Bysamfundet - Rødovre Kommune

Bysamfundet 

82 Bysamfundet Rødovre 

84 Bymønster og byformål 

90 Stationsnærhed 

96 Byudvikling 

112 Kulturarv og bevaring 

122 Detailhandel

82 

Bysamfundet Rødovre 

Byens indretning med boligområder, erhvervsområder, 

butikker og infrastruktur 

er en afgørende faktor for, hvordan byen 

opleves. Velfungerende boligområder, erhvervsområder 

i udvikling og et alsidigt 

udbud af service og butikker er med til at 

defi nere Rødovre som et godt sted at bo og 

leve, arbejde og drive forretning. 

Rødovre er et forholdsvist nyt bysamfund, 

hvis største udbygningsperiode faldt sammen 

med velfærdssamfundets udbygning i 

midten af det forrige århundrede. 

Mange områder i kommunen - både til erhverv 

og bolig - er nu klar til en ny udvikling. 

Nogle ældre erhvervsområder skal 

opdateres i forhold til en mere alsidig anvendelse 

med plads til service- og administrationserhverv 

i samspil med nye boligtyper. 

Med denne kommuneplan udpeges fi re byudviklingsområder, 

hvor der i den kommunale 

planlægning sættes fokus på at igangsætte 

udviklingen. 

At Rødovre er et bysamfund, der hovedsageligt 

er opbygget gennem de sidste 50 

-100 år, betyder ikke, at der ikke er bygninger, 

landskab og bymiljøer, der har en 

spændende historie at fortælle. Kulturarven 

er en vigtig ressource, når vi i fremtiden 

skal sikre en by med en identitet, der 

både griber tilbage til fortiden og bringer 

os ind i fremtiden. 

I afsnittet om detailhandel fastlægges butiksstrukturen 

i Rødovre Kommune. 

Der udpeges en bymidte, bydelscentre 

og lokalcentre, ligesom der fastsættes retningslinjer 

for butiksområders og butikkers 

størrelse. 

Bysamfundet Rødovre

Ballerup 

Glostrup 

Fremtidig forlængelse 

af metro til Albertslund 

Herlev 

Fremtidig Ejby Letbanestation 

Fremtidig letbane 

langs Ring 3 

Herlev st. 


langs Ring 3 

3 

1 

Brøndbyøster st. 


langs Tårnvej 

4 


mod Herlev 

Rødovre st. 

Husum st. 


langs Tårnvej 

KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET 

83 

Islev Islev st. 

Brøndby Hvidovre 


mod Avedøre Holme 

2 


mod Nørrebro 

København 

Hvidovre st. 

Jyllingevej st. 

Fremtidig forlængelse 

af metro fra Vanløse 

0 1000 m 

VISIONSKORT 

Kortet knytter sig til 

visionerne i kapitel 1, 

”Det rige hverdagsliv”. 

De fi re byområder 

med særlige muligheder 

for byudvikling, 

samt visioner for skinnebåren 

trafi k: 

1. Området ved Islev 

Torv 

2. Området omkring 

bymidten 

3. ”Irmagrunden” 

4. Rødovre syd 

S-togslinjer 

Fremtidige letbaner 

Fremtidig metro

84 

Bymønster og byformål 

Rødovre Kommune ligger primært i byzone. 

Der er to områder i kommunen, der 

ligger i landzone. Det drejer sig om et areal 

ved motorvejsudfl etningen ved Jyllingevej 

samt det store kolonihaveområde, Haveforeningen 

ABC, i Islev, se kortet modstående 

side. 

Byudviklingen vil koncentrere sig om omdannelse 

af eksisterende byområder, der 

på grund af nedslidning, funktionstømning 

mv. trænger til et løft. Byudviklingsområderne 

skal omdannes til moderne funktionsblandede 

bykvarterer ud fra en helhedsorienteret 

planlægning. Planlægningen har 

fokus på mangfoldighed og byfortætning, 

samt styrkelse af den bymæssige karakter 

med de arkitektoniske og kulturelle værdier 

som identitetsskabende elementer i 

byområderne. 

Der planlægges for syv typer områder: 

• Boligområder 

• Blandede bolig- og erhvervsområder 

• Erhvervsområder 

• Rekreative områder 

• Tekniske områder 

• Offentlige områder 

• Centerområder (bymidte og bydelscentre) 

Udviklingen af boligområder, erhvervsområder, 

blandede bolig- og erhvervsområder 

og offentlige områder beskrives på de følgende 

sider. 

Udviklingen af centerområderne er beskrevet 

i afsnittet ”Detailhandel” side 122. 

Udviklingen af de rekreative områder og 

tekniske områder er beskrevet i afsnittene 

”Natur og friluftsliv” side 139 samt ”Trafi k, 

miljø og forsyning” side 175. 


1: Retningslinjer for byformål 

1. Planlægningen skal sigte mod en balanceret 

befolkningssammensætning 

i Rødovre. 

2. Nye boligbyggerier skal integreres i 

byen uden at tabe Rødovres grønne 

profi l. 

3. De bymæssige kvaliteter skal sikres 

i byudviklingen, både i form af spændende 

funktioner, arkitektur og byrum. 

4. Der skal sikres gode opholdsarealer 

i byen i eksisterende byområder og 

ved byudvikling. 

5. Erhvervsområderne skal udvikles, 

så anvendelsen tilsvarer udvikling og 

efterspørgsel. Dette skal afspejles i 

virksomhedernes afstandsklasser, se 

side 99. 

6. De offentlige områder skal udvikles, 

så der stadig kan tilbydes den rigtige 

service til borgerne, både i form af institutioner, 

skoler og tilbud til ældre. 

7. Blandede bolig- og erhvervsområder 

skal omdannes til blandede byfunktioner, 

hvor bolig, erhverv, kulturelle 

funktioner og institutioner kan supplere 

og berige hinanden og danne 

grundlaget for en spændende by. 

8. Den fremtidige arealanvendelse er 

vist på retningslinjekortet over hovedstruktur 

side 85.

Ballerup 

Glostrup 

Herlev 

Herlev st. 


Rødovre ødovre st. 

Husum st. 


85 

Islev st. 


København 

Hvidovre st. 


0 1000 m 

RETNINGSLINJEKORT 1 

Hovedstruktur: 

Fremtidig anvendelse. 

Zoneforhold: 

Landzone 

Byzone (øvrige) 

Områdetyper: 

Boligområder 

Blandede bolig- og 

erhvervsområder 

Erhvervsområder 

Rekreative områder 

Tekniske områder 

Offentlige områder 

Centerområder 

Lokalcentre

86 

Haveboligområderne 

- som rækkehusene 

her i Islevvænge - er 

attraktive for børnefamilier. 

Udvikling af boligområder 

Det er kommunens mål at have et varieret 

boligudbud, der kan være med til at sikre 

en balanceret befolkningssammensætning. 

Som det er beskrevet i afsnittet om planens 

forudsætninger, peger udviklingen på, at 

der, hvis der ikke foretages noget, vil ske en 

befolkningstilbagegang samt en skævvridning 

af befolkningssammensætningen med 

forholdsmæssigt fl ere ældre og færre i den 

erhvervsaktive alder. For at opnå en balanceret 

befolkningssammensætning bør der 

sættes ind på områder, der kan være med 

til at tiltrække den gruppe af mennesker, 

der sker en tilbagegang for, samtidig med 

at der sikres gode forhold for de borgere, 

der er og vil komme fl ere af på sigt. 

I Rødovre er der mange små boliger, der 

ikke egner sig til en moderne børnefamilie. 

For at opnå en balanceret befolkningssammensætning 

skal nye boliger primært 

opføres som boliger, der egner sig til mere 

end én person. 

Nye boligbyggerier skal være en integreret 

del af byen og placeres tæt på andre byfunktioner, 

såsom institutioner, dagligvarebutikker 

og andre servicefunktioner for at 

lette hverdagslivet, men også for at fremme 

en bæredygtig livsstil. Det er også vigtigt at 

sikre god adgang til rekreative arealer. 

Rødovre Kommune er en tæt by, der er 

fuldt udbygget. Nye boliger vil derfor skulle 

indpasses i byen gennem byudvikling 

ved byfortætning og fornyelse af den eksisterende 

boligmasse. 

Byfortætning er med til at skabe mere bymæssig 

kvalitet. Derfor kan der i nogle områder 

ved nybyggeri bygges mere intensivt, 

og der bør samtidig sikres gode rekreative 

arealer i relation til boligerne. 


Det er vigtigt, at der ved alle boligbyggerier 

sikres en passende sammenhæng mellem 

det bebyggede areal og friarealet omkring 

bygningen. En del af opholdsarealet bør 

være i direkte tilknytning til boligen, for 

eksempel som altaner. Opholdsarealerne 

kan udformes på nye måder, så de kan forenes 

med moderne og tættere byggeri, for 

eksempel som tagterrasser og lignende.

Udvikling af områder til blandet bolig 

og erhverv 

I blandede bolig- og erhvervsområder kan 

boliger og erhverv uden miljøgener etableres 

side om side og i samme bygning. De 

blandede bolig- og erhvervsområder bidrager 

til en mangfoldig og spændende by 

med grundlag for liv hele døgnet. 

Områderne skal planlægges til omdannelse 

med blandede boligtyper og erhverv, såsom 

serviceerhverv, der er foreneligt med 

boligfunktionen i området. For at skabe 

en bymæssig karakter kan en fortætning 

ske ved at bygge højere uden at miste det 

grønne i bybilledet. Gode bymæssige kvaliteter 

er en kombination af den rette tæthed 

og tilpassede opholdsarealer. Byrummene 

skal udformes, så de skaber rammer for ophold 

og giver borgerne en mulighed for at 

mødes i det offentlige rum. 

Omdannelse til boliger og serviceerhverv 

Egegårdskvarteret, som ligger centralt i 

forhold til bymidten og de rekreative områder 

ved Damhusengen, er præget af en 

blandet erhvervsbebyggelse, som ikke 

svarer til områdets centrale beliggenhed, 

samt de omkringliggende boligområder. 

Her sigtes der mod en omdannelse til fl ere 

boliger kombineret med erhverv uden 

miljøgener. Mange typer af virksomheder 

uden miljøgener kan lokaliseres sammen 

med boliger. 

Langs fl ere af de mest trafi kerede veje muliggøres 

blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, 

som således kan få gavn af synlighed 

og tilgængelighed og samtidig fungere som 

støjskærm for bagvedliggende friarealer og 

boligbebyggelser. 

I Egegårdskvarteret og i de områder, som 

er udlagt til blandet bolig og erhverv langs 

de mest trafi kerede veje, er en udvikling af 

kreative erhverv oplagt. 

Udvikling af erhvervsområder 

Rødovres placering som brohoved mellem 

hovedstad og forstæderne betyder, 

at erhvervslivets udviklingsmuligheder 

afhænger af den generelle erhvervsmæssige 

dynamik i hovedstadsregionen samt 

udviklingen af infrastrukturen. Endelig 

bliver virksomhedssammensætningen og 

byggemulighederne styret af de gældende 

planbestemmelser. 

Kommunens største erhvervsområder er 

Islevdal erhvervsområde og erhvervsområdet 

ved Fjeldhammervej/Valhøjs Allé/ 

Korsdalsvej. Begge områder er kendetegnet 

ved mange små og mellemstore virksomheder 

og ejendomme, som rummer en 

blanding af traditionelle og nyere virksomhedstyper. 

De større fremstillingsvirksomheders 

ejendomme er i fl ere tilfælde blevet 

opdelt i mindre lejemål, som er attraktive 

for iværksættere. Blandt fremstillingsvirksomhederne 

er bygge- og anlægsvirksomheder 

særligt kraftigt repræsenteret i områderne. 

I den fremtidige udvikling bliver 

det muligt at etablere mindre selvstændige 

kontor- og servicevirksomheder. 

Med etablering af en letbane langs Ring 3 

bør der skabes forbindelse mellem Islevdal 

erhvervsområde og den nye letbanestation 

i Glostrup via Erhvervsvej. Det vil forbedre 

tilgængeligheden til en del af Islevdal erhvervsområde 

og bør medføre, at der bliver 

mulighed for at etablere større kontorbygninger 

i den del af erhvervsområdet. 

Ved planlægning af erhvervsområderne 

skal det sikres, at de mindst forurenende 

virksomhedstyper lokaliseres i de dele af 

erhvervsområderne, der støder op til boligområder 

eller anden forureningsfølsom 

anvendelse. 

For at tiltrække serviceerhverv og lignen- 


87

88 

de er det vigtigt, at erhvervsområderne 

forskønnes med træplantning og grønne 

forarealer. Der skal indtænkes stiforløb og 

grønne oaser, adgang til motion samt til 

service i lokalcentrene. Da erhvervsområderne 

er udbygget til produktionserhverv, 

vil en omdannelse kræve en detaljeret planlægning, 

som gradvist kan realiseres i forbindelse 

med ombygninger, nybyggeri og 

udstykning. 

Rapporten “Sammenhæng i vækst og udvikling 

– og den erhvervsstrategiske udfordring” 

udført af 11CityDesign i 2009 

viser, at andelen af borgere, som vurderes 

som kreative, fordi de er beskæftiget 

med varieret arbejde, er i overvægt i forhold 

til andelen af kreative arbejdspladser 

i Rødovre Kommune. 

Andelen af kreative borgere blandt de 

erhvervsaktive i Rødovre Kommune er 

35 % (mod 37 % i hele landet). 

Andelen af kreative arbejdspladser i 

Rødovre Kommune er 32 % (mod 37 % i 

hele landet). 

