Legepladsen_nr3-4_2010:Legepladsen 4_2005 - Dansk Legeplads ...

NR. 3-4 – NOVEMBER 2010 

TEMA: NATUR PÅ LEGEPLADSER – LEGEPLADSER I NATUREN

2 

LEGEPLADSEN 

ISSN 0907-9424 

Udgives af Dansk Legeplads 

Selskab 

Nr. 3-4 – november 2010 

Tidsskriftet udkommer 4 gange 

årligt. Tidsskriftet sendes til medlemmer 

af Dansk Legeplads Selskab 

og abonnenter. 

Oplag: 800 

REDAKTION 

Benny Schytte (ansvh.), Helle 

Nebelong, Dina Ingerslev Heldt 

REDAKTIONENS ADRESSE 

Dansk Legeplads Selskab 

Klerkegade 10 B, 

1308 København K 

Tlf 20 20 63 70 

legepladsen@mail.dk 

www.dansklegepladsselskab.dk 

LAYOUT 

Karen Hedegaard 

TRYK 

Kailow Graphic 

ABONNEMENT 

Pris 220 kr. pr. årgang 

Abonnement kan tegnes hos 

Dansk Legeplads Selskab 

DEADLINE 

Artikler, annoncer o.lign. skal 

være redak tionen i hænde senest 

15. februar 2011. 

FORSIDEFOTO 

Bagsværd Børnehave 

WEBMASTER 

Martin Nebelong Henningsen, 

www.martinity.com 

ANNONCE EKSPEDITION 

Benny Schytte 

Tlf. 21 46 56 14 

E-mail: benny.schytte@mail.dk 

Kopiering og citater kun tilladt med 

kildeangivelse. Artikler må kun bruges 

andre steder med tilladelse fra skriben - 

ten. Synspunkter, der fremføres i ar tik - 

lerne, er skribentens og deles ikke nød - 

vendigvis af redak tionen eller DLS. 

Legepladsen 3-4/2010 

Leder 

Små, 

betydnings - 

fulde ting 

For nylig kunne man læse i avi sen 

om en undersøgelse, der viser, at 

børn har meget nemmere ved at 

få venner, hvis de har de rigtige mærkevarer. 

Det oplever hver tredje elev i 

4. klasse herhjemme. Hvert syvende 

barn oplever at blive holdt uden for 

fællesskabet, fordi de ikke har det hotteste 

hotte. Resultatet er måske ikke så 

overraskende, når man tænker på, 

hvor meget vores og vores børns tilværelse 

er præget af forbrug, og hvor 

meget vi eksponerer os selv gennem 

mærkevaretøj, nyeste mobil osv. Køb, 

køb og køb! – og køb så lige lidt mere. 

Det er dagens politik, hvis ”udviklingen” 

skal holdes i gang, og hvis vi fortsat 

skal have råd til vores højtskattede 

velfærdssamfund! 

Jo mere vi køber og forbruger, desto 

mere tærer vi samtidig på naturen. Det 

er for længst kommet for en dag, at de 

vestlige lande – og nu også andre dele 

af verden – bruger alt for mange naturressourcer 

i forhold til dem, der er, og i 

forhold til mennesket fremtidige overlevelse 

på kloden. Det er slet ikke bæ - 

re dygtigt. Hver dag uddør dyre- og 

plantearter. 2010 er af FN udnævnt til 

International Year of Biodiversity 

blandt andet for at gøre opmærksom 

på problemet med arternes forsvinden. 

I medierne er der mere fokus på opfindelsen 

af stadig smartere mobiltelefon - 

arter, nye medieafspillerracer og alverdens 

digitale mangfoldighed. Og vi 

køber og køber og synes bare, det er 

for fedt. Men det er da for vildt! 

For vildt er det, når vi på den ene 

side kender til klodens ikke-bæredygtige 

tilstand. Og når vi på den anden side 

gennem anden forskning får tudet 

ørerne fulde af, hvad vi sådan set hele 

tiden har vidst, men måske har glemt: 

vi mennesker trives bedst, hvis vi regelmæssigt, 

helst dagligt er i kontakt 

med naturen. Vi har slet ikke godt af 

den overdrevne brug af de mange, 

Foto: Amalie Nebelong 

”unaturlige” nyskabelser og for meget 

indeliv. I al fald er det vigtigt med 

udeliv og mentale mellemrum i vores 

moderne liv. World Health Organisa - 

tion, WHO, ser stress blandt børn og 

voksne som den største trussel mod 

folkesundheden i den vestlige verden. 

Samtidig himmelstormer graferne for, 

hvor mange børn, som får stillet diag - 

nosen ADHD med deraf følgende ordination 

af afhængighedsmedicin. Den 

udvikling er heller ikke bæredygtig. 

Når man lige er blevet forældre – 

eller bedsteforældre – eller gennem sit 

arbejde har med børn at gøre, så får 

man øje på de små, betydningsfulde 

ting. Som f.eks. at små børn naturligt 

drages af det nære, det enkle og dét, 

der lige er. Det har stor betydning, at 

de voksne er med, går foran. Hvis adgang 

til naturen er dét, der lige er, og 

hvis børn får tid og lov og fred og ro til 

at lege i naturen og naturlige omgivelser, 

så lærer de en masse om livet og 

om, hvordan ting hænger sammen. 

Og meget, meget andet. Det kunne 

jeg skrive side op og ned om. Men det 

behøver jeg ikke, for artiklerne i denne 

udgave af Legepladsen, viser det meget 

bedre gennem konkrete eksempler i ord 

og billeder. Læs dem langsomt – det er 

de værd. De er skrevet med hjerteblod. 

Oprindeligt var tanken, at dette temanummer 

skulle handle om spørgsmålet 

om natur eller ikke-natur på legepladsen 

og om bæredygtighed. Vi vil 

følge op på dette brede og højaktuelle 

emne i kommende numre af Legepladsen. 

Idéer og indlæg modtages gerne! 

Helle Nebelong 

Formand for Dansk Legeplads Selskab 

DLS vil gerne sige tak for i år og 

på gensyn i 2011 til vore mange 

artikel skribenter, samarbejds - 

partnere, annoncører m.fl.

Solvognen 

Natur, læring og 

sociale fællesskaber 

– om Solvognens legeplads i Gladsaxe 

Af Nina Lybke m.fl. 

Ide ca. 5 år, børn går i Solvognen, er 

de vel omkring 5.000 timer på legepladsen. 

Hvad de timer går med er 

afhængig af et tæt samspil mellem barnets 

egne personlige kompetencer, de 

fysiske rammer og de pædagogiske 

overvejelser. Lidt provokerende mener 

vi, at økonomien er underordnet, men 

at pædagogikken og personalets engagement 

er altovervejende, når det gælder 

børns livskvalitet på en legeplads. 

I denne artikel vil vi beskrive, hvordan 

et kvalitetsløft af en legeplads blev til, 

hvor fokus ikke handlede om nye legeredskaber, 

som pynter og giver en ”her 

og nu glæde”. 

Den indledende proces 

Det hele startede med et bestyrelsesmøde, 

hvor flere forældre oplevede 

legepladsen som forfalden. Det var 13 

år siden, institutionen blev bygget, og 

nu trængte den til en kærlig hånd. På 

samme tid var pædagoger og ledelse 

ved at afslutte udviklingsplanen for 

pædagogik og indretning indenfor. 

Derfor faldt det os helt naturligt at 

tænke pædagogik og indretning udenfor, 

samt sammenhæng mellem værksteder 

inde og ude. Lederen og en 

vuggestuepædagog startede med at 

holde bestyrelsesmødet udenfor på 

legepladsen. En forældre skrev alle de 

ønsker ned, der kom fra både forældre, 

pædagoger og leder. Brugerinno- 

vation og faglighed tog den aften ansvar 

for, at i Solvognen ville vi noget 

med vores uderum. 

Et opslag, hvor alle børn, forældre 

og alle faggrupper i Solvognen kunne 

skrive deres ønsker og ideer på, blev 

hængt op i huset. Forslagene viste, at 

der var stor interesse og fantasi fra 

mange andre end os, der sad i bestyrelsen. 

Overskriften på vores ny legeplads 

blev ”Heltelegepladsen”, et navn 

som en dreng på 4 år fandt på. 

Den pædagogiske proces 

og vores mål 

Planlægning og refleksion af projekter 

i børnehøjde foregår i dagtimerne mellem 

pædagogerne. I Solvognen har vi 


3

4 

Solvognen 

normalt ikke aftenmøder mere, men 

når det drejer sig om større fælles projekter, 

er det rart med god tid. Derfor 

satte vi fire timer af på et aftenmøde, 

hvor hele projektet blev udarbejdet. 

Kodeordene var at udvikle og bevare 

børns medfødte nysgerrighed for deres 

omverden, innovation, ejerskab, 

læring og udfordringer. 

På aftenmødet gennemgik vi samtlige 

rum på legepladsen, og så på hvilke 

muligheder der var i de enkelte 

rum. Vi blev enige om følgende overordnede 

mål for vores sommerprojekt: 

Vi skal skabe nogle gode legerum på 

legepladsen, – overføre pædagogik 

og indretning, som vi arbejder med 

det indendørs, til legepladsen. 

Børnene skal inddrages i indretning 

af legerummene og introduceres 

grundigt til dem, så de efterfølgende 

føler ansvar for at passe på rummene. 

Legepladsen skal udsmykkes og 

gøres sjov og spændende at være 

på. 

Da projektet gik i gang, arbejdede vi 

med mindre børnegrupper. Hver pæ - 

dagog havde ansvar for at introducere 

børnene for muligheder og regler i det 

enkelte rum. Børnene bød ind med 

idéer og forslag til nye muligheder. En 

overbliksseddel blev udarbejdet for at 

sikre, at alle medarbejdere efterfølgende 

ville kunne fastholde de pædagogiske 

rammer og overvejelser for rummet. 

Planlægning sikrede, at alle børn 

fik en introduktion til de forskellige 

rum. 

Alle børn, lige fra vuggestue til børnehave, 

var engagerede og interesserede 

i legepladsens nye muligheder. Vi 

oplevede en summen af aktivitet på le - 

gepladsen og kunne løbende se børnene 

og legepladsen udvikle sig sammen. 

Vi prioriterede desuden at introducere 

forældrene til den ”nye” legeplads 

ved at gøre den til tema for vo- 

DAGINSTITUTIONEN SOLVOGNEN 

Dickens Allé 13, 2860 Søborg 

Tlf. 39 69 46 54 

solvognen@gladsaxe.dk 


res årlige sommerfest. Her kunne for - 

ældrene gå rundt på legepladsen med 

deres børn og afprøve de nye muligheder, 

f.eks. ved en diamantmine i gravehjørnet, 

sang ved det tændte bål, 

bowling på rampen, mikado i rondellen, 

landart ved de nye fliser eller 

fremstilling af ophæng til sansetræet. 

Efterfølgende oplever vi, at børnene 

bruger de nye rum på legepladsen 

og har godt styr på muligheder og regler. 

Vi oplever, at der hvor det fungerer 

allerbedst, er, når de voksne er til stede 

i rummene, både fysisk og psykisk, og 

har mulighed for at fordybe sig sammen 

med børnene f.eks. ved at tage en 

temakasse frem, lave bål, el.lign. 

