Indholdsplan for DUS-ordningerne - Aalborg Kommunale Skolevæsen

A A L B O R G K O M M U N E S S K O L E F R I T I D S O R D N I N G
Indholdsplan for
DUS-ordningerne
2005

Indholdsfortegnelse
Indledning side 4
Begrundelse for valg af kerneområder side 5
Personlig udvikling side 6
Social udvikling side 7
Sprog og kommunikation side 8
Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling side 9
Kulturelle udtryksformer og værdier side 10
Naturen side 11
Forældresamarbejdet side 12
Dokumentation og evaluering side 13
Og hvad så nu...? side 14
Bilag side 15

Forord
Med “Indholdsplan for DUS” er der udarbejdet en samlet
plan for udmøntningen af ”Godt på vej”.
Formålet med “Indholdsplan for DUS” er at tydeliggøre grundlaget
for DUS’ernes virksomhed og at have en fælles pædagogisk
platform blandt ledere og pædagoger i DUS’erne i
Aalborg Kommunale Skolevæsen. Indholdsplan for DUS er
dermed et vigtigt udgangspunkt for debatten om og udviklingen
af den enkelte DUS.
De overordnede rammer for DUS’ens arbejde bliver fastlagt
med udgangspunkt i barnet/børnegruppen. Derfor er der
opstillet nogle kerneområder, som medvirker til at sikre, at
der bliver tilbudt aktiviteter, der støtter og udvikler det enkelte
barns/børnegruppens tilegnelse af sociale, personlige og
faglige kompetencer. Med udgangspunkt i barnet/børnegruppen
tilrettelægger den enkelte DUS det specifikke indhold
med fokus på kerneområderne.
“Indholdsplan for DUS” er tænkt som et praktisk redskab til
at udvikle pædagogikken i det daglige arbejde. “Indholdsplan
for DUS” skal bruges som led i den refleksion og de diskussioner,
der hele tiden finder sted i DUS’en. “Indholdsplan for
DUS” medfører, at den enkelte DUS udarbejder års- og
udviklingsplaner (individuelle eller for gruppen), som er koordineret
med skolen.
“Indholdsplan for DUS” er et led i Skole- og Kulturudvalgets
kvalitetssikring af folkeskolen i Aalborg Kommune. Derfor
vil udvalget løbende følge med i og følge op på den praktiske
udmøntning af planen.
Nils Bell
Rådmand, Skole- og Kulturforvaltningen
3

4
Indledning
Beskrivelsen af DUS-virksomheden kan ikke være udtømmende,
og det er vigtigt, at den enkelte DUS afstemmer sin
indsats efter sine særlige forhold. Indsatsen må nødvendigvis
tage hensyn til kulturel mangfoldighed, antallet af
børn, geografisk placering, fysiske rammer osv.
Kerneområder
I det følgende beskrives en række kerneområder, som
pædagogerne i DUS-ordningerne i Aalborg Kommunale
Skolevæsen skal have særligt fokus på. Indsatsen i DUS
skal overordnet understøtte børnenes alsidige, personlige
udvikling. DUS’en skal give det enkelte barn udfordringer,
der stimulerer barnets nysgerrighed og lyst til at lære. Udfordringerne
skal samtidig tilgodese børnenes selvværd,
selvtillid og indlevelsesevne.
Kerneområderne er:
• Personlig udvikling
• Social udvikling
• Sprog og kommunikation
• Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling
• Kulturelle udtryksformer og værdier
• Naturen
Inden for kerneområderne har den enkelte DUS-ordning til
opgave i forhold til børnegruppen at gøre pædagogiske overvejelser
med henblik på at opstille mål, metoder og handlinger
samt at gennemføre evalueringer af det pædagogiske
arbejde. Denne planlægning og opfølgning skal afspejle sig i
den daglige praksis og synliggøres skriftligt i DUS-ordningens
års- og udviklingsplan og i skoleplanen. Hvilke konkrete
krav, der stilles til udmøntningen af “Indholdsplan for DUS”
fremgår af afsnittet ”Og hvad så nu…?”

