30.07.2013 Views

Lærer i Ilulissat og tilhørende bygder - Atuarfik Mathias Storch

Lærer i Ilulissat og tilhørende bygder - Atuarfik Mathias Storch

Lærer i Ilulissat og tilhørende bygder - Atuarfik Mathias Storch

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Lærer</strong> i <strong>Ilulissat</strong> <strong>og</strong> <strong>tilhørende</strong> <strong>bygder</strong><br />

Midnatssolen set fra <strong>Ilulissat</strong>


Forord<br />

Det grønlandske skolevæsen gennemgår i disse år store ændringer.<br />

Side 2<br />

Det er ikke uden grund, at turisternes foretrukne mål i Grønland er <strong>Ilulissat</strong>. Her er der en fantastisk<br />

natur med flotte isfjelde <strong>og</strong> i klart vejr kan man se landskaber, der ligger over 100 km borte.<br />

I fritiden kan der dyrkes skisport eller sejlsport. Kørsel med hundeslæde er særdeles oplevelsesrigt,<br />

men har man ikke mod på dette, er der mulighed for vandreture i meget flotte omgivelser.<br />

For at ansøgere til en lærerstilling i <strong>Ilulissat</strong> kan se, hvad de går ind til, såvel fritidsmæssigt som<br />

arbejdsmæssigt, har vi udarbejdet dette informationsmateriale, så man kan få et indblik i forholdene<br />

i <strong>Ilulissat</strong>.<br />

Vi vil opfordre alle ansøgere til at gennemgå materialet grundigt <strong>og</strong> komme med spørgsmål om<br />

områder, man ønsker uddybet. Henvendelse kan ske til skoleinspektør på <strong>Atuarfik</strong> Jørgen Brønlund,<br />

Jens Christian Hansen, på tlf. 00299 947686 eller konstitueret skoleleder på <strong>Atuarfik</strong> <strong>Mathias</strong><br />

<strong>Storch</strong>, Birgitte Dilau Sørensen, på tlf. 00299 946022. Vi håber, at denne orientering om arbejdspladsen<br />

<strong>og</strong> det omgivende samfund vil være starten på en god tid i <strong>Ilulissat</strong>området.<br />

<strong>Ilulissat</strong><br />

Den 1. januar 2009 er <strong>Ilulissat</strong> den største by i verdens største kommune: Qaasuitsup Kommunia.<br />

<strong>Ilulissat</strong>, der er Grønlands 3. største by, er et af vækstcentrene i Grønland <strong>og</strong> samtidig den trafikale<br />

indgang til Nordregionen. Læs evt. mere på kommunens hjemmeside: www.qaasuitsup.gl<br />

Med indvielsen af lufthavnen til fastvingede fly i 1984 blev byen <strong>og</strong>så Nordgrønlands erhvervsmæssige<br />

centrum. I sommermånederne er der direkte beflyvning til Island.<br />

<strong>Ilulissat</strong> betyder ”isfjelde” <strong>og</strong> navnet refererer til den nærliggende isfjord med den nordlige halvkugles<br />

mest aktive bræ. <strong>Ilulissat</strong> Isfjord blev optaget på Verdensarvlisten i 2004 – som det første<br />

område i Grønland <strong>og</strong> samtidig et af de første i Arktis. Isfjorden er optaget både på grund af sin<br />

smukke natur <strong>og</strong> sin enestående betydning for den glaciol<strong>og</strong>iske videnskab (læren om gletschere).<br />

[Skriv et citat fra dokumentet, eller gengiv en interessant pointe. Du kan placere tekstboksen et<br />

hvilket som helst sted i dokumentet. Brug fanen Tekstboksværktøjer til at redigere formateringen i<br />

tekstboksen med uddraget.]


