1_Generalforsamling-2010_indkaldelse ... - Dansk Sejlunion

DANSK SEJLUNION 

Generalforsamling 2010 

Indkaldelse og dagsorden

Brøndby, den 19. februar 2010 

Indkaldelse til Dansk Sejlunions Generalforsamling 2010 

Dansk Sejlunion afholder sin Generalforsamling 2010: 

Lørdag den 20. marts 2010, kl. 10.00 

på Best Western Nyborg Strand 

Østersøvej 2 – 5800 Nyborg 

Webside: www.nyborgstrand.dk 

med følgende dagsorden i henhold til DS' vedtægter § 6. 

Alt materiale gøres iht. DS vedtægter tilgængeligt på: http://www.sejlsport.dk/sw40261.asp 

DS vedtægter (komplet) kan downloades herfra: http://www.sejlsport.dk/sw26585.asp 

DAGSORDEN: 

1. Valg af dirigent 

Herunder konstatering af registrerede stemmer og valg af stemmetællere. 

2. Årsberetning 

Årsberetning den 1.1.2009 til 31.12.2009 – udsendt sammen med dagsorden. 

2.1 Formandens kommentarer til årsberetningen (mundtligt). 

3. Årsrapport den 1.1.2009 til 31.12.2009 

Årsrapport den 1.1.2009 til 31.12.2009 – gøres iht. DS’ vedtægter tilgængelig på 

sejlsport.dk senest d. 10 marts 2010. 

4. Budgetorientering 

Budget 2009 og driftsprognose 2010 – gøres iht. DS vedtægter tilgængelig på sejlsport.dk 

senest d. 10. marts 2010. 

5. Forelæggelse af hovedlinier for unionens virksomhed i det kommende år 

(handlingsprogram) 

6. Forslag fra bestyrelsen (herunder fastsættelse af kontingent) 

6.1 DS Kapsejladslicens – bilag 

6.2 Medlemsklubbernes kontingent - bilag 

6.3 Valg af bestyrelsesmedlemmer – bilag 

6.4 DS vedtægter Tillæg VI – Procedure for valg af bestyrelsesmedlemmer – bilag 

6.5 Igangsætning af strategiarbejde baseret på fokusgrupper - bilag

7. Indkomne forslag (jf. § 10) 

7.1 Direkte valg af bestyrelsesmedlemmer – Aarhus Sejlklub, Hellerup Sejlklub, Marselisborg 

Sejlklub, Sejlklubben Bugten Aarhus og Vedbæk Sejlklub – bilag 

7.2 Afskaffelse af regioner og kredse – Aarhus Sejlklub, Hellerup Sejlklub, Marselisborg 

Sejlklub, Sejlklubben Bugten Aarhus og Vedbæk Sejlklub – bilag 

7.3 Iværksættelse af strategiarbejde – Aarhus Sejlklub, Hellerup Sejlklub og Vedbæk Sejlklub 

– bilag 

8. Valg af formand (jf. § 13) 

Jf. DS vedtægter skal foretages valg af formand i lige år. 

Følgende kandidater er indstillet: 

• Hans Natorp, Dragør – indstillet af Dragør Sejlklub og Sønderborg Yacht Club 

• Hans Vengberg, Kolding – indstillet af Fredericia Motorbådsklub, Flensborg Yacht 

Club, Fåborg Sejlklub, Kolding Bådelaug, Kolding Sejlklub, Lemvig Sejlklub, 

Sejlklubben Nautilus Hvalpsund, Sillerslev Bådelaug og Skærbæk Bådeklub 

Bilag: Person- og kompetenceprofil for kandidaterne. 

9. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant (jf. § 13) 

Jf. DS vedtægter skal foretages følgende valg til bestyrelsen: 

• Et medlem vælges på ulige årstal for en 2-årig periode 

• En suppleant vælges for ét år ad gangen. 

Følgende kandidater er indstillet som bestyrelsesmedlem: 

• Jesper Baungaard, Aabenraa – indstillet af Aabenraa Sejl Club 

• Klaus Bentzen, Bogense – indstillet af Bogense Sejlklub 

• Elsebeth Borch, Sletten – indstillet af Sletten Bådeklub 

• Jytte Ransborg, Skive (genvalg) - indstillet af Lemvig Sejlklub, Ringkøbing Sejlklub, 

Skive Windsurfing Klub, Struer Sejlklub og Virksund Sejlklub 

Følgende kandidater er indstillet som suppleant: 


• Per Risvang, Århus – indstillet af Århus Sejlklub 

Bilag: Person- og kompetenceprofil for kandidaterne. 

10. Valg af medlemmer til Ordensudvalget (jf. § 15 B) 

JF. DS vedtægter skal foretages valg af medlemmer til Ordensudvalget for 2 år ad 

gangen. Ordensudvalgets medlemmer blev valgt i 2009. Dvs. valg i ulige år.

11. Valg af 2 interne revisorer (jf. § 18) 

Jf. DS vedtægter skal årligt foretages valg af Interne Revisorer. 

Dansk Sejlunions bestyrelse foreslår: 

• H.C. Hansen, København - genvalg 

• Jørgen Meyer, Kolding – genvalg 

12. Eventuelt 

Med venlige sejlerhilsner 

DANSK SEJLUNION 

Dan Ibsen 

Generalsekretær

Bilag til: 

Dansk Sejlunions Generalforsamling 2010 

Pkt. 6.1 – DS Kapsejladslicens 

Forslagsstilller: Dansk Sejlunions bestyrelse 

Jævnfør beslutning på Generalforsamling 2009 nedsatte Dansk Sejlunions bestyrelse en særlig, 

bredt sammensat arbejdsgruppe, som skulle gennemarbejde bestyrelsens rapport fra 2009 og 

fremlægge en rapport for Generalforsamling 2010. 

Denne rapport forefindes vedlagt i form af 2 bilag: 

• Beslutningsforslag fra Dansk Sejlunions bestyrelse til Generalforsamling 2010 

vedrørende DS kapsejladslicens 

• Målesystemer/handicapsystemer for kapsejlads med uens både 

2010-02-18 

DS/di

Bilag til: 


Pkt. 6.1 – DS kapsejladslicens 

Beslutningsforslag fra Dansk Sejlunions bestyrelse til Generalforsamling 2010 

vedrørende DS kapsejladslicens. 

Forslaget er udarbejdet af projektgruppen DS-Kapsejladslicens: 

Henrik Balle, Tejn Sejlklub. 

Klaus Bentzen, Bogense Sejlklub. 

Poul Fribo, Gråsten Sejlklub. 

Henning Gudmand-Høyer, Vedbæk Sejlklub. 

Christina Nielsen, Sejlklubben Sundet. 

Thorkild Pedersen, Hellerup Sejlklub. 

Per Risvang, Århus Sejlklub. 

Gunner Juul-Nyholm, Sejlklubben Lynetten. 

Søren Overgaard, DS bestyrelse. 

Jimmy Harder, DS næstformand 

Det nuværende målebrevssystem moderniseres til et DS-kapsejladslicens system. 

Det er et mål, at flere skal ud at sejle kapsejlads på fair vilkår. Dansk Sejlunion skal i 

samarbejde med klubber, klasseorganisationer og andre interessenter skabe grundlaget for 

fair sejlads. 

En kapsejlende båd sejler efter DS kapsejladsregler, den arrangerende klubs bestemmelser og 

har DS - licens. DS og medlemsklubberne skal fortsat overholde de internationale forpligtelser 

i forhold til ISAF. 

Tiltag: 

1. Papirudgaven af målebrevet bortfalder, og målebrevet gøres rent digitalt i løbet af 

2011. Det bliver muligt at printe en papirudgave fra websejler.dk efter behov. 

2. For både, der sejler internationalt bliver det muligt at få attesteret en papirudgave. 

3. Det bliver muligt at aktivere sit målebrev ved betaling for kapsejladslicens via såvel 

netbank som PBS. 

4. Websejler.dk viser fortsat en båds data inklusiv de beregnede LYS og TA værdier. 

5. Det skal fremgå utvetydigt for alle på websejler.dk om en båd har betalt årsafgift, dvs. 

har DS kapsejladslicens. 

6. Kapsejladsarrangører kan fortsat downloade samtlige relevante data på tilmeldte både 

med licens til brug i gængse beregningssoftware som fx Sailwave.com og Excel ark. 

7. Kapsejladsarrangører skal kunne downloade relevante data ved at uploade en 

forespørgsel på basis af certifikatnumre. 

8. DS kapsejladsregler sendes fortsat ud i papirformat hvert fjerde år. 

9. DS ændrer sin software og arbejdsgange, så det understøtter målsætning og tiltag. 

Begrundelse: 

A: Nej til politiske måleregler: 

DS skal arbejde for, at der til stadighed er en erfaringsbaseret måleregel (LYS), samt en 

teknisk måleregel DH (Dansk Handicap) baseret på en båds fysiske mål og viden om de aero- 

og hydrodynamiske principper, der påvirker båden. DS skal fortsat have en teknisk funktion, 

der udvikler og opretholder en høj standard i udviklingen af DH målereglen. 

DS skal ikke arbejde for politiske måleregler. En politisk måleregel er en regel, hvor en gruppe, 

eller organisation tildeler både måltal efter skøn eller ikke-offentligt tilgængelige kriterier. En 

politisk måleregel kalder på korruption og nepotisme og modarbejder fair play. 

B: Grundelementerne i en modernisering er digitalisering og øget funktionalitet for 

sejlere og kapsejladsarrangører. 

Vi bevæger os fra en opfattelse af, at vi betaler for et målebrev til, at vi betaler for adgangen 

til en række services. 

Betalingen for licens giver hermed sejleren og arrangerende klubber mv. adgang til services, 

der rækker ud over selve målebrevet. Ejeren betaler altså ikke kun for sit målebrev, men for

adgangen til services fra Dansk Sejlunion. 

I konsekvens heraf introduceres en DS - licensordning, hvor bådejeren betaler en licens for 

adgang til disse services, inklusiv målebrev. En bådejer betaler en årlig licens for at båden kan 

kapsejle uafhængig af frekvensen i målebrevsopdateringen. 

DS - Kapsejladslicens følger båden, med ejer som ansvarshavende person. Bådførerens ansvar 

er reguleret jf ISAF og DS kapsejladsbestemmelser. 

C: Ved betaling for DS kapsejladslicens får sejleren adgang til følgende services: 

1. Adgang til at sejle kapsejlads reguleret efter DS kapsejladsregler og handicap. 

2. Rettighed til protestbehandling og DS juridiske system, således som de fremgår af 

kapsejladsreglerne. 

3. Målebrevet kan downloades og anvendes som dokumentation ved kapsejladser. 

4. Ejeren får adgang til råd og vejledning om praktisk måling og tolkning af regler hos DS 

tekniske afdeling. 

5. Ejeren modtager DS kapsejladsregler i papirformat. 

D: Gratis services for alle sejlere er: 

1. At man kan se måledata og handicap samt licensstatus på websejler.dk. 

2. At man på websejler.dk kan gennemføre testberegning med andre måledata og se 

hvilken effekt det får på handicappet. 

E: Finansiering 

Licensordningen er brugerfinansieret med hovedvægten på en årlig afgift. Projektgruppen 

anslår 2010 niveauet med ca. 200 kr. pr år er passende. 

Følgende tiltag anbefales: 

F1: Fokus på sejl og sejlknapper - holdninger og tiltag. 

Fair sejlads forudsætter, at bådføreren ikke anvender sejl, der overskrider målebrevets 

maksimalværdier. 

1. Klub- og klassemålere måler sejl og isætter sejlknapper, som dokumentation for at 

sejlet overholder målebrevets værdier for sejlet. 

2. Sejleren kan alternativt bede sejlmageren om at isætte sejlknap. 

3. Bådfører er jf. kapsejladsreglerne fortsat ansvarlig for at grej, båd og sejl overholder 

målebrevets data for bådens dimensioner. 

4. DS igangsætter fra og med 2010 flere kontrolmålinger ved stævner jf. 

målekontrolregulativet 

F2. Provenufordelingen mellem DS og sejlmagerne: 

Mange sejlere anfører, at det er vanskeligt at forstå, at sejlmageren skal tjene på at 

kontrollere sit eget arbejde og udfærdige et enkelt certifikat. Derfor skal DS igangsætte 

følgende tiltag: 

1. Økonomien i sejlknapordningen skal efterses med henblik på, at flytte provenu fra 

sejlmagerne til DS. Der skal indføres en pristalsreguleret maksimalpris for islåen af 

sejlknap. 

2. Sejlerens udgift til sejlknap skal fastholdes i forhold til det nuværende niveau, men der 

skal arbejdes for en mere ligelig fordeling af provenuet mellem DS, klubberne og 

sejlmagerne. 

