ØKOLOGI OG SUND KOST HOLDER MIG PÅ TOPPEN

mennesker, mad og miljø 

Guide til 

økoloGisk tøj 

Økologernes 

hofretter: 

dortes 

gede-farsbrØd 

MedleMsMagasin for Økologisk landsforening / nr. 13 vinter 2011 

test af 

frostpizzaer 

Ekstra 

kalender med 

opskrifter af 

kille enna 

Badmintonstjernen Peter Gade: 

ØKOLOGI OG SUND KOST 

HOLDER MIG PÅ TOPPEN

ØKOLOGI OG SUNDHED 

HÆNGER SAMMEN 

AF PAul Holmbeck, DIREKTØR I ØKOLOGISK LaNDSfORENING 

”Økologi er sundere” – ”Økologi er ikke 

sundere”. Avisoverskrifterne veksler, hver 

gang en enkelt øko-afgrøde undersøges for 

nogle bestemte indholdsstoffer. I Økologisk 

Landsforening har vi selv ladet os suge lidt 

ind i den svære debat. Fx ved at sætte fokus 

på resultater som, at forskere har fundet 

flere antioxidanter i øko-bær eller flere af 

de sundere omega-fedtsyrer i øko-mælk. 

Forskeren Søren Husted står bag undersøgelsen 

Org Trace, der bl.a. har påvist 

det samme vitaminindhold i nogle økologiske 

og ikke-økologiske afgrøder (se side 

51). Han opfordrer øko-producenterne til 

at holde sig ude af ”sundhedsdebatten”. I 

stedet bør de skabe forskelle, der batter, 

via ny viden om miks af gødningsmængder, 

jordtyper, friskhed samt indholdet af nærings- 

og smagsstoffer. En meget positiv 

opfordring, som vi helt sikkert magter at 

arbejde med inden for økologien. 

Om øko-mad er sundere, afgøres ikke 

alene med undersøgelser af vitamin- eller 

mineralindhold, som danskerne får nok af 

alligevel. Når så mange forbrugere forbinder 

økologi med sundhed, er det ud fra en 

helt anden vinkel: At en mere naturlig produktion 

uden pesticider, gensplejsning mv. 

nok også er sundere for os. Det vejer tungt, 

at det er mad uden pesticidrester. Ingen vil 

vel påstå, at mad med pesticidrester ligefrem 

er sundere end økologiske varer? 

Økologi er også fri for de tilsætningsstoffer, 

der giver en meget unaturlig farve, 

duft eller holdbarhed. Økologer deler 

nemlig ikke andre producenters mål om, 

at mad skal kunne blive så gammel som 

mulig, før vi spiser den. Som Jim Post sang 

i 1970’erne: ”They´ll dig me up after 100 years 

and I´ll look like a fresh loaf of bread”. 

Maden bliver også sundere, når arbejdskantiner, 

dagsinstitutioner og skoler øger 

brugen af øko-råvarer. Det har DTU Fødevareinstituttet 

konkluderet. Årsagen? At 

køkkenlederen typisk er optaget af både 

økologi og sundhed – eller ingen af delene. 

Køkkenledere, som tager økologien ind i 

storkøkkenerne, bruger lidt mindre kød og 

øger mængderne af grøntsager, bl.a. for at 

dække merprisen på de økologiske råvarer. 

Men også fordi sundhed og økologi hænger 

sammen for dem. 

Sundhed og økologi hænger også sammen 

for elitesportsfolk som Peter Gade og 

Mikkel Kessler, som udtaler sig her i Økologisk. 

Når de presser deres toptrimmede 

kroppe til store præstationer, ønsker de 

rent brændstof – og ikke al den crap, som 

mange fødevarer indeholder. Desværre ser 

det anderledes ud i de fleste sportshaller, 

som har en madkultur, der direkte undergraver 

præstationerne ude på banen. En 

tradition, der står for fald, efterhånden 

som flere forældre og trænere vågner op. 

Mange almindelige motionister ser også 

økologisk mad som en naturlig del af en 

sund livsstil. Når kroppen langt inde i en 

maraton skriger efter mad, kan man tydeligt 

mærke, at man ikke kan køre på ingenting. 

Ligesom udpint jord ikke kan give os 

mad. Så står det lysende klart, at økologi 

og sundhed er et ualmindeligt godt par. 

REDAKTION: Ansv. Redaktør: Paul Holmbeck, ph@okologi.dk. Redaktør: Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN: Jakob Brandt, jb@okologi. 

dk, Steffen Borch, sb@okologi.dk, Anne Faigh Rydell, pna@okologi.dk. Tommy Heisz, tommyheisz@gmail.com. Marie Gribel, mg@okologi.dk. Pernille Florio, florio@florio.dk. Christina 

Damgaard, Christina@vildskud.dk. Louise Karlsen, lka@okologi.dk. Louise Plommer Lykkegaard. FOTOGRAFER: Michael Daugaard (forside), www.michaeldaugaard.dk. Peter Nord - 

holm Andersen, pna@okologi.dk. Christina Damgaard, Christina@vildskud.dk. Henrik Riis Madsen, www.riis-photography.dk. Anders Schønnemann, www.schonnemann.dk. Uggi 

Kaldan, kaldan.dk. LAYOUT: Rikke Thorsen, rikke.thorsen@datagraf.dk. TRYK: Datagraf (har EMAS-certifikat), www.datagraf.dk. Papiret i dette magasin er naturligvis miljø mærket 

– med EU’s blomst. Oplag: 10.000 stk. ANNONCER: DG Media, tlf.: 70 27 11 55. UDGIVER: Økologisk Landsforening. MEDLEMSKAB/ABONNEMENT: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 

260, 8230 Åbyhøj, tlf.: 87 32 27 00. Medlemskab: 330 kr. for resten af 2011. Kan betales via www.okologi.dk. NÆSTE NUMMER: Økologisk nr. 14 udkommer 11. april 2011. 

soMMer 

NORDISK MILJØMÆRKNING 

541 Tryksag 166 

Foto: UGGI KaLDaN

Økologien i sporten – og omvendt: 

12 

Sund kost og økologi 

mistrives i sportsklubberne. Læs 

mere om, hvorfor det er sådan. 

6 

Hjemme hos Peter Gade: 

Besøg hos kombineret 

badminton-ikon og øko-fan. 

6 Økologisk matchbold – portræt af Peter Gade 

12 Sportsklubber dribler uden om økologien 

16 Nyt & noter 

18 Test af frysepizzaer 

22 Spis din have – den smager vildt godt. Portræt af Claus Meyer + hans nye bog 

26 Varm vintermatematik – fire hotte drinks 

30 Kantine kæmper mod købmandens tilbud 

33 Økologisk Undersøger: Hvor farlige er pesticidrester for mig? 

34 Zoom ind på fødevareindustrien – film om vores mad 

36 Sæsonguiden 

40 Portræt af Freya Grossmann – en af kvinderne bag nyhedsbrevet Vildnis 

42 Hjælp! Jeg er faret vild i mærkejunglen 

44 Guide til modetøj på øko-råvarer 

46 Økologernes hofretter: Dortes geder på Stenalt Gods 44 

Guide til øko-mode 

48 Foreningens sider 

En sviptur rundt i tøjbranchen 

kan give gode ideer til dit 

51 5 hurtige til professor Søren Husted 

næste shoppingtogt. 

Indhold 

36 

Gør en sport ud af de 

bedste smage i sæsonens 

råvarer. Træn dig selv ved 

at læse Sæsonguiden. 

26 

Varm dig hele vinteren 

Bartenderen Pernille Florio har 

mikset øko-drinks til dig. Alle 

fire serveres dampende varme.

De mere end 290 økologiske landmænd, der hver dag leverer økologisk mælk til 

os, må ikke bruge sprøjtemidler og kunstgødning på markerne. Og det har sine 

fordele. For eksempel er der fundet 30% ere vilde plantearter og sommerfugle 

omkring en økologisk mark og 8 gange så mange regnorme i jorden. Økologiske 

malkekøer får udelukkende foder fra økologiske landbrug. Så jo mere økologisk 

mælk du drikker, jo mere kan du være med til at gavne naturen. 

Læs mere på arla.dk/harmonie 

Vidste du, at mere end 290 økologiske landmænd dagligt leverer økologisk mælk til Arla? 

ARLA HAMONIE ® ØKOLOGISK MÆLK. 

GODT FOR DIG. GODT FOR NATUREN.

Portræt af Peter Gade 

Når Peter Gade smasher sine 

modstandere af banen, så 

kommer brændstoffet fra 

hylden med økologi. Tag med 

på besøg i hans køkken, hvor 

passionen for sund øko-mad 

får fuld skrue – og se også, 

hvad han har i kælderen. 

6 

Økologisk / vinter 2011 

ØKOLOGISK 

MaTcHBOLD 

chuck, chuck, chuck! Kniven danser over spæk- 

kebrættet og skærer effektivt de friske krydder- 

urter i små fine stykker. Badminton-ikonet Peter 

Gade håndterer sine køkkenredskaber og de økologiske 

råvarer med næsten samme ekvilibrisme 

som de ketsjere og fjerbolde, der har givet ham 

så mange triumfer på de største badmintonarenaer 

i verden. 

- Madlavningen tænder et urinstinkt i mig, 

siger den 33-årige og stadig toptrimmede atlet 

fra familiens køkken, der gradvist er blevet hans 

gastronomiske hjemmebane. 

Talent, målrettet træning, selvdisciplin og 

mental styrke er vigtige ingredienser i Peter Gades 

succesrige karriere, men han tilskriver også 

kosten og økologisk mad en god bid af æren. 

- Min passion for sunde og økologiske råvarer 

holder mig og min motivation på toppen. Jo 

sundere man lever, des bedre fungerer alt i hele 

kroppen. Min sport er dog meget kompleks, og 

der er mange ting, som spiller ind på mine præstationer. 

Derfor er maden heller ikke direkte 

afgørende for, om jeg vinder eller taber en 

badmintonkamp, slår Peter Gade fast. 

Går efter det bedste 

For Peter Gade handler hans passion for mad primært 

om søgen efter kvalitet. Søgen efter det 

tekst: JaKOB BRaNDT Foto: MIcHaEL DaUGaaRD 

bedste. Han lægger derfor med egne ord stor 

vægt på, at råvarerne er renere, mindre manipulerede 

og dyrket uden brug af sprøjtegift. 

- Jeg tror, at de fleste økologiske fødevarer er 

produceret af folk, som brænder mere for deres 

produkter. Selv går jeg virkelig op i at købe det 

bedst mulige, uanset om det er en squash eller 

et æble, men det betyder også meget for mig, at 

råvarerne er danske, siger badmintonstjernen. 

Derfor kan en frisk, dansk gulerod med top 

godt udkonkurrere en importeret, økologisk gulerod 

fra Holland, når Peter Gade er på indkøb. 

Men ellers er der ofte Ø-mærker på de madvarer, 

han tager med hjem fra Irma eller Kvickly til kærlig 

behandling i køkkenet. 

Du er dygtig, skat 

Peter Gades køkkenglæde har udviklet sig til en 

hyggelig og social begivenhed i en ellers travl 

hverdag i villaen i Holte. Familiens yngste medlem, 

to-årige Alma, nyder at være med far i køkkenet. 

Hun har netop indtaget favoritpladsen på 

køkkenbordet ved siden af det glaskeramiske 

komfur og sin grøntsnittende far. Pladsen tilhørte 

tidligere storesøster Nanna på seks år, 

men hun har besøg af to veninder, som farer 

ind og ud af køkkenet. Imens krammer Alma 

en aubergine og kommenterer livligt fars mad.

Peter Gade har mere 

end en hjemmebane. 

Køkkenet i familiens 

villa er én af dem. 

tema: xxxxxxx 

vinter 2011 / Økologisk 7


- Vi skal have kylling med ratatouille, forklarer 

Peter Gade, mens han blander en marinade af 

olie, citron og de frisksnittede urter. 

Alt foregår hurtigt og effektivt. Præcis som at 

se hans atletiske aktioner på badmintonbanen. 

Alma hjælper med at røre rundt i marinaden. 

- Ikke for hurtigt … du er dygtig, skat. 

Det her gør ondt 

I over 10 år har Peter Gade tilhørt badmintonens 

absolutte verdenselite. En status, der omfatter 

næsten fire år som verdensranglistens nummer 

et for herresingle-spillere. 

Han arbejder ikke med deciderede kostplaner. 

De ville efter hans mening gøre livet for surt, 

men gennem årene er han blevet god til at lytte 

til kroppens signaler, og han er meget bevidst 

om, hvad og hvor meget han spiser. 

- Om aftenen er der udsolgt fysisk. Når vi har 

spist, hygger vi lidt med børnene, så putter vi 

dem, og så er der sjældent overskud til ret meget 

mere, siger Peter Gade. 

I aften har han dog endnu kræfter i behold til 

at åbne en dåse flåede tomater. Den er uden det 

røde Ø-mærke, og det påtaler han selv. 

- Det her gør ondt på mig. Det sker kun én 

eller to gange om året, at jeg ikke kan få økologiske 

flådede tomater, men jeg havde ikke tid til at 

køre til en anden butik. 

Det bedste, Peter Gade ved, er ellers hele 

processen fra, at han kører ud for at købe ind, 

finder de bedste råvarer til han er sammen med 

familie og venner om maden. Men den ambitiøse 

sportsmand lægger også vægt på de miljømæssige 

og dyreetiske værdier, der er bag Ø-mærket. 

Karbonader, chips og roulader 

Interessen for sund mad og økologi har udviklet 

sig gradvist. I dag har han flyttet sig meget langt 

fra den Peter Gade, der i ungdomsårene i Århus- 

8 

Økologisk / vinter 2011 

Som barn hjalp Peter 

Gade aldrig til i mors 

køkken. I dag er det 

hans og Almas frirum: 

- Der er stor livskvalitet 

forbundet med at lave 

mad til min familie. 

Peters passion for mad 

handler primært om at 

jage topkvalitet. Så han 

lægger "stor vægt på, 

at råvarerne er renere, 

mindre manipulerede 

og dyrket uden brug 

af sprøjtegift." 

forstaden Tranbjerg sammen med sine skolekammerater 

gik over vejen og hentede chips og 

roulader i frikvartererne. 

I barndomshjemmet blev han også flasket op 

med en kost, som var rigtig mange banelængder 

fra diætisternes anbefalinger i dag. 

- Det var en meget gammeldags mad, og sodavand 

blev nærmest betragtet som sundt, når 

du skulle dyrke sport. Det var sindssygt. 

Til middag blev der ofte serveret bøf med løg 

eller karbonader og persillesovs, husker Peter 

Gade, som heller aldrig selv fik lov til at være 

med, når mor rørte i gryderne. 

Derfor er han i dag meget bevidst om sin 

funktion som rollemodel. Både i forhold til den 

øvrige badmintonelite og til sine børn. 

- Hele familien er så vidt muligt samlet til 

aftensmaden. Det er dagens sociale samlingspunkt, 

siger Peter Gade, mens han prikker små 

huller i kyllingen med en spids kniv. 

Lidenskab og livskvalitet 

Alma følger alle hans bevægelser, og far giver 

sig god tid til at forklare hende, at de hvidløg, 

han stopper ind i hullerne, giver smag til kødet. 

- Vi snakker meget om mad, så får pigerne et 

helt naturligt forhold til den. Jeg er selv vild med 

krydderurter, og jeg prøver at lære pigerne at 

kende alle krydderurter på lugten og smagen. 

I takt med at Peter Gades forkærlighed for 

madlavning er vokset, har hustruen Camilla 

Høeg frivilligt trukket sig fra køkkenregionen. 

- Sådan er det bare blevet. For mig er mad en 

lidenskab, og der er stor livskvalitet forbundet 

med at hygge mig med at lave mad til min familie, 

siger Peter Gade. 

Han taler videre, mens han smører kyllingen 

ind i den friske marinade. 

- Se, nu får far ulækre fingre, siger far Peter 

til Alma, som vist meget gerne vil give en hånd 

med til madlavningen.

I kælderen under sin 

villa har Peter Gade 

indrettet sit eget 

lille vintempel. Her 

er lagret over 1400 

flasker "verdensklassevin". 

Peter Gades blå bog 

fØDT: 14. december 1976 

HØJDE: 183 cm 

VæGT: 73 kg 

faMILIE: Gift med Camilla Høeg Gade. Sammen 

har de døtrene Nanna (6 år) og Alma (2 år). 

fRITIDSINTERESSER: Vin, madlavning, 

filosofi og Liverpool FC. 

KLUB: Team Skælskør Slagelse. 

KaRRIERE: Fik sit internationale gennembrud 

med All England-titlen i herresingle i 1999. Siden 

er det blevet til fem EM-titler, en VM-sølv og to 

-bronze, hele otte danske mesterskaber samt et 

hav af titler ved internationale stævner som Korea 

Open, Malaysia Open, Japan Open og Copenhagen 

Masters m.fl. VM-guldet mangler endnu 

i Peter Gades medaljesamling. 

