PDF-format - Miljøstyrelsen

14
2 Hvidhvaler ved Vestgrønland
Den 19. og 20. september 2000 havde Kalaallit Nunaat Radioa TVafdelingen
hvidhvaler på programmet. I den bedste sendetid umiddelbart
efter nyhederne vistes filmen ”Siunissaq qilalugaq qaqortartalik
– en fremtid med hvidhvaler”, og dagen efter blev filmen fulgt
op med en direkte debat mellem to fangere, to naturforvaltere og en
biolog. De diskuterede den seneste biologiske rådgivning om at
begrænse fangsten af hvidhvaler og de metoder, som biologerne
bruger for at få oplysninger om hvidhvalerne. De diskuterede også
konsekvenserne af en begrænsning i fangsten.
Udsendelserne var hovedelementet i en kampagne om hvidhvaler
planlagt og udarbejdet af Grønlands Naturinstitut. Hensigten med
kampagnen var at fremlægge den videnskabelige viden om hvidhvalerne
for hele det grønlandske samfund i forventning om, at det
kunne være startskuddet til en mere åben debat om forvaltningen og
udnyttelsen af hvalerne. I det følgende uddybes baggrunden for og
ideerne med kampagnen og erfaringerne beskrives.
2.1 Baggrunden for ideen om en kampagne
2.1.1 Videnskabelige undersøgelser af hvidhvaler i Vestgrønland
Siden starten af 1990’erne har Grønlands Naturinstitut beskæftiget
sig med hvidhvaler. Baggrunden var, at fangsten af hvidhvaler fra
slutningen af 1960’erne og op gennem 1970’erne steg kraftigt, fra
gennemsnitligt knap 350 hvaler om året i 1955-1965 til knap 950
hvaler om året i 1966-1976. I denne periode blev omringningsfangsten
introduceret, og fangerne fik samtidig langt bedre mulighed for
at afsætte den eftertragtede mattak (hvalhud) i andre dele af Grønland.
Fangsterne bestod ofte af flere hundrede hvidhvaler, og på få
dage kunne fangerne i en bygd hente hele deres årsindkomst. De
høje fangster og den høje markedsværdi var medvirkende årsag til,
at biologerne mente, der var behov for at følge udviklingen i bestanden
nærmere.
I 1981 og 1982 talte canadiske biologer for første gang hvidhvaler
fra fly i hvalernes vinteropholdsområde mellem Disko Bugt og