halvanden time er de rødkindede 

stavgængere tilbage på 

parkeringspladsen, hvor turen 

rundes af med strækøvelser. Ruth 

er tilfreds med udbyttet og bedyrer, 

at hun helt sikkert sover godt i nat, 

og at hun forventer at møde op igen 

næste torsdag. 

Bedre kondi og lille belastning 

• Stavgang kommer oprindeligt fra Finland. 

• Sporten er meget udbredt i Norge og Sverige og efterhånden 

også i Danmark. 

• Stavgang giver ca. 20 pct. bedre konditionstræning og ca. 40 

pct. større fedtforbrænding end ved almindelig rask gang. 

• Korrekt udført bruger man alle kroppens muskler – og belaster 

kroppen alsidigt. Derfor er sporten ideel for gigtpatienter og folk 

med ledsmerter. 

KILDE: NORDIC WALKING FOR ALLE, INGRID KRISTIANSEN 

»VI STAVGÆNGERE BLIVER OFTE MØDT 

MED EN ”SJOV” BEMÆRKNING – F.EKS. 

HVOR ER DINE SKI? – ELLER HVOR ER 

SNEEN? MEN JEG KAN MÆRKE, AT DER 

IKKE ER SÅ MANGE, DER KOMMER MED 

DEN SLAGS KOMMENTARER SOM TIDLI- 

GERE,« FORTÆLLER BIRTHE HEY. FOTOS: 

NIELS HARVING. 

9

10 

Hvis jeg skulle investere 100.000 kr. 

LARS KOLIND ER EN AF DE DANSKE ERHVERVSLEDERE, DER 

ER BEDST KENDT UDEN FOR LANDETS GRÆNSER. HANS 

TRANSFORMATION AF OTICON BLIVER HYPPIGT ANVENDT I 

UNDERVISNINGEN PÅ BLANDT ANDET HARVARD BUSINESS 

SCHOOL. LARS KOLIND RÅDGIVER DESUDEN EN RÆKKE 

VIRKSOMHEDER I UDLANDET OM INNOVATION OG STRATEGI. 

Investering der 

slår alle benchmarks 

Min investeringsstrategi bryder vist med al gængs 

teori. Jeg investerer kun i danske aktier og kun i ganske 

få selskaber – helst ikke over en fem-seks stykker. 

Glem obligationer. Mit afkast har over en lang årrække 

været markant bedre end alt, hvad jeg har kunnet finde 

at sammenligne med. 

Det er måske, fordi jeg kun investerer i selskaber, hvor 

jeg har tillid til ledelsen, og hvor jeg ved, at ledelsen 

ikke driver virksomhed for at gøre analytikerne glade. 

Ledelsen tænker langsigtet. Og hvis ledelsen fører sig 

frem med udtalelser om sit store fokus på shareholder 

value, så ved jeg, at tiden er inde til at sælge aktien. 

Ledelser, der er optaget af shareholder value, glemmer, 

at langsigtet og holdbar værdi først og fremmest 

skabes ved at gøre noget for kunder, medarbejdere og 

samfund. 

Derfor er det virksomheder som William Demant, A.P. 

Møller og Bang & Olufsen, jeg har i min portefølje. 

Men 100.000 kr. ekstra ville jeg investere på en helt 

anden måde. Jeg ville sætte dem i udvikling af spejderarbejdet 

i Øst- og Centraleuropa – specielt Rusland. 

Investeringen giver godt nok ikke noget direkte økonomisk 

afkast til mig på kort sigt, men betydningen af, at 

jeg har investeret i udvikling af Rusland til et ordentligt 

vestligt demokrati, er meget mere værd end det afkast, 

som jeg strengt taget godt kan undvære. For 100.000 

kr. kan jeg finansiere træning af måske 100 frivillige 

spejderledere, som hver vil give måske 50 børn mulighed 

for at blive spejdere. De vil lære at tage ansvar, at 

arbejde sammen med andre og fungere i et demokrati. 

De vil få sunde og gode værdier, som der fortsat er dramatisk 

mangel på i Rusland. De vil få kontakt til unge i 

Vesten gennem internettet og fælles lejre mv. Og hvis 

det går som her i Vesten, er chancen for, at spejderne 

ender med at få en lederfunktion i samfundet, fem 

gange større, end den ville være, hvis de ikke var blevet 

spejdere. 

Jeg kunne også have valgt at investere de 100.000 kr. 

i nødhjælp til ofrene for flodbølgen i Asien eller næste 

store katastrofe. Dem glemmer jeg heller ikke, men 

jeg er overbevist om, at afkastet på de 100.000 kr. er 

langt større, hvis de bruges til at give unge mennesker 

holdninger og færdigheder, der i de næste halvtreds år 

betyder, at de vil tage aktivt del i udviklingen af de samfund, 

de lever i. Min investering vil give afkast længe 

efter, at jeg er død. Det er en god fornemmelse. 

Jeg er heldigvis ikke den eneste, der investerer i udvikling 

af spejderarbejde i Øst- og Centraleuropa. Mange 

virksomheder, fonde og enkeltpersoner gør det igennem 

Komitéen til Støtte for Internationale Spejderformål, 

hvis æresformand er Hendes Kongelige Højhed 

Prinsesse Benedikte. 

