Ulykker til søs 2001 - Søfartsstyrelsen

Ulykker til søs
2001
Statistik over ulykker og arbejdsskader til søs

Antal handelsskibe 2001
Størrelse Tørlast- Tank- Passager- Andre I alt
brt/BT skibe skibe skibe handelsskibe handelsskibe
Under 5 94 0 4 4 102
5 - 20 812 4 94 74 984
I alt under 20 906 4 98 78 1086
20 - 499 316 11 82 216 625
500 - 2999 203 40 29 23 295
Over 3000 138 47 33 14 232
I alt over 20 657 98 144 253 1152
I alt 1563 102 242 331 2238
Antal dansk, færøsk og grønlandsk registrerede handelsskibe pr. 31. december 2001 - som oplyst af det danske
skibsregister for danske og grønlandske skibe samt af det færøske skibsregister for færøske skibe.
Antal fiskeskibe 2001
Færøsk og
Dansk registrerede grønlandsk registrerede
Størrelse brt/BT Erhverv Bi-erhverv I alt I alt
Under 5 1466 869 2335 1910
5 – 19 1017 77 1094 895
I alt under 20 2483 946 3429 2805
20 – 499 590 3 593 235
Over 500 20 0 20 67
I alt over 20 610 3 613 302
I alt 3093 949 4042 3107
Antal dansk registrerede fiskeskibe pr. 31. december 2001 – som oplyst af Fiskeridirektoratet – samt antal færøsk
og grønlandsk registrerede fiskeskibe, pr. 31. december 2001 – som oplyst af henholdsvis det færøske og det
danske skibsregister.

Ulykker til søs 2001
Handelsskibe
Fiskeskibe
Udenlandske skibe på dansk søterritorium
Danske erhvervsdykkerulykker
September 2002

2
© Søfartsstyrelsen, Vermundsgade 38C, 2100 København Ø
Telefon 39 17 44 00 - Fax 39 17 44 01
Kontakt til Opklaringsenheden: Se indersiden af omslaget bag i publikationen.
Indholdet i denne publikation må gengives, men kun med tydelig angivelse af kilde.
Tryk: Schultz Grafi sk A/S - MS Word 2000 fi l: Ulykker til søs 2001 - ISSN: 0109-1018

Indholdsfortegnelse
Ulykker til søs 2001.................................................................................................................. 5
Defi nitioner........................................................................................................................... 5
Sammenfatning..................................................................................................................... 6
Årsager til ulykker til søs .....................................................................................................9
Handelsskibe........................................................................................................................... 11
Søulykker med handelsskibe ................................................................................................ 12
Søulykkestyper................................................................................................................... 14
Forlis, ................................................................................................................................. 16
Alvorlige søulykker ........................................................................................................... 17
Hvad var årsagerne ? .......................................................................................................... 19
Arbejdsulykker i handelsskibe ............................................................................................. 30
Hyppighed af arbejdsulykker i forskellige stillingskategorier .......................................... 33
Arbejdets art på ulykkestidspunktet ................................................................................... 34
Alvorlighed af arbejdsulykker............................................................................................ 36
Dødsulykker ....................................................................................................................... 37
Øvrige, alvorlige arbejdsulykker undersøgt af Opklaringsenheden ................................ 38
Kan arbejdsulykker i handelsskibe undgås?....................................................................... 40
Dødsfald som følge af sygdom m.v.................................................................................... 40
Arbejdsbetingede lidelser...................................................................................................... 41
Fiskeskibe................................................................................................................................ 43
Søulykker med fi skeskibe ...................................................................................................... 44
Søulykker med samtlige fi skeskibe .................................................................................... 44
Søulykkestyper, samtlige fi skeskibe................................................................................... 47
Forlis, samtlige fi skeskibe .................................................................................................. 48
Alvorlige søulykker, samtlige fi skeskibe ........................................................................... 48
Hvad var årsagerne ? samtlige fi skeskibe........................................................................... 49
Søulykker med dansk registrerede fi skeskibe .................................................................... 51
Søulykkestyper, dansk registrerede fi skeskibe ................................................................... 52
Forlis, dansk registrerede fi skeskibe .................................................................................. 53
Alvorlige søulykker, dansk registrerede fi skeskibe............................................................ 55
Hvad var årsagerne? dansk registrerede fi skeskibe ............................................................ 56
Søulykker med færøsk og grønlandsk registrerede fi skeskibe ........................................... 63
Søulykkestyper, færøsk og grønlandsk registrerede fi skeskibe.......................................... 63
Forlis, færøsk og grønlandsk registrerede fi skeskibe ......................................................... 64
Alvorlige søulykker, færøsk og grønlandsk registrerede fi skeskibe .................................. 64
Hvad var årsagerne? færøsk og grønlandsk registrerede fi skeskibe .................................. 64
3

Arbejdsulykker i fi skeskibe................................................................................................... 68
Arbejdets art på ulykkestidspunktet ................................................................................... 69
Alvorlighed af arbejdsulykker............................................................................................ 69
Dødsulykker ....................................................................................................................... 70
Udviklingen i antal omkomne ved søulykker i mindre fi skefartøjer.................................. 72
Øvrige, alvorlige arbejdsulykker undersøgt af Opklaringsenheden................................... 74
Arbejdsbetingede lidelser...................................................................................................... 75
Ulykker til søs i udenlandske skibe på danske søterritorium ............................................ 77
Danske Erhvervsdykkerulykker........................................................................................... 80
Bekendtgørelse om undersøgelse af ulykker til søs............................................................. 82
Anmeldelse af arbejdsskader til søs ..................................................................................... 83
4

Ulykker til søs 2001
Denne publikation indeholder oplysninger om alle de ulykker til søs i 2001, som er kommet til
Søfartsstyrelsens kendskab. Publikationen er opdelt i følgende 4 hovedafsnit: Handelsskibe, Fiske
ski be, Udenlandske Skibe På Dansk Søterritorium og Danske Erhvervs dykker ulykker.
Hovedafsnittene Handelsskibe og Fiskeskibe er igen opdelt i følgende 3 underafsnit: Sø ulyk ker,
Arbejdsulykker og Arbejdsbetingede Lidelser.
Danske Erhvervsdykkerulykker er udarbejdet af Opklaringsenheden i samråd med Søværnets
Teknikskole, som administrerer bl.a. Søværnets Dykkerskole.
Oplysninger om ulykker i fritidsbåde samt med fritidsdykkere offentliggøres af Søsportens Sikker
heds råd.
Som reference er Skibsregistrets og Fiskeridirektoratets tal for handels- og fi skefl ådens størrel
se pr. 31. december 2001 gengivet på indersiden af omslaget forrest i denne publikation.
Formålet med publikationen er at udbrede kendskabet til ulykker til søs samt at opbygge et stati
stisk grundlag for iværksættelse af forholdsregler, der tjener til at begrænse antallet af ulyk ker.
Det årlige antal ulykker er begrænset, og de statistiske sammenhænge bør derfor tages med
vis se forbehold. Ved at opsummere ulykkestyper og -årsager, år for år, fås et bedre statistisk bedøm
mel ses grund lag. Dele af publikationen indeholder en sådan opsummering.
Defi nitioner
Ved handelsskibe forstås i denne forbindelse skibe, som ikke er fi skeskibe eller ikke-selv be -
væ gen de pramme.
I statistikken over søulykker er handelsskibe igen opdelt i tørlastskibe, tankskibe, pas sa -
ger ski be og andre skibe (skoleskibe, bugserfartøjer, uddybningsfartøjer og andre specialfartøjer,
samt fri tids far tø jer over 20 BRT/BT). Søulykker i ikke-selvbevægende pramme er medtaget un der
det bugserende skib.
Ved fi skeskibe forstås skibe, som er optaget i register over fi skefartøjer og derved forsynet med
havnekendingsnummer. Fiskeskibenes opdeling i erhvervsfartøjer og bierhvervsfartøjer samt
fi sker nes opdeling i erhvervsfi skere og bierhvervsfi skere er i overensstemmelse med Fi ske ri di rek
to ra tets Erhvervsregister.
En søulykke er en hændelse, hvor der er sket skade på skibet.
5

En arbejdsulykke er en hændelse, hvor et besætningsmedlem i et skib er omkommet eller er
kom met til skade, enten i forbindelse med en søulykke, i forbindelse med arbejdet om bord eller i
forbindelse med anden aktivitet, i fritiden m.v.
6
Kollision mellem to danske skibe er i statistikken medtaget som 2 søulykker.
Kontaktskade er en søulykke, hvor et skib har påsejlet en mole, et færgeleje el. lign., og Påsej
ling af skib er en søulykke, hvor et skib har påsejlet et andet skib, som lå til ankers eller var
for tø jet ved kaj eller til en bøje.
En kæntring er en søulykke, hvor skibet har lagt sig på siden og efterfølgende er forlist, og under
Slagside er rubriceret søulykker, hvor skibet på grund af lastforskydning eller andet har fået en
stør re permanent krængning, dog uden at forlise.
Forlis som følge af en forudgående søulykke så som grundstødning, lækage eller andet, er opført
under den forudgående hændelse. Forsvundet er en søulykke, hvor skibet er forlist med sin
be sæt ning på en ukendt position og af ukendt årsag.
Under alvorlig søulykke er rubriceret søulykker, som har forårsaget så store skader på skibet, at
det må betegnes som usødygtigt.
En mindre søulykke er en søulykke, som ikke er et forlis eller en alvorlig søulykke.
Near miss er en hændelse, som meget let kunne have udviklet sig til en ulykke, typisk en næsten-kollision,
hvor kollisionen kun blev undgået ved en sidste øjebliks manøvre. Near miss hændel
ser medregnes ikke i antallet af søulykker.
Anmeldelsespligtig arbejdsulykke er en ulykke, som har medført uarbejdsdygtighed i en dag
el ler mere ud over tilskadekomstdagen.
Alvorlige arbejdsulykker er ulykker, der har medført skade i form af knoglebrud eller mistede
le gems de le (amputationer).
Sammenfatning
HANDELSSKIBE
Der er sket 52 søulykker i handelsskibe i 2001. Alle søulykkerne er undersøgt af Op kla ring sen
he den. 2 skibe forliste, og 6 af de øvrige søulykker har Opklaringsenheden karakteriseret som
al vor li ge.
Ved arbejdsulykker i handelsskibe i 2001 er i alt omkommet 8 besætningsmedlemmer, 2 i forbin
del se med søulykker, 2 under arbejdet om bord, og 4 ved anden aktivitet, i fritiden m.v..
I alt 476 besætningsmedlemmer er kommet til skade, ingen i forbindelse med søulykker, 453 under
arbejdet om bord og 23 ved anden aktivitet, i fritiden m.v.. 92 (19%) af disse ulykker med før te

knoglebrud eller mistede legemsdele, hvilket kan betragtes som et groft mål for at ka rak te ri se re
ulykken som alvorlig, jf. Figur 18.
Antallet af omkomne og tilskadekomne i handelsfl åden i 2001 er vist i Tabel 11.
Der er sket en stigning i antallet af søulykker med handelsskibe i 2001 i forhold til år 2000, jf.
Fi gur 2. Kurven viser dog en faldende tendens gennem hele perioden. Stigningen i forhold til sidste
år har vist sig for grupperne tørlastskibe og andre skibe, mens der er sket et lille fald for passagerskibe,
jf. Figur 3. Det er især i antallet af grundstødninger, at der er sket en stigning i for hold
til sidste år, medens antallet af brande er faldet, jf. Tabel 5.
Antallet af forlis i 2001(2) er under gennemsnittet for de sidste 7 år (4), og det procentvise an tal
alvorlige søulykker, 12 %, er også noget mindre end gennemsnittet for de sidste 7 år, 16 %.
Statistikken viser, at antallet af søulykker, hvor Opklaringsenheden har bedømt årsagen som
ope ra tiv fejl, fortsat udgør en betragtelig del, nemlig 40 %. Gennemsnittet for de sidste 7 år er 44
%. Navigatoriske fejl + manøvreringsfejl udgør ca. halvdelen af de operative fejl i 2001.
Antallet af anmeldte arbejdsulykker er jævn faldende over de sidste 12 år, jf. Figur 14. Også i
re la ti on til antal forhyrede i DIS er der tale om et fald, jf. Figur 15.
Antallet af dødsulykker i handelsskibe i 2001, 8, ligger på gennemsnittet for de sidste 11 år, jf.
Fi gur 19. 2 af ulykkerne er sket i forbindelse med 1 søulykke, jf. Tabel 13. De 2 besætnings-medlem
mer omkom ved forlis efter påsejling af et fyr.
Opklaringsenheden har undersøgt alle dødsulykkerne og desuden 25 andre ikke-dødelige arbejds
ulyk ker sket under arbejdet om bord.
I Figur 16 er vist det relative antal arbejdsulykker i DIS-skibe pr. 100 stillinger i forskellige stillings
ka te go ri er. Figuren viser endvidere, at udenlandske søfarende relativt set har færre an meld te
arbejdsulykker end danske/nordiske/EU-statsborgere.
I Figur 17 er ulykkerne fordelt efter arbejdets art, da ulykken skete. Skader sket under færdsel
om bord er opført under ”Andet skibsarbejde, herunder færdsel”, eller, hvis færdslen var en del af
en konkret arbejdsopgave, under denne. I alt skete der i handelsfl åden i 2001 110 skader ved fald
under gang, svarende til næsten 23 % af samtlige skader.
Søfartsstyrelsen har i 2001 modtaget 71 anmeldelser om arbejdsbetingede lidelser for sø fa -
ren de i handelsskibe. Det er en væsentlig stigning i forhold til sidste år (48), og det er forsat hø re -
ska der, som er den største enkeltårsag (41 %), jf. Figur 20.
FISKESKIBE
Der er sket 35 søulykker i dansk registrerede fi skeskibe i 2001. 16 fi skeskibe forliste herved, og
5 af de øvrige søulykker har Opklaringsenheden karakteriseret som alvorlig søulykke. Alle 35
fi ske ski be er i Fiskeridirektoratet registreret som erhvervsfartøjer.
7

Herudover skete 2 søulykker i færøsk og 7 i grønlandsk registrerede fi skeskibe i 2001. 2 grønlandsk
registrerede fi skeskibe forliste herved, og den ene af søulykkerne i færøsk re gi stre re de
fi skeskibe har Opklaringsenheden karakteriseret som alvorlig søulykke.
Ved arbejdsulykker i dansk registrerede fi skeskibe omkom i 2001 i alt 5 fi skere, 3 ved søulyk
ker og 2 under arbejdet om bord.
I alt 208 fi skere i dansk registrerede fi skeskibe kom til skade, 10 i forbindelse med søulykker,
197 under arbejdet om bord og 1 ved anden aktivitet, i fritiden m.v.. 46 (23,5%) af disse ulykker
medførte knoglebrud eller mistede legemsdele, hvilket kan betragtes som et groft mål for at ka rak -
te ri se re ulykken som alvorlig, jf. Figur 43.
8
Antallet af omkomne og tilskadekomne i fi skefl åden i 2001 er vist i Tabel 25.
Antallet af søulykker i fi skeskibe er lavere end gennemsnittet for de foregående 7 år (49,1) hvori
mod antallet af forlis er på gennemsnittet, jf. Figur 21.
Der er sket et lille fald i antallet af søulykker i fi skeskibe over 20 BRT /BT, som stort set modsva
res af en lille stigning i fi skeskibe mellem 5 og 20 BRT/BT, jf. Figur 24.
Den procentvise andel af alvorlige søulykker, 14 %, er mindre end gennemsnittet for de tid li ge re
7 år, 19 %.
Antallet af søulykker, hvor Opklaringsenheden har bedømt årsagen som operative fejl, er 20, eller
45 % af de 44 ulykker, jf. Tabel 20. Dette er en stigning i forhold til gennemsnittet for de 7 tidli
ge re år, 38 %. I 6 af de 20 tilfælde har Opklaringsenheden bedømt fejlen som mangelfuld udkig,
i 4 til fæl de var skibet overlastet, og 3 ulykker skyldtes at vagthavende var faldet i søvn.
Det samlede antal arbejdsulykker under arbejdet om bord inkl. dødsulykker i 2001 var 213 og
er faldet i forhold til sidste år, hvor tallet var 250. Faldet kan ikke umiddelbart forklares.
Den samlede ulykkeshyppighed er på ca. 3,2 per 100 fi skere. Der er stor forskel i de enkelte
fi ske ri di strik ters antal anmeldte skader per 100 fi skere.
Bjærgning af fi skeredskaber hører fortsat til en af de mest risikofyldte arbejdsopgaver. 52 (24%)
af de anmeldte ulykker er sket i forbindelse med dette arbejde, jf. Figur 42. Der er dog sket et
min dre fald i antallet af disse ulykker i forholdt til sidste år, 72 (29%).
Antallet af dødsulykker i dansk registrerede fi skeskibe i 2001, 5 dødsulykker, er under gen nem -
snit tet siden 1990 (7,3), jf. Figur 44.
Opklaringsenheden har undersøgt disse dødsulykker og desuden 10 andre ikke-dødelige ulyk ker
sket under arbejdet om bord.

