Risø Nyt, no. 4, 2001 december

More documents

Recommendations

Info

Genetiske ressourcer for fremtidens afgrøder Fremtidens landbrug skal levere et højt udbytte af kvalitetsprodukter, uden at påvirke det omgivende miljø. Og samtidig skal afgrøderne kunne modstå fremtidens miljømæssige stressfaktorer. Inden høsten er i hus, bliver landbrugsplanterne udsat for en lang række stressfaktorer, for eksempel sygdom og tørke. I fremtidens forædlingsarbejde skal man derfor fokusere på sygdomsresistens, ændrede klimaforhold, marginale jorde og kravene fra en stadigt stigende population. Det er meget sandsynligt, at de eksisterende sorter ikke har den fornødne genetiske diversitet til at kunne honorere fremtidens mange krav. Gener for fremtiden I samarbejde med Det Svenske Landbrugsuniversitet i Alnarp, Nordisk Genbank og Norsk Kornforedling er Risø i gang med at afdække de genetiske ressourcer, der er relevante for et landbrug i et forandret klima. Den genetiske variati- Gemte gener sikrer fremtidens afgrøder Det moderne landbrug bruger ofte sorter, som har færre forskellige gener end de oprindelige landbrugssorter. Man er derfor interesseret i at gemme eller konservere de genetiske ressourcer som findes i de gamle sorter, ikke i al evighed, men måske i nogle årtusinder. 36 RISØ NYT 4/01 on i både moderne og gamle afgrøder, for eksempel i landracer, skal karakteriseres, og deres stresstolerance testes, især tolerancen overfor højere CO 2 -niveau, tørke, sygdomme og tungmetaller. En enkel af disse undersøgelser foregår i klimakamre og vækstkamre under kontrollerede forhold, hvor det er muligt at koncentrere sig om en faktor ad gangen, og der gennemføres markforsøg i Norge og Sverige. Forskningen skal danne basis for udvikling af en strategi til konservering af genetiske ressourcer, der har betydning for landbruget under forandrede vækstbetingelser i de nordiske lande, og indbefatter de vigtige arter: havre, rug, byg og raps. Nye egenskaber fra gamle sorter Foreløbige resultater tyder på, at den genetiske variation i de gamle sorter kan være afgørende, også når man skal finde nyttige egenskaber til et forandret klima. Undersøgelser af seks forskellige rapssor- Der findes to basale former for konservering nemlig in situ og ex situ. In situ-konservering er konservering under naturlige forhold i for eksempel naturparker. Denne metode er ikke særlig relevant for landbrugsplanter, da det involverer mennesker. Det er de færreste mennesker, der vil bo isoleret i en naturpark og dyrke landbrug som for 100 år siden. Ex situ-konservering er konservering i genbanker som frø, væv eller pollen. I praksis er det ofte store kølehuse, men også plantager, botaniske haver, aboreter og lignende er ex situ-opbevaring. Den første genbank blev oprettet i Sankt Petersborg i 1920-40, og i dag eksisterer der flere genbanker i Vest- og Østeuropa og resten af verden. Ansvarlig for de genetiske ressourcer i Norden er Nordisk Genbank i Alnarp, som er sponsoreret og organiseret af de fem nordiske lande. Billedet viser eksempler på opbevaring af træ i Nordisk Genbank Landracer gemmer på mange gode gener Landracer er de primitive sorter eller racer, som har udviklet sig i landbruget gennem årtusinder og tilpasset sig netop de geografiske og klimatiske forhold, hvor de dyrkes. Landracer kan i dag stadig findes i afsidesliggende egne, hvor moderne sorter ikke er indført. Landracer er karakteristiske ved at indeholde en betydelig genetisk variation, hvilket gør dem gode til at tilpasse sig vækstbetingelserne. Det gør, at udbyttet er meget stabilt, uafhængigt af sygdomme, klima og lignende, men udbyttet bliver dog aldrig så stort som hos de moderne sorter. Foto: Scanpix ter, både gamle og nye, har vist, at to af de gamle sorter reagerer positivt på et forhøjet CO 2 -niveau, mens resten enten reagerer negativt eller slet ikke. En grund til at mange planter reagerer negativt er, at et forhøjet CO 2 -niveau accelererer plantens udvikling og dermed forkorter vækstsæsonen. Den kortere vækstsæson medfører, at kernerne ikke bliver store nok. Den positive effekt fra to gamle rapssorter hænger højst sandsynligt sammen med den øgede genetiske diversitet, gamle sorter har. Den højere diversitet gør, at planten har flere strenge at spille på, når den skal reagere på foranderlige vækstbetingelser. Derfor er det så vigtigt dels af finde de egenskaber, som kan have betydning i fremtidens planteforædling, og passe på, at vi ikke mister dem for altid. Den opgave gør man oftest bedst ved at opbevare frøene i genbankernes kølehuse. Af RIKKE BAGGER JØRGENSEN