Tænk hvilket afkast af 100.000 kr.: Måske 5.000 

gode ledere i det russiske samfund med kontakter på 

det menneskelige plan til os her i Vesten. Det afkast 

slår alle benchmarks. Hvorfor i grunden nøjes med 

100.000 kr.? 

lars@kolind.dk 


Spørgehjørnet 

Peter Westenholz sidder klar til at svare på dine 

spørgsmål om alt lige fra skatteregler til finansielle 

udtryk, du ikke forstår. Udvalgte spørgsmål kommer 

i bladet. Du er selvfølgelig velkommen til at skrive 

til os, selvom du ikke ønsker at få dit spørgsmål 

Hvad er en hedgefond? 

Hedgefonde minder lidt om investeringsforeninger. De arbejder også ud 

fra en filosofi om risikospredning. Men hvor investeringsforeninger kun 

kan tjene penge, når markederne stiger, så kan hedgefonde også tjene 

penge, når markederne falder. Det skyldes, at hedgefonde kan anvende en 

række særlige finansielle instrumenter – også som led i andet end risikoafdækning. 

Mange hedgefonde – men ikke alle – anvender desuden gearing 

(lånekapital) i deres investeringsstrategi. Det må en traditionel investeringsforening 

ikke. Hvis det står til et netop fremsat lovforslag, så bliver 

det fra midten af 2005 muligt at investere i dansk udstedte hedgefonde 

herhjemme. 

i bladet. Send Peter Westenholz en e-mail på 

di@danskeinvest.dk eller skriv til ham på adressen: 

Danske Invest, att. Peter Westenholz 

Strødamvej 46, 2100 København Ø 

Hvad betyder valutakurssikring? 

Valutakurser svinger og er en ekstra risiko, når du investerer i udenlandske 

papirer. Valutakursrisikoen kan imidlertid fjernes eller reduceres 

ved at låse investeringens værdi fast over for danske kroner. Det 

kaldes valutakurssikring. Ulempen ved at valutakurssikre er, at du ikke 

får en ekstra gevinst, når en valuta stiger i forhold til danske kroner. 

Til gengæld falder dine investeringer ikke, når valutaen falder. Danske 

Invest har to valutakurssikrede afdelinger – henholdsvis Pension (PAL) 

– Europa Valutasikret og Pension (PAL) – USA Valutasikret. Begge 

afdelinger henvender sig, som det fremgår af navnet, til pensionsopsparing. 

Hvad er Folkebørsen? 

Folkebørsen er ATP’s nye investeringsportal, som åbnede den 3. januar i 

år. Via Folkebørsen har alle, der har opsparet penge i den såkaldte SP-ordning, 

mulighed for at investere midlerne i ca. 200 forskellige fonde. 

Ideen bag Folkebørsen er, at den enkelte nu selv kan bestemme, om det 

fortsat skal være ATP, der skal investere midlerne fra SP-ordningen, eller 

om midlerne skal investeres et andet sted. Danske Invest har – ligesom en 

række andre danske investeringsforeninger – valgt ikke at være med på 

Folkebørsen, da vi ikke synes, at omkostningerne står mål med volumen. 

Der er dog mulighed for at investere i Danske Banks fonde fra Luxembourg. 

FOTO: SCANPIX 

Investor nr. 1/2005 11 

di@danskeinvest.dk 

11

Siden sidst Siden 

Her kan du møde Carsten Koch i 2005 

Vanen tro turnerer Carsten Koch, adm. direktør i Danske Invest, rundt 

i det danske, ganske land og fortæller om udviklingen på de finansielle 

markeder og om afdelingernes afkast. Vi har planlagt følgende møder: 

12. maj i Ecco Center, Tønder 

24. maj i Nakskov Teater 

27. september i Herlev Hallen 

5. oktober i Ringsted Kongrescenter 

Møderne begynder kl. 18, og du kan tilmelde dig på 70 15 71 58 eller 

via www.danskeinvest.dk. Vi arrangerer løbende flere møder, så følg 

med på vores hjemmeside, hvor vi annoncerer datoerne. 

Gratis bog om at investere i forening 

Sidste år udgav vi bogen »Vi investerer i forening – en bog om investeringsforeninger«. 

Ca. 5.000 forudbestilte bogen. I januar spurgte vi et udsnit af 

dem om, hvad de synes om bogen. 

Ca. 80 pct. syntes godt eller meget godt om bogen. Og 96 pct. syntes, at 

det var mest spændende at læse om afkast og risiko. Du kan bestille den 

enten på www.danskeinvest.dk under »Brochurer« eller på www.investeringsforening.dk. 

12 

Danske Invest i LD 

Danskere med opsparing hos Lønmodtagernes 

Dyrtidsfond (LD) kan 

nu investere midlerne i fem nye 

afdelinger. En af afdelingerne er 

Danske Invest Vælger, som investerer 

i både danske og udenlandske 

aktier og obligationer. Vælg afdelingen 

via det valgkort, du enten får 

tilsendt automatisk to gange om 

året eller bestiller hos LD. På LD’s 

hjemmeside kan du læse mere om 

Danske Invest Vælger. 


