Dyrskue-succes i Horsens - LRØ

Tjek på økologien 

Har du overvejelser om økologi, er der mulighed for 

at få et omlægningstjek af bedriften. Det giver overblik 

over bedriftens styrker og svagheder i forhold til økologi, 

siger økologikonsulent Søren Lykke, LRØ, der her ses på 

LRØ’s faglige stand på dyrskuet i Horsens. 

Side 19 

Kødkvæg på banen 

Flemming Lind Rasmussen, Skanderborg, er ny i LRØ’s 

kvægudvalg. Han glæder sig til det faglige arbejde og han 

har specielt fokus på rådgivning for kødkvæg-besætninger. 

Selv har han en Limousinebesætning med ca. 300 dyr. 

Side 9 

Fokus på forsikring 

Forsikringsområdet kan være kompliceret, og det kan være 

vanskeligt at overskue, hvad policen dækker. LRØ har netop 

indgået samarbejdsaftale med DLBR Forsikringsmægleren. 

Fra venstre direktør Peter Quitzau, forsikringsmægler 

Hans-Oluf Skøtt og chefkonsulent Jens Skærlund, LRØ. 

Side 7 

Landbrug i udvikling 

Nr. 6 · Onsdag 1. juli 2009 · 12. årgang 

Dyrskue-succes i Horsens 

25.000 til Det østjyske Fællesskue 

Af Lene Tingleff 

Efter et års pause vendte 

Det østjyske Fællesskue 

i Horsens stærkt tilbage 

den 12. og 13. juni med et 

stort og velbesøgt arrangement 

med anslået 25.000 

gæster. 

- Vi har haft et rigtigt godt 

dyrskue, siger formanden for 

skuet, Finn Pedersen, der allerede 

nu tør fastslå, at der kommer 

dyrskue igen næste år. 

- Med det engagement og 

den opbakning, vi har oplevet, 

er det en fornøjelse at være en 

del af denne festlige begivenhed. 

Skuet åbnede fredag morgen, 

og selv om blæsten var 

strid, afholdt det ikke tusindvis 

af børn fra områdets dagplejer, 

børnehaver og skoler til at tage 

på dyrskue. 

- Der var flere børn end 

vi før har set fredag formiddag, 

men vi kunne godt have 

ønsket os flere gæster om 

eftermiddagen. 

Det blev imidlertid så 

rigeligt opvejet lørdag, hvor 

folk holdt i kø og hele 

dagen myldrede til dyrskuepladsen, 

som dannede 

ramme om en helt perfekt 

dag i landbrugets tegn. Ca. 

350 store dyr var udstillet og 

der var også kaniner, høns og 

børnedyrskue. 

- Vi har haft en høj 

standard på skuet, både når 

det gælder dyreudstillingen 

og maskinudstillingen på 

ca. 10.000 kvadratmeter. 

Samtidig har vi haft et godt 

og varieret program. 

Dyrskuet arrangeres af 

Landboforeningen Odder- 

Skanderborg, Vejle-Fredericia 

Landboforening og Østjysk 

Landboforening. 

- Vi har respekt for traditioner, 

men vi har også fokus 

på fremtiden og derfor vil vi 

nu arbejde lidt med, hvordan 

arrangementet kan udvikle 

sig, siger Finn Pedersen. 

Side 16 til 22 

Der var trængsel ved børnedyrskuet, hvor børnene havde lagt et stort arbejde i at gøre deres dyr klar. Tina Rasmussen fra Serridslev vandt med 

sine to jersey-kalve. 

Opbakning til miljøprojekter 

Der skal være plads til 

både miljø og landbrug. 

Det er holdningen bag to 

lokale miljøprojekter, som 

møder generel opbakning 

fra landmænd i området. 

Det ene projekt er ”Sikring 

af grundvand på Juelsmindehalvøen”, 

som omfatter 20 

landmænd i henholdsvis 

Stouby- og Barrit-området. 

Projektet støttes af Fødevare- 

Erhverv. 

Her gælder det om beskytte 

grundvandet, fordi 

der er begrænsede og sårbare 

grundvandsmagasiner, og 

derfor skal nitratudvaskningen 

reduceres. 

- Gennem frivillige 

tiltag kan vi være med til at 

beskytte grundvandet på en 

måde, så der også er plads til 

udvikling i landbruget, siger 

planteavlskonsulent Kim Skov 

Jensen, LRØ, der har en god 

dialog med landmændene. 

Som en direkte følge af 

projektet er der indgået aftale 

om ca. 150 hektar med efter- 

og mellemafgrøder ud over de 

lovpligtige. 

Det andet projekt er et treårigt 

EU-projekt, Agwaplan, 

som bl.a. omfatter oplandet til 

Norsminde Fjord ved Odder. 

Baggrunden for projektet er at 

der skal ske store begrænsninger 

i tabet af nitrat til vandmiljøet, 

for at man kan leve op til 

kravene i EU’s vandrammedi- 

rektiv. Der er tale om et treårigt 

projekt, som formelt er 

afsluttet, men som kører videre 

med forskellige underprojekter. 

- Udgangspunktet er dialog, 

og at man sammen finder 

løsninger, som alle parter kan 

leve med, siger sekretariatschef 

Helge Kjær Sørensen, Dansk 

Landbrug Midt-Øst, DLMØ. 

Projektet har netop haft 

besøg af miljøministeren. (let.) 

Side 6 og 7 

Til samtlige jordbrugere

2 Debat · Nyheder 

1. juli 2009 

Udgivet af LRØ i 13.000 eksemplarer. 

Postbesørget avis til alle jordbrugere og kunder i området 

og adresseret til de passive medlemmer af Østjysk Landboforening, 

Landboforeningen Odder-Skanderborg og 

Vejle-Fredericia Landboforening med flere, der ønsker 

avisen tilsendt. 

Redaktionsadresse: 

LRØ - Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens 

Telefon: 70 15 40 00 · Telefax: 76 58 77 83 

Lene Tingleff - e-mail: let@lro.dk 

Anne-Marie Kjær - e-mail: amk@lro.dk 

Hjemmeside: www.lro.dk 

Ansvarshavende: Direktør Per Bardrum 

De tre foreninger bag LRØ: 

Østjysk Landboforening 

Formand: Finn Pedersen 75 76 10 75 

Næstformand: Jeppe Mouritsen 75 67 30 70 

Sekretær: Jørgen Skov Nielsen 87 40 52 63 

Landboforeningen Odder-Skanderborg 

Formand: Jens Gammelgaard 86 55 41 38 

Næstformand: Ole Larsen 86 57 21 14 

Sekretær: Helge Kjær Sørensen 40 43 07 69 

Vejle-Fredericia Landboforening 

Formand: Jens Ejner Christensen 75 87 32 14 

Næstformand: Sejer Grimstrup 75 85 14 70 

Sekretær: Bent Lune Nielsen 70 15 40 00 

Informationsudvalg: 

Mads Mogensen, økonomiudvalg 

Ole Jespersen, kvægudvalg 

Esben Graff, svineudvalg 

Mogens Jensen, planteavlsudvalg 

Niels Hegelund, svineproduktion 

Marianne H. Christensen, planteavl 

Mette Noe Bach, kvægproduktion 

Poul Østergaard, økonomi 

Lene Tingleff, journalist 

Anne-Marie Kjær, sekretær 

Annoncesalg: 

Salgsdirektør Søren Ankersen, 

tlf. 97 84 13 80, Børs•Mark A/S 

Layout: 

Rounborgs grafiske hus, Holstebro 

Tryk: 

Trykcentralen, Viby J. 

Kommende blade: 

Nr. 7 Deadline: 03.08.09 

Udkommer: 19.08.09 

Nr. 8 Deadline: 31.08.09 

Udkommer: 16.09.09 

Set fra min stol 

Et udfordrende år 

Af Uffe Bie, 

formand LRØ ’s Kvægudvalg 

Vi har netop overstået et 

dyrskue, der om fredagen, 

hvor vejret var en prøvelse 

både for udstillere og 

arrangører, kan symboliseres 

med den aktuelle 

situation i landbruget, - og 

en lørdag, hvor det var 

rigtigt godt dyrskuevejr 

med sol, blæst og mange 

besøgende. 

Lad os håbe, at det kan være 

et tegn på, at der også i landbruget 

kommer bedre tider, 

- selvfølgelig gør der det. For 

kvægbrugere er det en helt ny 

situation, hvor vi tidligere har 

haft en mælkepris konstant 

på det jævne til en mælkepris, 

vi vel næsten ikke troede på 

kunne toppe. Så hurtigt kom 

prisstigningerne. 

- Det er lige så godt som 

Djurs Sommerland, lød 

kommentaren fra et af de 

mange børn, der sammen 

med deres forældre 

besøgte ”Hedegården” i 

Mesing til Åbent Landbrug 

den 7. juni. 


Skanderborg stod bag arrangementet 

i samarbejde med 

Åbent Landbrug Østjylland, 

og arrangørerne oplyser, at 

over 2500 mødte op. 

- Det var helt vildt, noget 

af det bedste besøg vi nogensinde 

har haft, siger Erik Jensen, 

der er formand for Åbent 

Landbrug i Skanderborg. 

- Folk strømmede til, og 

vi måtte dirigere dem ind 

Vi oplevede herefter det 

dramatiske fald, - alt sammen 

inden for halvandet år. Et 

godt eksempel på hvad det 

betyder, når der er for lidt på 

markedet eller lidt for meget. 

Jeg tror, at vi må se i øjnene, 

at det meget vel kan ske 

igen, og det kan godt blive 

med hyppigere mellemrum. 

Håber bunden er nået 

At tro på at man kan styre 

verdensmarkedet og dermed 

prisen på mælk ved at slagte 

nogle køer, sådan som der 

foreslås fra Danske Mælke 

producenters side, tror jeg 

simpelt hen ikke, at der kan 

blive enighed om på verdensplan. 

Vi ville i EU bare ende 

op med en mindre egenproduktion 

og en øget import 

til følge. Med Arlas store 

spareplan må vi håbe, at det er 

bunden vi står på i øjeblikket, 

og at det sidst på året igen 

begynder at se lysere ud for 

afsætningen. 

Det er helt sikkert, at 

yderligere prissænkninger vil 

blive endestationen for en del 

mælkeproducenter. De første 

betalingsstandsninger har vi 

set. Det er en kombination 

af lave priser og omkostninger, 

der bare ikke er fuldt 

med ned, samt at der i den 

finansielle sektor hersker 

til gården fra to steder for at 

styre det hele. Det var en stor 

succes, og vi er meget glade 

for, at så mange mennesker 

bakker op om dagen. 

- Vi havde mange mennesker 

ind gennem staldene, og 

når man ser et barn stå med 

en nyfødt pattegris på armen, 

så ved man, at børnene har 

haft en kæmpe oplevelse. 

De mange gæster blev taget 

godt imod på Hedegården 

I/S, som er ejet af Arne Kristensen 

og Michael Hansen. 

De kunne her komme 

på rundtur i svinestaldene, 

og der var mulighed for at 

klappe grise, kalve og geder. 

Man kunne også komme på 

vogntur til et nærliggende 

nærmest udlånsstop selv for 

vel dokumenterede og vel 

konsoliderede landbrug. 

Vi må kræve, at der også fra 

denne side ydes en indsats for 

at få væksten i gang. 

Nej til flere omkostninger 

Fra landbrugets side kan 

man just ikke få øje på den 

helt stor vækst i den plan, de 

kalder Grøn Vækst. For mig 

at se er f.eks. omsættelige N 

kvoter, bræmmer på 10 meter, 

reduktion af vandindvinding 

og manglende forståelse af 

hvad fuld kompensation 

betyder for nogen af de store 

udfordringer i de forhandlinger, 

der foregår i disse dage. 

Fra vores erhvervs side 

har vi klart sagt fra over for 

flere omkostninger. Dét, den 

enkelte kan forholde sig til, er 

målbare reguleringer og målbar 

direkte kompensation. En 

kompensation over jordskatten 

rammer meget forskelligt 

afhængig af, hvor du bor. Det 

samme gør restriktionerne 

afhængig af placering og 

produktion. 

At der skal satses på biogas, 

er jeg meget enig i. Vi skal så 

bare have et par ting for øje. 

Der skal være steder rundt 

om i landet, hvor vi skal have 

dem placeret, og der skal være 

en pris på gassen, så det kan 

betale sig for landmændene, 

hvis det er os, der skal finansiere 

det. Det kunne jo også 

være de nuværende energiselskaber, 

finans-sektoren skal 

være villig til at lukke kassen 

op. 

Der er mange fordele, reduktion 

at metan, en mindre 

CO2 udledning, reducering 

af lugt og mindre udvaskning 

samt en højere udnyttelse af 

gødningen. Med de rigtige 

priser skal det nok blive en 

succes, men er prisen ikke 

attraktiv, så kan man stille 

spørgsmål ved, hvad der så 

vil ske. 

Kalve-trivsel 

Til sidst lige et skulder klap 

til jer kvægbrugere. Sidste år 

blev der lanceret en kampagne 

for levende kalve og 

vinderkøer. Det går fantastisk 

med at reducere dødeligheden 

for kalve, og på landsplan 

er der tale om en forbedring 

på over 20 procent. 

Det er flot gået og viser 

bare, at hvis der fokuseres 

på et problem, kan der gøres 

meget. Men hold nu fast i 

den gode linje, der hos køerne 

er faldet meget beskedent, 

så her er der stadig en 

stor udfordring. 

God sommer. 

Over 2500 til Åbent Landbrug 

Folk myldrede til Hedegården i Mesing 

Børnene kunne boltre 

sig i et halmlegeland, og der 

var forskellige stande, bl.a. 

fra Odder Dyrlægeklinik, 

Århusegnens Andel og en 

biavler. 

Der var også information 

og rundvisning på biogasanlæg, 

information om dansk 

landbrug, konkurrence og 

mulighed for at smage den 

helstegte pattegris. 

stutteri. Der var trængsel om grillen, da den helstegte gris blev serveret.

1. juli 2009 Debat · Nyheder 

Det mener jeg 

Landboforening eller 

V-vælgerforening? 

Af Ole Mouritsen, Beder 

En landboforeningsformand 

kan være vildfaren, 

men at tre LRØ - foreningsformænd 

på én gang oven 

i købet med billede i LRØ 

avisen anbefaler, at der til 

EU-parlamentsvalget bør 

stemmes på en hr. Bent 

Claudi opstillet af partiet 

Venstre kan ikke være et 

tilfælde. 

Det må formodes, at de har 

talt sammen uden for billedet 

om det hensigtsmæssige i en 

sådan anbefaling. Der er også 

ofret megen kontingentbetalt 

spalteplads i Landbrugsavisen 

på at promovere samme sag. 

Tankerne flyver. Betaler 

jeg min kontingent til en 

vælgerforening? Er der blot 

tale om, at Landboforeningerne 

er dækadresse? Skylder 

Dansk Landbrug og landboforeninger 

Venstre noget for 

’heldigt gennemført lobby arbejde’ 

i forbindelse med Grøn 

vækst – lovgivningsarbejdet 

eller lignende? Er der store 

(Venstre-) svineproducenter, 

som har lovet hr. Claudi fuld 

opbakning til en retrætepost 

i EU, hvis han ville forlade 

sine magtfulde poster i dansk 

svineproduktion? Svineproduktion 

er i krise, og hvem 

har ansvaret? 

Jeg ved jo godt, at landboforeningsarbejdet 

for en 

god del er sat i verden for 

at varetage landmændenes 

og landbrugets politiske og 

økonomiske interesser, – en 

erhvervsøkonomisk branche 

forening. Med ca. 8 mia. kr. 

i statstilskud om året uden 

de helt store samfundsmæssige 

krav til gengæld, må det 

siges at være godt gået på det 

korte sigt. Den tidligere viceformand 

for Dansk Landbrug 

er nu tættere på magten i 

folketinget, og kommunalpolitisk 

er der en hel del aktive 

’Venstre-landmænd’, og der 

arbejdes på, at Venstre godsejerinden 

skal fortsætte som 

kommissær. 

Historisk er Venstre jo 

bondepartiet, men jeg er nu 

ikke så sikker som formandstrekløveret 

på, at der 

også er fremtid i en så entydig 

binding til partiet Venstre. 

Medlemmerne af Dansk 

Landbrug er i dag en meget 

broget skare, og kun et lille 

mindretal af medlemmerne 

er afhængig af den førte 

landbrugspolitik, og rigtig 

mange medlemmer har et 

langt mere nuanceret syn på 

landbrug, økologi, landskab 

og miljø. 

Jeg finder det meget vanskeligt 

at forestille mig, at det 

er en ønskedrøm for flertallet 

af Dansk Landbrugs medlemmer 

at blive repræsenteret 

af hr Claudi, og til min helt 

store overraskelse holder 

Peter Gæmelke sig heller 

ikke tilbage med opbakning i 

Landbrugsavisens ultimo maj 

nummer! Den ellers meget 

mediebevidste og kløgtige 

landsformand kobler sig på 

koret! Hvad har I dog gang i? 

Panik før lukketid? 

Det har givet stof til 

eftertanke. Som netop afgået 

bestyrelsesmedlem, efter adskillige 

års aktiv indsats i det 

landbrugspolitiske arbejde på 

især deltidsområdet og mange 

gode stunder med det, må jeg 

nu konstatere, at mit medlemskab 

af vores/jeres? landbovælgerforening 

ikke har klaret 

min krydsoverensstemmelseskontrol, 

og det ender nok 

med, at det bliver et medlem 

mindre i Dansk Landbrug. 

PS. Dette læser I for sent 

til omtanke før afstemningen, 

men det gør ikke så meget 

med en Bent Claudi fra eller 

til i EU parlamentet. Jeg 

tænker mere på det lange sigt, 

og at landbruget som helhed 

har brug for et langt bredere 

alliance beredskab end blot 

Venstre. 

Da jeg sagde ja til dette 

’synspunkt’ var min tanke at 

skrive om ’Grøn Vækst’, hvad 

det så end er for et plusord, - 

så gik I glip af det og af viden 

om de grønne asparges og de 

otte svanlinger på vores sø. 