3. Målere, bådejere og protestkomitéer skal indberette fejl i forbindelse med 

sejlknapperne til DS. Enkel indberetningsprocedure skal fremgå af DS hjemmeside. 

G: Kapsejladsvenlig sejlklub. 

1. DS skal udvikle en certificeringsordning for kapsejladsvenlige sejlklubber efter samme 

koncept som ”Ungdomsvenlig Sejlklub”. Den endelige udformning af konceptet 

udarbejdes i samarbejde med kapsejladsledergruppen og i overensstemmelse med DS 

politik. 

2. I 2011 skal øget breddekapsejlads være et prioriteringspunkt og rulles ud i klubberne 

med certificeringsordningen som omdrejningspunkt. 

3. Samtidig justeres DS informationsmateriale om kapsejlads, så det henvender sig til 

relevante målgrupper. Der skal være særligt fokus på målgruppen ”breddekapsejlads”, 

så den kan støtte målsætningen om at flere sejler kapsejlads. Materialet skal være 

informativt og pædagogisk tidssvarende.

H: Hvem er omfattet af DS kapsejladslicens? 

1. Alle både, som hidtil har indgået i den 2-årige fornyelsesprocedure, dvs. 

a. DH/LYS målebreve 

b. Kølbådsklassebeviser (entype kølbåde) 

I: Hvem er ikke omfattet af DS kapsejladslicens? 

2. Alle jolle og katamaran klasser som DS administrerer, som indtil nu kun får udstedt et 

klassebevis, når en båd nyregistreres eller skifter ejer: 

3. Optimist, Europe, Zoom 8, 405, 420, 470, OK, Contender, Pirat, Tornado, Flying 

Dutchman, Int. - dvs. eksklusive alle selvadministrerende klasser samt Manufacturers 

One Design Classes” (uden måling/klassebeviser): 

a. Laser, Hobie klasserne, RS klasserne, 29er, 49er, 505, Snipe, Wayfarer, osv; 

Alle disse klasser har aldrig tidligere været registreret hos Dansk Sejlunion 

b. Flerskrogsbåde med målebreve, som indgår i et selvadministreret handicap 

system. 

c. Windsurfing – generelt har ingen discipliner eller klasser ”Klassebeviser”, da de 

er ”Manufacturers One Design Classes”. 


DS bestyrelse

Målesystemer/handicapsystemer 

for kapsejlads med uens både. 

[DS Licensgruppe] 

[Gunner Juul-Nyholm, Søren Overgaard v 5.1 2010

Målesystemer 

Målesystemer, handicapsystemer tjener til ved kapsejlads mellem uens både at neutralisere forskelle 

mellem forskellige bådes fartpotentialer således, at den korrigerede præstation giver et udtryk for 

besætningernes dygtighed. 

Det overordnede mål med ethvert handicapsystem er altså at skabe lige muligheder for at alle både 

kan vinde kapsejladser indenfor det pågældende handicapsystem. 

Hovedspørgsmålene om et system er desuden: Er det retfærdigt nok? Kan det fås billigere? 

Formålet med denne gennemgang er ikke at give et komplet overblik over alle aspekter, der kunne 

påvirke valget af handicapsystem for kapsejlads, men kun at omtale det nødvendige for at kunne 

vurdere perspektivet ifm med kapsejlads i Danmark. 

I kapsejladser med forskellige både er der tre instanser indblandet i at anvende handicap: 

• Systemadministrationen, der fastsætter handicap og regler for deres brug. 

• Arrangøren, der arrangerer kapsejladsen og anvender handicappet. 

• Sejleren, som skal have en følelse af, at handicappene er fair. 

For at fremme brugervenligheden, både for arrangør og sejler, anvender de fleste systemer et 

“1-tals handicap”, som bruges uanset vindstyrken, eller sågar baneformen. 1-tals systemer er 

således kun præcise ved netop den valgte vindstyrke, fordi bådenes fartpotentialer ikke varierer ens 

med vindstyrken. Dette forringer selvsagt troværdigheden af de korrigerede resultater, men set over 

en sæson jævner det sig nok, siger man. Ikke alle sejlere mener, at det er godt nok, og det er kimen 

til megen diskussion. Hvem kan efter sejladsen reelt huske de forskelligheder i vinden, som de 

forskellige både oplevede? Og er den forklaring nok? 

To hovedkategorier for handicap: 

De systemer, der bruges rundt om i verden i dag, falder indenfor to hovedkategorier: 

1. Dem som forsøger at “handicappe” både ved at iagttage bådenes aktuelle fartpræstationer. 

2. Dem som ”tager mål” og bruger formler til at forudsige bådenes optimale fart. 

Dette er naturligvis to meget forenklede synsvinkler. 

Den første kategori, ”den iagttagende”, forventes at kunne ”handicappe” en hvilken som helst båd 

fair. Kapsejladsresultater analyseres og ”handicappene” justeres så alle både har en rimelig 

mulighed for at vinde. 

De personer, der fastsætter handicap i “iagttage” systemer, skal lægge sig i selen for at skelne 

mellem hvad der er bådens reelle opnåede fart og hvad der skyldes besætningens dygtighed. Dette 

forhold kan på afstand let få en båd til at se bedre eller værre ud end den i virkeligheden er. 

Handicappet fastsættes regionalt eller lokalt, og vurderingens baggrund er erfaringsmæssigt noget 

varierende. Der er en tendens til at tildele alle både indenfor samme bådtype samme handicap. 

Desuagtet ses ofte variationer for samme bådtype i LYS, fx mellem norsk og svensk LYS, 10% er 

ikke sjældent. - Endvidere tager LYS ikke hensyn til banens form. Man kan evt. udvide et 

”iagttage” system til også at indbefatte besætningens dygtighed, således at alle, ligesom i golf har 

lige stor mulighed for at vinde, dvs. foruden båden, får besætningen et ”handicap”. 

I den anden kategori, ”den forudsigende”, måles de parametre (længde, vægt, sejlareal, 

stabilitet…), der anses for vigtige og der benyttes formler eller VPP-kerner (VPP: Velocity 

Prediction Program, komplekse Edb-programmer) til at beregne måletal. 

Det at kunne forudsige sejlbådes fartpotentialer nøjagtigt er særdeles komplekst. Og uanset hvilket

sæt af målinger og formler der benyttes, skal man ikke forvente at alle både behandles lige fair – 

skønt det ofte er det erklærede mål. Det er fx endnu ikke muligt at omsætte ethvert bådskrogs linier 

til det præcise strømningsflow ved enhver kurs. Men passer vinden til beregningens forudsætninger, 

får man ganske fair handicapping. 

To hovedprincipper for anvendelse af handicap: 

• Tid på tid (ToT, Time on Time). 

Båden tildeles et tidskorrektionstal (LYS, TCC) der anvendes som dens relative hurtighed. 

Arrangøren ganger sejltiden fx med LYS, herved fås præmietiden. Båden med den mindste 

præmietid er vinder. 

ToT tager nogen højde for variationer i vindstyrke og strøm. Ved større vindvariationer har de 

hurtige eller de langsomme både en markant fordel. Man siger, at det udjævner sig over sæsonen. 

LYS og TCC tildeles af en komité, og arrangøren kan ikke kompensere for vindhastigheden eller 

baneformen (1-tals system). Til gengæld kan komitéen kompensere for en båds særheder. 

• Tid på distance (ToD, Time on Distance). 

Bådens fart (Time Allowance (TA), sekunder pr.sømil) beregnes for en bestemt baneform og 

vindstyrke. 

Arrangøren ganger distancen med differencen mellem den højeste TA i løbet og bådens TA, herved 

fås respit tillægget, som lægges til sejltiden for at få præmietiden. Båden med den mindste 

præmietid er vinder. 

ToD er noget følsom overfor variationer i vindstyrken. Men vindstille har ingen betydning, da det 

blot er en pause i sejladsen. Ved større vindvariationer har de hurtige eller de langsomme både også 

her en fordel. 

TA afhænger naturligvis af både vindstyrken og baneformen. TA burde derfor beregnes for enhver 

kombination af vindstyrke og kurs. De fleste ToD systemer beregner dog kun TA værdier på 

enkelte baneformer ved sæsonens middelvind, i DH 6 m/s da denne vindhastighed svarer godt til 

middelvinden i sommerhalvåret i Danmark. Man siger, at forskellen i bådtypernes potentialer ved 

afvigende vindstyrker udjævner sig over sæsonen. 

Der er en tendens til, at iagttagende systemer anvender ToT, da systemet umiddelbart indbyder 

hertil. Ligeledes tager de forudsigende systemer udgangspunkt i ToD, idet de jo udregner den 

forventede sejltid pr. sømil. Men ToD kan her uden de store vanskeligheder også omsættes til ToT. 

Har man i disse to systemer flere handicap tal til rådighed med flere kombinationer af vindstyrke og 

baneformer og er systemkomitéen og arrangøren parat til at benytte dem, kan både ToT- og ToDsystemerne 

i nogen grad tilpasses den aktuelle kapsejlads, med bedre præcision til følge. 

Kompleksitet. 

Ved overvejelse af et system er der en række praktiske ting, der skal tages hensyn til. 

• Kan sejleren forholdsvis nemt vurdere fartforskelle ved forskellige handicap tal? “Hvor meget 

skal jeg give ham”? 

• Er det simpelt også for den lille klub at lave resultatberegninger? 

• Hvor kompleks og dyr er målingen? 

• Hvor retfærdigt er handicappet?

De aktuelle systemer. 

Målesystemer er udviklet igennem mere end 150 år. De “iagttagende systemer” blev centraliseret til 

en vis grad, men ToT systemerne PHRF (Performance Handicap Racing Fleet ) i Amerika og LYS 

er stadig lokalt præget. ToD systemet, IMS (International Measurement System), opstod som 

reaktion herpå, på grundlag af teorier fra MIT universitetet (Massachusetts Institute of Technology) 

som den ultimative “forudsigende” model med udgangspunkt i avanceret aero- og hydrodynamiske 

teorier. Det nødvendiggjorde en detaljeret opmåling af skrog og rig for at beregne strømningerne i 

vandet og luften omkring båden. PHRF og IMS kan siges at være yderpunkterne, dog således, at 

med IMS kan arrangøren tilpasse beregningerne til kapsejladsens vindstyrke, og til en vis grad 

banens form. Erfaringsmæssigt har det været så besværligt og dyrt, at IMS nu har tabt pusten, men 

VPP-kernen benyttes stadig i ORCi og ORC Club (Offshore Racing Congress) systemerne. RORC 

(Royal Ocean Racing Club) i Storbritannien har så udviklet IRC (ToT) på basis af Channel 

Handicap, som oprindeligt var baseret på IOR, men nu bygger på en VPP-kerne, hvor resultatet er 

tilføjet en subjektiv og hemmelig vurdering af den enkelte båd. 

I realiteten er kun disse systemer aktuelle i vort geografiske område: LYS, IRC og DH. 

LYS 

(Lidingø Yard Stick, senere ændret til Leading Yard Stick) administreres hovedsagelig i Sverige 

(www.ssf.se/tk/lys/info.asp ), men med selvstændige komitéer i Norge og Finland. Det er et 

rendyrket iagttagende system, hvor mange både gratis kan benytte den årligt reviderede tabel med 

standard LYS tal for de mest almindelige bådtyper, så længe de overholder forudsætningerne for det 

tildelte LYS tal. Men alligevel skal mange bådejere selv måle deres egen båd op (39 mål), sende et 

måleskema ind, og få tildelt et specielt LYS tal, når deres båd ikke er i overensstemmelse med 

forudsætningerne for standard LYS tallet. Første målebrev koster 300 Skr, og det skal fornys hvert 

år med en fornyelsesafgift på 200 Skr. Kan man ikke selv måle båden op, skal måleren have 300 

Skr/t, typisk to timer. - Systemet er det enkleste at bruge for arrangøren og sejlerne, men er ret 

groft, da LYS tallet kun er med to decimaler, dvs. mindste inkrement i LYS tallet er ca. 1%. 

Princippet er praktisk talt altid ToT. - Administrationsarbejdet omfatter årlig fornyelse af målerbrev 

samt et omfattende arbejde med at indsamle kapsejladsresultater og vurdere samt fastsætte nye eller 

ændrede båd data. 

Da fastsættelsen af LYS sker ud fra bådtypens kapsejladsresultater er der en betydelig usikkerhed 

forbundet med det, idet det er usikkert at sammenfatte resultater med forskellige vindforhold til 

noget statistisk relevant. Læg hertil, at faktorer som besætningens kunnen, vindvariationer og held 

ikke kendes, men ikke kan trækkes ud af vurderingen. 

IRC 

Administreres af RORC i Storbritannien (iflg. Wikipedia er IRC ikke en forkortelse for noget, men 

IR skulle stå for ”International Rule”, flere oplysninger kan ses på www.ircrating.org ), og er en 

blanding af iagttagende og forudsigende systemer. 

