PDF-format - Miljøstyrelsen

Nogle af stofgrupperne inden for POPerne ved man kan ændre hormonbalancen.
Det gælder f.eks. dioxiner. Dioxiner dannes imidlertid
kun i ringe omfang i Grønland. Og de dioxiner, der dannes i vores
del af verden, nedbrydes i vidt omfang under transporten til de arktiske
egne. Men nogle af PCBerne har en dioxinlignende effekt, og
man skal derfor måle den samlede sum af dioxiner og dioxinlignende
stoffer. Spørgsmålet er, om der kan konstateres ændringer af hormonbalancen
i dele af den grønlandske befolkning? Igen er det biomarkører,
der i første omgang skal afsløre niveauer og siden hen tendenser.
Rent statistisk er det uhyre vanskeligt – for ikke at sige umuligt – at
påvise, at en stigning i en bestemt sygdom skyldes påvirkningen af
POPer. Dertil er den grønlandske befolkning simpelthen for lille.
Derfor må man handle på mistanke.
4.5 Effekten i Arktis.
Undersøgelserne af tungmetaller og miljøgifte i Grønland har bevæget
sig fra kortlægning af tungmetaller i havet og i havets økosystem
til nu at omfatte kortlægningen af effekterne af POPer i mennesker.
Sundhedsdelen af AMAP blev vedtaget i Nuuk i oktober 1992. Her
blev det planlagt af de arktiske miljøministre i AMAP-regi at samle
oplysningerne om tungmetaller og derudover tillige registreringer af
POPer og radioaktive påvirkninger af økosystemerne.
Prøveindsamlingerne startede i 1994 og afslutningen af denne fase
var rapporten, der blev afleveret i Tromsø i juni måned 1997. I Altakonferencen
samme år deltog miljøministre fra alle de 8 lande og her
blev det besluttet, at AMAP skulle fortsætte med at kortlægge niveauerne
af forskellige miljøgifte og at indsatsen omkring effekt-monitering
skulle styrkes. AMAP’s næste rapport vil blive præsenteret
på Arktisk Råds ministermøde i 2002.
37