PLacERING I VERDEN: Nr. 3 på herrernes 

singleliste (21/12-2010). 

Bølle, bølle, bølle! 

Når Peter Gade ikke deltager i turneringer i 

udlandet, træner han to gange dagligt sammen 

med de øvrige elitespillere på Team Danmark 

Centret i Brøndby. Morgenmaden er enten 

havregrød eller grød fra Aurion. 

- Grød med frisk frugt er noget af det bedste, 

jeg kan spise, før jeg skal træne. 

Formiddagstræningen varer normalt to timer. 

- Hvis det passer, kører jeg hjem og spiser 

frokost, men i dag blev jeg og spiste på centeret 

og tog et lille hvil på 15-20 minutter, inden eftermiddagstræningen. 

Så passede det med, at 

jeg kunne hente pigerne på vej hjem, siger Peter 

Gade, som et øjeblik har kastet sit fokus ind i at 

snitte aubergine, squash samt de øvrige ingredienser 

til sin ratatouille færdige. 

Så kigger han op igen. 

- NEJ, NEJ! Bølle, bølle, bølle! Hvad laver du, 

Alma? 

- Jeg laver det her, triumferer datteren og 

kigger ned på den krydderiblanding, som hendes 

små, nysgerrige pilfingre i al ubemærkethed har 

spredt ud over køkkenbordet. 

VM-guldet lokker 

Livet som badmintonspiller på topplan er lidt 

af en nomadetilværelse, og Peter Gade må 

undvære sine tre piger en stor del af året. 

- Jeg er i udlandet 110-120 dage om året. 

Som regel en til to uger ad gangen, og så er jeg 

hjemme en måned. Når jeg er af sted, handler 

det om at vinde kampe. Og om at få god søvn, at 

slappe af og at spise. 

Selv om Peter Gade er ved at overskride 

sidste holdbarhedsdato for en professionel singlespiller, 

er han endnu ikke mæt. I 2010 vandt 

han bronze ved VM i Paris, og den bedrift styrker 

hans tro på guld ved VM i august, som han inderligt 

gerne vil slutte sin karriere med at vinde. 

det her gør ondt på mig. det sker kun én 

eller to gange om året, at jeg ikke kan få 

økologiske flådede tomater, men jeg havde 

ikke tid til at køre til en anden butik." 

- peter gade 

Gades herreafdeling 

Mens duften af stegt kylling fylder huset, er det 

tid til en tur i kælderen. Her har Peter Gade indrettet 

en rigtig herreafdeling. En glasdør fører 

ind i husets helligste rum - vinkælderen. Den har 

en konstant temperatur på 13 grader. Det optimale 

klima for de flasker, der med Peter Gades 

ord udelukkende indeholder ”verdensklassevin”. 

Rundt om på hylderne og i kasser på gulvet 

ligger frugten af de seneste syv-otte års jagt 

på nogle af vinverdenens største trofæer. 

- Vin er det flotteste og ædleste naturprodukt. 

Den er produceret et bestemt år, hvor 

fx vejret er med til at give den en helt speciel 

karakter. Igen bestræber jeg mig på at søge det 

bedste. Jeg jager en speciel flaske. Den kommer 

hjem i vinkælderen. Jeg deler den med gode 

venner. På den måde kommer hver flaske til at 

repræsentere et minde om en social begivenhed, 



siger Peter Gade, som sidder på en vinkasse og 

lader blikket glide hen over hylderne med de efterhånden 

over 1400 flasker vin. De dyreste sniger 

sig op i nærheden af 10.000 kr. For én flaske. 

Vil være vinbonde 

Vin er næppe den ideelle benzin for en topsportsmand. 

Det bliver da også højst til 2-3 glas 

om ugen, og i dagene op til en turnering ikke så 

meget som en dråbe. 

Vinsamlingen er for Peter Gade en relativ sikker 

investering, og han køber aldrig flasker, som 

han ikke er sikker på at kunne sælge for mindst 

samme pris. Men vinen er først og fremmest 

udtryk for en passion, som harmonerer perfekt 

med hans store interesse for madlavning og 

økologiske råvarer. 

- Når du er oppe på det her niveau, er stort 

set alle vinene produceret efter økologiske eller 

biodynamiske principper, siger Peter Gade. 

Han er fascineret af hele processen fra plejen 

af vinrankerne over selve høsten til lagringen, 

inden den færdige vin rammer vinfeinschmeckernes 

smagsløg flere år senere. 

- Det er en kæmpe verden. Det er det, der gør 

den interessant for mig, og selv om interessen 

holder ved, til jeg dør, så bliver jeg aldrig færdig 

med at lære nyt. At blive vinbonde ville være noget 

af det største for mig, drømmer Peter Gade. 

En hel del mere jordnært konstaterer han, at 

det vist er tid til at kigge til kyllingen igen. 

Til stor glæde for Alma er maden klar. Da 

journalist og fotograf er smidt på porten, kan 

madroen endelig sænke sig over familien Gade. 

10 Økologisk / vinter 2011 

Peter Gade oplader sin 

motor med økologisk 

sprængkraft om morgenen, 

før han træner: 

- Grød med frisk frugt 

er noget af det bedste, 

jeg kan spise. 

Landstræneren: 

Kosten holder Peter på toppen 

tekst: PETER NORDHOLM aNDERSEN 

Lars Uhre træner landsholdet i badminton. Han fortæller, at kosten 

betyder rigtig meget for kraftpræstationerne i ketsjersporten. 

- Kosten gør helt klart en forskel for spillet. Peter er 100 procent 

selv-kørende på det område, og der har jeg klart mere at arbejde 

med hos de yngre spillere. Peter føler, at økologien er vigtig 

for ham, og det bakker jeg ham op i. Jeg kan ikke sige, at han præsterer 

bedre på grund af en økologisk kost, men havde han spist 

forkert, så kunne han ikke have holdt sig på det verdenselite-niveau, 

hvor han er nu – og holdt sig der i over ti år. 

Lars Uhre siger også, at en sund kost blot er en af de mange små 

faktorer, som Peter Gade hele tiden scanner i jagten på de brøkdele 

af sekunder og procenter, der kan gøre ham en anelse bedre end 

hans verdenselite-modstandere, der alle er i suveræn god form. 

- Peter er meget målbevidst. Han er god til at stille krav til sig 

selv og andre. Hver eneste gang han træner, så evaluerer han sig 

selv meget hårdt, ligesom han straks tager konfrontationen, når 

han fx vil have en medspiller til at ændre et bestemt slag. 

Som spiller mestrer Peter Gade det hele – lige fra taktik til teknik, 

vurderer landstræneren, der ser Peter Gade som en meget 

komplet sportsmand. 

- Han er eksempelvis dygtig til at tilpasse sig de forhold, der er 

på og omkring banen. Lige nu er jeg i Hong Kong. Her i Østen er 

der aircondition i hallerne, og anlæggene giver altså lidt vind, som 

er svær at forudsige. Den kan flytte en fjerbold i spil op til 20 centimeter, 

og det siger sig selv, at det har stor betydning under en 

kamp. Men Peter er rigtig god til at mærke efter og ligefrem spille 

taktisk på vinden. I elitesport er det den slags faktorer, der virkelig 

skiller fårene fra bukkene, understreger Lars Uhre.

GØDT NYTÅR 

TIL DIG FRA KIWI MINIPRIS 

KIWI minipris er den discountbutik, der giver dig allermest økologi. Mere end 

290 forskellige varianter, allesammen til discountpris. Lige nu kan du endda få 

dem med ½ MØMS. Det betyder, at du kun betaler det halve af momsen. Få et 

økologi KØRT ved kassen, og vis det når du handler, så får du rabatten med det 

samme. Find en KIWI minipris tæt på dig på kiwiminipris.dk 

Læs mere på www.kiwiminipris.dk 

½ MØMS på økologien. Det er 

DISCOUNT på en ny måde. 

discount på en ny måde 

DISCOUNT PÅ EN NY MÅDE

Tendens: Sportens øko-drive halter 

SPORTSKLUBBER 

DRIBLER 

UDEN 

OM 

ØKOLOGIEN 


Topidrætsfolk 

som Peter Gade og 

Mikkel Kessler høster deres 

sejre på økologisk brændstof, men 

ellers fylder Ø-mærket meget lidt i 

elite sportens kost. Idrætsklub ber nes 

sejlivede fast food kultur bidrager 

heller ikke til at ændre de 

dårlige spise vaner. 

Tværtimod.

En bakke med pommes frites. Godt med salt og 

remoulade, måske en pølse på toppen og så lige 

en kold cola til at spule efter med. Velbekomme! 

Mange af de børn og unge, som hver uge 

dyrker idræt på de kommunale idrætsanlæg og i 

landets sportshaller, får desværre inspiration til 

mildest talt elendige kostvaner. Økologi kan de 

kun drømme om, når de køber ind i idrætsklubbernes 

cafeteriaer, hvor de bliver spist af med 

sodavand, slik og fastfood af tvivlsom kvalitet. 

Det billede genkender Pia Rasmussen fra 

Københavns Madhus kun alt for godt. 

- Det er grotesk, hvad der bliver serveret til 

de unge, som kommer for at dyrke sport. 

Københavns Madhus er et selvstændigt udviklingshus 

for bl.a. sund institutionsmad, som 

især finansieres af Københavns Kommune. Her 

arbejder Pia Rasmussen som forandringsagent i 

husets økologiteam. I flere år har hun været tovholder 

på et projekt, som skal fremme en sund, 

økologisk madkultur i hovedstadens idrætsanlæg. 

Det har været en kamp op ad bakke. 

Penge før sund mad 

Ifølge Pia Rasmussen virker det nærmest formålsløst 

at dyrke idræt, hvis 3. halvleg består af 

et orgie af tomme kalorier. Hun oplever, at økologien 

bliver mere eller mindre kvalt i en tung og 

sejlivet idrætskultur, hvor det mere handler om 

at tjene penge til klubbernes næste udlandsrejse 

end om medlemmernes sundhed. 

Det er også konklusionen på undersøgelsen 

"Sund mad i idrætshaller – økonomiske perspektiver", 

som Fødevareøkonomisk Institut offentliggjorde 

i 2010. Her står, at en presset økonomi er 

hovedårsagen til, at cafeterierne sælger fed og 

sukkerholdig fastfood. 

De aner ikke en bjælde om kost 

Badmintonspilleren Peter Gade er absolut heller 

ikke glad for niveauet af halmaden. 

- Jeg kan slet ikke tage det seriøst. Det er helt 

håbløst. Jeg har været ude i diskussioner om det 

et utal af gange, og jeg synes, at der sker alt for 

lidt på den front ude i klubberne, siger den danske 

verdensstjerne – der er meget bevidst om sin 

funktion som rollemodel for fremtidens elite. 

Sportshal med øko-café 

På Amager har kultur- og sportshallen Prismen en cafe, der skiller sig 

ud fra næsten alle andre hal-madsteder. Den har en sund og økologisk 

menu henvendt til børn og unge, hvilket navnet også afspejler: ”Øko 

er et næsehorn”. Her fås sandwich af groft brød og mættende supper, 

mens tørsten kan slukkes i øko-juice, -smoothies og -sodavand. 

Han er rystet over, hvor lidt kosten fylder i klubberne. 

Ikke mindst hos de unge badmintonspillere, 

som han møder til opvisningsstævner i hele 

landet, men også hos mange højt betalte idrætsudøvere, 

som har større tillid til kost- og vitamintilskud 

end til en sund og varieret kost. 

- Jeg kender mange håndbold- og fodboldspillere. 

De aner ikke en bjælde om kost. De spiser 

lige så usundt som alle andre, siger Peter Gade. 

En rundringning til en håndfuld af landets 

bedste fodbold- og håndboldklubber rokker ikke 

det store ved Peter Gades kritik. De fleste er positivt 

stemt over for økologi, men "den har ikke 

vundet indpas endnu", lyder det ofte. 

Økologi er besværligt og dyrt 

Da Peter Gade som teenager kom ind under 

Team Danmarks vinger, var der endnu ikke ansat 

diætister, og han har alle årene selv styret sit 

indtag af kulhydrater og proteiner. Det har han 

bestemt ikke tænkt sig at ændre på. 

- Jeg ved mere om mad end diætisterne i 

Team Danmark. Det skal være fuldstændig vi- 

tekst: JaKOB BRaNDT 

denskabeligt bevist, at økologi har en effekt, før 

de overhovedet vil tage det op til overvejelse. 

Men de skal nok også starte et helt andet sted i 

forhold til, hvor usundt mange idrætsfolk lever, 

pointerer Peter Gade. 

Hos Team Danmark erkender sportsdiætist 

Christina Nielsen, at økologi endnu ikke er et 

tema hos de personer, der er ansat til at vejlede 

de ca. 1100 elitesportsfolk, som i øjeblikket får 

støtte fra Team Danmark. 

Diætisternes råd er primært, at sportsfolk 

skal fylde tanken med det rigtige miks af kulhydrater, 

proteiner, fedt, vitaminer og mineraler. 

- Økologi er både besværligt og dyrt, og 

mange danske atleter er lidt økonomisk pressede, 

så der skal nogle forskningsresultater på 

bordet. Så længe, der ikke er bevis for, at økologi 

virker præstationsfremmende, så vil vi ikke 

gå ud og anbefale den, siger Christina Nielsen 

og fastslår: 

- Men vi fraråder altså ikke, at de spiser økologiske 

fødevarer. 


Tendens: Sportens øko-drive halter 

danske forskere 

vil gØre Mad til vM og ol 

sund og bæredygtig 


Maden skal være bæredygtig, når Brasilien ar- 

rangerer VM i fodbold i 2014 og OL i 2016. Den 

vision har danske fødevareforskere indledt et 

samarbejde med den brasilianske regering om at 

føre ud i livet. Sund og økologisk mad skal nu på 

banen under de to mega-begivenheder. 

Fødevareprofessor Bent Egberg Mikkelsen fra 

Aalborg Universitet København siger, at samarbejdet 

blot er et første skridt i kampen for at få 

store event-arrangører til at erkende signalværdien 

i den mad, der serveres. 

- Enhver kan ved simpel analyse af bannerreklamerne 

ved sommerens fodbold-VM konstatere, 

at over 80 procent af dem var for usund 

fastfood, slik, sprut og biler – alt det, der står i 

kontrast til en sund livsstil. Hvorfor skal sportsbegivenheder 

sovses ind i kæmpeburgere og 

fadøl, spørger Bent Egberg Mikkelsen. 

De brasilianske myndigheder satser på, at 

visionen om at anvende bæredygtige fødevarer 

ved de to sportsbegivenheder kan være med til 

at gennemtvinge generelle og varige forandringer 

i landets fødevaresektor og landbrug. 

Iværksætteren Maria Beatriz Martins Costa 

er direktør for den brasilianske økologi-organisation 

Planeta Organico. Hun har samlet en bred 

national alliance bag beslutningen om, at Brasilien 

skal sende et helt nyt signal om madvanernes 

betydning for vores miljø og sundhed. 

- Ved at sætte økologi og sundhed på landkortet 

i 2014 kan vi være med til at understrege 


billedet af Brasilien som et land, der vil gøre en 

forskel. Men det bliver en svær opgave, og derfor 

er vi glade for, at Aalborg Universitet ønsker at 

stille deres specialviden til rådighed i de kommende 

år, siger Maria Beatriz Martins Costa. 

Bæredygtig mad og sundhed er ikke nødvendigvis 

to sider af samme sag. Men meget tyder 

på, at der er en sammenhæng, skriver Aalborg 

Universitet på sin hjemmeside, og det gør de 

store sportsbegivenheder til særligt oplagte mål 

for forskernes fokus. 

Projektmedarbejder Mia Brandhøj fra Aalborg 

Universitet København ser i hvert fald store perspektiver 

i det brasiliansk-danske samarbejde. 

- Når der bliver omstillet til bæredygtig produktion, 

bliver den kost, man indtager, også sundere. 

Det viser undersøgelser. Hidtil har der ofte 

været en uoverensstemmelse mellem sportens 

sunde budskaber og det udbud af mad og drikke, 

der er tilgængeligt ved sådan nogle lejligheder. 

Det vil være et supergodt eksempel, hvis vi kan 

gøre bespisningen sund og bæredygtig, siger 

projektmedarbejder Mia Brandhøj. 

Der er dog lang vej igen, før de sunde signaler 

sejrer. McDonald's har i flere år arbejdet tæt 

sammen med den Internationale Olympiske 

Komité og er ivrig sponsor af legene. Under OL 

i London 2012 forventer McDonald's at levere 

hele 25 procent af de olympiske måltider. 

Kilde: bl.a. www.industri.aau.dk/aktuelt/45949 

rytterne får et 

økologisk fix 

I jagten på de afgørende marginaler, som 

ofte udgør forskellen på succes eller fiasko i 

elitesportens verden, er cykelbossen Bjarne 

Riis kendt som en nærmest pedantisk perfektionist. 