Grundlæggende anvendes bådens måledata til (forudsigelse) beregning af en Time Allowance (TA) 

værdi vha. en VPP-kerne, der til stadighed raffineres. Oveni lægges en (iagttagende) subjektiv 

vurdering af den indflydelse, som særheder for pågældende bådtype måtte have, og man når frem til 

en Time Correction Coefficient (TCC). Både VPP beregningen og vurderingen er hemmelig “for at 

forebygge konstruktion til reglens svagheder”. IRC er typisk en forudsigende metode, idet TCC jo 

er en omregning til ToT ved anvendelse af den beregnede ToD værdi. IRC bliver derfor med TCC 

nem at anvende for brugerne, om end med de begrænsninger overfor vindstyrker og baneformer, 

som 1-tals systemer har. - Det er normalt tilstrækkeligt, at bådejeren selv måler sin båd op efter et 

skema, men visse kapsejladser kræver et “endorsed” målebrev, dvs. at båden skal måles af en af de 

30 officielle målere (300 kr/t + transport). Hvis der mangler data, indsætter RORC selv en rimelig

værdi. - Udstedelse af målerbrev koster 99 kr/m, dvs. 990 kr. for en 10 m båd. Den årlige 

fornyelsesafgift er 68 kr/m, dvs. 680 kr for en 10 m båd. - Administrationsarbejdet omfatter 

udsendelsen af det årlige målebrev, samt drift og fornyelse af VPP maskinen, som vi kender det fra 

DH. 

RORC tilbyder andre landes sejlmyndigheder at anvende IRC, og i mangel af bedres havelse er der 

omkring 30 lande, det benyttes i, i alt ca. 7000 både på verdensplan, heraf knap 1800 i UK, 750 i 

Frankrig og 550 i Spanien. 

Dansk Handicap (DH) 

DH er udviklet af Dansk Sejlunion på basis af en tidlig model af IMS VPP-kernen, og 

udvikles/forfines til stadighed med nyeste universitetsforskning, på linie med IMS og IRC. DH er et 

rent forudsigende 1-tals system for enkeltskrogs kølbåde. DH ejes og forvaltes af DS, og selvom 

beregningsdelen af kommercielle grunde er hemmelig, kan man via Internettet på hjemmesiden 

www.websejler.dk se de officielle handicaps og selv foretage testberegninger og se resultaterne for 

enhver båd, hvis data ligger i DS båddatabase, eller indtastes. Dette giver fuld gennemsigtighed i 

funktionen, og er enestående for handicap systemer i hele verden. Grundlaget for DH fremgår af 

DH håndbogen på www.sejlsport.dk/graphics/ds/DSKapsejlads/regler/DH2009.pdf. 

DH benytter ikke så mange mål på skroget som IMS og derfor ikke helt så præcis, men til gengæld 

kan almindelige klubmålere nemt udføre målingen. - DH udregner TA for en generel bane 

(gennemsnittet af en cirkel og en 6-benet trekant bane) samt TAUD for en op/ned bane, begge med 

og uden spiler, men kun i middelvind (6 m/s). Bådens data kontrolleres af en klubmåler, som 

indberetter dem elektronisk via www.websejler.dk. Data omsættes efter en validering til et 

målebrev hos DS, som tilsender bådejeren målebrevet. - DH er grundlæggende et ToD, men også et 

LYS-tal anføres på målerbrevet. Imidlertid har DH potentiale til et “flertals system”, idet det kan 

udvikles til også at kunne beregne TA mv. ved fx svag vind (3 m/s), mellem vind (6 m/s) og frisk 

vind (10 m/s), samt baneformer, der er almindeligt anvendte. En sådan tilpasning til faktiske 

kapsejladsforhold kunne give en bedre retfærdighedsfølelse. 

DH er obligatorisk for kapsejlads i DK, og har i øjeblikket ca. 3400 både med aktivt 

målerbrev/klassebevis. DH benyttes desuden i et vist omfang i Sverige og Tyskland. 

Sammenfatning. 

LYS 

1. Sejler, anvendelighed 

Sejleren kan umiddelbart korrigere sin egen eller en konkurrents tid med det simple LYS tal. 

2. Arrangør, anvendelighed 

Arrangøren kan med en simpel lommeregner korrigere sejltider til præmietider. Men 

resultatlisterne printes jo bekvemt ud fra simple regneark. 

3. Systemadministration 

Systemkomitéen skal for specielle bådtyper omsætte det manuelt udfyldte måleskema til et 

LYS tal, formentlig ved sammenligning med andre både. Målebrevet skal udfyldes og 

tilsendes ejeren. LYS tabellen for de almindelige bådtyper skal også revideres. Hvert år. 

4. Målingen 

Kan udføres af bådejeren. Kvaliteten er vel god nok? Båden skal ikke vejes! 

5. Præcision 

Dårlig, da grundlaget, dvs. vindstyrke og baneform ikke er defineret. Desuden er LYS tallet 

omkring 1,00 med to decimaler, dvs. ca. 1% opløsning (fx fra 1,03 til 1,04), svarende til ca. et 

minut for en aftenkapsejlads mellem LYS tallenes spring. 

6. Udviklingspotentiale 

Ukendt. Tvivlsomt.

7. Pris 

Brugeren: I Sverige, startpris: 300 Skr. Årligt: 200 Skr. I DK er LYS inkluderet på DH 

målebrevet og koster ikke ekstra. 

IRC 


Som for LYS 


Som for LYS 


Systemkomitéen skal indtaste data i det manuelt udfyldte måleskema, som så beregnes til et 

TCC tal som korrigeres ved en subjektiv men kyndig vurdering, formentlig ved 

sammenligning med andre både. Målebrevet skal udfyldes og tilsendes ejeren. Hvert år. 

Vedligeholdelse og udvikling af VPP kernen er afgørende for at rumme bådenes teknologiske 

udvikling. 

4 Målingen 

I princippet kan ejeren selv måle sin båd op og indsende det udfyldte måleskema. Alligevel 

har RORC ca. 30 uddannede målere i UK. Visse kapsejladser kræver målingen foretaget af en 

måler (300 kr/t + transport). 

5. Præcision 

Dårlig, da grundlaget, dvs. vindstyrke og baneform ikke er defineret. TCC opgives med tre 

decimaler, dvs. opløsningen er ca. 1/10%, eller omkring 7 sekunder for en aftenkapsejlads. 


Betydeligt, men kun ved RORC foranstaltning. 

7. Pris 

Brugeren: Startpris: typisk 1000 kr. Årligt: typisk 700 kr. 

DH – Dansk Handicap 


Næsten så god som LYS. 


Principielt er en lommeregner tilstrækkelig, men de fleste klubber anvender regneark eller 

sejladsberegningsprogrammer, da de alligevel skal printe resultatlister ud. - Arrangøren skal 

desuden vælge om TA eller TAUD passer bedst på baneformen. 


Kan i princippet indskrænkes til overvågning af et maskinelt genereret målebrev, og 

afsendelsen heraf til ejeren. - Vedligeholdelse og udvikling af VPP kernen er afgørende for at 

rumme bådenes teknologiske udvikling. DS gør løbende brug af div. aktivt kapsejlende 

skibsingeniører mv. og nyeste litteratur om aero- og hydrodynamiske forhold. 

4. Målingen 

En klubmåler skal måle båden første gang, eller ved ændringer. De fleste klubmålere gør det 

gratis, men nogle tager op til 100 kr/t. Hertil er der udgifter til kranløft. - DS genererer 

standardiserede skrogmåledata (inkl. bådens vægt) for de mest almindelige bådtyper for at 

reducere omfanget af målingen. 

5. Præcision 

Ret god, hvis vinden og banetypen passer til TA eller TAUD. TA opgives med ca. 1/100%, 

eller en opløsning på under 1 sekund for en aftenkapsejlads. 


Betydeligt, idet DS ejer og administrerer DH systemet. Det kan derfor tilpasses så det bedst 

rammer det gennemsnitlige behov for klubbernes kapsejladser. 

7. Pris 

Brugeren: 188 kr/år.

Bilag til: 


Pkt. 6.2 – Medlemsklubbernes kontingent 

Forslagsstiller: Dansk Sejlunions bestyrelse 

Forslag 

At klubbernes kontingent per medlem til Dansk Sejlunion, pt. 76,- kr., ændres til nyt kontingent 

for år 2011 i alt 81,- kr. 

Bestyrelsens begrundelse for forslaget 

Generelt er aktivitetsniveauet på et højt niveau indenfor alle Dansk Sejlunions kerneområder, og 

bestyrelsen lægger op til, at niveauet i 2011 vil være mindst på niveau med 2009 og 2010. 

Forslaget vedr. kontingent for 2011 tager højde for: 

Ad1: 

1) + 3 kr. til delvis dækning af omkostnings- og lønstigninger i relation til budget 2011 

2) + 2 kr. til dækning af øgede transportomkostninger til frivillige i DS arbejde, idet 

bestyrelsen har besluttet at hæve taksten for kørselsgodtgørelse fra statens lave takst 

1,90 kr. til statens høje takst 3,56 kr. 

Den delvise dækning af omkostnings- og lønstigninger i relation til budget for 2009 svarer til 

tidligere års kontingentstigning. 

M.h.p. at fastholde aktivitetsniveauet er det nødvendigt med en årlig regulering af kontingentet på 

3-4 % for at tage højde for omkostningsstigninger på aktiviteter samt driften. 

Aflønning af medarbejderstaben er en relativt tungtvejende faktor i budgettet og udgør i alt ca. 30 

% af det samlede udgiftsbudget på ca. 34 mio. kr. Budgetterne tager i de kommende år højde for 

mulige gennemsnitlige lønstigninger på op til 3-4 %, og dette vil i væsentlig grad være dækket 

ind via kontingentstigningen samt forventet tilskud fra Danmarks Idræts-Forbund. 

Ad.2: 

Dansk Sejlunion betaler kørselsgodtgørelse til alle frivillige som varetager og udfører opgaver for 

Dansk Sejlunion, herunder undervisere og instruktører på kurser/seminarer, arbejdsgrupper, 

projektgrupper, udvalg, dommere m.fl. som repræsenterer Dansk Sejlunion ved stævner samt 

bestyrelse. DIF samt de fleste andre større idrætsforbund anvender tillige statens høje takst for 

kørselsgodtgørelse. 

Den samlede meromkostning for alle frivillige, som udfører opgaver for Dansk Sejlunion, vil med 

det nuværende aktivitetsniveau beløbe sig til ca. +120.000 kr. 


DS Bestyrelse

Bilag til: 


Pkt. 6.3 – Valg af bestyrelsesmedlemmer 


Forslag 

GÆLDENDE VEDTÆGTER 

§ 5 INDDELING I KREDSE OG REGIONER 

Dansk Sejlunion er geografisk inddelt i 13 kredse, som 

følger: 

Nordøstjysk kreds: 

(omfattende østkysten af Jylland nord for 

Grenaa og østligste del af Limfjorden) 

Limfjordskredsen: 

(omfattende vestligste del af Limfjorden og 

vestkysten af Jylland til syd for Ringkøbing). 

Østjyllandkredsen: 

(omfattende det østlige Jylland fra nord for 

Grenaa til syd for Vejle). 

Lillebæltkredsen: 

(omfattende området i Jylland fra syd for Vejle 

til nord for Haderslev inkl. Esbjerg og Fanø 

samt Nordvestfyn fra Odense Fjord ekskl. 

Odense til syd for Assens). 

Lillebælt Sydkreds: 

(omfattende Sønderjylland). 

Fynskredsen: 

(omfattende Fyn med omliggende øer 

eksklusive Nordvestfyn som nævnt under 

Lillebæltkredsen). 

Isefjordkredsen: 

(omfattende Isefjord og Roskilde Fjord området 

samt Nordvestsjælland til syd for Kalundborg). 

Sundkredsen: 

(omfattende Nordsjælland til syd for Hellerup, 

men ekskl. Isefjord og Roskilde Fjord området). 

Svanemøllekredsen: 

(omfattende Svanemølleområdet samt nordlige 

del af Københavns Havn). 

Østersøkredsen: 

(omfattende Amager, Bornholm og 

Peblingesøen samt sydlige del af Københavns 

Havn). 

Køge Bugt Kredsen: 

(omfattende området fra Sjællandsbroen til 

nord for Stevns fyr). 

Sydstævnekredsen: 

(omfattende Sydsjælland og Lolland - Falster 

fra syd for Stevns fyr til nord for Mullerup). 

Kongelig Dansk Yachtklub (KDY): 

har endvidere status som en selvstændig kreds. 

Adresseliste over medlemsklubberne med angivelse af 

kredstilhørsforhold gøres tilgængelig via elektroniske 

medier (hjemmeside, e-mail etc.) 