Begrundelse for valg af kerneområder
De seks kerneområder er valgt, fordi de er dækkende for
og beskriver, hvordan den enkelte DUS-ordning kan understøtte
børnenes alsidige, personlige udvikling. Desuden er
der god overensstemmelse mellem kerneområderne og de
aktiviteter, der finder sted i DUS-ordningerne, ligesom der
er god overensstemmelse med de seks temaer i børnehavernes
pædagogiske læreplaner, “Faghæfte 24: Fælles Mål
for elevernes alsidige personlige udvikling” og “Faghæfte 25:
Fælles mål for børnehaveklassen.”
Læring
Der skelnes ofte mellem to typer af læring, formel og uformel.
Ved den formelle læring er målet selve læringen. Ved den
uformelle læring er der tale om læring som et biprodukt af
handlingen, som angår andet end det at lære. Læring i DUSordningerne
foregår typisk uformelt og primært igennem
børns deltagelse i hverdagen/livet i DUS’en. Her spiller legen
en stor rolle.
Legen er en væsentlig handlings- og udtryksform for børn.
Gennem legen øver børnene sig på egen kunnen og egne
følelser og grænser. De afprøver, reflekterer og opnår færdigheder.
De indgår i samspil med andre børn og voksne,
hvor de lærer at tage et medansvar for sig selv, deres egen
og fællesskabets trivsel. Leg er både børnenes egen leg
og leg, der kan være mere eller mindre påvirket af de voksnes
medvirken. I DUS arbejdes der på hele tiden at skabe
rammer og muligheder for leg.
I DUS-ordningerne foregår der også mere målsatte aktiviteter
enten for det enkelte barn eller børnegruppen. Pædagogerne
skal være opmærksomme på, hvilke aktiviteter
barnet vælger og fravælger. Pædagogerne skal på baggrund
af en forudgående analyse søge at finde begrundelser
for hvert enkelt barns valg eller fravalg. Hvis der er et
behov for det, kan aktiviteter og lege tilrettelægges, så der
er umiddelbare udviklingsmuligheder for det enkelte barn
eller børnegruppen. Hvis et barn f.eks. bevidst eller ubevidst
søger udenom bestemte lege eller aktiviteter, kan det
for nogles vedkommende begrænse sin egen udvikling
væsentligt. I sådanne situationer søger pædagogen at motivere
barnet eller børnegruppen.
Indholdsplanen i praksis
På de følgende sider er der for hvert af de seks kerneområder
beskrevet en række forslag til mål og pædagogiske
begrundelser. Disse er ikke obligatoriske. Hvad angår den
praktisk-pædagogiske omsætning er det op til den enkelte
DUS-ordning med udgangspunkt i barnet/børnegruppen at
fastlægge og konkretisere de seks kerneområder og sætte
disse i sammenhæng med den planlægning, der i øvrigt foregår
i DUS-ordningen.
5

6
Personlig udvikling
MÅL FORDI
• DUS skal understøtte det enkelte barns selvtillid og
selvværd
• DUS skal skabe mulighed for, at børnene oplever sig
som værdifulde deltagere i og medspillere af et socialt
og kulturelt fællesskab
• DUS skal give plads til, at børnene udfolder sig som
selvstændige personer, der kan tage initiativer
• DUS skal give mulighed for, at barnet udvikler evnen
til selvindsigt. Det vil sige indsigt i egne følelser, egne
muligheder og egen rolle
• DUS skal skabe muligheder for, at barnet oplever sig
som en del af et demokratisk samfund
… grundlaget for at kunne mestre sit liv er, at det
enkelte barn udvikler selvtillid og selvværd. Alle
børn skal opleve at have succes, og at de er betydningsfulde
individer i fællesskabet.
... børnene skal opleve sig som en del af et fællesskab
samt lære at se og forstå samspillet og de konflikter,
der kan opstå med andre – både børn og voksne.
... børnene skal lære, at det er ens egen aktive handling,
der skaber forandring.
... barnet derigennem bliver i stand til at agere i mangfoldige
relationer og komplekse sammenhænge.
... hele vores samfundsopfattelse bygger på den
demokratiske tankegang – en tankegang, som barnet
skal forstå og opleve.