En fantasifuld mariehøne 

Når man i dag kommer ind ad lågen til 

Solvognens legeplads, bydes man velkommen 

af ti fliser med et motiv af en 

fantasifuld mariehøne, en plantekasse 

med en sommerfuglebusk, en lille 

smuk bænk med et busstoppeskilt, børnene 

har lavet og en kasse med et sommerfuglenet. 

Går man til højre kommer 

man forbi tre tavler, der hænger på 

væggen. 

Lidt længere fremme rundt om 

hjørnet er der en stor legekasse med lås 

på, to legehuse med en smuk træterrasse, 

der går fra hus til hus. Deri er der 

mindre temakasser som kan lånes. Lige 

nu er der en med kridt, svampe og hinkestene 

til tavleområdet. 

Temakasser 

Legehusene bruges af børnene, og vores 

erfaring er, at når der er temakasser 

til at understøtte forskellige lege, sker 

der færre konflikter og mere kontakt 

mellem børnene. Temakasserne kan 

være: ting til bamses fødselsdag, fejekoster 

og malerpensler, så der kan vaskes 

og males (med vand), eller bagerlegen 

med trylledejbrød. Alle kasser 

”lånes under ansvar” af en voksen. 

Her til jul kommer der sikkert en ny 

kasse med julepynt til husene. Vores 

tanke er hele tiden at udvikle nye kasser 

i samarbejde med børnene. 

Sted til ro og rekreation 

Længere henne er der et træ med 

plads til ro og rekreation. En kasse 

med tæpper, pegebøger og bamser tages 

ud til de små, der er ved at starte i 

vuggestuen. I træet hænger der reflekterende 

CD’er, flasker med fjer og 

klokker for enden af perlesnoren. Inden 

for i huset, tæt på døren, er der en 

anden kasse med materialer til at lave 

nye ophæng til træet. Når man er ni 

måneder er det rart med et lille univers, 

og et kvashegn er med til at afskærme 

dette område. 

Multiunivers 

Vi har også et stort multiunivers for 

børn i alderen 1 1 ⁄2–6 år. Et stort legehus 

med en amøbeformet sandkasse, en 

stor trækasse med lige nu kun gule 

sandting, fordi der pt. arbejdes med 

projekt ”GUL”, en hængekøje til de 

vilde eller trætte kroppe, store sten der 

kan være varme eller kolde eller noget 

helt tredje, en sti med gemmemuligheder, 

hvor man kan grine med sin ven 

eller se en myre og gentage helteruten 

igen og igen og blive bedre og bedre 

motorisk. 

Landart – naturkunst 

Landart er en del af værkstederne 

udenfor. Det er naturens materialer, 

der laves kunst af udenfor; en blad - 

slange, et højt grenkvistetårn i balance. 

Landart sker oftest, uden vi har plan-

lagt det. Fotos af landart havde vi indenfor, 

og nu har børnene selv mange 

ideer til, hvad de vil lave af naturen i 

naturen. På vej op til bålpladsen findes 

krat, gemmeskov og et højbed med urter, 

solsikke og tomater. Der tælles og 

studeres mønstre ud fra planterne. 

Natur er mere end ord 

Jeg hører ofte mange sige, at de har en 

naturlegeplads i deres institution. 

Men natur er mere end et ord. Det er 

vigtigt at skabe et læringsrum for at 

forstå naturen, som vi lever med. Et 

æbletræs nedfaldne frugter kan børnene 

sortere og smide ud, eller lægge i 

en gammel cykelkurv, der hænger lige 

ved æble træet. Pludselig er der æbler 

nok til at koge på bålet. Bålet lader sig 

let ordne, fordi vores brændeskur har 

alt, hvad man måtte ønske sig til bålpladsen. 

Graver alle vegne 

Mange steder er pædagoger uenige, 

om børn må lege med mudder! Hos os 

måtte vi ønske en jordbunke, da de 

tegn vi så var, at børn graver alle vegne. 

Men hvordan bliver det ved med 

at være en spændende og meningsfuldt 

jordbunke, og hvordan stopper 

de med at grave andre steder? Igennem 

introduktion af gravehjørnet og 

børnenes medindflydelse, er der kommet 

baljer, faunabøger, lup og et telt, 

som indgår i ”naturlejr-legen”. 

Børnene var optaget af de sten, der 

kom op af jorden, og igen spurgte 

pædagogerne: ”Hvad kan vi bruge de 

sten til?” Stenene blev vasket og malet, 

og blev til landart på legepladsen. Der 

kom til at ligge en slange af sten i rød 

og gul, fordi børnene var optaget af 

VM i fodbold, og holdt med Spanien i 

finalen. Men der bliver jo ikke ved 

med at være sten, så nu fortæller vi en 

hemmelighed, som ingen børn må 

høre. Pædagoger nedgraver skeer og 

nøgler i pletsølv, diamanter, guldstykker 

og andre spændende ting, som 

børnene finder og leger med på legepladsen. 

Ledelsesopgaven 

Ledelsesopgaven har været at skabe 

rammer for, at pædagogerne kunne få 

tid til at udvikle legerummene med 

perspektiv til læreplaner og det barneog 

læringssyn, vi har i Solvognen. En 

god barndom er for os en tid med glade 

stunder og sjove og lærerige timer 

sammen med andre børn. Desuden er 

kravet til pædagogikken i Solvognen 

altid at indtænke børns livskvalitet. Vi 

definerer livskvalitet ud fra den norske 

psykolog og forsker Siri Næss. 

Livskvalitet for et menneske er i følge 

Siri Næss defineret igennem fire hovedområder. 

Hun mener, at livskvalitet 

er det samme som at have det godt. Og 

et menneske har det godt eller har livskvalitet 

i samme grad som det: 

er aktivt: engagement, indsats, selvaktualisering 

og frihed 

har samhørighed: nære relationer, 

venskab og har gode mellemmenneskelige 

relationer 

har selvfølelse: selvopfattelse, selvsikkerhed 

og selvaccept 

og har en grundstemning af glæde: 

oplevelse, glæde og tryghed 

Udviklingspsykologisk er det hovedsageligt 

den amerikanske psykolog 

Daniel Stern, som vi lader os inspirere 

af. Det interessante med Daniel Stern 

er blandt andet hans beviser på, at selv 

spædbarnet kan kede sig, hvis der ikke 

sker nye ting i omgivelserne. Denne 

indgangsvinkel har også hjerneforsker 

Steen Larsen sagt med andre ord ”sker 

der ikke noget uden for hovedet og 

kroppen, sker der heller ikke noget inden 

for hovedet og kroppen”. Ud fra 

denne kontekst har vi arbejdet med 

børnenes legerum som inspiration til 

både indretning og udvikling af vores 

liv på legepladsen. 

Nina Lybke er leder 

af daginstitutionen 

Solvognen. 

Artiklen er skrevet 

i samarbejde med 

pædagogerne Helle 

Wagtberg-Nielsen 

og Lene Munch. 


5

6 

Skovbørnehuset 

Natur frem for 

legeredskaber 

Af Birgit Dürkop 

ISkovbørnehuset er det vigtigt at give 

børnene mulighed for leg, fordybelse 

og læring. Institutionen blev 

oprettet i 1993 af en gruppe engagerede 

forældre, som ønskede en skov børne - 

have, der samtidig skulle være en 

Rudolf Steiner institution. Skovbørnehave 

er vi, men pædagogikken er blevet 

ændret til at være Rudolf Steiner 

inspireret. Det betyder at naturens rytme 

er væsentlig og central for alle vores 

aktiviteter. Mange af vores aktiviteter 

har årstidsfesterne som baggrund. 

Udelivet spiller en afgørende rolle 

for vores pædagogik. Vi har 24 vuggestuebørn 

og 80 børnehavebørn. For 5 

år siden fik vi desuden en bus indrettet 

som grupperum til 22 børn. Vores 

institution er placeret på en 12.000 m2 

stor grund, hvor vi har indrette en naturlegeplads. 

Uden præfabrikerede 

legeredskaber 

Det var vigtigt for os, at legepladsen 

var uden præfabrikerede legeredskaber: 

cykler, mooncars, gynger og så videre. 

Vi har ikke plastiklegetøj, alt er i 

træ eller metal. Vi har arbejdet med 

legepladsen som et udviklingsprojekt, 

bl.a. i samarbejde med Hindholm se- 


minarium. Legepladsen er indrettet 

løbende af engagerede forældre og 

personale på årlige legepladsdage. Vi 

har legepladsdage på en almindelig 

hverdagseftermiddag og aften, hvor 

der deltager ca. 150 børn og forældre. 

Vi værdsætter de kompetencer, forældrene 

har. 

Vegetationen skaber rummene 

Legepladsen bliver aldrig færdig, den 

er altid i udvikling, og legepladsudvalget 

har langsigtede mål, vi arbejder 

hen imod. Vores legeplads er inddelt i 

rum, og det er overvejende vegetationen, 

der giver mange af disse rum. 

Dvs. enggæs, piletræer plantet som 

skov i flere områder, mange frugttræer, 

læhegn med forskellige træer og 

buske, områder med gran og fyr, cirkler 

med egetræer og få større solitær 

træer. Træerne og buskene er blevet 

meget store, så der er rig mulighed for 

at lave huler. Enkelte træer har vi givet 

børnene mulighed for at klatre i. 

Sansemotorisk udvikling 

Legepladsen er anlagt i forhold til børnenes 

sansemotoriske udvikling. Der er 

ikke separat legeplads til vuggestue - 

børnene. Legepladsen er derfor indrettet, 

så der ikke er noget ”farligt” selv 

for små børn. I stedet er der rigtig man- 

ge udfordringer til alle aldersgrupper. 

Desuden indgår de fire elementer 

ild, jord, luft og ikke mindst vand. Den 

er bevidst anlagt med terrænforskelle, 

der giver børnene motoriske udfordringer. 

Der er anlagt høje med græs, 

hvor børnene har slidt stier, de bruger 

højene til at lege på, klatre, rutsje og 

trille ned af. Der rutsjes hele året, på 

sne eller mudder og på gamle stege - 

fade, når der ikke er sne ellers på 

”numseslæder” eller regnbukserne. 

Fællesmad 

Bålpladsen er et yndet sted at opholde 

sig. Hver fredag laver vi fællesmad 

over bålet. Ved bålet får børnene stimuleret 

og udviklet deres syns-, lugte-, 

føle- og smagssans. Børnene lærer også 

at omgås ild, hjælper de voksne 

med at lave bålet, men får også mulighed 

for at stikke en pind ind i ilden og 

eksperimentere under kyndig vejledning 

af en voksen. 

Kigger op i luften 

Da vi har fravalgt gynger, er der i stedet 

et stort område med hængekøjer 

og en stor hængebro. De bliver brugt i 

al slags vejr, der kan ligge et eller flere 

børn i en hængekøje. Her ligger de og 

kigger op i luften, følger skyernes vandring 

og formationer. De ligger så 

godt, selv når det regner, så de måske 

falder i søvn. 

Små ingeniører 

Vores sandkasse er opdelt i tre rum med

sand og grus, hvoraf det ene rum er 

overdækket. Børnene leger med skov le 

og spader og med genbrugs køkken - 

ting. I forbindelse med sandkassen er 

der en vandrende fra en tagrende. Her 

udvikles de første spirer til ingeniørarbejdet. 

Der bliver gravet kanaler, veje, 

huller og bjerge anlægges. Ikke mindst 

bliver der lavet rigtig meget mad. 