Rekordinvestering 

Danmarks statistik har regnet sig 

frem til, at danskerne ved udgangen 

af 2004 havde investeret 

næsten 182 mia. kroner i børsnoterede 

aktier og investeringsbeviser. 

Hertil kommer de ca. 300 

mia. kroner, som danskerne har i 

investeringsforeningernes obligationsafdelinger. 

Men selvom investeringslysten 

blomstrer herhjemme, når vi ikke 

svenskerne til sokkeholderne. I 

hvert fald ikke når det gælder aktieinvestering. 

For svenskerne diskuterer 

Ericssons aktiekurs lige så 

lystigt som spirituspriser og store 

biler. 


Det er det blevet til 

1 år 5 år 10 år 

Bioteknologi 106 

Danmark 126 139 318 

Dannebrog 105 134 200 

Euro Stocks 50 108 62 

Euro-obligationer 105 132 

Europa 108 63 199 

Europaindeks 114 81 268 

Fjernøsten 109 77 

Højrente 108 

HøjrenteLande 115 

Indeksobligationer 106 127 

International 100 104 167 

IT-infrastruktur 91 

Japan 106 46 

Kina 107 

Korte Danske 103 125 

Lange Danske 107 142 

Latinamerika 133 118 

Nye Markeder 114 97 136 

Pension – Lange Obl. 

Pension – Mellem- 

107 

lange Obligationer 

Pension (PAL) – 

105 

Danmark 

Pension (PAL) – 

125 

Verden 101 

Stabil 104 126 170 

StockPicking 103 

Sundhed 99 

Teknologi 91 22 

USA 100 55 

Value 108 

Verden 101 53 149 

Verdensindeks 106 65 196 

Østeuropa 128 163 

DANSKE INVEST-BEVI- 

SER ER EN LANGSIGTET 

INVESTERING. SKE- 

MAET VISER, HVAD 100 

KRONER INVESTERET 

FOR HENHOLDSVIS 1, 

5 OG 10 ÅR SIDEN ER 

BLEVET TIL FREM TIL 

DEN 31. DECEMBER 

2004. AFKASTENE ER 

MÅLT UD FRA DE INDRE 

VÆRDIER. EVT. UDBYT- 

TER ER LAGT OVENI. 

HISTORISKE AFKAST ER 

INGEN GARANTI FOR 

FREMTIDIGE AFKAST. 

13

Nordsøens 

giganter 

AF JOURNALIST SØREN BJERREGAARD JEPSEN 

Fra havbund til motor: Der er lang vej 

fra olielommerne under Nordsøens 

havbund til forbrugerne. 

200 kilometer vest for Esbjerg og flere tusind meter 

under havoverfladen flyder en klæg sort masse rundt 

i mikroskopiske hulrum. Massen befinder sig i kalklag, 

der blev dannet for over 60 mio. år siden. Lagene 

indeholder Danmarks vigtigste råstoffer: Olie og 

naturgas. Mærsk Olie og Gas AS producerer dagligt 

14 

De arbejder for din opsparing 

A.P. Møller - Mærsk er ikke alene Danmarks 

største selskab – det er også Danske Invests 

suverænt største enkeltinvestering. Ni afdelinger 

har i alt investeret ca. 600 millioner kroner 

i aktier fra A.P. Møller - Mærsk. Beholdningen er 

størst i afdelingerne Danmark og Pension (PAL) 

– Danmark, som begge har investeret omkring 

10 pct. af formuen i Mærsk-aktier. Aktierne har 

været en rigtig god investering i de seneste tre 

år, hvor aktiekursen næsten er fordoblet. 

I FORGRUNDEN HALFDAN A MED BORERIG- 

GEN MAERSK EXERTER, I BAGGRUNDEN 

HALFDAN B. FOTO: A.P. MØLLER - MÆRSK 

over 300.000 tønder olie og 20 millioner kubikmeter 

naturgas fra felterne i Nordsøen. Det er omtrent det 

dobbelte af det samlede danske forbrug af olie og gas. 

Produktionen er derfor blevet en vigtig hjørnesten 

– ikke bare for A.P. Møller - Mærsk, men for hele Danmarks 

økonomi. 

A.P. Møllers olieeventyr startede den 8. juli 1962, hvor 

selskabet fik lov til at efterforske og producere olie og 

naturgas i Nordsøen. De første oliedråber blev pumpet 

op fra Dan-feltet i 1972. I dag producerer 14 DUC-felter 

olie og naturgas. Dansk Undergrunds Consortium 

(DUC) er et arbejdsfællesskab, som består af A.P. Møller 

- Mærsk, Shell og ChevronTexaco. 

Lang vej for olien 

Der er meget langt fra Nordsøens undergrund til alverdens 

biler, naturgasfyr og industrivirksomheder. For 

det første skal olien findes og pumpes op. Det kræver 

masser af undersøgelser efterfulgt af prøveboringer. 