Anbefalede en landmand 

Af Finn Pedersen, formand for Østjysk Landboforening 

I sidste udgave af LRØ Avisen anbefalede de tre formænd 

for henholdsvis Landboforeningen Odder-Skanderborg, 

Vejle-Frederica Landboforening samt Østjysk Landboforening, 

at man stemte på Bent Claudi Lassen ved valget til 

Europa Parlamentet den 7. juni. 

Det gjorde vi, fordi vi fandt det vigtigt, at landbruget 

fik en repræsentant blandt de 13 medlemmer, der skulle 

vælges til parlamentet. 

Vi anbefalede således, at man stemte på BCL ud fra hans 

landbrugsmæssige baggrund og hans store organisatoriske 

erfaring, og ikke fordi han tilhører partiet Venstre. 

På akkurat samme måde gav vi ved sidste kommunalvalg 

landmænd, der stiller op her i området, mulighed for at få 

spalteplads i LRØ Avisen før valget. Det samme vil vi gøre 

op til kommunalvalget i november, uanset partifarve. 

Vi finder det vigtigt, at landmænd er med i politik, hvad 

enten det gælder byråd, regionsråd, folketing eller EUparlament. 

Derfor vores anbefaling. 

Glade børn på gårdbesøg 

160 glade børnehaveklassebørn 

fra fire forskellige skoler 

i Vejle havde en god dag på 

landet den 4. juni, hvor de 

besøgte gårdejer Hans Julius 

Skøtt Lervad i Jelling. 

Besøget var arrangeret af Åbent 

Landbrug i Vejle-Fredericia 

Landboforening. 

Hans Julius tog godt imod de 

mange børn, som fik en masse 

gode og sjove oplevelser på 

gården. De fik rundtur i stalden 

og så en ko, der kælvede. De så 

robotmalkning og fik forklaret, 

hvordan det hænger sammen 

med køerne, mælken og hvad 

der ellers sker på gården. 

Børnene var også på marktur 

i kreaturvognen, de bagte snobrød 

og de boltrede sig i halmrutchebanen 

og på legepladsen. 

- Det var et rigtigt godt arrangement 

med glade engagerede 

børn og gode voksne, 

siger Hans Julius Skøtt Lervad, 

der tidligere har haft besøg af 

børnehaveklasse fra Vejle Kommunes 

skoler. (let.) 

Børnene havde en god dag på landet. 

4 meninger 

Hvad synes du 

om dyrskuet? 

Martin Andersen, 

Nr. Snede: 

- Det er alle tiders. På 

dyrskuet har vi en god 

dialog med gæsterne, og 

alle, der udstiller, har en 

god kontakt med de andre 

udstillere. Det er også 

vigtigt at vurdere dyrene 

sammen. 

Winnie Bisgård, 

Horsens - og Simon: 

- Det er dejligt at komme 

her med børnene og opleve 

landbruget. Børnene 

har en god og spændende 

dag, og de får mulighed for 

at komme tæt på dyrene. 

Kirsten Hvillum, 

Løsning: 

- Det er godt for alle os, 

der bor i byen, at vi kan 

komme på dyrskue og 

opleve lidt af stemningen 

fra landbruget. Børnene 

får også en fornemmelse 

af, hvor mælken og kødet 

kommer fra. 

Ejner Sørensen, 

Gedved: 

- Jeg er gammel landmand, 

og jeg har altid været på 

dyrskue, også som udstiller. 

Dyrskuet betyder meget 

for mig. Jeg nyder stemningen 

og nyder at se på 

dyrene. 

3

4 Nyheder 1. juli 2009 

Vandretur i Vejle Ådal 

Naturpleje og afgræsning i fokus på Deltidsudvalgets naturvandring 


Omkring 100 mennesker 

deltog i Deltidsudvalgets 

naturvandring i Vejle Ådal 

den 16. juni. 

Deltagerne mødtes ved 

Haraldskær i Skibet, hvorfra 

turen udgik, og turen gik 

også til Ravning, hvor der var 

mulighed for at se de dejlige 

naturarealer og høre om 

naturplejen på området. 

Projektleder Bo Levesen, 

Vejle Kommune fortalte om 

området og projektet, og 

deltagerne hørte om Vejle 

Å-projektet, og om hvordan 

der er arbejdet med genslyngning 

af åen, om afgræsning 

og om den fremtidige drift på 

engene. Man kunne også se 

Dexter-kvæget, som afgræsser 

naturarealerne. 

Bo Levesen fortalte om 

vigtigheden af at arealerne 

afgræsses, og opfordrede 

lodsejerne til at at være opmærksomme 

på naturpleje, så 

områderne ikke vokser til. 

MVJ-regler 

Planteavlskonsulent Tommy 

Agermose, LRØ, fortalte 

om MVJ-regler og andre 

ordninger om vedvarende 

græsarealer. 

Karl Møller, der er tilknyttet 

Vejle Kommunes kom- 

Deltagerne blev placeret halmballer i laden hvor de hørte aktuelt nyt om kvægbrug. 

munale beskæftigelsesprojekt 

på Haraldskær fortalte om 

aktiviteterne. Der fremstilles 

bænke og udføres andet 

træarbejde og der arbejdes 

bl.a. også med bekæmpelse 

af bjørneklo. Han fortalte 

desuden om fårebesætningen, 

som også bruges til naturpleje, 

og han demonstrerede, hvordan 

man som hyrde driver 

fåreflokken sammen med en 

Bordercollie. 

Som afslutning på aftenen 

var der mulighed for at 

drikke den medbragt kaffe 

i naturen, hvilket en del af 

deltagerne benyttede sig af. 

100 kvægbrugere 

på bedriftsbesøg 

De hørte bl.a. om nye krav til kvægstalde 

100 kvægbrugere mødte 

op, da LRØ Kvæg den 15. 

juni havde arrangeret 

bedriftsbesøg hos Elin og 

Jørgen Peter Johansen i 

Vandel. 

Jørgen Peter Johansen har en 

besætning bestående af 170 

SDM-køer. Han tog en ny 

kvægstald med to malkerobotter 

i brug i marts 2007. I 

oktober 2008 tog han endnu 

en robot ind. 

Deltagerne så den nye 

stald og hørte om, hvordan 

den fungerer, og hvordan 

indkøringen forløb. Der var 

også markvandring, hvor 

planteavlskonsulent Bent 

Lune, LRØ, fortalte om græs, 

lucerne og majs. 

Bygningskonsulent Claus 

Berthelsen, LRØ, fortalte om 

udkastet til den nye ”lov 

om hold af malkekvæg”, og 

hvad loven får af konsekvenser 

for staldbyggeri. Loven 

stiller nye krav til staldenes 

indretning og dyrevelfærd og 

vil derfor få stor betydning 

for fremtidens staldbyggeri, 

Kvægkontoret sørgede 

for grillpølser og drikkevarer 

til deltagerne i løbet af 

aftenen. (let.) 

Omkring 100 mennesker nød naturen i den smukke Vejle Ådal, hvis kuperede terræn er skabt af istidens 

smeltevand. 

Majslabyrint igen 

Er åben fra den 14. august og frem til ca. 20. september 

De sidste års succes med en majslabyrint på VidenCenterBygholm over for Bygholm 

Landbrugsskole bliver gentaget i år. 

- Majslabyrinten bliver hvert år besøgt af rigtigt mange børn fra børnehaver og skoler, 

og på grund af den store interesse, bliver der igen en majslabyrint, siger Pernille Schou, 

formand for Åbent Landbrug under Østjysk Landboforening. 

Arealet er på halvanden hektar, og labyrinten vil få omkring en kilometer gange ca. en 

meter brede. I midten vil der være et tårn, som markerer labyrintens centrum. 

LRØ’s forsøgspersonale tager sig af såning af majsen og etablering af labyrinten, mens 

det igen er Åbent Landbrug under Østjysk Landboforening, der står for arrangementet. 

Majslabyrinten vil være åben fra den 14. august kl. 11.00, hvor alle børnehaver og skoler 

i Horsens og Hedensted Kommune er inviteret til at deltage. Her bliver der budt på frugt 

og lidt at drikke til børnene. 

Herefter er labyrinten åben frem til ca. den 20. september, og alle interesserede er 

velkommen til at tage en tur til VidenCenterBygholm for at gå en tur mellem de høje 

majsplanter. (let.) 

Børn på skattejagt i majsmark.

1. juli 2009 Portræt 

Aktuelt portræt 

Rådgivning, der gør en forskel 


- Som rådgiver inden for 

svineområdet er det udfordring 

at være med til at 

løfte en produktion. Vi har 

værktøjer, der kan være 

med til at ændre nogle 

forhold, så landmanden 

rykker på bundlinjen. Det 

er spændende at være 

med til at gøre en forskel. 

Det siger agronom Bjarke 

Lassesen, der den 1. maj blev 

ansat som svinekonsulent i 

LRØ. Han er nu en del af 

LRØ’s 14 mand store svinerådgivning, 

og han er glad 

for at være en del af et større 

team. 

- Jeg har nogle dygtige 

kolleger, hvoraf mange har 

Se mere på: www.landbogruppen.dk 

Ca. 28,4 ha. ager jord ved Tørring 

Landbrugsjord 

Linnerupvej 18 

7160 Tørring 

LandboGruppen ØST 

Tlf. 76587750 

Ca. 28,4 ha. jord sælges fra ejendommen Linnerupvej 18, 7160 

Tørring. Arealet på ialt ca. 28,42 ha. er fordelt på 2 jordlodder 

med god arrondering, betegnet som en del af matr.nr. 4 A 

Linnerup by, Linnerup, areal ca. 28,4 ha.Det endelige areal vil 

fremkomme i forbindelse med udstykning. 

Arealet overtages 01.09.2009. Sælger har ret til at fjerne høsten 

fra 2009. Det tilskudsberettigede areal er på 26,22 ha. alm. 

rettigheder med kvægtillæg og resten af arealerne udgør skov, 

vej og læhegn. Der er mulighed for tilforpagtning af yderligere 12 

ha. jord fra ejendommen. 

Kontant: 5.300.000 

en specialviden. Vi kan ikke 

alle vide det hele, og derfor 

er det rart, at man kan spille 

hinanden på banen. 

- Samtidig er det vigtigt, at 

der er mere end én specialist 

på de forskellige fagområder. 

For at være attraktiv for 

svineproducenterne skal vi 

have stabilitet på de faglige 

kompetencer og kerneområder. 

Det har vi mulighed 

for her i LRØ, både fordi vi 

har en stor afdeling og fordi 

vi samarbejder med andre på 

svineområdet. 

Strategi og ledelse 

Bjarke Lassesen, der er 45 

år, har været leder af Jysk 

Svinerådgivning i fem år, 

hvor har primært arbejdede 

med strategi og ledelsesråd- 

Sagsnr.: 

5011-058 

Udbetaling: 5.300.000 Hektar: 

28,4 

givning samt sundhed og 

erstatninger. 

Den sundhedsmæssige 

interesse kommer bl.a. fra 

hans ansættelse som specialkonsulent 

ved SPF-Selskabet 

gennem otte år. Her havde 

han et tæt samarbejde med 

dyrlægerne om at udvikle 

SPF-systemet. Senere 

arbejdede han bl.a. med 

efteruddannelse af knap 200 

SPF-chauffører. 

Forinden disse ansættelser 

var han gennem seks år ansat 

som svinekonsulent på Vejle 

Landbocenter. Dette job fik 

han som nyuddannet i 1990. 

Målrettet 

Bjarke Lassesen er opvokset 

på Næstved-egnen. Under 

gymnasietiden blev han af- 

Hyrup - 47,13 ha. Svineejendom 

Svineejendom 

Bobækvej 4, Hyrup 

7140 Stouby 

klaret med, at det var biologi 

og det naturvidenskabelige, 

der trak, men han besluttede, 

at han først ville til Australien 

og arbejde ved landbruget. 

Men først skulle han have 

noget praktisk erfaring, og 

det fik han på en svinegård 

ved Billund. Her fik han et 

stort ansvar og lærte en masse 

praktisk og grundlæggende 

om svineproduktion. 

Herefter tog han til Australien, 

hvor han arbejdede 

på en fårefarm, det blev en 

kæmpe oplevelse. Så var han 

klar til landbohøjskolen, hvor 

han målrettet arbejdede med 

husdyrproduktion og svin. 

Aktiv fritid 

Umiddelbart før Bjarke Lassesen 

afsluttede sit studie, blev 


Tlf. 76587750 

Velbeliggende svineproduktions ejendom med et samlet jordareal 

på 47,13 ha. Hele arealet er beliggende i et stort stykke omkring 

ejendommen, jorden er af særdeles god bonitet. Der medfølger 

45,23 alm.rettigheder. 

På ejendommen er der en produktion på 4500 grise fra 7 - 104 

kg. Staldene er indrettet med delvis spaltegulv og tørfoderanlæg. 

Der er mulighed for at hjemmeblande foder til hele produktionen. 

Herudover er der to gastætte siloer med plads ca. 3100 tdr. 

Produktionsanlægget er p.t. udlejet. 

I forlængelse af staldbygningene, er der et maskinhus på 925 m², 

opført i røde sten og med gode tilkørselsforhold. 

Stuehuset der er opført i røde sten med eternittag er opført i 

1913 har et samlet boligareal på 178 m2 fordelt med 143 m2 i 

stueplan og 35 m2 i tagetagen. En ejendom med god 

beliggenhed og udsigt til skov og vand. 

Kontant: 15.450.000 Sagsnr.: 5011-055 

Udbetaling: 15.450.000 Hektar: 

47,1 

Dyreenheder: 154,0 

Bjarke Lassesen. 

han gift med Inger, der er 

sygeplejerske. Parret har tre 

børn, Susan på 18 år, 16-årige 

Trine og Thomas på 11. Familien 

bor i Skibet ved Vejle. 

Fritiden bruges på sport, 

primært løb og volleyball, 

Hedensted Skov - 75,7 ha. 

So- / svinebrug 

Søkærvej 33 

8722 Hedensted 

Hans Schmidt Jensen 

Statsaut.ejendomsmægler 

MDE 

haj@landbogruppen.dk 

ØST Tlf. 76587751 

Børge Sørensen 

Direktør, cand. jur. 

bsn@landbogruppen.dk 

ØST Tlf. 76587752 


Tlf. 76587750 

Velbeliggende ejendom med et samlet jordareal på ca. 75,7 ha. 

Jorden er beliggende omkring ejendommen. Der medfølger 

65,91 alm. rettigheder, 5,73 udt.rettigheder og 1,4 rettigheder til 

græs. Produktionsanlæg til 250 søer med 30 kgs grise. Stuehuset 

har et boligareal på 313 m2 og er fordelt med 193 m2 i stueplan 

og 120 m2 i tagetagen og 16 m2 i kælderen. Endvidere 

medfølger en bolig på Søkærvej 31 på ialt 110 m2. 

Driftsbygninger: Farestald med 58 farestier, drægtighedsstald 

med 91 drægtighedsbokse og to sygestier, løbeafdeling med 30 

drægtighedsbokse og 2 ornestier, polte-/drægtighedsstald i to 

sektioner med 24 stier samt 30 drægtighedsbokse, 

smågrisestald opdelt i 4 sektioner med 12 stier a. 20 smågrise, 

der er delvis spaltegulv, tørfoder og overdækning. Lade med 

blandeanlæg til tørfoderet og et plantørreri til ca. 1700 tdr. og div. 

fodersiloer. Maskinhus på 840 m². De øvrige bygninger er 

indrettet til værksted, carport, fyrrum med træfyr, lade og 

plantørreri til ca. 1000 tdr. Herudover er der to gylletanke på 

henholdsvis 1750 og 1100 m³. 

Kontant: 23.050.000 Sagsnr.: 5011-040 

Hektar: 

75,7 

Rikke Pedersen 

Mæglerassistent 

rip@landbogruppen.dk 

ØST Tlf. 76587750 

5 

samt foreningsarbejde, bl.a. 

inden for spejder, antenneforening 

og grundejerforening. 

Fiskeri og natur har også 

høj prioritet, og familien 

holder af aktiv ferie, bl.a. på 

cykelferie i Norge.

6 Miljø 

1. juli 2009 

Målrettet miljø-indsats 

Miljøministeren tog en pause fra Grøn Vækst-forhandlingerne for at høre om miljøindsatsen i Odder 

- Det handler om at skabe mere miljø, mere natur og mere produktion i et positivt samspil, lød det fra folkene bag Agwaplan-projektet, og det 

budskab var miljøministeren helt enig i. Fra venstre sekretariatschef Helge Kjær Sørensen, Dansk Landbrug Midt-Østjylland (DLMØ), miljøminister 

Troels Lund Poulsen, ministersekretær Christina Madsen, specialkonsulent Irene Asta Wiborg, Dansk LandbrugsRådgivning samt Hans 

Jakob og Claus Fenger, Vejlskovgård ved Odder. 


En målrettet miljøindsats, 

hvor landmanden 

er med som medspiller 

og hvor der tages hensyn 

til forholdene på den enkelte 

ejendom. Det skaber 

motivation, engagement 

og i sidste ende et bedre 

miljø. 

Det var hovedbudskabet til 

miljøminister Troels Lund 

Poulsen (V), da han den 15. 

juni tog en pause i Grøn 

Vækst-forhandlingerne for 

at besøge gårdejer Hans 

Jakob Fenger i Odder. Her 

hørte han om miljøprojektet 

Agwaplan. 

Hans Jakob Fenger er 

tredje generation på ”Vejlskovgaard” 

og hans søn, 

Claus, er med i driften og på 

vej som fjerde generation. Familien 

har en kvægbesætning 

bestående af 180 køer og er 

på vej til 450 køer, i markbruget 

drives 250 hektar. 

- Vi ønsker mere natur og 

mere miljø, men vi ønsker 

også udvikling og mere 

produktion. Det kan godt 

forenes, men det kræver en 

målrettet indsats og konkrete 

løsninger frem for gene- 

relle tiltag, sagde Hans Jakob 

Fenger. 

- Der er jo ikke to ejendomme, 

der er ens. Forudsætningerne 

er forskellige, og 

der er ingen standard. På de 

robuste jorde bør der være 

mulighed for intensiv planteavl, 

mens vi skal holde lidt 

igen på de følsomme arealer. 

Det hele skal ske i et samspil, 

sagde Hans Jakob Fenger. 