Så det var ikke tilfældigt, at hans 

hold, Team Saxo Bank, vakte opsigt ved i 

foråret at indrette et rullende, økologisk 

køkken. Gourmetkokken Thorsten Schmidt 

fra Malling & Schmidt i Århus stod personligt 

for madlavningen under årets tre store 

etapeløb i Italien, Frankrig og Spanien. 

- Jeg har stor respekt for Bjarne Riis og 

hans visioner om at dreje rytternes fokus, så 

de bliver interesserede i god mad, siger 

Thorsten Schmidt. 

I det rullende køkken kunne han skræddersy 

maden til rytterne. Han tog for en sikkerheds 

skyld mange økologiske råvarer 

med hjemmefra og supplerede med friske, 

lokale varer undervejs. Det var spændende 

for ham at skrue en energirig øko-kost sammen, 

som både klatrerne Andy og Frank 

Schleck og tempokongen Fabian Cancellara 

rent faktisk havde lyst til at spise. 

Rytterne hos Team 

Saxo Bank blev 

forkælede under 

sommerens tre 

store etapeløb, 

hvor gourmetkokken 

Thorsten 

Schmidt serverede 

økologisk mad fra 

et rullende køkken.

Foto: THORSTEN ScHMIDT 

Økologisk hardhitter 

Danmarks vel nok største bokseikon, Mikkel Kessler, har for 

længst taget stilling til sin kost. 

- Alt, hvad jeg spiser, er økologisk. Det er med til at holde mig 

på toppen, siger Mikkel Kessler til Økologisk. 

Gennem sin 12 års hårdtslående karriere har den danske hardhitter 

– med tilnavnet The Viking Warrior – vundet 32 af 43 sejre på 

knockout. Undervejs har den 31-årige bokser høstet flere VM-bælter, 

og han er ikke i tvivl om, at økologien er en del af forklaringen. 

Selv om den populære bokser p.t. er sat ud af spillet med en alvorlig 

øjenskade, og formentlig tidligst vender tilbage til ringen i 

anden halvdel af 2011, så slækker han ikke på kravene til sin kost. 

Foto: KESSLER 

Slagmaskinen Mikkel 

Kessler kører på ren 

økologisk energi, når 

han går i ringen for at 

erobre VM-bælter i 

super-mellemvægt. 


Nyt & noter 

Biodynamisk 

balsamico med 

lang hals 

Du kan nu få en hvid balsamico 

med det biodynamiske 

demeter-mærke. 

Den er fremstillet af 

koncentreret druesaft og 

hvidvinseddike. De 250 ml 

i den langstilkede flaske 

fås i helsekostbutikker til 

en vejl. pris på 54,25 kr. 

Til gengæld skulle du, 

ifølge producenten, få en 

mild og afrundet smag. 

16 økologisk / vinter 2011 

Sojayoghurt med 

fem smagsvarianter 

Solhjulet har trillet en nyhed ud til helsekost-, 

gårdbutikker og til øko-nysgerrige 

supermarkeder. De økologiske yoghurter 

er baseret på soja og forarbejdet af gmofrie 

bønner. De indeholder heller ikke laktose, 

gluten eller kolesterol. I 400 grams 

bægre får du varianterne naturel, kirsebær, 

blåbær, vanilje samt ananas til 26,50 kr. pr. 

bæger. Fås også i 150 grams bægre. 

Økologisk te-serie fra Løv 

Løv Organic lancerede i efteråret en farveglad serie af klassikere som 

grøn og sort te samt bl.a. rooibos. I alt 10 forskellige blandinger. I den 

grønne dåse ser du grøn mynte-te, mens den sorte emballage er earl 

grey i breve. Dåse med 100 g koster 95 kr., dåse med 200 g 145 kr., 

mens du får en æske med 20 tebreve til 79 kr. Fås i specialbutikker 

over hele landet, spørg efter nærmeste forhandler på tlf. 38 11 12 11. 

Havregryn til singler 

Du kan nu få biodynamiske havregryn i 500 grams 

poser, fx til en lille husholdning. De demeter-mærkede 

gryn fås med både fine og grove flager, og den vejl. 

pris i helsekostbutikker er 16,25 kr. pr. pakke. Kontakt 

Dansk Helios for forhandlerinfo på tlf. 75 95 40 88. 

Tre videoforedrag 

om 

økologi 

På Aarhus Universitets web venter 

dig tre videoforedrag, der graver 

nogle spadestik ned i den økologiske 

muld. Niels Halberg, centerleder 

for Forskningscenter Økologisk 

Jordbrug, besvarer det globalt orienterede 

spørgsmål: ”Er økologi 

en luksus for de rige?”. Margrethe 

Askegaard, tidl. seniorforsker, Institut 

for Jordbrugsproduktion og 

Miljø, taler om ”Udfordringer og dilemmaer 

i økologisk planteavl”. Og 

endelig går seniorforsker Hugo 

Fjeldsted Alrøe i flæsket på, hvad 

der adskiller det økologiske og konventionelle 

landbrug i foredraget 

”Principper for økologi”. Foredragene 

varer ca. en halv time og er 

på www.au.dk/danskernesakademi 

under ”Jordbrug og fødevarer”.

Øko-mælk har 

bedre kvalitet 

Økologisk mælk har en bedre kvalitet end 

konventionel mælk – og det kan smages, viser 

en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet. 

Den anderledes smag hænger bl.a. sammen 

med, at der er færre frie fedtsyrer i 

økologisk end i konventionel mælk. Det giver 

mindre risiko for en skarp smag eller lugt. 

Evald Vestergaard, formand i Økologisk 

Landsforening, er naturligvis meget glad 

for de videnskabelige resultater: 

- Økologiske mejerier har længe kunnet 

fornemme, at økologisk mælk har en bedre 

kvalitet og smag. Det har de brugt til at udvikle 

spændende økologiske mælkeprodukter. 

Dertil kommer, at køer på græs er glade køer. 

Det er godt for køers sundhed og trivsel, når 

de får lov at komme ud af stalden og boltre 

sig på markerne i hele sommerhalvåret. 

Blot tre ud af ti konventionelle køer kommer 

på græs. Det viser tal fra Dansk Kvæg. 

Antallet af køer på græs har længe været 

faldende. Dog ikke hos økologerne, for deres 

køer skal være på græs hele sommeren. 

Sjælden 

øko-kaffe fra 

Guatemala 

Estate Coffee dyrker en sjældenhed, som 

du måske vil synes om: Økologisk højlandskaffe 

fra Guatemala. I et land med mere 

end 30.000 kaffeproducenter er kun 20 af 

dem økologiske. Én af dem er Santa Felisa 

Estate, hvor ejeren Anabella Cruz lever og 

ånder for at dyrke sine økologiske bønner. 

Resultatet er Santa Felisa, der - ifølge den 

danske importør - giver en ren og cremet 

smag, som er kompleks med en markeret 

og elegant syrlighed. Vejl. pris er 55 kr. for 

250 g. Se forhandlere på www.estatecoffee.dk 

under ”Estate Coffee kafferne”. 

Nyt & noter 

BREDT BOGUDVaLG fRa 

GOURMET- TIL HVERDaGSMaD 

Politikens Forlag har i løbet af efteråret bl.a. udsendt Rikke Grybergs 

”Byens bedste brød” med et hav af brødopskrifter. 152 s., 200 kr. Det 

er også blevet til ”Poul Food 100” – 100 opskrifter fra stjernekokken 

Poul Cunningham. 288 s., 400 kr. Endelig har Politikens Forlag lagt 

navn til gourmetkokken Wassim Hallals ”Wassim unplugged – cool 

hverdagsmad”. 240 s., 200 kr. Et spare-tip: Du kan ofte skaffe bøger 

billigere end hos boghandlerne via websider som www.bogpriser.dk. 

kiks uden hvede, sukker 

og mælkerester 

Naturesource har lanceret tre varianter af havrekiks – én med 

soltørrede tomater og urter, én med tang og sort peber samt en 

traditionel havrekiks. Indholdet er dog ikke helt traditionelt, da 

Oatcakes-serien med det engelske økologi-mærke fra Soil Association 

hverken indeholder hvede, sukker eller mælkerester. 

Hver pakke har en vejl. pris på 25 kr. Få fingre i de knasende sager 

i helsekostbutikker, hos Mad & Vin eller via naturesource.dk. 


Frostpizzaer til eksamen 

fRySEPIzzaER UDEN STORE 

SMaGSINDTRyK 

Økologisk har prøvesmagt seks forskellige økologiske 

frysepizzaer, og vores testpanel var ikke imponeret, da 

det skulle uddele fra 0 til 5 Ø-mærker. To af dem skiller 

sig dog positivt ud og deler titlen som testvinder. 

bitter smag af peberfrugt 

Fuldkornssmagen er ok her, men der er hældt alt 

for meget grøn peber på, som får pizzaen til at 

smage surt og bittert – pebrene afgiver for meget 

syre. Pepperonien har også en bitter smag, det er 

ikke nogen nydelse. Bunden virker tør. Det er godt, 

at man forsøger at lave en sund pizza med forskelligt 

grønt, men det er også det eneste positive her. 

Pizza Pepperoni fra Hanegal, 320 gram, 34,95 kr. i Kvickly, 

SuperBrugsen og Irma. Kilopris: 109,22 kr. 

Dom: 


Økologisk 

tester 

rucola er no-go 

Mauro: Det er amatøragtigt at bruge rucola på en frysepizza. Man 

må først putte rucola på, når pizzaen har været i ovnen. Asbjørn: 

Rucolabladene ser uappetitlige ud og ligner gamle, døde blade, 

men salamien er af en rimelig kvalitet, den er meget krydret og 

pikant. Begge: Bunden er mere sprød end på de andre pizzaer. 

Pizza Salami fra Naturligvis! Økologisk, 345 gram, 24,95 kr. i Netto og Bilka. 

Kilopris: 72,32 kr. 

Dom: / (Mauro/Asbjørn) 

fabriksagtig fuldkorn 

Den ser meget fabriksagtig ud, og den minder 

om en pandekage, når man tager den 

ud af emballagen. Osten er ikke smeltet, og 

det er ikke et godt tegn. Pestoen ser grumset 

ud. Der er et massivt lag fyld af grøntsager, 

alt for tykt lag af kartofler, og en alt 

for gennemtrængende smag af kartofler og 

korn. Næsten havregrynsagtig. Den dufter 

nærmest af brun sæbe, meget parfumeret. 

Pizza Vegetar fra Hanegal, 340 gram, 34,95 kr. i 

Kvickly, SuperBrugsen og Irma. Kilopris: 102,79 kr. 

Dom:

Vores smagsdommere 

asbjørn Steglich-Petersen 

er tidligere madanmelder på 

den nu lukkede Nyhedsavisen 

og har arbejdet som kok på 

café Englen i Århus. I sin fritid 

er han en stor madentusiast, 

og han har en særlig forkærlighed 

for pizzaer med frisk 

rucola, parmasan og tynde 

skiver parmaskinke. Ansat 

som lektor på Institut for Filosofi 

og Idéhistorie i Århus. 

Mauro Matruglia ejer pizzaria 

Casa Mia på Trøjborg i 

Århus, hvor vi gennemførte 

testen. Casa Mia har eksisteret 

siden 1988 og blev i 

2009 kåret som Århus’ bedste 

pizzaria af aoa.dk / Alt 

om Århus. Mauro er oprindelig 

fra Rom, hvor han er 

uddannet kok og har mere 

end 20 års erfaring med at 

lave og bage pizzaer. 

Chorizo uden bid 

Ser mindre fabriksagtig ud end flere 

af de andre pizzaer, men smagen holder 

ikke helt. Kunstig duft og smag af 

almindelig spegepølse, som den, man 

har med i madpakken, og ikke chorizo. 

Pizzaen har egentligt et ok fyld, men 

dejen fylder for meget og er al for 

dejet i konsistensen, mens skorpen 

er ok sprød. 

Pizza med chorizo, 400 gram, 35 kr. i Irma. Kilopris: 

87,50 kr. 

Dom: / (Mauro/Asbjørn) 

tekst: aNNE faIGH RyDELL Foto: aSBJØRN STEGLIcH-PETERSEN OG PETER NORDHOLM aNDERSEN 

test 

vindere 

ren basilikumsmag 

En enkel pizza. Det er i udgangspunktet 

godt, da frysepizzaer 

har en tendens til at være for 

overlæsset med alt muligt fyld. 

Smagen er meget sød fra tomaterne, 

og basilikumsmagen er 

meget ren. Det går galt, når det 

kommer til bunden, som er meget 

kikseagtig. Minder næsten 

om svensk knækbrød. Hvis bunden 

var bedre, ville den minde 

mere om en ”rigtig” pizza. 

Pizza Margherita fra Naturligvis! Økologisk, 

400 gram, 24,95 kr. i Netto og Bilka. 

Kilopris: 62,38 kr. 

Dom: 

enkel med sprød bund 

Den dufter godt og ser lækker ud. 

Men smagen holder ikke helt. Gorgonzolaen 

gør den for våd, og de 

andre oste smager lidt kunstigt. Til 

gengæld har den en god, tynd bund 

med en rigtig sprød skorpe. Det er 

positivt, at de har holdt sig i skindet 

ingrediensmæssigt, og at den 

er så enkel. Tomatsovsen spiller 

ikke helt, der er øst for meget på, 

og det gør den meget svampet. 

Pizza med slags 3 oste fra Irma, 340 gram, 

35 kr. i Irma. Kilopris: 102,94 kr. 

Dom: 


Frostpizzaer til eksamen 

HurtiGe 

TIL MaURO MaTRUGLIa 

ØKO 


HVaD OVERRaSKEDE DIG VED DE 

ØKOLOGISKE fRySEPIzzaER? 

Jeg har aldrig smagt en frysepizza før. Det er jo 

bandlyst, når man går op i pizzaer, som jeg gør. Man 

ville jo heller ikke fryse dansk smørrebrød ned, vel? 

Jeg havde en forventning om, at frosten ville gøre 

dem tørre, og det holdt også stik ved de fleste af 

dem. Et par stykker overrasker dog positivt, fx margheritaen 

fra Naturligvis!, fordi den har en meget 

ren basilikumsmag. Pizzaerne fra Irma vinder også 

på grund af, at de er gode til at lave de bunde, der 

minder mest om friskbagte pizzaer. Skulle jeg købe 

en frysepizza, så skulle den da være økologisk, fordi 

der så er færrest konserveringsmidler i. Vi køber 

økologisk derhjemme, men ikke i pizzariet, da jeg 

synes, at det er for dyrt indtil videre – men jeg vil 

ikke udelukke at bruge økologiske råvarer en dag. 

HVaD ER DIN EGEN yNDLINGSPIzza? 

Enten det helt simple med bare tomat, 

mozzarellaost og frisk basilikum, eller 

champignon og salsiccia-pølse. Den 

er skarp og god. Så vil jeg servere 

en blandet grøn salat til samt en kold, 

dansk pilsner. Øl er meget bedre end 

vin til netop den slags pizza, synes jeg.

HVORDaN SKaL EN GOD PIzza SMaGE? 

Den skal være enkel og smage af gode råva- 

rer, som man ikke skal gå på kompromis med. 

Pestoen skal fx være hjemmelavet, fordi du kan 

smage forskel på noget fra et glas, og noget du 

selv har blendet sammen. Bundene skal være 

helt sprøde, og skorpen knase lidt i munden. 

Klassiske pizzaer med få ingredienser giver 

den største smag, og danskerne skal lære ikke 

at blande forskellige typer kød, som fx parmaskinke 

og salami sammen. Jeg forstår heller 

ikke den trend med at putte salat, dressing og 

kebab på pizzaerne, som man ser nogle steder. 

Så kan du jo lige så godt købe en shawarma. 

STØT DE AFRIKANSKE BØNDER: 

KØB DERES PRODUKTER 

Med lanceringen af 2 letmælksyoghurter 

har Coop, FDB og Thise Mejeri indledt et 

banebrydende samarbejde. 

Begge yoghurter indeholder frugter fra 

Uganda, hvor bønder og øvrige producenter 

har gode arbejdsforhold og leverer frugt i 

høj kvalitet. 

På kartonerne kan man læse om nogle af 

de afrikanske bønder, som leverer frugten 

til yoghurterne. 

Læs meget mere på 

www.thise.dk 


Claus Meyers Almanak 

Økologisk udfordrede kokkekendissen 

Claus Meyer: Han har 

skrevet Danmarks tyk keste 

koge bog om at lave mad af 

lokale, friske råvarer - hentet lige 

ind fra haven. Men kan han også 

det en bundfrossen vinterdag? 

Claus Meyer pløjer sig med en målbevidsthed som 

en trøffelgris fra Périgord ned gennem sneen i sin 

store køkkenhave bag Frederiksbergvillaen. 

