Download as PDF here - Det Nationale Forskningscenter for ...

Dokumentation og udredning 

vedrørende ensidigt gentaget arbejde 

Rapport nr. 7 

Kropsmål for danske arbejdstagere 

Antropometriske mål på 467 danske arbejdstagere 

Klaus Hansen 

Helene Feveile 

Lotte Finsen 

Chris Jensen 

Anne Jensen 

Janne Merkel 

Dorte Ekner 

Hanne Christensen 

Arbejdsmiljøinstituttet, 

København 

1998

Rapport nr. 7 

Kropsmål for danske arbejdstagere 

Antropometriske mål på 467 danske arbejdstagere 

K. Hansen 

H. Feveile 

et al. 

Tryk: 

ISBN: 

København 1998 

Arbejdsmiljøinstituttet 

Lersø Parkallé 105 

2100 København Ø 

Tel.: (+45) 39 16 52 00 

Fax: (+45) 39 16 52 01

Forord 

Til design af arbejdspladser, maskiner og håndværktøj er det nødvendigt at kende 

de gennemsnitlige kropsmål og spredningen af disse for at tilpasse designene så 

optimalt som muligt. I Danmark har der ikke eksisteret opgørelser over 

antropometriske mål for en gennemsnitlig dansk befolkning, hvorfor udenlandske 

referencer ofte har været benyttet, når aktuelle vurderinger af 

arbejdspladsindretningen har været foretaget. 

Formålet med denne undersøgelse var derfor at registrere udvalgte 

antropometriske mål på et repræsentativt udvalg af danske kvinder og mænd. 

De 14 antropometriske mål, der er registreret, er udvalgt på baggrund af, hvilke 

mål der er nødvendige, når biomekaniske beregninger benyttes til at kvantificere 

arbejdsbelastninger. Derudover er de udvalgt på baggrund af, hvilke mål der er 

foretaget på andre befolkninger, så sammenligning kan foretages. 

Rapporten retter sig især mod fysio- og ergoterapeuter, arbejdspladsdesignere 

og andre arbejdsmiljøprofessionelle. 

Denne undersøgelse er en del af en større undersøgelse, hvor der udover disse 

målinger ligeledes blev registreret maksimale muskelstyrkemål og beregnet 

kondital. Resultater herfra vil blive publiceret andetsteds. Undersøgelsen er et 

delprojekt i Arbejdsmiljøinstituttets netop afsluttede "Program vedrørende 

dokumentation og udredning i forbindelse med regeringens handlingsplan for 

ensidigt gentaget arbejde (EGA)". 

Programmet udføres af en tværfaglig forskergruppe. Forfatterne til denne rapport 

er: Klaus Hansen (fysioterapeut), Helene Feveile (statistiker), Lotte Finsen 

(fysiolog), Chris Jensen (fysiolog), Anne Jensen (laborant), Janne Merkel (laborant), 

Dorte Ekner (laborant) og Hanne Christensen (fysiolog, programleder). 

Foruden forfatterne har Kim Berg Vestergaard (programmør), Henrik Baare Olsen 

(civilingeniør), Karen Søgaard (fysiolog) og Bente Schibye (fysiolog, afdelingsleder) 

bidraget med design, diskussion og målinger. Hanne Groth (sekretær) 

har bidraget med opstilling af rapporten. 

Vi vil hermed gerne takke alle de personer, der har lagt krop til de fysiske aktiviteter. 

Tak til de Arbejdsmedicinske klinikker, Bedriftssundhedstjenester og 

tankstationer der har stillet parkeringsplads til rådighed for AMI’s rullende målestation. 

Tak til de eksterne lektører, lektor Klaus Klausen, August Krogh Instituttet, 

Københavns Universitet og fysioterapeut Vibeke Andersen, Direktoratet 

for Arbejdstilsynet for værdifulde kommentarer og forslag der er indarbejdet 

i rapporten. 