Fodboldbane som slås-arena 

En fodboldbane er der også blevet 

plads til, lige nu er der ikke så mange 

børn og voksne, der er optaget af boldspil. 

I stedet bliver den brugt som 

”Slås-arena”, hvor kampe bliver udlevet 

i forhold til de regler, der findes 

ved slåslege. Det er en rigtig god social 

læring, hvor børnene lærer at aflæse 

hinanden, tage hensyn og have en ansvarsfuld 

omgang med hinanden. Endelig 

bliver banen også brugt til samling 

ved vores årstidsfester. 

Huggehus, halmhus, 

værksted og hønsegård 

Udover de gængse legehuse, har vi et 

huggehus, der blev opført ved etablering 

af legepladsen, et smukt hus med 

stråtag. I årenes løb har det været anvendt 

på forskellig vis. Som værksted, 

til at søge læ og ly, når vi spiser, og 

scene til vores sommerfest. For en del 

år siden fik vi bygget et halmhus, desværre 

kunne børnene ikke modstå at 

hugge hul i lermuren. Nu er det be - 

klædt med kalmarbrædder, hvilket de 

fleste af vores huse er. 

Det hus og område, der har størst 

søgning er vores værksted, hvor børnene 

fra 3 års alderen sidder og snitter 

med dolke, hamrer og saver eller sidder 

på snittebænken ved den anlagte 

snitteplads Hønsegården er et aktiv. 

Det er rigtig godt at gå derhen, hvis 

man savner far eller mor. Hønsene bliver 

betroet mange ting. Der bliver 

samlet æg ind, og er vi heldige bliver 

der udruget kyllinger, det er spændende 

at følge deres udvikling og opvækst. 

Hver stue sit højbed 

Højbede og sansehave er også en del af 

legepladsen. Hver stue har et høj bed, 

hvor der dyrkes grøntsager og blomster. 

Endelig er der sansehaven som er 

det første, vi træder ud i fra huset. Her 

er blomstrende og duftende buske og 

blomster, krukker med krydderurter. 

Forskelligt underlag, vindspillet bevæger 

sig ved den mindste vind. 

Aktive børn – og vandpytterne 

Børnene er altid i gang, løber, vender 

sten og træstammer for at finde insekter 

og sidder stille og forundres over de 

fundne smådyr. Bygger huse, broer og 

andet af de brædder, der ligger rundt 

omkring. Kører rundt med trillebør eller 

skovvogne, ofte med flere vugge - 

stuebørn i vognen, de keder sig aldrig. 

Pinde og kæppe, som børnene finder 

i skoven og på legepladsen er også 

meget eftertragtet. En kæp kan bruges 

til mange ting, den kan blive til en 

flitsbue, en sav, et sværd, en fiske - 

stang, en lille hund i snor, ske til at 

røre i gryden eller tegne i jorden med. 

Det, de leger allerbedst med, er de 

mange vandpytter, der kommer efter 

en regnbyge. Børnene bruger hele dagen 

på at samle vand, grave kanaler 

og andre aktiviteter, som kun fantasien 

sætter grænser for. Der er kun mulighed 

for at lege med vandet fra regnen. 

Farvel til legepladsen 

Om et år skal vi sige farvel til vores 

skønne naturlegeplads. Slagelse Sygehus 

skal udvide og overtage vores 

grund. Vi starter forfra med en helt ny 

institution, desværre langt væk fra skoven, 

men i et område med mulighed for 

at bruge naturen. Vi vil skabe et eventyrligt 

legelandskab opbygget af de ideer 

og mange erfaringer vi fået gennem 

mange år på vores nuværende legeplads. 

Endnu en gang bliver der brug 

for et engageret personale og for ældre. 

Birgit Dürkop er 

pædagog og leder af 

Skov børne huset. 

SKOVBØRNEHUSET 

Stadionvej 5, 4200 Slagelse 

tlf. 58 53 15 72 

bidur@slagelse.dk 


7

8 

Kvernhuset Ungdomsskole 

Naturen tilbage til tomta 

Pilotprojekt i Fredrikstad 

har fokus på bærekraft 

Af Per André Hansen 

Fredrikstad kommune hadde utformet 

et ambisiøst mål for 

Kvernhuset ungdomsskole, og 

for utomhusarealet lød det: “Skole - 

tomta skal bli et aktivt og variert 

bruksareal i undervisning og fritid. 

Den skal utvikles og pleies etter bærekraftige 

prinsipper. Den skal også være 

et læremiddel i seg selv og ikke bare 

et sted hvor undervisning foregår.” 

Som landskapsarkitekter konkretiserte 

vi dette nærmere gjennom arbeidet 

med oppgaven: 

Stedets naturkvaliteter beskyttes og 

sikres for fremtiden ved at eksisterende 

granskog skal bevares som tett bestand 

– som vegger rundt de åpne 

arealene – som skjerm mot trekk fra 

nord – og mot trafikk i vest – både visuelt 

og som skjerm mot støy og støv. 

Furutrær på kollene skal bevares helt 

inntil bygningene. Terrengprofilet skal 

i liten grad endres. Kvernhusbekken 

skal tilplantes med varmekjær edelløvskog 

slik den opprinnelig var og ikke 

KVERNHUSET UNGDOMSSKOLE 

Adresse: Kvernhusveien 1, 

1615 Fredrikstad, Norge 

Type anlegg: Ny ungdomsskole 

etter økologiske prinsipper 

Skoletrinn: ungdomstrinn 

Antall klasser: 16 

Bygherre: Fredrikstad kommune 

Byggeår: 2002 

Arkitekt: Pir II Arkitektkontor AS 

Landskapsarkitekt: Per André 

Hansen 

Hovedentrepenør: AS Brødr. 

Holstad 

Bruttoareal: 9800 m 2 

Totale byggekostnader: 205 mill. 

NOK 


Gangbroa til midtre tun går over et lite søkk med bevart natur 

som i dag med sin plantasjeaktige 

granskog. 

Det biologiske mangfoldet etter 

utbygging skulle være større enn før 

utbygging a.h.t. naturen selv, opplevelsesfaktoren 

og tomtas verdi som læremiddel. 

Hovedgrep 

Et overordnet mål var at bærekraft 

skulle vektlegges. I tillegg kom kravene 

til funksjon og estetikk som i alle 

andre prosjekter. 

Arkitektens idé var å minimalisere 

inngrep og nytte stedlige materialer i 

røffe konstruksjoner med minst mulig 

bearbeidingsgrad: Naturen skulle få ta 

tomta tilbake. 

Bygningsmessig ledet dette til et 

sterkt todelt bygg der første etasje med 

alle fellesfunksjoner ble sprengt delvis 

inn i fjellet og utformet som tunge 

konstruksjoner med fasader kledt med 

steingabioner, mens de tre klasseromsfløyene 

én etasje høyere ble utformet 

som lette konstruksjoner som lå halvt 

svevende over etasjen under og i plan 

med det relativt flate topplatået med 

skrinn furuskog, lyngmark og bart 

fjell. Sprengstein fra tomta ble brukt 

både i innvendige konstruksjoner, som 

fasademateriale og i utomhusanlegget. 

Furutrær fra tomta ble nyttet både som 

kledning og som supplerende bærestolper 

i byggets hovedkonstruksjon. 

Oppgaven bød på mange ulike utfordringer. 

Dette resulterte i at hovedgrepet 

for utomhusarealet rent formmessig 

endte i en deling av tomta i to 

motsatte deler, der bekken foran bygget 

skiller mellom den naturdominerte 

delen i vest og det menneskeskapte 

anlegget (bygget) i øst. 

“Skolegårdene” 

Foran hver klasseromsfløy er det opparbeidet 

ulike uterom. Gul fløy i nord 

har grunntema energi, blå fløy har tema 

vann, og grønn fløy har tema biologisk 

liv. I nordre og midtre tun har 

kunstner Julie Arntzen dekorert asfaltarealene 

i tråd med de nevnte temaene. 

I nordre og midtre tun er arealene 

klart todelte mellom en oppholdssone 

i den solfylte delen i nord. Her er det 

tredekke langs hele fasaden med asfalt 

foran. Asfaltarealet avsluttes mot 

naturterreng og får en organisk linje -

Inngangsfasaden i nordre tun. Trebelegget følger byggets strenghet, mens asfalten som plastisk materiale avsluttes mot terrengets, organiske 

form 

føring som er terrengbestemt, mens 

tredekket følger byggets strenghet. I 

begge tunene skjer adkomsten via en 

gangbro fra tilliggende gangvei - 

system. 

Bevart natur tett inntil bygget 

Søndre fløy har fått en helt anner - 

ledes utforming fordi forutsetningene 

her var helt annerledes med fallende 

terreng og ingen bygning foran. Her 

er tredekket gjort mye større og av- 

Foto Per André Hansen landskapsarkitekter AS 

trappet i en amfi rundt en naturlig 

kløft der gangveien kommer inn fra 

syd. 

Aktivitetsområder 

Foruten skolegårdene er det arealer for 

idrett og lek ulike steder. Vest for 

idrettshallen er det asfaltert en idrettsflate 

som skal kunne islegges. Helt 

vest er det anlagt en tradisjonell grusbane, 

og lengst syd ved bekken ligger 

spilleflater for ulike aktiviteter. I en 

grop i terrenget er utformet en naturlig 

ballbinge beregnet for sandvolley. En 

andre er utformet som en tradisjonell 

ballbinge med kunstgressdekke selv 

om landskapsarkitekten hadde en viss 

motforestilling til å nytte en slik ”ferdigkjøpt” 

og urban løsning på denne 

naturtomta. 

Foran sydfasaden på skolens underetasje 

utenfor kantina er det lagt til 

rette for opphold, basketspill, storsamlinger 

(17. mai m.m.). 

Estetik, læring og bærekraft 

I utomhusplanen er det pedagogiske 

elementet konsekvent forsøkt integrert 


9

Kvernhuset Ungdomsskole 

i miljøaspektet uten at det medfører 

ekstra kostnader. 

Variert, naturtilpasset beplanting er 

miljøriktig og gir samtidig mulighet 

for læring. 

Bekken foran skolen er ikke bare en 

estetisk kvalitet, men nerven i et eget 

lite økosystem som omfatter også den 

vegetasjonen som passer spesielt til 

en bekkesone. Det er svært viktig at 

utomhusanlegget ikke betraktes som 

et statisk bilde, men et levende øko - 

system som utvikles og endres. Denne 

prosessen kan ledes slik at den blir 

mest mulig naturlig – komplettert med 

bevisst, menneskeskapte, artistiske 

innslag på utvalgte steder der dette 

passer. 

For å etterleve målsettingen er lokale 

materialer nyttet i betydelig grad: 

Utsprengt sten er nyttet til veier, plasser, 

forstøtninger, røyser, fasader og 

dekorasjoner. Tømmer fra rydningshogst 

er nyttet til kledning og bære - 

søyler i selve bygget, men også til 

broer, rekkverk, benker o.l. i utomhus - 

anlegget. 

Bærekraftig økonomi 

– i anleggskostnader 

Prosjektet totalt var kalkulert til snaut 

170 mill. med et utomhusanlegg til 10 

mill. inkl. alle veier, broer og plasser. 

Sluttkostnaden ble på drøye 200 mill. 