Ved fund af olie og gas vurderes det, om mængderne 


er tilstrækkelige til at iværksætte produktion. Hvis vurderingen 

er positiv, installeres behandlingsanlæg mv., 

og der bores produktionsbrønde, som skal sikre, at den 

klæge sorte masse kan strømme op til overfladen. 

Produktionen består af en blanding af olie, gas og vand, 

som skilles fra hinanden på produktionsanlægget. 

Vandet renses og føres tilbage til undergrunden eller 

udledes til havet. Olien sendes gennem rørledninger til 

Gorm-feltet og herfra videre gennem den 330 km olierørledning 

til Fredericia, hvor den hældes på olietankerne. 

Naturgassen sendes via Tyra-feltet til Nybro på 

den jyske vestkyst. Herfra strømmer gassen igennem 

naturgasnettet til forbrugere i Danmark, Sverige og 

Nordtyskland. Siden midten af 2004 har den hollandske 

platform, F3, været stoppested for rørledninger, 

der forsyner hollænderne med naturgas fra de danske 

felter. 

Borebisserne 

Mærsk Olie og Gas AS har omkring 500 personer 


ansat til at arbejde på anlæggene i Nordsøen. Hertil 

kommer en lang række håndværkere og andre, som 

arbejder for leverandører til Mærsk Olie og Gas AS. 

Alle offshore-medarbejdere flyves ud og hjem med 

helikopter fra Esbjerg Lufthavn. »Borebisserne« arbejder 

12 timer om dagen i 14 dage ad gangen. Herefter 

har de fri i tre uger. Alle, der arbejder på oliefelterne, 

skal på et omfattende sikkerhedskursus, før de overhovedet 

kan få lov til at arbejde offshore. Herefter sendes 

de løbende på genopfriskningskurser, hvor sikkerheden 

også er i højsædet. Affald og brugt materiale smides 

ikke i vandet, det sorteres og sendes med skib til land. 

Ikke kun Nordsøen 

Pumperne i Mærsk Olie og Gas AS arbejder ikke kun 

i Nordsøen. Selskabet har også produktionsanlæg i 

lande som Qatar, Algeriet og Kasakhstan. Herudover 

deltager Mærsk Olie og Gas AS i efterforskningen af 

olie og gas i en lang række lande – blandt andre Brasilien, 

Marokko, Tyskland og Storbritannien. 

15

AF SENIOR KOMMUNIKATIONSKONSULENT HENRIK PEDERSEN 

www.danskeinvest.dk 

Danske Invests hjemmeside er et 

vigtigt værktøj, når vi kommunikerer 

med vores medlemmer. Det er 

her, du finder et væld af opdaterede 

informationer om dine investeringer 

– hvad enten du er erfaren eller 

ny investor. 

Vi gør meget ud af at tilpasse vores 

hjemmeside løbende, så den opfylder 

brugernes behov. Senest har vi 

revideret vores produktsider, så de 

er mere brugervenlige og logiske i 

16 

deres opbygning. Vi arbejder også 

løbende med forsiden. 

Hvis du besøger hjemmesiden, kan 

du bl.a. finde oplysninger om online-kurser, 

afkast og udbytter, investeringsnyheder, 

e-abonnementer 

og kursovervågning. Eller du kan 

registrere dig som bruger og indtaste 

dine investeringer i Mit Danske 

Invest og få et detaljeret overblik 

over netop dine investeringer. 

Tak for hjælpen, kære brugere 

»Vil du bruge 2 minutter på at 

hjælpe os med at forbedre hjemmesiderne?« 

Mange af os kender de til 

tider irriterende reklame pop-ups, 

der aldeles uopfordret og uden varsel 

griser ens skærm til, bedst som 

man var i gang med noget andet. 

Det var dog ikke for at sælge noget, 

da Danske Invest i november 2004 

ulejligede brugerne for at spørge 

om deres indtryk af hjemmesiden. 

Det plejer vi nemlig at gøre en gang 

om året – og det fik vi faktisk rigtig 

mange gode svar ud af. Undersøgelsen 

viste, at 8 ud af 10 brugere 

var tilfredse med hjemmesiderne 

– både hvad angår opdateringsfrekvens 

og informationsdybde. 

Men vi kan altid gøre det bedre, og 

vi har været glade for de mange 

Abonnér på nyheder 

og daglige kurser 

E-abonnementer er en gratis 

e-mail service, hvor du bl.a. 

kan abonnere på investeringsnyheder, 

rapporter eller 

kurser og afkast. Du kan 

også abonnere på kursovervågning 

via mail eller SMS. 

Det kræver blot, at du registrerer 

dig som bruger. 

forslag, vi har fået. De fleste af 

forslagene har vi taget til os og har 

rettet op. Andre af forslagene har 

vist sig at være sværere at føre ud 

i livet. F.eks. undrer mange brugere 

sig over, at man ikke kan få overført 

depoter direkte fra Danske Netbank 

til Danske Invest og regne på 

dem med vores investeringsværktøjer. 

Men det må vi ikke på grund 

af lovgivningen. 


DEN DIREKTE TRANSMISSION 

STARTER 15 MINUTTER FØR DEN 

FORMELLE GENERALFORSAM- 

LING KL. 17.00. BÅDE FØR, UNDER 

OG EFTER ER DER INTERVIEWS 

MED BL.A. DANSKE INVESTS 

ADM. DIREKTØR CARSTEN KOCH. 

