PDF-format - Miljøstyrelsen

vere forsyningen af el, vand og varme, fordi denne sektor allerede lå
inde med detaljerede vurderinger af behovet for renovering. Så her
har der nærmest ligget grydeklare projekter og ventet på finansiering.
Det samme gælder ikke for renoveringen af boligmassen. Her er der
i højere grad behov for yderligere detailprojektering og -planlægning
af indsatsen. Derfor har det første år været præget af detailprojektering
og pilotprojekter, der har haft til hensigt at afprøve nye ideer i
mindre skala, så hjemmestyret kan høste erfaringer, før man går i
gang med at renovere i stor skala.
Pilotprojekterne handler for eksempel om nye vinduestyper, isolering,
nye samlede facadeløsninger, solvarme og ikke mindst energiog
vandbesparende tiltag i de enkelte boliger.
Det handler om at finde frem til løsninger med så store forbedringer
som muligt, samtidigt med at løsningen gøres så enkel som muligt.
Men det handler også om at få brugerne med på ideen.
I dag har man i størstedelen af boligmassen ikke individuel måling af
varmeforbruget. Teknisk set kræver det ikke det helt store at etablere
en individuel måling af forbruget med tilhørende individuel afregning.
Men det kræver en accept fra beboerne og en forståelse af, at
egen adfærd har en betydning – både miljømæssigt og økonomisk.
Sektorprogrammet udføres af grønlands hjemmestyre men skal godkendes
af Miljøstyrelsen under inddragelse af Det Rådgivende
Udvalg for Arktis. Der er etableret et godt og frugtbart samarbejde
mellem de relevante direktorater i Grønland, Energistyrelsen og
Miljøstyrelsen om programmet. Hjemmestyret har endvidere nedsat
en særlig tværfaglig koordinationsgruppe og etableret et projektsekretariat
for at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af programmet.
45