Side 3<br />

Indbyggerantallet i kommunen er omkring 18.000 indbyggere, heraf ca. 4.600 i byen <strong>Ilulissat</strong>, <strong>og</strong> i<br />

de 4 <strong>bygder</strong> er der ca. 400.<br />

Ilimanaq, "Forventningspladsen", som ligger ca. 27 km syd for <strong>Ilulissat</strong>.<br />

Oqaatsut, "Skarverne", som ligger ca. 25 km nord for <strong>Ilulissat</strong>.<br />

Saqqaq, "Solsiden", som ligger ca. 130 km nord for <strong>Ilulissat</strong>.<br />

Qeqertaq, "Øen", som ligger ca. 30 km øst for Saqqaq.<br />

Ved mundingen af <strong>Ilulissat</strong> Isfjord<br />

Indkøb<br />

<strong>Ilulissat</strong> er velforsynet med butikker <strong>og</strong> de har normalt alt, hvad man skal bruge i hverdagen. Der er<br />

flere supermarkeder <strong>og</strong> et pænt udvalg af specialbutikker. Men <strong>Ilulissat</strong> ligger i et område, der er<br />

lukket for besejling i perioden fra ca. 1. december til ca. 1. april <strong>og</strong> det betyder, at en del varer i<br />

denne periode må flyves ind (frugt, æg <strong>og</strong> lignende) med dertil hørende højere priser. Bygderne er<br />

d<strong>og</strong> generelt mindre velforsynede.<br />

Ordet økol<strong>og</strong>isk mad har i Grønland en helt speciel betydning. <strong>Ilulissat</strong> ligger i et område med god<br />

fangst <strong>og</strong> fiskeri, <strong>og</strong> der er hele året mulighed for at købe friskfangede fisk <strong>og</strong> kød fra havpattedyr,<br />

især sæl. Kød fra rensdyr <strong>og</strong> moskusokse kan købes i jagtsæsonen. Gå på Brættet <strong>og</strong> se, hvad der er<br />

sæson for. Der er endda rimelige priser. Butikkerne er <strong>og</strong>så begyndt at føre n<strong>og</strong>le økol<strong>og</strong>iske varer,<br />

men udvalget er ikke så stort som i Danmark.


Kommunikation<br />

Side 4<br />

I 5 af ugens dage er der via Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord) flyforbindelse til <strong>og</strong> fra Danmark. Det<br />

betyder, at postforbindelserne er hurtige, <strong>og</strong> man kan på disse dage ofte købe dagens avis i butikkerne.<br />

Udviklingen på telekommunikationområdet er her som i resten af verden enorm <strong>og</strong> heldigvis med<br />

stærkt faldende priser. Tefontakst til Danmark via fastnet koster 0,99 kr./minut. Det er normalt n<strong>og</strong>et<br />

dyrere at ringe fra Danmark til Grønland. Nu er der yderligere blevet etableret en søkabelforbindelse<br />

til det amerikanske fastland. Dette har mangedoblet kapaciteten <strong>og</strong> hurtigheden for<br />

internetforbindelsen. Forbindelsen er d<strong>og</strong> stadig dyr <strong>og</strong> ikke så hurtig <strong>og</strong> stabil som i Danmark.<br />

På skolerne står der computere til rådighed for lærerne. Her er <strong>og</strong>så internetadgang.<br />

Bolig<br />

Boligbyggeriet i Grønland er præget af, at det har været det offentlige, der opførte <strong>og</strong> ejede boligerne.<br />

Boligerne i byen er oftest etagehuse, rækkehuse eller kædehuse. Kvaliteten af boligerne er god<br />

med vand, varme <strong>og</strong> elektricitet. I <strong>bygder</strong>ne er boligerne oftest enkelthuse, hvor der er el <strong>og</strong> oliefyr,<br />

men vand bliver bragt <strong>og</strong> der er ikke etableret kloaksystem.<br />

Boligerne er forsynet med elkomfur, men ikke med hårde hvidevarer i øvrigt (opvaskemaskine,<br />

vaskemaskiner, køleskab <strong>og</strong> fryser). Disse bør derfor medsendes som flyttegods. Såfremt man indkøber<br />

nye hårde hvidevarer i Danmark til brug i Grønland, kan disse medbringes momsfrit, hvis det<br />

aftales med flyttefirmaet inden indkøbet. Alle varerne kan desuden købes i <strong>Ilulissat</strong> til rimelige priser<br />

(momsfrit, men med et fragttillæg).<br />

Under tjeneste i Grønland anvises bolig efter familiestørrelse. For boligen betales der husleje efter<br />

gældende regler. Der betales ved indflytning et depositum på 3 mdrs. husleje, der d<strong>og</strong> kan afdrages<br />

over 12 mdr. Lejeren skal betale en forholdsvis andel af standardvedligeholdelsen af boligen ved<br />

fraflytning inden 100 måneder (8 år <strong>og</strong> 4 mdr.). Herefter overgår vedligeholdelsen helt til udlejer.<br />