- Grønkålen. Og et par vinterporrer. Og derovre 

hænger et par forfrosne æbler, som godt 

nok skulle have været plukket. 

Claus Meyer har rodfrugt i en-noget-nær jordkule 

inde i garagen, der finder han lidt selleri, og 

køleskabet gemmer på en rest bacon. 

- Det er nok. Det er rigeligt. Nå ja, og så lidt 

korn. Når det hele bliver skåret fint ud med et 

løg og står og simrer sammen, så bliver det til 

sådan en mellemting mellem risotto og frikassé. 

Kan du ikke ligefrem lugte det? 

Claus Meyer fantaserer videre om det måltid, 

der venter på virkeligheden inde i hans hoved. 

- Og så lidt snittet, frossen porretop i for at 

give lidt struktur til allersidst. Prøv engang at 

smage. Porretop, der har stået og frosset, den 

smager nærmest som purløg. Og så groft brød til. 

Lige linje til Noma 

Så det kan altså lade sig gøre at samle råvarer 

ind til et lokalt og lækkert måltid. Det meste 

fra Frederiksberg – under sneen på en 

frysende decemberdag. 

Og fra de forfrosne grøntsager på 

Frederiksberg går der en lige linje til 

verdens bedste restaurant, Noma på 

Nordatlantens Brygge på Christianshavn, 

hvor det lokale årstidskøkken 

er ophøjet til noget nær kunst. 

Den linje hedder Nyt Nordisk Køkken, 

og et sted på midten af linjen er 

der lige landet 2679 gram kogebog. Claus 

Meyers seneste, godt 1000 opskrifter samlet 

under navnet Almanak. 


- Bogen er en del af det Nye Nordiske Køkken. 

Det er, hvad alting har drejet sig om for mig de 

seneste 10-15 år, siger Claus Meyer. 

Åbenbaring i frankrig 

For nogle vil mange af de 1000 opskrifter pege 

tilbage på barndommens mad. Tilbage til 

1950’erne, da der var to frikadeller til hver, rigeligt 

med kartofler og stuvet kål. Og tre frikadeller 

til far, fordi han arbejdede hårdt. 

Men ikke for Claus Meyer. 

- Min rejse starter i 1960’erne, og dengang 

væltede vi os i kød. Sådan et farsbrød på halvandet 

kilo, en smule kartofler og for skams skyld en 

lille bitte smule gulerødder, der var kogt i en hel 

time. De var endda forkogt nede i Polen, så man 

var sikker på, at nu var de i hvert fald helt døde. 

- Jeg er vokset op med bjerge af frikadeller 

og en kradser nede fra grillen. Og jeg syntes, 

det var helt fint, men egentlig var mad ret li- 

tekst: STEffEN BORcH Foto: aNDERS ScHØNNEMaNN OG cOLOURBOx 

SPIS DIN HaVE 

– DEN SMaGER 

vildt godt 

gegyldig for mig, siger kokkekometen. 

Det var først, da Claus Meyer som 19-årig 

kom til Frankrig, at han opdagede mad. Mad, der 

smagte, som han ikke engang havde ord til at 

beskrive. Det var en åbenbaring. 

Så Claus Meyer blev kok og lavede fransk mad. 

Madguru og hverdagsmad 

I dag er han 47 år og har opbygget et sandt 

mad-imperium, bl.a. Meyers Deli, Meyers Bageri, 

Meyers Køkken, Meyers Kantiner. Han er også 

medejer af Noma og har en æbleplantage på Lilleø. 

Hver dag spiser tusinder af danskere Meyers 

mad. Han har skrevet stabler af kogebøger, gennem 

flere år kunne man næsten ikke åbne tv, 

uden at han stod der og lavede mad, og han er 

netop vendt hjem fra et besøg i Bolivia, hvor han 

med ulandsorganisationen Ibis er i gang med 

udviklingsprojektet Ny Boliviansk Mad. 

- Almanak skrev jeg, fordi jeg fik lyst til at beskæftige 

mig med hverdagsmad. Enkel, hjemmelavet 

mad, der smager af årstiden. Årtidens 

mad er lavet af det, man til enhver tid kan 

gå ud i sin have og grave op, plukke på 

sine træer eller finde på en tur i skoven. 

Ideen kom fra Otte Bock 

Og så indrømmer Claus Meyer beredvilligt, 

at han faktisk ikke selv har født 

ideen om Almanak. 

Den kommer fra Otto Bocks firebinds 

”Gastronomisk Kalender”, der 

bl.a. leverer en frokost- og en tre retters 

middagsmenu til årets 365 dage. 

Totalt 2.190 opskrifter. 

- Bock var dybt forankret i det franske 

køkken. Men alligevel fremhæver han hele

XXXXXXXXX 

tiden de gode danske råvarer, de mange fisk og 

skaldyr, vores grøntsager og smørret, der især 

er så godt om sommeren, fordi køer da naturligvis 

går på græs, hvilket man smager. 

- Og det er jo ikke blevet anderledes, siden 

Bock skrev sin bog først i det 19. århundrede, 

mener Claus Meyer, der dog undtager smør fra 

konventionelle køer i den analyse. De kommer 

for det meste slet ikke ud i det fri, men står 

inde i stalden hele året rundt. 

Spis alt – bare det er nordisk 

- Fokus på de gode råvarer gjaldt også, da vi 

skrev det manifest, som ligger bag Noma og Almanak. 

Maden skal være både frisk og lokal. Du 

kan spise næsten alt - bare det er nordisk, siger 

Claus Meyer. 

Det Nye Nordiske Køkken bliver altså, hvad vi 

sammen gør det til. Bruger du lidt mere kål, lidt 

mindre kumquat, lidt mere gulerod og lidt mindre 

appelsin, så er du allerede i gang. 

- Men det skal jo ikke blive til religion. Jeg 

er selv lykkelig over at spise vietnamesisk eller 

kinesisk, når jeg har lyst, men pizza og lasagne 

skal da ikke konkurrere om at blive den danske 

nationalret i år 2011. 

Årstidens mad er lavet 

af det, man til enhver 

tid kan gå ud i sin have 

og grave op, plukke på 

sine træer eller finde 

på en tur i skoven." 

- Claus Meyer 

Mad uden giftrester 

Det skal i stedet være Ny Nordisk hverdagsmad, 

hvis du spørger Claus Meyer. Og den slags er Almanak 

fyldt med. Og heri understreger han, at 

det er mad, der giver dig en større del af energien 

fra planteriget og en del mindre animalsk 

føde, end hvad der er normen i dag. 

- Du skal spise fuldkorn og mad fra de vilde 

landskaber. Du skal spise flere forskellige grøntsager 

og frugter. Du skal vælge økologisk – hvad 

ellers? Dine måltider bliver mere naturlige og 

tema: xxxxxxx 

smager af nuet og det sted, hvor du er lige nu. 

Claus Meyer uddyber økologi-tankerne. Det 

Nye Nordiske Køkken regner med mindst 75 

procents økologi i måltiderne. 

- 100 procent er nok ikke realistisk, men så meget 

som muligt. Du slipper for tilsætningsstoffer, for 

giftresterne. Maden smager bedre, og du har mulighed 

for at prioritere lokalt producerede fødevarer. 

Have uden grise 

Det er blevet mørkt og stille på Frederiksberg. 

Men der er gang og lys i Meyers private køkken. 

Et stort – overordentligt veludstyret – kulinarisk 

værksted. 

- Jeg tror ikke, at nogen kan finde på at bruge 

Almanak slavisk. Det er heller ikke meningen. 

Men det er alt sammen ting, der kan bruges. Ting 

jeg har lavet her i køkkenet til min egen familie. 

Sådan god, dansk hverdagsmad – lige som det vi 

lige har samlet sammen til ude i haven. 

Claus Meyer tøver. Så indrømmer madelskeren, 

at han trods alt ikke kunne leve 100 procent 

op til den udfordring, Økologisk stillede ham. 

- Okay, og den rest bacon, vi har samlet i køleskabet. 

Jeg har trods alt ikke egne grise derude 

i haven. 


Claus Meyers Almanak 


Ny NORDISK MaD OG 

ØKOLOGI ER ET GODT PaR 


Med kåringen af Noma som verdens bedste restaurant 

er der grund til at juble. Det mener Henriette Winther 

i Økologisk Fødevarerådgivning, der er en del af markedsafdelingen 

i Økologisk Landsforening. 

- Kåringen vil medføre en ny bevågenhed omkring 

det særligt danske, og vi tror på, at den nye nordiske 

”vækkelse” også indirekte vil medføre en masse nye 

muligheder for økologien, siger Henriette Winther. 

Den kobling hænger hun især op på, at kernen af 

den økologiske tanke rammer lige ned i det manifest, 

som 12 nordiske kokke skrev om det Nye Nordiske Køkken 

i 2004. Nogle af nøgleordene er: Renhed, etik, 

skiftende årstider, særlige egnsbetingelser, dyrevelfærd, 

velsmag, sundhed og at genopdage gamle sorter. 

- Det er alt sammen værdier, som allerede bliver 

dyrket lidenskabeligt i økologien. Man kan driste sig til 

at sige, at det Nye Nordiske Køkken er en gastronomisk 

iscenesættelse af økologien. Det ser vi eksempelvis 

i et produkt som Aurions grød-serie, som Økologisk 

Fødevarerådgivning var med til at udvikle. Grøden er 

blevet utrolig populær, og den satte ganske enkelt en 

hel grød-trend i gang, siger Henriette Winther. 

Økologisk Fødevarerådgivning er i gang med at udvikle 

flere produkter efter den nordiske skole, som vil 

komme dig og mig til gode. Den er også på trapperne 

med en nynordisk inspirations- og temadag sidst i januar 

for øko-landmænd, avlere og virksomheder. 

claus meyer: Almanak 

Lindhardt og Ringhof 

696 sider, vejl. pris 399,95 kr. 

Set på bogpriser.dk til 285 kr. inkl. lev. 

Læs mere på www.almanak.nu. 

meyers vintersAlAt med 

grønkål 

HER FÅR DU EN OPSKRIFT TIL FIRE PERSONER FRA 

ALMANAK. OPSKRIFTEN MINDER OM DEN RET, SOM 

CLAUS MEYER SAMLEDE IND TIL I SIN EGEN HAVE. 

INGREDIENSER OG fREMGaNGSMÅDE 

200 g ribbet grønkål 

2 gulerødder 

2 skalotteløg 

8 tørrede figner 

2 danske madæbler (Belle de Boskoop) 

2 spsk. koldpresset rapsolie 

2 spsk. æbleeddike 

1 spsk. rørsukker 

havsalt og friskkværnet peber 

Gå grønkålen efter for stykker af stok, vask den grundigt 

i vand, og afdryp den i en sigte. Snit grønkålen fint, og kom 

den i en skål. Skræl og pil gulerødder og skalotteløg, og snit 

begge dele i tynde skiver. Skær så æblerne ud i kvarter, befri 

dem for kernehus, og skær dem i fine både. Kom dem ned 

i skålen til kålen sammen med gulerødder, løg og figner. 

Vend hele herligheden med olie, eddike, sukker, salt og 

peber. Smag så på salaten, og tilsæt evt. lidt ekstra salt, 

peber og olie. 

Du skal helst spise salaten den samme dag, du har lavet 

den, så den holder sin sprødhed. Servér den for eksempel 

til and, klipfisk eller skinke som alternativ til grønlangkål 

på dage, hvor du har lyst til lidt mere friskhed.

tema: xxxxxxx 

Du skal spise fuldkorn og 

mad fra de vilde landskaber. 

Du skal spise flere 

forskellige grøntsager og 

frugter. Du skal vælge 

økologisk – hvad ellers?” 

- cLaUS MEyER 


Her stiller bartender Pernille Florio fire alkoholfrie og varme regnestykker 

op for dig. Resultaterne, som du kan nyde på de kolde dage, får du her. 


VaRM 

vinter-MateMatik 

creole 

coffee 

– ingen vinter uden en ”Irish" 

2 tsk. instant-kaffe + 2 dl varm sojamælk med vanilje + 0,5 dl kold flødeskum 

+ 1 tsk. bourbon-vaniljesukker 

Rør kaffen op med den varme sojamælk i et rødvinsglas. Top med letpisket 

flødeskum rørt op med bourbon-vaniljesukker. Serveres med det samme. 

oPskriFter: PERNILLE fLORIO, INDEHaVER af fLORIO BaR caTERING Foto: THOMaS aNDERSEN

3 

EKSTRA 

DAMPENDE TIPS 

FRA PERNILLE FLORIO 

1. Du kan bruge alle glas til 

varme drinks – blot du husker 

at lægge en ske af metal i 

glasset, inden du hælder den 

varme ingrediens i. Så undgår 

du nemlig, at glasset revner. 

2. Flødeskum skal være så lind, 

at drikken kan sippes igennem 

flødeskummet. Så drop sugerøret, 

også til din Irish coffee. 

3. Varme kaffe- og kakaodrinks 

kan erstatte en dessert. 

3 tsk. kakaopulver + 2 dl varm mælk + 2 spsk. vaniljeis 

lomumba 

– børnenes favorit efter skovturen 

Rør kakaopulveret op i et højt glas med den varme mælk. Kom to spsk. vaniljeis i drinken, 

kokos-is kan også anbefales. Serveres med ske – med det samme. 

Hotte drinks 



tranebærtoddy 

– ren helse 

1 lime + 1 spsk. hakket ingefær + 1 spsk. rørsukker + 0,5 dl kogt vand + 1 dl tranebærsaft + 1,5 dl kogt vand 

Mos med en morter limefrugten, hakket ingefær og rørsukker med 0,5 dl kogende vand. Kom massen i et højt glas, 

og tilsæt tranebærsaften og 1,5 dl kogende vand. Rør rundt, og lad den trække et par minutter, før du serverer.

klar 

gløgg 

– som varer lige til påske 

0,5 dl hyldeblomstsirup + 2 x 1 /2 skive citron + 1 /2 skive appelsin + revet muskatnød + 2 dl kogt vand 

Kom sirup, citrusfrugter og godt med revet muskatnød ned i et whiskyglas. 

Tilsæt kogende vand. Rør rundt, og lad den trække i et par minutter, før du serverer. 

TIL DE VOKSNES FEST: 

TILSÆT PROMILLER 

Vil du have alkohol med i spillet 

til det voksne selskab, så tilsæt: 

• 3 cl rom til Creole Coffee, 

Lomumba og Tranebærtoddy 

• 3 cl vodka til Klar gløgg 

Hotte drinks 


kantinen kæMper Mod 

I køkkenet på Nyborg Gymnasium ville man gerne lave en grøn revolution og 

fjernede derfor alt det fede og usunde fra kantinen … 

Et fad med hindbærsnitter og doughnuts har sne- 

get sig ind mellem udvalget af frisksmurte sand- 

wich og en stor frugtkurv. I køleskabet står cola 

side om side med kildevand. 

Det er den foreløbige stilling på den kamp, 

der blev fløjtet i gang for to år siden. Her forsøgte 

kantinepersonalet på Nyborg Gymnasium 

at skære de fede og sukkerholdige sager helt 

ud af sortimentet til fordel for mere grønt, fibre 

og fuldkorn. Men omlægningen førte til så stor 

utilfredshed blandt en del af eleverne, at de nærmest 

boykottede kantinen til fordel for købmanden 

og bageren rundt om hjørnet. 


Da Nyborg Gymnasiums kantine for to år siden fjernede 

de fede og søde sager til fordel for en sund, grov og grøn 

menu, tabte de hurtigt terræn til den lokale købmand. 

Antropolog Morten Kromann Nielsen fyrer ideen om 

den slags grønne revolutioner. 

… men det tog de unge ikke godt imod. For at overleve økonomisk har kantinen nu taget de unges kritik 

til sig og forsøger fx at lave sundere alternativer af pizzasnegle, pølsehorn og chokoladeboller. 

Kantinen mistede en tredjedel af den daglige 

omsætning på 6.000 kr. og fik så mange skældud 

af eleverne, at de efter to måneder måtte bøje sig 

og tage nogle af de søde sager tilbage i sortimentet 

igen, hvis kantinen skulle overleve. 

Smagen af frihed 

Morten Kromann Nielsen er antropolog og har i 

mere end 10 år forsket i ungdomskulturer, mad 

og sundhed. Han mener, at kantinen i Nyborg 

greb det forkert an, da de forsøgte at gennemtrumfe 

en grøn revolution i køkkenet. I stedet 

skulle de have lavet en grøn reform af menuen. 

- Det er meget sympatisk, at kantinen forsøgte at 

ændre de unges kostvaner til det bedre. Men det 

er vigtigt at inddrage de unge, og det er et langt, 

sejt træk, siger Morten Kromann Nielsen. 

Kostundersøgelser fra DTU Fødevareinstituttet 

viser, at netop de 15-24-årige er den 

aldersgruppe i Danmark, der har de dårligste 

spisevaner. De unge spiser endda mere fastfood 

og drikker mere sodavand end tidligere. Kun hver 

tiende i aldersgruppen spiser nok frugt og grønt. 