Rapporten viser, at der er ca. 300 kreative, 

som pendler over 50 km hver vej for 

at komme på arbejde i Rødovre. Tilsvarende 

er der en stor gruppe borgere med 

kreative stillinger, som pendler langt til 

arbejdspladserne i andre kommuner. 

Rødovre har relativt få kreative arbejdspladser 

til trods for den centrale placering 

i hovedstadsregionen. 

Kreative arbejdspladser er oftest små og 

mellemstore virksomheder, eksempelvis 

rådgivning, grafi sk virksomhed, forretningsservice 

osv. 

Der er mange fordele ved at tiltrække de 

kreative ikke-bosatte, så de både er borgere 

og ansat i virksomheder i Rødovre. 


Udvikling af offentlige områder 

De offentlige områder dækker arealer, der 

udlægges til offentlige formål, såsom kultur- 

og fritidsanlæg, skoler, daginstitutioner, 

plejehjem, kirker og offentlig administration. 

De nye offentlige bygninger, sportsanlæg, 

institutioner mv., der kan blive behov for, 

skal indpasses i de eksisterende udlagte 

områder. 

Børneinstitutioner 

Der skal være let adgang til daginstitutioner 

og skoler fra boligområderne, og der 

skal sikres gode og sikre skoleveje i nærmiljøet. 

Ved større omdannelsesprojekter 

skal det vurderes, om der er behov for nye 

institutioner til forsyning af lokalområdet. 

Uddannelsesinstitutioner 

Der er seks folkeskoler i Rødovre med i alt 

ca. 3900 elever. Udover folkeskolerne rummer 

kommunen en ungdomsskole, en privatskole, 

et gymnasium, en teknisk skole 

for bygge og anlæg og et voksenuddannelsescenter. 

De unge i Rødovre har med kommunens 

placering i hovedstadsregionen nær København, 

Lyngby og Roskilde relativ let 

adgang til både korte og lange videregående 

uddannelser, faglige uddannelser og 

lignende. Rødovre Kommune skal være 

med til at styrke den gode forsyning af uddannelsesmuligheder, 

men også yde en 

koncentreret indsats for at få fl ere unge til 

at tage en uddannelse. 

Ældreinstitutioner 

I de seneste 10 år har Kommunalbestyrelsen 

påbegyndt og færdiggjort fl ere plejehjemsudvidelser 

og -ombygninger, for 

eksempel på plejehjemmet Broparken. 

I forbindelse med kommunalreformen 

overtog Rødovre Kommune plejeinstitu-

tionen Rødbo ved Slotsherrens Vænge fra 

Københavns Amt. Plejeinstitutionen stod 

tom, da beboerne var fl yttet til en nybygget 

institution i Ballerup i slutningen af 2006. 

Kommunalbestyrelsen er nu i gang med at 

ombygge og udvide Rødbo for derefter at 

indrette en ny kommunal plejeinstitution 

og ældreboliger. Samtidig er planlægningen 

af en ombygning og udvidelse af plejehjemmet 

Ørbygård igangsat. 

Kultur og fritid 

I den foregående planperiode er der udarbejdet 

fl ere politikker inden for kultur- og 

fritidsområdet, såsom en Idrætspolitik og 

en Sundhedspolitik. Der er også opført 

tre idrætshaller: en kombineret tennis- og 

skøjtehal ved Rødovrehallen, en ny håndboldtræningshal 

ved Stadionhallen og en 

ny gymnastiksal ved Rødovre Skole. 

I den kommende planperiode er der planer 

om at undersøge muligheden for at skabe 

et Kulturelt Kraftcenter ved en udvidelse 

og ombygning af Viften på Rådhuspladsen. 

Kunst og kultur skal spille en vigtig rolle i 

byens liv og skal integreres i bybilledet og 

i de offentlige byrum, ligesom det offentlige 

rum skal være med til at gøre det let 

at vælge en aktiv og sund livsstil med mere 

motion. 

Sundhed 

Rødovre Kommune har besluttet at arbejde 

for at oprette et sundhedscenter. 

Et sundhedscenter forventes at samle en 

del af de sundhedsfaglige kompetencer i 

kommunen ét sted, opkvalifi cere den patientrettede 

forebyggelsesindsats samt 

styrke koordinationen og kommunikationen 

på sundhedsområdet. 

Den centrale opgave på sundhedsområdet 

er at udbyde sundhedsaktiviteter for borgerne 

i forhold til kost, rygning, alkohol og 

motion (KRAM-faktorerne) samt at tilbyde 

kvalifi ceret træning og kostvejledning til 

borgere med kroniske sygdomme. 

Sundhedscentret skal være et sted, hvor 

borgerne frit kan henvende sig og få råd og 

vejledning om fysisk aktivitet, kost, rygning 

og alkohol. Der skal være mulighed for fysisk 

træning, madlavningsarrangementer, 

foredrag, rygestopkurser, sundhedstjek 

og –samtaler. Sundhedscentret skal derudover 

skabe rammerne for et forbedret 

samarbejde med patientforeningerne, de 

praktiserende læger og andre vigtige aktører 

samt bedre koordination på sundhedsområdet. 


89

90 

Rødovre station (i 

nederste højre hjørne) 

ligger lige syd for 

kommunegrænsen 

mod Hvidovre 

Stationsnærhed 

Princippet om stationsnær placering af 

nye funktioner med mange arbejdspladser 

og/eller besøgende har været gældende i 

Hovedstadsregionen i en række år. Dette 

princip blev med landsplandirektivet Fingerplan 

2007 skærpet yderligere. 

De aktuelle bestemmelser om stationsnær 

placering af trafi kskabende funktioner prioriterer 

placering i de stationsnære kerneområder, 

som defi neres af en gangafstand 

på 600 m fra en station. 

De stationsnære områder afgrænses principielt 

af en afstand på højst 1000 m fra en 

station inden for Fingerbyens ”håndfl ade” 

og 1200 m fra en station beliggende udenfor 

Fingerbyens håndfl ade, dvs. i ”byfi ngrene”. 

I de stationsnære kerneområder tættest 

ved stationerne kan der planlægges for 

trafi kskabende funktioner og dermed for 

kontor- og serviceerhverv med mange ar- 

Stationsnærhed 

bejdspladser eller besøgende eller større 

institutioner. Der kan planlægges for bygninger 

med mere end 1.500 m 2 kontor- og 

serviceerhverv i de stationsnære kerneområder. 

I de stationsnære områder kan der kun 

planlægges for trafi kskabende funktioner 

samt kontorbyggeri på mere end 1.500 

m 2 , såfremt biltrafi kken samtidig søges 

begrænset. Begrænsningen af biltrafi k kan 

ske ved at begrænse udbuddet af parkeringsarealer, 

fremme brug af cykel og gang 

til stationen samt ved at forbedre kollektiv 

trafi k til og fra stationen. 

Formålet med bestemmelserne, om at nye, 

trafi kskabende funktioner skal placeres i 

nærheden af stationer, er at fremme brugen 

af kollektiv trafi k og begrænse pendling 

mellem bolig og arbejde og dermed 

reducere trængsel. Dette formål er i overensstemmelse 

med målet om en bæredygtig 

udvikling.

Stationer omkring Rødovre Kommune 

I Rødovre er der ikke nogen stationer inden 

for kommunegrænsen, men den sydlige 

og den nordøstlige del af kommunen 

er stationsnære. Det er kun den sydligste 

del af kommunen, samt den østligste del 

af Slotsherrensvej, hvor der kan opnås en 

gangafstand på omkring 600 m til Rødovre, 

Hvidovre og Islev stationer, se kortet side 

95. Gangafstanden skal belyses i den nærmere 

planlægning, da den ikke kan opnås 

inden for hele den viste cirkel. 

Rødovre Station har status som knudepunktsstation, 

hvor det skal tilstræbes, at 

en del af byggemulighederne forbeholdes 

regionale byfunktioner. Regionale byfunktioner 

defi neres ved at have en størrelse, 

som betyder, at de henvender sig til et opland, 

der strækker sig ud over kommunen 

og nabokommunerne. 

I forhold til Husum Station, Islev Station, 

Jyllingevej Station, Herlev Station og 

Brøndbyøster Station er der afgrænset stationsnære 

områder i Rødovre Kommune. I 

disse områder kan der planlægges for trafi 

kskabende funktioner samt kontorbyggeri 

på mere end 1.500 m 2 , såfremt biltrafi kken 

samtidig søges begrænset. 

Samarbejde om planlægning i stationsnære 

områder 

Ved planlægning af en intensiveret anvendelse 

af de stationsnære områder forudsættes 

det, at der sker et samarbejde med 

nabokommunen i forhold til omdannelse af 

områder, som fysisk hænger sammen over 

kommunegrænsen. 

Aktuelle planlægningsopgaver 

I planperioden vil der være fokus på omdannelse 

i det stationsnære områder omkring 

og syd for Roskildevej med kerneområder 

i forhold til Rødovre og Hvidovre 

stationer. Det betyder, at områderne omkring 

og syd for Roskildevej, som er udlagt 

til blandet bolig og erhverv eller til centerformål 

og offentlige formål, har særligt 

gunstige udviklingsmuligheder. 

I de stationsnære områder og kerneområder 

skal bebyggelsens intensitet afspejle 

nærheden til stationen ved en passende 

maksimal bebyggelsesprocent kombineret 

med, at der ved lokalplanlægningen fastsættes 

krav om, at ny bebyggelse skal opføres i 

fl ere etager, for at de intensive bebyggelser 

ikke skal optage et alt for stort grundareal. 

Placering af funktioner, herunder parkering, 

skal understøtte udviklingen af tætte, 

varierede byområder. 

De vigtigste planlægningsopgaver her er: 

• Udarbejdelse af en helhedsplan for en 

fortætning for blandt andet at tilføre fl ere 

funktioner til det blandede bolig- og 

erhvervsområde Milestedet nordvest 

for Rødovre station. 

• I forbindelse med ovennævnte helhedsplan 

skal mulighederne for en fortætning 

med blandede byfunktioner omkring 

Rødovre Station også vurderes. 

Blandt de øvrige stationsnære områder 

uden for kerneområderne er der fokus på 

lokalplanlægning af erhvervskvarteret ved 

Valhøj Allé og Fjeldhammervej, som er 

udlagt til erhvervsformål for kontorer og 

serviceerhverv, produktion og håndværk. 

Såfremt der skal muliggøres trafi kskabende 

funktioner samt kontorbyggeri på mere 

end 1.500 m 2 , skal adgangen til Brøndbyøster 

station i Brøndby Kommune forbedres, 

samtidig med at biltrafi kken søges 

begrænset. 

Der kan også komme fokus på udvikling 

af de øvrige blandede bolig- og erhvervs- 


91

92 

områder, erhvervsområder samt offentlige 

områder i kommunens østlige del, der 

opfylder kravene til kerneområder eller 

stationsnærhed i forhold til de øvrige stationer. 

Disse områder kan ved planlægning 

få mulighed for etablering af bygninger 

med kontor- og serviceerhverv med mere 

end 1.500 m 2 eller regionale funktioner. 

Der kan etableres intensiv boligbebyggelse, 

uanset beliggenheden i forhold til 

stationer, men det er vigtigt at sikre en god 

adgang til kollektiv trafi k ved alle funktioner, 

som benyttes af mange mennesker. 

Visioner på længere sigt 

Den fremtidige letbane langs Ring 3 medfører, 

at der omkring de fremtidige stationer 

kan planlægges for intensive byfunktioner, 

som beskrevet i afsnittet om “Ringbyen”. 

De eneste stationsnære områder i forhold 

til en fremtidig letbane ligger i den nordvestlige 

del af kommunen. Der påregnes 

etableret en station i Glostrup Kommune i 

Ejby, som på sigt kan få betydning for udviklingen 

af Islevdal erhvervsområde. 

Med hensyn til den fremtidige letbane, som 

planlægges i samarbejde med de 10 involverede 

kommuner langs Ring 3, vil det især 

blive aktuelt at samarbejde med Glostrup 

Kommune omkring en ny forbindelse fra 

Islevdal erhvervsområde til en fremtidig 

station i Ejby Erhvervsområde. 

Det er den langsigtede vision, at der etableres 

en metroforbindelse til den fremtidige 

letbane gennem bymidten eller tæt på. 

Stationsnærhed

Fra Rødovre station 

kan du tage S-toget 

- linje B - til Høje 

Taastrup eller Holte 

over Købenahvns 

Hovedbanegård. 


93

94 Stationsnærhed 

2: Retningslinjer for stationsnærhed 

1. Ved lokalplanlægning i de stationsnære 

kerneområder og de stationsnære 

områder skal der tilstræbes en lokalisering, 

der tilskynder at mange benytter 

den kollektive trafi k. Retningslinjekortet 

side 95 viser stationsnære 

områder. Muligheder for intensive 

byfunktioner er fremhævet. De stationsnære 

kerneområder er vist med 

den teoretiske 600 m-afstand fra stationen, 

som i den nærmere planlægning 

afgrænses som en gangafstand 

på maks. 600 m mellem ejendommen 

og stationen. 

2. Inden for de stationsnære kerneområder 

kan der placeres byfunktioner, 

som på grund af for eksempel arealudnyttelse, 

arbejdspladstæthed, 

størrelse eller besøgsmønster har en 

intensiv karakter. Intensive byfunktioner, 

som henvender sig til et regionalt 

opland, kan placeres i kerneområdet 

omkring Rødovre Station, som er knudepunktsstation. 

3. I de stationsnære områder uden for 

kerneområderne kan der undtagelsesvist 

planlægges for intensive erhverv, 

herunder kontorbygninger 

med mere end 1.500 m2 . Det forudsætter, 

at der i detailplanlægningen 

inddrages virkemidler til at begrænse 

biltrafi kken, eksempelvis en begrænsning 

af udbuddet af parkeringspladser 

(højst 1 p-plads/75 m2 etageareal). 