Afgørelse af boligfordelingen foretages af de stedlige myndigheder. På grund af de særlige forhold i<br />

<strong>bygder</strong>ne, betales der her ikke husleje, men boligbidrag for boliger. Dette bidrag er betydeligt lavere<br />

end tilsvarende husleje i byerne.<br />

Selvom der bygges på livet løs, er der fortsat boligmangel i <strong>Ilulissat</strong>, <strong>og</strong> nyansatte kan forvente at<br />

skulle indkvarteres vakant. En vakantbolig er en midlertidig bolig, der til gengæld er møbleret <strong>og</strong><br />

udstyret med alt nødvendigt, inklusive sengetøj, håndklæder <strong>og</strong> lignende. De fleste får en bolig<br />

umiddelbart efter ankomst til byen <strong>og</strong> der går sjældent mere end 3 måneder, før det lykkes. I den<br />

vakante periode betales der ikke husleje.


Fritid<br />

Side 5<br />

Sport:<br />

<strong>Ilulissat</strong> har et meget rigt <strong>og</strong> aktivt idrætsliv. Byen vinder jævnligt grønlandsmesterskab i forskellige<br />

sportsgrene, ofte med deltagelse af elever eller lærere fra skolerne.<br />

Der er dermed rige muligheder for at dyrke sport året rundt. Byen har en stor sportshal, hvor der<br />

drives mange former for idræt: Badminton, bordtennis, håndbold, fodbold, Tae-Kwon-Do, <strong>og</strong> lignende.<br />

Udendørs har byen en grusbane, hvor der sommeren igennem spilles fodbold. Kommunen råder<br />

over en løjpepræpareringsmaskine, så der er gode langrendsmuligheder i den skønne natur. Der er<br />

<strong>og</strong>så en meget aktiv forening for orienteringsløb, der arrangerer ugentlige løb <strong>og</strong> et årligt midnatsorienteringsløb.<br />

Friluftsliv:<br />

Hele året er der mulighed for dejlige ture i fjeldet, eventuelt på en af de adskillige velafmærkede<br />

vandreruter omkring byen. Om efteråret er der mulighed for at samle svampe eller plukke bær.<br />

Mange i byen har båd, <strong>og</strong> om sommeren <strong>og</strong> efteråret er det populært at sejle til områder i nærheden<br />

af <strong>Ilulissat</strong>. Det er en dejlig oplevelse at sejle ud <strong>og</strong> fiske - eller blot sidde <strong>og</strong> kigge ud over vandet<br />

med isfjeldene. Hvalbestanden er stigende, så der er store chancer for at se hvaler svømme forbi.<br />

Man kan <strong>og</strong>så sejle ud i nærheden af isfjeldene <strong>og</strong> nyde synet af disse kæmper, vel vidende at ca.<br />

80 % ligger under vandet.


Side 6<br />

Knud Rasmussen, der foret<strong>og</strong> store ekspeditioner med hundeslæde, blev født i <strong>Ilulissat</strong>. Byen er<br />

stadig berømt for sine gode slædehunde <strong>og</strong> mange lærere er her blevet dybt grebet af glæden ved at<br />

køre med eget hundespand.<br />

I slædesæsonen er snakken på lærerværelset ofte præget af mulighederne for at køre på det ene eller<br />

det andet slædespor, hundenes lydighed (eller især ulydighed), isens beskaffenhed <strong>og</strong> så videre. Det<br />

er en stor oplevelse at sidde på en slæde med 7 - 15 hunde foran, men som kusk <strong>og</strong>så anstrengende<br />

de første gange, indtil man lærer den rigtige teknik. Mange vælger at komme ind som partner i et<br />

eksisterende slædespand, så de ikke står alene med det i starten.<br />

Andre anskaffer snescootere <strong>og</strong> mange går en tur langs sporene, men uanset transportmidlet er oplevelsen<br />

dejlig.<br />

Kommende barske slædehunde.<br />

Jagt <strong>og</strong> fiskeri:<br />

For at gå på jagt kræves der et fangstbevis. Sejlture kan ofte kombineres med jagt <strong>og</strong> fiskeri. Der<br />

pilkes torsk, fanges ammassatter <strong>og</strong> om vinteren skydes en del ryper. En stigende rensdyrbestand<br />

giver gode muligheder for rensdyrjagt nord eller syd for byen.<br />

Fritidsundervisning:<br />

Vinteren igennem er der en del tilbud i fritidsundervisningen. Der er mange kreative fag, for eksempel<br />

stenslibning, kajakbygning, slædebygning <strong>og</strong> skindsyning. Normalt er der <strong>og</strong>så grønlandsk<br />

for udlændinge. Holdene oprettes kun, hvis der er et tilstrækkeligt antal elever.