Der er i 2001 ikke anmeldt nogen arbejdsulykker eller dødsulykker i færøsk eller grønlandsk
re gi stre re de fi skeskibe, hvilket formodentlig er en væsentlig underrapportering. I 1 af de 7 søulyk
ker i grønlandsk registrerede fi skeskibe kom 2 fi skere lettere til skade.
Søfartsstyrelsen har i 2001 modtaget 61 anmeldelser om arbejdsbetingede lidelser for fi skere.
Det te er en stigning i forhold til tidligere år. Stigningen skyldes næsten udelukkende fl ere an mel -
del ser af høreskader. Det er dog fortsat ryglidelser, der udgør den største del, jf. Figur 46.
Årsager til ulykker til søs
Opklaringsenhedens vigtigste opgave i forbindelse med undersøgelse af en ulykke er at fi nde
år sa gen. Kun herved er det muligt at iværksætte forebyggende foranstaltninger. Undersøgelserne
kan føre frem til, at der tages initiativer i den enkelte sag med henblik på udarbejdelse af regler og
retningslinier med det formål at øge sikkerheden til søs.
Ofte er der fl ere årsager til en ulykke, og man kan tale om, at der foreligger en “årsagskæde”,
som samlet har ført frem til ulykken. I sine undersøgelser bestræber Opklaringsenheden sig på at
klar læg ge og belyse sådanne årsagskæder.
I den statistiske bearbejdning af søulykkerne har Opklaringsenheden rubriceret dem under den
årsag, der er skønnet at være den mest afgørende for, at ulykken skete.
Søulykkesårsagerne er opdelt i 5 hovedårsager, som igen er opdelt i en række mere specifi kke
un der år sa ger. Hovedårsagerne er:
● Forhold uden for skibet
● Operative fejl
● Tekniske fejl
● Konstruktionsfejl
● Uopklaret
Under Forhold uden for skibet har Opklaringsenheden rubriceret de søulykker, hvor be sæt -
nin gen ikke har haft nogen direkte indfl ydelse på omstændighederne, som førte til ulykken, el ler
hvor ulykken ikke kan tilskrives skibets tekniske drift, konstruktion eller udstyr.
Operative fejl er i denne forbindelse fejl, som er begået af besætningen i forbindelse med skibets
sejlads eller drift, eller - med andre ord - menneskelige fejl. Disse ”fejl” kan igen være for år -
sa get af mange faktorer såsom mangelfuld uddannelse, lange arbejdstider, stress, træthed m.v..
Tekniske fejl omfatter søulykker, som skyldes fejl eller havarier på skibet eller ved skibets maski
ne ri eller øvrige udstyr, og som besætningen ikke umiddelbart har kunnet forudse og afværge.
9

Under Konstruktionsfejl har Opklaringsenheden rubriceret søulykker, som skyldes fejl ved
ski bets bygning eller fejl ved udformningen af dets maskineri eller øvrige udstyr.
Under Uopklaret er rubriceret de søulykker, hvor det under Opklaringsenhedens undersøgelser
ikke har været muligt at angive en årsag.
10

Handelsskibe
11

Søulykker med handelsskibe
Antal
12
80
70
60
50
40
30
20
10
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Gennemsnit
Søulykker 58 66 68 61 76 53 41 52 59,4
Heraf forlis 8 2 2 1 6 5 4 2 3,8
Døde 4 0 0 2 2 8 8 2 3,3
Tilskade komne 1 4 2 9 9 8 5 0 4,8
Tabel 1 Handelsskibe: Antal søulykker, omkomne og tilskadekomne besætningsmedlemmer som følge af
søulykker samt forlis i årene 1994 til 2001
0
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Figur 1 Antal søulykker, omkomne og tilskadekomne besætningsmedlemmer som følge af søulykker, samt
forlis for handelsskibe 1994 til 2001
Antal pr. 1000
40
35
30
25
20
15
10
5
0
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Figur 2 Antal søulykker, omkomne og tilskadekomne besætningsmedlemmer som følge af søulykker, samt
forlis pr. 1000 handelsskibe i perioden 1994 til 2001
Søulykker
Døde
Tilskadekomne
Forlis
Søulykker
Døde
Tilskadekomne
Forlis
Lineær (Søulykker)

1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Døde 0 1 0 2 0 0 0 0
Tilskade komne 17 4 13 9 1 2 4 2
Tabel 2 Antal omkomne og tilskadekomne passagerer som følge af søulykker i årene 1994 til 2001
I 2001 kom 2 passagerer lettere til skade i forbindelse med passagerskibs påsejling af bøl ge -
bry der. Påsejlingen skyldtes fejl ved omskiftningen til håndstyring, mens skibet var på vej i havn.
Kontaktskade
Døde 2 be sæt nings med lem mer
Tilskade komne 2 passagerer
Tabel 3 Antal omkomne og tilskadekomne personer som følge af søulykker i år 2001 fordelt efter
ulykkestyper
Tørlastskibe Tankskibe Passagerskibe Andre skibe Sum
1994 21 4 19 14 58
1995 26 5 19 16 66
1996 19 5 29 15 68
1997 16 8 28 9 61
1998 25 4 29 18 76
1999 18 4 21 10 53
2000 13 3 19 6 41
2001 20 4 15 13 52
Tabel 4 Antalsvis fordeling af søulykker på typen af handelsskib i perioden 1994 til 2001
Antal pr. 100
12
10
8
6
4
2
0
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Figur 3 Antalsvis fordeling af søulykker pr. 100 handelsskibe af hver type i perioden 1994 til 2001
Tørlastskibe
Tankskibe
Passagerskibe
Andre skibe
13

Søulykkestyper
Figur 4 Antalsvis fordeling af søulykker i detaljer med handelsskibe for år 2001
14
Havari
Brand
Grundstødning
Kollision
Kontaktskade
Lækage & vandfyldning
Maskinhavari
Påsejling af skib
Kæntring
Andet
1
1
1
1
1
2
2
3
2
1
5
1
1
1
8
6
5
1
1
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18
5
3
Tørlastskibe
Tankskibe
Passagerskibe
Andre skibe

1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Gennemsnit
Brand 5 9 9 10 6 5 10 4 7,1
Forlis, ukendt årsag 1 0,1
Slagside 3 1 2 2 1 1 1,3
Grundstødning 19 17 11 17 19 20 9 17 16,1
Hårdtvejrsskade 2 2 1 1 1 1 1 1,1
Kollision 14 16 16 11 14 6 7 10 11,8
Kontaktskade 6 12 18 13 14 5 8 9 10,6
Lækage & vandfyldning 6 2 3 2 2 1 2,0
Maskinhavari 1 2 5 4 3 1 2,0
Påsejling af skib 2 6 8 2 7 4 2 4 4,4
Kæntring 3 3 1 1 1,0
Havari 2 4 0,8
Andet 4 3 1 1,0
Sum 58 66 68 61 76 53 41 52 59,3
Tabel 5 Antalsvis fordeling af typer af søulykker med handelsskibe for 1994 til 2001
50
40
30
20
10
0
2
Figur 5 Fordeling af søulykkernes karakter for handelsskibe i år 2001
6
Forlis Alvorlig ulykke Mindre ulykke
44
15

Antal
Forlis
16
70
60
50
40
30
20
10
0
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Gennemsnit
Havari 1 0,1
Brand 1 0,1
Kæntring 5 3 2 1 1,4
Slagside 1 0,1
Grundstødning 2 2 1 1 0,8
Kollision 1 1 1 0,4
Kontaktskade 1 0,1
Lækage & vandfyldning 1 2 1 2 0,8
Sum 8 2 2 1 6 5 4 2 3,8
Tabel 6 Forlis af handelsskibe, ulykkestyperne, 1994 – 2001
Forlis
Alvorlig ulykke
Mindre ulykke
2 (4%) af de 52 søulykker med handelsskibe i år 2001 endte med forlis. Det ene forliste ved
grund stød ning og det andet ved kontaktskade:
En coaster, forliste, fordi føreren ville afkorte ruten ved at sejle indenom et lysafmærket skær. Kortet var
ikke rettet op, og føreren overså advarsel i kortet om grunde i området. Ved grund stød nin gen fyldtes maskin
rum met med vand, og på grund af en ulovlig dør mellem maskinrummet og lastrummet trængte der
også vand ind i lasten. Besætningen blev reddet med helikopter. Sø ulyk kes rap port er udarbejdet.

Det andet var en coaster, der påsejlede et fyr og kort efter sank. Både skibsfører og styrmand omkom ved
forliset. Ingen andre opholdt sig i styrehuset på ulykkestidspunktet, hvorfor det ikke har været muligt at
klar læg ge årsagen til, at skibet ikke drejede i tide. Søulykkesrapport er udarbejdet.
Alvorlige sø ulyk ker
%
25
20
15
10
5
0
20,7
16,7
16,2
14,8
13,2
Figur 7 Handelsskibe - Alvorlige søulykker som % af samlet antal søulykker.
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Gennemsnit
Brand 3 3 1 2 4 1 1,8
Kæntring 1 0,1
Slagside 1 1 1 0,4
Grundstødning 1 5 2 2 1 1 1,5
Hårdtvejrsskade 1 0,1
Kollision 5 3 3 3 3 2 3 3 3,1
Kontaktskade 1 1 1 1 1 1 1 1 1,0
Lækage / vandfyldning 1 0,1
Maskinhavari 1 0,1
Påsejling af skib 1 1 1 1 0,5
Forlis, ukendt årsag 0,0
Andet 2 0,3
Sum 12 11 11 9 10 5 8 6 9,0
19,5
Tabel 7 Alvorlige søulykker med handelsskibe, ulykkestyperne, 1994 – 2001
9,4
11,5
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
% af samlet antal
søulykker
Lineær (% af samlet
antal søulykker)
17

18
Opklaringsenheden har karakteriseret 6 (12 %) af de 52 søulykker i handelsskibe i år 2001 som alvorlige.
Det er 1 brand, 3 kollisioner, 1 kontaktskade og 1 kæn tring:
I et kemikalietankskib udbrød der brand i maskinrummet, fordi udsprøjtende olie fra en defekt hy drau -
lik pum pe blev antændt. Bran den blev bekæmpet effektivt af skibets egen besætning. Ski bet blev bugseret i
havn. Ingen tilskadekomne. Sø ulyk kes rap port er udarbejdet.
I en coaster observerede styrmanden intet unormalt bortset fra usædvanlig trafi k på VHF’en og pro jek -
tør lys agterude. Da skibet kom i havn, hørte de, at et lystfattøj var blevet påsejlet og var sun ket. De ombord
væ ren de i lystfartøjet var blevet reddet af andre skibe i området. Søulykkesrapport er udarbejdet.
Den anden kollision skete, da en coaster om natten sejlede gen nem et kap sej lads felt. En sejl båd opfattede
ski bet som en an ker lig ger på grund af ure gel men te ret brug af dækslys på coa ster ens fordæk. Den vagt ha -
ven de i coasteren observerede ikke sejl bå den, før kollisionen skete. Ved ulykken omkom 2 af sejl båd ens
be sæt ning. Søulykkesrapport er udarbejdet.
Den tredje kollision skete, da et dansk og et udenlandsk skib nærmede sig hin an den på næsten modsat rette
de kurser. Vagt ha ven de på det danske skib hav de observeret det modgående skib i en afstand af 8 sm og
havde plottet det på radaren. Det andet skib viste toplys og grønt sidelys. Opkald på VHF og af gi vel se af
lys sig nal gav intet resultat. Da skibene var 1 sm fra hinanden, dre je de styr man den på det danske skib 20
gra der styrbord og kort efter hårdt styr bord, da det an det skib be gynd te at dre je til bag bord, hvor ved det
ramte det dan ske skib i bag bords side. Der kom ingen personer til ska de.
Kontaktskaden skete i en ro/ro passagerfærge under anløb af havn, hvor der ikke kom nogen re ak ti on, da
styr man den trykkede på omskifterknappen til håndstyring. Færgen fortsatte ind i sten mo len med fuld fart.
Der skete store skader på skrog og de 2 azimutpropeller, og 2 passagerer kom lettere til skade. Det viste
sig, at omskifterknappen til skift mellem de 2 broer stod i en for kert position. Der var ingen alarm for
den ne fejl. Søulykkesrapport er udarbejdet.
Et min dre ud dyb nings far tøj krængede over og kæntrede, da det efter endt gravearbejde i hav nen hævede
støt te ben ene. Der var fl ydende gravemateriale om bord, men den egen tli ge årsag til kæntringen har ikke
kun net fastslås. Skibet var nybygget og ikke en de lig godkendt. Ingen kom til skade ved kæn trin gen.

Hvad var år sa ger ne ?
Forhold uden for skibet
Fi gur 8 Han dels ski be - Skibstyper involveret i søulykker fordelt efter antal på ho ved år sa ger, år 2001
Tørlastskibe
Tankskibe
Passagerskibe
Andre skibe
Operative fejl
Tekniske fejl
Uopklaret
1
3
2
6
1
2
10
3
Figur 9 Handelsskibe - Hovedårsager til søulykker fordelt efter antal på skibstyper, år 2001
2
8
0 5 10 15 20 25
Tørlastskibe Tankskibe Passagerskibe Andre skibe
2
3
6
2
8
5
3
10
6
2
0 5 10 15 20 25
Forhold uden for skibet Operative fejl Tekniske fejl Uopklaret
6
1
1
3
3
5
19

%
Figur 10 Handelsskibe – Hovedårsager som % af samlet antal søulykker, 1994 - 2001
Forhold uden for skibet
Fi gur 11 Han dels ski be - For de ling af ulyk ke sår sa ger ”For hold uden for skibet”, år 2001
I 19 (37%) af de 52 søulykker i år 2001 har Opklaringsenheden bedømt årsagen som „forhold
uden for ski bet“.
20
60
50
40
30
20
10
0
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Operativ fejl, andet skib
Ekstreme vejrforhold
Andre forhold udenfor skibet
4
6
Forhold uden for
skibet
Operative fejl
Tekniske fejl
Konstruktionsfejl
Uopklaret
Af disse er 1 grund stød ning og 3 kol li si o ner, hvis ho ved år sag er ”ope ra tiv fejl, andet skib”:
En min dre bilfærge måtte dreje kraftigt for at undgå kollision med lystfartøj og ramte derved en sten sæt -
ning. Pga. vand ind træng ning blev færgen sat på grund i hav nen.
Et con tai ner skib, der lå til ankers blev ramt af et andet skib, som drev for an ke ret. Be græn set ma te ri el
ska de.
En sand pum per med sugerøret nede blev påsejlet af en fi skerbåd, hvori der ikke blev holdt ud kig. Vagt ha -
ven de i sandpumperen undlod at give op mærk som heds sig nal. De 3 i fi skerbåden var optaget af at rense
fi sk. Fiskerbåden sank, men ingen kom til skade. Søulykkesrapport er ud ar bej det.
9
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

2 lyst fi sker far tø jer sejlede ved siden af hin an den, da det ene plud se lig drejede ind foran det an det, som
ikke havde no gen chance for at undvige. In gen kom til ska de.
6 grund stød nin ger og 3 kon takt ska der er rubriceret un der ”eks tre me vejrforhold”:
En mindre færge blev af vinden presset ud til kanten af renden, hvor den grundstødte, da det var kraftig
lav van de. Ingen skader.
I en kraftig regn by ge mi ste de føreren af et passagerskib orienteringen og kom på den forkerte side af en
bøje. Skibet tog grunden svagt og kom fri ved egen hjælp.
En passagerfærge blev i hård kuling på trods af slæbebådsassistance drevet sidelæns inde i hav nen, så den
kom ud i siden af løbet, hvor den gik på grund. Ingen alvorlige skader.
Et mindre færøsk lastskib ramte et skær, da en kraftig regnbyge reducerede sigtbarheden be ty de ligt og udvi
ske de radarbilledet. Skibet kom fl ot ved egen hjælp og sejlede i havn.
Et lille færøsk lastskib blev under afsejling fra havbrug ført på grund, da vindstyrken plud se lig tiltog.
Kun ne selv gå i havn trods lækage i forskibet.
Under omsvajning uden for havnen blev en passagerfærge sat af den hårde kuling og den kraf ti ge strøm,
så den grundstødte. Efter fl ottagning ved hjælp af 2 slæbebåde kunne skibet sejle i havn, hvor dyk ker un -
der sø gel se ikke viste nogen skader.
Ved anløb af havn i kraftig kuling kom en færge skævt ind i lejet, hvorved sideklædningen ved ag ter por ten
stød te mod landrampen. Kun mindre skade på ski bet.
En mindre færge påsejlede i tæt tåge et fyr. Føreren ob ser ve re de ikke fyret, før det var for sent. Der skete
in gen skade på færgen.
Et stort færøsk passagerskib fi k mindre skader, da det under afgang fra havn i stormvejr blev dre vet ind
mod kajen, selv om der blev anvendt slæbebåd. Der skete også skade på kajen.
Og endelig er der 6 søulykker, 2 grundstødninger, 1 kollision, 2 påsejlinger af skib samt 1
ulyk ke med benævnelsen ”andet”, som skyldes ”andre fejl udenfor skibet”:
Et større lastskib i havn fi k foretaget fumigering af en hvedelast. Der skete en eksplosion/for puf ning i en af
lasterne, hvorved lugedækslerne løftedes af skinnen. Ellers ingen skader.
Under deltagelse i bugsering af en fl ydedok grundstødte en slæbebåd på kanten af renden.
Et mindre fragtskib grundstødte, fordi sejlløbet ikke var uddybet, som søkortet anførte. Kom fri ved egen
hjælp. Ingen skader.
Et dansk og et udenlandsk skib nærmede sig hinanden på næsten modsat rettede kurser. Vagt ha ven de på
det danske skib havde observeret det modgående skib i en afstand af 8 sm og havde plottet det på radaren.
21

22
Det andet skib viste toplys og grønt sidelys. Opkald på VHF og afgivelse af lyssignal gav intet resultat.
Da skibene var 1 sm fra hinanden, drejede styrmanden på det dan ske skib 20 grader styrbord og kort efter
hårdt styrbord, da det andet skib begyndte at dreje til bag bord, hvorved det ramte det danske skib i bagbords
side. Der kom ingen personer til skade.
Et ke mi ka lie tank skib lå ved kaj, da det blev ramt i si den af et andet skib, der med lods om bord ma nøv -
re re de i havnen. Der ske te en del skrog ska de og noget udslip fra lasttanke, men in gen personskade.
Et gastankskib blev påsejlet af et fi skeskib, mens det lå fortøjet langs kaj. Fiskeskibet havde fået styresvigt
pga. kortslutning. Der kom indtrykninger i siden på gastankskibet, men ingen læ ka ge.
Af de 19 søulykker, som skyldes ”forhold uden for skibet” har Opklaringsenheden betegnet 1
som ”alvorlig ulykke” og 18 som ”mindre ulykke”.
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Gennemsnit
Fejl ved fyr, bøjer, kort o.l 1 1 1 0,4
Is 4 1 4 1 1,3
Anden fejl, andet skib 1 3 3 3 1,3
Operativ fejl, andet skib 2 8 14 7 7 5 4 4 6,4
Ekstreme vejrforhold 6 7 15 3 5 12 3 9 7,5
Andre forhold udenfor skibet 4 2 1 1 1 1 1 3 1,8
Sum 18 22 34 13 13 21 8 19 18,7
Tabel 8 Handelsskibe - Fordeling af ulykkesårsager ”Forhold uden for skibet”, 1994 - 2001

Operative fejl
Navigatoriske fejl
Mangelfuld udkig
Mangelfuld brodisciplin
Fejlbetjening af udstyr
Manøvreringsfejl
Overholdt ikke vigepligt
Sov på vagten
Mangelfuld sikring af last
Skibet overlastet
Andre operative fejl
1
1
3
Fi gur 12 Han dels ski be - For de ling af ulyk ke sår sa ger un der grup pen „Operative fejl“, år 2001
3
3
I 21 (40%) af de 52 sø ulyk ker i han dels ski be i 2001 har Op kla ring sen he den be dømt årsagen som
”operative fejl”.
Af disse er 5 grundstødninger, hvor der har været begået ”navigatoriske fejl”:
En bugserbåd sejlede på den forkerte side af et skær og gik på grund. Da en lods senere kom om bord med
et kort i et større målestoksforhold kunne det konstateres, at det kort, de havde om bord, ikke viste grundens
virkelige udstrækning til den side, hvor båden passerede.
Et slæb endte på grund med prammen, fordi styrmanden var optaget på broen af andre ting end na vi ge ring
og glem te at æn dre kurs. Slæbebåden fi k selv trukket prammen fl ot ca. 3 timer se ne re. Søulykkesrapport er
udarbejdet.
Et min dre grøn landsk træ skib stød te på et skær. Årsagen var manglende opmærksomhed. Ski bet kom fl ot
ved stigende vande.
En coaster forliste, fordi føreren ville afkorte ruten ved at sejle indenom et lysafmærket skær. Kor tet var
ikke rettet op, og føreren overså advarsel i kortet om grunde i området. Ved grund stød nin gen fyldtes maskin
rum met med vand, og på grund af en ulovlig dør mellem maskinrummet og lastrummet trængte der
også vand ind i lasten. Besætningen blev reddet med helikopter. Sø ulyk kes rap port er udarbejdet.
Kort efter afgang fra havn mente føreren af et mindre grønlandsk reeferskib, at nogle na vi ga ti ons mær ker
på land viste, at han skulle ændre kurs lidt til bagbord med det resultat, at skibet tog grunden. Der blev
slå et hul på en tørtank, men skibet var i stand til at sejle i havn, mens der blev lænset fra tanken.
3 søulykker (1 kontaktskade, 1 kollision og 1 påsejling) indtraf på grund af ”mangelfuld udkig”:
5
5
0 1 2 3 4 5 6
23