Eksisterende kontorbygninger, som 

er placeret stationsnært, men uden 

for de stationsnære kerneområder, 

kan udbygges, hvis de er opført før 1. 

januar 2007.

Ballerup 

Glostrup 

Herlev 

Herlev st. 


Rødovre ødovre st. 

Husum st. 


95 

Islev st. 


København 

Hvidovre st. 


0 1000 m 


Stationsnærhed samt 

principiel beliggenhed 

af stationsnære kerneområder. 

Afgrænsning af 

stationsnærhed 

Stationsnære 

områder 

Stationsnære 

kerneområder 

Mulighed for intensive 

byfunktioner: 

Blandede bolig- og 

erhvervsområder 


Offentlige områder 

Centerområder

96 

Byudvikling 

Byudviklingen i Rødovre skal stå på skuldrene 

af det, der allerede karakteriserer 

byen i dag. Rødovre er en grøn kommune, 

hvor det nære hverdagsliv spiller en stor 

rolle, og det skal fortsat være Rødovres 

kendemærke, når der udvikles områder i 

byen. 

Derudover skal byudviklingen medvirke til 

at svare på de store udfordringer, der præger 

det danske samfund. 

Det drejer sig særligt om forskydninger i 

befolkningsstrukturen, om de strukturelle 

ændringer i erhvervslivet, om klimaforandringer 

og bæredygtighed, om de infrastrukturelle 

forhold i hovedstaden, samt 

om byens identitet, arkitektur og kulturarv. 

Det er derfor nødvendigt med en helhedsorienteret 

tilgang til byudvikling i Rødovre, 

og de enkelte områder skal tænkes sammen 

med kommunens, regionens og landets 

øvrige udvikling. 

Byudviklingen skal møde de ændringer i 

befolkningsstrukturen, som vi ser i disse 

år, så eksempelvis den stadigt større gruppe 

af ældre har gode muligheder for at 

fl ytte i ældreegnede boliger, så tilgængeligheden 

til byens funktioner fortsat er god og 

stadig bliver bedre, og så der er aktiviteter 

og byrum, som imødekommer borgernes 

behov (se også afsnittet ”Befolknings- og 

boligudvikling” side 64). 

Rødovres identitet som et moderne og 

nærværende lokalsamfund i hovedstadsregionen 

er et vigtigt aspekt i denne sammenhæng. 

Byudviklingen kan medvirke til at 

fastholde borgere og tiltrække nye, ved at 

der skabes attraktive boliger og bymiljøer. 

Markant kulturhistorie som Vestvolden og 

ikke mindst byens struktur og bygningsty- 

Byudvikling 

per, som for en stor del stammer fra Rødovres 

vækstperiode som velfærdsforstad 

fra midten af 1900-tallet, er grundlæggende 

elementer i byens identitet (se også afsnittet 

”Kulturarv og bevaring” side 112). 

En af udfordringerne i forbindelse med 

byens udvikling er at værne om den kulturhistoriske 

identitet, samtidig med at 

velfærdsforstaden bæres ind i fremtiden. 

Vores fysiske rammer, dvs. bygninger, anlæg, 

byrum og de store grønne træk, skal 

fornys, så de kan følge med vores behov 

og ønsker for levevilkår og livsstil. Kommuneplanen 

skal i den forbindelse spille 

sammen med udviklingen af en kommunal 

arkitekturpolitik, der vedrører hele byens 

fysiske miljø, og som opsætter visioner og 

mål for kvaliteten af vores omgivelser. 

I forhold til attraktivitet har byens fysiske 

udtryk en stor betydning. Når man ankommer 

til Rødovre, er det først og fremmest 

de store gennemskærende veje, der tegner 

byens facade. Vejene har desuden ofte en 

kedelig barriereeffekt mellem Rødovres 

bydele, og når byen udvikles eller omdannes, 

er det derfor væsentligt at revurdere 

vejenes brug og udtryk. 

Samtidig er det vigtigt at udvikle byen med 

omtanke for en effektiv og sikker trafi kafvikling. 

Visionen om en letbane langs Ring 

3 (beskrevet på side 48) og særligt en forlængelse 

af metroen fra Flintholm/Vanløse 

Station gennem Rødovre til letbanen vil 

kunne forbedre den kollektive trafi kbetjening 

og også spille en positiv rolle for mulighederne 

for at udvikle Rødovre mod en 

tættere og mere attraktiv by. 

I disse år undergår erhvervslivet store 

strukturelle ændringer i de vestlige samfund. 

Traditionelle fremstillingsvirksomheder 

fl ytter ud og gør plads til andre typer af 

byfunktioner.

I Rødovre betyder det, at der er mulighed 

for by- og boligvækst på nogle af de arealer, 

der tidligere var optaget af erhverv. 

I Kommuneplan 2010 – 2022 udpeges fi re 

områder med særlige muligheder eller behov 

for byudvikling. Områderne er geografi 

sk placeret i forskellige dele af kommunen 

(se kortet næste side), de har forskellig 

størrelse, og der er forskellige forudsætninger 

og visioner for udviklingen. 

Det drejer sig om: 

• Området omkring Islev Torv, se side 

100. 

• Den centrale del af Rødovre omkring bymidten 

med Egegårdskvarteret og Højnæsvej, 

se side 102. 

• Området omkring Irmas kaffetårn, se 

side 106. 

• Rødovre syd med Milestedet og Rødovre 

Station, se side 111. 

Udover disse fi re større områder er der 

muligheder for udvikling på mindre områder 

og enkelte grunde. Disse muligheder 

er søgt indkredset i beskrivelsen af de syv 

lokalområder, se side 211, og indgår i kommuneplanens 

rammer for lokalplanlægningen, 

se side 243. 

Rækkefølgeplan 

Kommuneplanen skal sikre, at der fastlægges 

en rækkefølge for byudvikling af 

regional betydning. Kommuneplanens tidsperspektiv 

er 12 år, idet dog strategiske og 

langsigtede overvejelser kan række længere. 

Det er kun byudviklingsområdet Rødovre 

syd (nr. 4 på kortet side 98) og ”Irmagrunden” 

(nr. 3 på kortet side 98), som vurderes 

at få regional betydning, fordi de hver især 

inden for planperioden kan give mulighed 

for mere end 30.000 m 2 bolig og erhverv. 

Det forventes, at planlægningen af begge 

områder påbegyndes i første halvdel af 

planperioden. 

3: Retningslinjer for byudvikling 

1. Rødovre skal udvikles og fortættes 

under hensyntagen til byens grønne 

karakter. Derfor bør det ved fortætning 

af boligområder sikres, at der er 

nærliggende grønne områder inden 

for en afstand af 200 m. 

2. Der skal være fokus på udvikling og 

omdannelse af fi re områder: ”Irmagrunden”, 

den centrale del af Rødovre 

omkring bymidten med Egegårdskvarteret 

og Højnæsvejområdet, Rødovre 

syd ved Rødovre station og Milestedet 

samt området omkring Islev 

Torv. Se retningslinjekort 3 side 98. 

3. Byudviklingsområdet Rødovre syd 

og ”Irmagrunden” vurderes at kunne 

have regional betydning. Byudviklingen 

påbegyndes i første halvdel af 

planperioden. 

4. Byudvikling skal ske ud fra en helhedsorienteret 

tilgang til udfordringerne 

med fokus på: 

- erhvervs- og boligudviklingen 

- bymiljøet som byens sociale og kulturelle 

infrastruktur 

- bæredygtighed, herunder samspil 

med klimapolitik 

- at der på sigt opnås attraktive byområder 

med boliger og andre byfunktioner, 

hvor støjbelastning og 

andre miljøgener er mindst mulige 

- kulturarv og arkitektonisk kvalitet, 

herunder samspil med udviklingen 

af en arkitekturpolitik 


97


De fi re byområder 

med særlige muligheder 

for byudvikling 

eller byomdannelse: 

1. Området ved Islev 

Torv 

2. Området omkring 

bymidten 

3. ”Irmagrunden” 

4. Rødovre syd 

Ballerup 

Glostrup 

98 Byudvikling 

Herlev 

3 

Herlev st. 

1 


4 

2 


Husum st. 



København 

Hvidovre st. 


0 1000 m

Afstandsklasser og virksomheder med 

særlige beliggenhedskrav 

Kommuneplanens retningslinjer for miljømæssig 

lokalisering følger Miljøministeriets 

klassifi ceringssystem for virksomheder. 

Virksomhederne er opdelt i syv klasser afhængig 

af deres forventede forurening. 

Det er afstanden fra miljøfølsom anvendelse, 

dvs. boliger, administration og rekreative 

arealer, til de forskellige typer erhverv, 

som kan sikres i planlægningen. 

Håndbog om Miljø og Planlægning 

I planlægningen af eksisterende erhvervsområder 

bruges beskrivelsen i ”Håndbog 

om Miljø og Planlægning”, Miljøministeriet 

2004, side 51, som retningslinjer for vejledende 

afstandskrav mellem miljøfølsom 

anvendelse og de syv klasser, som erhverv 

inddeles i. Se skema og illustration. 

Klasse Afstand 

(m) 

Beskrivelse 

1 0 F.eks. forretninger, liberale erhverv, kontorer og småværksteder med butik. 

2 20 F.eks. bogbinderier, elektronikværksteder og laboratorier. 

3 50 F.eks. håndværksprægede virksomheder og visse servicevirksomheder. 

4 100 F.eks. levnedsmiddelfabrikker og mindre, overfl adebehandlende virksomheder, 

herunder autolakererier. 

5 150 F.eks. maskinfabrikker, betonfabrikker og farve- og lakindustrivirksomheder. 

6 300 F.eks. asfaltfabrikker, slagterier, større maskin- og betonfabrikker samt jernstøberier. 

7 500 F.eks. medicinal- og pesticidproduktion og kraft- og stålvalseværker. 


99

100 

Byudvikling i området omkring Islev 

Torv 

Islev Torv er det centrale mødested i lokalområdet 

Islev. Torvet ligger der, hvor 

Viemosevej møder Islevbrovej. 

Islevs bymæssige funktioner er bygget op 

omkring Islevbrovej og Islev Torv, hvor 

dagligvarebutikker, skole, svømmehal, og 

nogle få udvalgsvarebutikker og servicefunktioner 

er placeret. 

Byudviklingen omkring Islev Torv sigter 

på, at stedet fortsat skal være et attraktivt 

sted at bo og drive forretning. 

Islev Torv er udlagt til bydelscenter med detailhandel, 

og det er intentionen, at torvets 

funktioner skal kunne trives. Det betyder 

både, at der skal sikres gode muligheder 

for butikkerne og for de servicefunktioner, 

der understøtter butikslivets attraktivitet. 

Af denne årsag udvider Kommuneplan 

2010 – 2022 bydelscentrets afgrænsning, 

så det kan rumme fl ere butikker og servicefunktioner. 

På denne måde er det også 

intentionen at styrke torvets identitet som 

et levende møde- og indkøbssted i Islev. 

Torvets attraktivitet og identitet kunne 

også styrkes ved fl ere midlertidige aktiviteter, 

for eksempel torvedag, danseopvisning 

og lignende. 

Også Islevbrovej kan spille en mere markant 

rolle som bydelens centrale bygade. 

Et tættere gadebillede og fl ere publikumsorienterede 

funktioner kunne styrke Islevbrovejs 

karakter, og sammenhængen med 

Islev Torv kunne styrkes ved beplantning 

og gadeinventar. 

Motorring 3 ligger umiddelbart øst for 

Islev Torv, og vejen har naturligt nok en 

barriereeffekt i området. Det er en udfordring 

for byudviklingen i Islev at fi nde hen- 

Byudvikling 

sigtsmæssige måder at forbinde Islev Torv 

med de relativt tætte boligområder på den 

anden side af motorvejen. 

Ligeledes er adgangen til Islev Torv via 

vejnettet en udfordring for udviklingen af 

området. 

Adgangen fra Islev Torv til Vestvolden bør 

forbedres gennem etablering af en grøn 

forbindelse, så Islev kan få en tættere sammenhæng 

til de grønne områder. 

Realisering 

Det er planen at udskrive en byplankonkurrence, 

der sigter på en helhedsorienteret 

udvikling af Islev Torv set i sammenhæng 

med hele Rødovre nord og med forbindelser 

til byens og områdets servicefunktioner, 

grønne områder, trafi kale netværk mv. 

Kommuneplanen muliggør en udvidelse af 

bydelscentret ved Islev Torv, så det også 

fremover vil være attraktivt at etablere butikker 

og servicefunktioner her. 

Kommuneplanen muliggør også en tættere 

bebyggelse ved Islevbrovej.

Islev Torv set fra øst 

mod vest - et lokalt 

handels- og mødested. 


101

102 

Byudvikling i og omkring bymidten 

Rødovres bymidte huser i dag kommunens 

kulturelle, handelsmæssige og administrative 

centrum. 

De eksisterende administrative funktioner 

omkring Rådhuspladsen og de to kulturinstitutioner 

Viften og Biblioteket skaber 

sammen med butikscentret Rødovre Centrum 

rygraden i bymidten. 

Bymidtens afgrænsning er defi neret udfra 

disse funktioner, se luftfoto på modstående 

side. 

Allerede i dag er kommunens bymidte 

kendt ud over kommunegrænsen. Den 

modernistiske planlægning og arkitektur 

fra 1950’erne og frem med Rådhuset, Biblioteket, 

Rødovre Centrum samt kollektivbebyggelsen 

Carlsro tiltrækker besøgende 

fra nær og fjern, ligesom butikscentret 

Rødovre Centrum benyttes af mange borgere 

fra andre kommuner. 