Oppdemmet dam i gammelt bekkeløp 

10 Legepladsen 3-4/2010 

Kjørbar gangbro over Kvernhusbekken er samtidig en del av overordnet gang- og turveinett 

med et utomhusanlegg til 6-7 mill. 

Mens langsiktig miljøtenking i bygg 

ofte koster ekstra investeringer, kan 

miljøriktige valg i utomhusanlegget 

bety direkte besparelser i både anleggskostnader 

og vedlikeholdskost - 

nader. 

Kompetanseheving og reflektion 

Et slikt anlegg blir ikke til uten engasjement 

og interesse fra bruker, entu - 

siasme fra både planleggere og utfø- 

rende, samarbeid mellom aktørene 

her under leverandører, mye arbeid 

og tilpassing på stedet og mange ufakturerte 

timer som må settes på konto 

for faglig interesse og kompetanse - 

heving. 

Generelt kan vi si at det var meget 

høye ambisjoner og etter vår egen 

mening også høy kvalitet på landskapsplanen 

mht naturtilpassing, bruk 

av lokale ressurser i maksimal grad. 

Samtidig har det vært frustrerende å 

nedlegge så mye ubetalt arbeid og 

samtidig oppleve at utomhusanlegget 

blir salderingspost når totalbudsjettet 

sprekker kraftig. Dersom utomhus - 

delen hadde blitt fullført som planlagt, 

ville den vært eneste fagdel i prosjektet 

uten budsjettoverskridelse. 

Ved befaring må det faglige øyne til 

for å se at det har vært gode intensjoner, 

men som dessverre ikke er ført 

helt i mål. 

Per André Hansen er 

landskapsarkitekt MNLA 

og etablerte sitt firma 

som enkeltmannsforetak i 

1987 og endret det deretter 

til as 01.01.04. 

Per André Hansen landskapsarkitekter 

as har beliggenhet i Fredrikstad 

og Horten, Syd norge. 

www.lark.no

Den gode idé 

Et juletræs-eventyr 

Af Dina Ingerslev Heldt 

Børn skuer ud af vinduet. De har 

kikkerter. De ser på de fugle, 

der lystigt guffer solsikkefrø i 

sig. Sikke en oplevelse det er, når fuglene 

kommer på besøg på børnehavens 

legeplads. Børnene har selv bygget 

fuglefoderbrætter. 

Fem styk står rundt omkring på 

legepladsen. Og de er placeret således, 

at de også er synlige fra børnehavens 

stue. For børnehavens børn er det sjovt 

at studere fuglenes adfærd, at tælle 

dem og såmænd også artsbestemme 

dem. Børnenes foretrukne art er spætten. 

Derudover har der været besøg af 

krager, skader, skovduer, skovspurve, 

blåmejser og rødhalse! Og en gang 

imellem lander der en fugl, som børnene 

ikke kender! 

At fodre fugle er en opgave, der 

passes! Da børnene nu er gået i gang, 

må de fortsætte gennem vinteren og 

indtil fuglene selv kan finde føde i naturen. 

Til hvert fuglefoderbræt er knyttet 

et gruppe på fire ansvarlige børn. 

Gruppen sikrer, at der hele tiden er 

mad nok. Foder måles op og noteres 

i skema. Selve serveringen er en ren 

balanceøvelse. Fuglefoderbrætterne 

er så høje, at børnene må finde noget 

at kravle op på, for overhovedet at 

kunne nå. 

Juletræer til mange formål 

Forhistorien er lige så sjov, som det 

er at have sig eget fuglefoderbræt. 

Det hele startede i januar, da børnene 

kom fra juleferie. I flok gik børn og 

voksne veje op og veje ned. Mange 

gode jule træer blev fundet, og i fællesskab 

blev træerne bragt hjem til legepladsen. 

For en tid blev legepladen forvandlet 

til en granskov, hvor man kunne 

forsvinde, lave huler og meget mere. 

Ganske langsomt svandt granskoven 

ind og legepladsen dukkede atter 

frem. Grangrene blev klippet af stammerne, 

som blev til nye hulebygge - 

elementer. Da sommeren gik på hæld, 

var det tid til at bygge fuglefoderbrætter 

af stammerne. 

Først blev der tegnet og tænkt. 

Hvordan skal sådan et bræt se ud. 

Hvad skal man bruge for at lave det! 

Værktøj blev fundet frem og kom i 

brug. Der blev savet og hamret og 

vips! Så en dag var fuglefoderbrætterne 

klar! Børn og voksne kan nu se 

frem til en ny og spændende vinter 

med fugle og fodring både før og 

efter jul. 

Ideen er hentet fra Bagsværd Børnehave, 

Taxvej 13, 2880 Bagsværd 


11

Naturlegepladsen Gåsebjergsand 

Porten 

til Troldeland 

Af Ingelise Jespersen 

Bussen er fyldt op med 27 5–6 

årige børn og tre voksne fra den 

private daginstitution Børne - 

centret Trekanten, Odense. Vi har kurs 

mod Svanninge Bakker ved Fåborg, 

som vi besøger flere gange i løbet af 

året. I dag er vores mål naturlegepladsen, 

Gåsebjergsand. 

Naturlegepladsen er en del af det 

bakkede område i Svanninge Bakker, 

som er dannet i slutningen af den sidste 

istid for 20.000 år siden. Området byder 

på spændende naturoplevelser og mange 

fysiske udfordringer, hvad enten vi 

har sommerkasket eller uldhue på. 

Da vi ved titiden triller ned af den 

smalle Rallebæksgyde til naturlegepladsen 

genkender børnene omgivel- 


– Naturlegepladsen Gåsebjergsand ved Fåborg 

Formålet med naturlegepladser 

er at give flere børn større glæde 

for naturen og større indsigt i 

naturens sammenhænge. Naturlegepladser 

er et middel til at 

skabe naturforståelse, så pladserne 

lægger op til, at man 

søger videre ud i naturen. De 

skal fungere som første stop ud i 

det fri. 

Naturlegepladsen har mange 

brugere: familier, institutioner 

og foreninger. For nylig blev 

Gåsebjergsand benyttet som scene 

for en svensk skovidyl i forbindelse 

med indspilningen af 

en ’Far til fire film’. 

Et forsigtigt bud fra natur - 

vejleder Jesper Vagn Christensen 

lyder på, at 50.000 besøger 

naturlegepladsen årligt. Han pointerer, 

at pladsen fungerer godt 

selv med mange besøgende. 

serne, og det kan ikke gå hurtigt nok 

med at komme ud og af bussen, da vi 

har parkeret. 

Naturlegepladsen ligger på et 4 

hektar stort område, som førhen var 

grusgrav. Udgravningerne har skabt 

lommer, som er anvendt i udformningen 

af naturlegepladsen. 

Tre forskellige lande 

Området er inddelt i tre forskellige 

lande, som byder på forskellige udfordringer: 

Troldeland som er rettet mod de 

7–12 årige med cirka 25 forskellige legeredskaber. 

Alfeland som ligger på 

den anden side af bakken er rettet 

mod de 3-6 årige med cirka 10 legeredskaber 

samt Huleland, hvor man selv 

kan konstruere med naturens egne materialer. 

Gang i kroppen 

Alt dette ænser børnene ikke. De bare 

skal have gang i kroppen oven på 

køreturen. Det første, vi møder, er det 

store åbne græsareal i Troldeland, som 

minder om en kæmpe arena omgivet 

af legeredskaber. Alt dette er omkranset 

af en høj skrænt. 

Skrænten byder sig til. Den må bare 

bestiges, og det er første mål for 

samtlige børn. De klatrer op af skrænten 

med eller uden hjælp fra de tov - 

baner, der er spændt op. De modige 

løber ned af skrænten i fuld fart for 

straks at løbe op igen. Andre løber 

langs kanten af skrænten og kommunikerer 

ved hjælp af fagter og råb til 

de børn, som er nede. 

Andre søger mod legeredskaberne, 

hvor de udfordrer sig selv og hinanden 

ved at klatre og balancere på edderkoppespind, 

gyngende bjælker, gå 

armgang, springe fra sten til sten, gynge 

og svinge. 

Der er mange oplagte steder til børnenes 

rollelege. Inden længe har dinosaurerne 

deres huler under træernes 

rødder og ”far, mor og børn” inviterer 

til fødselsdagsfest med ’bladmad’, som 

serveres ovenpå de store trærødder. 

Andre børn samler mariehøns på 

buske og træer. 

Et par piger bevæger sig over den 

lille bakke gennem porten til Alfeland. 

Her leger de ved bænkene, som omgiver 

bålpladsen. Flere børn følger med 

og leger i labyrinten, som er bygget op 

i træplanker. 

De forskellige legelandskaber 

Naturvejleder, Jesper Vagn Christensen 

fortæller, at der er gjort mange tanker 

om de tre forskellige rum: 

Alfeland er forsøgt gjort overskueligt. 

F.eks. er labyrinten ikke højere, 

end at voksne kan stå udenfor og følge

arnets færd gennem gangene, og de 

kan hurtigt træde til undsætning, hvis 

der bliver behov for det. 

Vores store børn leger gemme, fangeleg 

og kravler sågar over væggene i 

labyrinten for at undgå at blive fanget. 

Og således rummer labyrinten udfordringer 

for alle aldersgrupper. Naturvejlederen 

fortsætter: 

“Huleland bliver flittigt brugt. Der 

bliver eksperimenteret med forskellige 

typer af huler. Den ene dag er alle grene 

og rafter i brug i den ene ende af 

pladsen, og næste dag er der konstrueret 

nye huler i den anden ende af pladsen.” 

Da sulten melder sig, indtages 

mad pakken på en af balancebanerne. 

Og derefter går legen videre, indtil vi 

igen triller hjemad ved 14-tiden. 

Børnenes motivation er i top 

Ved vores besøg på Gåsebjergsand oplever 

jeg, at børnenes motivation er i 

top, når de står ved porten til Troldeland. 

Pladsen appellerer til alle, og 

den arenalignende udformning giver 

dem en fornemmelse af at kunne overskue 

det store område, og samtidig 

kunne gå på opdagelse. Børnene op- 

søger selv de rum, der lige netop passer 

til deres leg. 

Naturlegepladsens størrelse og udformning 

gør det muligt at lege for sig 

selv og stadig være en del af fællesskabet. 

Dette fordi man har overblik over 

kammeraterne og de voksne næsten ligegyldigt, 

hvor man er. Det gør, at børnene 

føler sig trygge på trods af, at de 

befinder sig på Danmarks største naturlegeplads. 

”Ingelise, det er ligesom jeg har en abe 

inde i mit skelet” sagde Malthe en dag 

oppe fra klatretræet. 

Motoriske udfordringer 

Som pædagog oplever jeg, at børnene 

har megen glæde af de motoriske udfordringer, 

der er i naturen. De øver 

sig igen og igen. Det er både leg og 

hårdt arbejde. De inspirerer og motiverer 

hinanden til at bruge kroppen. 

Grad vist knækkes koden og bevægelserne 

automatiseres. Og børnene op - 

lever glæde og stolthed – ligesom 

Malthe. 

Naturen byder sig til og opfordrer 

til både fysisk aktivitet og fordybelse. 

Specielt skrænten på Gåsebjergsand er 

et aktiv for naturlegepladsen. Den udfordrer 

børnene, og børnene udfordrer 

skrænten. 