Side 7<br />

Kulturhuset Sermermiut:<br />

I forlængelse af sportshallen har man bygget et kulturhus med konferencefaciliteter <strong>og</strong> bi<strong>og</strong>raf/teatersal.<br />

Her vises mange helt nye film. Desuden afholdes der en lang række koncerter <strong>og</strong> kulturelle<br />

arrangementer, ligesom der er skiftende udstillinger med grønlandske <strong>og</strong> udenlandske<br />

kunstnere.<br />

Kunstmuseet:<br />

Kunstforeningen Serqineq holder til på <strong>Ilulissat</strong> kunstmuseum mandag <strong>og</strong> torsdag aften. Her er der<br />

mulighed for at male i inspirerende omgivelser. Museet stiller staffelier til rådighed.<br />

Arctic Palerfik


Arbejdet<br />

Side 8<br />

Det siger sig selv, at arbejdsforholdene er afhængige af, om man arbejder i byen eller en af <strong>bygder</strong>ne.<br />

De ydre rammer for den daglige undervisning er n<strong>og</strong>et forskellige fra sted til sted. Byskolerne er<br />

udstyret med normale klasseværelser <strong>og</strong> faglokaler, <strong>og</strong> eleverne undervises klassedelt. I <strong>bygder</strong>ne<br />

undervises flere årgange på samme hold.<br />

Den daglige undervisning<br />

Undervisningen i Folkeskolen er styret af landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002. Forordningen<br />

kaldes i daglig tale ”Atuarfitsialak” der kan oversættes som “Den gode skole”.<br />

Efter Atuarfitsialak omfatter Folkeskolen 3 forløb af tilsammen 10 års varighed:<br />

en 3-årig afdeling: ”Nukaaraq” (yngstetrinnet)<br />

en 4-årig afdeling: ”Nuka” (mellemtrinnet)<br />

en 3-årig afdeling: ”Angaju” (ældstetrinnet)<br />

Hele det 10-årige forløb er obligatorisk, men eleverne skal have mulighed for at fortsætte deres undervisning<br />

længere på et trin eller overgå til næste trin tidligere alt efter deres behov <strong>og</strong> forudsætninger.<br />

Der afsluttes med prøver i alle elevens fag. Elever kan efter individuel vurdering aflægge<br />

prøve efter 2, 3 eller 4 års skolegang på ældstetrinnet.<br />

De afgrænsede skoleforløb giver bedre muligheder for at opstille klare mål for undervisningen, at<br />

gennemføre systematiske evalueringer <strong>og</strong> dermed at følge den enkelte elevs faglige <strong>og</strong> sociale udvikling.<br />

Eleverne har gavn af den formelle markering af overgangene fra at være lille, til større <strong>og</strong> stor.<br />

En treårig indskoling giver elevens ressourcepersoner (forældre, pædag<strong>og</strong>er, lærere) bedre mulighed<br />

for at støtte eleven i at nå faglige <strong>og</strong> sociale kompetencer.<br />

En treårig udskoling giver bedre mulighed for at planlægge et relevant fremadrettet forløb for den<br />

enkelte elev.<br />

Atuarfitsialak slår <strong>og</strong>så fast, at Folkeskolen er en tospr<strong>og</strong>et (grønlandsk <strong>og</strong> dansk) skole med grønlandsk<br />

som modersmål, dansk som 1. <strong>og</strong> engelsk som 2. fremmedspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> et valgfrit 3. fremmedspr<strong>og</strong>.<br />