Stort engagement 

Sammen med konsulenterne 

Irene Asta Viborg og Helge 

Kjær Sørensen forklarede 

Hans Jakob Fenger ministeren 

om det store engagement og 

den positive effekt, som det 

tre-årige Agwaplan-projekt 

har ført med sig. 

- Viden, indflydelse og 

hensyntagen til forholdene på 

den enkelte ejendom gør, at 

man bliver mere motiveret. Vi 

landmænd har det jo i bund 

og grund dårligt med, hvis 

naturen har det skidt, sagde 

Hans Jakob Fenger. 

- Jeg er helt enig. Det er jo 

selve nøglen til opfyldelse af 

Vandrammedirektivet, men 

hvordan får vi spredt den 

viden, lød det fra ministeren. 

- Vi starter med landmandens 

udgangspunkt, hvorefter 

vi identificerer områderne 

og lægger en målrettet og 

individuel strategi. Det kræver 

rådgivning og det tager 

tid. Hele basis er, at landmændene 

får en forståelse 

for, hvad det drejer sig om. 

Det er vigtigt, der sættes 

penge af til at håndtere 

denne opgave, men vi er klar 

til opgaven, sagde Irene Asta 

Wiborg. 

Fjerne i blikket 

Folkene bag Agwaplan-projektet 

fortalte, at landmændene 

med jord i oplandet til 

Norsminde Fjord efter Vandrammedirektivets 

foreløbige 

vurderinger skal reducere 

landbrugets bidrag af kvælstof 

med ca. 50 procent. 

- I starten blev de fjerne i 

blikket, når vi nævnte dette 

tal, og mange så det som en 

trussel for deres fremtidige 

muligheder. Men efterhånden 

erkendte de, at det ikke er til 

diskussion, og landmændene 

tog projektet til sig og gik i 

et konstruktivt samarbejde 

med miljøfolkene ude ved 

køkkenbordene, hvor tingene 

er blevet diskuteret, fortalte 

Helge Kjær Sørensen. 

- Landmændene kan 

reducere udledningen af 

kvælstof ved at optimere, men 

det kræver en rådgivning. 

Redskaberne er bl.a. placeret 

handelsgødning, skift af gødningstype, 

flere efterafgrøder 

med dyb rodvækst, anderledes 

jordbearbejdning, forårspløjning 

og andet. Alt sammen 

medvirker til en reduceret 

udvaskning. 

Minivådområder 

Miljøministeren blev under 

besøget præsenteret for et 

minivådområde, der er kommet 

i stand som en del af 

Agwaplan-projektet. 

Projektet går ud på, at vandet 

fra en bæk ledes ind i et 

udgravet bassin. Herfra presses 

vandet gennem et areal bestående 

af sten og halm og videre 

ind i et opsamlingsbassin. 

I siveprocessen opfanges nitrat 

og fosfor via en biologisk 

proces, og via en brønd ledes 

vandet ud i en å og ender i 

Norsminde Fjord. På denne 

måde fjernes mellem 500 og 

1.000 kg. kvælstof pr år. 

- Det her er et af flere virkemidler, 

og vi er på vej med 

fem nye minivådområder i 

oplandet til fjorden. Vi har 

andre projekter kørende, f.eks. 

med energipil i baglandet, 

vedvarende græs, bræmmer 

Agwaplan 

Baggrunden for projektet er, at der skal ske store begrænsninger 

i tabet af nitrat til vandmiljøet for at man 

kan leve op til målene i EU’s vandrammedirektiv og de 

fremtidige krav i forbindelse med Grøn Vækst. 

Der er tale om et tre-årigt EU-projekt, som formelt er 

afsluttet, men som kører videre med forskellige underprojekter. 

Udgangspunktet er dialog og at man sammen finder 

løsninger, som alle parter kan leve med. Håbet er at sikre 

en god miljøtilstand samtidig med at man sikrer fortsat 

økonomisk bæredygtig landbrugsproduktion. 

Bag Agwaplan-projektet står Dansk Landbrugsrådgivning, 

DJF Århus Universitet, Odder Kommune, 

Skanderborg Kommune, Århus Kommune, Favrskov 

Kommune, Miljøcenter Århus, Landboforeningen 

Odder-Skanderborg, Søhøjlandets Landboforening samt 

Århus-Hadsten Landboforening. 

og biogas, sagde Irene Asta 

Wiborg. 

Dokumentation 

Troels Lund Poulsen var 

meget interesseret i at høre 

om de forskellige miljøtiltag, 

men understregede, at 

dokumentation og målbarhed 

er afgørende, hvis det skal 

indregnes i de kommende 

vandrammedirektiver. 

- Vi skal kunne se, at det 

virker. Men jeg vil gerne 

undgå et stort bureaukratisk 

system. Jeg kan godt lide 

tanken om, at landmændene 

præsenteres for en værktøjs- 

kasse, hvor de kan vælge de 

indsatser, der passer til deres 

ejendom. Og jeg er enig i, at 

processen er afgørende. 

- Besøget her har været 

meget nyttigt i forhold til, 

hvordan man folder Grøn 

Vækst ud på Vandrammedirektivet 

og ud til den enkelte 

landmand, sagde Troels Lund 

Poulsen. 

Som opfølgning på besøget 

kører der nu en fremadrettet 

dialog mellem ministeren og 

folkene bag Agwaplan-projektet 

omkring målrettethed 

og involvering. 

Fra tanke til handling 

Personlig og faglig udvikling 

Teamcoaching 

Workshops 

Børsting Coaching 

Gitte Børsting 

Certificeret Life - og Business Coach, P.D. 

Vestergade 19 

7600 Struer 

Tlf. 60 22 94 60 

www.boerstingcoaching.dk 

Mail: gb@boerstingcoaching.dk

1. juli 2009 Grundvand · Forsikringsrådgivning 

Landmænd bakker op om grundvandsprojekt 

Positive erfaringer med sikring af grundvand på Juelsminde-halvøen 


- De foreløbige erfaringer 

med grundvands-projektet 

på Juelsminde-halvøen er 

positive, og landmændene 

er generelt aktive medspillere 

og bakker op om 

det frivillige projekt. 

Det siger planteavlskonsulent 

Kim Skov Jensen, LRØ, som 

er projektleder. Han samarbejder 

med landmændene, 

der tilsammen har ca. 1.000 

hektar i Barrit og Stoubyområdet 

samt med Hedensted 

Kommune og vandværkerne. 

Udgangspunktet er, at 

grundvandet skal sikres, og 

nitratudvaskningen reduceres, 

samtidig med at der fortsat 

skal være intensiv landbrugsproduktion. 

- Vi tror på, at vi gennem 

frivillige tiltag kan være med 

til at beskytte grundvandet, 

samtidig med at der er plads 

til landbruget, siger Kim Skov 

Jensen. 

De foreløbige resultater 

viser, at han har ret. Der er 

nemlig indgået aftaler om 

ca. 150 hektar med efter- og 

mellemafgrøder ud over de 

lovpligtige. 

Nyt samarbejde på forsikrings-området 

LRØ har indgået samarbejdsaftale med DLBR Forsikringsmægler 


Forsikring er for specialister. 

Det er svært at gennemskue, 

hvad forsikringspolicen 

dækker. Endnu sværere 

er det at sammenligne 

tilbud på forsikringer fra 

flere forsikringsselskaber. 

På den baggrund har LRØ 

indgået en samarbejdsaftale 

med DLBR Forsikringsmægler, 

hvor der i alt sidder syv 

forsikringsmæglere med én 

administration fra kontoret i 

Vordingborg. 

Her i området bliver det 

forsikringsmægler Hans- 

Oluf Skøtt, Vojens, der bliver 

LRØ’s primære forsikringsmægler, 

og han samarbejder 

med de øvrige mæglere. 

- Det synes vi er flot, og vi 

havde ikke regnet med, at så 

mange ville være med. Men 

realiteten er jo den, at hvis 

landmændene ikke går ind på 

det her af frivillighedens vej, 

så vil der på sigt formentlig 

komme krav fra Miljøcenter 

Århus. 

Sund skepsis 

Kim Skov Jensen har sammen 

med kommunen holdt informationsmøder 

og har herefter 

været ude på en besøgsrunde 

til samtlige landmænd. Her 

har han fortalt om de muligheder, 

der er for at reducere 

nitratudvaskningen. 

Det kan bl.a. være tiltag 

omkring gødningstildeling, 

reduceret N-norm, nedfældning 

af gylle, separering af gylle 

og andet. Det kan også være 

andet sortsvalg, efterafgrøder, 

mellemafgrøder, vedvarende 

græs m.m. Endelig kan det 

været anden jordbehandling, 

f.eks. reduceret jordbearbejdning 

og forårspløjning. 

- Der har været en sund 

skepsis, og det er jo ganske 

naturligt. Vi har haft en god 

dialog og en god proces, og 

det er flot, at så mange er gået 

med i projektet af frivillighedens 

vej. 

- Vi er glade for det nye 

samarbejde omkring den 

uvildige forsikringsrådgivning, 

som vi forventer vil 

komme vores kunder til 

gode, siger chefkonsulent Jens 

Skærlund, LRØ. 

- Det er af stor betydning, 

at landmanden har den rigtige 

forsikringsdækning til den 

bedste pris, og her kan det 

være en stor fordel at have en 

forsikringsmægler ind over. 

Samtidig kan man også få en 

løbende varetagelse af forsikringsforhold. 

Uafhængig 

En forsikringsmægler skal 

være uafhængig af forsikringsselskaberne 

og godkendt 

af Finanstilsynet. Han eller 

hun skal desuden være dæk- 

Grundvandsområdet i 

Stouby dækker 470 hektar, 

og her er 86 procent af 

arealet med. I Barrit dækker 

grundvandsområdet totalt 530 

hektar, og her er ca. 60% af 

arealet med. 

Lav udvaskning 

Den totale kvælstofudvaskning 

for de to områder er 

beregnet til en gennemsnitlig 

årlig udvaskning på 40 kg N 

pr hektar. 

- I forhold til landsgennemsnittet 

på ca. 60 kg. er 

det en lav udvaskning, men 

landmændene kan ikke tage 

æren for det hele, siger Kim 

Skov Jensen. 

- Den væsentligste årsag til 

den lave udvaskning skyldes 

tre faktorer: Jorden er 

dyrkningssikker lerjord med 

høje udbytter, der kan indeholde 

meget vand. Det regner 

relativt lidt på Juelsmindehalvøen 

sammenlignet med 

resten af landet. Og endelig 

nedmuldes halmen på langt 

de fleste bedrifter. 

Ni procent mindre 

Kim Jensen fortæller, at den 

store tilslutning til projektet 

betyder, at selv om udvaskningen 

er lav, kan det lade sig 

ket af en ansvarsforsikring, 

der erstatter tab ved forkert 

rådgivning, og vedkommende 

skal udelukkende varetage 

kundens interesser. 

- DLBR Forsikringsmægler 

yder alle former for rådgivning 

inden for forsikring, 

siger Hans-Oluf Skøtt, der 

glæder sig til samarbejdet med 

LRØ’s kunder. 

- Vi tilbyder udbud af 

forsikringer i licitation mellem 

flere forsikringsselskaber, 

gennemgang og tilretning af 

forsikringer, hjælp i skadesager 

samt løbende varetagelse 

af landmandens forsikringsforhold. 

Ønsker du flere oplysninger, kan 

du kontakte Hans-Oluf Skøtt på 

7320 2411 eller 2149 9231. 

gøre at reducere den yderligere, 

nemlig med yderligere 

ni procent for det samlede 

areal. 

Han oplyser, at der er indgået 

aftale om etablering af 

50 ha med olieræddie sået før 

høst og 100 ha med olieræddike 

sået efter høst. 

- Hver gang man sår en 

hektar med mellemafgrøder 

og efterafgrøder, reducerer 

man udvaskningen. Vi har beregningsmodeller 

og regneark, 

der viser, hvor meget der er 

tale om. Derfor er projektet i 

virkeligheden meget konkret. 

- Vi planlægger desuden 

udtagning af N-min prøver 

til efteråret, som vil vise jordens 

indhold af kvælstof fra 

jordoverfladen til en meters 

dybde. Herved får vi et godt 

indtryk af mellemafgrødernes 

effekt. 

Demonstrations-projekt 

Sideløbende med grundvandsprojektet 

gennemfører 

Dansk LandbrugsRådgivning 

et projekt, som hedder 

”Demonstration af Mellemafgrøder” 

tre steder i landet, 

nemlig hos LRØ, AgriNord 

og DL-Syd. Formålet er at få 

udarbejdet en dyrkningsvejledning. 

Grundvandsprojekt 

Grundvandsprojektet for Juelsminde-halvøen har til 

formål at reducere nitratudvaskning til grundvandet. Det 

skal demonstrere, at det i praksis kan lade sig gøre at sikre 

grundvandet i områder med fortsat intensiv landbrugsproduktion 

og omfattende husdyrproduktion. 

Projektet er kommet stand på baggrund af en undersøgelse 

af undergrunden, som det daværende Vejle 

Amt gennemførte i 2006 og som siden er bearbejdet af 

Hedensted Kommune. 

Undersøgelsen viser, at store dele af grundvandsressourcerne 

er sårbare, specielt i Stouby- og Barritområdet. 

Projektet omfatter 20 landbrug og involverer direkte 

15 bedrifter, heraf 10 i Barrit og fem i Stouby, i alt ca. 

1.000 hektar, hvor der er udarbejdet en rapport. De 

resterende fem indgår med meget små arealer, her er der 

ikke udarbejdet rapport. 

Projektet løber over tre år og LRØ har fået en mill. kr. 

fra FødevareErhverv. Pengene skal bruges på rådgivning, 

indsamling af data og beregning af N-effektivitet. 

- Forsøget foregår i de 

marker, hvor der alligevel skal 

være mellemafgrøder, siger 

Kim Skov Jensen. 

I projektet vurderes på 

virkningen af mellem- og efterafgrøder 

ud fra såtidspunkt. 

I demonstrationerne indgår 

såning af olieræddike før høst 

og udsåning lige efter høst. 

Forsikringsmægleren sikrer landmanden den rigtige forsikringssdækning til den bedste pris. Fra venstre 

chefkonsulent Jens Skærlund, LRØ, direktør Peter Quitzau, DLBR Forsikringsmæglerne samt forsikringsmægler 

Hans-Oluf Skøtt, DLBR Forsikringsmæglerne. 

7 

Der sås fire uger før høst, to 

uger før høst og umiddelbart 

efter høst. 

Kim Skov Jensen fortæller, 

at der vil blive holdt markvandringer, 

hvor der bliver 

lejlighed til at se nærmere 

på forsøgene og udveksle 

erfaringer.

8 Plantetræf 

1. juli 2009 

Plantedoktoren stod parat med gode råd til landmændene. Her er det Hans Jensen fra Lundum, der drøfter 

et problem med planteavlskonsulent Bodil Christoffersen, LRØ. 

Plantedoktor gav gode råd 

Vellykket plantetræf på VidenCenterBygholm 


Mange spørgsmål kom 

over ”Lægens Bord”, da 

LRØ holdt Plantetræf på 

VidenCenterBygholm i 

Horsens den 10. juni. 

Her stod Plantedoktoren 

parat med gode råd og vejledning, 

og mange landmænd 

benyttede lejligheden til en 

”konsultation”. De medbragte 

forskellige problemplanter fra 

marken og fik en snak med 

plantedoktoren, planteavlskonsulent 

Bodil Christoffersen, 

som er LRØ’s skribent i 

LandbrugsAvisen på plantefaglige 

spørgsmål. 

En af dem der mødte op, 

var gårdejer Hans Jensen 

fra Lundum, og han havde 

medbragt nogle hvedeplanter 

med meldug. 

- Det her er en god anledning 

til at få en snak med 

konsulenten om, hvad der er 

galt, og hvordan vi får problemet 

i marken løst. Jeg synes, 

det er et godt initiativ, at vi 

kan møde Plantedoktoren på 

denne måde. I det hele taget 

synes jeg, at Plantetræf er et 

fint arrangement, som man 

får meget ud af som planteavler, 

sagde Hans Jensen. 

Bodil Christoffersen og 

hendes kolleger fra LRØ 

Planteavl var også godt 

tilfredse med den direkte 

kontakt med landmændene 

på Plantetræf. 

- Det er ikke altid, vi kan 

”helbrede” planterne, men 

vi kan rådgive landmanden 

om, hvordan afgrøden uden 

fra den aktuelle situation behandles 

på den mest optimale 

måde. 

Meget græsukrudt 

Op mod 200 landmænd 

deltog i Plantetræf, som fandt 

sted på VidenCenterBygholm 

for tredje år i træk. 

Mange landmænd benyttede lejligheden til at se de mange forskellige forsøg på VidenCenterBygholm. Der 

blev arrangeret guidede ture rundt på det store forsøgsareal. 

Som noget nyt var der i år arrangeret maskinudstilling med fokus på såning og gødningsplacering, og der 

blev vist såmaskiner med integreret gødningsudstyr. 

Landmændene kunne her 

se de mange forsøg og resultater 

på det ca. 14 hektar store 

areal over for Bygholm Landbrugsskole. 

Dagen før var der 

plantetræf for landbrugsskoleelever, 

og her var der ligeledes 

ca. 200 deltagere. 

Deltagerne valgte sig ind 

på forskellige temaer, hvor de 

hørte om aktuelle problemstillinger 

og udfordringer i 

planteavlen. 

- Græsukrudt er et stigende 

problem, og hvis vi ikke får 

styr på det fra starten, kan det 

kvæle vores hvedeproduktion 

og give store udbyttetab. Får 

vi ikke gjort noget, kan det 

gå rigtigt stærkt, lød det fra 

planteavlskonsulent Carsten 

Fabricius, der gennemgik 

forsøgene i hveden. 

Her kunne man virkelig få 

syn for sagen i forsøgsparcellerne, 

hvor det var tydeligt at 

se, hvor galt det kan gå, hvis 

der ikke gøres en indsats for 

at komme græsukrudtet effektivt 

til livs. 

Faglighed i top 

Deltagerne kunne også høre 

om raps, byg, grovfoder samt 

vildbeplantning. Der var desuden 

arrangeret maskinudstilling 

med fokus på såning og 

gødningsplacering, og der 

blev vist en række forskellige 

såmaskiner med integreret 

gødningsudstyr. 