Området omkring bymidten omfatter Egegårdskvarteret 

nord for bymidten og Højnæsvejområdet 

syd for bymidten. I begge 

områder er omdannelse aktuel, da den centrale 

beliggenhed gør områderne attraktive 

for boliger og byfunktioner samt erhverv 

uden miljøgener. 

Vision 

Det er visionen, at Rødovres bymidte fortsat 

skal fornys og udvikles med udgangspunkt 

i de eksisterende kvaliteter og kulturværdier. 

Det er en langsigtet vision, at metroen forlænges 

fra København til bymidten i Rødovre, 

”Irmagrunden” og den kommende 

letbane langs Motorring 3. Bymidtens rolle 

i regionen vil i så fald blive forstærket væsentligt, 

hvilket giver store udviklingsmæssige 

potentialer. 

Byudvikling 

En udvikling af områderne omkring bymidten 

til en tættere og mere bymæssig 

karakter vil medvirke til et mere attraktivt 

og varieret byliv. 

Nord for Rådhuspladsen ligger det ældre 

erhvervsområde Egegårdskvarteret. Den 

populære boligbebyggelse Sibeliusparken 

fra 1980’erne deler kvarteret op i to. 

Transformationen af Egegårdskvarteret 

vil være en væsentlig brik i visionen om 

en styrket bymidte. Området har et stort 

potentiale til at blive en levende bydel med 

nye byrum og funktioner i samspil med de 

eksisterende tilbud omkring Rådhuspladsen. 

Området omkring Højnæsvej gennemgår i 

disse år en omdannelsesproces, hvor gamle 

erhvervsbebyggelser ændres til nye tættere 

bolig- og kontorbebyggelser, der passer 

til moderne bymæssige funktioner. 

Grønne forbindelser og infrastruktur 

Området mellem Rødovrevej og Damhusengen 

er kommunens forbindelse til det 

store rekreative areal ved Damhussøen. 

Det er vigtigt at forstærke denne forbindelse, 

og ved Rødovres gamle landsby er der 

planer om en ny grøn plads mellem Rødovre 

Skole og Rødovregaard (se illustration 

på side 105). 

Det er vigtigt, at bymidten opleves sammenhængende 

for alle trafi kanter. Dette 

kan gøres ved at indtænke og forbinde de 

eksisterende stier med nye forløb igennem 

de områder, som omdannes. 

Kulturarv og byrum 

Området omkring Rådhuspladsen, med arkitekten 

Arne Jacobsens Rådhus, Bibliotek 

og boligbebyggelse, er en vigtig del af kommunens 

kulturarv. Ligeledes fortæller industribygninger 

i bydelen om kommunens

Bymidten og området 

omkring bymidten. 

Bymidten er markeret 

med rødt. 

Til højre ses Rødovre 

Centrum og 

Højnæsvejområdet. 

Til venstre ses Egegårdskvarteret, 

og i 

midten er Rådhuset og 

Biblioteket. 

Rødovre Rådhus 

Rådhuset er tegnet 

af den verdenskendte 

arkitekt Arne Jacobsen 

og bygget i 1954 

- 1956. 


103

104 

udvikling som velfærdsforstad. 

Kulturhuset Viften, Biblioteket, Heerup 

Museum og Rødovregaard tiltrækker i dag 

mange brugere, og det er ønsket at forstærke 

de kulturelle tilbud, så området omkring 

Rådhuspladsen bliver udviklet som 

Rødovres kulturelle centrum, der giver det 

kulturelle liv i byen en tydelig identitet og 

er med til at fastholde nuværende indbyggere 

og tiltrække nye. 

Dette kan eksempelvis ske ved at indrette 

byens rum, så fl ere kulturelle aktiviteter 

kan fi nde sted og ved at styrke samarbejdet 

mellem institutionerne. Der vil også indgå 

overvejelser om en udvidelse af Viften til et 

Kulturelt Kraftcenter. 

Realisering 

Udarbejdelse af en helhedplan for området 

i og omkring bymidten, der kan skabe 

rammerne for den fysiske udvikling. Helhedsplanen 

vil fokusere på forbindelser 

på kryds og tværs af bymidten, der sikrer 

samspil mellem eksisterende og nye byrum 

og funktioner. 

Særligt drejer det sig om overgangen mellem 

Rådhuspladsen og Rødovre Centrum, 

forbindelsen til området nord for Rådhuspladsen 

og forbindelsen til Damhusengen. 

Byudvikling

Rødovrevej 

Omlægning af Kirkesvinget 

Illustration, der viser 

udviklingsplanerne 

for Rødovres gamle 

landsby. 

Gunnekær 24 

Karakteristisk erhvervsbygning. 


105 

Voldumvej

106 

Udsigt mod syd fra 

Kaffetårnet i 37 meters 

højde 

Byudvikling ved ” Irmagrunden” 

Området ved Kaffetårnet på Korsdalsvej, 

”Irmagrunden”, blev i Kommuneplan 2006 

- 2018 udlagt til et integreret bykvarter med 

en blanding af boliger, serviceerhverv og 

institutioner til forskellige formål. I Forslag 

til Kommuneplan 2010 - 2022 er rammerne 

for bebyggelsens omfang hævet lidt med 

henblik på at skabe gode muligheder for 

omdannelsen. 

Med beliggenheden ved nogle af Rødovres 

store grønne områder har Irmagrunden 

potentiale for en omdannelse til et særdeles 

attraktivt blandet bolig- og erhvervsområde. 

Her kan der gives plads til en moderne, 

koncentreret og varieret bebyggelse, der 

kan fungere i synergi med de omkringliggende 

grønne områder. 

En helhedsbetragtning på udviklingen bør 

Byudvikling 

sikre mangfoldighed og kvalitet, og områdets 

muligheder som en blandet bydel for 

bolig og erhverv skal ses i sammenhæng 

med udviklingen af erhvervsområdet omkring 

Valhøjs Allé. 

Visionen er en moderne, tæt og grøn bydel, 

”Irmabyen”, der respekterer de værdier og 

fortællinger, der knytter sig til Irma. 

I dag står Kaffetårnet som et fl ot vartegn 

for området, for Rødovre samt for Irmas 

virke og værdier. 

Irmas værdier - ansvarlighed, omtanke, nytænkning 

og indfl ydelse - bør videreføres i 

visionen om Irmabyen: 

• Ansvarlighed for miljøet. 

• Omtanke for stedets egenart samt for 

de mennesker, der skal bruge bydelen. 

• Nytænkning af arkitektur og byliv. 

• Borgernes indfl ydelse på byens liv.

”Irmagrunden” 

Mod nord: den artsrige 

bypark Espelunden. 

Mod øst: Espevang 

Mod vest: fodboldbaner, 

det fredede fæstningsanlæg 

Vestvolden 

og Motorring 3. 

Mod syd: Valhøjs Allé 

erhvervsområde. 


107

108 

Ansvarlighed for miljøet 

Visionen er, at Irmabyen bliver en bæredygtig 

bydel og tilpasses til at håndtere 

konsekvenserne af klimaforandringerne, 

jf. Rødovre Kommunes Klimapolitik 2009. 

En tæt bydel giver miljømæssige fordele, 

eksempelvis et lavere energiforbrug per 

indbygger og bedre muligheder for kollektiv 

trafi kbetjening af bydelen. Den tætte by 

er også grundlaget for et mangfoldigt og 

intenst byliv. 

I Irmabyen vil der være mulighed for en tæt 

bebyggelse med næsten 100.000 nye etagemeter. 

Hvis ca. 2/3 af den nye bebyggelse 

udnyttes til boliger, vil der kunne bygges 

ca. 600 nye boliger til rundt regnet 1500 

nye beboere i Rødovre, ligesom 30.000 

nye kvadratmeter til erhverv og blandede 

byfunktioner vil kunne tilføre omtrent 600 

nye arbejdspladser. 

Der skal anvendes aktuel viden for at forebygge 

negative konsekvenser af den tætte 

by, så det grønne, lyset, frisk luft og sundhed 

kan blive en naturlig del af bydelen. 

I omdannelsen er det vigtigt at sikre sammenhæng 

med områdets grønne områder 

og forbindelser, som giver livet i byen kvalitet 

og sundhed. Med gode forbindelser til 

stinettet motiveres man til at vælge cykel 

eller gang som primært transportmiddel 

både i hverdagen og til rekreation. 

Det grønne er også byens lunger, og visionen 

er, at byhaver, gårdhaver, taghaver mv. 

vil skabe nye, nære opholdsmuligheder og 

understøtte byens natur. 

Det er visionen, at bygninger i Irmabyen 

skal være tidssvarende, holdbare og energirigtige. 

Derfor skal Irmabyen være et lavenergiområde, 

hvor nybyggeri skal opføres 

som lavenergibygninger efter bygningsreg- 

Byudvikling 

lementets bestemmelser. 

Kunstige søer og/eller kanaler giver bymiljøet 

rekreativ værdi og kan medvirke til at 

sikre, at øgede regnmængder ikke skaber 

oversvømmelser. 

Omtanke for stedets egenart samt for de 

mennesker, der skal bruge bydelen 

Irmagrunden rummer et stykke moderne 

kulturarv. Særligt Kaffetårnet fra 1967 udmærker 

sig som et identitetsgivende vartegn, 

der i fremtiden kan blive en generator 

for et mangfoldigt liv i Irmabyen og være til 

glæde for hele Rødovre. 

Nye boliger kan blandes med andre byfunktioner, 

blandt andet administration, 

butikker og servicefunktioner, for at sikre 

en varieret by med mange aktiviteter, der 

kan tiltrække forskellige mennesker på forskellige 

tider af døgnet. 

Et differentieret boligudbud med en blanding 

af boligtyper og boligstørrelser vil 

blandt andet tilgodese behovet for fl ere attraktive 

familieboliger og ældreegnede boliger. 

Målet er en blandet by, hvor forskellige 

mennesker kan mødes. 

Nytænkning af arkitektur og byliv 

I Irmabyen er der mulighed for nye bud på 

forstadens arkitektur og byliv. 

Der skal stilles krav til den arkitektoniske 

bearbejdning af nye byggerier og byrum. 

Irmabyen skal være en levende bydel – 

også i mange år frem i tiden, og derfor skal 

nye tanker inden for arkitekturen balanceres 

med et tidløst og klassisk udtryk, der 

tilføjer bymiljøet nye kvaliteter og stemning 

samtidig med, at det respekterer områdets 

karakteristiske træk. 

Borgernes indfl ydelse på byens liv 

I bymiljøet skal der være plads til det ufor-

udsigelige og de sjove fortællinger, så der 

skabes liv og positive oplevelser for bydelens 

beboere og besøgende. 

Realisering 

Det påtænkes at udskrive en arkitekt-/byplankonkurrence, 

der integrerer visionen 

om Irmabyen og den nye bydels sammen- 

hæng med og betydning for Rødovre og 

dermed medvirker til at skabe det bedst 

mulige grundlag for en fremtidig disponering 

af arealerne. 

Irmas Kaffetårn fra 

1967 er et vartegn for 

Irma og for Rødovre. 


109

Udsnit af byudviklingsområdet 

i Rødovre 

syd. 

Øverst til højre ses vejkrydset 

Roskildevej/ 

Avedøre Havnevej. 

110 Byudvikling

Byudvikling i Rødovre syd 

Rødovre Kommune ønsker fortsat at skabe 

rammerne for en fornyet udvikling af området 

i Rødovre syd, ligesom det også var 

tilfældet i Kommuneplan 2006 - 2018. Som 

noget nyt indføres i denne kommuneplan 

krav til friarealprocenten, som skal være 

med til at sikre tilstrækkelige opholdsarealer 

samt forholdet mellem friareal og bygningsvolumener. 

Byudviklingen i Rødovre syd drejer sig 

især om området omkring Rødovre station, 

Hendriksholms Boulevard op til Roskildevej 

og Milestedet. Det er visionen at tilføre 

fl ere bymæssige kvaliteter under hensyntagen 

til områdets grønne træk, der i dag 

giver karakter og kvalitet, særligt i bebyggelsen 

Milestedet. 

Området omkring Rødovre station skal 

udvikles med en mere intensiv udnyttelse 

efter retningslinjerne for stationsnærhed, 

se afsnittet ” Stationsnærhed” side 90. Da 

Rødovre station er en knudepunktsstation, 

kan der planlægges for regionale funktioner 

som kultur, uddannelse samt for store 

kontorvirksomheder indenfor 600 m gangafstand. 

Det er vigtigt at sikre en alsidig 

blanding af funktioner, ny arkitektur og 

nye sammenhænge i området. Endvidere 

skal der tages hensyn til trafi kstøj fra veje 

og jernbane. 

Byggemuligheder 

Rødovre syd står over for en række udfordringer 

og muligheder, og der er fl ere byggemuligheder 

i området. 

I boligområdet Milestedet er det planen, at 

to højhuse nedrives, hvorefter der åbnes 

mulighed for ny bebyggelse. 

Yderligere er der mulighed for nyt højhusbyggeri 

ved Rødovre station og Avedøre 

Havnevej. 

Området rummer således mulighed for en 

stor andel nye boliger og arbejdspladser 

med umiddelbar nærhed til stationen. 

Bedre forbindelser 

Et andet væsentligt ønske er at få samlet 

området med bedre forbindelser både 

internt og til resten af Rødovre. Avedøre 

Havnevej og Roskildevej opdeler den sydlige 

del af Rødovre fra det centrale byområde, 

og der efterlyses tiltag, der kan afbøde 

vejenes karakter af barrierer. Især er der 

fokus på at få skabt en bedre forbindelse 

over Avedøre Havnevej, så Milestedet og 

Hendriksholmskvarteret i højere grad integreres. 