SKÆRMBILLEDET TIL HØJRE ER FRA 

GENERALFORSAMLINGEN 2004. 

Live from Copenhagen 

For tredje år i træk transmitterer 

Danske Invest direkte fra generalforsamlingen 

via internettet. Arrangementet 

løber af stabelen den 13. 

april 2005 kl. 17.00, men følger du 

generalforsamlingen via internettet, 

slår vi de virtuelle døre op allerede 

fra kl. 16.45 – til gengæld må 

du undvære pindemadderne. 

I Danske Invest har vi en ambition 

om at være Danmarks mest åbne 

og tilgængelige investeringsforening. 

Og det er baggrunden for, 

at vi også i år giver medlemmer 

og andre interesserede over hele 

landet mulighed for at følge generalforsamlingen, 

debatterne og 

afstemningerne live hjemme fra 

dagligstuen. 


Hvis du ikke har tålmodighed til 

at sidde foran computeren hele 

aftenen, kan du se en redigeret og 

søgbar version på Danske Invests 

hjemmeside dagen efter generalforsamlingen. 

Og det var der rigtig 

mange medlemmer, der benyttede 

sig af i fjor. 

Levende billeder er et slagkraftigt 

medie, og det er også derfor, at 

Danske Invest i stigende grad bruger 

webcasting (som det hedder) 

på hjemmesiden. I takt med at brugerne 

af internettet får hurtigere 

internet-opkoblinger, åbnes der 

også for flere tekniske muligheder, 

og derfor bruger vi denne kommunikationsform 

til f.eks. nyhedsrapportering, 

interviews og årsrapportering. 

Læse mere om generalforsamlingen 

på side 21. 

Modtag en gratis 

e-mail eller SMS 

en time før start 

På Danske Invests hjemmeside 

kan du tilmelde 

dig vores gratis e-mail- og 

SMS-service, så du bliver 

påmindet en time før den 

direkte transmission samt 

dagen efter, hvor du kan se 

en redigeret version med 

søgefaciliteter og afstemningsresultaterne. 

17

AF AFDELINGSDIREKTØR TORBEN GROTH HANSEN 

Pil op over det 

meste af linjen 

2004 bød på flotte stigninger i mange afdelinger 

– men også et par skuffelser. Samlet tjente Danske 

Invest omkring 4 mia. kroner til medlemmerne. 

Et gammelt mundheld siger »Øst 

vest – hjemme bedst«. Men sådan 

var det ikke på investeringsmarkederne 

i 2004. Både på aktie- og 

obligationsområdet løb afdelinger 

med udenlandske papirer med de 

bedste resultater. 

Latinamerika, som investerer i 

latinamerikanske aktier, steg over 

30 pct. og præsterede dermed for 

andet år i træk det højeste afkast. 

På obligationsområdet gjorde 

HøjrenteLande, som investerer i 

risikobetonede statsobligationer 

fra blandt andet Østeuropa og 

Fjernøsten, det bedst. Afkastet blev 

på14,6 pct. Fra disse to frontløbere 

er der langt ned til bundskraberen 

– aktieafdelingen Teknologi, som 

sluttede med et minus på omkring 

9 procent. 

Resultaterne illustrerer, at markederne 

i Fjernøsten, Latinamerika 

og Østeuropa generelt er de mest 

interessante i disse år. Risikoen 

er ganske vist også højere – men 

medlemmerne er blevet belønnet 

for den højere risiko. 

Dannebrog: 

Lidt for meget livrem og seler 

Midt imellem disse yderpunkter 

finder man vanen tro de danske 

obligationsafdelinger, som stadig 

udgør tyngden i medlemmernes 

opsparing. Dannebrog, som to ud 

af tre medlemmer har sat penge i, 

sluttede året med et afkast på 5,25 

pct. 

Resultatet er lige i underkanten af, 

hvad man kunne forvente. Det hænger 

sammen med, at renten faldt 

herhjemme sidste år. Obligationsinvestorerne 

fik altså en kursgevinst 

oven i renteindtægterne. Danske 

Invest forventede højere rente og 

havde derfor lidt for mange korte, 

kursstabile obligationer. Alligevel 

blev det til et pænt udbytte på 4,5 

pct. for 2004 under ét – 1,57 procentpoint 

af udbyttet er skattefrit. 

International: 

Heller ikke udbytte i år 

International, som investerer bredt 

i udenlandske obligationer, udbetaler 

heller ikke udbytte for 2004. 

Det skyldes, at dollarfaldet barberede 

et ellers rimeligt afkast fra 

obligationsinvesteringerne. 


Danske Invest ændrer nu afdelingens 

strategi, så afkastet fremover 

ikke i nær samme grad bliver påvirket 

af valutaernes rutscheture. 

Målet er, at medlemmerne får et 

mere stabilt afkast og udbytte end i 

de senere år. 