24
Under sejlads på en kanal var styrmanden i en coaster optaget af at holde øje med et mod gå en de skib og
ob ser ve re de for sent en duc d’albe, som blev ramt. Der skete in gen alvorlig skade på ski bet.
Et lystfi skerskib ændrede kurs ind foran et andet lyst fi sker skib. Det an det skib kunne ikke nå at forhindre en
kol li si on. Kun mindre skade i ski bet der blev ramt.
En coaster påsejlede en ankerligger, fordi skibsføreren, der var på vagt, for en tid havde forladt bro en. Der
skete kun ringe skrogskade. Sø ulyk kes rap port er udarbejdet.
I 3 tilfælde (1 brand, 1 havari og 1 kontaktskade) har ”fejl be tje ning af udstyr” været den primæ
re årsag til ulyk ken:
Et reeferskib fi k brand i uforbrændte olierester, der var ansamlet i skibets affaldsincinerator. Be sæt nin gen
fi k slukket ilden med transportabelt brandslukningsudstyr.
Styrmanden i en hurtigfærge kom til at aktivere den forkerte kommandoknap ved omskiftning af styring,
hvor ved skibet pludselig tabte fart og dykkede voldsomt med næsen. Nogle biler på vogn dæk ket fi k buler,
men ingen kom til skade. Den pågældende knap er senere forsynet med sik ker heds dæk sel.
I en ro/ro passagerfærge under anløb af havn, kom der ikke nogen reaktion, da styrmanden tryk ke de på
om skif ter knap pen til håndstyring. Færgen fortsatte ind i stenmolen med fuld fart. Der ske te store skader
på skrog og de 2 azimutpropeller, og 2 passagerer kom lettere til skade. Det vi ste sig, at fejlen skyldtes, at
om skif ter knap pen til skift mellem de 2 broer stod i en forkert position. Der var ingen alarm for denne fejl.
Sø ulyk kes rap port er udarbejdet.
5 ulykker (1 påsejling, 1 grundstødning og 3 kontaktskader) er rubriceret under ”ma nøv re -
rings fejl”:
En havnerundfartsbåd kom under passage af en anden havnerundfartsbåd for tæt på nogle for tø je de lystbå
de, hvoraf 4 blev ramt med mindre materielle skade til følge.
Et mindre lastskib fi k maskinstop på grund af overspeedudfald i forbindelse med ankring. Ski bet drev på
grund, men kunne, efter udtømning af ballastvand og indtrædende højvande 13 ti mer senere selv komme
fl ot. Dykkerundersøgelse viste ingen skader.
Et ro/ro passagerskib kom under forhaling i nærkontakt med hjørnet af en kaj, hvorved der kom en mindre
indtrykning i skibssiden.
I et grønlandsk passagerskib mistede føreren på grund af kraftig blæst og stærk strøm i havnen kontrollen
over styringen, og skibet ramte kajen. Der skete stor skade på stævnen, der dog kunne repareres mid ler -
ti digt på stedet.
Lodsen i et lastskib gav under havnemanøvre gentagne ordrer om roret hårdt bagbord og ”kick ahead”.
Herved fi k skibet for stor fart fremover, hvilket føreren indså og slog fuld kraft bak, men for sent. Skibet
ram te kajen med styr bord bov. Der skete skade på kajen, og skibet fi k en ind tryk ning ved ankeret. Ankeret
blev ødelagt. Skibet fi k til la del se til at fortsætte til reparationsværft.

1 kollision skete, fordi skibet ” ikke overholdt vi ge plig ten”:
Et forsyningsskib havde et andet skib om styrbord, som nærmede sig på skærende kurs. Selv om styrman
den havde observeret skibet i god tid, tog han ikke tilstrækkelige forholdsregler til at undgå sammenstød.
Der skete materiel skade i begge ski be ne, som dog kunne fortsætte for egen kraft.
3 kollisioner, er rubriceret under ”andre operative fejl”:
En kollision skete, da en coaster ved nattetid sejlede gennem et kapsejladsfelt. En sejlbåd op fat te de skibet
som en ankerligger på grund af uregelmenteret brug af dækslys på coasterens for dæk. Den vagthavende i
coasteren observerede ikke sejlbåden, før kollisionen skete. Ved ulyk ken omkom 2 af sejlbådens besætning.
Søulykkesrapport er udarbejdet.
Et containerskib, der lå til ankers, drev for ankeret og ramte en anden ankerligger. Der skete kun begræn
set materiel skade.
En coaster påsejlede et fyr og sank kort efter. Både skibsfører og styrmand omkom ved forliset. Ingen andre
opholdt sig i styrehuset på ulykkestidspunktet, hvorfor det ikke har været muligt at klarlægge årsagen
til, at skibet ikke drejede i tide. Søulykkesrapport er udarbejdet.
1 havari skyldes ”mangelfuld sikring af last”:
På en mindre bilfæge trillede en taktor med anhænger ud over agterklappen og i havet. Ag ter klap pen var
rejst, men var mod sædvane ikke sikret med krog og kunne ikke modstå trykket fra traktoren. Det er ikke
op kla ret, hvorfor traktoren begyndte at trille.
2 af de 21 ulykker, der skyldes operative fejl, medførte forlis. 2 ulykker har Op kla ring sen he den
karakteriseret som ”alvorlig ulykke” og 17 som ”mindre ulykke”.
25

26
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Gennemsnit
Navigatoriske fejl 6 6 2 8 11 6 9 5 6,6
Mangelfuld udkig 5 3 2 4 4 1 3 2,8
Mangelfuld brodisciplin 3 5 2 2 3 1,9
Fejlbetjening af udstyr 4 7 2 5 4 3 3 3,5
Manøvreringsfejl 5 8 4 8 7 6 2 5 5,6
Overholdt ikke vigepligt 1 2 2 1 1 1 1 1,1
Sov på vagten 2 1 0,4
Alkohol eller andre rusmidler 1 0,1
Skibet overlastet 4 0,5
Mangelfuld sikring af last 2 1 2 2 1 1 1,1
Utilstrækkelig uddannelse 1 1 0,3
Stor arbejdsbelastning 0,0
Mangelfuld bemanding 0,0
Andre operative fejl 2 1 2 2 3 2 3 1,9
Sum 25 32 19 31 40 20 18 21 25,8
Tabel 9 Handelsskibe - Fordeling af søulykkesårsager under gruppen „Operative fejl”, 1994 – 2001
Tekniske fejl
Lasthåndteringsudstyr
Styremaskineri, ror og tilhørende systemer
Hjælpemaskineri til skibets kraftforsyning
Øvrige hjælpesystemer /pumper, kedler etc.)
Hovedmaskineri, inkl. propeller mv.
Andre tekniske årsager
Fi gur 13 Han dels ski be - For de ling af sø ulyk kes år sa ger som følge af ”Tekniske fejl”, år 2001
1
1
1
1
1
2
0 1 2 3

I 7 (13%) af de 52 søulykker i handelsskibe i 2001 har Opklaringsenheden bedømt årsagen som
”tekniske fejl”.
I 2 af disse, 1 maskinrumsbrand og 1 havari, er ulykken rubriceret under fejl ved ”last hånd te -
rings ud styr”:
I et kemikalietankskib udbrød der brand i maskinrummet, fordi udsprøjtende olie fra en defekt hy drau -
lik pum pe blev antændt. Branden blev bekæmpet effektivt af skibets egen besætning. Ski bet blev bugseret i
havn. Ingen tilskadekomne. Søulykkesrapport er udarbejdet.
Under ilandkørsel fra en ro/o passagerfærge af et meget tungt køretøj, havarerede hy drau lik an læg get på
grund af overbelastning. Der skete kun materiel skade.
1 ulykke, der medførte en grundstødning, er rubriceret under fejl ved ”styremaskineri, ror og
til hø ren de systemer”:
Et olietankskib grundstødte ved afgang fra havn med lods om bord. Roret havde sat sig fast i yderstilling,
og skibet blev af vinden drevet på grund. Det lykkedes skibet at komme klar ved egen hjælp og fortsætte
rej sen. Grunden til, at roret satte sig fast, er ikke opklaret.
1 maskinhavari skyldtes teknisk fejl ved ”hjælpemaskineri til skibets kraftforsyning”:
En coaster fi k maskinstop, da en strømskinne bag hovedtavlen var gået løs. Skibet bugseret i havn.
1 lækage/vandfyldning var forårsaget af fejl ved ”øvrige hjælpesystemer etc.”:
Et supplyskib fi k vandindtrængning i azimutrummet, der blev fyldt helt op. Lækagen skyld tes, at 2 bolte på
låg til søfi lterkasse sprang på grund af materialefejl. Skibet kunne selv returnere til havn.
1 maskinrumsbrand er rubriceret under fejl ved ”hovedmaskineri, inkl. propeller mv.”:
I et ud dyb nings far tøj ud brød der brand i en mo tor kas se på agterdækket, på grund af en revnet hy drau lik -
slan ge. Skibets besætning slukkede selv il den i motorkassen, men en MOB-båd, der stod oven på mo tor -
kas sen, udbrændte. Efter re pa ra ti on af motoren fortsattes rejsen.
Og endelig er der sket 1 havari, hvor årsagen er bedømt som fejl af ”andre tekniske årsager”:
En bugserbåd fi k havari, da den under bugsering af en coaster i havn kom til at ligge tværs af slæberen,
hvorved den krængede voldsomt over. Skaderne var begrænsede. Sagen er ikke en de lig afsluttet.
Opklaringsenheden har karakteriseret 1 af de 7 søulykker, der skyldes ”tekniske fejl”, som
alvorlig ulykke.
27

28
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Gennemsnit
Lasthåndterings-udstyr 1 1 2 0,5
Overvågnings- og
kontrolsystemer mm. 3 1 1 0,6
Styremaskineri, ror og
tilhørende systemer 1 2 1 4 3 1 1 1,6
Hjælpemaskineri til skibets
kraftforsyning 1 1 3 2 2 3 1 1,6
Øvrige hjælpesyst. /pumper,
kedler etc.) 3 2 1 1 3 1 1,4
Hovedmaskineri,
inkl. propeller mv. 5 5 4 5 8 1 4 1 4,1
Andre tekniske årsager 2 2 4 1 4 3 2 1 2,4
Sum 9 10 11 16 21 10 14 7 12,2
Tabel 10 Handelsskibe - Fordeling af søulykkesårsager som følge af ”Tekniske fejl”, 1994 - 2001
Uopklaret
De 5 (10%) af de 52 søulykker i handelsskibe i år 2001 er ”uopklarede” - 1 grundstødning, 2 kolli
si o ner, 1 brand i lastrum og 1 kæntring:
En coaster grundstødte i den norske skærgård. De nærmere omstændigheder er ikke oplyst.
I en coaster, observerede styrmanden intet unormalt bortset fra usædvanlig trafi k på VHF’en og pro jek -
tør lys agterude. Da skibet kom i havn, hørte de, at et lystfattøj var blevet påsejlet og var sunket. De ombord
væ ren de i lystfartøjet var blevet reddet af andre skibe i området. Søulykkesrapport er udarbejdet.
En ud fl ugts båd ramte på tværs ind i en kap ro nings båd, som blev totalskadet. Der er modstridende for kla -
rin ger fra de 2 parter.
Ved en brand i lastrummet på en container carrier revnede et rør, da CO2 anlægget blev udløst. Branden
kunne derfor ikke bekæmpes med CO2, men blev slukket med assistance fra US Coast Guard. Det viste sig
at revnen skyldtes en dårlig svejsning. Brandårsagen blev ikke fundet.
Et mindre uddybningsfartøj krængede over og kæntrede, da det efter endt gravearbejde i hav nen hævede
støt te ben ene. Der var fl ydende gravemateriale om bord, men den egentlige årsag til kæntringen har ikke
kun net fastslås. Skibet var nybygget og ikke endelig godkendt. Ingen kom til skade ved kæntringen.
2 af de 5 uopklarede søulykker har Opklaringsenheden betegnet som ”alvorlig ulykke” og 3 som
”mindre ulykke”.

NEAR MISS
Der blev i 2001 anmeldt 7 tilfælde, hvor handelsskibe havde været involveret i ”near miss” situ
a ti o ner. Disse hændelser er ikke egentlige ulykker, og er derfor ikke medregnet i antallet af
sø ulyk ker:
Et forsyningsskib blev kaldt på VHF af et udenlandsk fi skeskib, der mente, at det danske skib ikke over holdt
sin vigepligt. Ifølge det udenlandske skib svarede forsyningsskibet ikke på opkaldet. Der er uenighed om,
hvor tæt skibene passerede hinanden, men i forsyningsskibet men te man ikke, at der var tale om en far lig
situation.
En stor passagerfærge måtte bakke kraftigt med maskinerne for at undgå at kollidere med et uden landsk
skib, der pludselig drejede ind foran.
Under sejlads i trafi ksepareringszone måtte et olietankskib ændre kurs for at gå af vejen for en slæbebåd,
der pludselig ændrede kurs, og kom herved over i den ”forkerte” side af separeringen og ind foran et
mod gå en de, udenlandsk tankskib. Ifl . det danske tankskib havde man været op mærk som på det modgående
skib, og passageafstanden var 0,3 sm.
Et mindre stykgodsskib var blevet overhalet af et udenlandsk skib, da dette pludselig ændrede kurs ind
for an det danske skib. Det danske skib blev nødt til at foretage et 360 graders drej for at afværge kollision.
Et mindre stykgodsskib blev overhalet af et udenlandsk skib, der havde kurs ind foran det fra bagbord. Det
udenlandske skib svarede ikke på lyssignal og opkald på VHFen men fortsatte på samme kurs, så det danske
skib måtte foretage et hårdt styrbord drej. Passageafstand ca. 100 m.
Et kemikalietankskib havde vigepligt for et udenlandsk skib, men foretog ikke vigemanøvre. Kollision blev
angivelig undgået, fordi det udenlandske skib stoppede op. Styrmanden i det dan ske skib erindrede ikke
hæn del sen.
Et stykgodsskib blev fanget mellem 2 udenlandske trawlere, der parfi skede. Den vagthavende styrmand
hæv der, at de 2 trawlere ændrede kurs fl ere gange, mens de lå foran, og at han ikke hav de mulighed for at
passere i større afstand på grund af dybdeforholdene og anden trafi k. Der skete mindre skader på trawlet.
29

Arbejdsulykker i handelsskibe
Oversigt over årets arbejdsulykker samt udviklingen i antallet af ulykker
I 2001 modtog Søfartsstyrelsen i alt 484 anmeldelser af anmeldelsespligtige arbejdsu lykker samt
278 anmeldelser af ulykker registreret som ikke-anmeldelsespligtige ulykker blandt søfarende i
last- og pas sa ger ski be.
Af de 484 anmeldelsespligtige ulykker skete de 82 ulykker i skibe registreret i DAS og de øvrige
402 ulykker på skibe registreret i DIS. Antallet af anmeldte ulykker er faldet siden 2000, hvor der
blev anmeldt 535 anmeldelsespligtige arbejdsulykker. Faldet i antal anmeldte, an mel del ses plig ti ge
ulykker skyldes et stort fald i antal anmeldte ulykker på passagerskibe og færger, hvorimod antallet
af ulykker i ikke-passagerskibe i DIS har været svagt stigende. En del skibe er dog blevet overfl
yttet fra DAS til DIS i løbet af 2001.
Nedenstående giver en samlet oversigt over anmeldelsespligtige ulykker med personskade i last-
og passagerskibe i 2001 samt antal dødsulykker i hver ho ved ka te go ri af arbejdsulykker.
30
Type af arbejdsulykke Antal Antal Samlet
tilskadekomne omkomne
Ved søulykker 0 2 2
Under arbejdet om bord 453 2 455
Ved anden aktivitet, i fritiden m.v. 23 4 27
Samlet antal arbejdsulykker 476 8 484
Tabel 11 Antallet af anmeldte, anmeldelsespligtige ulykker med tilskadekomne og omkomne i handelsfl åden 2001

Nedenstående giver en samlet oversigt over på hvilke skibstyper, de anmeldte skader skete.
Skibstype DAS DIS Sam let
Containerskibe 0 65 65
Større stykgodsskibe, Ro-Ro
skibe, bulkcarriers 0 66 66
Coastere 0 63 63
Passagerskibe og færger 54 114 168
Olie- og gastankskibe,
kemikalietankskibe 1 25 26
Andre skibe (supplyskibe,
kabelskibe, slæbebåde,
entreprenørfartøjer mv.) 27 69 96
Samlet antal arbejdsulykker 82 402 484
Tabel 12 Antallet af anmeldte arbejdsulykker i han dels fl å den 2001 fordelt på skibstyper. Under gruppen
”Andre skibe” medtages også nogle få skader opstået under kurser i land
Blandt de 168 ulykker på passagerskibe og færger skete de 114 på skibe registreret i DIS og 54 på
ski be registreret i DAS. I 2000 var disse tal hen holds vis 121 og 99 ulyk ker.
De 484 anmeldte, an mel del ses plig ti ge ulykker ske te om bord på 236 for skel li ge ski be. På passa
ger ski be varierede antallet af ulykker mellem 1 og 21. På de øvrige ski be va ri e re de antallet af
ulykker per skib mellem 1 og 8.
I nedenstående fi gur ses udviklingen i antal an meld te, anmeldelsespligtige ar bejds ulyk ker i
pe ri o den 1990-2001. Det ses, at antal ulykker i DAS-re gi stre re de skibe er fal det til ¼ af niveauet
i be gyn del sen af 1990’erne. Dette skyldes for en stor del op hø ret af færgedriften på Storebælt og
reduktionen på Øresundsoverfarterne samt de se ne ste års overfl ytninger af en række skibe til DIS.
31

Antal
Figur 14 Ud vik lin gen i antal anmeldte arbejdsulykker i perioden 1990-2001
Et bil le de af ud vik lin gen af an tal ulyk ker i DIS i for hold til antal for hy re de kan ses ved at op gø re
antal ulykker per år divideret med antal forhyrede per 30.9. hvert år:
Antal
Figur 15 Antal anmeldte arbejdsulykker per 100 forhyrede i perioden 1990-2001 i DIS-skibe
Sammenligningen fra år til år må tages med en række for be hold. Flådens stør rel se og sam men -
sæt ning har ikke væ ret konstant. De seneste års ændringer i DIS-lovgivningen har betydet, at en
del nye skibstyper er kommet ind i DIS, bl.a. slæbebåde og se nest også færger. Antallet af ud læn -
din ge har været sti gen de i de senere år. Da der anmeldes langt færre ulykker blandt udlændinge
(se nedenstående af snit) har det væ sent lig indfl ydelse på den registrerede ulyk kes hyp pig hed.
32
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
8
7
6
5
4
3
2
1
0
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
Samlet
DIS
DAS
Ulykker per
100
forhyrede i
DIS