Hanne Christensen 

Programleder 

August 1998 

5

Indhold 

Side 

Forord .......................................................................................................................... 3 

Sammenfatning........................................................................................................... 7 

Summary...................................................................................................................... 9 

Indledning.................................................................................................................... 11 

Undersøgelsens materiale ......................................................................................... 13 

Udvælgelsen ........................................................................................................... 13 

Undersøgelsens deltagere ...................................................................................... 13 

Antropometriske mål .................................................................................................. 15 

Metode .................................................................................................................... 16 

Beregnede mål........................................................................................................ 17 

Måleusikkerhed ....................................................................................................... 17 

Resultater .................................................................................................................... 18 

De valgte parametre................................................................................................ 18 

Diskussion................................................................................................................... 20 

Referencer ................................................................................................................... 26 

Bilag A.......................................................................................................................... 21 

Bilag B.......................................................................................................................... 27 

Bilag C.......................................................................................................................... 29 

Bilag D.......................................................................................................................... 30 

Bilag E.......................................................................................................................... 32 

Bilag F.......................................................................................................................... 34 

Bilag H ………………………………………………………………………………………… 

6

Sammenfatning 

Hansen K, Feveile H. et al. Kropsmål for danske arbejdstagere Antropometriske mål på 467 danske arbejdstagere. Rapport 

nr. 7, Arbejdsmiljøinstituttet, København 1998. 

Til design af arbejdspladser, maskiner og håndværktøj er det nødvendigt at kende 

de gennemsnitlige kropsmål og spredningen af disse for at tilpasse designene så 

optimalt som muligt. I Danmark har der ikke eksisteret opgørelser over 

antropometriske mål for en gennemsnitlig dansk befolkning, hvorfor udenlandske 

referencer ofte har været benyttet når aktuelle vurderinger af 

arbejdspladsindretninger har været foretaget. I denne undersøgelse er 14 

antropometriske mål blevet registreret på 467 danske tilfældigt udvalgte 

arbejdstagere. Undersøgelsen fandt sted fra september 1996 til september 1997 

hvor Arbejdsmiljøinstituttets rullende målestation kørte rundt i Danmark.. I alt 

84 byer fordelt på ni amter blev besøgt. 

Der blev foretaget følgende 14 antropometriske registreringer: Vægt, 

legemshøjde, benlængde, underbenslængde, armlængde, hovednakke længde, 

ryglængde, skulderbredde, overarmslængde, underarms- og håndlængde, 

håndlængde, håndfladelængde, håndgrebsdiameter og siddehøjde. Body Mass 

Index (vægt/højde x højde) er udregnet, for at vurdere en eventuel overvægt. De 

14 antropometriske mål, der er registreret, er udvalgt på baggrund af, hvilke mål 

der er foretaget på andre befolkninger, så sammenligning kan foretages. 

Derudover er de udvalgt med henblik på at det er mål der er nødvendige når 

biomekaniske beregninger benyttes til at kvantificere arbejdsbelastninger. De 

antropometriske mål for kvinder og mænd er opgjort hver for sig. Opgørelserne 

findes dels i totaltabeller, som således beskriver hhv. de kvindelige og de 

mandlige lønmodtagere, og dels i tabeller opgjort indenfor tiårsaldersgrupper. 

Stigningen i legemshøjden, der igennem de sidste ca. 150 år har været ca. 1 cm 

pr. 10 år, ser ud til at aftage. Legemshøjden ser ud til at stagnere efter 1992 og 

denne undersøgelses yngre mænd i 1996 er i gennemsnit er ca. 7mm lavere end 

de værnepligtige, hvilket vi ikke har nogen umiddelbar forklaring på. 

Kvinderne i denne undersøgelse vejer 3-5 kg mere end kvinderne i kvinderne i 

Østerbro- og Glostrupundersøgelserne (1978-83, 1980) Det samme billede tegner 

sig blandt mændene, hvor vægten er på 4-5 kg større end i Østerbroundersøgelsen 

1983. 