Alle elever undervises på både grønlandsk <strong>og</strong> dansk. I det omfang, der er ressourcer til det,<br />

kan skolerne lave midlertidige holddelinger, så eleverne i vidt omfang kan få en undervisning, der<br />

svarer til deres faglige forudsætninger.<br />

Fagfordeling på afstand<br />

De fleste af fagene i den grønlandske folkeskole svarer n<strong>og</strong>enlunde til de danske. Der er d<strong>og</strong> to fag,<br />

som ikke findes i den danske fagvifte: Lokale valg <strong>og</strong> Personlig udvikling. Personlig udvikling indeholder<br />

mange af de faglige elementer, der tidligere hed emneundervisning, <strong>og</strong> ikke hørte under et<br />

bestemt fag. For eksempel erhvervsvejledning, sundhedslære <strong>og</strong> seksualundervisning. Lokale valg<br />

omfatter de praktisk/musiske fag, hvor man søger at tage hensyn til de lokale traditioner <strong>og</strong> de muligheder,<br />

der er i lokalområdet. Læreplanen for faget dansk bærer præg af, at dansk ikke er modersmål<br />

men 1. fremmedspr<strong>og</strong>.<br />

Skolernes ledelser søger at tage hensyn til de nye læreres ønsker, når der laves fagfordeling. Langt<br />

de fleste af de danske lærere i Grønland vil d<strong>og</strong> i større eller mindre udstrækning skulle påtage sig<br />

undervisning i dansk.<br />

Find læreplaner for de enkelte fag her: www.inerisaavik.gl


Side 9<br />

Spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> kultur<br />

Den danske lærers arbejdsvilkår i Grønland er naturligvis præget af de spr<strong>og</strong>lige <strong>og</strong> kulturelle forskelle.<br />

Dansk er første fremmedspr<strong>og</strong> for de grønlandske elever, <strong>og</strong> som ny dansk lærer kan du ikke<br />

forvente, at de forstår hvad du siger på dansk. Forholdet mellem den danske lærer <strong>og</strong> forældrene <strong>og</strong><br />

kan, specielt i begyndelsen, være præget af en vis usikkerhed, men lige som i Danmark er der lagt et<br />

stort arbejde i at etablere en god kontakt til forældrene.<br />

I bestræbelserne for at lette disse vilkår bliver de danske lærere, som ansættes ved det grønlandske<br />

skolevæsen, undervist i grønlandsk som fremmedspr<strong>og</strong>, normalt inden de første to år. Dette kan ske<br />

ved 2 timers undervisning om ugen, indlagt i det pligtige timetal, eller ved 2 ugers intensiv undervisning<br />

arrangeret på stedet af spr<strong>og</strong>skolen i Sisimiut, eller en anden form. I begge tilfælde er der<br />

tale om 80 lektioners indføring i det grønlandske spr<strong>og</strong>.<br />

Når man tager i betragtning, hvor lang tid det erfaringsmæssigt tager, <strong>og</strong> hvor omfattende en undervisning<br />

det normalt kræver at tilegne sig et fremmedspr<strong>og</strong> i en sådan grad, at man kan klare sig blot<br />

n<strong>og</strong>enlunde ubesværet, er det indlysende, at det beskrevne undervisningstilbud i sig selv langt fra er<br />

tilstrækkeligt.<br />

Men det må fremhæves, at selv et meget begrænset kendskab til det grønlandske spr<strong>og</strong> er af stor<br />

værdi – når blot man husker at bruge det så ofte som muligt i samværet med eleverne.<br />

Nyt skolebyggeri<br />

I forbindelse med indførelse af ”den gode skole” er Grønlands Hjemmestyre gået i gang med renovering<br />

af det eksisterende skolebyggeri samt nybyggeri, der tilpasses de nye strukturer. Hjemmestyret<br />

har i den forbindelse totalrenoveret <strong>og</strong> ombygget skolen ”<strong>Atuarfik</strong> Jørgen Brønlund”. Byens<br />

anden skole ”<strong>Atuarfik</strong> <strong>Mathias</strong> <strong>Storch</strong>” forventes nybygget/totalrenoveret inden for de næste år.<br />

Begge skoler vil så være planlagt til at fremme <strong>og</strong> understøtte de tanker om undervisning, der er<br />

fremsat i Atuarfitsialak. Det betyder for eksempel en klar opdeling i de tre alderstrin: Yngstetrinnet,<br />

mellemtrinnet <strong>og</strong> ældstetrinnet. Samtidig er der plads til, at selvstændigt elevarbejde, projektarbejde<br />

<strong>og</strong> gruppearbejde kan foregå - <strong>og</strong>så på tværs af alderstrinnene.