Den gen nem snit li ge ulyk kes hyp pig hed i DIS i 2001 var 5,2 ulykker per 100 forhyrede sva ren de
til, at ca. hver 20. sø fa ren de havde en re gi stre ret ar bejds ulyk ke. For at gøre dette tal sam men lig ne
ligt med andre er hverv kan det omregnes til antal ulykker per 1 million arbejdstimer. Fast sæt tes
det, at den gen nem snit li ge stilling omfatter 10 timers dagligt arbejde i 365 dage om året, var ulykkesrisikoen
i DIS i 2001 14,2 ulykker per 1 mio. arbejdstimer.
Hyppighed af ar bejds ulyk ker i for skel li ge stillingska te go ri er og
blandt forskellige na ti o na li te ter
Det er muligt at få et overordnet over blik over, hvem der rammes af ar bejds ulyk ker ved at se på,
hvilke stil lings ka te go ri er, der rammes af ulykker.
Alle af- og påmønstringer om bord re gi stre res i Register over Søfarende. Ud fra møn strings -
sta ti stik ken er det mu ligt at opgøre hyppigheden af an meld te arbejdsulykker for for skel li ge stillings
grup per om bord. I Figur 16 er an tal let af anmeldte ulykker i forhold til an tal ar bejds plad ser
om bord per 30.9.2001 opgjort for DIS-skibe. Ved vur de ring af hyp pig he den af ska der ne blandt
cateringbesætning må man være opmærksom på, at antal forhyrede på bl.a. pas sa ger skib ene ikke
opgøres på helt samme måde som i den øvrige del af DIS-skibene, idet en del af hjem me pe rio
der ne medregnes.
Som det fremgår af fi guren har udenlandske søfarende re la tivt set langt færre an meld te ar bejds -
ulyk ker end danske/nordiske/EU-statsborgere.
Selv om de udenlandske søfarende har en gennemsnitlig lavere ulykkeshyppighed er der stor
variation mellem de forskellige grupper af udlændinge. F.eks. udgjorde en gruppe i 2001 godt 8%
af besætningerne og pådrog sig knap 8% af skaderne. En anden gruppe søfarende udgjorde ca.
17% af besætningerne men kun 11% af skaderne og har således relativt set langt færre re gi stre re de
skader. Det samme mønster er set de foregående år.
33

Figur 16 DIS-skibe - Antal arbejdsulykker per 100 stillinger per år i forskellige stillingskategorier. Antallet
af stillinger er fastlagt ud fra antallet af udmønstrede i hver stillingsgruppe og na ti o na li tets grup pe
den 30.9.2001
Arbejdets art på ulyk kes tids punk tet
For at give et billede af, hvilke specifi kke arbejdsopgaver der udgør en ulykkesrisiko er det rele
vant at se på, hvilken opgave den tilskadekomne var i gang med på ulykkestidspunktet. Figur 17
viser en sådan opdeling.
34
Skibsførere
Styrmænd
Maskinmestre
Dæksbesætning
Maskinbes. inkl. aspiranter
Kabysbesætning
Servicebesætning (catering)
Reparatører
Gennemsnit, besætning i DIS-skibe
1,1
0,0
0,8
2,3
4,0
3,8
3,7
3,6
3,3
4,3
4,2
5,3
6,2
6,4
7,5
7,4
10,2
10,9
0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0
Danmark/Norden/EU
Øvrige udland

Personskader som følge af søulykker
Dæksarbejde: Arbejde med grej
Dæksarbejde: Fortøjning, ankring
Dæksarbejde: Lastning og losning
Dæksarbejde: Andet arbejde, herunder færdsel
Maskinrum: Vedl. og reparation af maskineri
Maskinrum: Andet arbejde, herunder færdsel
Servicearbejde: Tilberedning af mad
Servicearbejde: Servering, afrydning, opvask
Servicearbejde: Rengøring m.v.
Ombordtagning og stuvning af stores
Skader sket ved båd- og brandøvelser
Andet skibsarbejde, herunder færdsel
Frivagt om bord, herunder færdsel, landlov
Figur 17 Handelsskibe. Anmeldte ulykker fordelt på arbejdets art på ulyk kestidspunktet
0
2
1
Skader sket i forbindelse med båd- og brandøvelser omfatter alle ulykker sket i forbindelse med
afprøvning af sik ker heds ud styr samt evakueringsøvelser. En enkelt øvelse med 3 til ska de kom ne
er nærmere beskrevet i afsnittet om sager undersøgt af Opklaringsenheden, og en anden er beskre
vet i afsnittet Døds ulyk ker.
I ovenstående fi gur er skader sket un der færdsel om bord op ført under ”Andet skibsarbejde,
her un der færdsel” eller, hvis færdslen var en del af en konkret ar bejds op ga ve, under denne. Sam let
skete der 110 skader ved at en søfarende faldt under gang sva ren de til næsten 23% af samt li ge
skader. Skader sket un der færd sel på dæk, i lastrum, på lej de re og trapper og i apteringen ud gør
så le des en væsentlig del af samtlige skader. Da hele dette område stort set falder uden for Ar bejds -
plads vur de rin ger ne, er der behov for speciel fokus på det te sto re område.
5
5
5
4
8
7
8
6
8
6
14
15
11
13
14
15
17
22
29
27
29
32
37
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90
60
Passagerskibe
Lastskibe
84
35

Alvorlighed af arbejdsulykker
Alvorligheden af ulyk ker ne kan groft vurderes ud fra, hvil ken type skade den til ska de kom ne har
fået. I Figur 18 ses for de lin gen af ska des ty per i an mel del ser fra henholdsvis last- og pas sa ger -
ski be. Fordelingen er angivet i procent af samtlige ulykker inden for hver gruppe for at gøre data
fra de 2 grupper sammenlignelige.
Af fi guren ses, at der er relativt fl ere, mere alvorlige anmeldelser fra lastskibe, idet der er fl ere
knoglebrud og mistede legemsdele (oftest fi ngre). Der er derimod lidt færre forstuvninger og
for vrid nin ger, der som oftest er mindre alvorlige skader. Forskellene kan også til dels afspejle
for skel lig anmeldepraksis i de 2 skibsgrupper.
Figur 18 Handelsskibe - Skadeart for anmeldte ulykker, 2001. Hver skadeart er vist som pro cent af samtlige
ulykker inden for henholdsvis pas sa ger ski be og lastskibe
Til fæl de ne af ”mi stet le gems del”, i alt 7 ulyk ker, drejer sig i alle til fæl de om, hvor dele af eller
hele fi ngre blev mi stet. Ulyk ker ne ske te ved en ræk ke for skel li ge ar bejds funk ti o ner, her un der
arbejde med ankerspil og –kæde, for tøj nings ar bej de, ar bej de med last rum slu ger og ar bej de på et
en tre pre nør skib. En navigatør fi k en fi nger i klemme i en dør, som smæk ke de på grund af kraftigt
vind stød.
Samlet var der 92 ulykker med knoglebrud eller mistet legemsdel svarende til 19% af samt li ge
ulykker. Disse 19% kan betragtes som et groft mål for alvorligere ulykker. Det til sva ren de tal for
år 2000 var 80 ulyk ker og i 1999 67 ulykker. Det samlede fald i antal ulykker afspejles så le des
ikke i et tilsvarende fald i de mere alvorlige ulykker.
36
Mistet legemsdel (amputation)
Knoglebrud
Forstuvninger og forvridninger
Bløddelsskade uden sår
Åbne sår
Forbrændinger og forfrysninger
Ætsninger og forgiftninger
Andre skader samt uoplyst skade
1,2
2,2
2
0,3
4
3
6
9
10
15
15
17
0 5 10 15 20 25 30 35 40
23
25
29
Passagerskibe
Lastskibe
38

Dødsulykker
Som anført i indledningen til dette afsnit var 8 de i alt 484 anmeldte ulykker i handelsski be dødsulyk
ker. I Tabel 13 er de enkelte ulykker nærmere beskrevet.
Ulykkestype Antal omkomne Beskrivelse af hændelsen
Søulykke 2 omkomne Forlis af mindre coaster.
2 af de i alt 4 ombordværende overlevede.
Arbejde om bord 1 omkommen Under fortøjningsarbejde klemt mellem
roterende capstan og trosse.
Arbejde om bord 1 omkommen Ulykke under øvelse med redningsbåd.
6 an dre kom til Båden faldt ned på vandet fra ca. 16
skade, heraf 3 meters højde. Op kla ring sen he den har
alvorligt konkluderet, at ulykken skyldtes, at
besætningen an vend te en unormal
procedure for be tje ning af red nings bå den.
Dette med før te, at red nings bå den blev
halet helt op til da vi der ne, hvorved begge
wire brast.
Færdsel til og fra skibet 1 omkommen På vej op ad gangvejen faldt forulykkede,
ramte et sikkerheds-net og kajkanten og
forsvandt herefter mellem skib og kaj.
Færdsel til og fra skibet 1 omkommen Under færdsel til fods om natten mellem 2
skibe faldet i havnen og druknet. Ingen
har set hæn del sen.
Færdsel til og fra skibet 1 omkommen På vej tilbage efter landlov faldet i
havnen tæt ved skibet. Sket om natten.
Ingen har set hæn del sen.
Færdsel til og fra skibet 1 omkommen Afdøde var gået i land og vides at have
været om bord på et nærtliggende skib.
Blev senere fundet druknet i havnen.
Tabel 13 Handelsskibe - Beskrivelse af dødsulykker i handelsfl åden 2001
Der er i forbindelse med søulykken og de 2 ulykker, sket under arbejde om bord, udarbejdet søulyk
kes rap por ter, som kan læses på Søfartsstyrelsens hjemmeside (www.sofartsstyrelsen.dk) eller
rekvireres fra Opklaringsenheden.
Antallet af dødsulykker i 2001 svarer nogenlunde til gennemsnittet de senere år. Der er i 12-års
perioden 1990-2001 omkommet 104 søfarende ved ulykker i handelsfl åden. Af disse omkom 42
(40 %) i forbindelse med arbejde om bord. Som det fremgår af nedenstående oversigt, er det 10 år
siden, der har været så mange tilfælde af drukneulykker i forbindelse med færdsel til og fra ski bet.
37

Til forskel fra stort set alle de andre ulykker spiller alkohol næsten altid ind ved disse ulyk ker.
Hovedparten af ulykkerne har ramt besætningsmedlemmer på mindre skibe. Tre af de 4 druk ne -
ulyk ker i 2001 skete blandt besætningsmedlemmer påmønstret skibe under 3.000 BT.
Udviklingen i an tal let af dødsulykker i last- og passagerskibe de seneste 12 år frem går af Fi gur
19.
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Figur 19 Handelsskibe - Antallet af dødsulykker på last- og passagerskibe, 1990 til 2001. Omfatter ikke
dødsulykker på skibe hjem me hø ren de på Færøerne eller i Grønland
Af de 104 dødsulykker i perioden 1990-2001 skete 85 på skibe re gi stre ret i DIS, heraf 50 på
coa ste re (59% af samtlige dødsulykker i DIS). Den høje forekomst af døds ulyk ker på coastere og
andre mindre fartøjer skyldes en høj forekomst af dødsfald ved sø ulyk ker samt en over hyp pig hed
af ulykker i gruppen ”Færdsel til og fra skibet m.m.”
Øvrige, alvorlige arbejdsulykker un der søgt af
Opklaringsenheden
Op kla ring sen he den har, ud over un der sø gel ser af sø ulyk ker og døds ulyk ker, været in vol ve ret i 17
andre ikke-dø de li ge arbejdsu lykker i handelsskibe med i alt 25 til ska de kom ne. Desuden har Opklaringsenheden
undersøgt en ulyk ke, hvor en værftsarbejder blev dræbt. De undersøgte ulyk ker
er ikke nødvendigvis repræsentative for ar bejds ulyk ker sket i årets løb, men kan give et billede
af typer af arbejdsulykker i handelsfl åden og sætte fokus på farlige ar bejds op ga ver med speciel
risiko for ulykker. Un der sø gel sen kan enten være startet ved den gennemgang, der sker af alle anmeldelser
af arbejdsulykker, el ler ved, at Opklaringsenheden på anden vis har fået op lys ning om
en ulykke. I nedenstående tabel omtales 7 af ulykkerne nærmere.
38
3
2
4
5
2
1
1
1
8
2
7
3
4
1
Færdsel til og fra skibet m.m.
Arbejde om bord
Søulykker
4 4
2 2 2 2
2
1
5
4
2
1
5
8 8
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
4
2
2

Arbejdets art og skibstype Hændelse
Redningsøvelse Under en øvelse med evakueringssliske kom 3 personer til
skade ved 3 for skel li ge hæn del ser. En brækkede en ankel
ved over gang mellem sliske og plat form, en anden ramte
en tvær gå en de bjælke for enden af slisken, og en tredje
kom til skade ved at blive ramt af en bagfra kom men de
øvelsesdeltager. Alle 3 skader havde noget at gøre med for
Passagerskib høj fart.
Transport af farligt gods Et mindre tørlastskib fi k under en længere rejse slået hul på
nogle transformatorer indeholdende PCB og formodentlig
andre be slæg te de kemiske stoffer. Hele be sæt nin gen fi k
symptomer formodentlig på grund af udsættelse for giftige
Coaster dampe.
Værftsarbejde Under nedtagning af mastetop på et sejlskib knækkede
denne på grund af råd og et besætningsmedlem faldt ca. 15
meter ned. Opklaringsenheden har vurderet, at arbejdet var
Sejlskib (charter) tilrettelagt mindre hen sigts mæs sigt.
Reparationsarbejde i lastrum To besætningsmedlemmer havde planlagt at fl ytte et
stillads i lastrummet. Af ukendte grunde kravlede forulykkede
op på stilladset, som herefter væltede. Forulykkede
Coaster kom herved alvorligt til skade.
Åbning af luger Under aftagning af traditionelle trælugedæksler faldt 2
matroser ned på tanktoppen og pådrog sig begge alvorlige
skader. Det har ikke været muligt at klarlægge nogen
Coaster sikker årsag til, at de styrtede ned.
Redningsøvelse Under afprøvning af en fritfaldsbåd til 30 personer kom et
besætningsmedlem til skade, idet sædet brækkede, da båden
Bulkcarrier ramte vandet. Tilskadekomne vejede 120 kg.
Lastning af gods Under lastning af rigkæde fra kaj til skibets kædekasser
krydsede til ska de kom ne skibsassistent dækket. Samtidig
AH-supplyskib løftede kæden sig og ramte skibs as si sten ten.
Tabel 14 Handelsskibe - Uddrag af de 17 arbejdsulykker uden omkomne, hvor Opklaringsenheden har
været involveret i 2001
Der er i forbindelse med 2 af ulykkerne (sag 3 og 4 i oven stå en de tabel) udarbejdet en egentlig søulykkesrapport
og i 2 sager er der udarbejdet en Redegørelse fra Opklaringsenheden (sag 5 og 7 i
ovennævnte tabel). Såvel søulykkesrapporterne som re de gø rel ser ne kan læses på Sø farts sty rel sens
hjemmeside (www.sofartsstyrelsen.dk) eller rekvireres fra Op kla ring sen he den. Re de gø rel ser ne
indgår i udgivelsen ”Redegørelser fra Opklaringsenheden 1/2002”.
39

Kan arbejdsulykker i handelsskibe undgås?
Et skib er en arbejdsplads med stor risiko for ulykker. Hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse
med arbejdspladsvurderinger for arbejdsprocesser, hvor der er særlig risiko, er nogle af de midler,
der kan tages i anvendelse i forebyggelsen. Skibets indretning og materialevalg er af væsentlig
betydning, når for eksempel ulykker ved færdsel om bord skal forebygges.
På trods af mange initiativer til forbedring af sikkerheden sker der fortsat en række ulykker,
som primært må tilskrives manglende overholdelse af elementære sikkerhedsregler. Nedenfor er
opsummeret nogle af de ulykker i 2001, hvor dette gjorde sig gældende:
40
● Ved entring af lastrum fi k tilskadekomne adgangslugen i hovedet og faldt ca. 3 meter
ned. Lu gen var ikke sikret, og tilskadekomne bar ikke sikkerhedshjelm.
● Under påkøring af luger kom en kile i bekneb. En matros kravlede ned mellem en lod-
retstående luge og en luge, der stod på rampen og derfor kunne bevæge sig, for at hente
trækwiren. I det samme kørte lugen på rampen af sig selv op i lodret position, og matro-
sen kom derved i klemme mellem 2 luger og kom alvorligt til skade.
● Tilskadekomne gik ind i et kontrolrum for at star te en computer. På dørken lå en nøgle
til pej le prop per. Tilskadekomne faldt over denne.
● Un der in spek ti on kravlede til ska de kom ne op på en løs lej der, som herefter skred på det
glat te un der lag.
● En ma skin me ster af mon te re de en ven til på en brænd stof pum pe. Imid ler tid var ven ti len
til brændstofpumpen ikke lukket, hvilket medførte, at til ska de kom ne blev forbrændt af
udstrømmende, varm brændolie.
Ulykker af ovennævnte karakter vil kun kunne forebygges ved fortsat udbygning af en egent lig
sikkerhedskultur i hele handelsfl åden.
Dødsfald som følge af sygdom m.v.
To navigatører døde under aktiv tjeneste på broen.
3 andre søfarende blev fundet døde om bord, uden at nogen om bord havde haft kend skab til,
at de skulle have været syge. En udenlandsk søfarende blev bragt i land med malaria og døde på
hospital i land. Vedkommende havde været til læ ge un der sø gel se tidligt i forløbet tilsyneladende
uden at blive undersøgt for malaria på trods af, at skibet kom fra et ma la ria om rå de.
To udenlandske søfarende forsvandt fra deres i skibe i rum sø. Det må antages, at begge har begå
et selvmord. Den ene var blevet opsagt kort tid inden han forsvandt.