Planter for fremtiden Hvem ejer planterne? Et patent er en aftale mellem en opfinder og samfundet. Opfinderen får ret til at udelukke andre fra at bruge opfindelsen i op til 20 år mod at samfundet får adgang til den pågældende viden samt rådighed over opfindelsen når patentet udløber. Indtil for nylig har der af etiske, samfundsmæssige eller politiske årsager været forbud mod at patentere plantesorter eller dyreracer eller væsentlige biologiske processer til produktion af planter og dyr. Men for et par år siden blev EU udstyret med et direktiv, der åbnede for genteknologiske patenter. Det er derfor i dag tilladt at tage patent på gener. Både på gener fra planter, dyr og mennesker. Stor uenighed også blandt forskere Det meget komplicerede patentspørgsmål har givet anledning til intensiv debat, fordi patentering af gensplejsede planter har en række vidtrækkende samfundsmæssige konsekvenser. Et patent på en gensplejset plante giver indehaveren eneret til at sælge frøet og dermed begrænse landmandens hidtidige rettigheder til frit at kunne bruge frø til næste års udsæd. Og de giver et incitament til at fremavle ensartede afgrøder, da det er kravet for at kunne opnå et patent. Der er stadig stor uenighed om patentspørgsmålet også blandt forskere. Nogle forskere mener, at muligheden for at tage patent på planter skal udvides til også at omfatte nye sorter fremstillet ved konventionel forædling. Det ville sikre lokale forædlingsfirmaers overlevelse, og det ville betyde, at der blev taget vare på lokalt plantemateriale. Andre vil hellere, at man begrænser muligheden for at tage patent. De mener, at genpatenter stimulerer patentindehaverne til at få størst mulig udbredelse af de gener, de har eneret på. Det kan føre til en voldsom udbredelse af enkelte "succesgener", til skade for den biologiske mangfoldighed, og uden forudgående samfundsmæssige overvejelser om planteforædlingens formål. Det handler om penge For patentindehaverne drejer det sig om penge. Det koster nemlig mange års hårdt arbejde i laboratorierne og millioner af kroner at udvikle en ny, gensplejset plante. En enkelt gensplejset sojabønne rummer en hel pakke af højteknologi, som nedarves til alle senere generationer Det er i dag tilladt at tage patent på gener fra planter, dyr og mennesker. Foto: Scanpix af sojaplanten og dermed kan "stjæles" af enhver, der gider så den og høste frøene - nemmere end man kopierer musik fra Internettet. Hvis virksomhederne ikke kan tjene penge på de gensplejsede produkter, fordi alle og enhver frit kan piratkopiere dem, vil de heller ikke investere penge i at udvikle dem. Derfor har virksomhederne fået ret til at tage patent på gener og på nye, gensplejsede planter. Muligheden for at tage patent på gensplejsede planter animerer industrien til at forske i nye planter, som for eksempel er resistente over for alvorlige sygdomme i landbruget. Den egenskab kunne sagtens have være fremavlet med traditionel forædling, men det er der ikke samme mulighed for at tjene penge på. Det har til gengæld længe være muligt at patentere kemikalier, og det er måske en af grundene til, at brugen af kemikalier i landbruget er så udbredt. Et forbrug, der kan reduceres væsentligt ved udvikling af planter med nye egenskaber. Patent eller plantenyhed Patentering af planter er altså ikke uproblematisk, og giver anledning til en række overvejelser af etisk og social karakter, hovedsageligt i forbindelse med, at der er åbnet mulighed for at kunne patentere gener. Hvis en ny genmodificeret plante ønskes patenteret, skal den indeholde et gen, som giver den bestemte egenskaber, for eksempel resistens overfor særlige sygdomme eller særlig hårdførhed, som gør den i stand til at gro under barske klimatiske forhold. Sådanne gener findes typisk i planter, der gror naturligt i fattige lande, som ikke selv har mulighed for at forske i gener og skabe nye planter. For de institutioner eller firmaer, som isolerer genet og skaber en ny plante på det grundlag, findes der to muligheder for at beskytte den nye plante. Den kan RISØ NYT 4/01 37
Page 1 and 2: december 2001 . RISØ 4NYT . . Biop
Page 3 and 4: Fra gen til funktion En af de stør
Page 5 and 6: Fra gen til funktion Alle organisme
Page 7 and 8: gen-netværk med titusindvis af gen
Page 9 and 10: nem fotosyntese og frigiver CO 2 ge
Page 11 and 12: O 2 NO 2 absorberer energi fra sole
Page 13 and 14: til at forudse klimaets effekter p
Page 15 and 16: Risikovurdering - på tværs! Udsæ
Page 17 and 18: Metabolomics Stofskifteviden giver
Page 19 and 20: delig computerkraft til rådighed.
Page 21 and 22: Lys på samspillet mellem planter o
Page 23 and 24: To svage fotoner er bedre end én k
Page 25 and 26: findes i kornets skaldele, er en s
Page 27 and 28: Plantens små kraftværker Gennem r
Page 29 and 30: Gelelektroforese sorterer proteiner
Page 31 and 32: energi på produktion af de ofte me
Page 33 and 34: Profil af aktive blomstringsgener D
Page 35: sekvenser med internationale databa
Page 39 and 40: Samarbejde på kryds og tværs Ris

Risø Nyt, no. 4, 2001 december

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?