Isbræens udløb i bunden af Isfjorden<br />

Ansættelse 2012<br />

Side 10<br />

Afgørelse om ansættelse træffes af de kommunale myndigheder (Kultur- <strong>og</strong> undervisningsforvaltningen)<br />

efter udtalelse fra den enkelte skoles skolebestyrelse. Repræsentanter fra skoleledelsen i<br />

<strong>Ilulissat</strong> gennemfører ansættelsessamtaler i Grønland <strong>og</strong> Danmark efter nærmere aftale med ansøgeren.<br />

Man ansætter såvel nydimitterede lærere som mere erfarne lærere. Det kan være enlige lærere, lærerpar<br />

eller par, hvoraf kun den ene er lærer. Det skal i den forbindelse anføres, at der er arbejdsløshed<br />

i Grønland, så det kan ikke umiddelbart forventes, at en ægtefælle, der ikke er lærer, vil kunne<br />

få arbejde, når man først er på stedet. Arbejdsløshedsunderstøttelse er ikke indført i Grønland, ligesom<br />

man ikke kan medtage dansk arbejdsløshedsunderstøttelse (man er ikke til rådighed for det<br />

danske arbejdsmarked).<br />

Ansættelsesvilkår<br />

Forudsætningen for at blive ansat som lærer i den grønlandske folkeskole er, at man har en lærereksamen<br />

fra et grønlandsk eller et dansk seminarium, der uddanner lærere til folkeskolen i Grønland<br />

<strong>og</strong> Danmark.<br />

Ansættelse i folkeskolen sker efter overenskomst indgået mellem Hjemmestyret <strong>og</strong> <strong>Lærer</strong>nes Centralorganisation<br />

i Grønland (IMAK). Se: www.imak.gl<br />

Ansættelse vil ske på prøve. Ved overenskomstansættelse er prøvetiden 1 år, ved tjenestemandsansættelse<br />

2 år.


Side 11<br />

Ansættelse som tjenestemand vil kunne finde sted, såfremt man i umiddelbar tilknytning til ansættelsen<br />

kommer fra en tjenestemandsstilling i Grønland eller Danmark, <strong>og</strong> vil da finde sted efter den<br />

grønlandske tjenestemandslov <strong>og</strong> aftaler med IMAK.<br />

Der er intet til hinder for samtidig at være varigt ansat tjenestemand i Danmark <strong>og</strong> ved de grønlandske<br />

kommuner. Tjenestemænd i Danmark i folkeskolen (lukket gruppe), der ansættes ved de grønlandske<br />

kommuner, har i henhold til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 518 af 3. juli 1991 ret til<br />

tjenestefrihed uden løn. De enkelte kommuner er derudover af Kommunernes Landsforening opfordret<br />

til at yde overenskomstansatte tilsvarende tjenestefrihed.<br />

Ansættelse sker ved det kommunale skolevæsen som helhed.<br />

Lønforhold<br />

Oplysninger om lønforhold tilsendes nye ansøgere sammen med det øvrige informationsmateriale.<br />

Pensionsforhold ved overenskomstansættelse<br />

Der etableres pensionsordning i <strong>Lærer</strong>nes Pension. Pensionsbidraget udgør 15,2 % af løn <strong>og</strong> undervisningstillæg.<br />

Pensionsbidraget fratrækkes lønnen <strong>og</strong> indbetales månedligt til pensionsordningen.<br />

Arbejdsgiver indbetaler ikke til pension.<br />

Pensionsforhold ved tjenestemandsansættelse<br />

Der optjenes pension ved ansættelsen i Grønland. Der medregnes pensionsanciennitet optjent i<br />

Danmark. Udbetaling af pension varetages af den danske stat. Optjeningen registreres i et samarbejde<br />

mellem Finansministeriet (Personalestyrelsen) <strong>og</strong> Grønlands Hjemmestyre.<br />

Pensionsalderen i Grønland er 60 år, <strong>og</strong> man skal gå af, når man fylder 65 år.<br />

For til sin tid at kunne få pension udbetalt, skal man i alt have optjent mindst 3 års pension. Ved


