PDF-format - Miljøstyrelsen

20
2.2.2 Hvad kom der ud af kampagnen
Indtrykket er, at der har været pæn interesse både for udstillingen og
for PITU. Det har været mest tydeligt under rundvisningerne. En
del af gæsterne har set bladet og stiller spørgsmål eller refererer til
oplysninger, de har fra bladet. Instituttet har også fået henvendelser
fra folk via e-mail, eksempelvis skolelærere, der anmoder om klassesæt
af bladet. Disse kampagneelementer har tilsyneladende ikke
været decideret debatskabende, men har i højere grad formidlet
viden om hvidhvalerne til samfundet.
Filmen og den efterfølgende paneldiskussion har uden tvivl skabt den
største debat. I ugerne efter udsendelserne var der stort set daglig
indlæg i KNR-radios morgenflade, der er en blanding af små indslag,
direkte interviews, musik, vejrudsigter, nyheder m.m. Ofte var det
fangere, der kommenterede de videnskabelige undersøgelser og nødvendigheden
af fortsat at have muligheden for at fange hvidhvaler.
Der blev bl.a. sat spørgsmålstegn ved oplysningerne om hvidhvalernes
reproduktion og til den påståede tilbagegang i bestanden af hvidhvaler
på 60%. Et par gange blev biologen fra Naturinstituttet interviewet,
så vedkommende kunne besvare kommentarerne. Men der
kom ikke rigtig gang i den åbne debat i medierne – det var snarere et
spørgsmål om meningsudveksling mellem de to ”lejre”.
I samme periode var der desuden en masse debat rundt omkring på
arbejdspladser, og hvor folk i øvrigt mødtes. Både Naturinstituttet
og KNR-TV fik en del henvendelser fra folk, som ikke selv havde
set udsendelsen, og som gerne ville have lejlighed til at se den, og
flere skolelærere ringede og spurgte, om de kunne få en kopi, som
de kunne bruge i biologiundervisningen. KNR genudsendte derfor
filmen ca. 3 uger efter premieren, og det resulterede igen i indslag i
radioen.
Den offentlige debat kom for alvor i gang, da Landsstyret i slutningen
af november fremlagde udkast til en ny bekendtgørelse, som det
første år reducerede fangsten til 400 hvidhvaler og gradvist i løbet af