Det er også vigtigt at skabe gode stiforbindelser 

til Rødovres rekreative områder ved 

Vestvolden og Damhussøen i Københavns 

Kommune. 

Endelig skal der sættes fokus på at forskønne 

ankomsten til Rødovre. Avedøre 

Havnevej og stationsområdet ved Rødovre 

Station er for mange det første møde med 

kommunen. 

Realisering 

For at belyse problemstillingerne påtænkes 

det at udskrive en idékonkurrence 

med fokus på: 

• fortætning af bebyggelsen Kærene, 

• sammenknytning af Kærene og stationsområdet, 

• selve stationsområdets udvikling med 

fokus på den stationsnære beliggenhed, 

samt 

• en bæredygtig byudvikling. 


111

112 

Kulturarv og bevaring 

Kommunens kulturarv kan være med til at 

styrke den lokale identitet og kan være en 

medvirkende faktor, når mennesker vælger 

bosted eller placering af en virksomhed. 

Det er en udbredt fordom, at forstaden er et 

kedeligt og historieløst sted, men historie 

er også nyere udvikling og ikke kun gamle 

bygværker som domkirker og lignende. 

Forstæderne omkring København har især 

udviklet sig fra midten af det forrige århundrede, 

hvor store planlagte byområder 

skød op med gode forbindelser til S-togsnettet, 

indbyggede institutioner, dagligvarebutikker 

mv. 

Rødovre har gennemgået en markant forandring 

gennem det forrige århundrede 

- fra at være en landsby til at være en fuldt 

udbygget forstad. Der er ikke mange spor 

tilbage af det gamle landbrugslandskab. 

Udviklingen af Rødovre bygger på en funktionel 

planlægning med store byområder 

og bebyggelser, som er opført efter velfærdssamfundets 

idealer om et samfund 

med lige muligheder for alle og plads til 

det gode liv i forstaden med gode boliger, 

arbejde og fritid. 

Velfærdssamfundets planlægning og bygninger 

repræsenterer en ny måde at tænke 

arkitektur og byrum på. Nye metoder til at 

fremstille byggematerialer, som for eksempel 

betonelementer, gav en hurtig vækst i 

byggeriet. Bebyggelsesplaner for store og 

mindre områder er planlagt som komplekser 

med nye funktioner og idealer om funktionsopdeling 

af erhverv, bolig og fritid. 

Mange af byggerierne har en spændende 

historie om deres oprindelige planlægning, 

funktion og formål. 

Rødovre Kommunes udbygning skete især 

i perioden fra 1950érne til begyndelsen af 

1980érne. Der blev opført fl ere spændende 

eksempler på store bebyggelsesplaner 


som Milestedet og Carlsro, rækkehusbebyggelser, 

offentlige bygninger som skoler 

og haller, Danmarks første indkøbscenter 

og ikke mindst Arne Jacobsens Rådhus og 

Bibliotek. 

At Rødovre især er udviklet fra midten af 

det forrige århundrede betyder, at der i dag 

er fl ere af kommunens borgere, der har oplevet 

Rødovres udvikling fra landbrug og 

gartnerier til en moderne forstad. 

Vestvolden er udpeget som et særligt værdifuldt 

kulturmiljø - et beskyttelsesområde. 

Kulturarvsstyrelsen anser Vestvolden, der 

er en del af det samlede nyere fæstningsanlæg 

i København, som kulturarv i verdensklasse. 

De kulturhistoriske bevaringsværdier 

knytter sig til sporene efter menneskers 

virksomhed i og uden for byerne. Disse 

spor i byen og i landskabet skal bevares, 

så både enkeltelementer som bygninger 

og større sammenhænge som bydele kan 

være med til at fortælle noget om samfundets 

udvikling. Kulturarven dækker derfor 

en meget lang periode helt fra gravhøje til 

byggeri gennem de seneste 50 år. 

I 1991 blev Kommuneatlas Rødovre udarbejdet 

i samarbejde mellem Rødovre Kommune 

og Planstyrelsen, Miljøministeriet. 

I Kommuneatlas Rødovre er kommunens 

bevaringsværdige bymiljøer og bygninger 

kortlagt. Kommuneatlassets begrænsning 

er, at der kun er registreret bygninger og 

bymiljøer, der er opført før 1940. Store dele 

af Rødovre er først opført senere og er som 

sådan ikke blevet vurderet i forhold til kulturarven. 

Vision 

Rødovre Kommune ønsker, at kulturarven 

kan indgå i udviklingen af byen som

en ressource, der kan være med til at give 

lokalområderne identitet. Der skal sættes 

fokus på Rødovres værdier, bevaringsværdige 

bygninger og bymiljøer, der kan være 

med til at forankre kommunens identitet i 

kulturarven. 

Da Rødovre Kommune er så godt som udbygget, 

vil der i den fremtidige byudvikling 

skulle fi ndes arealer for at skabe plads til 

ny bebyggelse. Det er i denne forbindelse 

vigtigt, at udviklingen ikke sker på bekostning 

af kulturarven. 

Rødovre Kommune ønsker at skabe fokus 

på de mange historiske kvaliteter, kommunen 

besidder. Rødovre er en forstad med en 

stærk lokal identitet og mange spændende 

bygninger og bymiljøer, der fortæller noget 

om, hvordan Rødovre blev til den forstad, vi 

kender i dag. 

Realisering 

For at få kulturarven med i udviklingen skal 

den indtænkes som et parameter i planlægningsprocessen. 

Når der udarbejdes nye lokalplaner, skal 

det vurderes, om området har kulturarv, 

der skal sikres. 

Når der planlægges for nye arkitektoniske 

visioner og styrkelse af Rødovres identitet, 

er kulturarven et grundlag, som ny udvikling 

kan bygges ovenpå. 

Nye bebyggelser og anlæg bør have en så 

høj kvalitet, at de vil blive en del af fremtidens 

kulturarv. 

Gennem arbejdet med en arkitekturpolitik 

vil kulturarven indgå som et parameter for 

byens fremtidige udviking. 

4: Retningslinjer for kulturarv og 

bevaring i byudviklingen 

1. Gennem planlægning skal det sikres, 

at udviklingen af byen sker under 

hensyntagen til kulturarven. 

2. Kommunens planlægning skal sikre, 

at kulturarven tænkes ind allerede 

i de indledende faser af kommende 

byudviklingsprojekter. 

3. Ved udarbejdelsen af en arkitekturpolitik 

skal kulturarven være det 

fundament, som byen bygges på, og 

skal derfor indgå som et parameter 

for udviklingen af byen. 

4. Bevaringsværdige bygninger og sammenhænge 

er udpeget på retninglinjekort 

4. s. 114. 

5. Inden for udpegede beskyttelsesområder 

må tilstanden eller arealanvendelsen 

af særligt værdifulde 

sammenhængende helheder og enkeltelementer 

ikke ændres, hvis det 

forringer deres værdi eller muligheden 

for at styrke eller genoprette 

deres værdi. Ændringer kan dog ske 

som led i forbedringer af områdernes 

landskabs-, natur- og kulturværdier 

eller i medfør af allerede gældende 

bestemmelser i en fredning eller lokalplan. 

6. Tilstanden og arealanvendelsen i 

beskyttelsesområderne må kun ændres, 

såfremt det kan begrundes ud 

fra væsentlige samfundsmæssige 

hensyn, og såfremt det ud fra en konkret 

vurdering kan ske uden at tilsidesætte 

de særligt værdifulde sammenhængende 

helheder og enkelte 

elementer. 

7. Beskyttelsesområderne må ikke inddrages 

i arealer til byudvikling, råstofudvinding 

eller placering af ren 

jord. 


113


Bevaringsværdige 

bygninger, fredede 

bygninger og områder, 

karakteristiske 

bymiljøer med kulturhistorisk 

interesse og 

fortidsminder. 

Se detaljerede rammebestemmelser 

side 

273 - 322 for kort 

over fredninger og 

bevaringsværdi i hvert 

enkelt lokalområde. 

Kirker 

Fredede bygninger 

Fredede områder 


bygninger 


områder 

Beskyttelsesområde 

med kulturhistorisk 

værdi 

Ballerup 

Glostrup 

Herlev 

114 Kulturarv og bevaring 

Herlev st. 



Husum st. 

Islev st. 


København 

Hvidovre st. 


0 1000 m

Byggeri inden 1950 

Allerede inden 1950 gennemgik Rødovre 

en markant forandring. Fra at være et 

lille landsbysamfund med spredte gårde 

og gartnerier begyndte man at bygge en 

egentlig forstadskommune. Meget af byggeriet 

inden 1950 bestod af rækkehuse, 

bungalower og enkelte etageejendomme. 

Udviklingen blev for alvor sat i gang ved, 

at man udstykkede gårdene, og der opstod 

en befolkning af nybyggere, der fl yttede ud 

i den friske luft og lyset fra de indre kvarterer 

i København. Det var starten på velfærdsstaten, 

som for alvor blev realiseret 

efter 1950. 

Rødovre har gode eksempler på 1920érnes 

”bedre byggeskik”-huse med enkle og 

robuste idealer, der minder om tidligere 

arkitekturidealer. I 1930érne og 1940érne 

byggede man bungalower og funktionalistiske 

huse med haver og hvide stakitter. 

Byggeriet vidner om den generelle byggetendens 

og den lokale byggeskik. 

Den ældste del af Rødovres bygninger 

fi ndes i Rødovres gamle landsby. Sammenhængen 

mellem middelalderkirken, 

Rødovre Skole, Rødovregaard og en lille 

samling af huse på Vejlbyvej er det, der i 

dag er tilbage af den gamle landsby. ”Det 

gule palæ”, der ligger på den anden side af 

Rødovrevej er også en del af den oprindelige 

landsbys bebyggelse og er et af de få 

bevarede landsbyhuse. 

De store træer og Vejlbyvej med grusbelægning 

er også rester fra den oprindelige 

landsby. 

Lige efter århundredeskiftet blev bebyggelsen 

Søtorp opført i 1902 - 1904. Søtorp 

er Rødovres ældste villakvarter beliggende 

ved Damhussøen. Bebyggelsen er den første 

samlede bebyggelse, der blev opført i 

kommunen og repræsenterer på denne 

måde den første egentlige indvandring af 

nye borgere til kommunen. Villabyen var 

et typisk eksempel på de mange villabyer, 

der skød op rundt omkring København til 

håndværkere og arbejdere. 

Et af Søtorphusene. 


115

Rækkehusbebygglsen 

Kålormen. 

116 Kulturarv og bevaring

Rækkehuse 

Der er mange rækkehusbebyggelser i Rødovre. 

De har et meget forskelligt udtryk, og 

antallet af boliger varierer meget. 

Et af de tidligste eksempler i Rødovre er 

rækkehusbebyggelsen ”Kålormen” på Padborgvej 

ved Damhustorvet, der blev bygget 

i 1928 og består af en enkelt boligstok. 

Boligstokken var oprindeligt en del af en 

større plan med 14 boligstokke, der aldrig 

blev realiseret. Rækkehusene er en del af 

bebyggelsen Damparken, hvor de første 

stokke er tegnet af arkitekten Edvard Heiberg. 

En senere rækkehusbebyggelse er Islevvænge, 

der ligger på Fortvej, Tårnvej og 

Knudsbølvej. Bebyggelsen er tegnet af 

Arne Jacobsen og opført i 1950 - 1954. Der 

er 192 rækkehuse i gule og røde tegl i bebyggelsen. 

Dog er der gennem årene sket 

en ændring af byggeriets udseende blandt 

andet med nye tage. Et af de mest markante 

detaljer ved rækkehusene er deres høje 

skorstene. 

De store almene boligbebyggelser 

Der blev i 1950érne og 1960érne bygget 

fl ere større bebyggelser i Rødovre 

med mange almene boliger opført med 

industrialiserede byggemetoder og nye 

materialer. Eksempler på store samlede 

boligbebyggelser med fællesfunktioner og 

store åbne, parklignende arealer omkring 

bygningerne er Milestedet, også kaldet 

Kærene, og bebyggelsen Carlsro. Disse 

bebyggelser indeholdt sunde og billige boliger 

med et serviceniveau i nærområdet af 

høj standard og med gode institutioner og 

skoler. 

Carlsro er en kollektiv-by opført i to etaper 

i 1952 - 53 og 1957 - 58. Bebyggelsen 

er tegnet af Knud Thorball og Mogens 

Stephensen, Alex Poulsen, Arne Jacobsen 

og Mogens Jacobsen. 

Bebyggelsen består af 906 boliger, butikker 

og daginstitutioner. Boligerne er fordelt 

i ca. 600 rækkehuse og i det 250 meter 

lange og otteetagers høje langhus ud mod 

Tårnvej med etageboliger og butikscenter. 

Carlsro blev kendt ud over landets grænser 

som et socialt og arkitektonisk eksperiment. 

Landskabsplanen er tegnet af landskabsarkitekt 

Aksel Andersen. 

Tanken med en kollektivbebyggelse var, at 

der udover boliger var en lang række fællesanlæg 

som børneinstitutioner, centralvaskeri, 

klub- og selskabslokaler. Baggrunden 

for at lave en bebyggelse med mange 

indbyggede fritidstilbud var, at Rødovre 

Kommune på dette tidspunkt ikke havde 

mange tilbud til de unge familier, der fl yttede 

ind i rækkehusene. Det indgik desuden 

også i ideen om velfærdsbyen at få frigjort 

kvindernes arbejdskraft ved at oprette institutioner. 