Østeuropa: 

Bedst fra start her i 2005 

Aktieafdelingen Østeuropa har 

været en af de bedste investeringer 

i de senere år. Resultaterne 

taler deres eget tydelige sprog: 

I de tre år 2002-2004 voksede 

en investering på 100 kroner til 

omkring 170 kroner. Og afdelingen 

er tilsyneladende ikke til at stoppe: 

Fra årsskiftet og frem til slutningen 

af februar 2005 har Østeuropa 

givet et afkast på næsten 20 pct. 

Stigningerne fortsætter nok ikke i 

samme tempo, men afdelingen er 

en af de mere interessante for den 

langsigtede investor. Det enkelte 

medlem må så gøre op med sig 

STYR PÅ DOLLAREN: VI ÆNDRER STRATEGIEN 

FOR AFDELING INTERNATIONAL, SÅ AFKASTET 

IKKE BLIVER SÅ AFHÆNGIGT AF UDSVING I 

VALUTAKURSER. FOTO: IMAGE BANK. 

Udbytter og afkast 

Udbytte Afkast Afkast 

for 2004 2004 1.1.-28.2.2005 

Bioteknologi 0,00 5,61 ÷8,04 

Danmark 6,75 25,91 8,89 

Dannebrog aconto 1,50 

– restudbytte 3,00 5,25 0,61 

Euro Stocks 50 0,00 7,51 3,63 

Euro-obligationer 5,00 5,05 0,51 

Europa 1,00 8,18 5,07 

Europaindeks 4,75 13,56 5,10 

Fjernøsten 2,25 9,40 8,51 

Højrente 6,50 7,54 1,05 

HøjrenteLande 11,00 14,63 2,26 

Indeksobligationer 5,75 6,29 0,87 

International 0,00 ÷0,43 1,10 

IT-Infrastrukur 0,00 ÷8,51 ÷6,34 

Japan 0,00 6,10 2,18 

Kina 9,75 6,74 6,23 

Korte Danske aconto 1,00 

– restudbytte 1,75 3,29 0,43 

Lange Danske aconto 2,00 

– restudbytte 4,25 7,13 0,93 

Latinamerika 3,00 33,14 13,04 

Nye Markeder 2,00 14,51 12,29 

Pension – Korte Obligationer 0,00 ÷0,05 0,72 

Pension – Lange Obligationer aconto 3,50 

– restudbytte 1,25 6,93 0,86 

Pension – Melleml. Obl. aconto 3,25 

– restudbytte 1,00 4,77 0,64 

Pension (PAL) – Danmark* – 25,42 8,81 

Pension (PAL) – Europa Valutasikret* – 1,65 4,02 

Pension (PAL) – Ultralange 

Europæiske Obligationer* – 0,46 ÷0,47 

Pension (PAL) – USA Valutasikret* – 0,77 0,91 

Pension (PAL) – Verden* – 1,37 2,83 

Stabil* – 4,08 0,36 

StockPicking 1,00 2,83 4,10 

Sundhed 0,00 ÷1,20 2,09 

Teknologi 0,00 ÷9,07 ÷2,92 

USA 0,00 0,23 1,54 

Value 1,50 7,94 4,25 

Verden 0,00 1,14 3,27 

Verdensindeks 2,50 5,75 3,13 

Østeuropa 2,25 28,19 18,05 

ALLE TAL I PCT. UDBYTTERNE SKAL GODKENDES PÅ GENERALFORSAMLINGEN DEN 13. APRIL 2005 OG 

UDBETALES TIL MEDLEMMERNE DEN 19. APRIL. AFKASTENE ER BEREGNET UD FRA INDRE VÆRDIER. *) 

AFDELINGERNE ER AKKUMULERENDE OG UDBETALER DERFOR IKKE UDBYTTE. 

Investor nr. 1/2005 19

- 

selv, om en afdeling som Østeuropa 

passer ind i depotet. 

Læs mere om afdelingernes afkast 

og udbytter i årsrapporten, som du 

kan bestille via svarkuponen. I årsrapporten 

finder du også et tema 

om risiko samt videnregnskabet for 

Danske Invest Administration A/S. 

Du kan også læse årsrapporten på 

www.danskeinvest.dk. 

Tre skarpe om 2005 

Mads N. S. Pedersen er chefanalytiker 

i Danske Capital, som er 

rådgiver for en række af Danske 

Invests afdelinger. Til daglig er 

han ansvarlig for Danske Capitals 

makroøkonomiske analyser. Det 

betyder, at han vurderer, hvordan 

en investor bør fordele sin opsparing 

mellem aktier og obligationer. 

Vi har stillet ham tre spørgsmål om 

udsigterne for 2005. 

Årsregnskabet – kort 

• Årets samlede regnskabsmæssige resultat for alle afdelinger 

blev på 3.917 mio. kroner. 

• Bestyrelsen foreslår, at der i alt udbetales udbytter for 2.151 

mio. kroner for 2004. 

• Den gennemsnitlige administrationsomkostningsprocent var 0,73. 

• Netto blev der solgt beviser for 3,4 mia. kroner. 

• Foreningens medlemsformue sluttede på 61,8 mia. kroner. 