- Vi holder Plantetræf, fordi 

vi fornemmer, at landmændene 

er glade for at komme 

herud og høre om det nyeste 

inden for planteavl. Det er et 

fagligt arrangement, hvor der 

virkelig er noget at komme 

efter, og vi ser gerne, at stedet 

bruges aktivt af områdets 

landmænd, siger chefkonsulent 

Klaus D. Johansen, LRØ. 

LRØ og Bygholm Landbrugsskole 

står bag Viden- 

CenterBygholm, som blev 

etableret i 2006. 

Planteavlskonsulent Simon Bjorholm, LRØ, fortalte om vildtplantning og mulighederne for at få tilskud fra 

staten, og der var nok at se på – ca. 4.500 planter fordelt på 39 forskellige arter.

1. juli 2009 Kvæg 

Fokus på rådgivning til kødkvæg-besætninger 

Nyvalgt medlem af kvægudvalget i LRØ repræsenterer kødkvæget 


- Med flere og flere store 

kødkvæg-besætninger 

er der stigende fokus på 

optimal drift, og derfor er 

det vigtigt at opprioritere 

rådgivningen til kødkvægproducenterne. 

Det siger Flemming Lind 

Rasmussen, Veng ved Skanderborg, 

der er nyvalgt medlem 

af LRØ’s kvægudvalg. 

Sammen med sin far, Jens 

Lind, driver han I/S Mosegården, 

og de har en Limousinebesætning 

bestående af 130 

køer med opdræt svarende til 

ca. 300 dyr. 

Han leverer dyr til Friland 

Kødkvæg, hvor Dyrenes Beskyttelse 

stiller særlige krav og 

jævnligt kommer på inspektion 

på ejendommen. 

Til ejendommen hører 62 

ha, heraf drives 45 ha, resten 

er eng, skov og mose. 

I/S Mosegården har desuden 

110 ha græsningsret med 

arealer på Åkjær Gods og 

Ring Kloster. 

Erfaringsudveksling 

Ligesom i alle andre typer 

bedrifter gælder det for kødkvæg-holderne 

om at have 

effektivitet i driften, så man 

kan opnå en god økonomi, 

og Flemming Lind Rasmussen 

kan se en række oplagte 

indsatsområder. 

- Det er vigtigt at være helt 

i front på indkøbssiden, så 

man kan holde omkostningerne 

nede, og her kunne jeg 

godt forestille mig en form 

for rådgivning og vejledning 

på det punkt. 

- Med hensyn til foderplanlægningen 

gælder det 

også om at køre så optimalt 

som muligt. 

- Omkring sygdommen 

Bluetongue mener jeg, LRØ 

spiller en rolle med vejledning, 

og det var positivt, at 

LRØ arrangerede et infor- 

mationsmøde om emnet 

sidste år. 

- For mange kødkvægholdere 

er der også et behov 

for rådgivning omkring 

EU-regler og ansøgninger, 

påpeger han. 

- Jeg tror, at mange kødkvægholdere 

har brug for 

erfaringsudveksling, og det er 

en oplagt opgave for LRØ at 

forsøge at samle nogle flere 

ERFA-grupper. Det har vi 

brug for. 

Nye input 

Flemming Lind Rasmussen 

er glad for at være valgt til 

kvægudvalget. 

- Jeg har endnu kun været 

til ét møde, men jeg kan 

allerede sige, at det er meget 

spændende. 

- Det er fantastisk at få 

nogle input og rart at komme 

ud og snakke med andre 

mennesker, der har de samme 

interesser som én selv, men 

måske med en helt anden 

Mange kødkvægholdere har brug for erfaringsudveksling, siger Flemming Lind Rasmussen, der her ses ved 

sine Limousinedyr. 

tilgang, siger Flemming 

Lind Rasmussen, der også 

er kommet i bestyrelsen for 


Skanderborg. 

Travle år 

For to år siden byggede 

Flemming Lind Rasmussen 

og hans far ny løsdriftsstald. 

- Jeg har tidligere være murerarbejdsmand, 

og vi bygger 

alting selv. Vi har også selv 

bygget nyt stuehus. Vi gør det 

hele selv, også i marken, og vi 

holder alt ved lige selv. På den 

måde kan vi holde omkostningerne 

nede, men vi bruger 

meget tid på det. 

- Min kone og jeg har tre 

børn på fire, seks og syv år, 

og der har været nok at se 

til med familie, landbrug og 

byggeri. Men nu synes jeg, 

der er luft til at komme lidt 

mere ud, og jeg ser frem til 

faglige udfordringer i LRØ’s 

Udvalg og rådgivning 

LRØ Avisen bringer løbende artikler, hvor medlemmer 

af LRØ’s faglige udvalg fortæller om rådgivning og om 

aktuelle forhold på deres eget landbrug. 

I dette nummer er det Flemming Lind Rasmussen, 

Skanderborg, nyvalgt medlem af LRØ’s kvægbrugsudvalg, 

kvægudvalg. Flemming Lind Rasmussen har ca. 300 limousinedyr. 

Realkredit 

DLR Kredit yder realkreditfinansiering 

til alle landbrugsformål 

Kontakt DLR Kredits vurderingssagkyndige, 

dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte 

Område 70 

Jens Simonsen 

»Vargårde« 

Vargårdevej 80 

6094 Hejls 

Tlf. 70 24 34 70 

Fax: 70 24 35 70 

E-mail: jsi@dlr.dk 

Område 71 

Jens Ravn 

»Anesminde« 

Ådalvej 26 

Hvejsel 

7300 Jelling 

Tlf. 70 24 34 71 

Fax: 70 24 35 71 

E-mail: jr@dlr.dk 

Område 83 

Erik Møller 

Kongevejen 2 

Onsbjerg 

8305 Samsø 

Tlf. 70 24 34 83 

Fax: 70 24 35 83 

E-mail: em@dlr.dk 

Ved vurdering af 

ejendomme med 

stor svineproduktion 

medvirker desuden 

Frode Jensen 

Tyrstingvej 3, Ring 

8740 Brædstrup 

Tlf. 70 24 34 25 

Fax: 70 24 35 25 

E-mail: foj@dlr.dk 

Ved vurdering af 

ejendomme med 

stor kvægproduktion 

medvirker desuden 

Herluf Jørgensen 

Boldingvej 17 A 

6752 Glejbjerg 

Tlf. 70 24 34 28 

Fax: 70 24 35 28 

E-mail: hj@dlr.dk 

Område 72 

Steen Lauridsen 

Eg Mosevej 2 

7200 Grindsted 

Tlf. 70 24 34 72 

Fax: 70 24 35 72 

E-mail: stl@dlr.dk 

Område 86 

Frede Lundgaard 

Madsen 

Søndergade 66 

8883 Gjern 

Tlf. 70 24 34 86 

Fax: 70 24 35 86 

E-mail: flm@dlr.dk 

er realkredit 

Nyropsgade 21 · 1780 København V 

Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk 

9

10 Økonomi 

1. juli 2009 

Kom tæt på tallene 

Business Check Svin 2008 er guf for talnørder, der gerne vil endnu tættere på deres egne eller andres regnskabstal 

Af driftsøkonomikonsulent 

Heidi Allentoft, tlf. 7658 7527, 

e-mail: hea@lro.dk 

Business Check er en sammenligning 

af bedrifternes 

økonomiske resultat bedrift 

for bedrift. Det er kun 

hovedproduktionsgrenen, 

der sættes fokus på. 

Ved Business Check indgår 

alle udgifter og indtægter. 

Det vil sige resultatet efter, 

at alle inputfaktorer er blevet 

aflønnet inkl. egen arbejdsindsats 

og forrentning af den 

investerede kapital. Man kan 

således se, hvad der er tilbage 

i overskud og til dækning af 

risiko ved ens produktion. 

Ved husdyrproduktion skal 

overskuddet dække omkostninger 

til bortskaffelse 

af gylle, hvad enten det er 

jordkøb eller gylleaftale. 

Store forskelle 

Tallene er baseret på oplysninger 

fra årsrapporterne for 

2008 og opgjort pr. ejendom, 

som gennemsnit, og som 

gennemsnit af de bedste 

fem pr. DE, pr. årsso eller pr. 

slagtesvin. 

Der er fokus på begreber 

som afkastningsgrad, – hvor 

godt den enkelte ejendom har 

aflønnet den indsatte kapital. 

Dette er et centralt nøgletal 

i andre brancher og ikke mindre 

aktuelt i en periode, hvor 

økonomien er under pres. 

Kan produktionen aflønne 

den kapital, der er bundet i 

virksomheden, eller havde 

midlerne været bedre placeret 

andre steder? 

Det overrasker næppe, at 

tallene for 2008 er dyster læsning, 

men jo mere man gransker 

tallene, jo tydeligere bliver 

det, at der dels er forskelle 

grupperne imellem, og dels 

at der er forskel på, hvordan 

2008 har påvirket regnskabet 

sammenholdt med 2007. 

Materialet er opdelt i: 

• Top 10 

• Sohold med 7 kilos produktion 

• Sohold med produktion af 

30 kilos grise 

• Integreret produktion med 

10-60 % slagtesvin 

• Integreret produktion med 

60-100 % slagtesvin samt 

• Slagtesvin. 

(se tabellen) 

Leasing vinder frem 

Et nærliggende alternativ til traditionel bankfinansiering 

Af formuekonsulent 

Jørgen Hesselvig, tlf. 5150 5631, 

e-mail jhe@lro.dk 

Anvendelse af leasing 

i landbruget er stærkt 

stigende, da driftsmateriel 

ikke længere kan finansieres 

i kreditforeningen. 

Traktorer og øvrige landbrugsmaskiner 

er velegnede 

leasingobjekter. 

Leasing er en finansieringsform, 

hvor ejeren af et aktiv 

(leasingselskabet) mod beta- 

ling stiller dette til rådighed 

for en bruger (leasingtager) i 

en bestemt periode. 

I en leasingfinansiering 

indarbejdes der normalt en 

scrapværdi, hvor leasingtager 

har retten eller pligten til at 

anvise en køber af leasingaktivet 

ved leasingaftalens udløb. 

Maskinstationer kan 

anvendes i de tilfælde, hvor 

driftsmateriellet kun skal benyttes 

i en begrænset periode, 

og hvor det vil være økonomisk 

ufordelagtigt at eje/lease 

driftsmaterielle. 

Bankfinansiering ydes 

traditionelt som driftskreditter 

og anlægsfinansiering. 

Herunder sammenlignes 

bankfinansiering med leasing. 

(se tabellen) 

Fordele ved leasing 

• Man får brugsretten over 

driftsmateriellet uden at 

binde likviditet i investeringen 

• Belaster ikke lånerammer 

i nuværende bankengage- 

ment, hvis leasingfinansieringen 

etableres i andet 

leasingselskab/bank 

• Giver driftssikkerhed og er 

let at budgettere, idet en 

leasingaftale er uopsigelig 

i leasingperioden, hvis 

leasingaftalen ikke misligholdes 

• Velegnet ved generationsskifte 

• Lave etableringsomkostninger 

• Kan bruges ved maskinfællesskaber 

• Oftest billigere end traditionel 

bankfinansiering 

Ulemper ved leasing 

• Man kan ikke selv styre de 

skattemæssige afskrivninger 

• Kan være dyrt at komme ud 

af en leasingaftale 

• Man skal på forhånd aftale 

betingelserne ved udskiftning 

af udstyr samt ved en 

eventuel forsikringsskade 

• Fremleje og udlån af leasingaktivet 

kræver leasingselskabets 

tilladelse 

Giver forståelse 

Business Check Svin er statistik 

baseret på gennemsnitstal 

opgjort i mange tænkelige 

sammenhænge, og der er 

mange spændende timers læsning 

af disse tal, hvad enten 

man har sin ejendom med i 

materialet eller ej. 

Opgørelserne er ret detaljeret, 

og der er derfor mulighed 

Krav til DB, 

Top 5, kr. 

for at bore en del i tallene, 

hvis man vil lære af nogle af 

ejendommene. Ejendommene 

er naturligvis anonymiseret, så 

man kan ikke finde naboen 

deri. 

Tallene for 2008 står næppe 

at ændre, men jo bedre vi forstår, 

hvorfor de blev som de 

blev, jo bedre kan vi forklare 

dem, og på længere sigt gøre 

Krav til DB, 

genn. kr. 

Sohold -7 kg. pr. årsso 3.437 4.016 

Solhold – 30 kg. pr. årsso 4.994 5.304 (ca. 5.000) 

Inte. 10-60 % pr. DE 11.334 10.235 

Inte. 60-100 % pr. DE 7.562 8.605 

30-100 kg. kr. pr. slagtesvin 147 172 (135) 

Tabellen viser det dækningsbidrag, der var nødvendigt for at dække kapacitets- og kapitalomkostningerne for 

de producenter, der medvirkede i Business Check Svin i 2008. 2007 niveauet er vist i parentes. 

Sammenholdt med 2007 er renten steget fra 4,5 procent til 5,6 procent, og fodret er steget fra 1,27 kr./ 

FE til 1,68 kr./FE. 

Bankfinansiering Leasing 

Normalt 100% finansiering Normalt 100% finansiering 

Ved leasingfinansiering er det 

meget vigtigt, at det på forhånd 

aftales med leasingselskabet, 

hvad det koster at komme 

ud af leasingaftalen, hvad det 

koster at udskifte et leasingaktiv, 

samt hvordan en forsikringsskade 

opgøres. Der kan 

være store forskelle imellem 

de forskellige leasingselskaber. 

Konklusionen er, at 

anvendelse af leasing er et 

nærliggende alternativ til den 

traditionelle bankfinansiering 

af driftsmateriel. 

os mere robuste i forhold til 

de parametre, der er udenfor 

vores indflydelse. 

Hvis der måtte være interesse 

i at se egne regnskabstal 

analyseret for 2009, så kan 

henvendelse ske til undertegnede 

eller din økonomikonsulent. 

Fast rente & variabel rente Fast leasingafgift og variabel leasingafgift 

Løbetiden afpasses efter materiellets levetid 

Finansiering i DKK, EUR eller anden 

valuta eks. CHF 

Man kan selv styre de skattemæssige afskrivninger 

Bevilling afhænger af virksomhedens indtjening 

og kapitalforhold 

Bevilling af rammeaftaler til årets investeringer 

Løbetiden afpasses efter leasingaktivets 

levetid 

Finansiering i DKK, EUR eller anden 

valuta eks. CHF 

Fuld fradragsret for leasingafgiften i regnskabet 

Bevilling afhænger af virksomhedens indtjening 

og kapitalforhold 

Bevilling af rammeaftaler til årets investeringer 

Kan etableres som sæsonleasing, hvor der 

tages hensyn til sæsonudsving i virksomhedens 

likviditet 

Ekstraordinær 1. leasingafgift på 10% - 25% 

kan indgå 

DEN MODERNE LANDMAND 

VÆLGER EN LØSNING FRA: 

Kjell Nielsen A/S 

Spettrupvej 7 A · 8722 Hedensted 

Tlf. 75 89 09 77 · Fax 76 74 08 80 

www.kjellnielsen.dk 

Vi tilbyder det bedste indenfor: 

NYBYGNING · RENOVERING · VENTILATION 

STALDINVENTAR · FODERANLÆG 

GYLLETANKE · GYLLESYSTEMER 

Forhør uforbindende om indretningsforslag, priser m.m.

1. juli 2009 Økonomi 

Spar skat ved salg af skov 

Afgørelse fra SKAT kan få betydning for andre fremover 

Af økonomikonsulent 

Niels Lerche Jacobsen, 

tlf. 7658 7611, 

mobil 2040 0840, 

e-mail nlj@lro.dk 

I en ny skattemeddelelse 

fi k en skatteyder medhold i, 

at han var berettiget til fem 

gange 10.000 kr´s tillæg pr. 

år i de år, som ejendommen 

var ejet efter 1992. 

Til skovejendommen var der 

53,8 ha, som bestod af syv 

matrikelnumre. De tre matrikelnumre 

var i tingbogen, og i 

matrikelinformation fra Kort- 

og Matrikelstyrelsen anført 

som en samlet fast ejendom. 

De øvrige fi re matrikelnumre 

var ikke samnoterede. 

Det lokale skattecenter var 

af den opfattelse, at skatteyder 

kun var berettiget til 1 gange 

10.000 kr´s tillæg pr. år i de 

år, som ejendommen var ejet 

efter 1992. 

SKAT var af den opfattelse, 

at der var tale om fem 

selvstændige ejendomme, og 

at dette også var gældende i 

relation til 10.000 kr.’s tillæg. 

Ovenstående har betydning 

ved salg af skovbrugsejendomme, 

hvor der fi ndes fl ere 

matrikelnumre, som ikke er 

samnoterede. 

Ejendomsavance 

Dette må medføre, at der ved 

opgørelsen af ejendomsavancen 

ved salget af de fem ejendomme 

i 2007 kan beregnes 

10.000 kr.´s tillæg for hver af 

de fem ejendomme for anskaf- 

Skærpede regler om 

ejendomsavance 

felsesåret og hvert af de efterfølgende 

kalenderår (bortset 

fra 2007), hvori den skattepligtige 

har ejet ejendommen, dog 

maksimalt tilbage til 1993. 

Der skal således udarbejdes 

fem ejendomsavance-opgørelser. 

Påtænker du at sælge din 

skov ejendom kan der være 

yderligere fradrag at hente. 

Ovenstående ændring betyder 

en nedsættelse af avancen med 

ca. kr. 750.000. 

Spørg din økonomikonsulent 

til råds eller én fra LRØ´s 

avanceteam bestående af Jens 

Hindhede Olesen, Morten 

Andersen og Niels Lerche 

Jacobsen. 

Ejendomsavancer kan ikke længere genanbringes i nogen form for fast ejendom, 

der udlejes/bortforpagtes 

Af skattekonsulent 

Anna Boel, tlf. 7658 7671, 

e-mail: abo@lro.dk 

Endvidere kan der kun ske 

genanbringelse af avancer 

i udenlandske ejendomme 

beliggende på Færøerne, 

i Grønland, og i en EU-/ 

EØS-stat, og der fi ndes en 

aftale om udveksling af 

oplysninger mellem de 

danske og udenlandske 

myndigheder. 

De skærpede regler gælder 

for køb henholdsvis salg af 

fast ejendom, der foretages 

den 22. maj 2009 og senere. 