De fysiske lege stimuleres af omgivelserne, 

men også af kammeraternes 

leg. Krop imiterer krop – og her er det 

åbne rum en fordel. Her på arenaen er 

det tydeligt, at børnene bliver inspireret 

af hinanden, og dermed udfordrer 

sig selv motorisk. 

Tid og ro 

Som pædagog glæder jeg mig over 

den fordybelse, der præger børnenes 

leg, som jeg tror skyldes, at der er 

umådelig god plads, og at vi har god 

tid. Det giver børnene en ro til at eksperimentere 

og bruge deres fantasi og 

kreativitet. Det kræver tid at finde et 

godt sted at lege. Tid til at finde det, 

man skal bruge i legen. Tid at forhandle 

med hinanden. Alt sammen en proces 

som kræver ro og gode legemuligheder. 

Ingelise Jespersen 

er børnehavepædagog. 

Ansat på BC 

Trekanten, Odense. 

Uddannet friluftsvejleder 

i 2008 på 

Institut for Idræt i 

København med 

fordybelse i ”Lejr liv 

og håndværk”. Afholder inspirationskurser 

mv. om udeliv og udeleg. 

Se mere på www.udeleg-udeliv.dk 

NATURLEGEPLADSEN 

GÅSEBJERGSAND 

Rallebæksgyden, 5600 Fåborg. 

Ligger 1–2 km nord for Fåborg 

og Svanninge Bakker. Den var 

en grusgrav indtil omkring 1980. 

Siden lå området hen, indtil der 

blev etableret naturlegeplads, 

som stod færdig i 2004. 

Legepladsen er etableret efter 

opfordring fra Naturturisme 

I/S. Anlægsbudgettet er på 1 ⁄2 

million. Halv delen af midlerne 

kommer fra Naturturisme I/S, en 

fjerdedel af pengene kommer 

fra Tips og Lottomidlerne, der 

administreres af Friluftsrådet, og 

den sidste fjerdedel er finansieret 

af Skov og Naturstyrelsen, 

som også står for udførelsen. 

Naturlegepladsen skal også 

være for de voksne. Der skal anlægges 

et sundhedsspor, som 

forventes færdigt i år. En bane 

ude i naturen, hvor man blandt 

andet kan måle sin kondition. 

Se mere på 

www.sundhedssporet.dk 

Jesper Vagn Christensen, 

Naturvejleder/biolog 

63601044 (direkte) 

Skov- og Naturstyrelsen, Fyn 

Sollerupvej 24, 5600 Fåborg 

jvc@sns.dk 

Læs mere om naturlegepladser 

www.skovognatur.dk 


13

Malmö 

Grönare skolgårdar i Malmö 

Af Emma Pålsson 

Slut ögonen. Tänk dig tillbaks till 

när du var sådär 6–7 år. Vad 

gjorde du då? Vilka var dina favoritplatser? 

Fanns där någon särskild 

doft? Hur såg det ut? Vad lekte du? 

Att tänka tillbaks till sin egen barndom 

kan ge oss nytt perspektiv på hur 

Projektledare för Gröna skolgårdar: 

Petra Bengtsson – Kommunteknik, 

Serviceförvaltningen tillsammans 

med Emma Pålsson, 

Malmö Naturskola, Utbildningsförvaltningen. 

Huvudman för projektet: Peter 

Lindhqvist, Serviceförvaltningen 

Budget: 8 miljoner SEK 

Skolor i projektet: Bulltoftaskolan, 

Djupadalsskolan, Geijerskolan, 

Sorgenfriskolan, Österport, 

(Anneberg), Örtagård, Kryddgård, 

Mellanhedsskolan, Nydalaskolan, 

Videdalsskolan, Kungshögsskolan 

och Sorgenfriskolan. 

Följ projektet på 

www.schoolground.blogspot.com 

Foto: Phil McCann 

www.philmccann.com 

Bilderna är från Djupadalsskolan. 


vi ska utforma och utveckla skolgårdarna 

till det bättre. Att utgå från lek 

och positiva känslor i barndomen är 

en bra utgångspunkt när vi bygger 

nytt för dagens barn. 

Vi är i ett vägskäl och som jag ser 

det, lite hårddraget finns två olika 

trender. En är att utforma skolgårdarna 

så lättskött och med så tufft uttryck 

som möjligt, med gummiasfalt, upp - 

stammade träd och modern lekutrustning; 

klätterställningar i metall eller 

dyra formgjutna skulpturer av olika 

slag. 

Den andra trenden går mot att bygga 

miljöer som ökar i värde med tiden, 

där varierade buskage, skogsdungar 

och topografi anläggs mitt inne i staden 

för att bidra till en lek, ett lärande, 

en ökad biologisk mångfald och framför 

allt för att skapa en hälsosammare 

miljö. Ni förstår säkert redan att det är 

den andra trenden jag förespråkar. 

Jag vill att skolgården ska ha mer än 

ett mervärde för barnen, pedagogerna 

och för djuren och insekterna i staden, 

både idag och hundratals år framåt i 

tiden. 

Delaktiga barn 

Idag brottas vi med stora problem med 

både ohälsa och miljöförstörelse och 

jag är övertygad om att detta kommer 

att få ännu allvarligare konsekvenser 

om vi inte börjar titta noggrannare på 

sammanhangen. Varje val som vi gör 

har betydelse för vår framtid – både 

för oss som individer och för jorden vi 

lever på. 

Projekt Gröna skolgårdar 2010 är 

ett projekt som mynnar ur Malmö 

Stads satsning Lärande för hållbar utveckling 

som pågått sedan 2008. Under 

2010 har vi på Naturskolan jobbat i 

mycket nära samarbete med Serviceförvaltningen, 

som varit projektledare 

för satsningen, med tolv skolor i Malmö 

för att börja göra deras skolgårdar 

grönare. 

Vår ambition har varit att föra samman 

förvaltare och pedagoger i ett 

fruktbart samarbete kring skolgårdarna. 

Vi har på olika sätt inspirerat och 

erbjudit fortbildning för involverade i 

projektet. Skolgårdarna ska bli grönare 

och mer kreativa miljöer för barnen 

och barnen ska vara delaktiga i förändringsarbetet. 

Vi vill att projektet 

ska bli en start för de skolor som är 

delaktiga, och att ett intresse och engagemang 

för skolgården väcks hos skolans 

personal och hos de som sköter 

om skolgårdarna. 

Projektet involverar femton olika 

förvaltningar i Malmö Stad vilket gör 

att vi får stor spridning i staden. 

Som inspiratörer och natur-/odlings - 

pedagoger får vi även hjälp av Barn i

stan (www.barnistan.info) och Drömmarnas 

hus projekt Lärande Liv 

(www.drommarnashus.se). Vi har 

dess utom ett samarbete med Sveriges 

Lantbruksuniversitet, SLU, som bland 

annat hjälper oss med växtval, utformning 

av miljöerna och som förutom 

detta gör forskningsstudier på barn på 

två av skolorna i projektet. 

Ringar på vattnet 

Skolgårdsgrupper på skolorna har tagit 

fram förslag för vad som ska genomföras 

på de olika skolorna i projektet. 

Det har blivit allt från stora naturlandskap, 

fjärilsträdgårdar, ängsmarker 

med stockar och stenar, frukt 

och bärstigar, labyrinter och mycket, 

mycket annat. Innan året är slut ska 

förslagen ha förverkligats på alla skolorna 

i projektet. Vi hoppas att detta 

ger ringar på vattnet, så att fler skolor 

vill utveckla sina skolgårdar, men också 

så att de skolor som varit med nu i 

år vill fortsätta att utveckla sina gårdar. 

Det finns mycket som kan göras 

varje år. Det finns också många rutiner 

och arbetssätt som kan utvecklas. 

En grönskande varierad miljö ger 

förutsättningar för lek. Här förändras 

platsen med årstiderna och det finns 

alltid nya saker att upptäcka och undersöka. 

Barn som får leka i så rika naturliga 

miljöer kan utveckla en känsla 

för naturen. En känsla som byggs genom 

att miljön ger plats för den spontana 

känslosamma leken. Miljön är tillåtande 

och accepterande, det finns 

härliga dofter och smaker. Det är okej 

att plocka blad och blommor till leken 

och det finns ett överflöd av material 

att bygga och greja med. Med grönska 

bygger vi hållbara skolgårdar som ger 

möjlighet till ett hållbart lärande. 

Emma Pålsson er skolegårdsinspiratör 

siden 

2008 på Malmö Natur - 

skola i Malmö Stad. 

Hun er magister i Natur, 

Hälsa och Trädgård 

fra Sveriges Lantbruks - 

universitet, SLU, Alnarp. Hun har tidliger 

undervist som lærer på en skole med 

udendørspædagogisk profil og interesserede 

sig allerede i gymnasiet for børn og natur. 


15

Norge 

Mere natur 

på legepladserne 

Af Frode Svane 

På 1970 tallet mente jeg, at en legeplads 

aldrig kan blive noget 

andet end en dårlig erstatning/ 

substitut for de muligheder som børn 

ellers har i naturen og i naturlige omgivelser. 

Vel, det er nog mye sandt i dette, 

men jeg er selvsagt villig til at modificere 

mig. For hvilken ”natur” tenkte 

jeg vel ud ifra? Andet end den jeg selv 

var vokset op med og på egen hånd 

selv tok i besiddelse som ganske ung? 


Og det var en natur så rig på oplevelser, 

som den kun kan være i skovene 

og landskabene tett indpå vores boligmiljøer 

i Oslo. Rig på dramatiske og 

flotte årstidsvariationer, med rigelig 

med sne og is om vinteren, rig på fauna, 

rig på varierte topografiske forhold 

og rig på rent, rinnende vand og søer. 

Skabe, forandre og præge 

Naturen, slig jeg vælger at tænke på 

den, ud fra mine forutsetninger, gir et 

meget godt grundlag for at dække 

nogle av børns reelle behov, nemlig at 

Foto: Frode Svane 

Sandkasse omkranset av planter, busker 

og træer og med rig adgang til rekvisitter. 

Mange løse elementer til at bygge med. 

Fine rammer for rolle- og konstruktionsleg. 

skabe, forandre og præge. Jeg vil nog 

fortsat hævde, at dette lar sig bedst gøre 

i rige naturlige omgivelser. I naturens 

grønne rum med trær, busker og 

vekster har børn rig tilgang til rekvisitter 

til sin rolleleg og til sin konstruktionsleg. 

Busker og trær som giver materialer 

og frugter, og som ikke så let brydes 

helt ned, bør etter mit syn indgå 

som et vigtigt element på legepladser 

og i parker, og ikke mindst med sandområder 

for leg. Man bør også bevidst 

plante flere træer og buske som spe-

cielt skaber en rig fauna! Naturen kan 

med rige og varierte topografiske forhold, 

som i Norge. også på en helt anden 

måde stimulere til variert bevegelsesleg, 

både alene og i felleskab med 

andre børn. 

Men at skabe, forandre og præge 

er også vigtige stikord for legepladserne. 

Her kan børn i tillægg indgå i et 

rigt socialt fællesskab, lære sig nogle 

vigtige spilleregler for kommunikation 

og udvikle omsorg og ansvar både for 

dyr og sociale grupper og får et grundlag 

for at udvikle varige vendskab. De 

voksnes turbulente hverdag og samliv 

skaber dårlige forudsetninger for varige 

og kreative venskaber mellem børn 

i storbyene i dag. Og det bliver stadig 

værre. 