BESTYRELSENS FORSLAG 


Dansk Sejlunion er geografisk inddelt i 5 regioner, 

som følger: 

Region 1: 

Omfattende Nordjylland fra og inklusiv Vejle til og 

inklusiv Ringkøbing. 

Region 2: 

Omfattende Sydjylland fra Vejle til Ringkøbing, samt Fyn 

og omliggende øer. 

Region 3: 

Omfattende Sydsjælland fra Sjællandsbroen til og 

inklusiv Mullerup. 

Region 4: 

Omfatter Østdanmark fra og inklusiv Sjællandsbroen til 

Hellerup samt Bornholm. 

Region 5: 

Omfattende Nordsjælland fra og inklusiv Hellerup til 

Mullerup. 

Adresseliste over medlemsklubberne med angivelse 

af regionstilhørsforhold gøres tilgængelig via 

elektroniske medier (hjemmeside, e-mail etc.) 

Regionerne danner valgforbund m.h.p. valg af en 

repræsentant til Dansk Sejlunions bestyrelse jf. § 13. 

Opstilling og valg sker jf. Tillæg VI, Procedure for 

valg af Dansk Sejlunions bestyrelsesmedlemmer. 

(NOTE: Alt andet inkl. vedr. kredsene udgår.)

Eventuel ændring af en klubs kredstilhørsforhold kan 

kun ske med bestyrelsens godkendelse efter derom 

fremsat skriftlig begæring bilagt udtalelser fra de i 

forbindelse hermed berørte kredsbestyrelser. 

For hver kreds vælger de til kredsen hørende klubber en 

kredsbestyrelse, bestående af en formand og mindst to 

medlemmer. 

Kredsen udfærdiger selv sine vedtægter, der vil være at 

forelægge bestyrelsen til godkendelse. Bestyrelsen kan 

forlange, at kredsens vedtægter ændres som af 

bestyrelsen bestemt, og som det er nødvendigt for at 

bringe kredsens vedtægter i overensstemmelse med 

Dansk Sejlunions vedtægter, regler, bestemmelser m.v. 

Kredsbestyrelsen repræsenterer Dansk Sejlunion i den 

pågældende kreds. Det påhviler kredsbestyrelsen at 

varetage kredsens anliggender samt søge at fremme 

samarbejdet mellem kredsens enkelte medlemsklubber 

mest muligt. 

Dansk Sejlunions regionsstruktur fastlægges som 

følger: 

Region 1: 

Nordøstjysk Kreds, Limfjordskredsen og 

Østjyllandkredsen 

Region 2: 

Lillebæltkredsen, Lillebælt Sydkreds og Fynskredsen 

Region 3: 

Sydstævnekredsen og Køge Bugt Kredsen 

Region 4: 

Isefjordkredsen og Sundkredsen 

Region 5: 

Kongelig Dansk Yachtklub, Svanemøllekredsen og 

Østersøkredsen 

Regionerne danner valgforbund m.h.p. valg af en 

repræsentant til Dansk Sejlunions bestyrelse jf. § 13. 

Opstilling og valg sker jf. Tillæg VI, Procedure for 

valg af Dansk Sejlunions bestyrelsesmedlemmer. 

Kredsene kan i fællesskab beslutte om løsning af 

opgaver indenfor sin respektive region. 

§ 9 REPRÆSENTATION PÅ GENERALFORSAMLINGEN 

Stemmeret på Generalforsamlingen har alle klubber, 

som ikke er i kontingentrestance. Til at repræsentere 

klubberne og afgive stemme på Generalforsamlingen 

sender hver af klubberne indtil 3 delegerede, af 

hvilke den ene skal have mandat til at afgive 

klubbens stemmer. 

Er en klub forhindret i at sende en delegeret til 

Generalforsamlingen, kan den ved skriftlig fuldmagt, 

indsendt senest 7 dage inden Generalforsamlingen til 

Dansk Sejlunions sekretariat, overdrage sin 

stemmeret og sit stemmetal til en delegeret fra en 

anden klub indenfor samme kreds, jf. § 5. Hvis denne 

dag er en lørdag eller søndag, skal fuldmagten være 

modtaget den følgende mandag. Fuldmagten skal 

være modtaget senest kl. 12.00. 

Bestyrelsen kan til Generalforsamlingen tilkalde 

sagkyndige, som kan deltage i forhandlinger, men 

ikke i afstemninger. 

Hver klasseorganisation for internationalt, 

skandinavisk eller nationalt godkendte klasser samt 

nationale standardklasser kan repræsenteres på 

Generalforsamlingen af indtil 2 medlemmer, der dog 

ikke har stemmeret. 

Pressen og sejlunionens ansatte har adgang til at 

overvære Generalforsamlingen, medmindre 

Generalforsamlingen beslutter andet. 

§ 9 REPRÆSENTATION PÅ GENERALFORSAMLINGEN 

Stemmeret på Generalforsamlingen har alle klubber, 

som ikke er i kontingentrestance. Til at repræsentere 

klubberne og afgive stemme på Generalforsamlingen 

sender hver af klubberne indtil 3 delegerede, af 

hvilke den ene skal have mandat til at afgive 

klubbens stemmer. 

Er en klub forhindret i at sende en delegeret til 

Generalforsamlingen, kan den ved skriftlig fuldmagt, 

indsendt senest 7 dage inden Generalforsamlingen til 

Dansk Sejlunions sekretariat, overdrage sin 

stemmeret og sit stemmetal til en delegeret fra en 

anden klub indenfor samme kreds region, jf. § 5. 

Hvis denne dag er en lørdag eller søndag, skal 

fuldmagten være modtaget den følgende mandag. 

Fuldmagten skal være modtaget senest kl. 12.00. 

Bestyrelsen kan til Generalforsamlingen tilkalde 

sagkyndige, som kan deltage i forhandlinger, men 

ikke i afstemninger. 

Hver klasseorganisation for internationalt, 

skandinavisk eller nationalt godkendte klasser samt 

nationale standardklasser kan repræsenteres på 

Generalforsamlingen af indtil 2 medlemmer, der dog 

ikke har stemmeret. 

Pressen og sejlunionens ansatte har adgang til at 

overvære Generalforsamlingen, medmindre 

Generalforsamlingen beslutter andet.

§ 13 VALG TIL BESTYRELSEN 

TILLÆG VI: 

Tre af bestyrelsens medlemmer vælges på 

Generalforsamlingen. Formanden og ét 

bestyrelsesmedlem vælges på lige årstal. Et 

bestyrelsesmedlem vælges på ulige årstal. Valgene 

finder sted for 2 år ad gangen. Genvalg kan finde 

sted tre gange. 

Valg af én suppleant til bestyrelsen sker på 

Generalforsamlingen for ét år ad gangen. 

Indstillinger fra medlemsklubber til valg eller genvalg 

af formand, bestyrelsesmedlemmer og suppleant skal 

være skriftligt motiverede og skal indeholde person- 

og kompetenceprofil. Sådanne indstillinger skal være 

Dansk Sejlunion i hænde jvf. § 10 Forslag til 

Generalforsamlingen og udsendes jvf. § 6 

Generalforsamlingen. 

Hver af de 5 Regioner (jvf. § 5) vælger ét 

bestyrelsesmedlem. Valgene finder sted for 2 år ad 

gangen. Genvalg kan finde sted tre gange. Nyvalgte 

medlemmer af bestyrelsen tiltræder umiddelbart efter 


Følgende Regioner vælger bestyrelsesmedlem med 

tiltrædelse på lige årstal: 

Region 1 

Region 4 


tiltrædelse på ulige årstal: 

Region 2 

Region 3 

Region 5 

Samtidig med valg af bestyrelsesmedlemmer vælges en 

suppleant for hvert medlem. I tilfælde af et 

bestyrelsesmedlems forfald fungerer suppleanten i hans 

sted. 

Valgbarhed til bestyrelsen forudsætter aktivt 

medlemskab af en klub under Dansk Sejlunion. 

Personen bør så vidt muligt ikke være klubformand. 

Opstilling og valg sker jf. Tillæg VI, Procedure for valg af 

Dansk Sejlunions bestyrelsesmedlemmer. 

PROCEDURE FOR VALG AF BESTYRELSESMEDLEMMER 

1. Valg af 5 bestyrelsesmedlemmer - regionsvalg 

1.1 Valgbarhed 

1.1.1 Alle aktive medlemmer af en Dansk Sejlunion 

medlemsklub er opstillingsberettigede jf. 

vedtægterne § 13 og 16. 

1.2 Opstillingsprocedure 

1.2.1 Kandidater skal indstilles til Dansk Sejlunions 

sekretariat. Indstilling afgives skriftligt og 

underskrives af kandidaten, såvel som den 

indstillende klubs formand. Som bilag til indstillingen 

skal foreligge en person- og kompetenceprofil. 


TILLÆG VI: 

Mindst tre af bestyrelsens medlemmer vælges 

på Generalforsamlingen. Formanden og ét 

bestyrelsesmedlem vælges på lige årstal. Et 

bestyrelsesmedlem vælges på ulige årstal. 

Berstyrelsesmedlemmer der overføres fra 

regionerne vælges i de årstal regionsvalgene 

foreskriver. Valgene finder sted for 2 år ad 

gangen. Genvalg kan finde sted tre 

gange. 

Valg af én to suppleanter til bestyrelsen sker på 

Generalforsamlingen for ét år ad gangen. Såfremt 

der i en region ikke er valgt en suppleant, 

indtræder en suppleant valgt på 

generalforsamlingen. 

Indstillinger fra medlemsklubber til valg eller genvalg 

af formand, bestyrelsesmedlemmer og suppleant skal 

være skriftligt motiverede og skal indeholde person- 

og kompetenceprofil. Sådanne indstillinger skal være 

Dansk Sejlunion i hænde jvf. § 10 Forslag til 

Generalforsamlingen og udsendes jvf. § 6 


Hver af de 5 Regioner (jvf. § 5) vælger ét 

bestyrelsesmedlem. Valgene finder sted for 2 år ad 

gangen. Genvalg kan finde sted tre gange. Nyvalgte 

medlemmer af bestyrelsen tiltræder umiddelbart efter 



tiltrædelse på lige årstal: 

Region 1 

Region 4 


tiltrædelse på ulige årstal: 

Region 2 

Region 3 

Region 5 

Ønsker en region ikke at opstille en kandidat til 

bestyrelsen, eller opnår en regionskandidat 

ikke valg overgår bestyrelsesposten til direkte 

valg på generalforsamlingen for valgperioden. 


suppleant for hvert medlem. I tilfælde af et 

bestyrelsesmedlems forfald fungerer suppleanten i hans 

sted. 

Valgbarhed til bestyrelsen forudsætter aktivt 

medlemskab af en klub under Dansk Sejlunion. 

Personen bør så vidt muligt ikke være klubformand. 







medlemsklub er opstillingsberettigede jf. 




sekretariat. Indstilling afgives skriftligt og 

underskrives af kandidaten og mindst 3 klubbers 

formænd. Som bilag til indstillingen skal foreligge 

en person- og kompetenceprofil.

1.2.2 Kandidater skal indstilles af en klub i den 

pågældende region. Der er ingen begrænsning på 

antallet af kandidater, som kan opstilles. 

1.3 Tidsplan og valgprocedure for indstilling og valg 

af bestyrelsesmedlemmer fra regioner 

1.3.1 Tidsplanen for regionale valg er følgende: 

1. oktober – 31. oktober: Indkaldelse af kandidater 

fra klubberne i regionen – ansvarlig Dansk Sejlunions 

sekretariat. 

1. november – 15. januar: Offentliggørelse af 

kandidater – ansvarlig Dansk Sejlunions sekretariat. 

Præsentation af kandidater sker i perioden frem til 

15. januar. (*1) 

15. januar – 31. januar: Stemmeafgivelse – via 

Dansk Sejlunion med password beskyttet adgang. 

Ønsker man at afgive stemme pr. brev, kan 

stemmeseddel rekvireres hos Dansk Sejlunions 

sekretariat. En klub kan kun stemme på kandidater i 

den region, klubben tilhører. 

1. februar – 7. februar: Optælling og offentliggørelse 

af valgresultat. Alle resultater offentliggøres, 

stemmetal offentliggøres ikke – ansvarlig Dansk 

Sejlunions sekretariat. 

8. februar – 14. februar: Ved stemmelighed mellem 

kandidater gennemføres omvalg. I tilfælde af 

stemmelighed efter anden valgrunde afgøres valget 

ved lodtrækning. Denne procedure må maksimalt 

tage 7 dage – ansvarlig Dansk Sejlunions sekretariat. 

1.3.2 Valgproceduren og afstemningsresultatet overvåges 

og godkendes af enten en intern revisor eller 

formanden for Ordensudvalget, ligesom eventuelle 

lodtrækninger foretages af disse. 