Social udvikling
MÅL FORDI
• DUS skal medvirke til, at børnene udvikler og vedligeholder
relationer og venskaber
• DUS skal medvirke til, at børnene lærer at respektere
forskelle i opfattelser og indgå i forpligtende fællesskaber
• DUS skal medvirke til at lære børnene medbestemmelse
og ansvar
• DUS arbejder på at skabe rum for alle børn uanset
baggrund
• DUS sætter fokus på børnenes muligheder for at
udvikle tolerance og empati
... børn skal opleve, at det at have kammerater, venner
eller veninder er en særlig rigdom. DUS har en vigtig
opgave i at være opmærksom på børnenes venskaber
og aktivt arbejde på at udvikle venskaber og
modvirke mobning.
... børn skal lære at vise hensyn, og at det har stor
betydning, hvordan de taler til hinanden. De skal
lære, at det er legalt at være uenig, men at konflikter
kan løses gennem samtale og konkrete aftaler
evt. med hjælp fra andre børn/voksne.
... børn skal lære, hvad det vil sige at have medbestemmelse.
De skal forstå, at de er med til at
bestemme og at de kan udtrykke deres mening og
drøfte den med andre, men at det ikke er sikkert, at
udfaldet bliver, som de ønsker. Derudover skal DUS
give børn en forståelse af, hvilke normer og principper
der gælder.
… alle børn kan – snarere i kraft af end på trods af forskelligheder
– berige hinanden.
... tolerance og empati er nødvendige kompetencer for
at kunne indgå i demokratiske processer.
7

8
Sprog og kommunikation
MÅL FORDI
• I DUS sættes der fokus på børns sproglige og
begrebsmæssige udvikling
• I DUS lægges der vægt på samtale og dialog med
barnet
• I DUS lægges der vægt på, at barnet får kendskab til
sprogets forskellige anvendelsesformer
• I DUS lærer børnene, at der er forskellige måder at
kommunikere på
... børns sprog og begrebsforståelse er en forudsætning
for, at børn kan udtrykke sig og forstå andre.
… barnet gennem samtalen og dialogen lærer at
udtrykke egne oplevelser, ønsker, behov og følelser
samt lærer at lytte til andre.
... barnet skal lære at anvende sproget med forskellige
formål: samtale, kontakt, konfliktløsning og aktiv
lytning.
... barnet skal have forståelse for, at det talte sprog
hænger sammen med kropsudtryk, mimik, tonefald
og stemning.

Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling
MÅL FORDI
• DUS skal give børnene alsidige bevægelsesmæssige
oplevelser og give mulighed for at opleve glæden
ved og lysten til at bevæge sig
• DUS skal skabe mulighed for, at børn udvikler et
aktivt fritidsliv
• DUS skal give børnene mulighed for at udtrykke sig
til forskellige former for musik og rytme
• DUS skal opdrage børnene til sund levevis og gode
kostvaner
... det enkelte barns motoriske udvikling spiller en væsentlig
rolle for dets selvværd og dets evne til at
indgå i fysiske aktiviteter. Børn, der bruger kroppen,
udvikler deres motorik, knogler, hjerte og kredsløb
hensigtsmæssigt.
... børn skal opleve, at aktiviteter på legepladsen og i
nærmiljøet er en hyppig del af DUS’ens lege og aktiviteter.
Udflugter og ture giver et indblik i nærmiljøets
historie. Derudover er det en vigtig opgave for DUS’erne
at introducere til det øvrige fritidsliv i nærmiljøet.
... børn udvikler sig rytmisk og motorisk gennem aktiv
og skabende beskæftigelse med musik, teater og
drama. Derudover udvikler børnene koncentration
og motorik.
… fordi inaktivitet og dårlige kostvaner har både personlige
og samfundsmæssige omkostninger.
9

10
Kulturelle udtryksformer og værdier
MÅL FORDI
• DUS skal tilbyde børnene forskellige kulturelle oplevelser
og udtryksformer
• DUS skal give børnene mulighed for at afprøve, eksperimentere
og dygtiggøre sig med forskellige
udtryksformer.
• DUS skal viderebringe traditioner til børnene
• DUS skal give mulighed for at opleve glæde ved
musik og bevægelse
• DUS skal give børnene oplevelser og indtryk fra kulturer,
der er forskellig fra den danske
… børn gennem kulturoplevelser udvikler kreativitet
og fantasi samt evnen til oplevelse og indlevelse.
... det er en forudsætning for, at børn lærer, at de kan
undre sig og bearbejde denne undren gennem
mange forskellige aktiviteter.
... børn gennem ritualer og traditioner lærer at forstå
og sætte pris på historie og kultur.
... musikken er en del af vores kultur og indtager en
betydelig plads i børns og unges hverdag.
... tilstedeværelsen af flere sprog og kulturer i DUS’en
gør det muligt at arbejde bevidst med forskellige
kulturelle udtryksformer for alle børn.