Genvundne afskrivninger 

Genvundne afskrivninger på 

bygninger eller installationer 

for personer skal ved salg i 

2010 og senere genbeskattes 

100 procent og ikke som i 

dag kun med 90 procent. 

Kontakt din økonomikonsulent, 

hvis du vil vide mere. 

– fordi vores 

produkter er 

UNIKKE! 

UNNI ”system Hardi” 

· til alle typer sprinkleranlæg 

Vi har de bedste dyser til: 

Overbrusning Iblødsætning Køling 

UNNI drypdysevandspejl 

· fuldautomatisk frisk vand til 

smågrise og diegivende søer 

UNNI 2-strengs vandsystem 

· til medicindosering på stiniveau 

UNNI kalkdesinfektion 

· med sprøjtevogn og pumpe 

NYHED 

ØF-fjeder 

· rodemateriale til dine grise 

Telefon 7580 1099 · www.unni.dk 

Karetmagervej 19G · 7100 Vejle 

Luftfoto af din gård 

Skal du have fotograferet din gård? 

Vi kan tilbyde topkvalitetsfotos af din gård: 

• Du får 5 stk. farvefotos (str. 15x21 cm) og 1 stk. 

CD-rom med de 5 fotos. 

• Du bliver kontaktet af piloten før optagelsen og 

kan dermed fortælle ham om evt. specielle ønsker 

i forbindelse med fotograferingen. 

Pris fra kun kr. 1.970,- ekskl. moms. 

For nærmere oplysninger: 

Kontakt forlaget Børs-Mark A/S 

Tlf. 97 84 13 80 • Fax 97 84 13 70 • borsmark@bors-mark.dk 

11

12 Arbejdsgiverrådgivning 

1. juli 2009 

Ved opsigelser – gør det korrekt 

LRØ Arbejdsgiverrådgivning kan hjælpe med, at tingene foregår på rette måde 


Meget kan gå galt, når et 

arbejdsforhold skal bringes 

til ophør, og en ansat 

af forskellige årsager skal 

afskediges. 

- Når en medarbejder skal 

opsiges, er det utroligt vigtigt, 

at det gøres rigtigt, siger jurist 

Henrik Nielsen, der er en del af 

LRØ’s arbejdsgiverrådgivning. 

Ingen opgave er for lille 

- ingen opgave er for stor. 

Det umulige tager bare 

længere tid. 

Sådan lyder mottoet i Østjysk 

Vikarservice, som er en 

- Vi yder rådgivning om 

opsigelser, og vi kan være 

behjælpelig med udformningen, 

så man kan være sikker 

på, at afskedigelsen ”holder”. 

Der er mange juridiske ting i 

spil, og i sidste ende kan det 

resultere i erstatningsansvar, 

hvis tingene ikke er forløbet 

korrekt. 

Henrik Nielsen understreger, 

at det er vigtigt at give de 

rigtige begrundelser. 

selvstændig forening med 

tilknytning til landboorganisationerne 

i området. 

Sydøstjysk Vikarservice er 

dannet ved en fusion i 2007 

mellem Østjysk Landbrugsvikarordning, 

Højderyggens 

- Man skal være sikker på, 

at argumenterne holder, ellers 

kan man risikere et erstatningsansvar 

og dermed en 

ekstra udgift. 

- Det kan være, at sagen 

”kun” berettiger til en skriftlig 

advarsel, og i den situation 

er det afgørende, at man giver 

de rigtige begrundelser samt 

nogle anvisninger på, hvordan 

medarbejderen kan forbedre 

sig. Der skal være tale om 

Brug vikarer – spar penge 

Østjysk Vikarservice sikrer, at du altid har den nødvendige medarbejderstab 

Østjysk Vikarservice kan hjælpe med mange forskellige arbejdsopgaver. 

Dan Avl 

TUSKÆRGÅRD 

OPFORMERING 

LY/YL SOPOLTE & GYLTE 

Besætning 1: sPF + MYC + AP2 - 6 - 12 + VAC 

Besætning 2: sPF-X 

NYhED 

Tlf. 20 40 85 32: Jacob Uth 

Tlf. 86 55 85 32/40 19 85 32: Inger & Niels Thomsen 

Vikarordning samt Sydøstjysk 

Vikar og Hjemmeservice. 

- Ved at benytte Vikarservice 

har du altid den medarbejderstab, 

som er nødvendig 

for din virksomhed. Det er 

enkelt, ingen spildtid, ingen 

en skriftlig advarsel, påpeger 

Henrik Nielsen, og tilføjer 

at uenighederne ofte handler 

om manglende afstemning af 

forventninger. 

- Det hele starter i princippet 

ved ansættelsessamtalen, 

og det er her vigtigt at have 

en god ansættelseskontakt. De 

efterfølgende medarbejdersamtaler, 

hvor der er lejlighed 

til at få sagt, hvad der skal 

rettes op på, er også afgø- 

personaleadministration og 

ingen unødvendige omkostninger, 

siger arbejdsfordeler 

Kaja Eriksen. 

Tilskud 

- Hvis du eller din medarbejdende 

ægtefælle er syge 

eller skal på kursus, er der 

mulighed for at få tilskud til 

vikarafl øsning, såfremt I ikke 

har ansatte eller kun elever. 

Er der kun tale om en enkelt 

afl øsning, skal der betales 

for mindst tre timer ved en 

tilkørsel, og fem timer ved to 

tilkørsler. 

- Vi har veluddannede 

vikarer med stor erfaring, og 

vi har vikarer som har været 

ansat i mange år, siger Kaja 

Eriksen. 

Efteruddannelse 

- Vikarerne bliver løbende 

efteruddannet, understreger 

Kaja Eriksen. 

- I vinter har 11 vikarer 

gået på IT kursus for at være 

 

rende for et fremtidigt godt 

samarbejde. 

- Mange ting er i spil, og 

vi parate til at yde rådgivning 

på dette område, siger Henrik 

Nielsen. 

Kontakt Henrik Nielsen for mere 

information, tlf. 7658 7738. 

Vikarservice 

Vikarservice kan tilbyde dig en vikar når: 

• Du er syg 

• Din medarbejdende ægtefælle er syg 

• Din medhjælper har fri 

• Du skal deltage i efteruddannelse 

• Du skal på ferie 

• Du skal have weekend 

• Du har travlt. 

Vikarservice løser opgaver indenfor: 

• Landbrug 

• Gartneri 

• Planteskole 

• Skovarbejde 

• Håndværk 

• Transport 

• Mink 

• Hjemmeservice 

• Bekæmpelse af muldvarper / mosegrise 

opdateret med hensyn nye 

staldsystemer og teknik. 

- Mange vikarer har 

truckcertifi kat og certifi kat 

til teleskoplæssere. Vi har 

desuden tilmeldt fem vikarer 

til kursus i robotmalkning her 

i juni måned. 

- Vi har også vikarer, som 

har certifi kat til at fange 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Henrik Nielsen. 

muldvarper, og vi kan hjælpe 

med en bred vifte af forskellige 

arbejdsopgaver. (let.) 

Har du en speciel opgave 

ring til os på tlf. 7010 0405 

og vi giver gerne et tilbud på 

opgaven. (let.)

1. juli 2009 IT · Byggerådgivning 

Har du styr på dine fi ler og dokumenter? 

IT-Gaardens Fjernbackup en god løsning 


Hvis man ikke har helt styr 

på sine fi ler og dokumenter 

og hvis det kniber med 

at bevare overblikket, er 

IT-Gaardens Fjernbackup 

en oplagt mulighed. 

Det påpeger IT-konsulenterne 

Kim Deleuran og Ove H. 

Andersen, LRØ. De er klar 

med råd og vejledning på 

området, hvis man ønsker det. 

- Efterhånden får vi fl ere og 

fl ere fi ler på vores pc’ere, og 

mange synes, at det er lidt be- 

sværligt og uoverskueligt at få 

taget sikkerhedskopier af det 

hele, siger Ove H. Anderrsen. 

Han fortæller, at IT-Gaarden 

af og til har kunder, som 

har været udsat for at miste 

vigtige data. 

- Det kan være bedriftsløsnings-oplysninger, 

billeder, 

indbakken med mails og 

meget andet af stor betydning. 

Hvis computeren først er gået 

ned og der ikke er taget ekstra 

kopier, er der ikke noget at 

gøre, og det hele er tabt. Det 

er en ærgerlig situation at stå i, 

siger Ove H. Andersen. 

Nytteværdi 

Kim Deleuran påpeger, at 

IT-Gaardens Fjernbackup er 

en løsning, som har stor nytteværdi 

for kunden. 

- Samtidig er det slut med 

gamle og besværlige backup 

løsninger, hvor man skal 

skifte bånd, brænde cd’er eller 

kopiere data ud på eksterne 

harddiske. 

- Med vores fjernbackup 

sørger vi for, at data automatisk 

sikkerhedskopieres og 

gemmes ”ude af huset” på 

sikre servere. Og det er ikke 

spor besværligt. Man skal 

Vær opmærksom 

på bygningshøjden 

Det kan forsinke sagen, hvis der angives forkert 

bygningshøjde i miljøgodkendelsen 

Det kan få alvorlige konsekvenser for bygherren, hvis der indsniger sig fejl og 

ændringer i afgjorte miljøgodkendelser vedrørende kiphøjde i staldbyggerier. 

Det påpeger bygningsingeniør Jens Peder Dam, LRØ ByggeRådgivning, og han råder 

landmænd, der står foran et byggeri til at være meget opmærksomme. 

Han har her i foråret været udsat for tre sager, hvor kommunerne i deres miljøgodkendelse 

af et staldbyggeri skrev en anden bygningshøjde end dén, der var anført i ansøgningen 

fra landmanden. 

- I værste fald kan det betyde, at man skal søge igen, og når sagen skal gå om, kan man 

risikere, at der igen går ét til halvandet år, hvis sagen indklages. 

- Det gælder derfor om at kontrollere, om miljøgodkendelsen er i overensstemmelse 

med de indsendte byggetegninger, som fulgte ansøgningen. 

Jens Peder Dam nævner en sag, hvor der var ansøgt om en bygningshøjde på 9.7 meter, 

men hvor der i kommunens godkendelse stod syv meter. 

- Det strammer til med byggeri i det åbne land, og vi oplever, at kravene strammes. Det 

gælder både byggeri af svine og kvægstalde. Derfor er det meget vigtigt, at man er opmærksompå, 

hvad der bliver vedtaget og gennemgår, hvad der står i en aktuel godkendelse, 

siger Jens Peder Dam. (let.) 

www.ju.dk 

- en klasse bedre! 

Viden • Visioner • Venskaber 

Fra grunduddannelse til videregående uddannelse: • Landmand • Jordbrugsmaskinfører • Jordbrugsteknolog 

(Landbrug, Teknik og bygninger, Jordbrugsøkonomi, Gartneri, Landskab og anlæg, Miljø og natur) • Produktionsleder 

• Virksomhedsleder • agrarøkonom 

faktisk kun have en forbindelse 

til Internettet og et lille 

program, som skal installeres. 

Herefter vælger man, hvad 

man vil have backup på og 

hvor ofte man vil have det, 

siger Kim Deleuran. 

Programmet sørger for at 

kryptere data, så det kun er én 

selv, der har adgang til disse, og 

herefter sender den til sikrede 

servere. Efter hver backup 

modtager man en e-mail med 

status for backuppen, det sker 

f.eks. en gang i døgnet. 

- Vi har kørt med systemet i 

et par år, og vi tror på, at man- 

Finanskrisen 

ge af vores kunder kan have 

stor fornøjelse af det. Man 

opnår en datasikkerhed og 

systemet er enkelt og simpelt 

at køre med, lyder det. 

Fjernbackup 

1 GB – 19 kr. pr. måned 



Hjælp til installation over fjernsupport: Fast pris 250 kr. 

Efterfølgende support afregnes efter timepris. 

Brædstrup Afdeling 

Søndergade 48A • 7022 8740 • www.sparostjyl.dk 

13 

Yderligere oplysninger kan fås 

hos IT-konsulenterne 

Ove H. Andersen, 7658 7413, 

oha@itgaarden.dk og 

Ole Brandt Andersen, 

7658 7414, oba@itgaarden.dk 

Af socialkonsulent Solvejg Høj, tlf: 9735 4646, e-mail soh@post.tele.dk. www.solvejghoj.dk 

Det er ikke nogen hemmelighed, at mange har ondt i økonomien lige nu. Jeg har besøgt 

familier, som frygter fremtiden – eller som har afhændet virksomheden. 

Flere efterlyser mulighed for at snakke med andre i samme situation. Jeg formidler 

gerne denne kontakt og har kendskab til familier over et meget, meget stort geografi sk 

område. 

Kom frit frem. Husk, at din forening har besluttet, at mit arbejde er gratis for medlemmer. 

Købes 

SDM-køer 

RDM-køer 

Jersey-køer 

Gerne hele besætninger 

Ole Mouridtsen - Tlf. 2012 8127 - 7567 8127 

Landbrugets bedste rådgivning 

- på vej til dig 

Hos os får du individuel finansiel rådgivning, 

med udgangspunkt i din virksomhed, din 

økonomi og dine planer. Både de aktuelle 

og de mere langsigtede. 

Kristian Bækgaard 

Landbrugskundechef 

8762 3729 

krb@sparostjyl.dk 

Kælvekvier 

Løbekvier 

Kviekalve

14 Familiejura 

1. juli 2009 

En ny situation i familien 

Kærligheden blomstrer, og Grethe bliver gravid 

Af socialkonsulent 

Solvejg Høj, tlf 9735 4646, 

e-mail soh@lro.dk, 

www.solvejghoj.dk 

Hans og Grethe nyder 

tilværelsen. Kæreste-turen 

gav dem et tiltrængt 

pusterum. 

De er sjældent alene sammen 

udover tilfældige pauser 

i løbet af hverdagen. Så tiden 

gik med at tale om ”stort 

og småt”. Ingen forstyrrede 

dem. Ingen telefon, ingen 

børn eller bedrift kom imellem 

ordene i dialogen, som 

er omdrejningspunktet i et 

velfungerende ægteskab. 

En ny dejlig fornemmelse 

opstod, og de blev enige 

om, at alenetid er langt mere 

nødvendig, end de havde 

forestillet sig på forhånd. 

Et gensidigt løfte, om at de 

mindst én gang om året skulle 

have dage alene sammen, blev 

afgivet. Bare udenfor bedriften, 

– ikke nødvendigvis på 

rejse. 

På turen fi k de snakket 

om, hvorvidt deres ægteskab 

fungerede, som de på forhånd 

havde ønsket sig. 

Forståelse 

Hans er ovenud glad for sin 

nye tilværelse, mens Grethe 

havde forestillet sig, at de 

ville få mere tid sammen. Det 

er dog blevet bedre efter, at 

Grethe er overgået til at være 

medarbejdende ægtefælle. 

Grethe har fået større indsigt 

Familiejura-gruppen - fra venstre Lars Winther, Solvejg Høj, Karen 

Hviid Christensen og Flemming Torp. 

i Hans’ arbejde og dermed 

også større forståelse for, hvor 

svært det kan være for ham 

at slippe opgaverne, fordi 

der ofte opstår uforudsete 

situationer. 

Samtidig føler hun nu 

engagement i bedriften og 

har sluppet tankerne om sit 

arbejde som sygeplejerske. 

Ved at slippe jobbet er der 

”en bold mindre i luften”, og 

det giver en form for ro. 

Grethe har ikke fået 

mindre travlt. Hun nyder at 

holde hjemmet og omgivelserne 

i orden. Hun savner 

dog kollegerne fra hverdagen 

på sygehuset og beslutter 

sig for at dyrke venskaber, 

så hun kan få dækket sit 

behov for den slags samtaler 

og samvær, som ”kun er for 

kvinder”. 

Alting går hurtigt. 

I løbet af dette kapitel i vores 

historie om Hans og Grethe 

opdager Grethe, at hun er 

gravid. Ikke planlagt, men alligevel 

til stor glæde for alle. 

En dejlig dreng kommer til 

verden. Grethe får barselsorlov 

fra sit job, som medarbejdende 

ægtefælle. Hans har 

ret til to uger, som han frit 

kan tage indenfor de første 

14 uger efter fødslen. Han 

modtager dagpengebeløbet, 

men Grethe ser ikke meget 

til ham alligevel. 

En sikring af fremtiden 

Af jurist Lars Winther, 

Ejendomme og Jura, 

tlf. 7658 732 

email law@lro.dk 

Som bekendt besluttede 

Hans og Grethe sig til i 

deres miniferie, at de 

ville oprette et testamente. 

Under mødet med en af 

ejendomskonsulenterne fra 

Ejendomme og Jura blev de 

enige om, at ”deres børn” 

i arveretlig henseende 

skulle stilles som om, det 

var ”deres fællesbørn”. De 

betragtede jo sig selv som 

en stor familie. 

De blev under mødet 

samtidig enige om, at der 

i testamentet skulle tages 

højde for, hvad Hans´s børn 

ville arve efter deres moder, 

og hvad Grethes børn 

allerede havde arvet efter 

deres fader. 

De var endvidere enige 

om, at de skulle arve mest 

muligt efter hinanden, 

således at den største del 

af børnenes arv først faldt, 

når den længstlevende af 

dem var afgået ved døden. 

Den disposition var dog 

afhængig af, at Hans´s børn 

ville meddele tilladelse til, 

at Grethe sad i ”uskiftet 

bo”, hvis Hans døde først 

og omvendt. I modsat fald 

skulle Grethe jo skifte med 

Hans´s børn, hvilket kunne 

betyde, at hun skulle sælge 

den fælles bolig og fi nde et 

andet hjem til Hans´s og 

hendes egne børn. 

Hans og Grethe godkendte 

det modtagne 

testamentsudkast fra Ejendomme 

og Jura. 

Testamentet blev herefter 

underskrevet på dommerkontoret 

i Horsens. 

Hans og Grethe blev 

samtidig gjort opmærksom 

på, at intet er statisk, hvorfor 

de jævnligt skulle tage 

stilling til, hvorvidt deres 

aktuelle situation havde 

ændret sig i forhold til det 

tidspunkt, hvor de havde 

oprettet testamentet. Altså 

på samme måde som Hans 

jævnligt gennemgik sine 

forsikringer. 