Arbejdsbetingede lidelser
Søfartsstyrelsen har fra Arbejdstilsynet modtaget 71 anmeldelser af arbejdsbetingede eller mistænkt
arbejdsbetingede lidelser vedrørende søfarende eller tidligere søfarende i handelsfl åden.
Antallet er højere i forhold til sidste år, hvor der kun var 48 anmeldelser.
Alle anmeldelserne vil blive viderebehandlet af Arbejdsskadestyrel sen på samme måde som
an mel del ser fra landerhverv. Langt fra alle kan forventes at blive anerkendt som ar bejds be tin ge de
lidelser efter lov om forsikring af arbejdsskade.
Diagnoserne på anmeldelserne fordeler sig for han dels ski be nes vedkommende som vist i Figur
20.
Som det fremgår af fi guren er høreskader fortsat den hyp pig ste anmeldelses årsag fra søfarende
på handelsskibe. I forhold til de foregående år er der dog tale om en klar ned ad gå en de tendens.
For året 1992 blev anmeldt ca. 100 høreskader (det højeste nogensinde). For årene 2000 og 2001
er antallet af anmeldte høreskader nu faldet til ca. en fjerdedel. Styrelsen tolker dette fald i an mel -
del ser som et tegn på, at der dels er en markant øget opmærksomhed om støjens skadelige virknin
ger blandt de ansatte på ski be ne (øget anvendelse af høreværn) – dels, at Styrelsens ak ti vi te ter
for at nedsætte støjniveauet på nye skibe er ved at sæt te sig igennem.
Skader på arme, skuldre, ben mv. og rygproblemer om fat ter for han dels ski be nes ved kom men de
ho ved sa ge lig anmeldelser fra yngre og mid ald ren de kabys- og ca te ring per so na le, som har været
be skæf ti get med en si digt løf te ar bej de og andet ensidigt ar bej de som kø je red ning og betjening af
kasseapparater.
Høreskader
Skader på arme, skuldre,
ben mv.
Rygskader
Kræftlidelse
Andre lidelser
2
5
17
18
29
0 5 10 15 20 25 30 35
Figur 20 Han dels ski be – Fordeling af diagnoser på anmeldte, arbejdsbetingede lidelser, 2001
41

Fiskeskibe
43

Søulykker med fi skeskibe
Søulykker med fi skeskibe opdelt i følgende to hovedgrupper:
- Søulykker i dansk registrerede fi skeskibe
44
- Erhvervsfartøjer
- Bierhvervsfartøjer
- Søulykker i færøsk og grønlandsk registrerede fi skeskibe.
For ikke at ”tabe” det nuværende tendens-billede vil der imidlertid, indtil der i løbet af nogle år
er opbygget tendens-billeder for de to hovedgrupper, blive medtaget de tidligere viste ten dens-billeder
for ”samtlige”, dansk registrerede samt færøsk og grønlandsk registrerede, fi ske ski be.
Søulykker med samtlige fi skeskibe
( For 1998 er inkluderet 8 færøsk og 3 grønlandsk re gi stre re de fi skeskibe, i alt 11, for 1999
er inkluderet 6 fær øsk og 4 grønlandsk registrerede fi skeskibe, i alt 10, for 2000 er inkluderet 7
fær øsk og 4 grønlandsk registrerede fi ske ski be, i alt 11, og for 2001 er inkluderet 2 færøsk og 7
grønlandsk registrerede fi skeskibe, i alt 9.)
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Gennemsnit
Søulykker 56 51 68 54 31 43 41 44 48,5
Heraf forlis 26 16 23 19 9 21 11 18 17,9
Døde 17 5 4 5 9 6 0 3 6,1
Tilskade komne 4 0 2 3 2 6 6 12 4,4
Tabel 15 Samtlige fi skeskibe: Antal søulykker, omkomne og tilskadekomne fi skere som følge af
søulykker samt forlis i årene 1994 til 2001

Antal
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Figur 21 Antal søulykker, omkomne og tilskadekomne fi skere som følge af søulykker, samt forlis for samtlige
fi skeskibe 1994 til 2001.
Antal pr. 1000
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Figur 22 Antal søulykker, omkomne og tilskadekomne fi skere som følge af søulykker, samt forlis pr. 1000
fi skeskibe i perioden 1994 til 2001
Søulykker
Døde
Tilskadekomne
Forlis
Søulykker
Døde
Tilskadekomne
Forlis
Lineær
(Søulykker)
45

Antal
Figur 23 Antalsvis fordeling af søulykker på typen af fi skeskibe i perioden 1994 til 2001
Antal pr. 1000
Figur 24 Antalsvis fordeling af søulykker pr. 1000 fi skeskibe af hver type i perioden 1994 til 2001
46
40
35
30
25
20
15
10
5
0
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
40
35
30
25
20
15
10
5
0
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Fiskeskibe under 5 BRT/BT
Fiskeskibe 5 - 20 BRT/BT
Fiskeskibe over 20 BRT/BT
Fiskeskibe under 5 BRT/BT
Fiskeskibe 5 - 20 BRT/BT
Fiskeskibe over 20 BRT/BT

Søulykkestyper, samtlige fi skeskibe
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Gennemsnit
Brand 8 9 11 12 6 6 7 9 8,5
Forlis, ukendt årsag 1 5 0,8
Forsvundet 2 1 0,4
Grundstødning 10 7 16 11 7 3 5 8 8,4
Hårdtvejrsskade 3 1 2 1 0,9
Kollision 11 19 23 11 8 10 14 14 13,8
Kontaktskade 3 2 3 3 1 1 2 2 2,1
Kæntring 4 4 5 2 2 8 4 5 4,3
Lækage & vandfyldning 10 2 9 13 6 8 5 2 6,9
Maskinhavari 2 1 1 3 0,9
Påsejling af skib 2 1 1 2 4 4 1,8
Sum 56 51 68 54 31 43 41 44 48,5
Tabel 16 Antalsvis fordeling af typer af søulykker med samtlige fi skeskibe for 1994 til 2001
Antal
35
30
25
20
15
10
5
0
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Figur 25 Udviklingen i søulykkernes karakter for samtlige fi skeskibe, 1994 - 2001
Forlis
Alvorlig ulykke
Mindre ulykke
47

Forlis, samtlige fi skeskibe
48
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Gennemsnit
Brand 3 3 2 5 1 2 5 2,6
Kæntring 4 4 4 2 2 8 4 5 4,1
Grundstødning 2 6 3 1 1 1 1 1,9
Hårdtvejrsskade 1 0,1
Kollision 3 2 3 2 1 2 2 4 2,4
Kontaktskade 1 1 1 1 1 0,6
Lækage / vandfyldning 10 7 6 4 4 2 2 4,4
Påsejling af skib 1 1 2 1 0,6
For lis, ukendt år sag 1 5 0,8
For svun det 2 1 0,4
Sum 26 16 23 19 9 21 11 18 17,
Tabel 17 Forlis af samtlige fi skeskibe, ulykkestyperne, 1994 – 2001
Alvorlige søulykker, samtlige fi skeskibe
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Gennemsnit
Brand 1 2 1 3 1 1 4 2 1,9
Kæntring 1 0,1
Grundstødning 4 4 2 1 2 1,6
Hårdtvejrsskade 1 0,1
Kollision 4 10 9 2 2 6 5 1 4,9
Kontaktskade 1 1 0,3
Påsejling af skib 1 0,1
Sum 5 13 15 10 5 8 10 6 9,0
Tabel 18 Alvorlige søulykker med samtlige fi skeskibe, ulyk kes ty per ne, 1994 - 2001

%
Figur 26 Samtlige fi skeskibe - Alvorlige søulykker som % af samlet antal søulykker, 1994-2001
Hvad var årsagerne ?
Samtlige fi skeskibe
%
60
50
40
30
20
10
30
25
20
15
10
5
0
8,9
25,5
22,1
18,5
16,1
18,6
24,4
13,6
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
0
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Figur 27 Samtlige fi skeskibe – Hovedårsager som % af samlet antal søulykker, 1994 - 2001
% af samlet antal
søulykker
Lineær (% af samlet
antal søulykker)
Forhold uden for
skibet
Operative fejl
Tekniske fejl
Konstruktionsfejl
Uopklaret
49

Forhold uden for skibet
Samtlige fi skeskibe
50
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Gennemsnit
Fejl ved fyr, bøjer, kort, publ. o.l. 0,0
Is 1 1 4 1 2 1,1
Anden fejl, andet skib 1 4 2 1 1,0
Operativ fejl, andet skib 2 6 2 7 5 8 8 4,8
Ekstreme vejrforhold 6 4 4 1 5 3 2,9
Andre forhold udenfor skibet 1 1 2 2 2 1,0
Sum 10 12 7 17 8 14 7 11 10,8
Tabel 19 Samtlige fi skeskibe - Fordeling af søulykkesårsager uden for skibet, 1994 - 2001
Operative Fejl
Samtlige fi skeskibe
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Gennemsnit
Navigatoriske fejl 4 4 5 1 2 1 3 1 2,6
Mangelfuld udkig 4 11 12 9 4 4 10 6 7,5
Mangelfuld brodisciplin 7 1 9 1 2,3
Fejlbetjening af udstyr 1 1 1 2 0,6
Manøvreringsfejl 1 1 2 1 0,6
Overholdt ikke vigepligt 1 1 1 1 2 1 0,9
Sov på vagten 2 2 5 3 2 1 3 2,3
Alkohol eller andre rusmidler 1 2 1 0,5
Skibet overlastet 1 1 4 0,8
Mangelfuld sikring af last 1 0,1
Stor arbejdsbelastning 0,0
Mangelfuld bemanding 0,0
Andre operative fejl 1 1 4 1 1 1,0
Sum 20 21 36 17 9 13 17 20 19,1
Tabel 20 Samtlige fi skeskibe - Fordeling af søulykkesårsager under gruppen „Operative fejl”, 1994 –2001

Tekniske fejl
Samtlige fi skeskibe
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Gennemsnit
Fejl ved fi skeudstyr 1 0,1
Lasthåndteringsudstyr 1 1 0,3
Overvågnings- og
kontrolsystemer mm. 1 1 0,3
Navigationsudstyr 1 0,1
Styremaskineri, ror og
tilhørende systemer 3 1 1 2 0,9
Hjælpemaskineri til skibets
kraftforsyning 4 1 2 1 4 1,5
Øvrige hjælpesyst. /pumper,
kedler etc. 2 4 2 3 1,4
Hovedmaskineri, inkl.
propeller mv. 8 2 4 3 1 1 8 2 3,6
Andre tekniske årsager 6 5 4 4 1 2,5
Sum 15 6 11 14 7 10 15 7 10,6
Tabel 21 Samtlige fi skeskibe - Fordeling af søulykkesårsager som følge af tekniske fejl, 1994 – 2001
Søulykker med dansk registrerede fi skeskibe
Alle de 35 dansk registrerede fi skeskibe, som i 2001 har været udsat for søulykke, er i Fi ske ri direk
to ra tet registreret som erhvervsfartøjer.
1998 1999 2000 2001
Søulykker 20 33 (incl. 1 bierhv.) 30 (incl. 1 bierhv.) 35
Heraf forlis 7 17 (incl. 1 bierhv.) 10 (incl. 1 bierhv.) 16
Døde 4 (3 erhvervsfi skere og 5 erhvervsfi skere 0 3
1 bierhvervsfi sker) erhvervsfi skere
Tilskade komne 1 erhvervsfi sker 6 (5 erhvervsfi skere og 6 er hvervs fi ske re 10
1 bierhvervsfi sker) erhvervsfi skere
Tabel 22 Dansk registrerede fi skeskibe: Antal søulykker, omkomne og tilskadekomne fi skere som følge af
søulykker samt forlis i årene 1998 - 2001. Der er ikke medtaget arbejdsulykker forårsaget af andet
end søulykker
51

52
Brand Kollision Kontaktskade Kæntring
Døde 0 1 0 2
Tilskade komne 4 3 2 1
Tabel 23 Antal omkomne og tilskadekomne fi skere i dansk registrerede fi skeskibe som følge af søulykker i år
2001 fordelt efter ulykkestyper
Søulykkestyper, dansk registrerede fi skeskibe
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
3
6
1
1
6
Figur 28 Antalsvis fordeling af typer af søulykker i detaljer med dansk registrerede fi skeskibe for år 2001
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Brand
16
Grundstødning
Kollision
Figur 29 Fordeling af søulykkernes karakter for dansk registrerede fi skeskibe i år 2001
8
2
Kæntring
5
3
1
1
Lækage &
vandfyldning
Forlis Alvorlig ulykke Mindre ulykke
2
Påsejling
14
>=20BRT/BT

Forlis, dansk registrerede fi skeskibe
4 2 5 5
0 5 10 15 20
Kollision Lækage / vandfyldning Kæntring
Kontaktskade Påsejling Brand
Figur 30 Forlis af dansk registrerede fi skeskibe, ulykkestyperne, 2001
16 (46%) af de 35 søulykker i dansk registrerede fi skeskibe i 2001 endte med forlis:
Et fi skeskib på 100 BT sejlede i den side af sejlruten, hvor de modgående skibe normalt sejler. Et modgå
en de, udenlandsk, skib ville komme tæt på, så fi skeskibet valgte at dreje til bagbord. Samtidig drejede
det modgående skib til styrbord. Efter kollisionen sank fi skeskibet, og 1 af be sæt nin gen omkom, mens de
øvrige 2 af besætningen kom til skade. Fiskeskibets redningsfl åde kom ikke op til overfl aden, så de 2 tilskadekomne
måtte klamre sig til stævnen, der endnu ra ge de op af vandet, indtil de blev reddet af en lodsbåd.
Sø ulyk kes rap port er udarbejdet.
En garnbåd på 16 BRT blev ramt bagfra af et ukendt skib. Fiskeskipperen, der var den eneste om bord,
var i styrehuset, da kollisionen indtraf. Lanterner og radar var tændt. Han gik i fl åden, og kutteren sank 5
mi nut ter efter.
2 fi skekuttere ramte hinanden stævn mod stævn på grund af manglende udkig. Den ene kutter, en garnbåd
på 14 BT, sank, og besætningen på 2 mand blev bjerget om bord i den anden kutter.
I en garnbåd på 19 BRT var alle i færd med at rense fi sk på dækket, da de sejlede ind i en sand pum per, der
havde røret nede. Båden sank kort efter, men ingen kom til skade. Søulykkesrapport er udarbejdet.
Under indhaling af garn opdagede skipperen i en garnbåd på 7 BT, at der stod vand i lasten og ma skin -
rum met, hvorefter den kæntrede og forliste. På grund af krængning forårsaget af mange skævt placerede
garn var der løbet vand fra dammen med lav karmhøjde og ned i lastrummet.
En lækage i agterskibet på en linebåd på 63 BRT blev midlertidigt udbedret af besætningen. 2 dage efter
strøm me de der vand ind i kutteren, som sank i løbet af et par timer. Besætningen blev reddet over i et andet
fi skeskib.
Under forsøg på at fjerne en stor sten fra det bagbord trawl fi k en bomtrawler på 240 BT så stor slagside,
at den styrbord udligger, der var rejst ca. halvt op, under krængningen kom forbi lodret position og faldt
til bagbord, hvorved skibet kæntrede og forliste. 1 kom til skade. Alle om bord blev reddet af et andet dansk
fi skeskib, der var i nærheden. Søulykkesrapport er udarbejdet.
53

54
Et fi skeskib på 115 BRT, fi skede med dobbelttrawl i tyskertræk, hvor skibet under slæbningen havde konstant
kraftig slagside. Da krængningen på et tidspunkt øgedes, kæntrede og forliste skibet. Alle 4 om bord
gik i redningsfl åden og blev reddet over i et lastskib. Søulykkesrapport er udarbejdet.
En sidetrawler på 19 BRT kæntrede og forliste, da den var under sejlads fra fi skepladsen med en fuld last
industrifi sk. Kæntringen skyldtes, at fi skeladningen skred hen over pauner i last rum met. Fiskeskipperen
druk ne de, og 3 besætningsmedlemmer reddede sig med redningsfl åde. Sø ulyk kes rap port er udarbejdet.
På vej fra fi skeplads under vejrforhold med stor risiko for overisning forliste en garnbåd på 6 BT. Fi ske -
skip pe ren, der var alene om bord, omkom. Årsagen var sandsynligvis stabilitetssvigt som følge af overis
ning. Søulykkesrapport er udarbejdet.
På hjemturen fra fi skeri kæntrede og sank en garnbåd på 7 BT, efter at den under kraftig rul ning i svær
døn ning havde taget vand på dækket og ind i 2 tomme pauner. Fiskeskipperen, der var alene om bord, blev
reddet af et fi skefartøj, der havde opfanget hans nødsignal. Sø ulyk kes rap port er udarbejdet.
Under bjærgning af garn opdagede fi skeskipperen i en garnbåd på 6 BRT, at der kom kraftig røg fra sty re -
hu set, efter at maskinen var gået i stå. Han gav alarm på VHF og sprang i søen efter at have iført sig overle
vel ses dragt og blev reddet op i et andet fartøj. Redningsskibet kom til und sæt ning og slukkede branden,
men under bugsering til havn sank garnbåden.
Da lyset gik ud om bord i en hæktrawler på 59 BRT opdagedes, at der var brand i ma skin rum met. Ha lo -
gen an læg get blev aktiveret og slukning med pulverslukker forsøgt, men uden held. Be sæt nin gen gik i fl åden
og blev samlet op af et forbipasserende skib 4 timer senere.
En garnbåd på 19 BRT brød i brand, mens den lå til ankers. De 2 ombordværende var gået til køjs, men
våg ne de ved branden. Redningsfl åden udløste sig ikke, så de måtte svømme i land. Red nings ski bet kom til
og slukkede ilden. Garnbåden blev bugseret i havn, men var totalt ud brændt.
Under fi skeri opstod der en eksplosionsagtig brand i maskinrummet på en hæktrawler på 235 BT. Et besæt
nings med lem, der var i maskinrummet, blev alvorligt forbrændt. Alle blev reddet om bord i et andet
fi ske skib. 2 tilskadekomne blev fl øjet til sygehus med helikopter. Det var ikke muligt at slukke ilden, og
fi ske ski bet sank efter 2 dages bugsering mod havn. Brandårsagen var sandsynligvis hydraulikolielækage
an tændt ved turbolader.
Under forlægning mellem fi skepladser opstod der eksplosionsagtig brand i maskinrummet på en 5 BT
stor garnbåd, mens fi skeskipperen arbejdede på agterdækket. Han kunne ikke bekæmpe ilden med egne
brand sluk ning smid ler og kunne heller ikke slå alarm. En anden fi sker i nær he den kom til hjælp, reddede
fi ske skip pe ren, der var ene mand om bord, og slog alarm. Red nings far tø jer kom til undsætning, men kunne
ikke redde skibet. Brandårsagen er ikke klarlagt. Sø ulyk kes rap port er udarbejdet.

Alvorlige søulykker, dansk registrerede fi skeskibe
2 1 1 1
0 1 2 3 4 5 6
Figur 31 Alvorlige søulykker med dansk registrerede fi skeskibe, ulykkestyperne, 2001
Brand
Kollision
Grundstødning
Påsejling
5 (14%) af 35 søulykker med dansk registrerede fi skeskibe i 2001 har Opklaringsenheden beteg
net som alvorlige ulykker:
Der opstod brand i en kutter på 15 BT under sejlads. Den ombordværende fi sker kunne ikke selv slukke
il den. Han blev reddet over i et andet fi skeskib. Kutteren blev bugseret i havn og ef ter sluk ket af brand væ -
se net, men var ud brændt. Brandens opståen er ikke klarlagt.
En brand i maskinrummet på en hæktrawler på 248 BT kunne ikke slukkes med skibets ha lo gen an læg.
Be sæt nin gen på 4 mand gik i fl åden og blev taget op af et andet fi skeskib. Et red nings skib kom til med
røg dyk ke re og skibet blev bugseret i havn. Årsagen til branden var ud sprøj ten de olie fra en revnet brændolie
slan ge.
En kollision skete, da de to ombordværende fi skere i en hæk traw ler på 20 BRT var i færd med af rense
fi sk på dækket, mens trawlet var ude. De opdagede ikke et udenlandsk skib, der nær me de sig fra bagbord
side. Et læsejl i trawlerens bagbord side vanskeliggjorde ud sy net. Ved kol li si o nen blev trawleren slået læk.
Et red nings skib kom til undsætning med pumpegrej og bugserede trawleren i havn. Der var ingen til ska -
de kom ne.
Der ske te en grund stød ning, da en 22 BT hæk traw ler på vej i havn styrede en forkert kurs og med fuld fart
sejlede på sten sæt nin gen syd for hav nen. Fiskeskipperen der havde haft vagten i 7 timer, op da ge de in tet,
før skibet stoppede. De 2 mand om bord blev af red nings folk trukket ind til stran den efter at være gået i
fl åden. Trawleren er se ne re bragt fl ot.
En snurrevodsbåd på 44 BRT lå til ankers, da den blev ramt af et udenlandsk skib, mens skip pe ren, der
hav de ankervagt, var gået ned om læ for at lave kaffe. De 2 andre fi skere om bord var gået til køjs. Båden
fi k adskillige ovenbords skader, men kunne sejle i havn for egen kraft.
55

Hvad var årsagerne?
Dansk registrerede fi skeskibe
Figur 32 Dansk registrerede fi skeskibe - Skibstyper involveret i søulykker fordelt efter antal på
hovedårsager, 2001
Forhold uden for skibet
Dansk registrerede fi skeskibe
Figur 33 Dansk registrerede fi skeskibe - Fordeling af søulykkesårsager uden for skibet, 2001
I 8 (23%) af de 35 søulykker med dansk re gi stre re de fi skeskibe i 2001, 6 kollisioner og 2 på sej -
linger af skib, har Opklaringsenheden be dømt hovedårsagen som ”forhold uden for ski bet”. Alle 8
ulykker skyldes ”operativ fejl, andet skib”:
56
Forhold uden for skibet
Operative fejl
Tekniske fejl
Uopklaret
Operativ fejl, andet skib
3
3
4
2
10
2
5
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18
Fiskeskibe under 20 brt/BT Fiskeskibe over 20 brt/BT
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9
En hæktrawler på 630 BT, der var i færd med at fi ske, havde observeret et sig nærmende skib i 12 sm og
fulg te det hele tiden på radar og visuelt. Den vagthavende i trawleren kaldte op på VHF’en og gav fl ere
lys sig na ler uden at få kon takt. Da afstanden var blevet kort, slog trawleren bak og drejede til styrbord,
men blev alligevel ramt af det andet skib. Fiskeskipperen kunne ikke få øje på nogen personer i det andet
skibs sty re hus. Der opstod mindre skader ved kollisionen, men trawleren kunne dog fortsætte fi skeriet.
6
8