Side 12<br />

afsked før pensionsalder vil man få meddelt opsat pension. Dette betyder, at man vil kunne modtage<br />

sin pension optjent i Grønland efter det fyldte 60. år.<br />

Fælles for begge ansættelsesformer:<br />

Gruppeliv<br />

Pr. 1. januar 1999 er ansatte under begge ansættelsesformer omfattet af en gruppelivsforsikring.<br />

Forsikringen giver, ud over erstatning til de efterladte ved dødsfald, <strong>og</strong>så mulighed for at få et større<br />

beløb udbetalt ved kritisk sygdom.<br />

Ferie<br />

Efter ferieloven i Grønland afvikler lærere ferie i skolernes sommerferie. Ferie optjent et kalenderår<br />

afvikles det følgende. Det er altså kun personer, der har været ansat i <strong>Ilulissat</strong> Kommune i hele kalenderåret<br />

2010, der har optjent ret til ferie med løn i hele ferien i 2011.<br />

Dette kommer hvert år bag på mange nyansatte!<br />

Eksempel: Hvis en lærer ansættes pr. 01.08.11, skal der ved ferieafholdelsen i 2012 ske løntræk for<br />

den manglende optjeningsperiode (01.01.11 – 31.07.11 = 7 måneder).<br />

Der skal i dette tilfælde ske et løntræk for 7/12 af 25 dages ferie = 14,5 dage.<br />

Til gengæld vil lærere, der kommer fra job i Danmark, have feriepenge til gode <strong>og</strong> således stort set<br />

få ”fuld” løn under ferien. Værst vil det være for nydimitterede, der må leve på ”halv kraft” i sommerferien,<br />

såfremt de ikke har forberedt et ”nøddepot”. Et sådant bør altid oprettes under store ekspeditioner.<br />

Feriefrirejse<br />

Der er i 1998 oprettet en ferierejsefond, hvortil kommunen indbetaler et månedligt beløb for de ansatte,<br />

der er omfattet af ordningen. De ansatte kan hvert andet år søge denne fond om tilskud til ferierejse.<br />

Dette tilskud dækker stort set de faktiske billetudgifter. Fonden administreres af<br />

lærerorganisationen IMAKs feriefond.<br />

Tiltrædelse <strong>og</strong> fratræden<br />

Ved tiltræden ydes fri tiltrædelsesrejse for den ansatte <strong>og</strong> dennes familie <strong>og</strong> fri bohavetransport.<br />

Omfanget af den fri bohavetransport <strong>og</strong> transportforsikring fremgår af bilag i det informationsmateriale,<br />

som alle ansøgere får tilsendt. Efter tre års ansættelse er der fri bohavetransport efter gældende<br />

aftaler.<br />

Tiltrædelsesrejse<br />

Der vil fra kommunen blive reserveret billet til den ansatte <strong>og</strong> dennes medrejsende familie, inkl.<br />

børn under 18 år, i overensstemmelse med de oplysninger, som er givet i ansøgningsskemaet eller<br />

lignende.<br />

Rejsen foregår med fly. Der mellemlandes i Kangerlussuaq / Sdr. Strømfjord. Evt. ophold på hotel<br />

undervejs i Grønland er uden udgift for den ansatte <strong>og</strong> dennes familie, idet afregning af udgifterne<br />

sker ved et såkaldt "kostbevis". Eventuelt ophold i f.eks. København umiddelbart før afrejsen må<br />

ske for egen regning. Der kan ikke ydes godtgørelse for udgifter til kost <strong>og</strong> l<strong>og</strong>i i den forbindelse.<br />

Kostbeviser <strong>og</strong> billetter fremsendes til den adresse, den ansatte har opgivet. Man bør kontrollere, at<br />

kostbevis <strong>og</strong> billet er korrekt ved modtagelsen.


Side 13<br />

Rejsedatoen oplyses af kommunen <strong>og</strong> skal påføres ansøgningsskemaet om fritagelse for dansk skattetræk,<br />