Blandt de 15-18-årige er tallet endda endnu 

lavere. Her får kun fem procent nok frugt og 

grønt.

tekst: MaRIE GRIBEL Foto: HENRIK RIIS 

kØbMandens tilbud 

SÅDaN SPISER DE UNGE 

37% 

26% 

32% 

Til frokosten haler pizza, pølser 

og burger ind på brød og pålæg, som 

dog stadig er favoritspisen. 

af de 15-18-åriges 

frokost består af 

brød og pålæg. 

består af grøntsager 

og frugt. 

består af grillmad. 

Det er dog sandsynligvis ikke smagen af junk- 

food, der trækker, når de unge i flok søger ud i 

spisepausen. Ifølge antropolog Morten Kromann 

Nielsen er det derimod smagen af frihed. 

- Når de ældste elever opnår det særlige privilegium, 

at de kan bevæge sig uden for skolens 

i spisepausen, bliver valget af måltid et område, 

hvor de unge kan afprøve deres nye aldersstatus 

og træffe deres egne frie valg. Det er sandsynligvis 

ikke de unges behov for ”junkfood”, der får 

dem til at søge mod grillbaren, men behovet for 

et frirum, hvor de selv bestemmer, siger Morten 

Kromann Nielsen. 

Pizza er danskernes, 

og særligt de unges, 

foretrukne fastfood. 

Blandt de 15-18-årige 

er forbruget af pizza fordoblet 

fra 1995 til 2004. 

De 15-24-årige er den alders- 

gruppe, som drikker mest 

sodavand. Postevand er dog 

stadig den foretrukne drik til hverdag. 

Kantinen skal være foregangsbillede 

Det har man – gennem de økonomisk bitre erfaringer 

– forstået i kantinen i Nyborg Gymnasium. 

Køkkenchef Ulrich Rasmussen på gymnasiet og 

den tilhørende kostskole fortæller, at personalet 

siden den mislykkede grønne revolution har arbejdet 

på at finde alternative balancer mellem 

det sunde og det søde. 

- Vi har forsøgt at prissætte maden, så det 

sunde er billigst. Vi har kun et mindre udvalg af 

slik og sodavand, og vi har eksempelvis kun tilbud 

på sandwich med kildevand – og aldrig sodavand. 

Der kommer også godt med frisk salat og 

Sund skolemad 

kom og 

spis mig 

Kilde: ”Børn og unges måltidsvaner 

2000-2004” og ”Danskernes 

måltidsvaner 1995-2008” 

fra DTU Fødevareinstituttet. 

grønt i de hjemmelavede sandwich, der er grov 

pasta i salatbaren, og så bruger vi flere økologiske 

råvarer end tidligere. 

Kantinepersonalet har også som målsætning, 

at mindst 30 procent af kantinens råvarer skal 

være økologiske. Og noget lader til, at den afbalancerede 

mad-filosofi i sidste ende bærer frugt. 

Den daglige omsætning er nu steget til 5000 

kroner, og der er balance i regnskabet. Selv om 

kantinen er nødt til at have et mindre udvalg af 

søde sager, hvis den skal overleve økonomisk, 

så håber Ulrich Rasmussen, at de kan skubbe de 

unges spisevaner i en sundere retning. Blandt 


MÅ VI SE DIN MaDPaKKE? 

Vi stoppede fire af de unge på Nyborg Gymnasium 

og spurgte, hvad menuen i frikvarteret stod på. 

andet ved i det mindste at 

tilbyde sundere varianter af 

favoritter som pizzesnegle, 

pølsehorn og chokoladeboller. 

Køkkenchefens holdning er klar: 

- Handlede det kun om penge, 

så kunne vi lige så godt lave kantinen 

om til en 7-Eleven med slik, sodavand og 

”bake-off” brød. Det ville vi sikkert tjene godt på. 

Men som uddannelsesinstitution er vi forpligtede 

til at være foregangsbillede for de unge, både 

hvad angår sundhed og økologi. Vi skal sikre, at 

dem, der køber vores mad, får den bedste energi 

til hjernen i løbet af skoledagen. At servere or- 


fREDERIK NyGaaRD aNDERSEN: 

Chokoladebolle fra kantinen, 

knoppers og fanta 

- Jeg har normalt en madpakke med rugbrødsmadder med 

hjemmefra, men den har jeg ofte spist i løbet af formiddagen. 

Hvis jeg stadig er sulten til middag, køber jeg en sandwich 

eller en pizzasnegl i kantinen og drikker normalt cola 

til maden. Hvis jeg tænkte over at spise sundt, havde jeg 

nok købt noget andet end Knoppers, men det passede lige 

med de småpenge, jeg havde på lommen. Nu, hvor jeg har 

spist det, køber jeg nok noget mere sundt i næste frikvarter. 

aNDERS BERTELSEN: 

Mors madpakke, en pære og en flaske vand 

- Jeg holder mig til min mors madpakke hver dag, da jeg er fattig studerende 

og gerne vil spare penge. Jeg har ofte spist madpakken i løbet af 

formiddagen, men så kan jeg godt vente med at spise, til jeg er hjemme 

igen om eftermiddagen. Her får jeg som regel franskbrød. Min mor insisterer 

på, at der skal være frugt i madpakken, og så spiser jeg den da også. 

Jeg tænker ikke så meget over, hvad jeg spiser, måske ville jeg tænke 

mere over det, hvis jeg havde et problem med overvægt. 

TaNJa STEENBUcH: 

en pose bolsjer og tre stykker blomme i madeira fra købmanden. 

- Jeg lægger nok vejen forbi købmanden to gange om ugen, og så er det 

ikke for at hente middagsmad, men oftest for at købe æbler, kiks og/eller 

slik som mellemmåltid til timerne eller for at hyggespise, når vi 

har gruppearbejde. Til middag har jeg enten en madpakke med 

rugbrødsmadder og pålæg med hjemmefra eller også køber 

jeg en salat i kantinen. 

dentlig mad for eleverne giver også en større arbejdsglæde 

og tilfredshed for os i køkkenet, siger 

Ulrich Rasmussen. 

Skab fysiske frirum på skolen 

Gymnasiet i Nyborg er ikke det eneste sted, hvor 

ønsket om sund skolemad og frihedshungrende 

unge kræver et stort stykke arbejde for at få det 

til at spille sammen. 

Den københavnske skolemadsordning EAT 

har arbejdet ivrigt for at få de unge til at spise 

sundere. Ordningen, som Morten Kromann Nielsen 

er rådgiver på, har også haft en svær start. 

Igen har det været en stor mundfuld at fange de 

Det er ikke smagen af junkfood, 

der lokker de unge 

væk fra skolens sundere 

kantine og over vejen efter 

købmanden og bagerens 

tilbud. Det er derimod 

smagen af frihed og 

de sociale relationer, 

de er en del af. 

store elevers svigtende interesse og at konkurrere 

med gadens tilbud. 

Belært af erfaringerne har man dog haft held 

med at skabe et frirum for de unge, hvor de selv 

bestemmer. På flere af skolerne har de ældste 

elever fået lov til at indrette en lounge, hvor de kan 

spise sammen, hygge sig og høre musik. 

Morten Kromann Nielsen er glad for, at skoleeleverne 

har fået den mulighed. 

- Valget af madtyper og måltider uden for familien 

er ét blandt mange områder, hvor de unge kan 

afprøve deres nye status. Så som erstatning for, at 

de unge får det privilegium, at de kan forlade skolen, 

skal vi tilbyde et andet privilegium. Og her er 

én løsning et fysisk frirum på skolen, som eleverne 

selv indretter. 

Effekten af frirummene kan måles. I foråret 

2010 benyttede under syv procent af eleverne sig 

dagligt af den nye madordning EAT, mens tallet nu 

er steget til over 14 procent. Der er dog stadig et 

stykke vej til målsætningen om en daglig tilslutning 

på 20-25 procent i de københavnske skoler.

tekst: aNNE faIGH RyDELL Økologisk undersøger 

HVOR FARLIGE ER 

PESTICIDRESTER FOR MIG? 

Ny forskning tyder på, at pesticider både er 

hormonforstyrrende og ødelæggende for børns 

mentale udvikling. Philippe Grandjean er professor 

i miljømedicin på Syddansk Universitet og har 

gennem flere år forsket i, hvordan pesticider fra 

sprøjtegifte påvirker vores hjerne og krop. 

Philippe Grandjean baserer sin viden på bl.a. 

igangværende forskning i USA samt fra studier 

i Ecuador i juni 2010. Her undersøgte han og et 

internationalt forskerteam børn af kvindelige 

gartnere fra væksthuse, som brugte forskellige 

sprøjtemidler. De fandt en kraftig påvirkning af 

børnenes hjerner, der betød, at de som syvårige 

var halvandet til to år efter andre børn i deres 

mentale udvikling. Tidligere har Philippe Grandjean 

konkluderet, at hjernen hos småbørn er 

særlig sårbar over for stort set alle pesticider. 

- Som gravid kvinde eller småbørnsfamilie 

skal man derfor særligt vogte sig for pesticider, 

også i kosten, siger Phillippe Grandjean. 

Og netop pesticider er bandlyste i økologisk 

jordbrug – så vil du undgå dem, så er rådet at 

vælge varer med Ø-mærket på. 

Phillippe Grandjean forklarer, at der således 

er medicinsk grundlag for at sige, at vi ikke skal 

udsætte befolkningen for den risiko, der er ved 

at indtage pesticider via kosten. 

- Ud over at virke hormonforstyrrende og 

ødelæggende for nervesystemet, så kan pesticidrester 

også ødelægge den normale udvikling 

af kønsorganer hos spædbørn, oplyser han. 

Du og dine børn udsættes især for pesticider 

i frugt, grønt og korn, der er dyrket konventionelt. 

I april 2010 godkendte fødevareminister 

Henrik Høegh ikke desto mindre 

et nyt EU-direktiv, der giver 

danske landmænd lov til 

at bruge flere sprøjtegifte på 

deres afgrøder. Det har den 

konsekvens, at der fremover 

må være tre gange 

så mange pesticider i fx et 

bygkorn end hidtil. Sundhedsrisikoen 

afhænger 

af, hvor store mængder 

pesticider, vi indtager. 

Det nye EU-direktiv om 

grænseværdierne for 

pesticidrester er ganske 

vist lavet på baggrund af 

risikovurderinger. 

I dag risikovurderer 

myndighederne pesticider 

ved at undersøge 

rotter og bl.a. veje nyfødte 

rotteungers hjerner 

på en vægt, for at se om 

hjernen er skadet efter moderen har ædt mad 

med pesticidrester. Den vurdering er ifølge professor 

Philippe Grandjean langtfra tilstrækkelig. 

- I den slags risikovurdering får man ikke de 

nødvendige nuancer med. Den menneskelige 

hjerne er meget mere kompleks og sårbar, og 

det tager man altså ikke hensyn til i forskningsforsøgene 

med rotteunger. 

Ifølge Phillippe Grandjean er det en avanceret 

diskussion, hvordan forskningsforsøgene i 

stedet bør udføres, men han anbefaler nye kri- 

”Ud over at virke 

hormonforstyrrende 

og ødelæggende for 

nervesystemet, så 

kan pesticidrester 

også ødelægge den 

normale udvikling af 

kønsorganer hos 

spædbørn.” 

- PHILIPPE GRaNDJEaN, PROfESSOR 

I MILJØMEDIcIN 

terier for, hvordan man måler pesticider. Pro- 

blemet er ifølge professoren, at man hele ti- 

den får ny viden og derfor ikke kan fastsætte 

grænseværdier ud fra de gængse regler. 

- Tidligere har eksempelvis sprøjtemid ler 

mod svampe været tilladt ud fra en traditionel 

risikovurdering med rotteforsøg. Men nu viser 

ny forskning, at vi skal være på vagt over for 

den slags midler til at bekæmpe bl.a. skimmelsvamp 

i høsten, fordi de har en hormonforstyrrende 

effekt. 


Film om fødevarer 


Guide: 

ZooM 

ind pÅ fØdevare - 

industrien 

tekst: LOUISE KaRLSEN 

Her har du seks film og en bog, 

der går fødevareindustrien efter i 

sømmene. Med dem har du gode 

råvarer til eftertanke om den 

mad, du spiser hver dag. 

AmerikAnsk mAd industri 

uden Filter 

FOOD, INC. - AF ROBERT KENNER 

I den Oscar-nominerede dokumentarfilm 

”Food, Inc.”, tegner instruktøren Robert Kenner 

et dystert billede af amerikanernes fødevareindustri. 

Filmen afslører de værste sider 

af fødevareproduktionen i USA, og den udstiller 

bl.a. dyremishandling og umenneskelige 

arbejdsforhold. Dokumentaren rejser vigtige 

emner som eksempelvis konsekvenserne for 

sundhed og miljø, den voksende afstand mellem 

borger og landmand, og den tiltagende 

politiske manipulation på området. Trods det 

stærkt kritiske billede af den amerikanske fødevareindustri, 

der gengives i filmen, findes 

der alternativer – og her fremhæver filmen 

økologien som en bedre vej. 

fÅS MED DaNSKE UNDERTEKSTER HOS www. 

GUcca.DK TIL 99,95 KR. 

mAn sPiser dA kyllinGer, 

GØr mAn ikke? 

OM AT SPISE DYR (EATING ANIMALS) 

- AF JONATHAN SAFRAN FOER 

Hvorfor spiser vi dyr? Det spørgsmål er udgangspunkt 

for succesforfatteren Jonathan 

Safran Foers undersøgelse af, hvad ”kød” 

i grunden er. Hvilke kulturelle fortællinger 

definerer, hvad der er normalt at spise – og 

især: hvad er ikke? I den dokumentariske beretning 

går amerikanske Foer på opdagelse i 

fødevareindustrien, og hans bog vil sandsynligvis 

få dig til at tænke. Bogen er dog ikke 

missionerende, for Foer fyrer sine argumenter 

af med kraft, engagement og humor. Så 

inden du pløjer gennem Foers ord, må vi lige 

advare: Du vil muligvis komme til at se din 

middagstallerken i et helt andet lys. 

VEJL. PRIS: 299 KR., fORLaGET TIDERNE 

SKIfTER. SET PÅ BOGPRISER.DK TIL 231 KR. 

INKL. fRaGT. 

Æstetik midt i mAdindustrien 

VOR DAGLIGE BRØD (UNSER TäGLICH BROT) 

- AF NIKOLAUS GEYRHALTER 

Her har du en film uden dialog, interview, kommentarer 

eller musik. Til gengæld er der billeder 

og atter billeder i ”Vor daglige brød”, bl.a. fra 

et dansk svineslagteri. Den østrigske instruktør 

Nikolaus Geyrhalter giver dig et indblik fra skæve 

vinkler i de fascinerende og næsten surrealistiske 

processer i forarbejdningen af vores fødevarer 

rundt omkring i Europa – helt fra tilblivelsen af 

råvarerne til middagsbordet. Filmen viser, hvordan 

industriens maskinautomatik maksimerer 

både effektivitet og profit. Instruktørens mål er, 

at filmens seere kan danne deres egen mening 

om industrien ved at vise de realistiske arbejdsprocesser, 

som de er på fx kyllingefarmen eller 

salatgartneriet. 

fÅS PÅ DVD VIa ÅRHUS-BIOGRafEN ØST fOR Pa- 

RaDIS fOR 50 KR., KUN afHENTNING – TJEK aDR. 

OG ÅBNINGSTIDER PÅ www.PaRaDISBIO.DK. DU 

KaN OGSÅ KØBE DEN VIa www.aMazON.DE TIL 

16,99 EURO (ca. 120 KR.).

overProduktion vs. HunGersnØd 

WE FEED THE WORLD - AF ERWIN WAGENHOFER 

Vidste du, at mængden af usolgt brød, der hver dag 

smides ud i Wien, er så stor, at den kunne brødføde 

Østrigs næststørste by Graz? Og, at omkring 350.000 

hektar landbrugsjord i Latinamerika bruges til dyrkning 

af sojabønner til dyrefoder i Østrig, alt imens en 

fjerdedel af den lokale befolkning lever under sultegrænsen? 

”We Feed the World” er en film om mad og 

globalisering. Den østrigske instruktør Erwin Wagenhofer 

fører os til de steder, hvor vores mad oprindelig 

er produceret, og han skildrer paradokset mellem 

overproduktion og hungersnød. Filmen præsenterer 

os for spektakulære billeder og interviews med alt fra 

fiskere, bønder, biologer til direktører for store fødevarevirksomheder 

i en jagt på spørgsmålet: Hvad har 

verdens hungersnød med mig at gøre? 

fÅS PÅ ENGELSK HOS www.aMazON.cOM fOR 23,49 

US-DOLLaRS (ca. 130 KR.). 

stor menu? JA tAk! 