1.3.3 Som suppleant vælges den kandidat, der opnår 

næstflest stemmer i den pågældende region. Skulle 

denne få forfald, eller ønske at frasige sig hvervet, vil 

den, der herefter har opnået flest stemmer, blive 

suppleant. Ved stemmelighed blandt suppleanter 

afgøres valget ved lodtrækning. 

(*1) note: Chatforum kan eventuelt tages i brug af 

kandidaterne til en mere aktiv dialog med 

medlemmer. 

2. Valg af formand 



medlemsklub er opstillingsberettigede jvf. 



sekretariat jvf. Vedtægterne § 10 og 13. Indstilling 

afgives skriftligt og underskrives af kandidaten, såvel 

som den indstillende klubs formand. Som bilag til 

indstillingen skal foreligge en person- og 

kompetenceprofil. Kandidaten må ikke være valgt 

som bestyrelsesmedlem fra en region. 

1.2.2 Kandidater skal indstilles af en klub i den 

pågældende region. Der er ingen begrænsning på 

antallet af kandidater, som kan opstilles. 

1.2.3 For at opnå valg skal der afgives mindst 10 % 

af stemmerne i den pågældende region 

1.2.3 Såfremt der ikke bliver afgivet antal stemmer jf. 

1.2.3, overgår regionens bestyrelsespost til 

direkte valg efter retningslinierne i § 3 

nedenfor. 






sekretariat. 




15. januar. (*1) 







1. februar – 7. februar: Optælling og offentliggørelse 



















1.3.4 Såfremt der ikke vælges en kandidat i regionen 

bortfalder pladsen som regionssuppleant 

ligeledes. 

(*1) note: Chatforum kan eventuelt tages i brug af 

kandidaterne til en mere aktiv dialog med 

medlemmer. 












som bestyrelsesmedlem fra en region. Hvis 

kandidaten er valgt som bestyrelsesmedlem fra 

en region, indtræder suppleanten jf. 1.3.3. 

Såfremt der ikke er valgt en suppleant i 

regionen, foranstalter DS sekretariat 

umiddelbart efter generalforsamlingen nyvalg i 

regionen og proceduren afvikles indenfor 

maksimalt 6 uger.


af formand 

2.2.1 Tidsplanen for valg af formand er følgende: 

Senest 15. januar: Indkaldelse af kandidater – 

ansvarlig Dansk Sejlunions sekretariat. 

Senest 5 uger inden Generalforsamlingen: Navne på 

kandidater skal være Dansk Sejlunion i hænde senest 

5 uger før Generalforsamlingen, bilagt en person- og 

kompetenceprofil, jf. § 10 og 13. Profilen skal anføre 

organisatorisk, såvel som sejlsportsmæssig erfaring, 

erhvervsmæssig kompetence samt fritidsinteresser. 

2.2.2 Den kandidat, der opnår flest stemmer, er valgt. Ved 

stemmelighed mellem kandidater, foretages der 

omvalg mellem disse. Såfremt der stadig er 

stemmelighed, fortsætter omvalget, til der er valgt 

en formand. 

2.2.3 Såfremt den valgte er regionssuppleant, skal denne 

frasige sig dette hverv. 

2.2.4 Kandidater, som ikke opnår valg som formand, kan 

vælges til øvrige bestyrelsesposter, hvis kandidaten 

er indstillet som angivet i procedure for valg af 

bestyrelsesmedlemmer på Generalforsamlingen jf. 

vedtægternes § 10 og 13. 

3. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer 






sekretariat jvf. vedtægterne § 10 og 13. Indstilling 





som bestyrelsesmedlem fra en region. Der er ingen 

begrænsning på antallet af kandidater, som kan 

opstilles. 

3.1.3 Såfremt den valgte kandidat er regionssuppleant, 

skal denne frasige sig dette hverv. 


af 2 bestyrelsesmedlemmer på 

generalforsamlingen 

3.2.1 Tidsplanen for valg af bestyrelsesmedlemmer på 

Generalforsamlingen er følgende: 

Senest 15. januar: Indkaldelse af forslag til 



kandidater skal være Dansk Sejlunion i hænde 

sammen med person- og kompetenceprofil senest 5 

uger før Generalforsamlingen, bilagt en person- og 




3.2.2 Kandidater vælges direkte på Generalforsamlingen jf. 

vedtægter § 13. De kandidater, der opnår flest 

stemmer, er valgt. Ved stemmelighed mellem 

kandidater foretages der omvalg mellem disse. Opnår 

ingen kandidat herved flertal, afgøres valget ved 

lodtrækning. 

3.2.3 De kandidater, der ikke opnår valg til en 

bestyrelsespost, kan opstilles som suppleant på 

Generalforsamlingen. En person kan tillige jf. § 10 og 

13 være opstillet som suppleant. Ved stemmelighed 

mellem suppleanter, afgøres valget ved lodtrækning. 

Suppleanten vælges for et år ad gangen. 


af formand 


Senest 15. januar: Indkaldelse af kandidater – 



kandidater skal være Dansk Sejlunion i hænde senest 

5 uger før Generalforsamlingen, bilagt en person- og 




2.2.2 Den kandidat, der opnår flest stemmer, er valgt. Ved 

stemmelighed mellem kandidater, foretages der 

omvalg mellem disse. Såfremt der stadig er 

stemmelighed, fortsætter omvalget, til der er valgt 

en formand. 




vælges til øvrige bestyrelsesposter, hvis kandidaten 

er indstillet som angivet i procedure for valg af 

bestyrelsesmedlemmer på Generalforsamlingen jf. 

vedtægternes § 10 og 13. 

3. Direkte valg af 2 bestyrelsesmedlemmer 






sekretariat jvf. vedtægterne § 10 og 13. Indstilling 





som bestyrelsesmedlem fra en region. Der er ingen 

begrænsning på antallet af kandidater, som kan 

opstilles. 




af 2 bestyrelsesmedlemmer på 

generalforsamlingen 


Generalforsamlingen er følgende: 

Senest 15. januar: Indkaldelse af forslag til 



kandidater skal være Dansk Sejlunion i hænde 

sammen med person- og kompetenceprofil senest 5 

uger før Generalforsamlingen, bilagt en person- og 




3.2.2 Kandidater vælges direkte på Generalforsamlingen jf. 

vedtægter § 13. De kandidater, der opnår flest 

stemmer, er valgt. Ved stemmelighed mellem 

kandidater foretages der omvalg mellem disse. Opnår 

ingen kandidat herved flertal, afgøres valget ved 

lodtrækning. 

3.2.3 De kandidater, der ikke opnår valg til en 

bestyrelsespost, kan opstilles som suppleant på 

Generalforsamlingen. En person kan tillige jf. § 10 og 

13 være opstillet som suppleant. Ved stemmelighed 

mellem suppleanter, afgøres valget ved lodtrækning. 

Suppleanten vælges for et år ad gangen.

Bestyrelsens begrundelse for forslaget 

En stor del af baglandet har tilkendegivet, at man ønsker at bevare det lokale islæt ved valget 

af Dansk sejlunions bestyrelse. Det er baggrunden for bestyrelsens forslag. 

Bestyrelsen støtter det lokale samarbejde; men foreslår at kredsene tages ud af vedtægterne, 

fordi de ikke vedtægtsmæssigt anvendes. Bestyrelsen opfordrer i politikkerne til samarbejde 

klubberne imellem uafhængig af geografiske inddelinger. 

Bestyrelsen foreslår en opstramning af reglerne for det lokale valg – regionsvalget - som en 

forudsætning for at bevare denne model. Større engagement mere kvalitet er nøgleord. 

Kandidaternes opbakning fra regionerne øges, og der skal for at opnå opstilling og valg være 

en større aktivitet end det vi ser i dag 

En del mindre klubber er ofte ikke er repræsenteret på generalforsamlingen. Årsagen er bl.a. 

generalforsamlingens omkostningsandel af et beskedent budget. Disse klubber kan fortsat 

deltage i den demokratiske proces ved regionsvalgene! 

Valgproceduren ved regionsvalgene drives fra centralt hold. 

Hvis ikke en region kan/ønsker at opstille en kandidat, gives mulighed for at lade mandatet 

overgå til et direkte valg på generalforsamlingen. 


DS bestyrelse

Bilag til: 


Pkt. 6.4 – DS vedtægter Tillæg VI – Procedure for valg af bestyrelsesmedlemmer 


Forslag 

NUGÆLDENDE VEDTÆGTER 

DS vedtægter 

Tillæg VI – Procedure for valg af bestyrelsesmedlemmer 






sekretariat. 




15. januar. (*1) 







1. februar – 7 februar: Optælling og offentliggørelse 






























som bestyrelsesmedlem fra en region. 

BESTYRELSENS FORSLAG 

DS vedtægter 

Tillæg VI – Procedure for valg af bestyrelsesmedlemmer 



(ingen ændringer) 












som bestyrelsesmedlem fra en region. Hvis 

kandidaten er valgt som bestyrelsesmedlem fra 

en region, indtræder suppleanten jf. 1.3.3. 

Såfremt der ikke er valgt en suppleant i 

regionen, foranstalter DS sekretariat 

umiddelbart efter generalforsamlingen nyvalg i 

regionen og proceduren afvikles indenfor 

maksimalt 6 uger.

Begrundelse for forslaget 

Indledningsvis skal fastslås, at dette forslag først træder i kraft og får indflydelse på 

proceduren, når der om 2 år skal vælges formand. 

Med bestyrelsens forslag om fastholdelse af det lokale islæt ved valg til DS bestyrelsen ønskes 

at sikre og styrke regionernes ret til at vælge bestyrelsesmedlemmer. 

Bestyrelsen finder dermed ikke, at det er rimeligt, at et person valgt som bestyrelsesmedlem 

fra en region, skal frasige sig posten som bestyrelsesmedlem, hvis man ønsker at stille op som 

kandidat til formandsposten i Dansk Sejlunion. 

Det naturlige og logiske er, at man kan trække sig fra posten som bestyrelsesmedlem fra en 

region, hvis personen bliver valgt som formand for Dansk Sejlunion. 

Hensigten var oprindelig at sikre, at ingen person kunne bestride to poster, men formuleringen 

har fået den uheldige konsekvens, at en formandskandidat som vedtægten er nu, er nødt til at 

trække sig fra posten som bestyrelsesmedlem fra en region. 

En region skal jo ikke ”straffes” fordi man har en kandidat til formandsposten i Dansk Sejlunion. 


DS bestyrelse

Bilag til: 


Pkt. 6.5 – Igangsætning af strategiarbejde baseret på fokusgrupper 


Forslag 

Som supplement til det løbende strategiarbejde i Dansk Sejlunion, der gennemføres med 

udgangspunkt i bestyrelsens politikkatalog, foreslås gennemført et fokusgruppearbejde i løbet 

af 2010 med afrapportering på generalforsamlingen 2011. 

Modellen for arbejdet ses i det fokusgruppearbejde, der lå til grund for strukturændringen på 

generalforsamlingen i 2005. 

Bestyrelsen foranlediger straks efter generalforsamlingen sammensat 5 fokusgrupper. 

Grupperne sammensættes bredt med medlemmer fra store som mindre klubber, mænd som 

kvinder, repræsentanter fra sejlsportens kerneområder samt mindst et bestyrelsesmedlem. 

Fokusgrupperne - én i hver region - behandler følgende emner set i et perspektiv på 5 år: 

• Dansk Sejlunions overordnede rolle 

• Ungdomsarbejdet 

• Bredde- og tursejlads 

• Kapsejlads 

• Elite- og talentarbejde 

• Økonomi - herunder fastsættelse af kontingenter og evt. andre medlemsydelser 

• Kommunikation 

• Sponsorater og kommercielle aktiviteter 

• Organisationen 

Målet med arbejdet skal være: 

• DS skal være den bedste serviceorganisation for sejlere, sponsorer og andre 

interessegrupper indenfor sejlsporten 

• DS skal fremme sejlsporten i Danmark samt internationalt 

• DS skal vejlede om sejlsport og skabe interesse for sejlsport som aktiv sport, og 

sejlsport som tilskuersport, også på TV og Internettet 

• DS skal aktivt støtte og sætte nye standarder indenfor f. eks ungdomsarbejdet for 

bredde og elite, elitesatsninger o.s.v. 

Bestyrelsen med formanden i spidsen. har ansvar for en sammenskrivning af 

fokusgruppearbejdet til ét dokument til fremlæggelse på generalforsamlingen 2011. 

Bestyrelsens begrundelse for forslaget. 

Fokusgruppearbejdet tilbage i 2004 og 2005 tog sigte på at beskrive tiden frem mod 2010. 

Det er tid at gentage dette arbejde, for at give klubber og andre interessenter mulighed for at 

involvere sig, øve indflydelse på unionens arbejde og herigennem tillige at styrke samarbejde 

og kommunikation i regionerne. 