Der skulle derfor være tilbud til 

alle ”fra vugge til grav”. 

Milestedet har sit navn fra den milepæl, der 

står ved Roskildevej ud for den tidligere 

Milestedets Skole, og som oprindeligt markerede, 

at man var en mil fra København. 

Bebyggelsen, der er opført i 1954 - 58, er 

en åben parkbebyggelse med lavere etagebebyggelse 

og højhuse ud mod Roskildevej 

– et meget markant byggeri i kommunen, 

synligt på lang afstand. Bebyggelsesplanen 

for Kærene er et tidligt dansk eksempel på, 

hvordan byplanlæggere og arkitekter ikke 

blot har udformet boliger og bebyggelser, 

men et helt boligområde. Landskabet er i 

tidens ånd udformet med åbne græsarealer 

imellem bygningerne og er tegnet af C. Th. 

Sørensen. 


117

118 

Rådhuset. 

Mange af beplantningerne i området er 

rumdannende og er med til at strukturere 

området, så det nærmest fremtræder som 

et parklandskab – et landskab, hvor man 

symbolsk kan tale om skov, lunde, eng og 

sø. 

Rådhus, Rådhusplads og Rødovre Bibliotek 

Arne Jacobsen var med i den gruppe arkitekter, 

der planlagde kollektivbebyggelsen 

Carlsro og kom derved i forbindelse med 

Rødovre Kommune. Direktøren for det 

boligselskab, der opførte Carlsro, DAB, 

anbefalede Arne Jacobsen til borgmester 

Gustav Jensen, da den hurtigt voksende 

kommune stod over for at skulle have et 

nyt og større rådhus. 

Arne Jacobsen tegnede Rådhuset, der er 

bygget i 1954 - 56. Rødovre Rådhus er fredet 

sammen med den store plæne mellem 

Rådhuset og Tårnvej. 


Rådhuset kom til at være udgangspunkt 

for den følgende udbygning af det centrale 

Rødovre med bibliotek, Rødovre Centrum 

og kulturhuset Viften. 

Da Arne Jacobsen tegnede Rådhuset, tegnede 

han samtidig hele det omkringliggende 

område med den store plæne, men også 

et forslag til Rådhuspladsen. Pladsen blev i 

stedet anlagt med store betonfl iser og blev 

brugt til parkering. 

I starten af det nye årtusind ønskede Rødovre 

Kommune at omdanne Rådhuspladsen. 

Til dette projekt blev Sven-Ingvar Andersson 

Landskabsarkitekter ApS. valgt. 

Rødovre Bibliotek er også tegnet af Arne 

Jacobsen og blev indviet i 1970. 

Da biblioteket blev bygget var det med til 

at afslutte og fuldstændiggøre det nye centrum 

i Rødovre med Rådhus, indkøbscenter 

og boliger.

Skoler og institutioner 

Hendriksholm skole blev indviet i 1939 og 

er tegnet af Georg Ponsaing. Samme arkitekt 

har også tegnet Tinderhøj skole og 

Islev børnehave i starten af 1950érne. 

Georg Ponsaing var stadsarkitekt i Rødovre 

Kommune og står bag mange byggerier 

i Rødovre. En af hans mange opgaver var at 

lave et oplæg til et nyt byvåben for Rødovre 

Kommune i 1937. 

Rødovre Gymnasium blev indviet i 1958 og 

var det første gymnasium ”på linjen” mellem 

København og Roskilde. Gymnasiet 

var Vestegnens gymnasium og var en del 

af velfærdstanken, hvor ikke bare børn og 

unge af lærde forældre skulle have mulighed 

for en uddannelse, men også børn af 

arbejderne skulle have denne mulighed. 

Rødovre Gymnasium er stadig det største 

på Vestegnen. 

Arkitekten Axel Mohr tegnede gymnasiet 

i 1957. Gymnasiet er oprindeligt opført i ét 

plan, og der er siden lavet tilbygninger. 

Skolen har en markant samling af moderne 

kunst, som “skaber rum” i alle gangarealer, 

aula og kantine, ligesom skolens logo 

er tegnet af den lokale kunster Henry Heerup. 

Rødovre Centrum 

Gartner Aage Knudsen fi k ideen til at bygge 

et indkøbscenter efter en rejse i USA. 

Hans gartneri lå inden for et område dækket 

af Byplan 23, der blev vedtaget i 1964. 

Byplan 23 fastlagde det centrale Rødovre til 

forretninger, boliger, offentlige institutioner 

og parkeringspladser. Aage Knudsen 

omdannede sin ejendom, der tidligere havde 

været gartneri, til en ny indtægtskilde, 

Rødovre Centrum. 

Rødovre Centrum åbnede 1. april 1966 som 

Danmarks første overdækkede indkøbscenter. 

I forhold til datidens forhold fi k centret 

enorme dimensioner. Ideen bag centret 

var at skabe et spændende indkøbscenter 

og et samlingspunkt i den centrale del af 

Rødovre, hvor borgerne kunne mødes og 

handle i trygge omgivelser med dagslys og 

tag over hovedet. 

Centret er siden udvidet fl ere gange. I 

1975 blev der lavet en tilbygning, hvor der 

kunne etableres et lægecenter, og i løbet af 

1980érne blev centret udvidet med fl ere 

kontorarealer ovenpå en ny butiksfl øj (Arkaden). 

Siden er der blevet udvidet med 

fl ere butikker og med et stort parkeringsanlæg. 

Tinderhøj Skole. 


119

120 

Espelunden. 


Der er fl ere erhvervsområder i Rødovre. 

De første erhverv var landbruget, der i høj 

grad blev afl øst af gartnerier. Senere begyndte 

de mange gartnerier at blive nedlagt, 

så der kunne bygges nye boliger eller 

erhverv. Det sidste gartneri blev nedlagt 

i 1966 for at gøre plads til Rødovre Centrum. 

Udstykningerne, som for eksempel i Islevdals 

erhvervsområde, afspejler de gamle 

gartneriers opdeling. 

I 1964 blev S-togstationen Rødovre Station 

indviet, og der var for alvor gang i byggeriet 

i Rødovre. 

Samtidig begyndte industrierne at fl ytte ud 

fra København til Vestegnen og tog boliger 

og service med sig. Det største industriområde 

ved Islevdalvej vest for motorvejen er 

stadig et velfungerende erhvervsområde, 

der igen skal tilpasse sig tidens ændring i 

erhvervstrukturen. 

Et andet erhvervsområde er ved Valhøjs 

Allé lige nord for Roskildevej, der også 

stadig fungerer som erhvervsområde. Her 

opførtes fl ere store industribyggerier, som 

for eksempel bebyggelsen omkring Irmas 

Kaffetårn, der i mange år har huset Irmas 

hovedsæde. Her lå tidligere en patronhylsterfabrik. 

Fortidsminder og kulturmiljøer 

I Rødovre er der kun et enkelt fredet synligt 

fortidsminde tilbage, da de øvrige er 

forsvundet, sandsynligvis gennem udbygningen 

af Rødovre. Valhøj er den eneste 

bevarede gravhøj i Rødovre ud af fem registrerede 

gravhøje. 

Rødovre er en grøn by. Det grønne udtryk 

understreges især af boligtyperne i Rødovre. 

De mange haveboliger og samlede 

bebyggelser med grønne opholdsarealer 

giver et grønt bybillede. 


Rødovre har især tre grønne selvstændige 

områder med offentlig adgang: Vestvolden, 

Schweizerdalsparken og Espelunden. Samtidig 

nyder Rødovres borgere godt af den 

tætte placering ved Damhussøen og Damhusengen, 

der ligger i Københavns Kommune. 

Schweizerdalsparken danner sammen med 

kirkegården ved Grøndalslund Kirke et 

grønt område mellem Tårnvej og rækkehusene 

ved Schweizerdalsstien. Schweizerdalsparken 

ligger formentlig ovenpå en 

offermose. 

Vestvolden er udpeget som et beskyttelsesområde 

for landskabs-, natur- og kulturværdier. 

Det er vigtigt, at fremtidige generationer 

også kan se de spor, der er skabt 

i landskabet. Området er beskrevet yderligere 

i afsnittet om Vestvolden, se side 151. 

Espelunden var tidligere et gartneri, men 

fungerer i dag som en offentlig park med 

et mindre traktørsted Espehus i midten. 

Det grønne område hænger sammen med 

de grønne rekreative arealer langs Vestvolden, 

der er et kulturmiljøområde med særlige 

kulturhistoriske værdier. 

Parken blev skabt ved, at man nænsomt 

tyndede ud i de mange forskellige arter af 

beplantning, der fandtes på planteskolen. 

Derfor har parken stadig en alsidig beplantning. 

Vejforløb 

Roskildevej er et meget markant vejforløb 

i Rødovre. Sammen med Slotsherrensvej 

og Jyllingevej gennemskærer Roskildevej 

kommunen på tværs i øst-vestgående retning. 

Roskildevej og et stykke af Slotsherrensvej 

er meget gamle vejforløb. Roskildevej 

blev anlagt i middelalderen. Jyllingevej 

derimod blev først anlagt efter 2. verdenskrig. 

Tårnvej, der binder kommunen sammen 

på langs i en nord-sydgående retning, 

er også først anlagt på dette tidspunkt.

Rødovrevej er den anden gennemgående 

vej i nord-sydgående retning og er et noget 

ældre vejforløb. Rødovrevej er mere en bygade 

end de andre gennemskærende veje 

og er i de senere år blevet forskønnet med 

nye beplantninger og en ny vejprofi l. 

Rummene omkring de store trafi kårer er 

meget væsentlige i byen. Langs Roskildevej 

og Tårnvej fi ndes fl ere samlede bebyggelser, 

der giver et varieret og bymæssigt 

billede. Derimod er Slotsherrensvej lagt 

gennem de gamle villakvarterer. Da Jyllingevej 

blev anlagt, måtte en del af jordene 

langs boligerne inddrages til vejforløbet, så 

bygningerne ligger helt ud til vejen. 

Et andet markant vejforløb i Rødovre er 

Hendriksholms Boulevard og Damhus 

Boulevard, der med deres markante træbeplantning 

adskiller sig væsentligt fra byens 

andre veje. Vejene går fra Rødovre Station 

henholdsvis nord mod Roskildevej og 

nord-øst mod Damhustorvet. I dette område 

ligger nogle meget store områder med 

mange, fi ne villabebyggelser samt samlede 

bebyggelser som Damparken. 

Kirker og kirkegårde 

Rødovre Kirke er en del af den gamle 

landsby. Kirken var oprindelig en middelalderkirke 

fra starten af 1300-tallet, men under 

svenskekrigen i 1658 - 1660 blev kirken 

ødelagt. Den nuværende kirke består af et 

langhus fra 1664 og et vesttårn fra 1837, 

samt et våbenhus fra starten af 1800érne. 

Så sent som ved årtusindeskiftet er der 

kommet mindre om- og tilbygninger. 

af Inger og Johannes Exner. Kirken fremstår 

næsten vinduesløs og ligner en borg, 

der beskytter gårdrummet. Borgligheden 

understreges af kirketårnet. På midten af 

forpladsen står en vandskulptur, ”Giv det 

videre”, der også er tegnet af arkitektparret. 

Kirkegården ved Rødovre Kirke er også udvidet 

med tiden og hegnet er udskiftet med 

nye mure. Der er fl ere bevaringsværdige 

gravminder på kirkegården, der fortæller 

om byens nære historie. 

Islev Kirke blev indviet i 1970 og er tegnet Islev Kirke. 


121

122 

Detailhandel 

Handel i Rødovre 

Rødovre Kommune har en veldefi neret 

centerstruktur med bymidte ved det 

overdækkede butikscenter Rødovre 

Centrum og Rådhuset. 

Derudover er der tre mindre bydelscentre 

geografi sk fordelt i kommunen 

samt en række små lokalcentre med 

indkøbsfaciliteter og servicefunktioner til 

lokalområdernes forsyning. 

I Rødovre Kommune var der i foråret 2009 

godt 200 butikker. 

Ca. 35 % af butikkerne var dagligvarebutikker. 

De resterende butikker var 

udvalgsvarebutikker. 

I butikscentret Rødovre Centrum i 

Rødovres bymidte ligger næsten halvdelen 

af kommunens butikker og ca. 2/3 af den 

samlede omsætning. Her er ca. 82 % af 

butikkerne udvalgsvarebutikker. 

Uden for Rødovre Centrum ligger der 

godt 100 butikker. Omtrent halvdelen af 

disse er placeret i bydels- og lokalcentrene. 

Det er primært dagligvarebutikkerne, der 

ligger i bydels- og lokalcentrene, mens 

hovedparten af butikkerne uden for 

centerområderne er udvalgsvarebutikker. 

Vision 

Med Kommuneplan 2010 - 2022 er det 

hensigten at fastholde og styrke Rødovres 

centerstruktur (se retningslinjekort 5a side 

124, samt retningslinjekortene 5b - 5g side 

132 - 137) og et varieret butiksudbud. 

Centerområderne skal fastholdes og styrkes 

for at undgå en spredning af butikkerne 

og fremme en synergieffekt i centrene, 

hvor fl ere butikker, servicefunktioner, 

aktiviteter mv. kan samles. 

Den stærke centerstruktur med en klar 

bymidte og fl ere mindre bydels- og 

Detailhandel 

lokalcentre, der giver god mulighed for 

dagligvareindkøb i nærområdet, betyder 

at der er begrænsede transportafstande for 

borgere og muliggør, at indkøb kan gøres 

til fods eller på cykel. 

Den veldefi nerede butiksstruktur gør det 

også i højere grad muligt at planlægge for 

god kollektiv trafi kforsyning. 