Naturen
MÅL FORDI
• DUS skal give børnene mulighed for at gå på opdagelse
i naturen
• DUS skal lære børnene at tage hensyn til og vise
respekt for naturen
• DUS skal medvirke til, at børnene udvikler forståelse
for dyre- og planteriget
… børn gennem oplevelser i naturen gør sig erfaringer
med og opnår forståelse for naturens og miljøets
betydning for menneskets livsvilkår og udvikling.
... forurening er et tiltagende problem. Børn skal opleve,
hvad det vil sige at være miljøbevidst og passe
på naturen.
... børn gennem aktive oplevelser i naturen skal gøres bekendt
med dyrene, planterne og naturfænomenerne.
11

12
Forældresamarbejdet
DUS-ordningen er et supplement til hjemmets opdragelse.
Det er af stor betydning for barnets trivsel i DUS’en, at
pædagoger og forældre udvikler en god og tillidsfuld kontakt.
Ligesom forældre har en viden om deres barn, får
pædagoger i det daglige arbejde et kendskab til barnets
evner, ønsker og behov. Det er derfor vigtigt, at forældre og
pædagoger åbent og løbende orienterer hinanden. Forældre
har hovedansvaret for deres barns opdragelse samt medansvar
for det fællesskab, som barnet indgår i. Det er DUS’ens
opgave at støtte og vejlede forældrene i denne opgave.

Dokumentation og evaluering
Dokumentation
Dokumentation som pædagogisk begreb og som redskab i
pædagogers praksis handler om at synliggøre og konkretisere
det pædagogiske arbejde for at kunne formidle det og
dele det med andre. Dokumentation tjener følgende formål:
• Dokumentation kan have stor betydning for børnene, fordi
de gennem billeder, optagelser, tegninger, beskrivelser og
logbøger kan genkalde, gense, genhøre og genopleve
betydningsfulde momenter og begivenheder. Dokumentationen
hjælper herudover børnene til at huske og fastholde
det, de har oplevet.
• Dokumentation er et vigtigt redskab i forhold til pædagogernes
refleksion over eget arbejde og deres opfølgning
på børns udvikling, og den medvirker til DUS-ordningens
samlede udvikling.
• Dokumentation er et middel til at delagtiggøre forældrene
i deres barns dagligdag og i begivenheder, hvor de ikke
selv har mulighed for at være til stede. Derudover medvirker
den til, at forældrene får øget adgang til at følge
med i deres barn og børnegruppens udvikling.
Evaluering
Dokumentation er tæt forbundet med evaluering. Evaluering
13
finder ofte sted på baggrund af indsamling af dokumentation,
men suppleres med en vurdering fx af, om de opstillede mål
er nået. Evaluering kan både være tilbageskuende og fremadrettet.
Evaluering handler grundlæggende om opstilling af
mål, dokumentation i forhold til målopfyldelse og vurdering af
arbejdet.
Ligesom dokumentation tjener evaluering nogle vigtige formål.
• For det første som et pejlemærke på, om den pædagogiske
indsats over for det enkelte barn eller børnegruppen
har givet det ønskede resultat. Har barnet nået de mål,
som i fællesskab er blevet opstillet?
• For det andet om det pædagogiske arbejde har indfriet de
opstillede mål og forventninger. Er der noget, vi kan gøre
bedre?
Evaluering er et relevant redskab i forhold til forældresamarbejdet
og lærer-pædagogsamarbejdet, og det har betydning
for den faglige bevidsthed og videreudvikling. Synliggørelse
af mål og beskrivelser af projekter og dagligdagens små
resultater er af stor betydning i forhold til pædagogernes
arbejde med børnene.

