Risø Nyt, no. 4, 2001 december
Risø Nyt, no. 4, 2001 december
Risø Nyt, no. 4, 2001 december
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Dette er tilstrækkeligt til at afbøde de<br />
sværeste tilfælde af A-vitaminmangel,<br />
men der er stadig langt til behovet er<br />
dækket. Den gyldne ris har også et svagt<br />
forøget indhold af ferritin, et jernholdigt<br />
protein, som indeholder en stor del af<br />
kroppens jern reserver. Indholdet pr. 100<br />
g ris svarer til 15 procent af hvad man<br />
anbefaler at indtage dagligt, dog under<br />
forudsætning af, at dette jern kan optages<br />
i mennesket. Og det er igen afhængigt<br />
af fytinindholdet.<br />
Ris med mere jern<br />
For at jern effektivt skal kunne optages af<br />
mennesket, skal et forøget indhold af<br />
jern kombineres med et lavt indhold af<br />
fytin i kernen. Et lavt fytinindhold kan<br />
enten opnås ved traditionel mutationsforædling<br />
eller gennem biotek<strong>no</strong>logiske<br />
tiltag. For mere end fem år siden<br />
begyndte <strong>Risø</strong> et mutationsforædlingsprogram<br />
i byg, som har resulteret i mange<br />
muterede typer med forskellig grad af<br />
reduceret fytinindhold. I en type er et<br />
gen i den proces, som fører til dannelse<br />
af fytin, muteret. Disse planter viser sig i<br />
dyrkningsforsøg at være dyrkningsmæs-<br />
26 RISØ NYT 4/01<br />
Gyldne ris - godt eller skidt?<br />
For ca. ti år siden gik offentligt ansatte forskere i<br />
Schweiz i gang med et udviklingsarbejde, der skulle<br />
føre frem til en risplante, som indeholdt mere A-vitamin<br />
og mere tilgængeligt jern, end ris <strong>no</strong>rmalt gør.<br />
Hovedmanden bag, professor Ingo Potrykus, ville gensplejse<br />
en ris, som kunne hæve ernæringsniveauet for<br />
millioner af fattige mennesker i tredjeverdenslande.<br />
I dag har man splejset en række gener ind i ris, der<br />
har øget risens indhold af beta-karoten, som i kroppen<br />
omdannes til A-vitamin. Det er beta-karoten,<br />
som farver gulerødder orange, og derfor er den<br />
gyldne ris også gylden. På Det Internationale Risforskningsinstitut<br />
(IRRI) i Filippinerne arbejder et forskerhold<br />
på at overføre det gyldne gen til lokale rissorter,<br />
og om ca. fem år forventes planterne at være<br />
på markerne. IRRI samarbejder med selskabet Syngenta,<br />
der administrerer patentrettighederne, og så<br />
længe den gyldne ris bruges til at forbedre rissorter i<br />
u-landene, må forskerne helt gratis benytte de ca.<br />
Foto: Robb Kendrick<br />
sigt på højde med kendte sorter. <strong>Risø</strong> er<br />
nu i gang med at anvende samme princip<br />
til at finde lav-fytin-ris i samarbejde<br />
med IRRI (Det Internationale Risforskningsinstitut<br />
i Philipinerne). Mutationsforædling<br />
er i øvrigt foreneligt med det<br />
økologiske princip, da det ikke omfatter<br />
gentek<strong>no</strong>logi.<br />
Fytase er plantens enzym til at nedbryde<br />
fytin, men enzymet skal være tilstede<br />
det rigtige sted og i tilstrækkelige<br />
mængder. <strong>Risø</strong> har oprenset, klonet og<br />
søgt patent på plantefytaser, med henblik<br />
på at lave transgene kornarter med<br />
forbedret indhold af plantefytase i melet.<br />
Jernindholdet i frøet kan muligvis hæves<br />
yderligere ved indsplejsning af jerntransport-gener.<br />
Dog skal man her være<br />
opmærksom på, at et for højt niveau af<br />
jerntransportaktivitet kan medføre et<br />
uønsket optag af tungmetaller i planter,<br />
da jerntransporter også kan have en vis<br />
tiltrækning på cadmium.<br />
Når der har været en vis reservation<br />
mod gensplejsning, skyldes det ikke kun,<br />
Ris udgør den vigtigste ernæringskilde for milliarder af<br />
mennesker. Foto: Robb Kendrick<br />
70 internationale patenter, der indgår i risen. Hos tilhængerne<br />
er der således ingen tvivl - gentek<strong>no</strong>logien<br />
kan på længere sigt give verdens fattige mere stabile<br />
og nærende afgrøder, der kan modstå tørke og sygdomme,<br />
og dermed kan store hungerkatastrofer<br />
måske undgås i fremtiden.<br />
Men modstanderne godtager ikke argumenterne. Ifølge<br />
kritikerne vil afgrøder som den gyldne ris blot gøre<br />
u-landene endnu mere afhængige af den vestlige,<br />
rige verden. Både udvikling og patentering af genmodificerede<br />
planter ligger nemlig i hænderne på meget<br />
få, men store private firmaer, der primært har interesse<br />
i at producere afgrøder af kommerciel værdi. Lokale<br />
planteprodukter som yams, kassava og sorghum,<br />
der udgør fødegrundlaget for mange fattige, er derfor<br />
ikke interessante. For kritikerne handler det derfor primært<br />
om, at offentlige midler skal sikre befolkningen i<br />
u-landene mod at blive bio-trælle hos multinationale<br />
giganter.<br />
at førstegenerationssorterne ikke sigtede<br />
direkte på forbrugeren men også, at<br />
man har været afhængig af at indsplejse<br />
antibiotika resistensgener for at kunne<br />
finde de individer, der var blevet gensplejset.<br />
Det har naturligvis skabt frygt<br />
og bekymring i befolkningerne, om hvor<br />
antibiotikagenerne havner i fødekæden<br />
og økosystemet. Forskerne har nu udviklet<br />
et nyt system, som tillader gensplejsning<br />
af planter uden brug af antibiotikaresistensgener.<br />
Af SØREN K. RASMUSSEN
Change language