Endvidere giver en stærk centerstruktur 

bedre mulighed for at skabe attraktive 

lokale bymiljøer, som borgerne kan bruge 

som referencepunkter og mødesteder. 

Mål 

Centerområdernes attraktion skal fastholdes 

og styrkes, blandt andet ved at 

give mulighed for løbende tilpasning af 

butikkerne i det enkelte center. 

Også servicefunktioner (eksempelvis spisesteder) 

og liberalt erhverv (eksempelvis 

bank og frisør) kan medvirke til at styrke 

centrene. 

Rødovre Centrum skal fortsat være det 

overordnede indkøbssted for borgerne i 

Rødovre Kommune samt dele af Vestegnen, 

vestlige dele af Frederiksberg og Vanløse. 

Her skal de større udvalgsvarebutikker 

derfor placeres. Der gives i kommuneplanens 

ramme (se retningslinjetabel side 

125) mulighed for en udvidelse, der kan 

medvirke til at opretholde butikscentrets 

position i hovedstadsområdet i en skærpet 

konkurrencesituation. 

På lang sigt er det visionen at styrke den 

kollektive trafi k til Rødovres bymidte. 

Kommuneplan 2010 - 2022 følger op på 

visionen i Den Regionale Udviklingsplan 

2008 ved at beskrive en forlængelse af 

metroen til den fremtidige højklassede 

kollektive trafi kforbindelse ved Ring 3. 

Metroforlængelsen bør sikre adgang til 

Rødovres bymidte inden for en afstand af 

omkring 500 meter. 

Bydelscentrene og lokalcentrene skal have

mulighed for at imødekomme det lokale 

behov, særligt angående dagligvareindkøb. 

Rammerne for det samlede bruttoetageareal 

i hvert center giver derfor en vis 

rummelighed for løbende tilpasning af 

butiksstrukturen, eksempelvis for at der 

også kan etableres butikker i lokaler, hvor 

eksisterende servicefunktioner holder til. 

Realisering 

Følgende handlinger indgår i 

planperioden i realiseringen af mål på 

detailhandelsområdet: 

• Mulighederne for udvikling af området 

omkring Islev Torv skal undersøges. 

• En planlagt idékonkurrence ved 

Rødovre syd skal blandt andet afdække 

nye muligheder for detailhandelen i 

området, dvs. Rødovre Stationscenter og 

lokalcentret Nørrekær/Milestedet. 

• Ved Irmas arealer på Korsdalsvej 

planlægges der for en udvikling, 

og behovene og mulighederne for 

detailhandel i området skal vurderes i 

planprocessen. 

• Centerområdernes funktion som 

decentrale mødesteder, der giver 

identitet til lokalområderne, undersøges 

og søges styrket gennem arbejdet med 

øvrige projekter for byrum. 

5: Retningslinjer for detailhandel 

1. Bymidten fastlægges, så den omfatter 

butikscentret Rødovre Centrum, Rådhuset, 

Rådhuspladsen, Rødovre Bibliotek 

samt politi- og retsbygningen, 

se retningslinjekort 5b. 

2. Butikker skal først og fremmest placeres 

inden for Rødovre Kommunes 

centerstruktur, se retningslinjekort 

5a samt 5b - 5g. 

3. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende 

varegrupper skal placeres i 

rammeområde 1E04, den sydlige del 

af Islevdalvej Erhvervsområde, se retningslinjekort 

5g. 

4. I retningslinjetabellen side 125 samt 

i afsnittet ”Detaljerede rammer” side 

273 angives de maksimale butiksstørrelser 

samt det samlede maksimale 

bruttoetageareal til butikker i hvert 

centerområde og i området til særlig 

pladskrævende varer. Rammer for nybyggeri 

og udvidelse indbefatter de 

resterende byggemuligheder i gældende 

lokalplaner. 

5. Møbelbutikker skal placeres i centerområderne. 

6. Enkeltstående butikker uden for centerstrukturen 

skal begrænses. Disse 

butikker skal placeres i boligområder 

samt i blandede bolig- og erhvervsområder. 

Butikkerne bør placeres 

med en afstand på mindst 500 meter 

fra andre butikker. Enkeltstående butikker 

til lokalområdets forsyning må 

maksimalt være 250 m2 for dagligvarebutikker 

og 200 m2 for udvalgsvarebutikker, 

se også afsnittet ”Generelle 

rammer” side 244. 

7. I erhvervsområder og offentlige områder 

kan der etableres kiosker på 

maksimalt 100 m2 , se også afsnittet 

”Generelle rammer” side 244. 

8. Der kan etableres mindre butikker 

i tilknytning til produktionslokaler 

til salg af egne produkter uden for 

centerstrukturen. Butikkernes etage 

areal må ikke overstige 250 m2 , se 

også afsnittet ”Generelle rammer” 

side 244. 

9. Butikker på maks. 200 m2 med overvægt 

af dagligvarer kan etableres ved 

trafi kanlæg, tankstationer og forlystelser, 

se også afsnittet ”Generelle 

rammer” side 244. 


123

124 

RETNINGSLINJEKORT 5a 

Den samlede 

centerstruktur. 

1. Bymidten 

2. Rødovre 

Stationscenter 

3. Islev Butikscenter 

4. Bydelscenter 

Roskildevej/Damhus 

Torv 

5. Lokalcenter 

Roskildevej/ Tårnvej 

6. Lokalcenter Carlsro 

7. Fortvejs Butikscenter 

(lokalcenter) 


Bybjerget Valhøjs Allé 


Nørrekær/Milestedet 


Rødovrevej 

11. Detailhandel 

med særlig pladskrævende 

varer - Islevdal 


Irmagrunden 

Ballerup 

Glostrup 

Detailhandel 

Herlev 

11 

Herlev st. 

12 

3 


6 

8 

9 


Husum st. 



7 

1 

5 

2 

10 

4 

København 

Hvidovre st. 


0 1000 m

RETNINGSLINJETABEL 

Rammer for butiksstørrelser samt udvidelsesmuligheder i kommunens centerområder. 

Center (rammeområde) Eksisterende butiksareal 

m 2 

(daglig-/udvalgsvarer) 

Bymidte 

Udvidelsesmuligheder 

m 2 

Maks. butiksareal m 2 

inkl. udvidelsesmuligheder 

Maks. etageareal pr. 

butik m 2 

dagligvarer/udvalgsvarer 

Rødovre Centrum (5C01) 64 200 (18 300/45 900) 30 000 94 200 3500/2000 

Bydelscentre i alt 11 400 7 000 18 400 

Rødovre Stationscenter (7C01) 2500 (900/1600) 1000 3500 2000/1000 

Islev Butikscenter (1C01) 1000 (1000/

126 

Defi nitioner 

Bruttoetageareal til butiksformål Bruttoetageareal er butikkens areal inklusiv lagerrum o.lign. 

men eksklusiv personalefaciliteter op til 200 m 2 . 

Butik Et sted, hvorfra der sælges og udleveres varer direkte til pri- 

vatkunder. 

Dagligvare Produkt, der indgår i husholdningers daglige brug, 

eksempelvis madvarer, drikkevarer, artikler til personlig 

pleje o. lign. 

Detailhandel Erhverv defi neret som salg til privat brug. 

Et lagersalg, salg fra gammel fabriksbygning, indendørs 

jule-/sommermarked eller andet, der kun har åbent få 

gange om året, skal også behandles efter reglerne for 

detailhandel. Det afgørende er, om aktiviteten 

skaber kundestrømme. 

Derimod vil butikker, der langt overvejende sælger 

serviceydelser (se publikumsorienteret erhverv og liberalt 

erhverv), ikke skulle placeres efter reglerne for detailhandel. 

Liberalt erhverv Erhvervsgrupper som læger, advokater, ingeniører o.lign. 

Publikumsorienterede funktioner Funktioner som restaurant, posthus, renseri, teater, hotel mv. 

samt særlige offentlige formål som bibliotek, kulturhus, 

borgerservice mv. 

Særlig pladskrævende Biler, lystbåde, campingvogne, planter og havebrugs- 

varegrupper varer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og beton- 

varer. 

Hvis en butik har mere end et ubetydeligt salg af andre 

varegrupper, er den at opfatte som en udvalgsvarebutik. 

Udvalgsvare Længerevarende forbrugsgode, der bliver ved med at 

eksistere samtidig med brugen, eksempelvis tøj, bøger, 

radio/tv, isenkram o.lign. 

Lokaliseringsprincipper for funktioner i centerområderne samt strøggader 

Stueplan 1. sal Øvrige etager 

Detailhandel Liberalt erhverv Bolig 

Publikumsorinteret service 

Liberalt erhverv 

Bolig 

Detailhandel

Redegørelse 

Detailhandelsundersøgelsen 2009, udført 

af Institut for Centerplanlægning (ICP) 

viser, at den eksisterende centerstruktur i 

det store og hele er velfungerende. 

Det er ICP´s vurdering, at det er væsentligt, 

at planlægningen tilfører detailhandelen i 

Rødovre Kommune mulighed for dynamik 

og udlægger arealer inden for den eksisterende 

struktur. 

Kommuneplanen foretager derfor justeringer, 

der imødekommer den skærpede 

konkurrence mellem store butikscentre og 

de nye regler i planloven på detailhandelsområdet 

samt giver tilpasningsmuligheder 

inden for det enkelte centerområde. 

Omsætning og forbrug 

I 2008 var der på dagligvarer et forhold mellem 

omsætning og forbrug på 124 %, mens 

forholdet på udvalgsvaresiden var 177 %. 

Det betyder, at dagligvareomsætningen i 

butikkerne i Rødovre Kommune var 24 % 

højere end forbruget i kommunen, og at 

udvalgsvareomsætningen var 77 % højere 

end udvalgsvareforbruget i kommunen. 

Hermed må forbrugerne fra kommunens 

opland, herunder de mange indpendlere, 

få dækket en del af deres dagligvare- og udvalgsvareforbrug 

ved køb i Rødovre. 

Til sammenligning var forholdet mellem 

forbrug og omsætning i Københavns Kommune 

i 2007 henholdsvis 111 % for dagligvarer 

og 162 % for udvalgsvarer. 

Rødovre Kommunes handelsbalance viser, 

at kommunen samlet set er godt forsynet 

med butikker. 

Ca. 68 % af den samlede detailhandelsomsætning 

kan henføres til Rødovre Centrum, 

og ICP vurderer, at overskuddet på handelsbalancen 

stammer herfra, da Rødovre 

Centrum tiltrækker forbrugere fra især 

den inderste del af Vestegnen og fra Køben- 

havn og Frederiksberg kommuner. Det er 

samtidig borgere fra disse kommuner, der 

færdes i Rødovre, hvor mange arbejder. 

Det er særligt udvalgsvarebutikker, der 

tiltrækker kunder bosat uden for kommunen, 

men også dagligvarehandlen vurderes 

at hente sit handelsbalanceoverskud fra 

Rødovre Centrum. 

Også de store udvalgsvarebutikker ved 

Islevdalvej og Roskildevej vurderes at tiltrække 

kunder fra nabokommunerne. 

Ca. 58 % af den samlede detailhandelsomsætning 

stammer fra udvalgsvarehandel. 

Af kommunens knap 140 udvalgsvarebutikker 

er de 38 % beklædningsbutikker, mens 

resten fordeler sig ligeligt mellem boligudstyr 

og øvrige udvalgsvarer. 

Detailhandelsudviklingen 

Primo 2009 var der i Rødovre Kommune 

206 butikker med et samlet bruttoetageareal 

på ca. 109.000 m 2 og en omsætning i 

2008 på knap 2,7 mia. kr. inkl. moms. Omsætningen 

fordeler sig med ca. 1.1 mia. kr. 

på dagligvarer og 1.6 mia. kr. på udvalgsvarer. 

Rødovre Centrum står for ca. 68 % af 

den samlede detailhandelsomsætning med 

ca. 1.8 mia. kr. 

Primo 2009 var der i Rødovre Kommune 72 

dagligvarebutikker, og der var 134 udvalgsvarebutikker, 

svarende til henholdvis 35 % 

og 65 % af det samlede butiksantal. 

I perioden mellem 1998 og 2009 er der 

kommet ca. 40 fl ere butikker til, mens bruttoarealet 

til butikker er steget med ca. 50 % 

eller 36.000 m2. Det er Rødovre Centrum, 

der står for den væsentligste forøgelse. 

Dagligvareomsætningen er i perioden 1998 

– 2008 steget med 0.3 mia. kr., mens udvalgsvareomsætningen 

er steget med 0.7 

mia. kr. til næsten det dobbelte. 

Detailhandelsundersøgelse 

Institut for Centerplanlægning 

(ICP) 

har i oktober 1998 

og igen i maj 2009 

foretaget undersøgelser 

af detailhandelen 


Kommune. 

I undersøgelserne 

indgår registrering 

af butiksarealer og 

omsætning. I den 

seneste undersøgelse 

er der 

desuden et skøn 

for udviklingen i 

detailhandelen i 

planperioden frem 

til 2022. 


127

128 

Butikscentret Rødovre 

Centrum indgår i 

Rødovre Kommunes 

bymidte. 

Ca. 68 % af den samlededetailhandelsomsætning 


Kommune stammer 

fra Rødovre Centrum. 

Forbruget er i perioden steget med godt 

0.5 mia. kr. til 1.81 mia. kr., fordelt med en 

stigning på 214 mio. kr. til dagligvarer og 

326 mio. kr. til udvalgsvarer. 

ICP skønner, at det samlede forbrug vil 

stige til 1.98 mia. kr. frem til 2022. Dagligvareforbruget 

vil stige med omkring 2 % til 

932 mio. kr., mens udvalgsvareforbruget 

forventes at stige med ca. 17 % til 1.05 mia. 

kr. 