14
Og hvad så nu...?
Med henblik på implementering af “Indholdsplan for DUS”
skal der på den enkelte skole foretages to ting.
• I de kommende skoleplaner skal der være en beskrivelse
af, hvad DUS-ordningen har gjort og har til hensigt at gøre
for at implementere de seks kerneområder og de lokalt
opstillede mål.
• Som det fremgår af “Fælles Skolebeskrivelse”...arbejdes
med årsplaner og udviklingsplaner, som er koordineret
med skolens undervisningsdel”. I årsplan(-er) og udviklingsplan(-er)
skal det fremgå, hvilke mål og handlinger
der er opstillet under de seks temaer. Års- og udviklingsplaner
er først og fremmest et arbejdsredskab for DUSordningen.
De giver et overblik over, hvad DUS-ordningen
har besluttet, der skal satses på, og hvordan der følges
op. Derudover er de et godt redskab i forhold til ekstern
formidling, specielt i forhold til forældrene. DUS-ordningen
laver én fælles års- og udviklingsplan, der rummer
variationsmuligheder afhængig af DUS-ordningens børnegrupper
og kompetencer.
Skoleplanen skal være færdig pr. 1. april 2006, mens årsog
udviklingsplaner skal være færdige senest ved indgangen
til skoleåret 2006/2007. Års- og udviklingsplaner skal
være tilgængelige på skolens hjemmeside. Skoleplaner
udarbejdes derefter med to års mellemrum. Års- og udviklingsplaner
revideres hvert år.
I skoleåret 2006/2007 skal Skole- og Kulturudvalget have
en samlet tilbagemelding på udmøntningen af “Indholdsplan
for DUS.”

Bilag
Bilag 1: “Godt på vej – udviklingsgaranti i DUS”
Følgende punkter skal opfyldes:
• “Indholdsplan for DUS-virksomheden” indeholder bl.a. følgende:
(Værdier og målsætning for DUS-virksomheden,
som er i overensstemmelse med skolens samlede målsætning,
Udviklings- og kompetenceområder, Pædagogiske
overvejelser og metoder, Mål og handleplaner for
aktiviteter i DUS, Børn med særlige behov og Opmærksomhedspunkter)
• DUS’en arbejder med barnets alsidige, personlige udvikling.
• DUS’en samarbejder med forældre og lærere målrettet om
udviklingen af det enkelte barn og børnenes fællesskab.
• Der foregår en udveksling af gensidige forventninger mellem
personale og forældre.
• Barnet har faste, gennemgående kontaktpersoner.
• Evaluering er en naturlig del af den pædagogiske praksis.
DUS er Aalborg Kommunes skolefritidsordning og er som
sådan organiseret i henhold til folkeskolelovens § 3, stk. 4.
DUS-tilbuddet i Aalborg Kommune er dels et selvstændigt
fungerende fritidstilbud og dels en integreret del af skolens
samlede virksomhed. Det vil sige, at det er DUS’ens opgave
at arbejde for opfyldelse af hele folkeskolelovens formål.
En udviklingsgaranti for DUS-virksomheden kan således
ikke betragtes som en isoleret størrelse, men skal til enhver
tid defineres i overensstemmelse med den enkelte skoles
samlede pædagogiske virksomhed; en pædagogisk virksomhed,
der bygger på et fælles værdigrundlag for både
undervisning og fritidsdel, formuleret af lærere, børnehaveklasseledere,
pædagoger og forældre i fællesskab. Udviklingsgaranti
vil sige, at DUS’en forpligter sig til at støtte og
udvikle barnets almene kompetencer med udgangspunkt i
det enkelte barns muligheder. DUS’en skal skabe rammer
for oplevelse, virkelyst, fordybelse og medvirke til, at børnene
udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære.
DUS’en supplerer hjemmets opdragelse
DUS-ordningen supplerer hjemmets opdragelse. Forældre-
15
ne har hovedansvaret for deres børns opdragelse og opfyldelse
af deres udviklingsbehov. Det er DUS’ens opgave at
støtte forældrene i dette ansvar. Omsorg er grundlaget for
børnenes trivsel. Børnene skal derfor opleve DUS’en som
et trygt og udviklende sted, hvor de kan mærke de voksnes
omsorg, og hvor de har mulighed for at udfolde sig fysisk,
socialt og mentalt.
DUS’en supplerer skolens undervisning
Det er ligeledes DUS-ordningens opgave at supplere skolens
undervisning. Lærer-pædagog-samarbejdet er dermed
en given forudsætning for DUS’ens arbejde. Målet med
DUS’ens arbejde er ikke i første række de færdige resultater,
men at støtte de samværsmæssige processer og muligheder
blandt børnene.
DUS’en supplerer skolens undervisning ved at sætte fokus
på aktiviteter, der understøtter børnenes personlige, sociale
og faglige forudsætninger. Den enkelte DUS skal således
tilbyde aktive oplevelser (f.eks. en skovtur, en fisketur,
en bondegårdstur), kreative aktiviteter (f.eks. træarbejde,
syning, maling, teater), sportsaktiviteter (f.eks. fodbold,
svømning) og skolefaglige aktiviteter (f.eks. oplæsning,
oplevelsesbaseret læsning, sanglege, rim, remser).
Socialpædagogisk indsats
DUS’ens socialpædagogiske indsats bygger i høj grad på
børnenes initiativ og medbestemmelse. Det er dog væsentligt,
at medarbejderne inspirerer, motiverer og giver