En fi skekutter på 19 BT var under sejlads til fi ske plad sen kommet på skærende kurs af et uden landsk skib,
som havde vigepligten. Skibene havde været i ra dio kon takt med hinanden og vagthavende i fi skekutteren
be døm te ikke situationen som kritisk og var gået på dækket ca. 5 minutter før kollisionen. Kort før de 2
skibe ville have passeret hinanden, drejede det uden land ske skib til styrbord og ind i siden på kutteren. Det
uden land ske skib var muligvis gået af vejen for et andet fi skeskib i nærheden og havde glemt at holde øje
med kut te ren, som blev ramt. In gen kom til skade.
Under trawlfi skeri blev en hæktrawler på 19 BRT ramt af et uidentifi ceret skib på næsten mod gå en de kurs.
Kort før kollisionen havde fi skeskipperen forladt styrehuset og havde ikke for in den observeret det modgå
en de skib. Der skete kun mindre skade, og fi skeriet kunne fortsættes.
En kollision skete da de to ombordværende fi skere i en hæktrawler på 20 BRT var i færd med af rense
fi sk på dækket, mens trawlet var ude. De opdagede ikke et udenlandsk skib, der nær me de sig fra bagbord
side. Et læsejl i trawlerens bagbord side vanskeliggjorde udsynet. Ved kol li si o nen blev trawleren slået læk.
Et red nings skib kom til undsætning med pumpegrej og bugserede trawleren i havn. Der var ingen til ska -
de kom ne.
En garnbåd på 11 BRT under fi skeri fi k i tæt tåge påsejlet sine redskaber, krængede og rettede sig op igen.
Redskaberne gik tabt. Det andet skibs identitet er ikke med sikkerhed fastslået.
Den sidste kollision skete da en hæktrawler på 66 BRT under fi skeri var på skærende kurs med et udenlandsk
skib. Fiskeskipperen skønnede at der var fare for sammenstød og gav op mærk som heds sig nal, inden
han med en sidste øjebliks manøvre forsøgte at undvige ved at dreje til styr bord. Der skete kun skrogskader
ved kollisionen.
En påsejling skete, da en snurrevodsbåd på 44 BRT, som lå til ankers, blev ramt af et uden landsk skib,
mens skipperen, der havde ankervagt, var gået ned om læ for at lave kaffe. De 2 an dre fi skere om bord var
gået til køjs. Bå den fi k adskillige ovenbords skader, men kunne sejle i havn for egen kraft.
En sidetrawler på 315 BT var i færd med at hive grejerne hjem, da det blev påsejlet af et uden landsk skib.
Der skete kun ringe, materiel skade.
2 af søulykkerne, der skyldes ”forhold udenfor skibet” har Op kla ring sen he den betegnet som
”alvorlig ulykke” og 6 som ”mindre ulyk ke”.
57

Operative fejl
Dansk registrede fi skeskibe
Figur 34 Dansk registrerede fi skeskibe -Fordeling af sø ulyk kes år sa ger under gruppen „Operative fejl“,
2001
16 (46%) af de 35 søulykker i dansk registrerede fi skeskibe i 2001 har Opklaringsenheden be dømt
som ”operative fejl”.
58
Navigatoriske fejl
Mangelfuld udkig
Overholdt ikke vigepligt
Skibet overlastet
Manøvreringsfejl
Fejlbetjening af udstyr
Andre operative fejl
1 grundstødning skyldes navigatorisk fejl:
1
1
1
1
2
0 1 2 3 4 5 6 7
Under trawlfi skeri mellem revlerne grundstødte en bomtrawler på 19 BT, mens fi skeskipperen sad i sty re -
hu set og talte med en kollega over VHF’en. Ved at krænge skibet over kom det fl ot, men tog igen grunden
på den anden revle. Her blev båden vandfyldt af overløbende sø. De 2 om bord væ ren de fi skere blev reddet
over i en kystredningsbåd. Trawleren blev senere bjerget.
4 kollisioner, 1 påsejling af skib og 1 grundstødning , skyldes ”mangelfuld udkig”:
2 fi skefartøjer, en hæktrawler på 15 BRT og en garnbåd på 14 BT, kolliderede stævn mod stævn. Garnbå
den forliste, og de 2 mand om bord blev reddet over i hæktrawleren. Kun fi ske skip pe ren fi k mén. Ingen i
de to skibe havde observeret det andet før umiddelbart inden kol li si o nen. Der skete kun mindre skader på
hæk trawle ren.
I en garnbåd på 19 BT på vej til fi skepladsen overså den vagthavende på grund af den lavt stå en de sol et
udenlandsk fi skeskib der var i færd med af trawle. Ingen kom til skade ved kol li si o nen.
I en garnbåd på 19 BRT var alle i færd med at rense fi sk på dækket, da de sejlede ind i en sand pum per, der
havde røret nede. Båden sank kort efter, men ingen kom til skade. Søulykkesrapport er udarbejdet.
4
6

Under fi skesøgning med en hæktrawler på 359 BT forlod fi skeskipperen styrehuset for at hen te kaffe. Da
han kom tilbage, så han forude et udenlandsk skib, der lå til ankers. Det var så tæt på, at han ikke kunne
nå at dreje fri. Skibene skurede mod hinanden. Trawleren fi k en indtrykning i lønningen, men ingen lækage.
Sø ulyk kes rap port er udarbejdet.
Grundstødningen skete, da en 22 BT hæktrawler på vej i havn styrede en forkert kurs og med fuld fart sejle
de på stensætningen syd for havnen. Fiskeskipperen der havde haft vagten i 7 ti mer, opdagede intet, før
ski bet stoppede. De 2 mand om bord blev af redningsfolk trukket ind til stranden efter at være gået i fl åden.
Trawleren er senere bragt fl ot.
1 kollision er anført under kategorien ”overholdt ikke vigepligt”:
Et fi skeskib på 100 BT sejlede i den side af sejlruten, hvor de modgående skibe normalt sejler. Et modgå
en de skib ville komme tæt på, så fi skeskibet valgte at dreje til bagbord. Samtidig dre je de det modgående
skib til styrbord. Efter kollisionen sank fi skeskibet, og 1 af besætningen om kom, mens de øvrige 2 af be sæt -
nin gen kom til skade. Fiskeskibets redningsfl åde kom ikke op til overfl aden, så de 2 tilskadekomne måtte
klam re sig til stævnen, der endnu ragede op af van det, indtil de blev reddet af en lodsbåd. Søulykkesrapport
er udarbejdet.
I 4 søulykker, 3 kæntringer og 1 lækage/vandfyldning, har Opklaringsenheden rubriceret som
”skibet overlastet”:
En sidetrawler på 19 BRT kæntrede og forliste, da den var under sejlads fra fi skepladsen med en fuld last
industrifi sk. Kæntringen skyldtes, at fi skeladningen skred hen over pauner i last rum met. Fiskeskipperen
druk ne de, og 3 besætningsmedlemmer reddede sig med redningsfl åde. Sø ulyk kes rap port er udarbejdet.
På hjemturen fra fi skeri kæntrede og sank en garnbåd på 7 BT, efter at den under kraftig rul ning i svær
døn ning havde taget vand på dækket og ind i 2 tomme pauner. Fiskeskipperen, der var alene om bord, blev
reddet af et fi skefartøj, der havde opfanget hans nødsignal. Sø ulyk kes rap port er udarbejdet.
På vej fra fi skeplads under vejrforhold med stor risiko for overisning forliste en garnbåd på 6 BT. Fi ske -
skip pe ren, der var alene om bord, omkom. Årsagen var sandsynligvis stabilitetssvigt som følge af overis
ning. Søulykkesrapport er udarbejdet.
Under indhaling af garn opdagede skipperen i en garnbåd på 7 BT, at der stod vand i lasten og ma skin -
rum met, hvorefter den kæntrede og forliste. På grund af krængning forårsaget af mange skævt placerede
garn var der løbet vand fra dammen med lav karmhøjde og ned i lastrummet.
I 1 tilfælde med kontaktskade var årsagen en ”manøvreringsfejl”:
En hæktrawler på 19 BT stødte under havnemanøvre mod molen, hvorved 2 ombordværende fi skere kom
let te re til skade ved at blive væltet omkuld. Der opstod kun ringe skade på kutteren.
2 søulykker, den ene en kæntring og den anden en lækage/vandfyldning, er anført under år sags -
grup pen ”fejlbetjening af udstyr”:
59

60
Under forsøg på at fjerne en stor sten fra det bagbord trawl fi k en bomtrawler på 240 BT så stor slagside,
at den styrbord udligger, der var rejst ca. halvt op, under krængningen kom forbi lodret position og faldt
til bagbord, hvorved skibet kæntrede og forliste. 1 kom til skade. Alle om bord blev reddet af et andet dansk
fi skeskib, der var i nærheden. Søulykkesrapport er udarbejdet.
En lækage i agterskibet på en linebåd på 63 BRT blev midlertidigt udbedret af besætningen. 2 dage efter
strøm me de der vand ind i kutteren, som sank i løbet af et par timer. Besætningen blev reddet over i et andet
fi skeskib.
Endelig en er der sket en kæntring, hvor Opklaringsenheden har bedømt årsagen som hørende
under ”andre operative fejl”:
Et fi skeskib på 115 BRT, fi skede med dobbelttrawl i tyskertræk, hvor skibet under slæbningen havde konstant
kraftig slagside. Da krængningen på et tidspunkt øgedes, kæntrede og forliste skibet. Alle 4 om bord
gik i redningsfl åden og blev reddet over i et lastskib. Søulykkesrapport er udarbejdet.
Af de 16 søulykker , som skyldes ”operative fejl” var 10 forlis. 1 ulykke har Op kla ring sen he den
bedømt som ”alvorlig ulykke ” og 5 som ”mindre ulykke”.
Tekniske fejl
Dansk registrerede fi skeskibe
4
3
2
1
0
4
Hjælpemaskineri
inkl. Propeller
m.v.
Figur 35 Dansk re gi stre re de fi skeskibe - Fordeling af sø ulyk kes år sa ger som følge af tekniske fejl, 2001
1
Andre tekniske
årsager
I 5 (14%) af de 35 sø ulyk ker med dansk re gi stre re de fi ske ski be har Op kla ring sen he den vurderet
at ho ved år sa gen kan henføres til ”tekniske fejl”.
4 ulykker, 2 med brand i maskinrum, 1 med brand i aptering og 1 med brand i lastrum, er anført
under år sags grup pen ”teknisk fejl ved hjælpemaskineri inkl. propeller m.v”:
Under fi skeri opstod der en eksplosionsagtig brand i maskinrummet på en hæktrawler på 235 BT. Et besæt
nings med lem, der var i maskinrummet, blev alvorligt forbrændt. Alle blev reddet om bord i et andet
fi ske skib. 2 tilskadekomne blev fl øjet til sygehus med helikopter. Det var ikke muligt at slukke ilden, og

fi ske ski bet sank efter 2 dages bugsering mod havn. Brandårsagen var sandsynligvis hydraulikolielækage
an tændt ved turbolader. Søulykkesrapport er udarbejdet.
Som følge af fejl i det elektriske anlæg udbrød der brand i maskinrummet på en 19 BRT stor garn båd, der
var under sejlads fra fi skeplads. Et redningsskib kom til og bekæmpede branden og tog garnbåden på slæb
til havn, hvor brandvæsenet foretog efterslukning.
En garnbåd på 19 BRT brød i brand, mens den lå til ankers. De 2 ombordværende var gået til køjs, men
våg ne de ved branden. Redningsfl åden udløste sig ikke, så de måtte svømme i land. Red nings ski bet kom til
og slukkede ilden. Garnbåden blev bugseret i havn, men var totalt ud brændt.
Der opstod brand i en kutter på 15 BT under sejlads. Den ombordværende fi sker kunne ikke selv slukke
il den. Han blev reddet over i et andet fi skeskib. Kutteren blev bugseret i havn og ef ter sluk ket af brand væ -
se net, men var udbrændt. Brandens opståen er ikke klarlagt.
Endelig er 1 brand i maskinrum anført under årsagsgruppen ”andre tekniske årsager”:
En brand i maskinrummet på en hæktrawler på 248 BT kunne ikke slukkes med skibets ha lo gen an læg.
Be sæt nin gen på 4 mand gik i fl åden og blev taget op af et andet fi skeskib. Et red nings skib kom til med
røg dyk ke re og skibet blev bugseret i havn. Årsagen til branden var ud sprøj ten de olie fra en revnet brændolie
slan ge.
Af de 5 søulykker, som skyldes ”tekniske fejl” var der 2 forlis. Af de andre 3 ulykker har Op kla -
ring sen he den bedømt de 2 til at være ”alvorlig ulykke”.
UOPKLARET
I 6 (17%) af de 35 søulykker med dansk registrerede fi skeskibe i 2001 har Opklaringsenheden
ikke kunnet pege på en sikker årsag til ulykken og har derfor givet dem betegnelsen ”uop kla ret”.
Det drejer sig om 6 ulykker med brand i maskinrum og 2 kollisioner:
Da lyset gik ud om bord i en hæktrawler på 59 BRT opdagedes, at der var brand i ma skin rum met. Ha lo -
gen an læg get blev aktiveret og slukning med pulverslukker forsøgt, men uden held. Be sæt nin gen gik i fl åden
og blev samlet op af et forbipasserende skib 4 timer senere.
Under forlægning mellem fi skepladser opstod der eksplosionsagtig brand i maskinrummet på en 5 BT
stor garnbåd, mens fi skeskipperen arbejdede på agterdækket. Han kunne ikke bekæmpe ilden med egne
brand sluk ning smid ler og kunne heller ikke slå alarm. En anden fi sker i nær he den kom til hjælp, reddede
fi ske skip pe ren, der var ene mand om bord, og slog alarm. Red nings far tø jer kom til undsætning, men kunne
ikke redde skibet. Brandårsagen er ikke klarlagt.
Under bjærgning af garn opdagede fi skeskipperen i en garnbåd på 6 BRT, at der kom kraftig røg fra sty re -
hu set, efter at maskinen var gået i stå. Han gav alarm på VHF og sprang i søen efter at have iført sig overle
vel ses dragt og blev reddet op i et andet fartøj. Redningsskibet kom til und sæt ning og slukkede branden,
men under bugsering til havn sank garnbåden.
61

62
En fi skekutter på 19 BRT havde brand i maskinrummet, og de 3 ombordværende fi skere kunne ikke selv
sluk ke ilden. Et redningsskib kom til assistance og bugserede kutteren i havn, hvor brand væ se net gen nem -
før te slukningen.
En garnbåd på 16 BRT blev ramt bagfra af et ukendt skib. Fiskeskipperen, der var den eneste om bord,
var i styrehuset, da kollisionen indtraf. Lanterner og radar var tændt. Han gik i fl åden, og kutteren sank 5
mi nut ter efter.
Under fi skeri blev en trawler på 176 BT ramt af et udenlandsk fi skeskib. Der skete ingen skade på det danske
skib, men det udenlandske tog vand ind. Den danske trawler assisterede det uden land ske skib, indtil
an komst af et redningsfartøj, der fi k situationen under kontrol.
4 af de 6 uopklarede søulykker endte med forlis. De andre 2 har Opklaringsenheden ka rak te ri
se ret som ”mindre ulykke”.
NEAR MISS
Der blev i 2001 anmeldt 3 tilfælde, hvor fi skeskibe havde været involveret i ”near miss” situ
a ti o ner. Disse hændelser er ikke egentlige ulykker, og er derfor ikke medregnet i antallet af
sø ulyk ker:
En hæktrawler på 20 BRT overså signalføringen på et søopmålingsskib, som måtte foretage et skarpt drej
for at afværge en kollision.
En hæktrawler på 20 BRT parfi skede med en anden trawler, da den blev indhentet af et stort uden landsk
skib, der under vigemanøvre kom så tæt på, at trawlwirerne blev oversejlet, og traw let gik tabt. Sø ulyk kes -
rap port er udarbejdet.
Under sejlads mod havn lagde en hæktrawler på 20 BT sig over på siden, så besætningen på 3 mand valg te
at gå i redningsfl åden. De blev taget op af et andet fi skeskib, der var i nærheden. Da der ikke var trængt
vand ind i skibet, rettede det sig op igen efter at fi skelasten, som var placeret i pauner på dækket, var
røget over bord. Et redningsskib kom til assistance, og en af mandskabet herfra sejlede trawleren i havn.
Kræng nin gen skyldes en dårlig stabilitet forårsaget af fl ere om byg nin ger til andet fi skeri. Oplysningerne i
skibets godkendte stabilitetsbog var derfor ikke læn ge re gældende. Søulykkesrapport er udarbejdet.