F 56. Erfaringsmæssigt vil en del ansatte ønske at ændre rejsedatoen. Det lader sig kun vanskeligt<br />

gøre, <strong>og</strong> det må under ingen omstændigheder gøres uden forudgående aftale med<br />

ansættelseskommunen.<br />

Der gøres opmærksom på, at man højst må medtage 20 kg bagage pr. flybillet (d<strong>og</strong> ikke for børn<br />

under 2 år).<br />

Under tiltrædelsesrejsen samt under rejser i tjenstligt ærinde i øvrigt, hvor ansættelseskommunen<br />

betaler billetten, er de rejsende (inkl. medrejsende familie) omfattet af en rejseulykkesforsikring<br />

samt en rejsegodsforsikring tegnet af ansættelseskommunen.<br />

Ankomst<br />

Skolevæsenet sørger for at afhente de nye lærere i lufthavnen <strong>og</strong> hjælper dem med at finde sig til<br />

rette den første dag. Der kan i få tilfælde være ændringer i rejseplanerne i Grønland. Man bør orientere<br />

skolens kontor så hurtigt som muligt, såfremt der sker væsentlige ændringer i ankomsttidspunktet.<br />

Ved hver af de 2 byskoler findes der en modtagegruppe, der har til opgave at sørge for, at nyansatte<br />

lærere føler sig velkomne <strong>og</strong> hurtigst muligt falder til i de nye omgivelser. De sørger for introduktion<br />

til byen <strong>og</strong> de nærmeste omgivelser. Samtidig bidrager de gerne med informationer, rådgivning<br />

<strong>og</strong> vejledning vedrørende alle forhold på skolen såvel som livet udenfor skolen.<br />

Godstransporten<br />

Særlige bestemmelser vedr. transport af flyttegods fremsendes til nyansatte. Læg her mærke til bestemmelserne<br />

om mængden af flyttegods, der betales af ansættelseskommunen. Flyttefirmaet har<br />

erfaring i vurdering af rumfanget.<br />

Børneinstitutioner i Grønland<br />

Nyansatte kan ikke forvente deres barn/børn optaget i børnehave/vuggestue uden om ventelisterne.<br />

Det tilrådes derfor, at man ved ansættelse snarest kontakter kultur- <strong>og</strong> undervisningsforvaltningen<br />

om mulighederne for institutionsplads (gerne bilagt direkte ansøgning med barnets navn <strong>og</strong> personnummer).<br />

Skatteforhold<br />

Forskudsregistreringspapirer m.m. kan rekvireres fra Skattedirektoratets afdelingskontor i Danmark<br />

på adressen:<br />

Grønlands Repræsentation i København<br />

Strandgade 91, 3.<br />

Postboks 2151<br />

1016 København K<br />

Tlf. 32 83 38 00<br />

Grønlandsk hovedskattekort vil blive fremsendt direkte til kommunens lønningskontor fra Selvstyrets<br />

skatteafdeling i Danmark, idet man beskattes i Grønland af indtjeningen, uanset man først rejser<br />

primo august.<br />

Lønkonto<br />

Lønnen vil blive anvist via EDB. Det er derfor en forudsætning, at man kan henvise til en lønkonto.


Sammen med ansættelsesbrevet vil man blive bedt om at fremsende oplysning om lønkonto.<br />

Side 14<br />

Man kan have lønkonto i et dansk eller grønlandsk pengeinstitut. Ønskes bankkonto i det grønlandske<br />

pengeinstitut, kan nærmere oplysninger om konto m.v. fås ved henvendelse til:<br />

Grønlandsbanken<br />

Postboks 1504<br />

3952 <strong>Ilulissat</strong><br />

Telefon: 00 299 94 77 00<br />

Telefax: 00 299 94 77 20<br />

Hvis man skal til en bygd bedes dette oplyst - med angivelse af bygdens navn.<br />

Det er muligt at dele den udbetalte løn, så et fast beløb hver måned kan indsættes på en lønkonto 2<br />

(f. eks. hvis man har en budgetkonto, opsparingskonto eller lignende i et dansk pengeinstitut <strong>og</strong><br />

ønsker at bevare denne). Hvis dette ønskes, skal begge kontonumre oplyses til ansættelseskommunen.<br />

Det er meget vigtigt, at man straks melder adresseforandringer <strong>og</strong> evt. kontakttelefonnummer til<br />

ansættelseskommunen, hvis man i tiden frem til afrejsen flytter til anden adresse end den, der er<br />

oplyst.<br />

<strong>Ilulissat</strong>, den 18. januar 2012<br />

Skoleinspektør Jens Christian Hansen & Konstitueret Skoleleder Birgitte Dilau Sørensen


Helikopter på tur med turister til isbræens udmunding i <strong>Ilulissat</strong> Isfjord<br />

Side 15

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!