SUPER SIZE ME - AF MORGAN SPURLOCK 

Hvad sker der, hvis man udelukkende spiser mad 

fra McDonald’s i en måned? Den udfordring tager 

den amerikanske dokumentarfilm “Super Size 

Me” fra 2004 op. I filmen udsætter dokumentaristen 

Morgen Spurlock sig selv for et eksperiment. 

I 30 dage vil han udelukkende leve af mad fra 

McDonald's. Han vil afprøve, om der er hold i de 

anklager, som McDonald’s havde fået fra flere 

amerikanere. Mens han æder sig igennem bunker 

af burgere og pommes frites, hvoraf de sundhedsmæssige 

konsekvenser er mere chokerende 

end forventet, stiller Spurlock skarpt på fastfoodkulturen, 

skolemadssystemet og industriens markedsføring 

over for børn. Filmen tegner et underholdende 

og ligefremt billede af en (mad)kultur, 

der også har et godt greb i Danmark. 

fÅS HOS www.MOVIEzOO.DK TIL 59,95 KR. 

biotek- oG mAdlobbyen under luP 

THE FUTURE OF FOOD - AF DEBORAH KOONS GARCIA 

Denne dokumentarfilm undersøger, hvordan moderne 

produktionsmetoder, genmanipulation og industriens 

magt påvirker den mad, vi spiser. Instruktøren Deborah 

Koons Garcia graver ned i de ofte ganske foruroligende 

sandheder, der ligger bag den umærkede, patenterede 

og genetisk manipulerede mad, der stille og roligt har 

fyldt hylderne i de amerikanske supermarkeder. "The 

Future of Food" zoomer ind på det komplekse net af markeds- 

og politiske kræfter, der bestemmer, hvad vi spiser. 

Den giver også stemme til de landmænd, hvis liv og levebrød 

er blevet negativt påvirket af den revolution, der 

har sneget sig ind på USA. Desuden har filmen et bud på 

alternativer til storindustriens landbrug – og den peger 

på økologi og bæredygtigt landbrug som bedre løsninger. 

fÅS MED ENGELSKE UNDERTEKSTER HOS www.aMazON. 

cOM fOR 11,99 US-DOLLaRS (ca. 70 KR.). 

et Friskt Pust FrA usA 

FRESH - AF ANA SOFIA JOANES 

”Fresh” kan fint ses i forlængelse af filmen 

”Food, Inc.”, da den tager over, hvor ”Food, Inc.” 

slipper. Hvor sidstnævnte klæder den magtfulde 

amerikanske fødevareindustri af til skindet og 

står tilbage med problemerne, så kigger ”Fresh” 

fremad med nytænkning og fremsynede løsninger. 

Instruktøren Ana Sofia Joanes stiller spørgsmålet: 

Hvilke idéer og initiativer skal løse fødevareindustriens, 

og ikke mindst landbrugets, store 

udfordringer? Jagten på svaret fører hende på 

en rejse ind i fødekædens industrikomplekser, 

over amerikanske tænkere og videre til nytænkende 

landmænd og supermarkeder. ”Fresh” 

er et aktivistisk opråb, holdt i en god, konstruktiv 

tone, der er sjælden for kritiske dokumentarfilm. 

fÅS PÅ ENGELSK VIa www.fRESHTHEMOVIE.cOM 

TIL 29,95 US-DOLLaRS (ca. 170 KR.), MEN fIL- 

MEN ER DOG ENDNU IKKE fRIGIVET TIL INDIVI- 

DUEL BRUG – SÅ fØLG MED PÅ HJEMMESIDEN. 


Sæsonguiden 


vrid vinterens 

råvarer for smag 

Peberrod giver kraft til næsen 

Fintrevet peberrod indeholder senneps glycosider, 

som afgiver en kraftig smag. De siges at kunne 

rense begge bihuler i ét åndedrag. Prøv en næsestyver-stærk 

peberrodscreme af cremefraiche 38 

%, citronsaft, fintrevet peberrod, sort peber og 

sukker. Servér den på fede skiver røget laks med 

et godt drys finthakket dild. Fintrevet peberrod er 

også godt i næsten alle cremede grøntsagssupper, 

men tilsæt peberroden til sidst. Koger du den med, 

bliver den bitter. Når du har revet roden, så husk 

at dryppe med lidt citronsaft for at beholde den 

hvide farve. Den mister hurtigt smag, så riv kun 

det, du har brug for. Peberrod kan også hjælpe 

dig, når du vil konservere surt. Læg et stykke 

øverst i glasset. I syltede rødbeder giver peberroden 

et velkomment spark til den sødlige lage. 

Find tips til at sylte uden Atamon og andre tilsætningsstoffer 

ved at google ”Økologisk syltning 

Plum”. Peberrod holder sig 10-12 dage i køleskab. 

Kokken Christina Damgaard fodrer her din madglæde 

med masser af tips til at aftvinge vinterens 

kål og rødder de bedste smagsoplevelser. 

lad rosenkål-smagen blomstre 

Har du fået overkogte, vandede og bitre rosenkål, har 

du måske opbygget en solid aversion mod kålen. Det 

er synd, for tilbereder du rosenkål nænsomt, er den 

en stor delikatesse. Prøv fx at blanchere halverede 

rosenkål et par minutter, og smid dem så direkte på 

panden i en god klat smør tilsat sukker, salt og peber. 

Lad kålene simre fem minutters tid, og skru derefter 

op for bluset, så smør og sukker glaserer kålene. Til 

sidst tilsættes en håndfuld revet parmesan. Retten 

er gude-god på en kold og sjappet vinterdag. 

Snittet, rå rosenkål er også guf i rustikke salater, 

fx med hvidkål, æble og granatæble. Skru evt. ned 

for den stærke smag ved at hælde 

kogende vand over den snittede kål 

og afkøle den. Rosenkål 

holder sig ca. fem dage 

i køleskab, og endnu 

længere ved frysepunktet. 

Lad roserne sidde 

på stokken, og skær dem 

først af, når du skal 

bruge dem.

Grønkål + kartoffel = supersuppe 

Grønkål har en over 2000 år lang historie, men 

sorten med krusede, spiselige blade har kun 

været dyrket i Danmark i et par hundrede år. Tidligere 

blev en højstammet sort, der kunne blive 

over halvanden meter høj, ofte brugt som juletræ. 

Måske derfor synger vi i ”Højt fra træets grønne 

top”, at ”... først skal træet vises, siden skal det 

spises”. Bladene kom nemlig i julesuppen. 

Grønkålen kan meget mere end lægge blade 

til julemad. Prøv fx en salat af fintsnittet grønkål 

vendt med en dressing af fløde, sukker og citronsaft. 

Den søde dressing fremhæver kålens behagelige 

bitterhed. Prøv også denne suppe: Tørsteg 

tern af bacon eller chorizo i en gryde. Tag kødet 

op, når fedtet er smeltet fra. I fedtet gyldner du 

10 fed hakkede hvidløg og to løg. Tilsæt ca. et kilo 

kartofler i grove tern samt vand, så det står 3-4 

cm over grøntsagerne. Mos kartoflerne med et 

piskeris, når de er meget møre, og tilsæt meget 

fintskårne blade fra en stok grønkål. Kog dem 

med i 3-4 min. Tilsæt kød og dekorative dryp af 

god olivenolie, før du serverer. Mums! 

Bladene kan holde sig længe på stokken ved 

temperaturer under to grader. Gå efter saftspændt 

og knitrende kål, når du køber ind. 

tekst oG Foto: cHRISTINa DaMGaaRD-SyLVEST 

jordskok er kartoflens vikar 

Jordskokker har en fin, nøddeagtig smag, er rige 

på fibre og meget mættende. Så de kan sagtens 

erstatte kartofler eller pasta. Skræl knoldene, og 

vend dem i en god olie sammen med andre rodfrugter, 

frisk timian og kvarte citroner. Drys med 

lidt sukker, salt og peber, og bag dem i ovnen under 

fx en kylling i 30 min. ved 200 grader. Prøv også 

ovnbagt fisk med jordskokker og endivie: Hæld lidt 

vin eller fond i bunden af et ildfast fad sammen 

med fintsnittede jordskokker og fintsnittet endivie 

samt revet citron eller appelsinskal. Læg så din 

yndlingsfisk og lidt smør oven på toppen. Pak det 

hele ind i stanniol, www.puregreenshop.dk forhandler 

en miljøvenlig udgave. Bages ca. 20 min. 

ved 190 grader. Jordskokker må ikke tørre ud, så 

lad runkne og bløde eksemplarer blive 

i butikkens disk. Kan holde sig ca. 

10 dage i køleskab i en plasticpose 

med udluftningshuller. 

Du kan også have dem i en 

spand sand udendørs. 


Sæsonguiden 

Pastinak – den potente pælerod 

Pastinak er i nær familie med gulerod, og den var 

kendt og dyrket af de gamle grækere. Det siges, 

at pastinak i sin tid ikke var velset i klostrene, da 

den er kendt for at stimulere kønsdriften. Hvor 

gulerodens kød er orange, er pastinakken hvid, 

og smagen er mere sød og nøddeagtig. Pastinakker 

har især godt af at blive stegt, så det naturlige 

sukker i roden karamelliserer og fremhæver 

den nøddeagtige smag. Svits pastinak skåret i 

fine tern i olie, vend hakket persille i og brug dine 

pastinakker som et lækkert fyld, fx i en kartoffelsuppe. 

Pastinakker får en sej midte, hvis de er for 

store. Tag derfor hellere to små end en stor, når 

du køber ind. Har de det for varmt, kan de blive 

misfarvede. Opbevar dem ved 0-2 grader, så 

holder de kvaliteten en god uges tid. 


Giv slatne rødder nyt liv 

TIP! 

I sidste nummer af Økologisk rådede vi dig til at kassere langtidslagrede gulerødder, 

der er blevet bløde. Det reagerede Stefanie Bondy Jørgensen på: ”Hvordan 

hænger det lige sammen med en økologisk grundholdning, at man smider 

maden ud, bare fordi den ikke er tip-top længere?” Hun foreslår, at du i stedet 

bruger de bløde rødder til supper og gryderetter – og som Stefanie skriver: 

”Vitaminindholdet er selvfølgelig ikke optimalt, men smagen fejler ikke noget.” 

kong C-vitamin 

Den orange kugle fra citrusverdenen kom forment- 

ligt til Sydeuropa fra Kina. Den er spækket med 

C-vitamin, og appelsinjuice indeholder faktisk flere 

antioxidanter end C-vitamin i pilleform. Prøv en lun, 

friskpresset appelsinsaft tilsat granatæblekerner 

og mynteblade samt lidt revet appelsinskal. Saften 

må dog ikke varmes op til mere end 50-60 grader, 

ellers fordufter C-vitaminerne. Du kan opbevare 

appelsiner i køleskabet, men hold dem fra æbler, 

da de kan få appelsinerne til at rådne hurtigere.

Forhandles i helsekostbuti kker 

Ny hjemmeside 

Gå ind og nd 

oplysninger om produkterne 

og lækre opskrift er på 

www. 

helios.dk 

biodynamisk-kvalitet.dk

Engagerede medlemmer 

Freya Grossmann er en af redaktørerne på nyhedsbrevet Vildnis, som vil samle Økologisk 

Landsforenings medlemmer og skabe vækst i økologiens netværk af frivillige græsrodsfolk. 


tekst oG Foto: PETER NORDHOLM aNDERSEN 

vildnis er noget med 

ukrudt. det er der, hvor 

græsrødderne er.” 

freya grossMann 

FREYA GROSSMANNS 

BLÅ BOG 

Freya Grossmann har været en del af 

Økologisk Landsforenings bestyrelse 

2003-2010. Er uddannet agronom i 

2002 med speciale i økologisk jordbrug 

og jordkvalitet. , og er pt. på barsel 

fra arbejdet som kommunikationsog 

undervisningsmedarbejder ved 

Vestforbrænding i Glostrup. Her redigerer 

Freya bl.a. websiden affald.dk 

og virksomhedens nyhedsbrev til 

skolerne i de 19 ejerkommuner.

Freya Grossmann har nemt ved at få associationer 

til navnet på det nyhedsmedie, hun har 

været med til at plante og pleje. 

– Vildnis er noget med ukrudt. Det er der, 

hvor græsrødderne er. Ordet står også for biodiversitet 

og en uorden, hvor ingen bestemmer, 

siger Freya Grossmann. 

Ideen til navnet kom under et møde i foråret 

2009 med en gruppe frivillige i foreningen, der 

var gået sammen om at lave et nyhedsbrev. De 

blev hurtigt enige om, at det var et godt navn. 

Ud over Freya Grossmann består redaktionen 

i dag af Malene Jakobsen, og siden 2009 er det 

blevet til ni udgaver om alt fra gmo, måling af 

dyrevelfærd til omtale af lokale arrangementer, 

hvor medlemmer af foreningen kan møde økologer 

og andre aktive medlemmer. 

foreningens medlemmer i centrum 

Som en del af bestyrelsen i Økologisk Landsforening 

var Freya Grossmann i 2008 og 2009 med 

til at diskutere og beslutte en større ændring i 

organisationen. Den medførte bl.a., at der ikke 

længere var et forbrugerudvalg, men muligheder 

for at lave nye netværk på kryds og tværs. 

I kølvandet opstod Sjællandsgruppen – en 

gruppe økologiske forbrugere, der vil gøre noget 

aktivt for økologien. Og ud af Sjællandsgruppen 

voksede Vildnis med Freya Grossmann som en 

af drivkræfterne. 

– Formålet med Vildnis er at bringe medlemmerne 

i Økologisk Landsforening sammen og at 

medvirke til at skubbe den nye foreningsstruktur 

godt i gang. Desuden har jeg ofte lagt øre til, at 

medlemmer gerne vil have et større kendskab 

til, hvad der sker i foreningens bestyrelse og 

udvalg, så det er også en linje, vi vil forfølge, 

fortæller Freya Grossmann. 

Vildnis har ifølge Freya Grossmann manglet, 

fordi foreningens øvrige medier og kommunikation 

mest går ud til en bredere målgruppe, end 

de aktive medlemmer. 

Freya Grossmann skåler med 

Malene Jakobsen under Økologisk 

Landsforenings generalforsamling 

i 2010. De to udgør 

redaktionen bag Vildnis, der er 

drevet af 80 procents hygge 

og 20 procents faglig snak 

om indholdet i nyhedsbrevet. 

– Jeg savnede, at engagementet blandt medlemmerne 

blev sat i fokus. Foreningen har stor fokus 

på, og succes med, at forbrugerne kommer ud 

og ser virkelighedens økologiske jordbrug. Fx til 

Øko-dag, hvor køerne kommer på græs. Medlemmerne 

har dog også behov for at samles om noget 

med mere dybde, siger Freya Grossmann. 

forbrugere på økologiske marker 

Netop det at formidle mødet mellem foreningens 

medlemmer er nyhedsbrevets vigtigste funktion. 

I brevene har der været reportager fra faglige 

markvandringer, hvor alle medlemmer kan gå 

med og få et stort udbytte med hjem. 

- Vi vil gerne fremme økologien på tværs af 

viden og medlemsgrupper. Vi vil også vise diversiteten 

i foreningen, hvor medlemmerne har 

forskellige behov, for eksempel enten at mødes 

jævnligt eller deltage i enkeltstående events, 

siger Freya Grossmann. 

Medlemmerne skriver Vildnis 

Ideen bag Vildnis er også, at forskellige netværk 

i foreningen kan formidle viden til glæde og inspiration 

for andre. Eksempler på indlæg er: nyt 

fra eventgruppen på Sjælland, info om økologiteltet 

på dyrskuet i Sønderjylland og en lille reportage 

fra Fynsgruppens tur til Strynø. Der er 

også plads til mere debatskabende indlæg, fx om 

gmo eller dyrevelfærd. Nøgleordet for det frivil 

3BUD PÅ AT BLIVE 

AKTIV FOR ØKOLOGIEN 

1. Bliv skribent for Vildnis. Vil du være 

med i redaktionen eller have et indlæg 

i nyhedsbrevet, så send en mail 

på vildnis@live.dk eller ring til Freya 

Grossmann på tlf. 32 57 72 67 eller 

mobiltlf. 29 93 95 27. 

2. Vær med til events med en duft 

af økologi. Du kan fx komme på en 

stand by-liste over frivillige til foreningens 

events som Øko-dag og 

de økologiske høstmarkeder. Find 

tilmeldingsskema på www.okologi. 

dk. Spørgsmål? Så skriv til Katrine 

Hensberg på kh@okologi.dk. 

3. Se flere muligheder lige fra Facebook-kampagner 

til at skrive læserbreve 

på www.okologi.dk’s forbrugerdel. 

Klik dig ind på ”Lige nu”, og 

vælg derefter menuen ”Vær aktiv”. 

lige arbejde med Vildnis er hygge. Redaktionen 

mødes nogle timer, når en udgivelse nærmer sig. 