Bestyrelsens politikkatalog, som der henvises til. har været indeholdt i den virksomhedsplan, 

som de sidste 4 år har været udsendt som materiale til generalforsamlingen og stillet til debat 

under generalforsamlingens pkt. 5 – Forelæggelse af hovedlinier for unionens virksomhed i det 

kommende år. Virksomhedsplanen har ligeledes været tilgængelig på Dansk Sejlunions 

webside sejlsport.dk under ”organisation. 


DS bestyrelse

Bilag til: 


Pkt. 7.1 – Direkte valg af bestyrelsesmedlemmer 

Forslagsstillere: Aarhus Sejlklub, Hellerup Sejlklub, Marselisborg Sejlklub, Sejlklubben Bugten 

Aarhus og Vedbæk Sejlklub. 

Vedlagte forslag er modtaget i DS sekretariat den 15-01-2010 

Dansk Sejlunions bestyrelses bemærkninger til forslaget 

Fem sejlklubber stiller mistillidsvotum til Dansk Sejlunions (DS) 

bestyrelse. 

Fem sejlklubber begrunder forslag til generalforsamlingen 2010 med mistillid til den siddende 

bestyrelse. 

De fem klubber: Aarhus Sejlklub, Hellerup Sejlklub, Marselisborg Sejlklub, Sejlklubben Bugten 

Aarhus og Vedbæk Sejlklub, skriver: at bestyrelsen har skadet sejlsportens position og interesser i 

offentligheden og svækket DS stilling som troværdig og tillidsværdig, samlende kraft for 

sejlsportens interessenter. Ligeledes, at bestyrelsen har været forsømmelig. 

Dansk Sejlunions bestyrelse er uenige i disse formuleringer. 

Efter 5 år med fremgang for dansk sejlsport virker påstandene helt malplaceret. 

Vi respekterer de demokratiske spilleregler. Dansk Sejlunion er en forening af sejlklubber og 

bestyrelsen træder derfor tilbage, hvis forslag om direkte valg vedtages. Ingen bestyrelse kan blive 

siddende, hvis klubberne har mistillid til bestyrelsen. 

Bestyrelsen beklager, at forslagsstillerne sammenkobler forslagene med et mistillidsvotum til den 

siddende bestyrelse. Det forhindrer en fordomsfri diskussion om unionens struktur. 

Dansk Sejlunions bestyrelse 


DS/di

Dansk Sejlunion 

Idrættens Hus 

2605 Brøndby 

Forslagsstillere 

Forslag til DS generalforsamling 2010 

Direkte valg af bestyrelsesmedlemmer 

Hellerup den 15. januar 2010 

Aarhus Sejlklub, Hellerup Sejlklub, Marselisborg Sejlklub, Sejlklubben Bugten Aarhus og Vedbæk 

Sejlklub 

Forslag 

Det foreslås at ændre bestemmelserne om valg til bestyrelsen, således at alle bestyrelsesmedlemmer 

fremover vælges direkte på generalforsamlingen på baggrund af kandidaternes kompetencer 

og visioner i stedet for som nu, hvor halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne udpeges 

via regionerne. 

Forslaget indebærer ændring af vedtægterne. Forslag til ny ordlyd til paragrafferne 12 og 13 

samt tillæg VI fremgår herunder. Ved udformningen af forslaget er der i øvrigt indarbejdet en 

stribe mindre ændringer, som enten forenkler eller tydeliggør bestemmelserne. 


I 2005 vedtog generalforsamlingen (Sejlerdagen) er stribe vedtægtsændringer, der udmøntede 

resultaterne af et omfattende organisationsudviklingsprojekt, som DS havde gennemført i 

2004. Ændringerne havde til formål at styrke organisationens evne til at agere effektivt og 

professionelt. De gamle sektorer og udvalg blev nedlagt, mens sekretariatets mandat blev 

styrket. Samtidig ændredes bestemmelserne om valg til (hoved-)bestyrelsen. Antallet af bestyrelsesmedlemmer 

blev reduceret, og halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne skulle derefter 

vælges direkte på generalforsamlingen. Den anden halvdel skulle fortsat udpeges på baggrund 

af deres lokale tilhørsforhold via regioner. (Tidligere var alle bestyrelsesmedlemmer udpeget 

via kredsene.) 

De ønsker og mål, som lå bag forandringerne, er kun delvis blevet opfyldt. En serie hændelser 

i gennem 2008 og 2009 har vist, at bestyrelsen endnu ikke har kunnet tiltrække de kompetencer 

og profiler, som er nødvendige for at drive og lede en moderne, effektiv idrætsorganisation. 

Forslagsstillerne mener, at dette har skadet sejlsportens position og interesser i offentligheden 

og svækket DS’ stilling som troværdig og tillidsværdig, samlende kraft for sejlsportens 

interessenter. 

Det er forslagsstillernes opfattelse, at bestyrelsens evne til at lede DS vil blive styrket, hvis alle 

bestyrelsesmedlemmer vælges direkte på generalforsamlingen på baggrund af deres kompetencer 

og visioner – i stedet for geografisk tilhørsforhold. 

1

Kravene til ledelse af en moderne idrætsorganisation har udviklet sig markant i de seneste ti 

år, hvor konkurrencen i forhold til andre idrætsgrene og fritidstilbud om udøvere, presse, offentlig 

opbakning og sponsorer er øget væsentligt. 

I dag kræves (i overskriftsform) fx: 

- Kendte og kommunikérbare strategier 

- Handlekraft 

- Gennemsigtighed omkring beslutninger og deres baggrund 

- Dynamik og vilje til udvikling eller forandring 

- Evne til at skabe opbakning (ejerskab) fra medlemmer og interessenter 

- Inddragelse eller involvering af medlemmer og interessenter i strategiarbejde, politikformulering 

og gennemførelse 

Det er forslagsstillernes vurdering, at disse krav ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af DS i dag, 

hvilket må tilskrives bestyrelsens forsømmelser. 

Dansk Sejlunions bestyrelse bør sammensættes af personer, som anerkender disse krav og 

som har dokumenterbare evner, erfaringer og kompetencer, som gør det muligt at lede, udvikle 

og drive organisationen effektivt i medlemmernes interesser. Det er meget vigtigt, at bestyrelsesmedlemmerne 

har vidt forskellige profiler, som afspejler sejlsportens store bredde (jf 

vision, mission og kerneområder, der er formuleret i vedtægterne). Den nuværende valgproces 

lader geografien veje tungere end visioner, sportslig profil og ledelsesmæssig kompetence. 

Som supplement til en styrket bestyrelse og til et professionelt arbejdende sekretariat bør det 

sikres, at der opbygges en struktur, hvor frivillige interessenter inddrages i relevant omfang. 

Det kan enten ske gennem nedsættelse af arbejdsgrupper, udvalg eller rådgivende fora, eller 

ved at ledelsen ad hoc konsulterer eller involverer sejlere, klubber, klasseorganisationer og 

andre interessenter i beslutningsforberedelse eller udmøntning af politikker og handlingsplaner. 

Ved nedlæggelsen af sektorerne er der opstået et utilsigtet gab mellem de frivillige ledere 

og interessenterne på den ene side og DS’ ledelse på den anden. Dette gab skal udviskes, og 

den betydelige ressourcebase i det frivillige led skal udnyttes. 

Forslagsstillerne er bevidste om, at opgivelse af adgangen til valg gennem regionerne af nogle 

medlemmer opfattes at indebære en risiko for at tabe breddens og de mindre klubbers adgang 

til at blive hørt og til at deltage i beslutningerne. Det ligger forslagsstillerne stærkt på sinde at 

understrege, at dette ikke er intentionen og ikke vil være konsekvensen. Tværtimod er det 

netop medlemmernes forskellige ståsted i sejlsporten, som skal fremmes. Her er mange andre 

kriterier mindst lige så relevante som det geografiske, fx sejlsportsmæssige erfaring (tursejler, 

bådejer, elite, ungdom, træner,…), erhvervsmæssige baggrund, køn eller alder. For alle må 

det dog gælde, at de skal kunne formulere og kommunikere visioner og mål og yde en indsats 

til at omsætte disse til handlinger i et samspil med en frivillig organisationsbase og et professionelt 

arbejdende sekretariat. 

2

Det konkrete ændringsforslag til vedtægterne 

Nugældende vedtægt Forslag 

§ 12 BESTYRELSEN 

Dansk Sejlunions daglige ledelse varetages af en bestyrelse 

på 8 medlemmer, som vælges jf. § 13. 

Formanden vælges direkte på Generalforsamlingen. Derudover 

konstituerer bestyrelsen sig selv med en næstformand 

og en politisk økonomiansvarlig. Bestyrelsen 

fastsætter selv sin forretningsorden, som offentliggøres. 

Bestyrelsen ansætter en direktør/generalsekretær, der 

antager øvrige medarbejdere til varetagelse af unionens 

administrative og daglige virksomhed. 

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 medlemmer 

er til stede, heraf formanden eller næstformanden. 

Bestyrelsen træffer sin afgørelse ved simpelt stemmeflertal. 

I tilfælde af stemmelighed er formandens eller (i 

dennes fravær) næstformandens stemme afgørende. 

Over bestyrelsens møder føres et referat, som offentliggøres 

senest 4 uger efter mødet via elektroniske medier 

(e-mail, hjemmesider etc.). 


Tre af bestyrelsens medlemmer vælges på Generalforsamlingen. 

Formanden og ét bestyrelsesmedlem vælges 

på lige årstal. Et bestyrelsesmedlem vælges på ulige 

årstal. Valgene finder sted for 2 år ad gangen. Genvalg 

kan finde sted tre gange. 11 

Valg af én suppleant til bestyrelsen sker på Generalforsamlingen 

for ét år ad gangen. 

Indstillinger fra medlemsklubber til valg eller genvalg af 

formand, bestyrelsesmedlemmer og suppleant skal være 

skriftligt motiverede og skal indeholde person- og kompetenceprofil. 

Sådanne indstillinger skal være Dansk 

Sejlunion i hænde jvf. § 10 Forslag til Generalforsamlingen 

og udsendes jvf. § 6 Generalforsamlingen. 

Hver af de 5 Regioner (jvf. § 5) vælger ét bestyrelsesmedlem. 

Valgene finder sted for 2 år ad gangen. Genvalg 

kan finde sted tre gange. Nyvalgte medlemmer af bestyrelsen 

tiltræder umiddelbart efter Generalforsamlingen. 

Følgende Regioner vælger bestyrelsesmedlem med tiltrædelse 

på lige årstal: 

Region 1 

Region 4 

Følgende Regioner vælger bestyrelsesmedlem med tiltrædelse 

på ulige årstal: 

Region 2 

Region 3 

Region 5 


suppleant for hvert medlem. I tilfælde af et bestyrelsesmedlems 

forfald fungerer suppleanten i hans sted. 

Valgbarhed til bestyrelsen forudsætter aktivt medlemskab 

af en klub under Dansk Sejlunion. Personen bør så 

vidt muligt ikke være klubformand. 



§ 12 BESTYRELSEN 

Dansk Sejlunions daglige ledelse varetages af en bestyrelse 

på 8 medlemmer, som vælges jf. § 13. 

Formanden vælges direkte på Generalforsamlingen. Derudover 

konstituerer bestyrelsen sig selv med en næstformand 

og en politisk økonomiansvarlig. Bestyrelsen 

fastsætter selv sin forretningsorden, som offentliggøres. 

Bestyrelsen ansætter en direktør/generalsekretær, der 

antager øvrige medarbejdere til varetagelse af unionens 

administrative og daglige virksomhed. 

Bestyrelsen kan desuden nedsætte faglige udvalg, arbejdsgrupper 

eller rådgivende fora samt udpege medlemmer 

til disse for at udvikle eller gennemføre unionens 

politik og drive unionens virksomhed. 

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 medlemmer 

er til stede, heraf formanden eller næstformanden. 

Bestyrelsen træffer sin afgørelse ved simpelt stemmeflertal. 

I tilfælde af stemmelighed er formandens eller (i 

dennes fravær) næstformandens stemme afgørende. 

Dagsorden for bestyrelsesmøder skal være tilgængelige 

for medlemsklubberne på DS’ hjemmeside i god tid inden 

mødet. Over bestyrelsens møder føres et referat, som 

offentliggøres senest 2 uger efter mødet via elektroniske 

medier (e-mail, hjemmesider etc.). 


Formanden og bestyrelsens øvrige medlemmer vælges 

på Generalforsamlingen eller en ekstraordinær generalforsamling. 

Formanden og tre bestyrelsesmedlemmer 

vælges på lige årstal. Fire bestyrelsesmedlemmer vælges 

på ulige årstal. Valgene finder sted for 2 år ad gangen, 

dog således at valg på en ekstraordinær generalforsamling 

finder sted frem til næste ordinære generalforsamling. 

Genvalg kan finde sted tre gange. 