Det er en skuffelse for 

hende, at han ikke i den specielle 

situation kan være mere 

i stuehuset. Hun har stort 

behov for hans nærvær og 

for mærke, at han også nyder 

barnet. Samtidig savner hun 

en håndsrækning til forskellige 

praktiske gøremål. 

Hans har travlt med planerne 

omkring den nyindkøbte 

gård. Opgaverne hober sig 

op, og han burde ansætte en 

medarbejder mere, men han 

synes, at det er mest fornuftigt 

at spare denne udgift og 

udføre opgaverne selv. 

Af økonomikonsulent 

Karen Hviid Christensen, 

tlf. 7658 7617, 

e-mail khc@lro.dk 

Da Grethe opdager, at 

hun er gravid, er det 

økonomiske aspekt naturligvis 

ikke det første, 

hun kommer i tanke 

om. Men på et tidspunkt 

melder spørgsmålet sig, 

hvad Grethe egentlig er 

berettiget til økonomisk, 

når hun skal på barsel. 

Grethe kan være medarbejdende 

ægtefælle, enten ved 

skatteteknisk at overføre 

op til 215.500 kr. af den 

skattemæssige indkomst i 

virksomheden til Grethe, 

eller ved at Grethe bliver 

ansat som lønmodtager i 

virksomheden. 

Ved den første mulighed 

betragtes Grethe som 

selvstændig, og ved den 

sidste betragtes hun som 

lønmodtager i forhold til 

kommunens udbetaling af 

syge- og barselsdagpenge. 

I forhold til a-kassen vil 

Grethe altid blive betragtet 

som selvstændig, uanset om 

hun vælger ansættelse eller 

skatteteknisk overførsel. 

Orlov med dagpenge 

Hans og Grethe har ret til 

barselsdagpenge i op til 52 

uger i alt. Heraf er de to 

uger forbeholdt Hans, og 

Gr s& Ha Ha a 

an 

H n 

t Gr r 

G e 

hh re e 

e ett 

th h 

he 

Fokus på familiejura 

Familiejura-gruppen startede i januar en artikelserie om 

Hans og Grethe med det formål at beskrive de mange 

juridiske fordele og ulemper, der hører hverdagen til. 

Gruppen tager udgangspunkt i et par på 40 år og 

udsætter parret for nye drejninger i deres liv i hvert 

nummer af LRØ Avisen. 

Da tanken bag artikelserien er at bringe så mange juridiske 

forhold i spil som muligt, kan vi ikke love, at parret 

får ”en dans på roser”. 

I Familiejura-gruppen sidder socialkonsulent Solvejg 

Høj, jurist Lars Winther, økonomikonsulent Flemming 

Torp og økonomikonsulent Karen Christensen. 

Hver artikel gemmes på www.solvejghoj.dk og på 

LRØ`s hjemmeside. 

Dagpenge ved barsel 

de skal holdes indenfor de 

første 14 uger efter fødslen. 

Grethe har ret til fi re 

ugers orlov inden fødslen 

og 14 uger umiddelbart 

efter fødslen. Hertil kommer 

32 ugers orlov, som 

Hans og Grethe har ret til 

at dele imellem sig efter 

eget ønske. 

Selvstændig 

Der er ingen tvivl om, at 

Hans er selvstændig ved 

beregning af barselsdagpenge. 

Hvis Grethe skatteteknisk 

får overført som 

medarbejdende ægtefælle, 

vil hun på barselsorlov 

også betragtes som selvstændig 

og være berettiget 

til dagpenge på samme 

størrelse som sygedagpenge 

(maksimalt 15.708 

kr./måned og minimum 0 

kr.) Beløbet afhænger af, 

hvor meget hun har fået 

overført som medarbejdende 

ægtefælle i skatteregnskabet. 

Ved en lav indkomst som 

selvstændig eller medarbejdende 

ægtefælle, bør 

hun overveje at tegne en 

forsikring for sygedagpenge 

som selvstændig. Den 

sikrer barselsdagpenge til 

en mindste sats, hvis der er 

underskud i virksomheden, 

så der ikke kan overføres et 

beløb til Grethe. 

Forsikringen kan tegnes 

på forskellige måder, og 

billigste forsikring koster 

1.662 kr. i 2009. 

Lønmodtager 

Hvis Grethe er lønmodtager 

i virksomheden, 

betragtes hun stadig som 

lønmodtager, når hun skal 

på barsel, og vil komme 

ind under reglerne om 

barselsfond på det private 

arbejdsmarked. 

Pr. 1.7.2009 er reglerne 

på dette punkt forbedret, 

og Hans har som arbejdsgiver 

mulighed for at få 

refunderet op til 159,75 kr. 

pr. time incl. feriepenge i 

op til 29 uger, forudsat at 

Grethe får løn under barsel. 

Det betyder, at en løn 

til Grethe på 27.840 kr. 

pr. måned incl. feriepenge 

giver mulighed for 

barselsdagpenge (refusion 

til Hans) på 25.612 kr. pr. 

måned. 

Efter de 29 ugers refusion 

med den høje sats, er 

der mulighed for en refusion 

på op til 15.708 kr. pr. 

måned for de efterfølgende 

uger. Hvis Grethe holder 

50 ugers barselsorlov bliver 

der refusion med denne sats 

i 21 uger. 

Overvejelserne, om Grethe skal 

være selvstændig eller lønmodtager 

i forhold til barselsorlov, 

kan med fordel træffes hurtigst 

muligt efter, at graviditeten 

er konstateret, og senest tre 

måneder, inden orloven starter. 

Vi anbefaler normalt ægtefæller 

til selvstændige at blive ansat 

i virksomheden, når der er tale 

om kommende barselsorlov.

1. juli 2009 Traktortræk 

Gav drengene baghjul 

Eleverne på Bygholm Landbrugsskole holdt deres eget traktortrækstævne 


- Det er sjovt at give 

drengene baghjul, siger 

20-årige Nicoline Munk, 

der er vild med traktortræk 

Hun var blandt deltagere, da 

elever fra Bygholm Landbrugsskole 

holdt deres eget 

interne traktortrækstævne 

med ca. 50 deltagere. 

Gennem hele eftermiddagen 

var der dyst om hestekræfterne 

på skolens bane, 

hvor der var motorlarm, 

dieselos og masser af traktorsnak. 

Om aftenen var der 

grillfest med 325 deltagere, 

også forhenværende elever. 

Både dag og aften kunne man 

få stillet sulten ved Danmarks 

største grill ombygget af en 

gyllevogn. 

- Vi kan godt 

De fleste vil nok mene, at 

traktortræk er en drengesport, 

men der var dog fem piger 

blandt de 50 deltagere. En af 

dem var 20-årige Nicoline 

Munk, der vandt i sin klasse. 

- Det er sjovt at give 

drengene baghjul, og jeg har 

vundet pokal to gange. Det er 

godt, der kommer piger med, 

for mange drenge tror ikke, 

at vi kan, sagde Nicoline, der 

havde lånt sin fars traktor. 

herluf SeeSt JenSenS 

griSe- og kreaturhandel 

kan tilbyde: 

- Det gælder om at kende 

sin traktor, og vide hvor 

mange omdrejninger, den skal 

have i det gear, man vælger at 

køre i. Men sådan en dag som 

i dag gælder det mest om, at 

vi har det sjovt. 

Selvstændigt arbejde 

Nicoline var ikke spor nervøs, 

før hun ventede på at komme 

til start, og hun fortalte om, 

hvorfor hun har valgt at uddanne 

sig ved landbruget: 

- Det er et erhverv, hvor 

der sker en kæmpe udvikling. 

Jeg vil gerne arbejde med 

dyr, især grise, og jeg kan lide 

et selvstændigt arbejde, hvor 

man får ansvar. 

* at modtage slagtedyr i kommission hver tirsdag og onsdag 

* at købe smågrise til export og hjemmemarked i hver uge 

* at købe spædekalve til hjemmemarked 

* at modtage slagtesøer til export hver tirsdag 

* at købe og sælge kælvekreaturer 

herluf Seest Jensen 

»Stenagergård« 

kollemortenvej 17 · 7323 give 

tlf. 75 80 35 32 · bil 40 55 35 32 

træffes bedst aften 

- Lige nu er der krise og 

dårlige tider, men det afskrækker 

mig ikke. Der vil 

altid være brug for fødevarer. 

Men det er vigtigt, at danske 

landmænd er helt fremme, når 

det gælder dyrevelfærd, lød det 

fra Nicoline, der er færdig som 

faglært landmand til sommer. 

Mange involveret 

Det var ikke første gang, der 

var traktortræk på Bygholm 

Landbrugsskole, men det var 

Mange af skolens elever var involveret i det store traktortrækstævne. 

Fra venstre John Jakobsen, Nicoline Munk, Karsten Rahbek og 

Søren Madsen. 

Resultater 

Masser af larm og dieselos, det giver den rette stemning. 

Der blev dystet i seks vægtklasser, og de blev 

vundet af følgende: 

Klasse 0-3400 kg: Dennis Jensen, Ford Super 6. 

Klasse 3401-4400 kg: Jens Thaysen, Fiat 80-90. 

Klasse 4401-5700 kg: David Andersen. Ford 7810. 

Klasse 5701-7500 kg: Sten Christensen, Valtra T 190. 

Klasse 7501-9000 kg: Nicoline Munk, MF 6499. 

Klasse 9001-12500 kg: Dennis Madsen, MF 8480. 

første gang, eleverne holdt 

deres eget stævne. Og det 

blev en stor succes, hvor der 

blev trukket i fællesskab. 

- Mange synes, traktortræk 

er sjovt, og derfor besluttede 

vi at holde vores eget stævne. 

Opbakningen og interessen 

har været stor, og rigtigt 

mange har været involveret 

med alle mulige forskellige 

opgaver, fortalte 21-årige 

Karsten Rahbek, der går på 

Modul 2. 

15 

Han var speaker, og han 

havde mange sjove kommentarer 

til deltagerne, efterhånden 

som de kom på banen. 

Ikke mindst til skolens forstander, 

Kaj Højgård, der blev 

slået af lærer Jens Thaysen i 

vægtklasse 2. 

- Det er alle tiders, at vores 

forstander og lærere er med 

til det her. Sådan en dag her 

nyder vi, og det er med til at 

give sammenhold, lød det fra 

Karsten Rahbek.

16 Dyrskue 

1. juli 2009 

Bedste besætningsgruppe Jersey, Ole Munch, Serridslev. 

Superko (produktion, sundhed og eksteriør) fra Jersey fra Ole 

Munch, Serridslev. 

Bedste ældre Jerseyko, Ole Munch, Serridslev. 

Bedste besætningsgruppe SDM, Carl Jørn Påske, Bjerre. 

Superko (produktion, sundhed og eksteriør) fra SDM fra Carl 

Jørn Påske, Bjerre. 

Der er brug for dyrskuet 

- Det har stor værdi, at vi viser landbruget frem, 

sagde Finn Pedersen i sin åbningstale 


- Mange mennesker har 

intet kendskab til vores 

erhverv. Derfor er det vigtigt, 

at de kan komme og 

opleve lidt af landbruget 

og se dyrene og maskinerne. 

Måske kan det give en 

større indsigt og være med 

til at skabe forståelse. 

Det sagde formanden for 

Det østjyske Fællesskue, Finn 

Pedersen ved åbningen den 

12. juni. 

- Vi fra landbruget sætter 

meget pris på at have en god 

dialog med omverdenen, fordi 

vi som et gennemreguleret 

erhverv er særdeles afhængige 

af de holdninger og værdinormer, 

som den danske 

befolkning har. 

- Dertil kommer, at vi ejer 

og benytter en stor del af det 

danske landskab. Landbruget 

agerer nu engang på landet, 

og med ikke-landmænd som 

hyppigere naboer skal vi gøre 

os umage for, at andre kan 

forstå os, og allerhelst at andre 

værdsætter vores indsats. 

Bondekultur 

Finn Pedersen fandt det positivt, 

at der nu igen er dyrskue 

efter et års pause. 

- Dyrskuet er en god tradition, 

et stykke bondekultur, 

som er værd at bevare. Det 

Lad os sammen skabe og nyde stemningen med smældende flag, flotte dyr, avancerede maskiner samt glade 

børn og voksne, sagde Finn Pedersen (t.h), da han erklærede skuet for åbent. Senere på dagen talte folketingsmedlem 

Jens Vibjerg (t.v). 

er en naturlig anledning til at 

stoppe op og tænke lidt over, 

hvor dejligt et erhverv vi har 

som landmænd. Også selv 

om vi står midt i en vanskelig 

tid, og vi skal forholde os til 

finanskrise, forårspakke, bankpakke, 

skattereform, Grøn 

Vækst og vores nye organisation 

Landbrug og Fødevarer. 

- Udviklingen buldrer 

derudaf. Og det går ikke alt 

sammen i den retning, som vi 

ønsker. 

- Som landmænd, er 

det vigtigt, at forholde sig 

rationelt til de udfordringer, 

som vi møder. Vi skal bevare 

Børnene prægede dyrskuet fredag formiddag, og der blev spist madpakker 

og hygget i ethvert hjørne af dyrskuepladsen. 

det store overblik, men det er 

også vigtigt en gang imellem 

at stoppe op og koble lidt 

fra. Lade tankerne få frit spil. 

Tænke lidt over hvorfor vi 

egentlig har valgt landbruget. 

- For mig er dyrskuet et 

sted, hvor jeg bliver mindet 

om noget af det, der har stor 

betydning. 

- Fællesskab og en stolthed 

over at være en del af 

landbruget. Den følelse har vi 

brug for især nu, hvor meget 

går erhvervet imod. 

Mange glade børn 

Finn Pedersen takkede de 

mange udstillere på dyrskuet 

for deres indsats. 

- Uden udstillere intet 

dyrskue. Derfor vil jeg gerne 

på landbrugets vegne sige tak 

for det kæmpe arbejde, som 

udstillerne leverer for at gøre 

dyrskuet vellykket, og for at 

publikum får gode oplevelser 

på dyrskuepladsen. 

Han kom også ind på de 

tusindvis af børnehave- og 

skolebørn, der besøgte skuet. 

- Man kan slet ikke undgå 

at blive i godt humør af at se 

deres forventning og glæde. 

Gymnastikopvisningen af elever fra Vestbirk Musik- og Sportsefterskole 

var et populært indslag på dyrskuet.

1. juli 2009 

Plads til både 

landbrug og miljø 

Det fastslog folketingsmedlem Jens Vibjerg i sin dyrskuetale 


Planerne om Grøn Vækst 

er en investering fra regeringens 

side, der skal sikre 

et fremtidigt samspil mellem 

et landbrug i vækst, 

bedre miljø og natur. 

Det sagde folketingsmedlem 

Jens Vibjerg (V) i sin tale på 

Det østjyske Fællesskue i 

Horsens den 12. juni. 

- Mange tror, at bedre 

miljø betyder dårligere 

landbrug, eller et landbrug i 

vækst betyder dårligere miljø. 

Men det er vigtigt at huske 

på, at landbrug, vækst, natur 

og miljø kan være hinandens 

forudsætninger, – ikke hinandens 

modsætninger. 

- Det ses tydeligt i planerne 

for Grøn Vækst, hvor én af 

målsætning er, at 40 procent 

af husdyrgødningen skal 

bruges til grøn energi i 2020. 

På den måde skabes der et 

marked for husdyrgødning, 

hvilket giver landmanden 

nye indtjeningsmuligheder 

samtidig med, at udledningen 

af næringsstoffer mindskes. 

Lov skal moderniseres 

Jens Vibjerg sagde, at en del af 

Maskinudstillerne havde mange besøgende på deres stande om 

lørdagen. 

planerne om Grøn Vækst også 

er at modernisere landbrugsloven. 

- Grænserne for dyreenheder, 

og for hvor meget jord 

man må eje, skal ophæves. De 

er konkurrenceforvridende 

og skal liberaliseres. 

- Den store satsning på 

forskning og udvikling i 

Grøn Vækst er også vigtig. 

Der afsættes 145 millioner 

kr. til grønne investeringer i 

dansk landbrug og 350 millioner 

kr. til at fordoble det 

økologiske landbrugsareal. 

- Der er rigtig mange 

gode initiativer i Grøn Vækst, 

selvom jeg må medgive, at 

regeringens fremlagte plan 

også indeholder et par tidsler, 

– dem skal vi nu nok få luget 

væk. For det er netop planer 

som Grøn Vækst, der skal til, 

hvis vi vil sikre landbruget og 

miljøet på sigt. Med en sådan 

skråsikkerhed kan man undre 

sig ove, at planen ikke har et 

bredt flertal bag sig. Men guderne 

skal vide, at vi prøvede. 

En vigtig tradition 

Jens Vibjerg sagde, at dyrskuet 

er en god, gammel og vigtig 

tradition. 

- På mange måder er dyrskuerne 

gennem årene blevet 

Nu skal der cykles 

Hans Jensen i Lundum vandt en LRØ-cykel på dyrskuet 

- Jeg er glad for at cykle 

og jeg vil gerne have motion. 

Så det er helt perfekt 

med en fin ny cykel. 

Sådan lød det fra Hans Jensen 

i Lundum, der vandt en 

LRØ-cykel på Det østjyske 

Fællesskue. 

Han udfyldte en tipskupon 

med 13 spørgsmål i LRØ’s 

faglige telt og blev trukket ud 

som vinder af konkurrencen 

ved dyrskuets lukning. 

- Det er sundt at motionere, 

og når man cykler, møder 

man ofte folk, som man kan 

få en snak med. Det kan jeg 

godt lide. 

- Det er blevet populært at 

cykle langt, men selv om jeg 

nu har fået en ny cykel, har 

jeg dog ingen aktuelle planer 

om at cykle til Paris, lød det 

fra Hans Jensen. 

Han skulle bl.a. svare på 

spørgsmålet ”Hvad er en 

glimmerbøsse”, hvor en af 

svarmulighederne var ”Per 

Bardrums jagtgevær”. Men 

han vidste godt, at en glimmerbøsse 

er en bille. Og 

han var også klar over, at 

skulpturen som fulgte med 

Erhvervsprisen til LRØ 

i 2008 forestiller et par 

gummistøvler – og ikke en 

brølende tyr. 