Søulykker med færøsk og grønlandsk registrerede fi skeskibe
1998 1999 2000 2001
Søulykker 8 / 3 6 / 4 7 / 4 2/7
Heraf forlis 2 / 0 2 / 2 1/0 0/2
Døde 5 / 0 1 / 0 0 0
Tilskade komne 1 / 0 0 0 0/2
Tabel 24 Færøsk og grønlandsk registrerede fi skeskibe: Antal søulykker, omkomne og tilskadekomne fi skere
som følge af søulykker samt forlis i årene 1998 – 2001
Søulykkestyper, færøsk og grønlandsk re gi stre re de fi ske ski be
5
4
3
2
1
0
4
2
Figur 36 Antalsvis fordeling af typer af søulykker i detaljer med færøsk og grønlandsk registrerede
fi skeskibe for år 2001
7
6
5
4
3
2
1
0
Figur 37 Fordeling af søulykkernes karakter for færøsk og grønlandsk registrerede fi skeskibe i år 2001
1
Grundstødning Kontaktskade Påsejling af skib
2
>=20BRT/BT

Forlis, færøsk og grønlandsk registrerede fi skeskibe
2 (22%) af de 9 søulykker med færøsk og grønlandsk registrerede fi ske ski be endte med for lis. Det
ene forliste ved grundstødning og det andet ved kontaktskade:
64
Under fi skeri gik en grønlandsk rejetrawler på 209 BT fast i isen og blev sat ind over et skær. 4 mand blev
taget over i et andet fi skeskib, og 3 forblev om bord for at prøve at redde skibet. På grund af tidevand og
is pres, fi k båden så stor slagside, at den vandfyldtes. De 3 blev senere bjer get af et an det fi ske skib.
Et grønlandsk fi skeskib på 70 BRT forliste, da det i mørke og dårlig sigt på grund af sne ramte en ”sort”,
fl ad isskosse og blev slået læk.
Alvorlige søulykker, færøsk og grønlandsk registrerede fi ske ski be
1 (11%) af de 9 søulykker med færøsk og grønlandsk registrerede fi skeskibe i 2001 har Op kla -
ring sen he den betegnet som ”alvorlig ulykke”. Det var en grundstødning:
Under sejlads fra fi skeplads gik motoren i stå, hvorefter skibet, en grønlandsk trækutter på 25 BRT, drev
på grund. De 4 ombordværende gik i redningsfl åden, men kunne ikke fi nde kniven, der skulle være i fl åden,
og kunne derfor ikke frigøre fl åden fra det synkende skib. De nødstedte måtte forlade fl åden ved at springe
i søen, hvorfra de kort efter blev reddet af en tililende, der på land havde opfanget nødsignalet og sejlet til
und sæt ning i en jolle.
Hvad var årsagerne?
Færøsk og grønlandsk registrerede fi skeskibe
Forhold uden for skibet
Operative fejl
Tekniske fejl
2
2
3
0 1 2 3 4 5
Fiskeskibe under 20 BRT/BT Fiskeskibe over 20 BRT/BT
Figur 38 Færøsk og grønlandsk registrerede fi skeskibe - Skibstyper involveret i søulykker fordelt efter antal
på hovedårsager, 2001
2

Forhold uden for skibet, færøsk og grønlandsk registrerede fi ske ski be
Is
Andre forhold
uden for skibet
Figur 39 Færøsk og grønlandsk registrerede fi skeskibe - Fordeling af søulykkesårsager uden for skibet,
2001
3 (33%) af de 9 søulykker med færøsk og grøn landsk registrerede fi skeskibe i 2001 har Op kla -
ring sen he den karakteriseret som ”forhold uden for skibet”.
Af disse er 1 grundstødning og 1 kontaktskade forårsaget af ”is”:
Under fi skeri gik en grønlandsk rejetrawler på 209 BT fast i isen og blev sat ind over et skær. 4 mand blev
taget over i et andet fi skeskib, og 3 forblev om bord for at prøve at redde skibet. På grund af tidevand og
is pres, fi k båden så stor slagside, at den vandfyldtes. De 3 blev senere bjer get af et andet fi skeskib.
Et grønlandsk fi skeskib på 70 BRT forliste, da det i mørke og dårlig sigt på grund af sne ramte en ”sort”,
fl ad isskosse og blev slået læk.
1 ulykke med ”påsejling af skib” har Opklaringsenheden rubriceret som ”andre forhold uden
for skibet”:
En grøn landsk træ kut ter på 46 BRT blev påsejlet af et andet grønlandsk fi skefartøj, mens det lå fortøjet
langs kaj.
2 af de 3 søulykker, som skyldes ”forhold uden for skibet”, endte med forlis. Den tredje har
Op kla ring sen he den karakteriseret som ”mindre ulykke”.
Operative fejl, færøsk og grønlandsk re gi stre de fi ske ski be
Mangelfuld
udkig
Sov på
vagten
1
0 1 2 3
1
0 1 2 3 4
Figur 40 Færøsk og grønlandsk registrerede fi skeskibe - Fordeling af søulykkesårsager under gruppen
„Operative fejl“, 2001
2
3
65

4 (67%) af de 9 sø ulyk ker med færøsk og grønlandsk registrerede fi skeskibe i 2001 har Op kla -
ring sen he den pla ce ret under ”ope ra ti ve fejl”.
66
1 grund stød ning skyl des man gel fuld udkig:
Under sejlads langs kysten var en bi er hvervs fi sker i et fær øsk fi ske far tøj på 3 BT uopmærksom og grundstød
te ved en stensætning. Fartøjet blev beskadiget, men der skete ingen personskade.
3 grundstødninger skyldes, at vagthavende sov på vagten:
En grønlandsk hæktrawler på 80 BRT grundstødte på en lille ø, fordi fi skeren, der havde vag ten, var faldet
i søvn. Der opstod en mindre lækage i bå den, som dog kunne sejle i havn for egen kraft.
Fiskeskipperen, der var alene på broen af et færøsk fi skefartøj på 55 BT, havde ”døset lidt” ved roret, og
kort efter afgang fra havn gik skibet på grund. Lukafet blev vandfyldt, men skibet kun ne selv sejle tilbage
til havn.
Den tredje grundstødning skete da fi skeskipperen i en grønlandsk bomtrawler på 17 BRT faldt i søvn ved
roret og først vågnede, da trawlskovlen, der blev brugt som stabilisator, tog bunden. Selv om skipperen
nå e de at tage farten af maskinen, grundstødte trawleren kort efter. Skibet fi k lækage i bunden, og besætningen
kæmpede for at øse det indtrængende vand udenbords. En in spek ti ons kut ter kom til stede med
pumpegrej, og efter midlertidig tætning blev havaristen bragt i havn.
Alle 4 søulykker, som skyldes operative fejl, er af Opklaringsenheden betegnet som ”mindre
ulyk ke”.
Tekniske fejl, færøsk og grøn landsk registrerede fi skeskibe
Hovedmaskineri
2
0 1 2 3 4
Figur 41 Færøsk og grønlandsk registrerede fi skeskibe - Fordeling af søulykkesårsager som følge af
tekniske fejl, 2001
2 (22%) af de 9 søulykker med færøsk og grønlandsk registrerede skibe i 2001 har Op kla ring sen
he den karakteriseret som tekniske fejl.
I begge ulykker, 1 grundstødning og 1 påsejling af skib, er årsagen blevet henført til år sags -
grup pen ”teknisk fejl ved hovedmaskineri”:
Under sejlads fra fi skeplads gik motoren i stå, hvorefter skibet, en grønlandsk trækutter på 25 BRT, drev
på grund. De 4 ombordværende gik i redningsfl åden, men kunne ikke fi nde kniven, der skulle være i fl åden,

og kunne derfor ikke frigøre fl åden fra det synkende skib. De nødstedte måtte forlade fl åden ved at springe
i søen, hvorfra de kort efter blev reddet af en tililende, der på land havde opfanget nødsignalet og sejlet til
und sæt ning i en jolle.
Et grønlandsk fi skefartøj på 70 BRT fi k problemer med omstyringen og påsejlede derfor et an det grønlandsk
fi skefartøj, der lå fortøjet langs kaj.
De 2 søulykker, som skyldes tekniske fejl har Opklaringsenheden rubriceret som henholdsvis
”alvorlig ulykke” og ”mindre ulykke”.
67

Arbejdsulykker i fi skeskibe
Oversigt over årets arbejdsulykker
Søfartsstyrelsen modtog i 2001 indberetning om i alt 213 anmeldelsespligtige arbejdsulykker i
fi skeskibe, hvilket er et fald i forhold til 2000, hvor der blev anmeldt 250 skader. Tabel 25 giver en
samlet oversigt over ulykker med personskade i fi skeskibe i 2001 samt antal dødsulykker i hver
hovedkategori af arbejdsulykker.
68
Type af arbejdsulykke Antal Antal Samlet
tilskadekomne omkomne
Ved søulykker 10 3 13
Under arbejdet om bord 197 2 199
Ved anden aktivitet, i fritiden m.v. 1 0 1
Samlet antal arbejdsulykker i fi skeskibe 208 5 213
Tabel 25 Antallet af anmeldte tilskadekomne og omkomne i fi skefl åden 2001
Som det fremgår af ovenstående tabel omkom i alt 3 fi skere og 10 kom til skade ved søulykker.
Skaderne skete ved 8 forskellige søulykker, heraf 5 forlis, 1 kontaktskade ved påsejling af en
mole samt 2 alvorlige brande om bord. Disse søulykker indgår i Opklaringsenhedens del af den ne
publikation, hvortil der henvises. Ud over de 213 anmeldte, anmeldelsespligtige ulykker blev der
indberettet 53 ikke-anmeldelsespligtige ulykker blandt fi skere.
Af de i alt 213 anmeldelsespligtige arbejdsulykker blev de 55 (26%) indberettet fra skibe hjemme
hø ren de i Holstebro fi skeridistrikt (hovedsagelig fartøjer hjemmehørende i Thyborøn), 54
(25%) fra Esbjerg, 22 (10%) fra Hvide Sande og 16 (8%) fra henholdsvis Skagen og Hirts hals. De
resterende 50 (23%) var fordelt på en række forskellige fi skeridistrikter med ret få an mel del ser fra
hver. Der er stor variation i antal indberettede skader per 100 registrerede fi skere i de forskellige
fi skeridistrikter.
I henhold til oplysninger fra Fiskeridirektoratet var der per 1.1.2001 beskæftiget ca. 6.560 perso
ner i fi skerierhvervet. Med 213 anmeldte skader svarer det til ca. 3.2 anmeldte arbejdsulykker
pr. 100 beskæftigede.
Der blev i 2001 anmeldt færre skader i fi skeriet end i 2000, hvor der blev anmeldt 250 skader.
De tilsvarende tal for 1999 var 200, for 1998 193 og i 1997 136 anmeldte skader. Der er ikke
umid del bart nogen forklaring på det fald, der er sket fra 2000 til 2001. Også i de foregående år
blev en stor del af skaderne indberettede fra relativt få fi skeridistrikter.

Arbejdets art på ulykkestidspunktet
For at give et billede af, hvilke typer arbejde der giver risiko for ulykker på fi skeskibe, viser Fi gur
42 samtlige 213 anmeldte ulykker i 2001 delt op på arbejdets art på ulykkestidspunktet.
Søulykke (arbejdet uden betydning for skaden)
Klargøring og reparation af redskaber
Udsætning af fiskeredskaber
Bjærgning af fiskeredskaber
Behandling og konservering af fisk
Andet arbejde direkte forbundet med fiskeriet
Andet arbejde på dæk og i kabys
Arbejde i maskinrum
Andre skader ikke direkte forbundte med arbejdet
Figur 42 Fiskeskibe - Fordelingen af arbejdets art på ulykkestidspunktet, 2001
Af oversigten ses, at bjærgning af redskaber hører til en af de arbejdsopgaver, som oftest medfø
rer anmeldelse til Søfartsstyrelsen. En del af skaderne skete i dårligt vejr, og vejret var i adskil
li ge tilfælde en medvirkende årsag til ulykken.
Ligesom i handelsskibe udgør færdsel om bord, som led i en af ovennævnte arbejdsopgaver,
reelt en væsentlig del af skaderne. Glatte dæk og dårligt vejr spiller i fi skeskibe ofte en væ sent lig
rolle.
Alvorlighed af arbejdsulykker
Alvorligheden af ulykkerne kan groft vurderes ud fra, hvilken type skade den tilskadekomne har
fået. I Figur 43 ses fordelingen af skadestyper for alle 213 anmeldte ulykker.
Som anført i fi guren udgjorde amputationer (mistet legemsdel) 1,4 % af samtlige ulykker, svaren
de til 3 tilskadekomne. Det drejede sig i alle 3 tilfælde om helt eller delvist mistede fi ngre. I
1
8
13
14
13
27
0 10 20 30 40 50 60
37
48
52
69

de 2 af tilfældende skete ulykkerne under bjærgning af trawl, og i det sidste tilfælde skete skaden
under arbejde med en kilerem.
Knoglebrud og mistede legemsdele udgjorde næsten 25% af skaderne og kan bruges som et
groft mål på antal alvorlige skader. Andelen af alvorlige skader svarer til, hvad andelen var i fragtski
be i 2001, men er langt højere end i passagerskibe.
Mistet legemesdel (amputation)
Figur 43 Fiskeskibe - Skadeart for anmeldte ulykker, 2001. Hver skadeart er vist som procent af samtlige
ulykker
Dødsulykker
Som anført i indledningen til dette afsnit var 5 af de i alt 213 anmeldte ulykker i fi skeskibe dødsulyk
ker. I Tabel 26 er disse ulykker nærmere beskrevet.
70
Knoglebrud
Forstuvninger og forvridninger
Åbne sår
Bløddele (Slag, blå mærker)
Andre skader
1,4
14,1
15
20,7
22,1
26,8
0 5 10 15 20 25 30

Ulykkestype og fartøjstype Antal omkomne Beskrivelse af hændelse
Arbejde om bord 1 omkommen Under indhaling af trawl er forulyk ke de
Enmands be tjent trawler blevet fanget af linerne, klemt af redska-
14 BRT berne og blevet trukket med rundt på
trawltromlen. Det antages, at forulykkede
har stået på et smalt stykke dæk mellem
trawltromle og lønning. Trawl trom len
kunne køre rundt uden fortsat på virk ning
af betjeningshåndtag.
Arbejde om bord 1 omkommen Under etablering af forbindelse mellem 2
Ståltrawler, 387 BT trawlere, som skulle partrawle, blev en
4 mands besætning slipkrog på en mel lem li ne ikke udløst
som planlagt. Mel lem li nen og overhaler-
trossen stram me de derved op og rev en
vejviserblok ned. Blokken ramte forulyk-
kede.
Søulykke (kollision) 1 omkommen Kollision mellem fi skeskib og fragtskib i
Bomtrawler, 100 BT, tæt befærdet farvand i mørke. Opklarings-
3 mands besætning enheden har kon klu de ret, at fi skeskibets
navigation var uhensigtsmæssig. Endvi-
dere har op kla ring sen he den vurderet, at
en med vir ken de årsag til forliset var, at
fi skeskibet sejlede i den side af en rute,
som normalt benyttes af skibe, der sejler i
modsat retning.
Søulykke 1 omkommen Under ombordtagning af last af industri-
(forlis) Trawler (træ), 19,9 BRT fi sk fi k skibet slagside og sank i løbet af
5 mands besætning kort tid. Afdøde kom ikke ud af skibet og
med i fl åden sam men med den øvrige
besætning. Op kla ring sen he den har
konkluderet, at forliset skyldtes såvel
lastrummets ind ret ning som ope ra ti ve fejl.
Søulykke 1 omkommen Forlist under bjærgning af garn i krap sø
(forlis) og kulde. (- 11° C). Det antages, at fartøjet
Garnbåd, 5,7 BT er forlist som følge af meget kraftig
enmandsbetjent overisning muligvis kombineret med
uhensigtsmæssig placering af 2 gennem-
føringsrør til mo tor rum met, som kan have
medført vand ind træn gen ved kræng ning.
Redningsfl åden har på grund af overis-
ning mu lig vis ikke kunne an ven des.
Tabel 26 Fiskeskibe - Beskrivelse af dødsulykker i fi skerfl åden 2001
71

Udviklingen i antallet af dødsulykker i fi skeskibe fremgår af nedenstående Figur 44. Som det
fremgår af fi guren, var der i år 2001 5 dødsulykker, hvilket er lidt under gennemsnittet for tid li -
ge re år. Der er i 12-års perioden 1990-2001 gennemsnitlig sket 7,3 dødsulykker per år i fi ske ski be.
Af disse har arbejdsulykker under arbejdet om bord, dvs. dødsulykker direkte forbundet med en
arbejdsfunktion om bord, udgjort de 31 (36%). De resterende har været forårsaget af sø ulyk ker
(54%) og en mindre antal ulykker sket i fritiden (10%). Sidstnævnte gruppe omfatter ho ved sa ge lig
drukneulykker i udenlandske havne.
14
12
10
8
6
4
2
0
Figur 44 Fiskeskibe - Antallet af dødsulykker i fi skeskibe, 1990 til 2001. Omfatter ikke dødsulykker på skibe
hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland
Udviklingen i antal omkomne ved søulykker i mindre fi ske -
far tø jer
Søfartsstyrelsen har igennem en årrække målrettet arbejdet på at forbedre sikkerheden i specielt
mindre fartøjer. I 1995 blev der indført skærpede regler om redningsudstyr på mindre fi ske far tø jer
under 20 BRT/BT og op gennem 1990’erne har en meget stor gruppe af nye fi skere været på uddannelse
i bl.a. søsikkerhed. Det kan derfor være af interesse at se på udviklingen.
I Figur 45 ses udviklingen i antalllet af omkomne fi skere som følge af forlis af fi skefartøjer
un der 20 BRT/BT i 5-års perioderne 1992-96 og 1997-2001. Antallet af omkomne ved forlis er
72
4
8
2
Færdsel til og fra skibet
m.m.
Arbejde om bord
Søulykker
1
3
2
4
1
3
2 2
1
6
5
6
7
5
1
3
4 4
5
1 1
1
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
2
3

næ sten halveret, fra 18 til 10. Tallene er små og derfor forbundet med en vis usikkerhed. Forskellen
mellem de 2 perioder er dog så stor, at der er baggrund for at antage, at det drejer sig om en
ud vik ling i den rig ti ge ret ning.
60
50
40
30
20
10
0
55
18
43
Figur 45 Antal forlis af dansk re gi stre re de fi ske far tø jer under 20 BRT/BT samt antal omkomne fi skere ved
forlisene af disse i 5-års perioderne 1992-96 og 1997-2001
I perioden 1992-1996 forliste 55 fi ske ski be under 20 BRT/BT. Ved 13 for skel li ge af disse for lis
omkom 18 fi ske re.
I Perioden 1997-2001 forliste 43 fi skeskibe under 20 BRT/BT. Ved 6 forskellige af disse forlis
omkom 10 fi skere, hvoraf 1 bierhvervsfi sker.
Antallet af forlis med omkomne er således også halveret.
10
1992-1996 1997-2001
Forlis med
fiskeskibe under 20
BRT/BT
Omkomne ved forlis
i fiskeskibe under
20 BRT/BT
Ved sammenligninger mellem de 2 perioder skal man være opmærksom på, at der er sket et fald
i antal skibe un der 20 BRT/BT. Fal det i antal far tø jer er dog langt fra så stort, at det kan for kla re
faldet i antal omkomne.
Ved 5 af de 6 forlis af mindre fi skefartøjer med omkomne i perioden 1997-2001 var fartøjet
ud sty ret med den foreskrevne redningsfl åde. Flåden virkede ikke i alle tilfælde efter hensigten,
hvil ket kan have været af betydning for hændelsesforløbet. Erfaringerne var følgende:
· Et tilfælde, hvor fl åden ikke steg op til overfl aden. Den var muligvis forkert pakket så udlø-....
serlinen hang fast.
· Et tilfælde med fejlmonteret udløserrelæ. Flåden blev ikke frigjort, da fartøjet sank.
· Et tilfælde, hvor fl åden ikke blev udløst, formodentlig pga. overisning.
Der er i de seneste år gjort en stor indsats, bl.a. fra Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, for at sikre, at
alle fi skefartøjer har korrekt monterede udløserrelæer.
73

Et væsentligt problem er fortsat, at en del, specielt mindre, fi skefartøjer anvendes ud over,
hvad de egentlig er bygget til og derfor forliser. Sammenfattende kan det derfor konkluderes, at
ind sat sen har forbedret sikkerheden i tilfælde af en søulykke, men at forlis fortsat er hyppige og
fort sat udgør en væsentlig risiko for fi skerne.
Øvrige, alvorlige arbejdsulykker undersøgt af Op kla ring sen he den
Opklaringsenheden har, udover undersøgelser af søulykker og dødsulykker, været involveret i 10
andre ikke-dødelige arbejdsulykker med i alt 11 tilskadekomne i fi skeskibe. De er enten fun det
specielt alvorlige, blevet vurderet som mere principielle eller er af anden årsag vurderet nær me re,
f.eks. fordi politiet har indberettet sagen. Seks af ulykkerne undersøgt af Op kla ring sen he den er
kort beskrevet i nedenstående Tabel 27. Ulykkerne er ikke repræsentative for ar bejds ulyk ker i
fi skeriet sket i årets løb, men kan give et billede af typer af arbejdsulykker og sætte fokus på farlige
arbejdsopgaver med risiko for ulykker. Erfaringerne fra nogle af disse ulykker vil med fordel
kunne anvendes på andre fi skeskibe.
Arbejdets art og fartøjstype Hændelse
Bjærgning af vod ved hjælp af kraftblok Under bjærgning af vod ved hjælp af en kraft-
Snurrevodskutter, 40 BRT blok sprang en cylinder i kraftblokken, og
3 mands besætning hydraulikolietrykket forsvandt. En af de ombordværende
fi k herved kraft blok ken i hovedet og
kom alvorligt til skade. Den egentlige årsag til
ulykken var for mo dent lig overbelastning af kraftblokken
på grund af udsædvanligt mange fi sk i
voddet.
Reparation af isbånd Under reparation af isbånd i rum sø fi k en fi sker
Industritrawler, 570 BT en fod i klemme i båndet. Foden blev alvorligt
5 mands besætning beskadiget og fi skeren måtte evakueres med
Søsøulykkesrapport udarbejdet helikopter. Ulykken skete, fordi man påbegyndte
kørslen med isbåndet uden at have varslet dem,
der var i lastrummet, samt fordi man kørte med
isbåndet, uden at rist og dækplade var lagt over.
Udsætning af trawl Under udfi ring af trawl agter viste det sig, at
Trawler (konsum), 184 BT armene i det midterste trawl var krydsede.
4 mands besætning Problemet blev afhjulpet ved, at man satte en
stang i løn nin gen imellem mellemlinerne og
herefter hev på trawlen. Imidlertid væl te de
stangen og ramte forulykkede, som kom alvorligt
til skade. Stangen har formodentlig ikke været
helt nede i hullet i løn nin gen. Man har efterføl-
gende indført en procedure med at efterse huller
og stænger inden brug.
74