16
mulighed for et bredt udvalg af aktiviteter samt kultur- og
naturoplevelser. Det er samtidig af stor betydning, at planlægningen
og den praktiske afvikling af aktiviteterne tager
højde for udviklingen af børnenes almene kompetencer.
I aktiviteterne skal indgå varierede lærings- og arbejdsformer,
der tilgodeser børnenes behov for oplevelser, aktivitet
og udfoldelse. Indholdet i aktiviteterne skal tage hensyn til
balancen mellem børnenes egne valg og de voksnes initiativer.
Ved at tilbyde aktiviteter, der sætter fokus på udviklingen
af børnenes almene kompetencer, kan DUS’en aktivt
supplere skolens undervisning.
Uformelle læreprocesser
Grundlaget for at sikre disse mål er primært uformelle læreprocesser,
hvor legen er et vigtigt element. Lege og aktiviteter
tjener et vigtigt formål. De indeholder og udvikler konkrete
færdigheder om f.eks. sociale spilleregler, motorik,
fantasi, koncentration, begreber, sprog, venskaber, relationer
osv. Når flere børn leger sammen, udvikler de sociale
færdigheder, f.eks. evnen til at indgå i et fællesskab om en
leg. Som udgangspunkt bestemmer børnene selv, hvad de
vil beskæftige sig med i DUS’en. Pædagogerne er dog aktive
i forhold til, hvad barnet vælger og fravælger. Pædagogerne
skal søge at finde begrundelser for hvert enkelt barns
valg eller fravalg. Og hvis der er et behov for det, kan aktiviteter
og lege afpasses, så der er umiddelbare udviklingsmuligheder
for det enkelte barn eller børnegruppen. Hvis et
barn f.eks. ubevidst søger udenom bestemte lege eller aktiviteter,
kan det begrænse sin egen udvikling væsentligt. I
sådanne situationer skal pædagogen søge at motivere barnet
eller børnegruppen. Det kan f.eks. ske ved at sætte gang
i lege eller aktiviteter, som trin for trin kan udvikle netop de
færdigheder, der er brug for at fokusere på.
Barnets evne til selv at finde på og gennemføre lege og
aktiviteter udvikles i DUS-tiden. For at støtte denne udvikling
skal pædagogen hjælpe med at realisere børnenes
egne ideer og ønsker om at igangsætte lege eller aktiviteter.
Lige meget hvordan en aktivitet sættes i gang, er børnenes
motivation og ansvar for aktiviteten vigtig.
Pædagogen skal så vidt muligt søge at gennemføre aktiviteter
i et ligeværdigt samarbejde. Den måde, børnene reagerer
på, får derfor stor indflydelse på, hvad aktiviteterne
indeholder, og hvordan de forløber. Børnene skal opleve, at
de har indflydelse, og at deres fantasi, ideer og spontanitet
er kvaliteter, der kan bruges.
Indholdsplan for DUS
“Indholdsplan for DUS-virksomheden” har til hensigt at synliggøre
udviklingsperspektiverne. Indholdsplanen skaber
overblik over pædagogiske overvejelser og metoder, udviklingsområder,
forældresamarbejdet og samarbejdet mellem
undervisnings-og fritidsdel. Indholdsplanen indeholder derudover
overvejelser om, hvilke aktiviteter der skal tilbydes i
DUS’en.
Anbefalinger:
• Anbefalingerne og minimumskravene fremgår af “Indholdsplan
for DUS-virksomheden”.
14 Bilag 1: “Godt på vej Indholdsplan for DUS”
Bilag 2: “Fælles Skolebeskrivelse”
Baggrund
DUS er skolefritidsordningerne i Aalborg Kommune. DUS
er en forkortelse for Det Udvidede Samarbejde mellem
Skole- og Kulturforvaltningen og Socialforvaltningen, mellem
lærere og pædagoger, mellem skole og daginstitution