Hans Jensen kendte også 

både den aktuelle svinepris 

og mælkepris – og havde 

desuden svaret på alle de 

et endnu vigtigere forum, 

hvor byboere og landmænd 

kan mødes om de produkter, 

de er fælles om. 

- Samtidig er det også et 

vigtigt forum for udveksling 

af holdninger om pris, 

kvalitet, produktion og miljø 

mellem netop forbrugere og 

producenter. Det er min opfattelse, 

at mange landmænd 

oplever manglende forståelse 

fra medierne og forbrugernes 

side, og også i mange tilfælde 

oplever en uretfærdig fremstilling 

af deres erhverv. 

- Det er vigtigt at huske at 

værdsætte den enorme betydning 

som dansk landbrug 

har, for såvel dansk eksport og 

beskæftigelse som for danske 

forbrugere. Uden danske 

landbrugsvarer ville dansk 

økonomi ikke være så stærk, 

som den er i dag, og personligt 

ville jeg nødigt undvære 

mine nye danske kartofler og 

min friske danske mælk. 

- Med det hjælper ikke 

kun at rette kritikken udad, 

den må også rettes indad. 

Vi på Christiansborg, skal 

holde fokus på at sikre dansk 

erhverv som helhed de bedste 

konkurrencemæssige forhold 

samtidig med, at vi skal sikre 

en bæredygtig udvikling. 

resterende spørgsmål, hvilket 

sikrede ham LRØ-cyklen. 

(let.) 

Hans Jensen ved overrækkelsen af cyklen. Fra venstre Børge Sørensen, 

Hans Jensen, Carsten Kragh Paulsen og Tina Andersen i LRØ-teltet. 

Bedste kvie SDM, I/S Givskov, Bleld. 

Dyrskue 

Østjyllands Smukkeste Malkeko fra I/S Torp Søgård, Østbirk. 

Bedste ældre SDM, Carl Jørn Påske, Bjerre. 

Bedste besætningsgruppe RDM, Bent Petersen, Stenderup. 

Superko (produktions, sundhed og eksteriør) RDM fra Irene og 

Mogens Mikkelsen, Børkop. 

17


1. juli 2009 

Bedste yngre ko RDM, Bent Petersen, Stenderup. 

Bedste besætningsgruppe på tværs af malkekvægracer fra Bent 

Pedersen, Stenderup. 

Bedste besætningsgruppe kødkvæg, Charolais fra Hesselballegård, 

Jennum. 

Bedste hundyr kødkvæg fra Aksel Givskov Andersen, Hornsyld. 

Bedste kødkvægpar, Simmentaler fra Aksel Givskov Andersen, 

Hornsyld. 

En helt særlig stemning 

Arne Kappel har været med på dyrskuet i 40 år 


- Dyrskuet, det betyder 

noget helt særligt for mig. 

Jeg kan godt lide den venskabelige 

dyst og den helt 

særlige stemning, der er 

på dyrskuepladsen. 

Det siger 73-årige Arne Kappel, 

Vinten, der i år fejrede 40 

års jubilæum på Det østjyske 

Fællesskue. Han har udstillet 

SDM i 39 år og udstillede i år 

to Simmentalere med kalv. 

- Jeg har haft malkekvæg 

siden 1962 og satte sidste år 

køerne ud, fortæller Arne 

Kappel, der netop har etableret 

en Simmentaler-besætning 

bestående af 20 køer med 

opdræt, – i alt ca. 60 dyr. 

- Efter et langt liv som 

kvægbruger er det ikke så let 

lige at stoppe, og det passer mig 

rigtigt godt at have kødkvæg. 

Så er overgangen ikke så brat. 


- Selvfølgelig mærker vi 

krisen, tingene kører ikke 

i samme tempo, som de 

hidtil har gjort. Men vi er 

her, vi er parate, vi har 

mange ejendomme til salg 

og vi sælger også noget. 

Det siger Hans Schmidt 

Jensen og Rikke Pedersen 

fra Landbogruppen Øst ApS 

i Horsens. De var med på 

LRØ’s faglige stand sammen 

med direktør Børge Sørensen 

fra LandboGruppen på Det 

østjyske Fællesskue i Horsens. 

- Vi får pænt ind med 

ejendomme til salg, og vi har 

også et vist salg. Men som for 

alle andre så kunne det være 

bedre. Vi befinder os i en svær 

periode, hvor det kan være 

vanskeligt at få finansiering, 

siger Hans Schmidt Hansen. 

Hans kollega, Rikke Pedersen, 

oplyser, at LandboGruppen 

Øst har et bredt spekter 

inden for de forskellige 

ejendomstyper til salg. Både 

mindre ejendomme men også 

de større produktionsejendomme. 

- Jeg har altid interesseret 

mig for avlsarbejdet og dyrskuer, 

det er vist noget, jeg 

har i blodet, siger Arne Kappel, 

der er i sit es på dyrskuet, 

når han kan studere køerne 

og møde de andre udstillere. 

- Vi er jo en del, der har 

været med i mange år, så det 

er rigtigt hyggeligt at mødes 

mellem staldene og få en 

snak, siger han. 

Liv i staldene 

Arne Kappel blev hædret for 

sit 40 års jubilæum på dyrskuet 

af Finn Pedersen, skuets 

formand. 

- Du har i rigtig mange år 

været en engageret SDMavler 

og -udstiller. For få 

år siden valgte du at sælge 

din SDM-besætning for at 

få bedre tid til at nyde dit 

otium, men avler-genet var 

stærkere end som så, og det 

viste sig, at du savnede det 

- Vi er en del af det landsdækkende 

mæglerselskab, 

LandboGruppen A/S, som tilsammen 

består af otte anpartsselskaber, 

og lige nu har vi på 

landsplan omkring 170 emner 

til salg, oplyser de to mæglere 

fra LandoGruppen Øst. 

Over hele landet 

LandboGruppen A/S blev 

dannet i februar 2008. Fra begyndelsen 

bestod ejerkredsen 

af fem landbocentre i Jylland 

samt Dansk LandbrugsRådgivning, 

Landscentret i Skejby. 

I slutningen af 2008 fik 

mæglerselskabet tilknyttet 

yderligere tre nye anpartsselskaber 

på Fyn, Sjælland og 

Midtjylland, der formidler 

landbrugsejendomme, i sin 

ejerkreds. (Centrovice, Gefion 

og LMØ). Dermed blev 

LandboGruppen landsdækkende. 

Naturligt 

Rikke Pedersen og Hans 

Schmidt Hansen understreger, 

at landbocentrene via 

centrenes ejendomsafdelinger 

har tradition for at været en 

naturlig del af omsætningen 

- Dyrskuet har altid betydet meget for mig, siger Arne Kappel. 

daglige arbejde med kvæg og 

kvægavl. 

- Du har nu valgt at 

anskaffe dig en mindre 

Simmentaler-besætning, som 

du kan gå og hygge dig med, 

og det er en daglig glæde for 

dig, at der igen er kommet liv 

i staldene. 

LandboGruppen er parat 

Mødte mange kunder i LRØ’s faglige telt på dyrskuet 

af landbrugsejendomme i 

Danmark. 

- LandboGruppen er garant 

for, at landmændene, hvis de 

ønsker det, kan få den nødvendige 

helhedsorienterede 

rådgivning, når de står med 

så kompleks en opgave, som 

salget af et landbrug er. 

- LandboGruppen er en del 

af Dansk LandbrugsRådgivning 

og samarbejdet er i vore 

ejeres interesse, siger de. 

- I nogle områder har der 

stort set kun været én mægler 

i området. Nu er der flere, 

og det betyder selvfølgelig, at 

- Dit store engagement, 

både i din egen bedrift og i 

kvægavslsarbejdet i øvrigt, har 

ført til, at du har været medlem 

af bestyrelsen af Kvægavlsforeningen 

og aktiv i avlsforeningsarbejde 

i øvrigt, sagde 

Finn Pedersen og ønskede 

tillykke med 40 års jubilæet. 

pris og kvalitet altid vil blive 

prøvet af. 

Svært at spå 

De to mæglere lægger ikke 

skjul på, at tiderne er vanskelige 

i øjeblikket. 

- Vi befinder os i en krise, 

som spiller ind på bolig- og 

ejendomsmarkedet, hvor især 

finansieringen for købere er 

vanskelig. 

- Det er umuligt at spå 

om fremtiden, men på et 

tidspunkt kommer der skred 

i tingene igen, og så er vi 

parate, lyder det. 

Børge Sørensen, Hans Schmidt Jensen og Rikke Pedersen fra LandboGruppen 

Øst ApS på dyrskuet i Horsens, hvor de havde godt besøg 

på standen.

1. juli 2009 Dyrskue 

Hele familien på skue 

Fik succes på Det østjyske Fællesskue 


Det kunne næsten ikke gå 

bedre. Familien drog af 

sted på dyrskue med fire 

køer, og det resulterede i 

fem ærespræmier. 

Familien Påske fra Bjerre fik 

stor succes på Det østjyske 

Fællesskue i Horsens. Alle 

køer fik 23 point og ærespræmie; 

og tre kom på fløjen. De 

vandt bedste besætningsgruppe 

for DDM, bedste ældre ko 

og titlen superko, hvor man 

vurderer både produktion, 

sundhed og eksteriør. 

- Jo, det er gået rigtigt godt 

i år, siger Carl Jørn Påske, 

der er glad for at være af sted 

med hele familien. Ninna 

og Inger Lis klargør dyrene, 

mens Mette og Carl Jørn 

mønstrer, når dyrene skal 

fremvises i ringen. 

- Det er hyggeligt at være 

af sted alle sammen. Vi er 

Dyrskuet i Horsens resulterede i mange flotte præmier for familien Påske. Fra venstre Carl Jørn, Ninna, 

Mette og Inger Lis. 

glade for at være her, og der 

er en masse mennesker, som 

vi kender, siger de. 

I 2005 kunne Carl Jørn 

Påske drage hjem med titlen 

”Skuets smukkeste malkeko”, 

så det er ikke helt nyt for ham 

at blive godt præmieret for 

sit kvæg. 

- Jeg har altid interesseret 

mig for avlsarbejdet. Vi har 

en mindre besætning med 40 

køer, siger Carl Jørn Påske, 

der skulle presses lidt, da han 

Overvejer du økologi 

– få et omlægningstjek 

LRØ Økologi rådgiver, hvis bedriften skal lægges om 


- Et omlægningstjek er 

første skridt på vejen til 

økologi. Her får man svar 

fra økologikonsulenter 

med fingeren på øko-pulsen, 

og man får den viden, 

der skal til for at beslutte, 

om bedriften skal lægges 

om. 

Det siger økologikonsulent 

Søren Lykke Jensen, LRØ. 

Han var med på LRØ’s 

faglige stand på Det østjyske 

Fællesskue. Det var i en fælles 

udstilling med Økologirådgivning 

LandboMidtØst, som 

LRØ samarbejder med på 

økologiområdet. 

Søren Lykke Jensen siger, 

at et omlægningstjek giver 

landmanden overblik over 

bedriftens styrker og svagheder 

i forhold til økologi samt 

muligheder og trusler ved 

omlægning. 

- Vi kommer omkring de 

vigtigste regler og snakker 

også om landmandens motivation 

for økologi, og om 

hvordan man kommer videre 

med omlægningen. 

- Økologi er en produktionsform, 

hvor man i samarbejde 

med naturen skaber 

et godt resultat på bedriften, 

understreger Søren Lykke 

Jensen. 

LRØ Økologi tilbyder 

også strategirådgivning, markplan 

samt oksekødsrådgivning 

for økologer. Det hele sker i 

et samarbejde med Økologirådgivning 

LandboMidtØst. 

for få år siden begyndte at 

udstille på dyrskuet. 

I dag er der ”ingen vej 

tilbage”, for nu har hele familien 

fået smag for at komme 

på dyrskue. 

Søren Lykke foran kvipup-harven, som var med på dyrskuet i Horsens. 

Den får ukrudt som kvik og tidsler op til overfladen 

Bedste kødkvægtyr fra Hesselballegård, Jennum v. Vejle. 

Bedste to-års hoppe, Dansk Varmblod fra Kirsten og Niels 

Madsen, Fredericia. 

Sanne Duizer fra Hosby ved Juelsminde fik sølvmedalje for sin 

afkomssamling inden for Dansk Varmblod. 

Bedste et-års hest, Palomino fra Helle Enevoldsen, Struer. 

Skuets bedste hoppe, en Frieser fra Anette Bækman Kristiansen, 

Stenderup. 

19


1. juli 2009 

Skuets bedste føl, et Welsh Pony føl (Sec.B) fra Stutteri Bjerregård, 

Nr. Snede. 

Bedste tre-års hoppe, Fjordhest fra Anna og Niels Mortensen, 

Fredericia. 

Skuets bedste hingst, en shetlænder fra Stutteri Refstrup, 

Gadbjerg. 

Vinder af stutterikonkurrencen blev Stutteri Nørvang, Galten. 

Skuets bedste får, Oxforddown fra Inge og Asger Markussen, Sole 

og skuets bedste vædder, Suffolk fra Vinnie og Finn Larsen, Ulkjær. 

Tændt af avlsarbejdet 

Bent Sørensen fejrede 25 års jubilæum på dyrskuet 


- Jeg har altid været et 

konkurrence-menneske, 

og jeg vil gerne vinde. 

Men det sociale betyder 

også rigtigt meget for 

mig, og jeg glæder mig 

over, når det går godt for 

de andre. 

Det siger Bent Sørensen, 

Hovedgård, der fejrede 25 

års jubilæum som udstiller på 

Det østjyske Fællesskue. 

- Før var jeg håndboldspiller 

og træner, men for 25 år 

siden købte jeg mine første 

Hereford-dyr, og siden dengang 

har jeg været grebet af 

avlsarbejdet. Her har vi også 

en konkurrence, selv om det 

er på en helt anden måde. 

- Vi har et godt kammeratskab 

og et socialt sammenhold. 

Det nyder vi rigtigt 

meget, når vi er på dyrskue, 

siger Bent Sørensen, der har 

fået en masse gode venner og 

bekendte gennem arbejdet 

med Hereford. 

- Avlsarbejdet er jeg virkelig 

tændt af. Det kommer 

- Folk har forfærdeligt 

mange forestillinger om, 

hvordan det foregår, når 

vi transporterer dyr. Det 

er langt fra altid, at der er 

hold i disse forestillinger. 

Det siger chauffør Niels 

Jørgensen, Hammel, der 

kører for SPF i det østjyske 

område. Han var med på Det 

østjyske Fællesskue i Horsens, 

hvor SPF bl.a. havde fokus på 

dyretransport. Selskabet havde 

en lastbil til svinetransport 

med, og her kunne man få 

syn for sagen og se, hvordan 

lastbilen er indrettet. 

- Vi har altid overvågning 

på, så vi hele kan sikre os, at 

dyrene har det godt. Og der 

er alarm på, så vi kan sikre os, 

at det ikke bliver for varmt. 

ikke af sig selv, man må virkelig 

følge med. Både ved at 

tage til udlandet på skuer og 

udstillinger, men også ved at 

læse fagblade og i det hele taget 

følge med. Det gælder om 

at have fingeren på pulsen. 

Til daglig er Bent Sørensen 

ansat i Århus Kommunes 

bygningsafdeling inden for 

børne- og ungeområdet. 

- Det her er en god modvægt 

til mit arbejde. Vi bor på 

en ejendom, hvor vi har 16 

moderdyr, og vi har godt 40 

dyr i alt. Jeg nyder arbejdet 

med dyrene og at komme ud 

i naturen, når jeg kommer 

hjem fra arbejde. 

Bent Sørensens havde to 

dyr med på dyrskuet, og de 

fik begge 23 point. 

- Jeg er glad for, at mine tre 

børn, Michael på 22, Pernille 

på 19 år og Rasmus på 13, 

også går meget op i det her, 

siger han. 

Engageret avler 

Finn Pedersen, formand for 

Det østjyske Fællesskue, lykønskede 

Bent Sørensen med 

jubilæet. 

- Der er ventilation, arealkrav, 

der er strøelse, der er 

overbrusning af grisene, hvis 

det er varmt, og der er adgang 

til vand, hvis der er tale 

om længere transporter. Alt 

i alt bliver der faktisk gjort 

rigtigt meget for dyrevelfærd 

i forbindelse med transport, 

men det kommer sjældent 

frem. 

- Det er lidt frustrerende 

med al den kritik, når vi rent 

faktisk gør en masse for, at 

dyrene skal have det godt 

under transporten. 

Niels Jørgensen kører mest 

med smågrise, og han kan 

have 460 grise a’ 30 kilo i 

lastbilen. 

- Vi er med på flere dyrskuer, 

for vi vil gerne i dialog 

med folk om det her, siger 

han. (let.) 

- Vi er stolte af at have 

en af Danmarks dygtigste 

avlere indenfor Hereford som 

udstiller. Som et tydeligt bevis 

på, at du er en af de dygtigste 

avlere inden for Herefordavlen 

i Danmark, kan det 

nævnes, at en af dine tyre 

anvendes i insemineringsarbejdet 

i Danmark. 

- Du har i mange år været 

en meget engageret avler og 

har i høj grad været med til 

at løfte Hereford-avlen op 

på det høje niveau, hvor vi 

befinder os i dag. 

- Du er redaktør af Herefordforeningens 

medlemsblad, 

og du var også aktiv i forbindelse 

med planlægning og 

afvikling af Herefordforeningens 

Verdenskongres i 2008. 

- Du er en meget velanskrevet 

dommer, og man kan 

altid regne med dig, hvis man 

står og har brug for hjælp, 

sagde Finn Pedersen. 

Bent Sørensen har stor erfaring i at klargøre dyrene, så de gør sig bedst 

muligt for dommernes kritiske blikke. 

Transport på 1. klasse 

SPF Selskabet havde fokus på transport på dyrskuet 

Chauffør Niels Jørgensen var på dyrskue for at vise, hvordan man 

transporterer grise.

1. juli 2009 Dyrskue 

Politikere i uldkamp 

Jørn Juhl Nielsen vandt dysten over Troels Lund Poulsen 

Koncentrationen var stor, 

da miljøminister Troels 

Lund Poulsen (V) og Hedensteds 

borgmester, Jørn 

Juhl Nielsen (S) klippede 

får på dyrskuet i Horsens. 

De stillede begge op til en 

fåreklipnings-konkurrence, 

som var arrangeret i forbindelse 

med Det østjyske 

Fællesskue. 

