PDF-format - Miljøstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

jagt og fiske, når de har fri. Størstedelen af Grønlands eksportindtægter kommer fra salg af produkter fra fiskeindustrien, og havpattedyr, landpattedyr, fugle m.m. har stor betydning internt i Grønland både økonomisk og som supplement til husholdningen. Det er derfor vigtigt fortsat at have mulighed for at høste af naturen. Samtidig bliver udnyttelsen stadig mere effektiv og presset på de levende ressourcer stadig større som følge af befolkningstilvæksten og brugen af effektive transportmidler, især speedbåd og snescooter. Der er imidlertid et misforhold mellem den biologiske rådgivning om begrænsning af fangsten på hvidhvaler og fangernes vurdering af situationen. Fangerne mener ikke, at de resultater biologerne fremlægger i NAMMCO´s videnskabelige komite, er tilstrækkeligt velunderbyggede. Det er fangernes opfattelse, at nogle af undersøgelserne bliver udført forkert og derfor giver et misvisende resultat. Rådgivningen bygger således på fejlagtige oplysninger, og fangerne finder derfor ikke rådgivningen brugbar. De mener, at resultaterne desuden passer dårligt med de erfaringer, fangerne selv har fra deres daglige observationer i naturen. Forskellen i opfattelsen drejer sig både om hvalernes status (hvor mange hvaler der er, sammenhænge mellem bestande, reproduktionen og behovet for forvaltning) og om, hvordan rådgivningen bliver til lovgivning, og hvem der har magten, når beslutningerne skal tages. Kendskab til forvaltningsprocessen og baggrunden for den biologiske rådgivning er en vigtig forudsætning for at forstå og acceptere, at det kan være nødvendigt at regulere udnyttelsen af en art. Det gælder for alle de arter, der bliver udnyttet enten erhvervs- eller fritidsmæssigt. Der er derfor et stort behov for at oplyse om baggrunden for forvaltningen af de levende ressourcer i Grønland samt for åbent at diskutere de forskellige synspunkter og eventuelle tiltag. Hvidhvalerne i Vestgrønland er et af de største problembørn i dagens Grønland. 17
18 Det er desuden en god art at ”starte med”, fordi fangerne har en stor viden om arten, som derved kan blive inddraget i de videnskabelige undersøgelser. Dette er baggrunden for, at Grønlands Naturinstitut foråret 1998 ansøgte Dancea om økonomisk støtte til en kampagne om hvidhvaler i Vestgrønland. 2.2 Kampagnen – idé og indhold Kampagnen henvendte sig primært til to målgrupper – dels til nuværende fiskere og fangere og dels til unge i aldersgruppen 16-24 år. Målet med kampagnen i forhold til fiskere og fangere var at informere om resultaterne af de videnskabelige undersøgelser samt at øge kendskabet til hele forvaltningsprocessen fra biologisk rådgivning til fastsættelse af regler. Målet i relation til de unge var at øge den grundlæggende viden om en af de arter, der bliver udnyttet i Grønland, samt om forvaltningsprocessen. Gennem forskellige medier skulle kampagnen belyse de forskellige opfattelser af status for og udnyttelsen af hvidhvalerne – de biologiske undersøgelser og resultaterne af disse, samt fangernes viden om hvidhvalerne og deres mening om biologernes arbejde. Ved at præsentere de forskellige synspunkter bredt i forskellige medier håbede instituttet at sætte gang i en offentlig debat om hvidhvaler. 2.2.1 Kampagnens elementer I foråret 1998 åbnede en udstilling om satellitsporing af hvid- og narhvaler i Naturinstituttets udstillingsområde. Udstillingen består af 10 plancher, computergrafik af hvalernes vandringer samt en råvideo fra arbejdet med at montere satellitsendere på narhvaler ved Canada. Desuden fik gæsterne en folder om udstillingen med hjem. Denne udstilling har været udgangspunkt for størsteparten af de rundvisninger, der har været af gæster ved Naturinstituttet – heriblandt en
Page 1 and 2: Miljøindsatsen i Arktis 2000 Milj
Page 4 and 5: Indhold 1 Forord 5 1 Dancea 7 1.1 M
Page 6: Forord I årsrapporten for 2000 er
Page 9 and 10: 8 så vidt muligt indpasses. Strate
Page 11 and 12: 10 oprindelige folks traditionelle
Page 13 and 14: 12 demonstrationsanlæg og i særli
Page 15 and 16: 14 2 Hvidhvaler ved Vestgrønland D
Page 17: Hvidhval får en satellitsender mon
Page 21 and 22: 20 2.2.2 Hvad kom der ud af kampagn
Page 23 and 24: 22 de næste år reducerede fangste
Page 25 and 26: 24 3 Oprindelige folk i Rusland 3.1
Page 27 and 28: Komi-rensdyrhyrde fra Kolahalvøen.
Page 29 and 30: 28 de oprindelige befolkninger i no
Page 31 and 32: 30 Oprindelige folk i hele Sovjetun
Page 33 and 34: 32 3.4 Andre Raipon projekter RAIPO
Page 35 and 36: 34 4 Kroppen sletter ikke alle spor
Page 37 and 38: 36 rygere har højere koncentration
Page 39 and 40: Fiskebåd. Foto: Dansk Polarcenter
Page 41 and 42: 40 men grindehvalerne, som vi har s
Page 43 and 44: 42 Nogle færinger spiser i sæsone
Page 45 and 46: 44 5.1 Sektorprogrammet vedrørende
Page 47 and 48: Boligblok før renovering. Foto: Ma
Page 49 and 50: 48 Tilskud fordelt på indsatsområ
Page 51 and 52: 50 Figur 3. Tilsagn fordelt på ind
Page 53 and 54: 52 udvikling, især i den danske de
Page 55 and 56: Indsatsområde Projektstøtte Statu
Page 59 and 60: 58 Projekttitel Projektansvarlig Pr
Page 65 and 66: 64 Projekttitel Projektansvarlig Pr
Page 67 and 68: 8 Det Arktiske Miljøprogram - Vide
Page 69 and 70:
Afrapportering 68 Projekttitel Proj
Page 71 and 72:
Indsatsområde Projektstøtte Statu
Page 73 and 74:
Indsatsområde Projektstøtte Statu
Page 75 and 76:
10 De oprindelige folks sekretariat
Page 77 and 78:
76 Indsatsområde Projektstøtte St
Page 79 and 80:
11 Arktis i øvrigt 78 Projekttitel
Page 81 and 82:
80 Dancea DGI Gwich’in ICC IPS IW
Page 83 and 84:
82 Arktisk Råd hjemmeside: http://
Page 85 and 86:
84 Direktør Hans J. Høyer Grønla
Page 87 and 88:
86 Fuldmægtig Birte Rindom, næstf
Page 90:
Miljøindsatsen i Arktis 2000 Beret
show all

PDF-format - Miljøstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?