Under mødet er der ifølge gruppen ”80 procents 

hygge – og 20 procents snak om indhold”. 

– Det er noget, vi gør, fordi vi har lyst, smiler 

Freya Grossmann. 

Og lysten til at drive det redaktionelle 

værk har fået flot medvind. Freya Grossmanns 

stemme stråler, mens hun siger: 

– Vi har fået mere end 250 abonnenter på 

Vildnis, og det er da en cadeau til os. Nogle 

skriver også tilbage og fortæller os, at det er 

et godt initiativ. Jeg føler, at Vildnis udfylder 

en funktion, der passer godt sammen med tanken 

bag foreningens nye organisationsstruktur: 

At bringe medlemmerne tættere sammen. 

få Vildnis tilsendt. Læs Vildnis 

på www.okologi.dk under Økoforum, 

hvor nyhedsbrevet har 

sin egen gruppe. Du kan også få 

nyhedsbrevet ved at tilmelde dig 

gruppen eller skrive direkte til 

redaktionen på vildnis@live.dk. 


Online-guide til plejeprodukter 


HJæLP! 

JEG ER faRET VILD I 

MæRKEJUNGLEN 

Det er ikke nemt at være allergiker og skulle 

navigere i junglen af plejeprodukter. Det har 

Hanne Hauger mærket på egen krop. Hun lider 

nemlig af børneeksem, og flere gange har hun 

oplevet fysiske reaktioner efter at have brugt 

plejeprodukter. Som for eksempel dengang 

hun forsøgte sig med en kropsolie, der fik røde 

knopper til at skyde frem. 

I supermarkedet kan du gå efter det røde 

Ø-mærke på fødevarer. På plejeprodukter, 

som du blandt andet finder i helsekostbutikkerne, 

er reglerne ikke så klare. Her finder du 

derimod et væld af udenlandske økologi- og 

naturlighedsmærker, som gør det svært at 

gennemskue produkterne. Heldigvis har Hanne 

Hauger fået mulighed for at ændre lidt på den 

lidt forvirrende virkelighed. I forbindelse med 

sine ernærings- og sundhedsstudier har hun 

nemlig hjulpet Økologisk Landsforening med 

at lave en online-guide til hudplejeprodukter 

og de forskellige allergi-, miljø- og sundhedsmærker, 

de kan have. 

– Jeg har jo selv oplevet, hvor vanskeligt 

det er at finde ud af, hvad man skal købe. Selv 

om man går ind for økologi og gerne vil være 

bevidst forbruger, er det det ikke til at finde 

rundt i, hvad der er i forskellige kosmetikprodukter, 

fortæller hun.

Når du shopper pleje produkter, er der 

ingen ledestjerne i form af et rødt 

Ø-mærke som ved fødevarer. I stedet 

støder du på en række for virrende 

begreber, som fx ”bio”, ”natural” og 

”organic”. Men ingen grund til panik – 

på okologi.dk finder du en stor guide, 

der gør det nemmere at finde rundt. 

Organic eller natural? 

Et andet eksempel er plejeprodukter med det 

franske mærke EcO-cERT, som du finder på en 

del plejeprodukter på hylderne i Danmark. Under 

mærket kan der enten stå ”Organic cosmetik” 

eller ”Natural cosmetik”. Det første garanterer, 

at mindst 95 procent af de ingredienser, der fås 

økologiske, er det. Mindst ti procent af det færdige 

produkt skal være økologisk. Det andet garanterer, 

at mindst 50 procent af de ingredienser, 

der fås økologiske, er det, mens mindst fem 

procent af det færdige produkt skal være økologisk. 

Det kan virke beskedent, men med til historien 

hører, at der ofte er en stor andel af vand i 

produkterne. Shampoo indeholder fx mindst 80 

procents vand. 100 procent økologisk kosmetik 

findes faktisk, bl.a. økologisk babyolie, men det 

kan som bekendt være svært at vaske hår i. 

Slå op i både guide og ordbog 

Guiden, der ligger på okologi.dk, rummer svar på 

mange spørgsmål om skønhedsforstærkende 

hudpleje og økologi. Fx hvad de forskellige certificeringer 

dækker over, og hvilke produkttyper, 

de økologiske producenter har. Der er også en 

ordbog, hvor du fx kan få klarhed over, hvad 

det egentlig betyder, når der på en emballage 

står æteriske olier eller parabener. 

– Det skulle gerne være sådan, at så mange 

som muligt kan have glæde af guiden. Det er jo 

ret forskelligt, hvad man har behov for at vide. 

Om man søger de hurtige svar eller om man 

vil fordybe sig lidt mere i det hele, siger Hanne 

Hauger. 

Se hele guiden på 

www.okologi.dk under 

emnet ”Øko Hudpleje” 

Hvorfor findes Ø-mærket 

ikke på plejeprodukter? 

Sybille Kyed er fagpolitisk chefforhandler 

i Økologisk Landsforening. Hun oplyser, at 

kosmetik i EU ikke betragtes som et landbrugsprodukt 

og derfor måske aldrig får 

det røde Ø-mærke. Det kan nemlig kun 

komme på varer, der lever op til EU's krav. 

- Vi har dog arbejdet intenst på at få 

økologisk kosmetik omfattet af Forbrugerombudmandens 

vejledning om brug af 

miljømæssige og etiske påstande i producenternes 

markedsføring. Vi regner med, 

at vejledningen er klar først i 2011. Det er 

et godt skridt på vejen, siger Sybille Kyed. 

Hun oplyser også, at flere af de mest 

seriøse private standarder (som fx Eco- 

Cert, red.) også er gået sammen om en 

fælles standard med navnet Cosmos. I 

2012 skulle de være klar med et logo, så 

du som forbruger nemt kan kende produkter 

med høje økologi-standarder. 

tekst: TOMMy HEISz OG PETER NORDHOLM aNDERSEN 

Hanne Hauger har gjort 

det nemmere at finde 

vej gennem mærkejunglen 

med en guide 

samt en grundig ordbog 

på okologi.dk. Hun lider 

selv af børneeksem og 

har haft svært ved at 

finde plejeprodukter 

uden bivirkninger, for - 

di der findes en stor 

underskov af forskel - 

lige mærker. 

4 hudplejende råd fra 

Hanne Hauger 

1. Gå efter ”bio” eller ”organic”. 

De to ovennævnte ord giver bedst chance 

for mest mulig økologi. Mærker med ordet 

”eco” garanterer oftest miljøvenlighed og 

ikke økologisk indhold. Flere ucertificerede 

produkter bruger ordet ”Økologi” på emballagen, 

selv om de kun indeholder ganske få 

økologiske ingredienser. Du finder listen 

over de mest brugte mærker på okologi.dk. 

2. Tjek, om produktet ”kun” er naturligt. 

Et naturligt produkt er lavet af ikke-syntetiske 

ingredienser, men det er ikke sikkert, at 

de er produceret af økologiske råvarer. 

3. Spørg efter produkter uden parfume 

og æteriske olier. 

Sådan minimerer du risikoen for allergi, og 

det er især vigtigt at vælge uparfumerede 

produkter til børn. At et produkt eller en ingrediens 

er økologisk, er i øvrigt ingen garanti 

for, at det ikke indeholder parfumer 

og/eller æteriske olier. I stedet bør du så gå 

efter miljømærket svanen, der garanterer 

et fravær af parfumer og æteriske olier. 

4. Vær opmærksom på holdbarheden. 

Naturlige, økologiske produkter har ofte 

en kortere holdbarhed end de syntetiske. 

Det er fordi, de ofte ikke indeholder skrappe 

konserveringsmidler, som fx parabener, der 

er mistænkt for at være hormonforstyrrende. 

Naturlige, vandholdige produkter 

er typisk holdbare i et halvt år, mens det 

for olier er omtrent et år. 


Guide til økologisk modetøj 

mode med omtanke 

Økologi er en stærk tendens i det danske 

modebillede i 2011. Både veletable rede og 

helt nye modebrands har sendt spændende 

øko-kollektioner ud i butikkerne. Her har du 

bud på, hvordan du kan klæde hele familien 

i smart mode – med god samvittighed. 

KOM NED I BØRNEHØJDE 

Serendipity byder på velvære i børnehøjde 

med et design med plads til både 

leg og omtanke. Serendipity Organics 

er dansk baby- og børnetøj inspireret af 

leg, natur, rene materialer og klare linjer. 

Designet er baseret på naturlige 

materialer, GOTS-certificeret øko-bomuld 

og en produktion, der også er fair 

trade. Resultatet er klassisk børnetøj, 

som er let at boltre sig i og har et look 

af casual nostalgi og enkelhed. Serendipity 

forhandles bl.a. hos Ansos.dk, 

Purebaby.dk og Greenkids.dk. Her ser 

du bl.a. drenge skjorte i sort tern, 350 kr. 

Se forhandlerinfo på www.serendipity.dk. 


H&M TIL HELE faMILIEN 

I 2007 lancerede H&M tøj lavet med 

100 % økologisk bomuld, primært 

baby- og børnetøj. I marts 2010 så en 

kollektion til kvinder så dagens lys, 

som er fremstillet af bæredygtige 

materialer som øko-bomuld, øko-hør 

og genbrugspolyester, The Garden 

Collection. H&M byder i 2011 på øko-tøj 

til hele familien. Til ungerne eller de 

unge: Cropped T-shirt i øko-bomuld, 

129 kr. Og måske til mor og far: Økologisk 

shoppingnet, 39,95 kr. 

SExET, RÅT OG BæREDyGTIGT 

Noir har en vision om at gøre bæredygtighed 

sexet. Virksomheden består af 

to tøjmærker, Noir og Bllack Noir. Det 

sidste med design, der er mere ungdommeligt. 

Begge mærker anvender 

økologisk og fair trade-bomuld, som 

Noir får dyrket i østafrikanske Uganda, 

i øvrigt via et projekt i samarbejde med 

Danida. På billedet ses Noir-kjole i 100 

procent økologisk bomuld, 4900 kr. 

Find forhandler på www.noir.dk. 

SVENSK DESIGN TIL PIGERNE 

Siden 2002 har den svenske designer Camilla 

Norrback skabt økologisk og bæredygtigt tøj 

til den stilsikre kvinde. Camilla Norrback har 

forenet retro-romantisk stil og moderne form. 

Tøjet er sensuelt, og Camilla Norrback vil ikke 

gå på kompromis med kvaliteten og designet, 

blot fordi hendes tøj er økologisk. Derfor har 

hun skabt Ecoluxury, der er hendes udtryk for 

økologisk, moderne luksus. Her ses et par 

eksempler på stilen: Kjole tv: Ca. 1000 kr. Og 

kjolen th: ca. 750 kr. Du kan læse mere på 

www.camillanorrback.com.

JacKPOT fOR ULaNDE 

Jackpots Organic Spring 2011-kollektion 

er i det klassiske Jackpotudtryk, 

men med nye markante 

farver og kombinationer. Alle styles 

er 100 procent økologiske og 

forhandles bredt i hele Danmark. 

Da Jackpot Organic lancerede sine 

første økologiske T-shirts i 2007, 

havde de et mål om at donere 

penge til de samfund, hvor deres 

øko-bomuld produceres. Alene ved 

salg af støtte-T-shirts har Jackpot 

Organic indtil nu doneret 1,5 mio. 

kr. til støtteprojekter i bl.a. Indien 

og Bangladesh. Her ser du blaser 

til kvinder i kaki-farve. Prisen er 

999 kr. Tjek www.jackpot.dk. 

cHIK NyHED TIL KVINDER 

The Baand debuterede i sommeren 2010 

med en kollektion af økologisk bomuld. 

Det hele er produceret i Peru med social 

ansvarlighed som anker. Ideen med tøjet 

er at give den stilbevidste kvinde de allermest 

essentielle stykker tøj til garderoben 

i øko-udgave. New York kunstneren, Matthew 

Langille, som bl.a. er berømt for sit 

grafiske arbejde for Marc Jacobs, har udviklet 

flotte prints til tøjet. The Baand er 

en del af danske MakeZenz, der også laver 

økologisk kvindetøj. Tjek www.thebaand. 

com og www.makezenz.dk. T-shirt med 

print i økologisk bomuld, 450 kr. Du kan 

få forhandlerinfo på tlf. 28 86 08 88. 

caSUaL-MODE TIL MæND 

Danske Knowledgecotton Apparel anvender kun 100 % 

certificeret øko-bomuld fra marker, hvor råvarerne hovedsageligt 

håndplukkes. Virksomhedens vision er inden 

2015 at spare miljøet for 150 tons kemikalier og pesticid 

er i forhold til en konventionel produktion. Kollektionen 

Happy Sheep er med uld fra får, der græsser på jorder 

uden vækstfremmende midler og som kun æder 

økologisk foder. Uglen i brandets logo er et symbol for 

naturlighed, ærlighed og tilgængelighed. Her ser du herrestrik, 

vejl. udsalgspris 1000 kr. Find mere info, fx om 

forhandlere, på www.knowledgecottonapparel.com. 

tekst: LOUISE POMMER LyKKEGaaRD 

Gå efter Gots 

Det kan være svært at hitte hoved og 

hale i virvaret af mærker, som bruges 

til tekstiler. For i butikkerne finder du 

både miljø-, økologi- og sundhedsmærker. 

Økologisk tøj kan ikke få et 

dansk, rødt Ø-mærke, det er nemlig 

forbeholdt fødevarer. 

Gå efter påtrykningen GOTS = Global 

Organic Textiles Standards. Så er du 

sikker på, at tøjet er fremstillet af økologiske 

materialer uden brug af pesticider 

og sprøjtegifte, og at tøjet også 

bearbejdes miljørigtigt på fabrikken. 

Følgende mærker lever op til GOTS: 

KRAV, AB, Etko, Eko/Skal, Inv, Oregon 

Tilth, Imo, Onecert samt Soil Association 

Certification. 

EU-blomsten og det nordiske Svanemærke 

stiller krav til, at fibrene af 

bomuld så vidt muligt er dyrket uden 

brug af sprøjtegifte. Derfor vil blomst- 

og svanemærkede tekstiler ofte være 

lavet på økologisk bomuld. Derudover 

er der regler for, hvilke kemikalier, der 

må anvendes, når tøjet farves og 

efterbehandles. 

Et af de mærker, der er med til at 

skabe forvirring, er Öko-Tex. Navnet 

til trods har mærket intet med økologi 

at gøre. Det er et sundhedsmærke, 

som stiller krav om, at et produkt ikke 

må indeholde kemi, der kan skade dig. 


fOTO: HENRIK BJERG 

Økologernes hofretter 

Ged 

godt 

giver 

gnav 

Geder er både gode til at æde græs og ukrudt fra Stenalt 

Gods – og så sælger deres fedtfattige kød godt. Det fandt 

Dorte Mette Jensen ud af ved et tilfælde. Her får du 

historien og en af Dortes bedste opskrifter på gedekød. 

GEDERNES BLÅ BOG 

Dorte og Arne på Stenalt Gods i Norddjurs 

huser i dag 650 malkegeder samt opdræt 

af 600 kid. Heraf går 200 hungeder, som 

også kaldes gimmere, 

rundt i Mols Bjerge. Her 

æder de gyvel, hybenrose 

og brombær og plejer 

dermed områdets natur. 

Malkegederne producerer 

ca. 500.000 kilo mælk på 

årsbasis. Det leveres til 

Søvind Mejeri, der producerer 

fem typer gedeost, 

bl.a. Kirks gedefriskost 

og Stenalt gedefastost. 

Ca. 120 malkegeder går 

årligt til slagter Aalbæk i 

Sønderjylland, som laver 

gedechorizo af kødet. Derudover går ca. 

250 ungbukke til slagteriet Friland, som 

leverer gedekød på frost til Irma i mindre 

udskæringer. Tjek www.stenalt.dk, hvor du 

også finder flere opskrifter. 


At have geder på godset. Det projekt lå langtfra 

i kortene, da Dorte Mette Jensen og Arne Fremmich 

i 1998 overtog driften af Stenalts 468 ha 

jorder og begyndte omlægningen til økologi. 

- Vi kom fra et mindre landbrug med plante avl 

og kødkvæg, og vi syntes, det kunne være rigtig 

spændende at få et større plantebrug. Vi havde 

absolut ingen planer om at have husdyrhold, 

men det gik hurtigt op for os, at vi ville få et problem 

med rodukrudt på markerne uden dyr til at 

holde det nede, fortæller Dorte Mette Jensen. 

Økologens kamp mod ukrudtet lykkes ofte 

bedst, når landmanden har en græsmark med i 

sit sædskifte. Altså det fænomen, at økologen 

roterer rundt med afgrøder på de enkelte marker 

for at undgå sygdomme. Så for at hjælpe til med 

afgræsningen på markerne begyndte Dorte og 

Arne at overveje husdyrhold. 

I skal da ha’ geder 

De overvejede mange forskellige dyr. Eksempelvis 

var både malkekvæg og æglæggende høns 

oppe at vende hos godsejerparret. 