Tilpasningsmulighederne i rammerne for 

butiksarealerne i centerområderne er fastlagt 

på baggrund af disse skøn og på baggrund 

af målene for detailhandelsstrukturen. 

Ligeledes har ICP´s vurdering af en 

generel tendens til forøgelse af arealforbruget 

i forhold til omsætningen betydet, 

at der gives muligheder for udvidelse inden 

for centerområderne. 

Detailhandel 

Centerstrukturen 

Centerstrukturen (retningslinjekort 5a 

side 124) omfatter bymidten, tre bydelscentre, 

syv lokalcentre samt den sydlige del af 

Islevdal erhvervsområde, der er udlagt til 

butikker, der forhandler særligt pladskrævende 

varer. 

Parkeringsnormer for både biler og cykler 

i centerområderne fremgår af kommuneplanens 

generelle rammer, se side 244. 

I de stationsnære områder kan der i den 

videre detailplanlægning fastsættes lavere 

parkeringsnormer. 

Bymidten 

Butikscentret Rødovre Centrum samt området 

omkring Rådhuset er Rødovre Kommunes 

bymidte, se retningslinjekort 5b 

side 132.

Bymidtens afgrænsning er ændret siden 

Kommuneplan 2006 - 2018. Ændringen af 

afgrænsningen er foretaget ved brug af den 

statistiske metode, som skal benyttes ved 

centerområder over 5.000 m 2 jf. planloven. 

Butikkernes samlede bruttoetageareal er 

64.200 m 2 i bymidten. 

Centret er udpeget som en af 59 bymidter i 

hovedstadsområdet i Landsplandirektiv om 

beliggenheden af bymidter, bydelscentre 

og afl astningsområder mv. til detailhandel i 

hovedstadsområdet (november 2008). 

Til Rødovre Centrums styrker hører det 

brede sortiment, den høje andel attraktive 

kædebutikker samt de gode parkeringsforhold 

og tilgængelighed med kollektiv busbetjening. 

Rødovre Centrum har stor betydning for 

Rødovres identitet som en aktiv by med 

gode og nære muligheder for et rigt hverdagsliv. 

Centret fungerer således i høj grad 

som bymidte og mødested for borgerne i 

Rødovre Kommune. 

Samtidig er det karakteristisk for butikscentret 

og området omkring Rådhuset, at der i 

Rødovre – ulig det typiske forstadsmønster 

– aftegnes et tydeligt og entydigt bycenter, 

som er et klart referencepunkt for borgerne 

og et mødested, der tiltrækker mange 

mennesker i forskellige ærinder. 

Butikscentrets udvidelsesmulighed har til 

hensigt at fastholde Rødovre Centrum som 

en stærk spiller på detailhandelsområdet. 

En udvidelse kan ske ved omdannelse af 

bymidtens arealer syd for det eksisterende 

butikscenter og ved fortætning af det eksisterende 

center. 

ICP beskriver i detailhandelsundersøgelse 

2009, at kunderne i større og større udstrækning 

er villige til at køre længere for 

at få et varieret og bredt udbud, specielt 

Ballerup 

Herlev st. 

inden for Glostrup udvalgsvarer. Det må derfor forventes, 

at konkurrencen fortsat skærpes i 

Hovedstadsområdet, hvor de øvrige større 

butikscentre opruster. 

ICP vurderer, at det er vigtigt for Rødovre 

Centrums fortsatte attraktivitet, at forbrugerne 

tilbydes et udbud, som er både dybt 

og bredt samt kan måle sig med konkurrenternes. 

Dette gælder særligt på udvalgsvareområdet. 

Bydelscentrene 

Kommuneplan 2010 – 2022 fastlægger, at 

udover bydelscentrene Rødovre Stationscenter 

og torvet Islev Butikscenter tilføjes 

den østlige del af strøggaden Roskildevej/ 

Damhus Torv som bydelscenter. Strøggaden 

består derved af bydelscenter Brøndbyøster i den st. 

østlige Glostrup del ved Damhus Torv og lokalcenter 

ved krydset Roskildevej/Tårnvej. Bydelscentrene 

er afgrænset på retningslinjekortene 

5c - 5e, se side 133 - 135. 

Rødovre Stationscenter og bydelscentret 

Roskildevej/Damhus Torv ligger i det indre 

storbyområde. Det betyder, at kommunen 

selv kan fastlægge det samlede maksimale 

bruttoetageareal til butikker. 

Bymidtens tidligere 

afgrænsning 

Kommuneplan 2006 

- 2018. 


Husum st. 


129 

Islev st. 

Islev st. 

Brøndby Hvidovr 

Ved Rødovre Stationscenter er der i butiksarkaden 

plads til små tilpasninger af butiks- Bymidtens nuværende 

strukturen. 

afgrænsning 

Kommuneplan 2010 

Butikkerne ved Roskildevej/Damhus Torv - 2022. 

har en synlig eksponering på indfaldsvejen 

til København. Dette er en vigtig Brøndbyøster “byport” st. 


til Rødovre, som dagligt opleves Brøndby af mange 

Hvidovr 

rejsende. Derfor er det visionen, at Roskildevej 

på strækningen fra krydset Roskildevej/Tårnvej 

til Damhus Torv med en 

trafi kal fredeliggørelse kan fungere som 

en strøggade med publikumsorienterede 

funktioner i stueetagen. Dette gælder ikke 

blot butikker men også publikumsorienteret 

liberalt erhverv og servicefunktioner.

130 

I dag er godt halvdelen af butikkerne på 

Roskildevej udvalgsvarebutikker, og det 

er intentionen, at udvalgsvarebutikker (eksempelvis 

møbelbutikker), som der ikke er 

plads til i Rødovre Centrum, skal have mulighed 

for at etablere sig her. 

I tillæg skal strøggaden stadig varetage en 

god lokalforsyning med dagligvarer til bydelen. 

Den angivne udvidelsesmulighed (retningslinjetabellen 

side 125) kan ske ved 

omdannelse af eksisterende facadeejendomme 

langs Roskildevej. 

Islev Butikscenter ligger i det ydre storbyområde. 

Det betyder, at det maksimale 

samlede bruttoetageareal for bydelscentrets 

butikker er 5000 m 2 ifølge planloven. 

Islev Torvs styrke er det eksisterende hyggelige 

bymiljø med torvedannelse, skulpturer 

og grønt. 

For at øge torvets synlighed fra Slotsherrensvej 

er det visionen at udvide centerfunktionerne 

hen ad Islevbrovej til rundkørslen. 

Her kan udover butikker også 

etableres forskellige servicefunktioner og 

liberalt erhverv samt boliger, ligesom selve 

gaden kan forskønnes som Islevs centrale 

bygade. 

Det er vigtigt at bevare og styrke Islev 

Torv som bydelens centrale mødested og 

indkøbssted for dagligvarer, og den udvidelsesmulighed, 

som retningslinjetabellen 

side 125 angiver, har til hensigt at muliggøre 

yderligere etablering af butikker samt 

tilpasning af de eksisterende butikker ved 

torvet. 

En udvidelse kan ske ved omdannelse langs 

Islevdalvej samt tilbygning med yderligere 

etager på bygninger ved Islev Torv. 

Lokalcentrene 

Kommuneplan 2010 – 2022 fastlægger syv 

Detailhandel 

lokalcentre: Carlsro, Rødovrevej, Fortvej, 

Bybjerget Valhøjs Allé, Nørrekær/Milestedet, 

Roskildevej/ Tårnvej som en del af 

strøggaden på Roskildevej samt mulighed 

for etablering af et nyt lokalcenter i byudviklingsområdet 

”Irmagrunden”. 

Lokalcentrene, undtagen det fremtidige lokalcenter 

på Irmagrunden, er afgrænset på 

retningslinjekort 5f. 

Lokalcentrene betjener hver især lokale 

områder i Rødovre, og de har derfor stor 

betydning for den daglige forsyning med 

dagligvarer i nærområdet. 

Nogle lokalcentre har relativt få og små 

butikker, som understøttes af forskellige 

kundeorienterede servicefunktioner som 

bank, frisør, grillbar og lign. 

Tilsammen skaber det de fl este steder velfungerende 

lokalcentre, som således også 

er vigtige mødesteder i lokalområderne. 

Der er mulighed for mindre tilpasninger 

af butiksstrukturen i lokalcentrene, enten 

i eksisterende bygninger eller ved nybyggeri. 

Med tilpasningsmulighederne er det intentionen 

at understøtte et attraktivt lokalt 

byliv i lokalcentrene i modsætning til mere 

spredte butikker. 

Særlig pladskrævende varegrupper 

Butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, 

campingvogne, planter og havebrugsvarer, 

tømmer, byggematerialer, grus, sten- 

og betonvarer forhandler ifølge Planloven 

særligt pladskrævende varegrupper. 

Det fastlægges, at der kan etableres butikker, 

der forhandler særligt pladskrævende 

varer, i den sydlige del af Islevdal Erhvervsområde, 

se retningslinjekort 5g side 137. 

I dette område er den væsentligste del af 

kommunens eksisterende butikker med

særligt pladskrævende varegrupper placeret. 

Nye butikker bør ligge, hvor de styrker 

det eksisterende udbud bedst. 

Området ligger med særdeles god trafi kal 

tilgængelighed i kraft af afkørslen til Motorring 

3, den store indfaldsvej til København, 

Jyllingevej, samt den planlagte Frederikssund-motorvej. 

Butikker uden for centerområderne 

Uden for centerstrukturen kan der etableres 

enkeltstående butikker til lokalområdets 

forsyning, mindre butikker til salg af 

egne produkter i tilknytning til produktionslokaler 

samt butikker ved eksempelvis 

tankstationer. 

Kommuneplanen regulerer etagearealet 

for den enkelte butik (se retningslinje 5 for 

detailhandel side 123). 

Det maksimale etageareal på hhv. 250 

m 2 /200 m 2 for dagligvare-/udvalgsvarebutikker 

er tilpasset en vurdering af behovene 

i det lokale opland. Det er vurderingen, 

at Rødovres centerstruktur med bymidte, 

fl ere bydelscentre og lokalcentre, i vid udstrækning 

opfylder den lokale efterspørgsel. 

Enkeltstående butikker skal som udgangspunkt 

placeres med en afstand på mindst 

500 meter fra andre butikker eller centerområder. 

I situationer, hvor en fysisk barriere 

betyder, at den reelle afstand er større, 

for eksempel en stor vej, der afskærer den 

enkeltstående butik fra et nærliggende centerområde 

eller en anden butik, kan den 

enkeltstående butik undtagelsesvis placeres 

tættere ved andre butikker. 

Tilgængelighed og trafi k 

Alle centerområder, samt området udlagt 

til handel med særlig pladskrævende varer, 

betjenes med busser (se afsnittet ”Trafi k” 

side 178). 

Ligeledes er der cykelstier til langt de fl este 

centerområder. Undtaget herfra er Islev 

Butikstorv og området til særligt pladskrævende 

varer ved Islevdalvej. 

Tilgængeligheden til byens primære indkøbssted, 

Rødovre Centrum, er særdeles 

god både til fods, på cykel, i bus eller bil og 

centret råder over gode parkeringsforhold. 

Visionen om en forlængelse af metroen 

til en eventuel højklasset kollektiv trafi kforbindelse 

langs Ring 3, som beskrives i 

Den Regionale Udviklingsplan, kan tilføre 

centrets nærområde en station og dermed 

endnu bedre betingelser for, at de handlende 

kan benytte kollektiv trafi k. 

Rødovre Stationscenter ligger ved S-togstation 

Rødovre og er dermed særdeles velbetjent 

med kollektiv trafi k. 

Ved Islev Butikstorv er der potentiale for 

at forbedre tilgængeligheden med en forbindelse 

under Motorring 3, der kan binde 

de mange nye boliger øst for motorvejen 

sammen med torvet. 

Tilgængeligheden til området ved Islevdalvej, 

der er udlagt til særligt pladskrævende 

varer, er med sin beliggenhed ved 

motorringvejen og de store indfaldsveje 

til Københavns centrum særdeles god for 

bilister. 


131

132 

RETNINGSLINJEKORT 5b 

Bymidten. 

Området omkring 

Rådhuset samt Rødovre 

Centrum. 

Afgrænsning 

Detailhandel 

0 

250 m

0 

200 m 

RETNINGSLINJEKORT 5c 

Bydelscenter Rødovre 

Stationscenter. 

Området omkring 

Rødovre Station. 

Afgrænsning 

Kommunegrænse 


133

134 

RETNINGSLINJEKORT 5d 

Bydelscenter Roskildevej/Damhus 

Torv. 

Strøggaden langs 

Roskildevej. 

Afgrænsning 


Detailhandel 

0 500 m

0 

200 m 

RETNINGSLINJEKORT 5e 

Bydelscenter 

Islev Butikscenter. 

Området ved Islev 

Torv og langs Islevbrovej. 

Afgrænsning 



135

136 

7 

1 

3 

4 6 

5 

2 

RETNINGSLINJEKORT 5f 

Lokalcentre. 

1. Carlsro 

2. Rødovrevej 

3. Fortvej 

4. Bybjerget 

5. Nørrekær/ 

Milestedet 

6. Roskildevej/ 

Tårnvej 

7. Irmagrunden 

- ikke stedfæstet 

Detailhandel 

1 2 

3 4 

5 6

0 

500 m 

RETNINGSLINJEKORT 5g 

Område med mulighed 

for detailhandel 

med særlig pladskrævende 

varer. 

Den sydlige del af 

Islevdal erhvervsområde. 

Afgrænsning 



137

Bysamfundet - Rødovre Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?