Bjærgning af grej (trawl) Tilskadekomne var beskæftiget med at påkøre 2
Rejebomtrawler, 36 BRT frelserliner på den samme tromle. Arbejdet
2 mands besætning foregik ved at styre linerne med hæn der ne. Under
dette arbejde blev den højre arm trykket ned om
tromlen af frelserlinen og for ulyk ke de kom
alvorligt til skade. Spillet blev umid del bart efter
forsynet med en deleskærm på frel ser trom len så
lignende ulykker ikke skulle kunne ske. I
samarbejde med Fiskeriets Ar bejds mil jø råd er der
endvidere udarbejdet en ri si ko vur de ring for
arbejdet.
Bjærgning af grej (trawl) Under arbejde med trawlskovl fi k tilskadekomne
Trawler, 156 BRT tommeltotten i klemme, så den blev alvorligt
5 mands besætning skadet. Trawl skov len vippede som følge af
skibets be væ gel se. Der er ef ter føl gen de opsat
gummifendere på skibs si den ved skov le ne.
Bjærgning af grej (snurrevod) Efter udsætning af vod kom fartøjet tilbage til
Fiskefartøj rigget til snurrevodsfi skeri ankergrejerne. Et be sæt nings med lem havde
46 BRT. kastet en krog ud for at fange grejerne og hev
3 mands besætning efterfølgende linen ind. Skipperen troede, at
besætningsmedlemmet havde fået fastgjort linen,
og lod skibet falde af. Dette var imidlertid ikke
tilfældet, og da linen løb ud igen, fi k tilskade-
komne benet i en løkke. Benet blev derved
trukket op i en pullert og blev alvorligt beskadiget.
Kommunikationen med Radio Medical var ikke
op ti mal, hvilket var en af grun den de til, at
behandlingen blev for sin ket.
Tabel 27 Fiskeskibe - Uddrag af ikke-dødelige arbejdsulykker undersøgt af Opklaringsenheden, 2001
I Sag 2 og sag 6 i ovenstående tabel er der udarbejdet en egentlig søsøulykkesrapport, som kan
læses på Søfartsstyrelsens hjemmeside (www.sofartsstyrelsen.dk) eller rekvireres fra Op kla ring sen
he den.
Arbejdsbetingede lidelser
Søfartsstyrelsen har modtaget i alt 61 anmeldelser af arbejdsbetingede, eller mistænkt ar bejds -
be tin ge de lidelser hos nuværende eller tidligere fi skere. Antallet af anmeldte skader vedrørende
fi ske re har været stigende. I 2000 blev der fremsendt 42 anmeldelser. Stigningen skyldes næsten
udelukkende fl ere anmeldelser af høreskader. Langt fra alle anmeldelser kan forventes at med fø re
erstatning for varigt mén.
Søfartsstyrelsen modtager anmeldelserne fra Arbejdstilsynet, der videresender alle anmeldelser,
som vedrører personer, der aktuelt eller tidligere har arbejdet til søs. En væsentlig del
75

af an mel del ser ne vedrører tidligere søfarende. Alle anmeldelserne vil blive viderebehandlet af
Arbejdsskadestyrel sen på samme måde som anmeldelser fra landerhverv.
Diagnoserne på anmeldelserne fordeler sig for fi skeskibenes vedkommende som i Figur 46.
Som det fremgår af fi guren er skader på bevægeapparatet fortsat hyppige. Det drejer sig oftest om
rygskader. Fiskerierhvervet er fortsat et meget belastende erhverv med mange og tunge løft. Der
er i de senere år også kommet en større erkendelse af betydningen af de samtidige be væ gel ser af
skibet, der øger belastningen væsentligt. Anmeldelserne af bevægeapparatskaderne fra fi ske ski be
drejer sig oftest om kroniske nedslidningstil stande.
Figur 46 Fiskeskibe - Fordeling af diagnoser på anmeldte, arbejdsbetingede lidelser 2001
76
Høreskader
Ryglidelser
Skader på arme,
ben, skuldre mv.
Andre lidelser
4
12
19
26
0 5 10 15 20 25 30

ULYKKER TIL SØS I UDENLANDSKE
SKIBE PÅ DANSK SØTERRITORIUM
Søværnets Operative Kommando (SOK) underretter løbende Op kla ring sen he den om hændelser til
søs, hvorom SOK har fået underretning og er involveret.
På grundlag af SOKs underretninger og andre meddelelser har Op kla ring sen he den udarbejdet
nedenstående, skematiske oversigt over 33 ulykker til søs i 2001 med udenlandske skibe i dan ske
farvande.
I 23 af disse hændelser har Opklaringsenheden foretaget yderligere un der sø gel ser.
I 4 af hændelserne er udarbejdet søulykkesrapport i samarbejde med fl aglandene.
Sted Ulykkestype Skibstype Nation Bemærkninger
Øresund Grundstødning Tankskib ? Selv fl ot.
Øresund Grundstødning Tankskib Tyskland Vigemanøvre i tåge.
Lods om bord.
Trukket fl ot.
Øresund Grundstødning Tørlastskib Gibraltar Trukket fl ot.
Øresund Grundstødning Slæbebåd ? Trukket fl ot.
Øresund Grundstødning Fiskeskib Rusland Trukket fl ot.
Øresund Grundstødning Olietankskib Sverige Truk ket fl ot.
Søulykkesrapport
er ud ar bej det.
Øresund Grundstødning Tørlastskib Cayman Isl. Selv fl ot. Mindre
olie ud slip p.g.a.
utæt pakdåse.
Øresund Kollision Tankskib Malta Kol li de ret med
svensk sejlbåd.
Øresund Kollision Container- Antigua Svære skader i
skib Rusland containerskibet.
Tørlastskib Ingen forurening.
77

78
Storebælt Grundstødning Bulkcarrier Liberia Selv fl ot. Styremaskine
problemer. Også pro-
blemer ved passage af
Østbroen. Søulykkesrapport
er ud ar bej det.
Storebælt Grundstødning Kemikalie- Nor ge Truk ket fl ot efter
tankskib lægtring.
Storebælt Grundstødning Bulkcarrier Panama 16.000 BT.
Trukket fl ot. Læk
i ballasttank.
Femerbælt Grundstødning Bulkcarrier Panama 33.000 BT.
og Kadetrenden Trukket fl ot.
Femerbælt Grundstødning Bulkcarrier Cypern Ud gå en de med fuld
og Kadetrenden last cement, dbg. 15,5.
Trukket fl ot af 3 slæbebåde.
Ingen lækage.
Femerbælt Kollision Tankskib Marshall Isl. Store skader på begge
og Kadetrenden Bulkcarrier Cypern skibe. Omfattende forurening.Søulykkesrapport
er ud ar bej det.
Kattegat Grundstødning Tankskib Singapore Mindre lækage.
Mariager Fjord Grundstødning ? ? Selv fl ot efter lægtring.
Ved Nakskov Havn Grundstødning Fiskeskib ? Trukket fl ot.
Grønsund Grundstødning Coaster Sverige Trukket fl ot.
Grønsund Grundstødning Coaster Antigua Selv fl ot.
Limfjorden Grundstødning Tørlastskib Rusland Trukket fl ot.
Limfjorden Grundstødning Bulkcarrier Norge Gik på en sandbanke.
Trukket fl ot.
Ingen lækage.
Københavns Havn Brand Bunkertankskib Panama Sty re hus brand.
Sluk ket af besætning.
Københavns Havn Forurening Bulkcarrier Litauen Mindre udslip af
bunkerolie under
pumpning
mellem 2 tanke.
Københavns Havn Forurening Coaster Tyskland Overbunkring.

Københavns Havn Arbejds- Tørlastskib Finland En lastearbejder fi k
ulykke beskadiget fi n ger.
Storebælt Brand Bulkcarrier Cypern Brand i maskinrum.
Slukket med assistance
fra land. Besætningen
evakueret.
Thyborøn Havn Brand Fiskeskib Tyskland Slukket af brandvæsen.
Styrehus udbrændt.
Skagerrak Slagside Coaster St. Vincent Forskydning af kornlast.
Eskor te ret til norsk
havn.
Langelandsbælt Påsejling Lystfi skerfartøj Tyskland På sej let jolle, hvorfra 1
omkom og 2 til skade.
Nordsøen Arbejds- Fiskeskib England Overbordfald.
ulykke Omkommet.
Nordsøen Arbejds- Tørlastskib St. Vincent 2 omkommet i ulykke
forbindelse med
olieskift i lukket
generatorrum.
Århus havn Arbejds- Container- Isle of Man Ulykke med MOB båd.
ulykke skib 1 omkommet.
Søulykkesrapport er
ud ar bej det.
79

Danske Erhvervsdykkerulykker
Ved erhvervsdykning forstås arbejdsopgaver, der udføres i vand under anvendelse af ån de mid -
del ud styr, og som normalt udføres imod vederlag, og ved tunnelarbejde forstås arbejdsopgaver,
der udføres som komprimeret luftarbejde, d.v.s., at arbejdsstedet er vandfrit og under et højere
tryk end atmosfæretrykket.
Administrationen af dykkerlovgivningen ligger hos Søfartsstyrelsen. Opklaring og be hand ling
af ulykkessager i forbindelse med erhvervsdykning udføres af Opklaringsenheden. End vi de re
opklarer og sagsbehandler Opklaringsenheden ulykker i forbindelse med fritidsdykning i det omfang,
som politiet anmoder herom.
Søværnets Teknikskole varetager uddannelse af militære og civile erhvervsdykkere. Tek nik -
sko len udfører behandling af personer, der har været udsat for trykrelaterede sygdomme, som
f.eks. dykkersyge eller lungesprængning, eller med symptomer herpå. Søværnets Teknikskole er
endvidere rådgiver for Søfartsstyrelsen i spørgsmål vedrørende dykning.
Hyperbar oxygen behandling er den behandlings procedure, der gives i behandlingstanke, hvor
patienten under tryk indånder oxygen i bestemte tidsintervaller - populært, behandling mod dykkersyge.
Søværnet råder over tre sådanne behandlingsanlæg, og opretholder et døgn be man det
beredskab ved Søværnets Teknikskole.
ERHVERVSDYKKERULYKKER 2001
Der blev rapporteret 3 ulykker og 1 near miss.
En ulykke under en offshore operation skete med dykkere i mætning. Dykkeren, der kom til
ska de, stod placeret under toplugen i Entrance Lock, da bellmanden fra dykkerklokken åbnede
sikkerhedsvriderne i toplugen. Lugen svingede momentant til lodret, hvorved den ramte dyk ke ren
i venstre side af ryggen. Efter at dekompressionen var afsluttet ca. 3 døgn senere, blev dyk ke ren
undersøgt om bord af dykkerlæge. Opfølgende hospitalsundersøgelser viste, at der ikke var sket
brud på rygsøjle eller andre af de ramte dele. Lugen opereres hydraulisk, men som følge af indtrængning
af dykkergas i cylinderen var hydraulikolien presset tilbage i rørsystemet. Gas tryk ket
alene kunne ikke bære vægten af lugen. Cylinderen var med enkelt tætning, som for hin dre de
hydraulikolien i at blive trykket ud i kammeret. Men tætningen kunne ikke modstå, at gas kunne
trænge ind i hydrauliksystemet. Efterfølgende blev der monteret cylindre med dobbelt tæt nings -
sy stem. Procedurerne for håndtering af toplugen foreskriver, at der ikke må opholde sig personer i
den kammerdel under betjening af lugen.
En anden ulykke under en offshore operation skete under sandblæsning. Under sandblæsning på
ca. 15 meters dybde fi k dykkeren rettet strålen mod den venstre hånds fi ngre. Dykkeren bar handsker
af neopren. Efterfølgende gik man over til at bruge handsker af kevlar. Efter kon sul ta ti on hos
hospitalslæge blev dykkeren erklæret fi t for dive, og returnerede til arbejdspladsen.
En dykker fi k ildebefi ndende under arbejde i svømmehal. Dykkeren blev utilpas under ar bej det
og blev hurtigt kørt på hospital. Materiel og åndemiddel blev undersøgt på Søværnets Tek nik sko le.
80

Ud over dårlig vedligehold blev der ikke fundet fejl ved udstyret. Luftanalysen viste , at der var et
lidt forhøjet indhold af vand, men ingen indhold af olie. Årsagen til dykkerens il de be fi n den de blev
ikke påvist.
Et near-miss. I forbindelse med klargøring til dykning offshore med våd klokke, hvor dyk ke ren
var klar på dækket til at entre klokken, forsvandt klokken pludselig ned i vandet. Ef ter føl gen de
viste det sig at bremsebåndsbolten var knækket i gevindet, og at den hydrauliske bremse ikke virkede.
Hydrauliksystemet blev forbedret.
81

Bekendtgørelse om undersøgelse af ulykker
til søs
(Uddrag)
Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 78 af 28. januar 2000 om undersøgelse af ulykker til søs
fastsætter bestemmelserne for Søfartsstyrelsens opklaringsenheds virke.
Søfartsstyrelsens opklaringsenhed har ansvaret for undersøgelse af ulykker, dødsfald til søs,
samt forureningsuheld i forbindelse med bunkring, hvor danske skibe er involveret. Enheden kan
også undersøge tilfælde, hvor der har været en overhængende fare for sådanne ulykker. En he den
undersøger tillige ulykker ved dykkerarbejde, der er omfattet af lov om dykkerarbejde og dykkermateriel,
samt ulykker på danske havanlæg, som ikke er omfattet af lov om visse hav an læg.
Opklaringsenhedens undersøgelsesarbejde foregår adskilt fra Søfartsstyrelsens øvrige funkti
o ner og virksomhed. Enhedens medarbejdere kan dog i overensstemmelse med de herom gælden
de regler bemyndiges til at tilbageholde skibe, men deltager i øvrigt ikke i Søfartsstyrelsens
til syns ar bej de.
Formålet med Opklaringsenhedens undersøgelser er at tilvejebringe oplysninger om de fak ti ske
omstændigheder ved ulykken og at klarlægge de årsager og det begivenhedsforløb, som har ført
til ulykken, med henblik på at der af Søfartsstyrelsen eller andre kan træffes foranstaltninger for
at reducere risikoen for gentagelser. Undersøgelserne sigter ikke mod at tage stilling til de straffe
ret li ge eller erstatningsretlige aspekter ved ulykkerne.
Når et dansk handels- eller fi skeskib (herunder færøske og grønlandske skibe) er involveret i
kollision, påsejling, grundstødning, brand, eksplosion, lækage, slagside, kæntring, når der er sket
en anden hændelse med væsentlig materiel skade til følge, eller når der om bord på skibet el ler fra
dette er indtruffet dødsfald eller alvorlig personulykke, skal Opklaringsenheden straks underrettes
herom.
Det påhviler skibets fører at sikre, at indberetning sker. Er denne ikke i stand til at opfylde pligten,
påhviler pligten rederen.
Når Opklaringsenheden har afsluttet sin undersøgelse, udarbejdes en rapport om ulykken. Rappor
ten sendes til de implicerede i ulykken og offentliggøres, med mindre særlige forhold ta ler
herimod. I forbindelse med offentliggørelse af rapporten, vil denne blive gjort tilgængelig på Internettet
og blive lagt på Søfartsstyrelsens hjemmeside – sofartsstyrelsen.dk – under pub li ka ti o ner.
Når ulykkens karakter taler herfor, kan Opklaringsenheden undlade at udfærdige rapport.
82
En statistik over ulykker til søs offentliggøres mindst én gang om året.

Anmeldelse af arbejdsskader til søs
Anmeldelser af arbejdsulykker til søs har været lovbefalet siden 1988. Alle arbejdsulykker og forgift
ning stil fæl de, der sker om bord i et dansk skib, herunder pramme, lægtere, teater- og re stau ra ti
ons ski be, bevægelige boreplatforme og fritidsskibe med forhyret besætning, skal, hvis ulyk ken
eller forgiftningen har medført uarbejdsdygtighed i en dag eller mere ud over til ska de komst da gen,
anmeldes til Søfartsstyrelsen. Anmeldelsespligten påhviler skibsføreren.
Søfartsstyrelsen indførte 1. januar 1998 en ny anmeldeblanket for arbejdsulykker. Den samme
blanket anvendes ved indberetning til Ulykkesforsikringen/Arbejdsskadestyrelsen. Der skal dog
fortsat indsendes et eksemplar til hver instans, hvorfor Søfartsstyrelsen ikke nødvendigvis får
kend skab til alle ulykker, der anmeldes til forsikringen.
Det er pålagt landets læger m.fl . at anmelde arbejdsbetingede eller mistænkt arbejdsbe tingede
lidelser hos patienter, de ser som led i deres arbejde, men kan i øvrigt anmeldes af enhver part i
en sag. An meldelsen skal indsendes til Arbejds til synet/Arbejds ska destyrelsen. Alle anmeldelser,
der vedrører nuværende eller tidligere arbejdstagere på skibe videresendes fra Arbejdstilsynet til
Søfartsstyrelsen.
Formålet med anmeldelse af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser er at samle erfaringer
med henblik på forbedringer af sikkerhed og sundhed til søs. Alle arbejdsu lykker vurderes af
skibs in spek tø rer fra Søfartsstyrelsen og Opklaringsenheden. Dette kan føre til, at der tages ini ti ati
ver i den enkelte sag med henblik på at sikre arbejdsforholdene det sted, hvor ulykken er sket.
Mere generelle forhold har betydning for ud arbejdelsen af regler og retningslinier med henblik på
sikring af arbejdsmiljøet. Anmeldelserne har været et væsentlig baggrundsmateriale ved ud ar bej -
del sen af HP2005 – Søfartsstyrelsens handlingsplan for sikkerhed og sundhed til søs.
83

Kontakt til
OPKLARINGSENHEDEN
Pr. post
Opklaringsenheden, Postboks 2589, 2100 København Ø
eller
Vermundsgade 38 C, 2100 København Ø
Pr. telefon / fax
Søfartsstyrelsens omstilling
mandag til torsdag 0900 til 1600 og fredag 0900 til 1500
på telefon 39 17 44 00
eller
Opklaringsenhedens fax 39 17 44 16
Elektronisk post
oke@dma.dk
Uden for kontortid
Søulykke eller alvorlig personulykke kan anmeldes
til Opklaringsenheden på telefon 23 34 23 01

Udgivet 2002 af
Søfartsstyrelsen
Vermundsgade 38 C
2100 København Ø
Tlf. 39 17 44 00
Fax. 39 17 44 01
www.sofartsstyrelsen.dk
E-post sfs@dma.dk
ISSN-nr: 0109-1018 (tryk)
ISSN-nr: 1399-5073 (elektronisk)