PDF-format - Miljøstyrelsen

Nuuk. Næste tælling blev gennemført af biologer fra Grønlands
Naturinstitut i 1990 og 1991, og siden har instituttet optalt hvalerne
yderligere 4 gange.
I første omgang koncentrerede Grønlands Naturinstitut sig om at
indsamle oplysninger om hvalernes basale biologi. Der blev indsamlet
prøver fra fangsten i Nordvestgrønland, og på den måde fik biologerne
oplysninger om hvalernes reproduktion, fordelingen af hanner,
hunner og unger i flokkene, føde, alder, kondition o.m.a. Da
fangerne i starten af 1990’erne blev pålagt at indsende spidsen af
underkæben fra hvalerne til Grønlands Naturinstitut, fik biologerne
desuden løbende oplysninger om alders- og kønsfordeling i fangsten
og om bestandssammenhænge for hvidhvaler ved Vestgrønland.
Samtidig startede biologerne arbejdet med at afklare sammenhængen
mellem hvidhvalerne i den østlige del af Canada og hvidhvalerne
ved Vestgrønland. Satellitsporing er et vigtigt redskab til afklaring af
dette spørgsmål, og siden starten af 1990’erne har 43 hvidhvaler i
Østcanada fået monteret en satellitsender på ryggen og har dermed
øget biologernes viden om hvalernes vandringer og bestandssammenhænge.
2.1.2 Den seneste biologiske rådgivning
De videnskabelige oplysninger bliver fremlagt i den Nordatlantiske
Havpattedyr-kommission, NAMMCO, samt i den Canadisk-Grønlandske
Fælleskommission for Bevaring og Forvaltning af Nar- og
Hvidhvaler, JCCM. Her vurderer biologer fra medlemslandene
resultaterne af de forskellige undersøgelser og udarbejder en videnskabelig
rådgivning, som herefter fremlægges for det videnskabelige
råd. NAMMCO´s videnskabelige råd fremsender den endelige rådgivning
til Grønlands Hjemmestyre.
I sommeren 2000 fremlagde NAMMCO den seneste biologiske rådgivning
vedrørende hvidhvaler ved Vestgrønland, og den adskilte sig
ikke væsentligt fra de senere års rådgivning. Hovedtrækkene i rådgiv-
15