- Vi kom tilfældigt til at tale med Mogens Kirk 

fra Søvind Mejeri, og han foreslog os ganske 

enkelt malkegeder. Han havde rigtig god gang i 

produktionen af gedefeta både til ind- og udland. 

Så vi tænkte: Det var da værd at undersøge 

nærmere, beretter Dorte. 

I det næste halve år rejste Dorte og Arne flere 

gange til Holland, hvor man har gode erfaringer 

med geder af Saanen-racen. I 2003 besluttede 

parret sig for at købe 250 ungdyr. 

- Saanen-gederne passer godt til det klima, 

vi har i Norden, og de har et større potentiale 

for mælkeproduktion end landrace-geder. De 

er også meget sociale og omgængelige, og det 

har jo noget at sige i den daglige omgang med 

gederne, siger Dorte Mette Jensen.

fakta om gedekød 

På Stenalt slås græsset på græsmarkerne nu til 

ensilage og hø til gederne, og gederne har desuden 

10 hektar faste folde tæt på deres stald. 

Prisbelønnet ost 

I 2004 røg den første gedemælk af sted til Søvind 

Mejeri, og samarbejdet kører stadig. Stenalt 

Gods leverer også kød til Aalbæk og Friland. Den 

relativt nye kødtype har forbrugerne modtaget 

rigtig godt. I hvert fald har supermarkedskæden 

Irma konstateret, at salget af gedekød er vokset 

med 30-50 procent det sidste år. 

I Danmark slagter vi hvert år ca. 1000 økologiske gedekid. 

Den slagtede vægt af et kid er 15-25 kg. Det giver en årlig 

produktion på omtrent 20 tons. Til sammenligning producerer 

slagterierne omtrent to mia. tons svinekød om året, 

altså omkring ti millioner gange mere! Stegt gedekød er 

mere fedtfattigt end stegt kyllingekød uden skind. 

Flere 

gedeopskrifter 

bukkebruse.dk/gedemad.htm 

hjortsvanggedoglam.dk 

Indtil videre er osten fra Stenalt dog den mest 

positive overraskelse, der kom ud af snakken 

med Mogens Kirk. Både hvad angår forretningen 

- og smagen: I 2008 vandt gedebrien, som Søvind 

Mejeri laver på mælken fra Stenalt, både 

førstepræmien for bedste internationale gedeost 

og specialprisen for bedste internationale 

ost i en stor konkurrence i Italien. 

- Blandt de deltagende lande var også Frankrig, 

der har en meget lang tradition for at lave 

gedebrier, så det var en fantastisk dag, da vi fik 

at vide, at vores ost vandt, siger Dorte. 

tekst oG Foto: cHRISTINa DaMGaaRD-SyLVEST 

Middagsgæster på Stenalt Gods 

spørger ofte efter opskriften på Dortes 

gede-farsbrød. Nu får du den også: 

DORTES 

GEDE-faRSBRØD 

RIGELIGT TIL SEKS PERSONER: 

1 kg hakket gedekød 

1 løg, pastinak, porre, rød peberfrugt 

samt et æble 

2 gulerødder 

revet citronskal fra 1 øko-citron 

2-3 æg 

1 lille kop havregryn 

evt. 1 dl mælk 

salt og peber 

evt. citrontimian-stilke 

Tilbehør: 

6 skrællede bagekartofler i 

meget grove tern 

6 rødbeder i grove tern 

1 bæger frisk gedeost, fx fra 

Kirk/Søvind Mejeri 

olie 

evt. frisk rosmarin 

Grøntsagerne og æblet skæres i meget 

fine tern og æltes i farsen sammen med 

salt og peber. Tilsæt havregryn og æg, 

ét efter ét. Skal have konsistens som 

fast frikadellefars. Er den for fast, så 

tilsæt lidt mælk. Form farsen som et 

franskbrød, ca. 6 cm højt, og placér det 

i en bradepande. Lav dekorative snit i 

toppen med en kniv, pensl med olie, og 

læg evt. timianstilke ovenpå. Kartofler 

og rødbeder blancheres et minuts tid i 

kogende vand og lægges rundt om farsbrødet. 

Stik rosmarinstilke ned imellem 

grøntsagerne, og dryp dem med olie. 

Bag i ovnen ved 200 grader i ca. 50 

min. Kig til retten efter 20-30 min.: Er 

farsen meget brun, så dæk med stanniol. 

Rør også gerne rundt i grøntsagerne, 

så de bliver jævnt bagt, og så 

kødsaften fordeles. Servér retten med 

en god klat gedefriskost. 


Foreningens sider 

Øko-bio: 

street-håndslag i stalden 

”Tjek lige Karen, hun leverer varen”. Sådan rapper en af 

de fire økologiske mælkeproducenter i en ny musikvideo 

fra mejeriet Naturmælk, hvor landmændene også er 

rundhåndede med at uddele street-håndslag i stalden 

foran køerne. Videoen finder du i okologi.dk’s øko-bio, 

som har en stor samling af videoklip og film med en liflig 

duft af økologi. Klik dig ind til filmene via menupunktet 

”Øko-bio”. Filmene, der bl.a. er fra youtube.com, er 

inddelt i kategorier som ”Miljø & natur” og ”Landbrug”. 

Mælke-rappet finder du under kategorien ”Humor”. 


Godt 

nytår 

Netbutik med økologisk bæredygtigt modetøj 

Fair Trade smykker og accessories 

LOVE 

OF 

GREEN 

Se vores bæredygtige udvalg online 

www.loveofgreen.dk 

landmænd 

wanted: vær vært 

Eventen "Økologiske Sommeraftener" 

er på jagt efter værter i 

Jylland og på Fyn. Fra juni til september ruller arrangementet 

hen over Danmark, hvor landmænd vil byde forbrugere 

på middag og økologiske oplevelser. Læs mere på 

www.sommeraftener.dk eller kom til værtsmøde 1. marts 

kl. 19 hos Kirsten og Johan på Smedevej 18 i Kyndelløse 

(ved Kirke Hyllinge på Sjælland). Tilmelding og værtsinfo: 

Bjarne Krog, tlf. 40 54 04 57 el. bjarne@krogagergard.dk. 

gratis 

folder: 

3 gode grunde 

Økologisk Landsforening har lavet en lille 

folder i format a la en pixibog, der hedder 

”Snup 3 gode grunde - til at vælge økologi”. 

Her får du et hurtigt overblik over 

de bedste argumenter for at vælge økologiske 

fødevarer. Folderen ligger i bundter 

a 50 stk. med en tilhørende krog, så du 

kan hænge dem op – fx i en økologisk 

staldbutik eller i dit lokale supermarked. 

Du kan rekvirere folderne gratis på info@ 

okologi.dk eller tlf. 87 32 27 00. 

Snup 

gode 

grunde 

til at vælge 

økologi 

124615_snup 3 gode grunde.indd 1 23/03/10 14.04 

frisk pÅ et bæredygtigt forÅr? 

Har du lyst til at leve så bæredygtigt som muligt i tre måneder? Og 

at dele dine erfaringer med andre? Foreningen Grøn Hverdag søger 

30 familier, som vil være med i et landsdækkende forsøg. Det starter 

1. marts 2011. Læs mere under Nyheder på www.gronnefamilier.dk.

indbydelse til 

generalforsaMling 

Hotel Svendborg danner igen i år de hyggelige rammer om 

foreningens generalforsamling, som afholdes den 4.-5. marts. 

Alle foreningens medlemmer er velkomne til at deltage i 

denne enestående mulighed for at mødes med mere end 200 

engagerede økologiske ildsjæle til livlig debat, faglig opdatering 

og socialt samvær. 

Fredag åbnes med fælles debat om et vigtigt politisk emne, 

hvorefter foreningens generalforsamling går i gang. Dagsorden 

for generalforsamlingen ifølge vedtægterne. Seks af bestyrelsens 

13 medlemmer vælges på generalforsamlingen, ligesom 

det er generalforsamlingen, som vælger foreningens formand. 

Fredag aften er der - vanen tro - middag og dans. 

Lørdag afholder foreningens otte fagudvalg årsmøder. Her 

vil udvalgene oplyse om årets arbejde og invitere til dialog om 

udviklingsmuligheder inden for netop deres fagområde. Dertil 

vil der være valg til udvalgene, så der er flere muligheder for 

at påvirke det kommende års arbejde direkte. 

Ud over årsmøder vil der være tilbud om temamøder, som 

sætter fokus på aktuelle emner. 

Et detaljeret program med dagsorden for generalforsamlingen, 

oversigter over fagudvalgenes årsmøder og beskrivelse af 

de udbudte temamøder kommer med avisen Økologi & Erhverv 

eller med posten til medlemmerne i starten af januar 2011. 

Forslag til behandling på generalforsamlingen skal senest 

21. januar 2011 være sekretariatet i hænde, du kan sende det til 

cuh@okologi.dk. Fra januar vil du også kunne læse mere om 

vores generalforsamling på www.okologi.dk. 

Foreningens sider 

balloner 

mod gmo 

1000 ”gmo-pollen” i form af gule balloner 

blev i oktober spredt i Århus og København. 

De blev fordelt for at gøre opmærksom på 

kampagnen mod gmo, kaldet ”nyegener.dk”, 

som Økologisk Landsforening står bag. Frivillige 

hjalp med at slippe de 1000 biologisk 

helt nedbrydelige, gule heliumballoner fri 

– som et symbol på de modificerede geners 

bivirkning: At de spreder sig i naturen. 

Nogle af dem blev foræret til de forbipasserende, 

som effektivt spredte dem i byernes 

centrum. Resten blev sluppet løs og spredte 

sig i luften. 

Søren Schelling var med til at arrangere 

eventen og selv med på gaden i København. 

- At folk generelt ikke ved så meget om 

gmo, er bestemt ikke ensbetydende med, at 

de er ligeglade med debatten. Mange af de folk, vi talte med på 

gaden, var faktisk meget interesserede i at høre mere. 

Søren Schelling fortæller også, at ballonerne var med til at skabe 

en festlig ramme om arrangementet, så folk på gaden følte sig inviteret 

til en snak – frem for at få dikteret, hvad de skal mene. 

- Det skaber helt enkelt noget opmærksomhed, når 500 balloner 

på én gang stiger op mod en klar, blå efterårshimmel, siger han. 

Også på den politiske scene arbejdede Økologisk Landsforening 

på højtryk mod gmo i efteråret. Bl.a. ved at markere sig ifm. en eksperthøring, 

Fødevareministeriet stod for. Her påpegede foreningen, at 

ministeriet havde undladt at lytte til forbrugerne, hvoraf et flertal er 

skeptiske over for brugen af bioteknologien. Se mere på gmo-fri.dk. 


Hos Netto synes vi ikke økologi skal koste en formue. 

Og det lader til at danskerne er enige, for vi sælger 

mere økologi end nogen andre i Danmark. 

Så tak til alle vores kunder, og økologien længe leve!

Søren Husted er professor ved KU Life og leder af Org 

Trace, det hidtil største forskningsprojekt om sundhed 

og økologisk kost herhjemme. Et delresultat af under- 

søgelsen er, at øko-grønt IKKE har flere stoffer, der 

kan fremme din sundhed end i konventionelt grønt. 

tekst: STEffEN BORcH 

1. Hvad har jeres undersøgelse vist? 

At økologisk grønt ikke er sundere end konventionelt grønt, 

når man måler på indholdet af sundhedsfremmende stoffer, 

som fx antioxidanter, mineraler og vitaminer. Der er simpelthen 

ikke flere gode sager i økologiske end i konventionelle 

grøntsager. Det overraskede os, for ifølge den plantebiologiske 

teori burde økologiske grøntsager indeholde flere af de 

sundhedsfremmende stoffer. Øko-gulerodens hårdere opvækst 

uden fx kunstgødning fører til, at planten danner en 

række beskyttende stoffer, hvoraf en stor del er interessante 

ift. vores sundhed. Men vores forskning har vist, at forskellene 

er meget små. De udviskes af vigtigere faktorer for 

plantens vækst, som fx jordbund og klima. Det er altså langt 

mere betydende, hvor og under hvilke forhold, planten er 

dyrket, end om der er brugt kunstgødning og pesticider. 

5TIL SØREN HUSTED 

HurtiGe 

2. Hvad kan økologerne så gøre ved det? 

De burde arbejde langt mere med udvikling 

af nye sorter, der er tilpasset de økologiske 

dyrkningsprincipper. Fortsætter de 

med at bruge de samme sorter som deres 

konventionelle kolleger, bliver tingene jo 

ikke bedre. Med rette sort dyrket på rette 

sted, kunne det givetvis ende med, at økologernes 

grøntsager fik et langt større 

indhold af sundhedsfremmende stoffer. 

3. er det så ligegyldigt, om vi spiser 

økologisk eller konventionelt? 

Nej, bestemt ikke. Vi ved fra andre 

forsøg, at økologiske afgrøder stort 

set aldrig indeholder pesticidrester. 

Det gør de konventionelle i 40-50 

procent af afgrøderne. Når jeg nu 

siger ”stort set” om de økologiske 

varer, er det, fordi der af og til dukker, 

ofte importerede, varer op, der 

ikke er helt rene for pesticidrester. 

4. køber du selv økologiske fødevarer? 

Ja, men altså ikke fordi, at de er sundere. I stedet ønsker 

jeg mad uden pesticidrester. Og så vil jeg gerne 

støtte økologien, som er klart mere skånsom mod miljøet, 

har en bedre dyrevelfærd og er bedre for klimaet. 

Den innovationskraft, som især findes blandt økologer, 

er også tiltalende. De ønsker at gøre tingene på 

en anderledes måde, som belaster natur og miljø 

mindst muligt. Især fraværet af pesticider er meget 

vigtigere end fx indholdet af antioxidanter og vitaminer, 

så jeg synes, økologerne fortjener min støtte. 

5. Hvad er din holdning til gensplejsede fødevarer? 

Jeg kan ikke lide, at man flytter gener mellem arter, 

fx fra mus til planter. Det er helt unødvendige konstruktioner, 

som er i konflikt med min etik. Den form 

for gmo bærer ansvaret for meget af den modvilje, 

vi ser i befolkningen. Bruges teknikken rigtigt, så er 

den dog i fuld overensstemmelse med de økologiske 

grundprincipper. Jeg vil vove den påstand, at en 

moderne gm-teknik som den såkaldte cis-genese 

faktisk er ”renere” og mere økologisk end traditionel 

forædling, som økologerne holder sig til – bare 

mange år hurtigere og med langt mere målrettede 

resultater. Prøv bare at se den nye gm-kartoffel 

med ”indbygget” skimmelresistens, som er klaret 

ved cis-genese. Her flytter man bare ét enkelt gen 

mellem planter, der selv kan krydsbestøve i naturen. 

Med den traditionelle metode skulle man rykke 

rundt med flere hundrede gener. Det er da langt 

mere ”uhyggeligt”. Her har man skabt noget helt 

naturligt på en meget skånsom måde. Så der forstår 

jeg ikke økologernes automatiske nej-reaktion til 

gmo. Bioteknologien har meget at tilbyde økologien, 

men den har ødelagt sig eget renommé ved at markedsføre 

transgene planter, som ikke er markedsklare 

og tilstrækkeligt afprøvede. Det lider debatten 

under i dag – den er vildt populistisk og meget lidt 

videnskabelig. 


Returadresse: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj 

her er fire 

gode grunde til 

at blive medlem 

af Økologisk 

landsforening 

1 

2 

3 

4 

Du er med til at arbejde for mere 

økologi i Danmark og resten af verden. 

Du får det gode magasin Økologisk 

tilsendt fire gange om året med tips, 

lækre opskrifter og reportager. 

Du får bogen ”Rigtige oste starter med 

Ø – Kille Ennas 25 overraskende 

opskrifter”. 

Du får et bæredygtigt indkøbsnet, så 

du slipper for at købe plasticposer. 

Vær med 

i hele 2011 for 

kun 330 kr. 

bliv medlem 

og vind en 

weekend på 

luksushotel 

Vind! 

vi trækker lod blandt vores dejlige medlemmer 

om en luksusweekend på Hotel 

Guldsmeden Axel i København. Du og 

din ledsager får to overnatninger på 

dobbeltværelse med økologisk morgenmad. 

Du får også et sæt af hotellets 

lækre, bæredygtige plejeprodukter: 

bodyshampoo, shampoo, conditioner 

og bodylotion med hjem. Hotel Guldsmeden 

Axel har Det Økologiske Spisemærke 

i guld – læs mere om stedet på 

www.hotelguldsmeden.com. Præmien 

kan ikke ombyttes til kontanter og skal 

indløses senest 31.07.2012. Vinderen 

får direkte besked i løbet af foråret. 

MELD DIG IND PÅ www.OKOLOGI.DK/BLIVMEDLEM

ØKOLOGI OG SUND KOST HOLDER MIG PÅ TOPPEN

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?