Valg af én suppleant til bestyrelsen sker ligeledes på 

Generalforsamlingen eller på en ekstraordinær generalforsamling 

for ét år ad gangen, dog således at valg på en 

ekstraordinær generalforsamling finder sted frem til næste 

ordinære generalforsamling. 

Kun medlemsklubber kan indstille kandidater til valg til 

bestyrelsen. Ingen medlemsklubber kan indstille mere 

end en kandidat. Indstillinger fra medlemsklubber til valg 

eller genvalg af formand, bestyrelsesmedlemmer og 

suppleant skal ske jf vedtægterne § 10, § 7 (ved ekstraordinær 

generalforsamling) samt Tillæg VI, Procedure for 

valg af Dansk Sejlunions formand, bestyrelsesmedlemmer 

og suppleant. 

Nyvalgte medlemmer af bestyrelsen tiltræder umiddelbart 

efter Generalforsamlingen. 

Suppleanten indtræder i bestyrelsen, hvis et bestyrelsesmedlem 

får varigt forfald. Valgbarhed til bestyrelsen 

forudsætter aktivt medlemskab af en klub under Dansk 

Sejlunion. Personen bør så vidt muligt ikke være klubformand. 

3

TILLÆG VI: 




1.1.1 Alle aktive medlemmer af en Dansk Sejlunion medlemsklub 

er opstillingsberettigede jf. vedtægterne § 13 

og 16. 


1.2.1 Kandidater skal indstilles til Dansk Sejlunions sekretariat. 

Indstilling afgives skriftligt og underskrives af 

kandidaten, såvel som den indstillende klubs formand. 

Som bilag til indstillingen skal foreligge en person- og 

kompetenceprofil. 

1.2.2 Kandidater skal indstilles af en klub i den pågældende 

region. Der er ingen begrænsning på antallet af 

kandidater, som kan opstilles. 

1.3 Tidsplan og valgprocedure for indstilling og valg af 

bestyrelsesmedlemmer fra regioner 


1. oktober – 31. oktober: Indkaldelse af kandidater fra 

klubberne i regionen – ansvarlig Dansk Sejlunions sekretariat. 

1. november – 15. januar: Offentliggørelse af kandidater 

– ansvarlig Dansk Sejlunions sekretariat. Præsentation af 

kandidater sker i perioden frem til 15. januar. (*1) 

15. januar – 31. januar: Stemmeafgivelse – via Dansk 

Sejlunion med password beskyttet adgang. Ønsker man 

at afgive stemme pr. brev, kan stemmeseddel rekvireres 

hos Dansk Sejlunions sekretariat. En klub kan kun stemme 

på kandidater i den region, klubben tilhører. 

1. februar – 7 februar: Optælling og offentliggørelse af 

valgresultat. Alle resultater offentliggøres, stemmetal 

offentliggøres ikke – ansvarlig Dansk Sejlunions sekretariat. 

8. februar – 14. februar: Ved stemmelighed mellem kandidater 

gennemføres omvalg. I tilfælde af stemmelighed 

efter anden valgrunde afgøres valget ved lodtrækning. 

Denne procedure må maksimalt tage 7 dage – ansvarlig 

Dansk Sejlunions sekretariat. 


og godkendes af enten en intern revisor eller formanden 

for Ordensudvalget, ligesom eventuelle lodtrækninger 

foretages af disse. 


næstflest stemmer i den pågældende region. Skulle denne 

få forfald, eller ønske at frasige sig hvervet, vil den, 

der herefter har opnået flest stemmer, blive suppleant. 

Ved stemmelighed blandt suppleanter afgøres valget ved 

lodtrækning. 

(*1) note: Chatforum kan eventuelt tages i brug af kandidaterne 

til en mere aktiv dialog med medlemmer. 24 




er opstillingsberettigede jvf. vedtægterne § 13 

og 16. 

2.1.2 Kandidater skal indstilles til Dansk Sejlunions sekretariat 

jvf. Vedtægterne § 10 og 13. Indstilling afgives 

skriftligt og underskrives af kandidaten, såvel som den 

indstillende klubs formand. Som bilag til indstillingen skal 

foreligge en person- og kompetenceprofil. Kandidaten må 

ikke være valgt som bestyrelsesmedlem fra en region. 

2.2 Tidsplan og valgprocedure for indstilling og valg af 

formand 


Senest 15. januar: Indkaldelse af kandidater – ansvarlig 



TILLÆG VI: 

PROCEDURE FOR VALG AF FORMAND, BESTYRELSES- 

MEDLEMMER OG SUPPLEANT 

Disse bestemmelser gælder ved såvel nyvalg som genvalg 

til formand, bestyrelsesmedlem eller suppleant. 

1 Valgbarhed 

Alle aktive medlemmer af en Dansk Sejlunion medlemsklub 

er opstillingsberettigede jvf. vedtægterne § 13 og 

16. 

2 Formkrav til indstillingen 

Kandidater skal indstilles til Dansk Sejlunions sekretariat 

jvf. Vedtægterne § 13. 

Indstilling afgives skriftligt og underskrives af kandidaten, 

såvel som den indstillende medlemsklubs formand. 

Indstillingen skal være motiveret og indeholde en erklæring 

om kandidatens visioner for dansk sejlsport samt en 

person- og kompetenceprofil. Profilen skal anføre organisatorisk, 

såvel som sejlsportsmæssig erfaring, erhvervsmæssige 

kompetence, erfaringer fra ledelse og organisationsarbejde 

samt fritidsinteresser. 

3 Tidsplan 

Senest 15. januar: Indkaldelse af kandidater – ansvarlig 


Senest 5 uger inden Generalforsamlingen: Indstilling af 

kandidater skal være Dansk Sejlunion i hænde senest 5 

uger før Generalforsamlingen. 

Senest 4 uger inden generalforsamlingen: Indstillinger 

udsendes til medlemsklubberne, jf vedtægterne § 6. 

Ved valg på ekstraordinære generalforsamlinger sker 

indstillinger og udsendelse jf vedtægterne § 7. 

4 Valg 

4.1 Valg af formand 

4.1.1 Den kandidat, der opnår flest stemmer, er valgt. 

Ved stemmelighed mellem kandidater, foretages der 

omvalg mellem disse. Såfremt der stadig er stemmelighed, 

fortsætter omvalget, til der er valgt en formand. 


vælges til øvrige bestyrelsesposter. 

4.2 Valg af bestyrelsesmedlemmer 

4.2.1 Bestyrelsesmedlemmer vælges direkte på Generalforsamlingen 

jf. vedtægter § 13. 

4.2.2 De kandidater, der opnår flest stemmer, er valgt. 

Ved afgørende stemmelighed mellem kandidater foretages 

der omvalg mellem de berørte kandidater. Opnår 

ingen kandidat herved flertal, afgøres valget ved lodtrækning. 

4.2.3 De kandidater, der ikke opnår valg til en bestyrelsespost, 

kan opstilles til valg som suppleant på Generalforsamlingen. 

4.3 Valg af suppleant 

4.3.1 Suppleanten vælges direkte på generalforsamlingen. 

Ud over hvad der fremgår af pkt. 4.2.3 kan en kandidat 

jf. § 13 være opstillet udelukkende som suppleant. 

4.3.2 Ved stemmelighed mellem suppleanter afgøres 

valget ved lodtrækning. 

4.3.3 Suppleanten vælges for et år ad gangen. 

4

kandidater skal være Dansk Sejlunion i hænde senest 5 

uger før Generalforsamlingen, bilagt en person- og kompetenceprofil, 

jf. § 10 og 13. Profilen skal anføre organisatorisk, 

såvel som sejlsportsmæssig erfaring, erhvervsmæssig 

kompetence samt fritidsinteresser. 

2.2.2 Den kandidat, der opnår flest stemmer, er valgt. 

Ved stemmelighed mellem kandidater, foretages der 

omvalg mellem disse. Såfremt der stadig er stemmelighed, 

fortsætter omvalget, til der er valgt en formand. 




vælges til øvrige bestyrelsesposter, hvis kandidaten er 

indstillet som angivet i procedure for valg af bestyrelsesmedlemmer 

på Generalforsamlingen jf. vedtægternes 

§ 10 og 13. 

3. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer 



er opstillingsberettigede jvf. vedtægterne § 13 

og 16. 

3.1.2 Kandidater skal indstilles til Dansk Sejlunions sekretariat 

jvf. vedtægterne § 10 og 13. Indstilling afgives 

skriftligt og underskrives af kandidaten, såvel som den 

indstillende klubs formand. Som bilag til indstillingen skal 

foreligge en person- og kompetenceprofil. Kandidaten må 

ikke være valgt som bestyrelsesmedlem fra en region. 

Der er ingen begrænsning på antallet af kandidater, som 

kan opstilles. 



3.2 Tidsplan og valgprocedure for indstilling og valg af 2 

bestyrelsesmedlemmer på generalforsamlingen 


Generalforsamlingen er følgende: 25 

Senest 15. januar: Indkaldelse af forslag til kandidater – 



kandidater skal være Dansk Sejlunion i hænde sammen 

med person- og kompetenceprofil senest 5 uger før Generalforsamlingen, 

bilagt en person- og kompetenceprofil, 

jf. § 10 og 13. Profilen skal anføre organisatorisk, 

såvel som sejlsportsmæssig erfaring, erhvervsmæssig 

kompetence samt fritidsinteresser. 

3.2.2 Kandidater vælges direkte på Generalforsamlingen 

jf. vedtægter § 13. De kandidater, der opnår flest stemmer, 

er valgt. Ved stemmelighed mellem kandidater 

foretages der omvalg mellem disse. Opnår ingen kandidat 

herved flertal, afgøres valget ved lodtrækning. 

3.2.3 De kandidater, der ikke opnår valg til en bestyrelsespost, 

kan opstilles som suppleant på Generalforsamlingen. 

En person kan tillige jf. § 10 og 13 være opstillet 

som suppleant. Ved stemmelighed mellem suppleanter, 

afgøres valget ved lodtrækning. Suppleanten vælges for 

et år ad gangen. 

5

Bilag til: 


Pkt. 7.2 – Afskaffelse af regioner og kredse 

Forslagsstillere: Aarhus Sejlklub, Hellerup Sejlklub, Marselisborg Sejlklub, Sejlklubben Bugten 

Aarhus og Vedbæk Sejlklub. 



DS/di



2605 Brøndby 



Afskaffelse af regioner og kredse 


Aarhus Sejlklub, Hellerup Sejlklub, Marselisborg Sejlklub, Sejlklubben Bugten Aarhus og Vedbæk 

Sejlklub 

Forslag 

a. Det foreslås at ophæve vedtægternes bestemmelser om klubbernes opdeling i regioner 

b. Det foreslås at ophæve vedtægternes bestemmelser om klubbernes opdeling i kredse 

Begge forslag, som kan betragtes som to separate forslag, indebærer vedtægtsændring. Såfremt 

begge forslag vedtages udgår § 5 af vedtægterne, og efterfølgende paragraffer renummereres. 

Begrundelse for forslagene 

Såfremt generalforsamlingen vedtager klubbernes forslag om at indføre direkte valg på generalforsamlingen 

til samtlige bestyrelsesposter i Dansk Sejlunion, bortfalder begrundelsen for 

opdelingen i Regioner. Det vil derfor være naturligt at opgive regionsinddelingen, som i øvrigt i 

praksis ikke har nogen reel funktion eller nytte for sejlklubberne. 

Det er samtidig forslagsstillernes opfattelse, at der med indførelse af de nye valgregler ikke 

længere er behov for at bevare vedtægternes bestemmelse om kredsinddeling. 

Der er naturligvis fortsat gode begrundelser for et lokalt samarbejde mellem klubberne – enten 

organiseret som lokale kredse eller som mindre eller større netværk eller samarbejdsfora for 

sejlklubberne. Men sådanne samarbejdsfora behøver ikke være institutionaliseret i DS’ vedtægter. 

Tværtimod kan det ikke udelukkes at en opgivelse af de hidtidige formelle rammer i 

vedtægterne vil kunne give anledning til, at klubberne finder sammen i mere naturlige samarbejdskonstellationer 

inden for eller på tværs af de nuværende kredsgrænser. Forslagsstillerne 

vil opfordre til, at dette finder sted. 

1

Det konkrete ændringsforslag til vedtægterne 

Nugældende vedtægt Forslag 


Såfremt både 

forslag a og b 

vedtages, 

udgår hele 

paragraffen. 

Dansk Sejlunion er geografisk inddelt i 13 kredse, som følger: 

Såfremt for- 

Nordøstjysk kreds: 

slag b vedta- 

(omfattende østkysten af Jylland nord for Grenaa og østligste del af Limfjorden) 

ges, udgår 

Limfjordskredsen: 

denne del af 

(omfattende vestligste del af Limfjorden og vestkysten af Jylland til syd for Ringkøbing). 

bestemmelsen 

Østjyllandkredsen: 

i §5. 

