Risø Nyt, no. 4, 2001 december

More documents

Recommendations

Info

Effekten af varmere klima varierer med breddegraden Hvordan vil fremtidige klimaforandringer påvirke naturen i Europa, og er der for eksempel forskel på, hvordan naturen i det allerede varme Spanien vil reagere i forhold til det mindre varme Danmark? Det forsøger forskerne at afklare i to EU-finansierede forskningsprojekter, CLIMOOR og VULCAN. Risø har udviklet forsøgsoptillinger, som står i Mols Bjerge og tilsvarende steder i England, Spanien, Italien, Ungarn og Holland i forholdsvis ens naturområder, men altså under meget forskellige eksisterende klimaforhold fra det varme og tørre Spanien og Italien til det våde og kolde Wales. I forsøgene forhøjer man kunstigt temperaturen og fremkalder tørke under feltforhold, og efterfølgende registrerer og måler man, hvordan naturen reagerer sammenlignet med et stykke “ubehandlet” natur. Det er især jordens og planternes reaktion, der bliver fokuseret på, fordi man forventer, at manipulationerne vil “skubbe” til en række processer i naturen. Det vil påvirke de enkelte planters konkurrenceevne, så nogle planter forsvinder, mens andre vil klare sig bedre, og nye arter komme til. 12 RISØ NYT 4/01 Når man laver manipulationer i felten, er det meget vigtigt at sikre sig, at der så vidt muligt ikke opstår utilsigtede sideeffekter, som gør det umuligt at tolke resultaterne. I disse forsøg ønsker forskerne for eksempel at ændre på temperaturen, hvilket de gør ved hjælp af flytbare tagkonstruktioner. Ved designet af disse tagkonstruktioner, har det været meget væsentligt at lave et system, som ikke samtidig ændrer på vandforholdene eller påvirker vinden, fordi det så i sidste ende ville være umuligt at sige, hvad der egentlig er årsag til de målte resultater. De udvalgte områder har haft det samme klima igennem hundreder af år, og naturen har således tilpasset sig det eksisterende klima. Alene ved at kigge på forholdene på de enkelte lokaliteter og sammenligne dem, kan forskerne få et godt indtryk af, hvordan klimaet på lang sigt påvirker naturprocesserne. Ved at gennemføre ensartede forsøg med varme og tørke, er det desuden lykkedes at få et indtryk af, hvordan klimaændringer vil påvirke forskellige naturområder. Det har klart vist sig, at i de varme og tørre middelhavsområder, betyder det ikke alverden, at temperaturen øges en smule, men hvis man fjerner noget af det sparsomme vand, har det meget stor negativ betydning. Omvendt har det en vis positiv effekt på naturprocesserne, hvis temperaturen i de koldere områder øges, mens ændringer i vandtilførslen er meget forskellig. I et middelvådt land som Danmark vil det ofte have en negativ effekt at lave tørke, men i meget våde områder som i Wales, har det faktisk en positiv effekt at lave udtørring. Ved at udnytte de eksisterende forskelle i klimaet over Europa, er det således muligt at gisne om, hvordan klimaforandringer vil påvirke naturen, og resultaterne tyder på, at mængden af plantearter reduceres, og der vil opstå helt andre naturtyper i Europa. Forsøgene i Mols Bjerge har indtil nu vist, at selv meget små temperaturændringer kan medføre, at mængden af næringsstoffer forøges. Dette kan føre til store ændringer i plantesammensætningen, så for eksempel lyngplanterne ikke kan klare sig i konkurrencen med græs og derfor forsvinder. Kontakt: Claus Beier
til at forudse klimaets effekter på andre processer og økosystemer, end dem der specifikt bliver undersøgt. Det kan gøres ved hjælp af modeller, hvor resultaterne af de udførte forsøg beskrives i en matematisk computermodel, som så kan benyttes til at forudsige effekten på andre processer eller økosystemer. Modellerne baseres på alle tilgængelige data lige fra laboratorieforsøg til registreringer i naturen, og jo flere data, der ligger til grund for en model, jo mere pålidelig er den. Computermodellering indenfor klimaeffekter er endnu ret ny, men Risø har lang erfaring med anvendelse af modeller til belysning af økosystemers reaktion på forskellige miljøfaktorer. Et eksempel på en sådan matematisk model er SOILN modellen, der beskriver, hvordan vand, kulstof og kvælstof reagerer på