Og her var det ikke nok 

med ”uld i mund”, og hvad 

man ellers kan fi nde på at sige 

om politikere, for her blev 

der dystet på ”rigtigt” uld og 

evnen til at klippe et får i en 

fart. 

Asger Markussen havde 

lagt klippe-udstyr samt to 

Oxforddown-får til, og de 

stod ganske pænt og roligt 

og fandt sig i de ”politiske 

tilnærmelser” fra de to fåreklippere, 

mens der var tæt af 

mennesker rundt om ringen. 

400 lam om dagen 

Konkurrencen blev kommenteret 

af Karl Møller, og han 

kunne bl.a. fortælle, at en professionel 

fåreklipper klipper 

et lam på et minut og klipper 

400 lam på en arbejdsdag. 

Miljøministeren og borgmesteren 

var knapt så hurtige, 

men de arbejdede sig dog støt 

og ihærdigt gennem uldlaget 

på hvert sit får i stort set 

samme tempo. 

Herefter var det op til 

dommer Finn Pedersen, formand 

for Det østjyske Fællesskue, 

at bedømme, hvem der 

havde klippet bedst og mest 

effektivt. 

Jørn Juhl Nielsen og Troels Lund Poulsen arbejdede sig ihærdigt gennem uldlaget på hvert sit får. 

BALLE SMEDIE 

• Foderanlæg 

• Mølleri/korntransport 

• Landbrug 

• VVS - Blik 

• Kloakering 

• Maskinfabrik 

• Minirenseanlæg 

Drammelstrupvej 39 • 8300 Odder 

86 54 15 51 

www.ballesmedie.dk • mail@ballesmedie.dk 

Landinspektørfirmaet 

Kontaktperson vedr 

landbrugssager: 

Landinspektør Jan Frederiksen 

Mobil: 25 23 16 79 

E-mail: jbf@landplan.dk 

Det blev Jørn Juhl Nielsen, 

der fi k sejren. Hans bunke af 

uld var dog ikke ret meget 

større end ministerens, men 

dommeren vurderede, at han 

havde præsteret en lidt mere 

ensartet klipning. 

Der lød stor tak til de to 

politikere, fordi de havde afsat 

tid til at besøge Det østjyske 

Fællesskue og deltage i 

dysten, som var et populært 

indslag i underholdningsprogrammet. 

(let.) 

Bonefeld & Bystrup A/S 

Professionel rådgivning 

Effektiv opmåling 

Optimeret sagsstyring: 

- sammenlægning 

- arealoverførsel 

- udstykning 

Strandpromenaden 6 

8700 Horsens 

Tlf 76286060 

Fax 76286061 

E-mail: post@landplan.dk 

www.Bonefeld-Bystrup.dk 

Efter få minutter lå der store mængder uld under Jørn Juhl Nielsens 

klippebord. 

Troels Lund Poulsen gik frisk til den med klippesaksen. 

Avlsdyrsformidling 

Ønsker du at købe eller sælge dyr, 

da kontakt nedenstående formidler: 

RDM, SDM og DRK 

Holger Schønning 

Bjerregårdsvej 12 · 7000 Fredericia 

Telefon 75 94 27 15 

21


1. juli 2009 

Respekt for dyr 

Børnene havde deres eget dyrskue 

- En god kemi, samhørighed 

og ikke mindst 

respekt, - det er det vigtigste 

på børnedyrskuet. 

Det sagde Eva Brokholm, da 

hun kommenterede dyrrene 

på 4H’s børnedyrskue i 

Horsens. 

Pjuske og Frida befinder sig trygt i favnen hos Amailie Brandt fra 

Horsens og Rikke Jensen fra Tørring. 

17 dyr var udstillet, og 

børnene havde gjort en stor 

indsats for at strigle, børste og 

pynte dem, så de præsenterede 

sig rigtigt flot, da de skulle 

bedømmes i ringen. 

- På børnedyrskuet går det 

også ud på, at udstillerne har 

en viden om dyret. Vi ser her, 

at børnene ved, hvad de har 

med at gøre, og vi ser et godt 

samspil mellem dyr og udstillere, 

sagde Eva Brokholm. 

På børnedyrskuet var der 

udstillet dværghamstre, kalve, 

kaniner, hunde og ponyer. Og 

der var præmier til alle. 

Vinder af børnedyrskuet 

blev Tinna Rasmussen fra 

Serridslev. Hun udstillede to 

kalve, og den var efter en ko, 

som hun havde med på børnedyrskuet 

for to år siden. 

- I er alle sammen rigtigt 

gode til at håndtere jeres dyr, 

sagde Eva Brokholm. (let.) 

58 kaniner på skue 

Stor interesse for udstillingen 

58 kaniner af 14 forskellige racer blev udstillet på Det østjyske Fællesskue, det 

er lidt flere, end der hidtil har været. 

- Vi havde besøg af en masse mennesker, som vi ellers ikke kommer i kontakt med. Det 

var både børn og voksne, og der var i perioder sort af mennesker. Vi er godt tilfredse med 

udstillingen, siger Kurt W. Gregersen og tilføjer, at kaninfolkene gerne vil deltage i næste 

års skue. 

Han er kasserer i en sammenslutning mellem tre kaninavlerforeninger fra henholdsvis 

Vejle, Horsens og Fredericia, som er gået sammen om at udstille på dyrskuet i Horsens. 

Kaninudstillerne afviklede en konkurrence, hvor man skulle gætte vægten på en kanin. 

Vinderen blev Trine Dahl, Gadbjerg, der kom tættest på den rigtige vægt – 3,4 kilo. 

Der var ærespræmie til følgende kaninudstillere: Peder V. Andersen, Knud Jensen, Jørgen 

Larsen (2), Søren Jørgensen (2), Vagn Jacobsen, Jens Chr. Dam, Sebastian Bøss. (let.) 

Børnene stod i kø for at klappe kaninerne. 

- Hestene er flotte og i god kondition, lød det fra dommeren på børnedyrskuet. 

Dværghamstrene Pinki og Snebold må ikke få blæst, så 10-årige Amalie Odgaard havde lagt et tæppe over buret. 

Populære høns 

Flere og flere vil have høns 

- Vi oplever en stigende 

interesse for høns, og den 

kom også til udtryk på 

dyrskuet i Horsens, hvor 

der især lørdag var sort af 

mennesker omkring vores 

udstilling. 

Det fortæller Holger Sloth, 

Vamdrup, der er formand for 

Vejle-kredsen i Danmarks 

Fjerkræavlerforening for 

Raceavl. Han stod for udstillingen 

på Det østjyske Fællesskue, 

som omfattede 28 høns, 

og han var selv udstiller. 

- Vi havde en fin udstilling, 

og dyrskuet er et godt 

sted for os at komme. Her 

kommer vi i kontakt med en 

masse mennesker, og vi får 

dejligt mange spørgsmål især 

fra byfolk, der ikke har nogen 

viden om høns. Dem vil vi 

meget gerne svare på, fortæller 

han. 

- Interessen for høns er 

stigende, og heldigvis er der 

også en del unge, der begynder 

at komme med. 

- Det er en god hobby, 

hyggelig og afstressende. En 

høne er et dejligt dyr, den 

kræver ikke det helt store, 

fortæller Holger Sloth, der 

selv har 25 høns. 

Udstillerne kom fra klubberne 

i Horsens, Vejle og 

Kolding. Der var ærespræmie 

til Peder Pedersen, Rårup 

for bedste høne (Fodbefjeret 

Dværg) og Holger Sloth, 

Vamdrup for bedste hane 

(Jersey Kæmper). (let.) 

12-årige Thomas ved skuets bedste hane, en Jersey Kæmper fra Holger 

Sloth i Vamdrup.

1. juli 2009 Foreningsaktiviteter · Sociale forhold · Navne 

Foreningsaktiviteter 

Landboforeningen Odder-Skanderborg 

Seniorklub Odder 

Tirsdag d. 18. august Tur til Lille Vildmose. Afgang fra Boulevarden 13 kl. 8.30. 

Seniorklubben i Skanderborg 

16. - 22. august Sensommer i Sønderjylland. Sted: Rødding Højskole 

Vejle-Fredericia Landboforening 

VFL Seniorklub 

Onsdag d. 29. juli kl. 16.00 Udflugt til Ørskovgård, Kirkevej 25, 8751 Gedved 

Andre arrangementer 

Kultiverne 

Lørdag d. 1. august kl. 12.45 Ud at sejle med Dagmar. Sted: Kulturhuset i Skanderborg 

Virksomhedsbesøg 

– med fokus på pløjning 

Tirsdag d. 28. juli kl. 19.00, hos Lyngfeldt, Hadsten 

75 procent af plovindstillingen kan klares i maskinhuset – mød op og hør hvordan! 

Denne aften vil tidligere verdensmester i konkurrencepløjning, Jens Iversen, dele ud af de 

gode tricks og fiduser, når ploven skal gøres klar til enten alm. brug eller konkurrence. 

Der vil være plove til rådighed, så det teoretiske kan prøves i praksis. 

Alle er velkommen! 

Lyngfeldt er vært ved lidt til 

maven og ganen, så derfor er 

der tilmelding SENEST 

d. 26. juli. 

Tilmelding: 

til Ralf Jensen 

på tlf. 4092 4932 

Arrangør: 

LandboUngdom 

Region Århus 

Personalenyt 

FRATRæDELSER 

Servicemedarbejder Birthe Rasmussen fratræder sin stilling i LRØ pr. 31. juli 2009. 

Svinekonsulent Torben Skov Ancher har pr. 1. august opsagt sit job i LRØ. Torben har 

fået job som produktchef indenfor foder hos Hornsyld Købmandsgaard. 

Østjysk Landboforening 

Seniorklubben Østjysk Landboforening 

20.09 - 26.09 7-dages rejse til Normandiet krydret med Bruxelles. 

Stadig ledige pladser. Tilmelding Jens Mikkelsen tlf. 

75682138. Tilmelding senest 1/8-09. 

Højderyggens Landboungdom 

Mandag d. 3. august Økologiske køer. Sted: Hovvejen 8, Give 

Højderyggens Landbosenior 

Torsdag d. 20. august kl. 14.00 Fhv. formand for Folketinget Christian Mejdahl. Sted: 

Klippen, Nørregade 27, Brædstrup 

Når mennesker mødes 

Den gode stemning går begge veje 

Af socialkonsulent Solvejg Høj, tlf. 9735 4646, mail soh@lro.dk. www.solvejghoj.dk 

Mange er opmærksomme på, at det første indtryk af et nyt menneske har stor 

betydning for kontakten fremover. 

Vi ser lynhurtigt på den andens ansigtsudtryk, lytter til stemmen og får en fornemmelse 

af personen. Kigger nok også på påklædning og andre forhold, som vi selv vægter. 

Som i dyrenes verden tager vi bestik af os selv i forhold til den anden. En slags spejling 

sker, måske ubevidst. 

Dem, vi kender 

Gennem mit arbejde erfarer jeg ofte, at det er blevet svært at mødes ordentligt med de 

velkendte mennesker i hverdagen. 

Jeg fristes somme tider til at tænke, at kvaliteten i virkeligheden daler jo mere man 

holder af. Egentlig er ”spillereglerne” de samme. Der tages bestik af fremtoningen og 

parterne reagerer derefter. 

Vi spejler os 

Ægtefællens tur hen over gårdspladsen og måden døren åbnes og lukkes på fortæller 

partneren i stuehuset, hvordan mødet vil være, og hvordan stemningen vil være de næste 

timer. 

Eller: Luften i stuehuset er tyk af frustrationer, som mærkes allerede i døråbningen. 

Eller: Senior-landmanden møder altid junior med en negativ kritisk bemærkning, som 

nedsætter humøret, så han efterhånden skaber dårlig stemning ved sin tilstedeværelse. 

Ingen af disse eksempler er sjældne, desværre. 

Den ene spejler sig i den andens stemning og lader det negative styre kontakten. 

Måske medfører eksemplerne at der i mange efterfølgende timer skal forsones over 

ting, som ikke burde være sagt. Måske er forsoningen eller et generelt positivt syn på 

vedkommende opgivet på forhånd, og så er det virkelig svært for alle parter. 

Den positive version 

Når jeg besøger folk, som har det skidt med hinanden, er der ofte sket det, at den negative 

fremtoning bestemmer arbejdsmiljøet på gården eller stemningen i stuehuset. 

Forventningerne til hinanden er negativ. Ingen orker at vende tilstanden og parterne 

venter på, at ”den anden” tager initiativet til det. 

I de familieforhold, hvor alle til enhver tid ”vil hinanden det bedste”, forsøger en 

kærlig person at møde en negativ fremtoning på en positiv måde og ”visker duggen af 

spejlet.” 

Gør noget ved det 

Vi har medansvar for at skabe en god stemning, hvor vi færdes. Alting går lettere, når 

der smiles og laves lidt sjov indimellem. Mange positive bemærkninger og ros i løbet af 

dagen betyder også, at rettelser og negativ kritik modtages uden misstemninger. 

Der kan være mange forhold, som vælter det gode humør omkuld, men det behøver 

jo ikke at smitte af, vel? 

Grib de gratis glæder, som en god stemning er. Uanset alverdens grimme ting, er der 

også noget godt at hente hver dag. 

Det kan være ”hårdt arbejde” at finde de positive tanker frem. Snak med udvalgte 

personer (din familie, venner, konsulent eller mig) om det triste og trælse, og tænk over, 

hvordan du selv kan påvirke tonen omkring dig. 

Den gode stemning går begge veje. Gør man glad – blir` man glad. 

23

24 Livet på landet 

1. juli 2009 

Strøtanker 

Endnu en ”fjende” i haven 

Det begyndte faktisk så 

fi nt med køkkenhaven i år. 

Nogle af urterne var til forspiring 

i vindueskarmen, 

jorden var godt gennemarbejdet 

med hestemøg 

fra efteråret. Det hele 

voksede fi nt og snart stod 

der fi ne rækker med ærter, 

gulerødder, salat, majs og 

meget andet. 

Ukrudtet myldrede frem, 

men jeg holdt det nede. Fik 

hakket mellem rækkerne og 

luget mellem de små planter 

i tide. Alt i den skønneste 

orden. I de tørre perioder 

vandene jeg, og det hele 

tegnede vældig godt. 

Selv om vi har meget 

råvildt her omkring, har de 

ikke drevet rovdrift i haven i 

år. Vi har nemlig haft raps på 

marken lige uden for haven, 

der har rådyrene vist fået stillet 

den værste sult. 

Så det var med høje forventninger, 

jeg gik og lugede 

i køkkenhaven og nød synet 

af de frodige urtesager, der 

voksede dag for dag. 

Festmåltid hver morgen 

Men så kom Scooter. Først 

så vi den hver dag omme bag 

ved gylletanken. Så løb den 

rundt inde på gårdspladsen 

tidligt om morgenen, lidt 

udsædvanligt. Og så – desværre 

– begyndte den at slå 

sine folder i haven. 

Scooter er en lille hare, 

ikke ret stor og ganske sød at 

se på. Navnet? Tja, det passede 

bare på den, og det kom 

den af én eller anden grund 

til at hedde. 

Problemet var bare, at 

Scooter begyndte at tage sine 

venner med, og dem er der 

mange af. Også nogen, der 

var meget større end den selv. 

Aldrig har vi haft så mange 

HORNSYLD KØBMANDSGAARD 

Dit personlige 

grovvareselskab 

- tradition for en god handel 

harer i haven, omkring gården 

og på markerne. 

De har festmåltid i urtehaven 

hver morgen, tror 

jeg. Først kastede de sig over 

majsene. Dernæst tog de 

rødbeder og gulerødder, og 

de har nu også gnasket sig 

igennem ærter og salaten. Det 

eneste, de ikke har fået smag 

for endnu, er løgene – forhåbentlig 

holder de sig væk. 

Angrebsbølge 

Forleden var jeg nærmest ved 

at snuble over en hare, der sad 

og gemte sig mellem kartoflerne. 

Men urtehaven er skam 

ikke nok for Scooter og Co. 

Nu slår de også deres folder i 

georginbedet, hvor alle planter, 

som vi har haft til at vokse 

op i små spande i kælderen 

før vi plantede dem ud, nu er 

de sat ganske alvorligt tilbage. 

Jeg holder frygteligt meget 

af haven, men jeg tænker 

sommetider på de mange 

fjender, mine blomster og 

planter har. Muldvarpe, lus, 

mosegrise, råvildt, hunde, der 

graver – og nu i denne sæson, 

harer. Angreb efter angreb. Er 

der ikke det ene, ja, så er der 

det andet. 

Heldigvis har vi endnu 

ikke været udsat for angreb af 

dræbersnegle, som mange andre 

døjer med, jeg tør næsten 

ikke tænke tanken til ende. 

Men ingen har sagt, at det 

skal være let, og vi fortsætter 

ufortrødent. Glæder os 

over hver enkelt rose og hver 

enkelt grøntsag, der trods alt 

bliver til noget. Og glæder os 

selvfølgelig over, at der er så 

meget vildt i landskabet. 

Meget vildt 

Forleden læste jeg et indlæg 

fra én der skrev, at landbrugets 

intensive drift nu har 

resulteret i, at man yderst 

Landbrugsrådgivning 

i øjenhøjde... 

Mere dig 

sjældent ser agerhøns og harer 

i det danske landskab, og at de 

er ved at være truede arter. 

Til vedkommende – og 

andre der udtaler sig på 

samme måde, vil jeg bare sige: 

I Den Jyske Sparekasse er vi ikke bare lokale. Vi er nærværende. 

Og det er mere værd. Vi har mange års erfaring på landbrugsområdet 

og et indgående kendskab til netop din egn. 

Jens Michael Jensen 

landbrugschef (øst) 

tlf. 76 28 19 31 

mj@djs.dk 

Tag en tur på landet og se, 

hvor meget vildt, der egentlig 

er. Aldrig har vi set så mange 

agerhøns og harer, som vi gør 

i år. (let.) 

Haren kommer før os, når det gælder om at nyde køkkenhavens 

grøntsager. 

Arne Jacobsen 

landbrugschef (vest) 

tlf. 76 72 09 40 

aj@djs.dk 

w w w.djs.dk

Dyrskue-succes i Horsens - LRØ

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?