PDF-format - Miljøstyrelsen

24
3 Oprindelige folk i Rusland
3.1 Indledning
Ordene “Vi kom til dette land som ukendte og vi forlader dette land
som ukendte” kommer fra en gammel Koryak-kvinde, som kæmpede
en håbløs kamp med de lokale myndigheder indtil sin død i den
stille tundra i 1997. Hun ønskede, at Sovjets bureaukrater skulle
acceptere elementerne i de nordlige folks livsstil som et system, et
kulturmateriale, fysisk såvel som åndeligt.
Hun ønskede ikke mindst, at de russiske myndigheder skulle revurdere
deres holdning til den oprindelige befolknings liv og egenart
såvel som deres handlinger over for denne befolkning. Hun fik dem
til at forstå de bemærkelsesværdige træk ved disse menneskers
overlevelsesevne ved at komme til møder, hvor hun ikke var velkommen,
ved for egne penge at rejse til sammenkomster for oprindelige
folk i andre områder, ved at synge sine sange for skolebørn og meget
andet.
Som i andre egne af kloden har den europæiske civilisation trængt
sig ind i de arktiske områder. Europæere indførte i 1600-tallet kommercielle
metoder til udnyttelse af naturressourcer i Arktis, hvorved
der blev lagt et stort pres på de mest værdifulde arter af pelsdyr og
havpattedyr, herunder bæver, blåræv, zobel, hval og hvalros. Fra
omkring 1900 vendte udnyttelsen sig mod mineralressourcerne.
Fundet af arktisk olie og gas i midten af århundredet forandrede
situationen radikalt. De indfødte folkeslag oplevede et tiltagende
socialt og økologisk pres, ikke blot på enkelte arter, men på tværs af
deres landområder.
I den russiske del af Arktis var industri, transport og civilt såvel som
militært byggeri underlagt statens monopol, og blev ofte gennemført
uden hensyn til de indfødte folkeslag og det lokale miljøs sundhed.
Trods den store variation i kulturel henseende blandt oprindelige
folk i Rusland er folkene fælles om kampen for at bevare deres rettigheder
til jord, ligesom de er fælles om kampen for at undgå, at
naturressourcerne overudnyttes i kommercielt øjemed. Fra de store