og mellem skole og fritid. DUS-ordningen er en skolefritidsordning
for børnene i børnehaveklasse til og med 3. klasse.
Nogle få DUS-ordninger er etableret som landsbyordninger.
Dvs., at DUS-ordningen er suppleret med en børnehavegruppe
for skoledistriktets 3-5-årige. På en række skoler
er der etableret DUS-II-ordninger for de 10-14-årige.
DUS-ordningens social- og fritidspædagogiske formål er i et
samarbejde at støtte barnets alsidige og hele udvikling i et trygt
og udviklende miljø med stabile voksenkontakter. DUS-ordningen
supplerer hjemmets opdragelse og skolens undervisning.
DUS-ordningens opgave er at give børnene størst mulig livskvalitet
og at medvirke til udvikling af personlige og sociale
kompetencer. Denne opgave er en integreret del af skolens
samlede virksomhed. Grundlaget for at sikre disse mål er primært
de uformelle læreprocesser, hvor legen er et vigtigt element.
I DUS-ordningens normering er der afsat en øremærket
ressource til pædagogernes inddragelse i undervisningen.
Sådan gør vi på Aalborgs skoler
A. DUS-tilbuddet er dels et selvstændigt fungerende fritidstilbud
og dels en integreret del af skolens virksomhed,
idet pædagogfagligheden er obligatorisk repræsenteret i
skolens undervisning.
B. DUS’ens fritidspædagogiske indsats består i at tilbyde
udviklende samvær og aktiviteter.
C. DUS’ens socialpædagogiske indsats består i at tilbyde
aktiviteter, der understøtter børnenes personlige og sociale
udvikling ved målrettet at følge den enkelte og fællesskabets
udvikling.
D. Der arbejdes efter principperne i ”Indholdsplan for DUS”.
E. Der arbejdes med årsplaner og udviklingsplaner for det
enkelte barn eller grupper af børn. Disse er koordineret
med skolens undervisningsdel.
F. Skole-hjem-samarbejdet koordineres mellem skolens
undervisningsdel og fritidsdel.
Bilag 3: DUS-aftalens § 1 - Formål og opgave
DUS-ordningens socialpædagogiske formål er i et samarbejde
at støtte barnets alsidige og hele udvikling i et trygt
og udviklende miljø med stabile voksenkontakter. DUS-ordningen
supplerer hjemmets opdragelse og skolens undervisning.
17
DUS-ordningens socialpædagogiske opgave er at give børnene
størst mulig livskvalitet og medvirke til udvikling af
personlige kompetencer. Denne opgave er en integreret del
af skolens samlede virksomhed.
Grundlaget for at sikre disse mål er primært de uformelle
læreprocesser, hvor legen er et vigtigt element for udviklingen
af børnenes sociale kompetencer, kommunikation,
æstetisk og skabende virksomhed og personlighed i det
hele taget.
Bilag 4: Landsbyordninger
På mindre skoler, typisk i geografisk afgrænsede områder
med et ofte skiftende og lavt børnetal, er der etableret
landsbyordning – det vil sige, at DUS-ordningen her er suppleret
med børnehavegruppe for skoledistriktets 3-5 årige
børn. På denne måde sikres og stabiliseres institutionstilbuddet
uanset alderssammensætningen i de små lokalområder.
Der er etableret landsbyordning på skolerne:
Ellidshøj Skole, Vaarst/Fjellerad Skole, Grindsted Skole,
Nørholm Skole, Nøvling Skole og Tylstrup Skole.
DUS Specialgrupper
I tilknytning til nogle skolers specialklasser er der oprettet
DUS Specialgrupper for 0.-3. klassetrin. Godkendelsen af
disse grupper foregår i samarbejde mellem den tilknyttede
centerpsykolog, specialcentret og PPR. På denne måde