Natur på legepladserne 

Men altså, tilbage til naturelementerne 

på legepladserne. Naturen, slig vi har 

den i og rundt Oslo, har meget rige 

topografiske forhold. Denne variationsrigdom 

i topografi har jeg alltid 

sat mig som mål at genskabe i nogle af 

mine legepladsprojekter, både i skoler 

og i børnehaver. I mit første større 

udeanlæg for en børnehave på Eide i 

Odda (Vestlandet) i 1982 prøvde jeg at 

genskabe naturens variationsrigdom 

med hensyn til ulige topografiske. 

Kontakt med elementerne: ”ild, 

jord, luft, vand” gik også tidlig ind i 

vores slagord på 1970-tallet som vigtige 

ingredienser i legemiljøene. Når det 

gjelder vand, så er det nesten skammeligt 

at se at så få af vores legepladser i 

dag, både i parkene og på skolegårdene 

mangler vand, både i form af rinnende, 

regulert vand og små dammer, 

som er grunde og trygge nog for barns 

leg. For 60 år siden hadde parkerne i 

Oslo mange flere dammer og vandinstallationer 

end i dag. Jeg tror dette også 

gjelder København. 

Kreativ leg med vand 

Men de gode undtagelser findes andre 

steder. Omtrent på alle skoler (32) i 

Lund kommune i Skåne findes det 

vandinstallationer i form af studiedammer 

med rinnende bekker, pumper, 

og alt som trengs til kreativ leg 

med vand, og gerne vand og sand i 

kombination. Det findes knapt en 

park eller skolegård i Berlin, som ikke 

har spænnende vandinstallationer! 

En af de bedste temaparkene i Malmø 

har også et meget spænnende vand - 

anlæg 

Hvad er så årsagen til mangelen på 

dette i parker og skoler i Oslo og København? 

Er det liten vilje til at yde 

økonomi til vedligehold? Eller det 

mangel på teknisk kompetence? 

Naturelementer og slidestyrke. 

Det kan hævdes, at naturen og naturelementer 

slides hurtigt ned i områder, 

der børns leg er intens, som f.eks i skolegårde. 

Træer brydes let ned. Men 

trær kan plantes i grupper, og det kan 

nemt skabes buskads, som vil holde 

ud og fornye sig over tid. Fläming 

Grundschule i Berlin har et godt eksempel 

på dette, men også mange andre 

skolegårde i Berlin har rig vegetation, 

særlig buskvegetation med plads 

for et liv i buskerne. 

Store naturstene plassert som en- 

Manglerud fjeldet, Oslo, et projekt af Frode Svane 

keltstene eller i klynger, grupper og 

hauger gir rige bevegelsesmuligheder 

og har selvsagt maksimal slidestyrke. 

De er også meget vakre at beskue og 

glider godt ind i nær sagt hvilket som 

helst landskab. 

Jeg har haft stor glæde af at benytte 

meg af hundrevis af store morenesteiner 

i parker og på skolegårde i Norge. 

Installationerne er også blivet sikkerhetsvurderte 

og godkendte. Manglerud 

fjeldet er bygget i år 2000. 365 

morænesten. Kun en skade efter 10 års 

heftig brug: Nogle halvtag har siden 

kommet op over tunnelåpningene, for 

at dæmpe fallhøyden, plus fallmatter 

rundt åbningerne. 

Big business, men 

Leg er blivet ”big business” for mange 

producenter rundt i verden. Udstyrsproducentene 

har også gjordt sit til at 

sikkerked i børns legemiljø haver fået 

et helt fejl fokus. Mange produkter 

fungerer tilfredsstillende ved at stimulere 

til variert bevegelsesleg. Også til 

leg i fællesskap, når apparatene er 



17

Norge 

plassert i cluster-funktioner (ikke lineært), 

hvilket inspirerer til mer kommunikation 

og kontaktleg. 

Meget gode bevegelsesmiljøer er 

også skabt med nye elementer i Norge. 

Asbjørn Flemmens specielle koncepter 

for ”jungelleg” i Norge dekker mange 

reelle behov for bevægelsesleg hos pige 

og drænge i alle aldre. Stimulering 

af vestibulærsansen stimulerer kommunikation 

og læring. Men anlæggene 

er dyre, kræver et stort vedligeholdsapparat 

og plukkes ned igen, der de 

ikke magter dette i enkelte kommuner. 

I denne sammenhæng må heller ikke 

”leg” bare bli ”big business” uden nytænkning. 

Mange gode legeapparater for bevegelsesleg 

har stor slidestyrke og vil 

ofte foretrækkes framfor apparater af 

organiske materialer. Men der findes 

også store producenter, som laver god 

apparatur og elementer i holdbare tresorter, 

særlig i Tyskland. Disse apparater 

kan også være ”pregbare” for børn, 

dvs de kan udvikle egne billeder og relieffer, 

og endog små skulpturer ind i 

dem. Treet som materiale kan lettere 

glide ind i naturlige landskaber og 

tærrengformationer uden ad virke for 

skrikende i sine farger og detaljudforminger. 

Og trematerialet er varmere 

at berøre i vores kalde vinterklima. 

AG Gruppen 

Design og anlæg 

af unikke legepladser 

Som afslutning vil jeg 

oppsummere 

Vi må blive meget mer dygtige på at 

udforske mulighederne for å genskabe 

den variation som naturen selv 

kan byde på af topografi, grønne 

rum, stener, og særlig sand og 

vann, – både i parker og på legepladser 

i almindelighed. 

Vores landskabsarkitekter - og anlægshold - arbejder i hele landet. 

Ring eller mail for et uforpligtende besøg: 

Lene Lunghøj, Lelu@hededanmark.dk, M: 20 23 74 08 

Louise Langschwager, Lola@hededanmark.dk, M: 21 49 11 10 

www.aggruppen.dk 


Tre render med håndpumpe, som let lader 

sig betjene af børn i Volkspark Friedrichs - 

hain, Berlin. “Vand og sand er kulturens 

vugge!” 

Vi må ikke la oss fuldstendig underkaste 

det købepress som stadig nye 

producenter udøver på os som planlæggere, 

designere og miljøarbejdere. 

Vi må være bevidste på at børn i 

byene stadigt bliver mer avskåret fra 

kontakt med naturområder, både 

fordi trafikken hele tiden skaber nye 

uoverstigelige barrierer, og fordi naturarealene 

i seg selv hele tiden 

skrumper ind, ettersom byggepresset 

bare øker og øker, uden gode nok 

regler for erstatningsarealer for børnene. 

Frode Svane er 

norsk arkitekt og 

pædagog og har 

gennem 40 år arbejdet 

med prosjekter 

i udemiljøer 

for børn og 

voksne: skolegårde, 

børnehaver, parker 

og offentlige rum. Hans hjemmeside: Barnas 

Landskap – Norge, http://www.barnas-landskap.org 

viser mange ideer for udforming 

af ulige uderum. Frode Svane er 

også at finde på FaceBook med mange vigtige 

bildealbum om leg og udemiljø. Artiklen 

her er skrevet på norsk-dansk.

Den gode idé 

Skær en roelygte! 

Af Dina Ingerslev Heldt 

Iefterårets mørke timer oplyses mange 

trappetrin af orangerøde lygtemænd! 

Dejligt med lyset og med 

tegn på liv i en tid, hvor mange kryber 

i hi. Græskarmanden, som i de seneste 

år har indtaget Danmark, har en gammel 

dansk slægtning. Nogen husker 

måske den sødlige og lidt kvalme lugt 

af en sukkerroe, der stille brænder. 

Nogle af os har glemt lugten, men 

husker det møje og besvær vi havde, 

når vi som børn forvandlede sukker - 

roer til grusomme og sjove ansigter. At 

skære roelygter er en dansk tradition, 

der mest er udbredt i de egne, hvor 

sukkerroer og foderroer dyrkes. 

I år havde jeg sat mig for at skære 

Fremgangsmåden for 

produktion af 

roelygter er enkel 

– Udvælg en passende stor sukkerroe, 

helst 10 cm i diameter 

eller mere. 

– Skær eller sav toppen af roen, 

så den står sikkert. 

– Del dernæst roen i to stykker: 

hoved og hat. 

– Udhul hovedet med en ske, en 

sløv kniv eller, hvis I har det, 

træskærerværktøj! 

– Skær forsigtigt et ansigt. Roen 

er sprød og flækker, hvis I maser 

for meget. Drej en kniv 

rundt og udbor således små huller, 

som I kan forme videre på. 

– Sæt lys i lampen og giv den 

hatten på! 

roelygter den 15. oktober i anledning 

af Legens Dag, som vi var mange der 

fejrede på Nytorv i København. Tidspunktet 

for roeskæring var lige tidligt 

nok, for roerne var faktisk først klar til 

høst 14 dage senere. 

Normalt høstes sukkerroer sidst i 

oktober og det er tids nok til at en roelygte 

kan gøres klar til Allehelgenersaften, 

den 31. oktober. Det er lidt vanskeligt 

at få fat i roer. Bedst er det, hvis 

man selv færdes i de egne, hvor de 

dyrkes. For mit vedkommende Sjælland 

og Lolland-Falster. I år fik jeg heldigvis 

hjælp af en anlægsgartner med 

kontakter til en landbrugsskole. 

Roelygter på Legens dag 

På Legens dag fik vi skåret flere hundrede 

roelygter. Mange roelygter fik 

lov at stå og oplyste Nytorv i de sene 

aftentimer. Andre blev proppet i poser 

og hjembragt af glade børn! Roelygter 

blev skåret af store og små børn samt 

voksne, der bare ikke kunne lade 

være! 

Det var fornøjeligt at se, hvordan 

ideen blev modtaget, og hvordan roelygterne 

blev flere og flere! Og bidder 

af sukkerroe blev prøvespist af børn 

og gamle mennesker, og minder om 

gamle dage, fattige kår og store børneflokke 

vældede frem. 


19

Kronborg 

For prinser, prinsesser 

og små krudtugler 

Nyt legeområde på Kronborg som led i et større formidlingsprojekt 

Bygherre: Slots- og Ejendomsstyrelsen 

med økonomisk støtte fra 

Arbejdsmarkedets Feriefond 

Projektleder: chefkonsulent Lars 

Holst, Kronborg Slotsforvaltning 

og landskabsarkitekt Jens Balsby 

Nielsen, Slots- og Ejendoms - 

styrelsen 

Design af legeområdet: landskabsarkitekt 

Helle Nebelong, 

Sansehaver.dk 

Anlægsgartner: brolægger Steen 

Christensen, Helsinge 

Træarbejder: Henrik C. Andersen, 

Mestertræ 

Det nye legeområde blev indviet 

den 17. juni i år. Det er blot en 

lille del af et omfattende aktivitets- 

og formidlingsprojekt “Verdenskulturarven”, 

som har ”Den 

gode oplevelse” som overskrift, 

og som Slots- og Ejendomsstyrelsen 

arbejder ud fra på Kronborg. 

Andre nye tiltag er bl.a. en helt 

ny permanent og interaktiv udstilling 

“Sundtoldens Slot”, som 

fortæller om Kronborgs historie 

som magtsymbol i over 600 år, 

otte nye kanoner, to legerum, en 

ny mobilguide som fortæller om 

straffefangernes liv på fæstningen 

samt en fortællerute, der 

fortæller om, hvad det vil sige, 

at Kronborg er på UNESCO’s 

verdenskulturarvsliste. Formidlingen 

sker via en bred vifte af 

moderne medier lige fra Blue - 

tooth teknologi til lydcollager 

og lysprojiceringer. 