ændringer i klima og tilførsel af gødning. Ved hjælp af SOILN modellen er det muligt at få et indtryk af, hvordan klimaet vil påvirke processerne i jorden, og om der for eksempel er risiko for, at grundvandet vil blive forurenet med kvælstof, hvis det bliver varmere. Effektstudier - en udfordring Dilemmaet i økosystemforskning er hele tiden, at jo tættere vi er på "naturen", jo mere realistisk er det i forhold til det, der sker i virkeligheden. Til gengæld er der så mange faktorer, der er forskellige og ændrer sig, at det kan være næsten umuligt at afsløre den specifikke effekt af den faktor, man interesserer sig for. Omvendt har forsøg i laboratorier og vækstkamre den fordel, at vi netop kan kontrollere alt og dermed meget præcist afsløre effekten af den enkelte faktor. Til gengæld er netop de kontrollerede og isolerede forhold i laboratoriet urealistiske i forhold til virkeligheden. Af TEIS N. MIKKELSEN, CLAUS BEIER, PER AMBUS, DAN BRUHN og KIM PILEGAARD Klimaets effekt på CO 2 -binding i skov Fra Umeå i Nordsverige til Rom i syd er 30 skove udvalgt til at deltage i det store EUROFLUX-netværk. Siden 1996 har forskere fra hele Europa arbejdet sammen for at undersøge, i hvor høj grad skovene modvirker drivhuseffekten ved at binde kulstof efter optagelse af CO2 . Planternes nettoudveksling af CO2 måles med den såkaldte eddy-korrelationsteknik, hvor luftens CO2-koncentration bestemmes 10 gange i sekundet samtidigt med, at man måler den vertikale lufthastighed. Den danske målestation ligger ved Sorø, og herfra sender avanceret måleudstyr data til computere på Risø døgnet og året rundt. Analyser af data fra 15 europæiske målestationer bekræfter, at de fleste europæiske skove årligt optager mere kulstof, end de afgiver, og derfor er med til at afhjælpe drivhuseffekten. Nettobindingen er ca. 100 til 800 g kulstof pr. kvadratmeter pr. år. Men variationen er stor. Det viser sig, at kulstofbindingen stiger med faldende breddegrad. Den italienske skov er for eksempel en af de skove, som binder mest kulstof i løbet af et år, mens de danske skove binder meget mindre, og nogle svenske skove kan ligefrem afgive kulstof til atmosfæren. Forskerne har også vist, at det er respirationen, som er afgørende for nettokulstofbalancen, idet den totale kulstofoptagelse stort set er uafhængig af breddegraden, mens kulstofafgivelsen, altså respirationen, er større nordpå. Denne sammenhæng skyldes sandsynligvis ikke temperaturen, men snarere at respirationen blandt andet er afhængig af fugtigheden. Knaphed på vand i Sydeuropa om sommeren får respirationen til at gå i stå. De danske undersøgelser i en bøgeskov har vist, at nettobindingen er stærkt afhængig af klimaet i vækstsæsonen, således at både en varm og tør sommer med deraf følgende vandmangel og en kold og våd sommer med lille solindstråling kan føre til minimal kulstofbinding. I de kommende år fortsætter målingerne, og de indsamlede data skal blandt andet bruges til at udvikle modeller, som kan forudsige, hvordan økosystemerne vil reagere på fremtidens klimaforandringer. Kontakt: Kim Pilegaard og Niels Otto Jensen RISØ NYT 4/01 13
Page 1 and 2: december 2001 . RISØ 4NYT . . Biop
Page 3 and 4: Fra gen til funktion En af de stør
Page 5 and 6: Fra gen til funktion Alle organisme
Page 7 and 8: gen-netværk med titusindvis af gen
Page 9 and 10: nem fotosyntese og frigiver CO 2 ge
Page 11: O 2 NO 2 absorberer energi fra sole
Page 15 and 16: Risikovurdering - på tværs! Udsæ
Page 17 and 18: Metabolomics Stofskifteviden giver
Page 19 and 20: delig computerkraft til rådighed.
Page 21 and 22: Lys på samspillet mellem planter o
Page 23 and 24: To svage fotoner er bedre end én k
Page 25 and 26: findes i kornets skaldele, er en s
Page 27 and 28: Plantens små kraftværker Gennem r
Page 29 and 30: Gelelektroforese sorterer proteiner
Page 31 and 32: energi på produktion af de ofte me
Page 33 and 34: Profil af aktive blomstringsgener D
Page 35 and 36: sekvenser med internationale databa
Page 37 and 38: Planter for fremtiden Hvem ejer pla
Page 39 and 40: Samarbejde på kryds og tværs Ris

Risø Nyt, no. 4, 2001 december

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?