18
opnår man, at fritidstilbuddet gives på samme skole som
undervisningen. Dette medvirker til at give større helhed i
barnets skoledag og fritid.
Flygtningegrupper
Integrationen af tosprogede børn i DUS foregår efter følgende
principper. De tosprogede børn skal deltage i aktiviteterne
på lige fod med de øvrige børn. I forhold til tosprogede
børn kan der være behov for en ekstra integrationsindsats.
Denne ekstra indsats bygger på følgende: Når de
tosprogede børn med integrationsmæssige behov indskoles
i DUS, tages der udgangspunkt i det enkelte barns
tosprogede og tokulturelle forudsætninger og behov. Dette
indebærer, at der i skolens undervisnings- og fritidsdel er
en målrettet indsats for udvikling af andetsproget dansk
byggende på udvikling af elevens samlede tosproglige
kompetence, og at den faglige og sproglige indlæring
understøttes ved hjælp af modersmålet, indtil andetsproget
er tilstrækkeligt udviklet til at danne basis herfor.
De tosprogede børns kulturelle og familiemæssige baggrund
inddrages i DUS'ens hverdag som et synligt og værdifuldt
element. Derudover er der i DUS et forældresamarbejde,
der sikrer forældrenes indsigt i børnenes hverdag
samt skolens og DUS'ens indsigt i hjemmets opdragelse.
Bilag 5: DUS-II
DUS-II ordninger er en overbygning på DUS-ordningerne.
Tilbudet gives til de 10-14 årige i timerne efter skole.
I forhold til de ældste børn er opgaven at skabe grundlag
for udvikling af varige interesser, at understøtte den spirende
frigørelse fra voksenstyrede aktiviteter til mere interes-
sebetonede fællesskaber (kammeratskabsgrupper m.v.).
Dagligdagen må derfor give børnene mulighed for at være
med til at indholdsbestemme aktiviteter, og der må gives
mulighed for tilbud, der alene knytter sig til denne aldersgruppe.
Børnenes alsidige udvikling, deres kreativitet, deres udtryksformer,
deres lyst til at lege og eksperimentere, deres søgen
efter at finde identitet styrkes i DUS-II bl.a. gennem et bredt
udbud af aktiviteter. Børnene kommer der, når de har lyst til
at være sammen med andre jævnaldrende. DUS-II er primært
børnenes ”frie tid”. Miljøet i DUS-II er bygget op
omkring et fællesskab, hvor alle er en del af gruppen og
derfor har et ansvar for helheden og et medansvar for hinanden.
Der gives mulighed for fælles oplevelser og aktiviteter,
men også mulighed for ”bare” at være til stede i trygge
rammer.
For de 10-14-årige er kammeratskaber og tilhørsforhold
noget af det vigtigste. Derfor er det vigtigt, at der i kammeratskabsgruppen
er gode normer og en positiv social omgangstone.
Pædagogerne i DUS-II har mulighed for at fremme
en sådan, iagttage og bearbejde samt hjælpe med at
integrere den enkelte i kammeratskabsgruppen.
Det nære samarbejde med skoledelen giver de bedste
muligheder for kendskabet til det enkelte barn. I DUS-II tilrettelægges
overgangen fra DUS-I, så den på samme tid er
blød og tryg og en markering af, at der nu forventes andet
og mere -ansvarlighed og selvjustits - af børnene.
I DUS-II’erne skal der tilbydes aktiviteter, der understøtter
de seks kerneområder.

Indholdsplan for DUS-ordningerne
Aalborg Kommunale Skolevæsen 2005
Trykt på svanemærket papir
Foto: Marianne Andersen
Layout: Lise Særker
Tryk: Prinfo, Aalborg
Redaktion:
Djon Stagis, Sønderholm skole
Henrik Wilken Pedersen, Kærbyskolen
Lise-Lotte Thomsen, BUPL
Claus Sand Kirk, PMF
Tove Petersen, DLF
Margrethe Hurup, Social- og Sundhedsforvaltningen
Carsten Friis, Skole- og Kulturforvaltningen
Birte Sejrskild, Skole- og Kulturforvaltningen
Bent Bengtson, Skole- og Kulturforvaltningen
Helle Truesen Porsdal, Skole- og Kulturforvaltningen
Per Sand, Skole- og Kulturforvaltningen

Aalborg Kommunale Skolevæsen
Godthåbsgade 8 · 9400 Nørresundby
Tlf. 9931 4100 · Fax 9931 4109
Skole-kultur@aalborg.dk · www.daks.dk