Af Helle Nebelong 

” Ih se! Gamle ridderflag!” En begejstret 

mor peger på de små, farvestrålende 

flag, som pryder toppene på 26 

styltestolper. Men flagene er i virkeligheden 

signalflag, som bruges i sø - 

farten. De skal minde om, at vi befinder 

os lige ved indsejlingen til Øresund 

med Kronborg om styrbord. Og 

sandkassen, som slet ikke er en sandkasse, 

men en ”krudtkasse” med sort 

sand sejlet hertil fra Island, refererer til 

fæstningen Kronborg, hvor krudt og 

kanoner i fordums tid var vigtige ingredienser 

i forsvarsværket. Den sortog 

hvidternede belægning henviser til 

det flotte gulv i Dansesalen inde på 

slottet. 

Det er alt sammen med til at slå 

fortællingen an om livet på og omkring 

Kronborg for soldater og søfarende 

og for konger, dronninger, prinser 

og prinsesser. 

Find Holger – og andre 

hemmelige spor 

Kronborg er navnlig kendt for fire fortællinger 

om magt, afmagt og myter: 

Kronborg som fæstning og forsvarsværk, 

Kronborg som Frederik II’s berømte 

renæssanceslot og Kronborg, 

som ramme omkring Hamlet – Shake - 

speares skuespil. Endelig er Kronborg 

kendt for Holger Danske, som sidder 

og slumrer i kasematterne. 

Både Holger, Hamlet, Kongen og 

Dronningen optræder på legepladsen 

i form af fire smukke, gamle granit - 

pullerter. Det er ikke givet på forhånd, 

hvem der er hvem. Det er helt op til 

børnenes fantasi at afgøre, og de kan 

også vælge at give granitstenene en 

helt anden betydning. Intet er entydigt 

defineret på forhånd. I bunden 

af krudtkassen er der nedlagt gamle 

bygningsfragmenter, som børnene kan 

grave ned til. Det pirrer nysgerrig - 

heden og opfordrer til at gå på jagt 

efter andre hemmelige spor. 

Genbrug i høj klasse 

Der er indtænkt en jorden-er-giftigbane, 

som består af en række sten – 

Kron borgslangen – som er forbundet 

med et spor af røde klinker og styltestolperne. 

Legepladsen er i vid udstrækning 

bygget af genbrugssten. Dels af gamle 

sandsten, som igennem årene er ned - 

taget fra Kronborgs facade, hvor de er 

erstattet med nytilhuggede sten, dels 

af gamle granitsten og -pullerter og 

endelig af små, gamle fortovsklinker 

fra Helsingør. Dansegulvet er af nye 

sorte og lyse, kvadratiske klinker, som 

er pyntet til fest med et spor af røde 

klinker. Det har ligget i konceptet, at 

legeområdet skulle bygges i enkle 

materialer med stor holdbarhed, og at 

elementerne patinerer smukt under 

brug. 

Små krudtugler 

Den lille legeplads er beliggende på 

Dronning Louises Bastion. Indtil for 

nylig en lille have med rødt stakit omkring 

og med grønt græs og gamle syrenbuske 

og frugttræer. Det tema er 

bevaret og styrket. Samtidig er der 

tilføjet nye elementer med både legeog 

fortælleværdi, der kan pirre nysgerrigheden, 

så børnene får lyst til at gå 

på opdagelse i det historiske mindesmærke 

og den kulturarv, som Kronborg 

er. 

Legepladsens skala er primært 

målrettet børnehavebørn og andre små 

krudtugler, men større børn kan også 

lege med. 

Aktiviteter som at løbe, hoppe, 

springe, kravle, klatre, grave, undersøge 

og forundres er integreret i legepladsens 

design.

Tegning og foto: Helle Nebelong 

Picnicområde og keglebane 

På Dronning Louises Bastion er der 

ved siden af legeområdet indrettet et 

nyt picnicområde med en gammeldags 

keglebane, som den soldaterne havde i 

1800-tallet. Keglebanen og i alt seks 

nye trækasser med redskaber til leg er 

et tilbud til gæsterne om, evt. i forbindelse 

med en skovtur, at lege på Kronborg. 

Kasserne er opstillet rundt omkring 

på fæstningsværket, og det hele 

har forbindelse til lege og aktiviteter, 

som soldaterne i de stille tider på 

Kron borg kan have benyttet. 

Den gode oplevelse 

Målet med det nye legeområde er at 

give børn og deres voksne en god hel - 

hedsoplevelse ved et besøg på Kron - 

borg. I denne oplevelse er besøget på 

slot og fæstning naturligvis det primære, 

men med indførelsen af flere 

legeaktiviteter har Slots- og Ejendomsstyrelsen 

ønsket at under støtte den 

samlede oplevelse af et besøg. 

Link 

www.kronborg.dk 


21

Kronborg 

Leg på Kronborg 

Af Britt Reymann Blum 

Der har været soldater på Kronborg 

i 600 år. I deres fritid har 

de bl.a. kunnet spille og lege. 

Nog le lege har de kendt fra deres opvækst 

på landet, hvor leg traditionelt 

indgik i kulturen, både for voksne og 

børn. 

I seks gamle, rødmalede militær 

trækasser, som er opstillet rundt om- 

▼ Kanonerne bragede, og luften var tyk 

af krudtrøg, da en række nye formidlings - 

projekter officielt blev skudt i gang på 

Kron borg den 17. juni i år. 

Foto: Tim Ebikon Henningsen 


kring på Kronborgs fæstningsværk, er 

der beskrivelse og udstyr til lege, der 

alle knytter sig til soldaters træning og 

rekreation. Hver legekasse har sit eget 

tema som knytter sig til forskellige 

discipliner og emner: 

Legekasse 1: Spil og præcisionskast 

Legekasse 2: Kamp- og styrkelege 

Legekasse 3: Stafet- og tagfatlege 

Legekasse 4: Kaste- og kaplege 

Legekasse 5: Boldlege 

Legekasse 6: Keglebane og 

familielege 

En genskabelse af keglebanen på 

Dronningens Bastion er en flot, vel - 

▼ 

Soldaterstøvlekast – en af de 

nye, gamle legeaktiviteter, som 

nu er mulig på Kronborg. 

Foto Britt Reymann Blum 

dokumenteret historie, som nu appellerer 

til både voksne og børn. 

Øvelse i våbenbrug har altid været 

en del af soldaters hverdag. Men der 

har også været behov for at udvikle 

andre færdigheder som styrke, smidighed 

og samarbejde. Derfor har militæret 

udviklet en række discipliner og 

legemsøvelser, der senere har fået betegnelsen 

idræt, gymnastik, lege og 

sport. 

Gennem legen får besøgende mulighed 

for at opleve noget af det liv 

der udspandt sig her, da Kronborg Slot 

og fæstning var ramme for hundredvis 

af menneskers hverdag. 

Nøgle kan lånes i forbindelse med 

køb af billet i billetsalget. Nøgle afleveres 

efter brug i billetsalget eller i vagtstuen 

i Kronværksporten. 

Legene og legekasserne er udviklet 

i samarbejde med Gerlev. 

www.gerlev.dk 

Britt Reymann 

Blum er underviser 

og projektleder 

i Gerlev 

Legepark.

Anmeldelse af legeplads 

Kun for søde børn 

” Kære vovse, græsset er kun for de 

søde børn og deres forældre”, står 

der flere steder på soklerne, 

som leder op til toppen af det gårdlandskab, 

som befinder sig inde i den 

sydlige del af 8-tallet. Et boligkompleks 

med 475 lejligheder skabt til 

fællesskab, overskud og aktivitet, som 

det hedder i præsentationsmaterialet. I 

det samme materiale er der børn i alle 

aldre, unge forældre, singler og gråt 

guld, som har erstattet villaen med et 

penthouse med udsigt over Amager 

Fælled og til alle fire verdenshjørner. 

Mange boligformer 

Ved første øjekast synes beskrivelsen 

at passe. Her er lejligheder i mange 

størrelser, fælleshus og café, en snoet 

vej op og ned, og ind og ud mellem de 

mange forskellige boligformer, som 

8-tallets gårdrum og legeplads 

i Ørestaden, København. 

Arkitekt: BIG 

Landskab: KLAR (Kontor for landskab 

og arkitektur). 

fører helt op til toppen, og helt ned i 

bunden, op til lyset – og ned i mørket 

og skyggen. Mange muligheder synes 

at byde sig til for at være sig selv eller 

se ind til naboen, når vejen falder forbi. 

Men er man kun en meter høj eller 

deromkring og gerne vil ned og lege 

stiller sagen sig helt anderledes. 

Legepladserne 

To gårdrum med kunstfærdigt anlagt 

asymmetriske græsterrasser i det ene, 

græsklædte bakker placeret i groft perlegrus 

i det andet, er tilbuddet til de 

mange børn, som forventes at flytte 

ind sammen med deres forældre. En 

ret traditionel daginstitutionslegeplads 

med spraglet faldunderlag skyder sig 

ind i det sydlige gårdrum og amputerer 

den æstetiske effekt af de store forvredne 

grønne græsflader med de 

markante metalkanter og kubistiske 

dekorative elementer. 

Med mindre der er døgnåbent her 

eller åben låge, er det svært at se, hvilke 

lege børnene skal lege på terrasserne 

eller på granitelemenerne. Fald- og 

snublerisikoen synes enorm, og små 

ben i flyverdragt har det ikke let. 

Holdbarheden af dette anlæg, som må 

forventes at blive brugt på alle års - 

tider, kan man også diskutere. 

Måske er det derfor, skiltet understreger, 

at det kun er søde børn, som 

må være her. Børn som ikke finder på 

at kaste med perlegruset inde fra den 

anden gård – som ikke hviner af fryd, 

så det giver genlyd mellem blokkene, 

mens scooteren og den trehjulede afprøves 

på asfalten, hvor der også må 

køre biler. 

Over til naturlegepladsen 

I realiteten er det måske bedst, hvis 

cyklen forbliver i de fikse stativer, som 

har plads til både barnevogne og børnecykler. 

I realiteten er det måske allerbedst, 

hvis børnene holder sig væk 

– og i stedet skynder sig over til Alfio 

Bonanno naturlegeplads på den anden 

side af kanalen. Med dens skib og in - 

sektskov, bålsted og rævehule, eller 

hen på den nye Plug N Play legeplads 

med dens utal af tilbud til større børn. 

Legepladsen er anmeldt af professor Ning 

de Coninck-Smith og hendes barnebarn 

August Højgaard Smith. 


23

Legens dag 

Legens dag 2010 

Dansk Legeplads Selskab og Gerlev Legepark forvandlede 

fredag den 15. oktober Nytorv i København til en 

aktivitetsplads for børn og voksne. 

Der var sand- og vandkasser, 

sæbekassebilværksted, legeredskaber 

og tegne-maleværksted. 

Der blev skåret roelygter, så det 

var en fryd og bagt i hundredvis af 

pandekager over bål! Mange lod sig 

udfordre i styrkelege fra vikingetiden, 

selskabslege fra den gamle landbrugskultur 

og spil fra hele Europa. 