(omfattende det østlige Jylland fra nord for Grenaa til syd for Vejle). 

Lillebæltkredsen: 

(omfattende området i Jylland fra syd for Vejle til nord for Haderslev inkl. Esbjerg og Fanø samt 

Nordvestfyn fra Odense Fjord ekskl. Odense til syd for Assens). 6 

Lillebælt Sydkreds: 

(omfattende Sønderjylland). 

Fynskredsen: 

(omfattende Fyn med omliggende øer eksklusive Nordvestfyn som nævnt under Lillebæltkredsen). 

Isefjordkredsen: 

(omfattende Isefjord og Roskilde Fjord området samt Nordvestsjælland til syd for Kalundborg). 

Sundkredsen: 

(omfattende Nordsjælland til syd for Hellerup, men ekskl. Isefjord og Roskilde Fjord området). 

Svanemøllekredsen: 

(omfattende Svanemølleområdet samt nordlige del af Københavns Havn). 

Østersøkredsen: 

(omfattende Amager, Bornholm og Peblingesøen samt sydlige del af Københavns Havn). 

Køge Bugt Kredsen: 

(omfattende området fra Sjællandsbroen til nord for Stevns fyr). 

Sydstævnekredsen: 

(omfattende Sydsjælland og Lolland - Falster fra syd for Stevns fyr til nord for Mullerup). 

Kongelig Dansk Yachtklub (KDY): 

har endvidere status som en selvstændig kreds. 

Adresseliste over medlemsklubberne med angivelse af kredstilhørsforhold gøres tilgængelig via 

elektroniske medier (hjemmeside, e-mail etc.) 

Eventuel ændring af en klubs kredstilhørsforhold kan kun ske med bestyrelsens godkendelse efter 

derom fremsat skriftlig begæring bilagt udtalelser fra de i forbindelse hermed berørte kredsbestyrelser. 

For hver kreds vælger de til kredsen hørende klubber en kredsbestyrelse, bestående af en formand 

og mindst to medlemmer. 

Kredsen udfærdiger selv sine vedtægter, der vil være at forelægge bestyrelsen til godkendelse. 

Bestyrelsen kan forlange, at kredsens vedtægter ændres som af bestyrelsen bestemt, og som det 

er nødvendigt for at bringe kredsens vedtægter i overensstemmelse med Dansk Sejlunions vedtægter, 

regler, bestemmelser m.v. 

Kredsbestyrelsen repræsenterer Dansk Sejlunion i den pågældende kreds. Det påhviler kredsbestyrelsen 

at varetage kredsens anliggender samt søge at fremme samarbejdet mellem kredsens enkelte 

medlemsklubber mest muligt. 

Dansk Sejlunions regionsstruktur fastlægges som følger: 

Region 1: 

Nordøstjysk Kreds, Limfjordskredsen og Østjyllandkredsen 

Region 2: 

Lillebæltkredsen, Lillebælt Sydkreds og Fynskredsen 

Region 3: 

Sydstævnekredsen og Køge Bugt Kredsen 

Region 4: 

Isefjordkredsen og Sundkredsen 

Region 5: 

Kongelig Dansk Yachtklub, Svanemøllekredsen og Østersøkredsen 

Regionerne danner valgforbund m.h.p. valg af en repræsentant til Dansk Sejlunions bestyrelse jf. § 

13. 

Opstilling og valg sker jf. Tillæg VI, Procedure for valg af Dansk Sejlunions bestyrelsesmedlemmer. 

Kredsene kan i fællesskab beslutte om løsning af opgaver indenfor sin respektive region. 

Såfremt forslag 

a vedtages, 

udgår 

denne del af 

bestemmelsen 

i § 5. 

2

Bilag til: 


Pkt. 7.3 – Iværksættelse af strategiarbejde 

Forslagsstillere: Aarhus Sejlklub, Hellerup Sejlklub og Vedbæk Sejlklub. 



DS/di



2605 Brøndby 



Iværksættelse af strategiarbejde 

Aarhus Sejlklub, Hellerup Sejlklub og Vedbæk Sejlklub 

Forslag 


Det foreslås, at der frem til næste generalforsamling – ordinær såvel som ekstraordinær - 

gennemføres et gennemgribende strategiarbejde, der bør omfatte alle aspekter af Dansk Sejlunions 

virkeområde, herunder bestyrelsens kommunikation med medlemmerne. 

Udarbejdelsen af strategiplanen skal forestås af et udvalg nedsat til formålet. Strategiudvalget 

skal nedsætte underudvalg indenfor alle væsentlige områder. Alle udvalg skal besættes med 

personer med relevant kompetence. Underudvalgene skal løbende kunne suppleres for at sikre 

at særlig kompetence indenfor enkeltområder er repræsenteret. 

Det er strategiudvalgets ansvar, at udarbejde et kommissorium for strategiarbejdet, at fremlægge 

strategiplanen på næste generalforsamling og forinden sikre, at planen have været 

igennem en grundig demokratisk høringsfase. 

Strategiudvalget og underudvalgene sammensættes af formandskabet og forslagsstillerne i 

fællesskab med udgangspunkt i indstillinger fra medlemmerne. Disse indstillinger skal være 

sekretariatet i hænde senest 3 uger efter generalforsamlingen. 

Det anbefales, at der tilknyttes et anerkendt eksternt konsulentfirma til at bistå strategiudvalget 

med at strukturere og lede hele processen, herunder høringsprocessen. 

Sekretariatets rolle i processen bør fastsættes af strategiudvalget. 


I lyset af de seneste års debat vurderer forslagsstillerne, at der er et behov for, at Dansk Sejlunions 

strategi gennemgår et grundigt eftersyn. 

Udviklingen indenfor dansk sejlsport går ikke helt som ønsket. Kapsejladsaktiviteten er vigende 

– eller i bedste fald - stagnerende. Tursejladsen har ikke fået det løft, som var forventet. 

Motivationen til at blive elitesejler er dalende blandt de unge talenter. Gennemsnitsalderen 

blandt sejlere er stigende. 

Alt dette er ikke nyt, men der er behov for øget fokus på udfordringerne. 

1

Dansk Sejlunion har en stærk faglig kompetence indenfor mange områder, og ledelsen har 

seriøst forsøgt at adressere problemerne med mange velmente tiltag. Desværre har de fleste 

af disse tiltag ikke båret tilstrækkelig frugt, og forslagsstillerne mener, at indsatsen bør forstærkes. 

Kravene til ledelse af en moderne idrætsorganisation har udviklet sig markant i de seneste ti 

år, hvor konkurrencen i forhold til andre idrætsgrene og fritidstilbud om udøvere, presse, offentlig 

opbakning og sponsorer er øget væsentligt. 

I dag kræves (i overskriftsform) fx: 

- Kendte og kommunikérbare strategier 

- Handlekraft 

- Gennemsigtighed omkring beslutninger og deres baggrund 

- Dynamik og vilje til udvikling eller forandring 

- Evne til at skabe opbakning (ejerskab) fra medlemmer og interessenter 

- Inddragelse eller involvering af medlemmer og interessenter i strategiarbejde, politikformulering 

og gennemførelse 

Forslagsstillerne foreslår at følgende områder bør gennemgås i forbindelse med strategiarbejdet: 

- Dansk Sejlunions overordnede rolle 

- Ungdomsarbejdet 

- Elite-og talentarbejde 

- Bredde- og tursejlads 

- Kapsejlads 

- Økonomi - herunder fastsættelse af kontingenter 

- Kommunikation 

- Sponsorater og kommercielle aktiviteter 

- Organisationen 

Målet med strategiarbejdet skal være: 

DS skal være den bedste serviceorganisation for sejlere, sponsorer og andre interessegrupper 

indenfor sejlsporten 

DS skal fremme sejlsporten i Danmark og globalt 

DS skal vejlede om sejlsport og skabe interesse for sejlsport som aktiv sport, og sejlsport som 

tilskuersport, også på TV og internettet 

DS skal aktivt støtte og sætte nye standarder indenfor f. eks ungdomsarbejdet for bredde og 

elite, elitesatsninger o.s.v. 

Det er forslagsstillernes håb, at udkommet af en ny strategi vil fremme sejlsporten og sætte 

nye standarder for de bidrag en sportsorganisation kan yde til samfundet 

2

Bilag til: 

Dansk Sejlunion Generalforsamling 2010 

Pkt. 8 – Valg af DS Formand (jf. § 13) 

Dansk Sejlunion har modtaget indstilling af to kandidater til Dansk Sejlunions Formandspost 

Hans Natorp, Dragør 

Indstillet af Dragør Sejlklub & Sønderborg Yacht Club 

Person- og Kompetenceprofil vedlagt. 

NB – da de to profiler er identiske, er vedlagt én af disse, Dragør Sejlklub (hjemklub). 

Begge indstillinger ligger tilgængelige på http://www.sejlsport.dk/sw40261.asp 

Dog har Sønderborg Yacht Club i sidste rubrik i skemaet tilføjet følgende særskilte kommentar og 

anbefaling. 

Sønderborg Yacht Club: ”Hans Natorp er en inkarneret sejler, der er vokset op i Sønderborg, og 

som siden hen har udøvet sejlsport i flere klubber i Danmark. Hans’ sejlerinteresser spænder fra 

bredde-, elite- og til tursejlads, og i hver gren har Hans stor erfaring. Som frivillig har Hans 

ligeledes stor erfaring på klub og nationalt plan. Disse forhold sammen med Hans’s personlighed 

– værende dynamisk og målrettet – gør, at SYC giver Hans sin fulde opbakning som formand for 

DS”. 

Hans Vengberg, Kolding 

Indstillet af Fredericia Motorbådsklub, Flensborg Yacht Club, Fåborg Sejlklub, Kolding 

Bådelaug, Kolding Sejlklub, Lemvig Sejlklub, Sejlklubben Nautilus Hvalpsund, Sillerslev 

Bådelaug og Skærbæk Bådeklub 

Hans Vengberg har med reference til DS vedtægter Tillæg VI stk 2.1.2 meddelt Dansk Sejlunion, 

at han har trukket sig fra posten som bestyrelsesmedlem fra Region 2 (Lillebæltkredsen – 

Lillebælt Sydkreds – Fynkredsen) 

Person- og Kompetenceprofil vedlagt. 

NB – da alle profiler er identiske, er vedlagt én af disse, Kolding Sejlklub (hjemklub). 

Samtlige indstillinger ligger tilgængelige på http://www.sejlsport.dk/sw40261.asp . 

Dog har Flensborg Yacht Club og Skærbæk Bådeklub i sidste rubrik i skemaet tilføjet følgende 

særskilte kommentarer og anbefalinger. 

Flensborg Yacht Club: ”Flensborg Yacht Club har i mange år haft et godt samarbejde med Hans 

Vengberg såvel i anledning af forskellige sejlsportsstævner og som officiel repræsentant af DS 

bestyrelsen. Vi i FYC, som DS eneste medlem udenfor Danmark, har altid følt os meget godt 

forstået og repræsenteret af Hans. Vi vil anse Hans som den rigtige mand til at repræsentere 

også de mindre sejlsportsklubbernes interesser”. 

Skærbæk Bådeklub: ”I Skærbæk Bådeklub, SBK, Fredericia Kommune, kender vi Hans Vengberg 

som en visionær fortaler for ungdomsarbejdet. Vi tænker at hans kandidatur vil tilføre DS 

kvaliteter både i forhold til engagement og udvikling. Vi anbefaler varmt hans kandidatur”. 


DS/di.

Bilag til: 

Dansk Sejlunion Generalforsamling 2010 

Pkt. 9 – Valg af DS bestyrelsesmedlem og suppleant (jf. § 13) 

Jf. DS vedtægter skal foretages følgende valg til bestyrelsen: 

• Et medlem vælges på ulige årstal for en 2-årig periode 

• En suppleant vælges for ét år ad gangen. 

Følgende kandidater er foreslået som bestyrelsesmedlem: 

• Jesper Baungaard, Aabenraa – indstillet af Aabenraa Sejl Club 

• Klaus Bentzen, Bogense – indstillet af Bogense Sejlklub 


• Jytte Ransborg, Skive – (genvalg) - indstillet af Lemvig Sejlklub, Ringkøbing Sejlklub, 

Skive Windsurfing Klub, Struer Sejlklub og Virksund Sejlklub – (da alle profiler er identiske, 

er kun vedlagt én af disse (første alfabetisk) 

Følgende kandidater er foreslået som suppleant: 


• Per Risvang, Århus – indstillet af Århus Sejlklub 

Person- og kompetenceprofil for kandidaterne er vedhæftet. 

Samtlige indstillinger ses på http://www.sejlsport.dk/sw40261.asp 


DS/di.

1_Generalforsamling-2010_indkaldelse ... - Dansk Sejlunion

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?