Risø Nyt, no. 4, 2001 december
Risø Nyt, no. 4, 2001 december
Risø Nyt, no. 4, 2001 december
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Proteomics<br />
Fremtidens sundere korn<br />
Proteomics er kortlægning<br />
af de proteiner, der til<br />
ethvert tidspunkt findes i<br />
cellen. De vigtigste redskaber<br />
i proteomics er teknikker<br />
til at adskille og identificere<br />
proteinerne. Ud fra proteinsekvenser<br />
kan forskerne<br />
bestemme, hvilke proteiner<br />
der er tale om, og hvis der<br />
er brug for det, kan man<br />
identificere og isolere de tilsvarende<br />
gener. Proteomics<br />
er et vigtigt værktøj til at<br />
identificere proteiner, som<br />
kan være mål for nye lægemidler,<br />
til at studere kemiske<br />
forbindelsers effekter på<br />
celler og til at analysere<br />
produktionsorganismer.<br />
Forskningen inden for proteomics<br />
hænger ofte sammen<br />
med metabolomics,<br />
som omhandler de forbindelser,<br />
der er mindre end<br />
proteiner. Både proteiner og<br />
metabolitter er vigtige<br />
aktører i cellernes stofskifte.<br />
24 RISØ NYT 4/01<br />
<strong>Risø</strong>s plantebiologiske forskning skal skabe<br />
grundlag for nye former for produktion af<br />
planteprodukter til landbrugsmæssig, medicinsk<br />
eller energimæssig udnyttelse. De specifikke<br />
mål er udvikling af nye højværdiafgrøder,<br />
herunder planter, der kan producere for<br />
eksempel plast, sukkerstoffer, medicin og<br />
andre stoffer til specifikke formål.<br />
Sundere mad med biotek<strong>no</strong>logi<br />
Moderne biotek<strong>no</strong>logi vil sandsynligvis kunne<br />
gøre stor gavn ved at forbedre næringsværdien<br />
af planter til menneskeføde i forhold til kvaliteten<br />
af protein og mængden af vitaminer og<br />
mineraler. Et fremskridt som forbrugeren direkte<br />
kan få nytte af.<br />
Indtil i dag har det været svært for de fleste<br />
forbrugere at se en direkte nytteværdi af<br />
gensplejsede afgrøder. Førstegenerationen af<br />
gensplejsede planter er enten gjort resistente<br />
Sundere korn: Traditionelt har forædling været rettet mod<br />
højere udbytte og mindre mod højere ernæringskvalitet.<br />
Foto: BAM, Jan Djemer<br />
Grønne risterasser i Filippinerne<br />
Foto: Biofoto, Sune Holt<br />
mod for eksempel plantegiften RoundUp eller<br />
modstandsdygtige mod skadedyr ved hjælp af<br />
et toxin-gen og har kun været en direkte fordel<br />
for landmanden og miljøet. Det faktum, at<br />
forbrugeren ikke umiddelbart har kunnet se<br />
<strong>no</strong>gen fordel ved at spise genmodificerede<br />
afgrøder, har sandsynligvis gjort det nemmere<br />
for modstandere af gensplejsning at gøre forbrugere<br />
skeptiske over for biotek<strong>no</strong>logi.<br />
Traditionelt har planteforædling været rettet<br />
mod højere udbytte for at løse de omfattende<br />
sultproblemer i den tredje verden og<br />
den hastigt stigende befolkning. Forædlingen<br />
har også rettet sig mod større hårdførhed over<br />
for tørke, for meget regn, sygdomsangreb og<br />
saltholdig jord og mod at gøre høsten af afgrøden<br />
nemmere.<br />
Ernæringskvaliteten er der derimod ikke<br />
gjort så meget ud af indtil videre. En afgrødes<br />
ernæringskvalitet afhænger naturligvis af indholdet<br />
af for eksempel vitaminer og mineraler,<br />
men der findes samtidig faktorer i planten,<br />
som kan nedsætte tilgængeligheden af visse<br />
næringsstoffer. Stoffet fytin, der hovedsagelig
Change language