Historiefortæller Troels Kirk Ejsing 

fængslede tilhørerne med sine grumme 

eventyr, der udløste både grin og 

gys. Illustrator og underviser i manga 

Martin NH kom forbi og tegnede seje 

figurer, smukke piger, flotte øjne og 

ninjaer til glæde for børnene og deres 

forældre. 

Toftebo Maskinfabrik havde opstillet et nyt legeredskab – Møllen – som blev prøvet af 

hundredvis af børn dagen igennem. 

▼ 

RGS90 havde leveret sandbjerget, som de 

mindste børn var begejstrede for. 

Sæbekassebilværkstedet var i aktion dagen 

igennem. 

Søde Sussie stod for ansigtsmaling sammen 

med farmor Sonja fra Dansk Legeplads 

Selskab. 

De større børn var også glade for Møllen.

Med lov og leg med f.eks. sæbekassebiler 

og sukkerroer skal land bygges! 

Martin kom forbi og instruerede i 

Mangategning 

LEGENS DAG 

▼ 

Vi mangler hænder! 

Dansk Legeplads Selskab arrangerer hvert år Legens Dag på Nytorv i København fredag 

før skolernes efterårsferie i oktober, hvor der samtidig er KULTURNAT i København. 

Vi efterlyser mange flere, som i 2011 vil være med til at sætte leg i gang – og holde gang 

i den: svinge sjippetorve, bygge sæbekassebiler og sandslotte, skære roelygter, bygge 

huler, spille boldspil – og meget mere – inklusiv dine nye, gode ideer. 

Vil du være med? 

Mille Matjeka fra Gerlev Legepark var fæ - 

nomenal til at engagere børnehavebørnene 

Det er sjovt og udmattende, men super dejligt at opleve alle de glade mennesker, 

som kommer forbi og leger med. 

Hvis du er blevet nysgerrig og vil vide mere, kan du enten ringe til: 

Dansk Legeplads Selskab på tlf. 20 20 63 70 

Carsten på tlf. 28 43 35 81 

Klaus på tlf. 26 59 58 51 

eller du kan sende e-mail til legepladsen@mail.dk 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

▼ 

Der blev bagt hundredvis af pandekager 

den dag! 


25

IPA 

IPA konference i Karlstad 

Af Frode Svane 

IPA konferansen hadde fokus på 

”staffed playgrounds” (bemandede 

legepladser) og samlet deltakere fra 

hele verden med en overvekt av deltakere 

fra Sverige og noen få fra nabolandene. 

Ingen fra Danmark! De naturskjønne 

omgivelsene som konferansen 

foregikk i gav en flott atmosfære og 

satte sitt tydelige preg på konferansedeltakerne. 

Karlstad er en meget vakker 

by omgitt av sjøer og kanaler – ett 

lite Nordens Venedig! 

Noen av de lekeplassene som vi 

besøkte i Karlstad dro meget stor nytte 

av denne flotte naturen og alt vannet 

som renner rundt i byen. En av lekplassene 

hadde et meget aktivt forhold 

til elvene og sjøene like inn til leke - 

o mrådet, som lå åpent for alle. Bygge - 

leken var det imidlertid så som så med. 

Den virket lite organisk og for mye 

voksenorganisert. De bemandede lekeplassene 

hadde dessverre ingen voksne 

ansatte til stede i helgene. Det er et 

stort behov for dette. Noe som man må 

arbeide politisk videre for å få til. 

Fokus på artikel 31 

Det kom fram på konferansen, at IPA 

er i gang med å forsterke artikkel 31 i 

FNs barnekonvensjon ved å formulere 

ett tillegg til denne. Artikkel 31 i FNs 

barnekonvensjon hevder barns rett til 

hvile og fritid, til lek og rekreasjon. 

Men lekens egne betydning er nesten 

glemt. Lek og fritid er ikke det samme! 

Ett av de viktigste innleggene på konferansen 

var det, som ble fremført av 

forskeren Wendy Russel fra University 

of Gloucestershire i UK. 

Wendy Russel påstår, att hele barnekonvensjonen 

via språkbruk og de - 

finisjoner er gjennomsyret av ett voksenperspektiv. 

Barndommen framstilles 

som en forberedelse til å bli voksen, 

og leken er kun en mekanisme for å 

lære seg ferdigheter. Dette er ikke hva 

lek er! 

IPA har gjennomført otte høringer i 

otte ulike storbyer rundt i verden med 

tanke på å klargjøre barns situasjon 

rundt i verden i relasjon til artikkel 31 i 


barnkonvensjonen. IPA har på bakgrunn 

av dette satt opp en liste over 

de faktorer, som gjør at barns lek er 

truet rundt i hele verden: fra fattigdom 

og barnearbeid til forbudt lek i skolegården 

og overkontrollert fritid (Japan). 

IPA vil lave en ny rapport til FN 

og produsere et generelt tillegg til artikkel 

31. 

Byggelegeplads i Japan 

Den japanske byggelekeplassleder 

Hitoshi Shimamura er ham jeg husker 

bedst. Hans levende foredrag rørte 

alles hjerter. Først viste han oss data, 

som viste hvordan de fleste barn i Japan 

er fullstendig overkontrollerte i 

fritiden og pålegges ekstra skole og 

skolearbeid nesten hver dag, og dess - 

uten deltar i svært organiserte fritidsaktiviteter. 

Deretter viste han oss det 

spilllevende alternativet: 

barn på eventyr - 

leke plasser med byggelek 

i Tokyo. Barn som 

utfoldet seg maksimalt 

gjennom ulike spennende 

eksperimenter! 

Her manglet det ikke 

på liv og røre og entusiasme. 

Ikke merkverdig 

at byggeleken og 

eksperimentene her blir 

ut agerende! Japanske 

barns ekstreme 

ordenskrav og disiplin 

i hverdagen krever sin 

naturlige motsats! 

Man får bare håpe, 

at eventyrlekeplassene i 

Tokyo får grobunn nok 

til å utvikle seg videre, 

så lenge de kan endre 

holdninger til barn, lek 

og læring i dette samfunnet, 

som snart ikke 

greier å reprodusere seg 

selv på grund en barnefiendtlig 

utvikling. Befolkningstallet 

i Japan 

stagnerer. 

Konference med god tid 

En slik konferanse bør alltid ha godt 

med tid og rom for at deltakerne kan 

treffes og bli bedre kjent med hver - 

andre. Deltakerne har jo mange res - 

surser og verdifulle erfaringer å dele 

med hverandre. Det er en vanlig feil 

på store kon feranser, at det blir for lite 

tid til dette. Programmene blir ofte for 

tettpakket med foredrag og enveis 

kommunikasjon. Således ikke i Karlstad. 

Her hadde vi workshops, der vi 

kom tettere innpå hverandre, og dette 

muliggjorde å stifte nærmere bekjentskap. 

En IPA konferanse er alltid en kraftig 

inspirasjon til entusiastisk at arbeide 

videre! Velkommen til Wales til 

neste år!

SET&SKET 

Multireligiøs 

legeplads i Fredericia 

I Fredericia er der store planer om at 

skabe en helt ny bydel på nogle af Fredericias 

havneområder. Men allerede 

nu er man i gang med at vise, hvad 

området kan bruges til. Legepladsen 

”Legebro mellem tro” er blevet til med 

støtte fra Fredericia Kommunes integrationspulje 

og arealudviklingsselskabet 

Fredericia C. Le gepladsen er opstillet 

som en del af Fredericia C’s midlertidige 

aktiviteter. 

Legepladsen har tre legehuse, der 

har form som et hindutempel, en moske 

og en kirke. Legepladsen er blevet til i 

et samarbejde mellem hinduer, krist ne 

og muslimer i Fredericia, og samarbejdet 

har været frugtbart, fortæller en af 

initiativtagerne Karina Dahl mann, sognepræst 

ved Hannerup Kirke. 

”De enkelte grupper har selvfølgelig 

haft ansvaret for udsmykningen af 

deres eget legehus, men vi har også 

hjulpet hinanden på tværs. Eksempelvis 

malede flere hinduer, kristne og 

muslimer sammen på moskeen forleden 

dag”, fortæller Karina Dahlmann. 

Projekt ”Legebro mellem tro” har 

haft tre vigtige formål: For det første 

at bringe mennesker med forskellige 

religiøse og kulturelle baggrunde sammen. 

For det andet at bygge noget til 

fremtiden for at vise børn, at man godt 

kan lege sammen, selvom man er forskellig. 

Endelig har gruppen ønsket at huske 

alle på Fredericias historie som en 

fristad, som for over 300 år siden fik 

religionsfrihed takket være kongelige 

privilegier. Det betød, at Fredericia allerede 

i slutningen af 1700-tallet var en 

multikulturel by. Med sine tre formål 

samler ”Legebro mellem tro” altså både 

fortid, nutid og fremtid! 

af Benny Schytte 

Legegader i Odense 

Som en del af projekt ‘Mere bevægelse 

i byens rum’ (Socialministeriet og 

Odense Kommune) og med afsæt i 

bogen af samme navn (forfatter Benny 

Schytte) blev der i august måned åbnet 

to legegader i Odense. De ene er placeret 

ved Vestre Skole, Roersvej i Odense 

Midtby, mens den anden er placeret i 

et villakvarter nær Zoologisk Have på 

Carl Baggersvej. Begge legegader er 

åbne for alle hele døgnet rundt. 

Hotel Tivoli 

med ny legeplads 

For 110 år siden blev det Japanske 

Tårn opført i Tivoli og gav Tivoli’s 

gæster et glimt af Østens eventyr. Nu 

er et nyt tårn opført på legepladsen 

ved det det nye Tivoli Hotel i København. 

Tårnet er opbygget i utallige 

lameller. Når børnene løber rundt på 

legepladsen gør afstanden mellem 

lamellerne tårnet transparent og giver 

mulighed for at se, men ikke blive set. 

Udover Det Japanske Tårn har legepladsen 

3 store løgkupler og en masse 

balanceleg. Der er offentlig adgang til 

legepladsen. 

DANSK LEGEPLADS 

SELSKAB 

Klerkegade 10B, 

1308 København K. 

Tlf. 20 20 63 70 

Giro nr. 4 14 00 60 

E-mail: legepladsen@mail.dk 

www.dansklegepladsselskab.dk 

TELEFONTID 

Onsdage kl. 9–11 

Beskeder og bestillinger kan 

indtales på telefon svareren 

i løbet af ugen. 

BESTYRELSE 

Formand: 

Helle Nebelong 

Næstformand: 

Carsten Frederiksen 

Kasserer: 

Henny Green 

Bestyrelses medlemmer: 

Frank Simonsen 

Annette Westermann 

Dina Ingerslev Heldt 

Ning De Coninck-Smith 

Bestyrelsessuppleanter: 

Lise Lamprecht 

Susse Mohr Markmann 

SEKRETARIAT 

Klaus Nedergaard 

MEDLEMSKAB: 

Personligt medlemskab: 

200 kr. årligt 

Institutioner o.lign.: 


Studerende: 


Abonnement på Legepladsen 

for ikke-medlemmer: 

220 kr. for fire numre 

Henvendelse vedr. medlemskab 

til Dansk Legeplads Selskab 

IPA, DANMARK 

www.ipa-denmark.dk 


27

Legepladsen_nr3-4_2010:Legepladsen 4_2005 - Dansk Legeplads ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?