TALLENE DÆKKER DE 35 AFDELINGER UNDER INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST. AFDELING INDEKS- 

OBLIGATIONER UNDER SPECIALFORENINGEN DANSKE INVEST AFLÆGGER SEPARAT REGNSKAB. 

Stiger eller falder renten? 

Vi forventer, at den amerikanske 

centralbank fortsætter med at 

hæve de korte renter her i 2005 

for at mindske presset på inflationen. 

Det vil sammen med fortsat 

solid vækst presse de længere renter 

op. Den europæiske centralbank 

vil nok holde renten i ro i den kommende 

tid. Hvis dollaren igen falder 

kraftigt, vil det dæmpe væksten i 

Europa, og så vil forventningen om 

rentestigninger i Europa blive skubbet 

yderligere ud i fremtiden. Både 

med og uden dollarfald forventer vi, 

at de længere renter stiger mindre 

i Europa end i USA. 

Skal medlemmerne købe obligations- 

eller aktieafdelinger? 

Overordnet anbefaler jeg, at man 

kigger lidt mere på aktier end på 

obligationer. Aktierne ser generelt 

billige ud i øjeblikket, mens obligationerne 

står mere til kursfald end 

kursstigninger. Derfor venter jeg, 

at obligationsafkastet bliver mindre 

i år end sidste år. Obligationsafdelingerne 

er blevet tilpasset, så 

de er mindre følsomme over for 

rentestigninger end normalt. Det 

anbefales, at man – hvis man skal 

investere yderligere penge i obligationer 

– overvejer obligationsafdelinger 

med kort løbetid. Det kan 

f.eks. være en afdeling som Korte 

Danske, der er ret robust – også 

når renten stiger. 

Hvilke forventninger har du til de 

danske aktier? 

Væksten ser ud til at have bidt sig 

fast i Danmark. Og det er selvfølgelig 

med til at styrke beskæftigelsen 

og hjælpe forbruget yderligere 

frem. Så dansk økonomi ser sund 

ud. Udsigten for danske aktier er på 

det jævne, forstået sådan, at man 

ikke kan regne med lige så høje 

afkast af danske aktier i 2005, som 

vi har set i de senere år. 


Generalforsamlingen 

nærmer sig 

Vi holder ordinær generalforsamling den 13. april 

2005 kl. 17.00 i Radisson SAS Falconer Center, Fal- 

koner Allé 9, 2000 Frederiksberg. 

Alle medlemmer er velkomne til 

vores generalforsamling. Du har 

ret til at stemme på generalforsamlingen, 

hvis dine Danske Investbeviser 

er noteret på navn senest 

den 30. marts 2005. 

Husk at bestille adgangskort 

Du kan få adgangskort og stemmesedler 

til og med den 6. april hos 

Danske Bank, Aktiebog, på 43 39 

28 85 mellem kl. 9.30 og 16.00 . 

Er dine beviser ikke noteret på 

navn, kan du få adgang til generalforsamlingen, 

dog uden stemmeret, 

ved at henvende dig til Danske 

Bank med dokumentation for, at du 

er medlem. Dokumentationen kan 

f.eks. være en depotudskrift, der 

ikke er mere end fem dage gammel. 

Du får depotudskriften hos dit pengeinstitut. 


Valg til bestyrelsen 

Alle medlemmer har mulighed 

for at stille op til valg til Danske 

Invests bestyrelse. De nuværende 

bestyrelsesmedlemmer genopstiller 

alle. 

De opstillede kandidater har mulighed 

for at blive præsenteret på 

vores hjemmeside www.danskeinvest.dk., 

hvor du finder informa- 

Dagsorden: 

IGEN I ÅR KAN DU FØLGE GENERALFOR- 

SAMLINGEN DIREKTE PÅ VORES HJEMME- 

SIDE WWW.DANSKEINVEST.DK. HAR DU 

EN STANDARD-PC MED HØJTALERE SAMT 

INTERNETFORBINDELSE, KAN DU FØLGE 

FORLØBET HJEMME FRA STUEN. DU KAN 

LÆSE MERE OM DEN DIREKTE TRANSMIS- 

SION AF GENERALFORSAMLINGEN PÅ SIDE 

17. 

tion om generalforsamlingen under 

punktet »Værd at vide«. 

Bestil årsrapporten 2004 

Bestil årsrapporten via svarkortet 

eller vores hjemmeside. Årsrapporten 

og de fuldstændige forslag til 

behandling på generalforsamlingen 

kan også findes på foreningens kontor 

fra og med den 5. april 2005. 

• Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår. 

• Fremlæggelse af årsregnskabet til godkendelse og forslag til 

resultatets anvendelse. 

• Valg af medlemmer til bestyrelsen. 

• Valg af revisorer. 

• Forslag fremsat af medlemmer eller bestyrelsen. 

• Eventuelt. 

21

Selvangivelsen: 

Ingen grund til hovedbrud 

De fleste af os glæder os til, at dagene 

bliver længere. Men forår er også lig 

med selvangivelse, og den bekymrer 

mange. Der er nu ingen grund til panik. 

For hvis du ikke har solgt beviser i 

løbet af 2004, er alle dine skatteplig- 

tige indtægter fra Danske Invest for- 

trykt på selvangivelsen. Har du solgt 

beviser i 2004, kan du hente hjælp til 

at udfylde selvangivelsen her. Pen- 

sionsopsparing er stadig selvangivel- 

sen uvedkommende. 

Udbytter udbetalt i 2004 

De udbytter, medlemmerne fik udbetalt i 2004, er 

enten kapitalindkomst, skattefri indkomst eller aktieindkomst. 

Da udbytterne blev udbetalt, blev der i aktieafdelingerne 

fratrukket 28 pct. foreløbig udbytteskat. 

Det er altid udbyttet før udbytteskat, der skal oplyses 

på selvangivelsen. Alle tal på selvangivelsen skal skrives 

i hele kronebeløb. 

Kapitalindkomstdelen af udbyttet fra obligationsbaserede 

beviser indgår i den fortrykte selvangivelses 

rubrik 31. Kapitalindkomstdelen fra aktiebaserede 

beviser står i den fortrykte selvangivelses rubrik 34. 

Kapitalindkomsten beskattes endeligt med ca. 33-60 

pct., når skattemyndighederne beregner skatten på 

årsopgørelsen for 2004. Kapitalindkomsten kan være 

skattefri for børn og unge. 

Den skattefri del af et udbytte fra obligationsbaserede 

afdelinger fremgår ikke af selvangivelsen og skal heller 

ikke skrives på selvangivelsen. 

Aktieindkomstdelen af udbytte fra aktiebaserede afdelinger 

er fortrykt på selvangivelsen i rubrik 61. Overstiger 

din aktieindkomst fra udbytter ikke 42.400 kroner 

(for ægtefæller 84.800 kroner), er den tilbageholdte 

acontoskat på 28 pct. den endelige skat. Den del af 

aktieindkomsten, som overstiger denne beløbsgrænse, 

beskattes med i alt 43 pct. 

Læs om rubrikkerne i den vejledning, du får sammen 

med selvangivelsen. 

Hvis du solgte beviser i 2004 

Solgte du aktiebaserede beviser i 2004 med tab, skal 

du være opmærksom på, at du skal selvangive fremførbare 

tab, når de kan modregnes i tilsvarende gevinster. 

Bestil vores »Guide til selvangivelsen«, hvor du kan 

læse mere om de nye regler. 

Du kan også læse om Danske Invest-beviser og skat i 

vores generelle folder »Danske Invest og skatten«, som 

netop er udkommet i en opdateret udgave. 

Du kan bestille begge publikationer via svarkortet, 

under punktet »Brochurer« på www.danskeinvest.dk 

eller på 33 33 71 71. 

God fornøjelse med selvangivelsen. 

FOTO: GETTY IMAGES 


Abonner på 

Kvartalsrapporten 


Hvis du vil have mere 

dybdegående information 

om dine Danske 

Invest-investeringer, så 

kan du abonnere på Kvartalsrapporten. 

Det er nemt nok at få flere informationer 

om dine Danske Invest-investeringer, 

end dem vi bringer her i bladet. 

Du skal bare sætte kryds på svarkortet i 

feltet »ja tak til Kvartalsrapporten« og returnere 

kortet til os. Så får du fremover vores 

kvartalsrapport, som går lidt tættere på dine 

investeringer. 

I Kvartalsrapporten finder du både generelle nyheder 

fra Danske Invest og et afsnit om udviklingen på markederne. 

Hver afdeling bliver desuden beskrevet i tal og grafer 

på såkaldte faktasider, som du finder bagerst i rapporten. 

Kvartalsrapporten bringer også artikler om forskellige forhold, 

som er med til at bestemme udviklingen i din opsparing. 

Du kan også bestille Kvartalsrapporten på 33 33 71 71 eller 

ved at skrive til os på di@danskeinvest.dk. Kvartalsrapporten 

er gratis. 

FOTO: CHARLOTTE HAUPT 

23

Ganske vist 

Taxavognmand investerede sig til kamera 

Taxavognmanden Preben Sørensen investerede sig 

i januar til et digitalt kamera. Det var nemlig første 

spurtpræmie i Danske Invests investeringsspil. Medlemmer 

og andre interesserede kunne i årets tre 

første måneder spille med ved at investere 100.000 

fiktive kroner i Danske Invest-afdelinger. Ved redaktionens 

afslutning er den endelige vinder ikke fundet, men 

den, der når det højeste afkast af sine fiktive investeringer, 

kan invitere en ledsager med til Rom, Paris eller 

New York. 

FOTO: MARTIN SCHULTZ 

Preben Sørensen fra Rønde investerede sine 100.000 

kroner i afdelingerne Euro Stocks 50, Fjernøsten, 

Latinamerika og USA. Preben indrømmer, at han valgte 

en risikobetonet investering: 

»Havde det været mine egne penge, havde jeg nok investeret 

dem anderledes forsigtigt. Men i spillet satsede 

jeg og gik efter det, jeg troede på, ville kaste noget af 

sig.« 

Spurtpræmien blev overrakt af filialdirektør Carsten 

Skivild (t.v.) i Danske Bank i Rønde.

Tema: Den 3. alder - Danske Invest

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?