Blandt mændene ses en svag stigning i Body Mass Index sammenlignet med 

Glostrupundersøgelsen 1980 til Østerbroundersøgelsen 1983 og videre til denne 

undersøgelse. Det er bemærkelsesværdigt, at medianen hos de 30-39 årige i 

denne undersøgelse er over 25, hvilket betyder at omkring halvdelen af mændene 

i denne aldersgruppe er lettere overvægtige. Dette gælder også mændene i 

de to ældste aldersgrupper, svarende til hvad man fandt i Østerbroundersøgelsen. 

7

Summary 

Hansen K, Feveile H. Human body measurements for Danish employees. Report no. 7, The National Institute of Occupational 

Health, Copenhagen, 1998. 

Previously, measurement studies on the height and the weight of Danish females 

and males have been published but not studies on other antropometric 

measurements (body measurements). The used references of antropometric 

measurements up till now have been completed on the basis of measurements 

from foreign studies. 

In this study, 14 different antropometric measurements have been registered on 

467 Danish wage earners. The study was performed from September 1996 to 

September 1997 where the mobile measuring station of the National Institute of 

Occupational Health drove around in Denmark. A total of 84 cities distributed 

among 9 counties were paid a visit. 

The following 14 antropometric registrations were performed: weight, height, 

length of the entire leg, length of the crus, length of the entire arm, length of 

head/neck, length of the back, shoulder width, length of the upper arm, length 

of the forearm and the hand, length of the hand, length of the palm, as well as 

hand grip diameter and sitting height. On the basis of these registrations, the 

Body Mass Index and the elbow heights (in sitting and standing position) were 

calculated. The above antropometric measurements were predominantly chosen 

because they frequently figure in the calculations in biomechanical models; but 

they can also be used in the assessment and the design of work places. 

The antropometric measurements of females and males are stated separately. 

The surveys are indicated partly in overall tables, which describe the female 

and male wage earners, respectively, and partly in the tables stated within tenyear 

groups. 

The main findings were that the average body height and body mass of both 

women and men were higher than was found in similar, but older studies. Thus, 

both average body height and body mass have increased during the last 20 

years. 

9

Indledning 

Design af arbejdspladser, maskiner og håndværktøj kræver viden om kropsmål for 

de pesoner der skal arbejde med disse. I Danmark har der ikke eksisteret en 

oversigt over antropometriske mål for en gennemsnitlig dansk befolkning, hvorfor 

udenlandske referencer ofte er blevet benyttet ved aktuelle vurderinger af 

arbejdspladsindretninger. 

På grund af værnepligt for den danske mandlige befolkning, er legemshøjde og 

legemsvægt blevet målt, ved første session. 

Nedenstående figur (Fig. 1) viser legemshøjden for danske værnepligtige mænd 

igennem 140 år, fra 1856 til 1996 (1). Det fremgår, at legemshøjden er steget 

igennem mere end 100 år, med cirka en centimeter pr. 10 år. 

Der er derudover registreret legemshøjde og vægt for danske kvinder og mænd i 

store befolkningsundersøgelser (Østerbro- (2) og Glostrupundersøgelserne (3), 

men andre antropometriske mål er ikke registreret. 

Højden i cm 

Danske værnepligtige mænds højde 1856- 

1996 

185 

180 

175 

170 

165 

160 

1850 1900 1950 2000 

År 

Figur 1. Den gennemsnitlige legemshøjde for danske værnepligtige mænd fra 

1856 til 1996. (Kilde: Danmarks Statistik) 

Når legemshøjden er øget gennem de sidste mange årtier, må de øvrige kropsmål 

ligeledes forventes at været ændret, hvorfor det er på tide at registrere de faktiske 

legemsmål i en dansk befolkning, netop nu. Samtidig er det vigtigt, at denne 

registrering bliver foretaget for både mænd og kvinder. 

Formålet med denne undersøgelse var derfor at registrere udvalgte 

antropometriske mål på et repræsentativt udvalg af danske kvinder og mænd. 

De 14 antropometriske mål, der er registreret, er udvalgt på baggrund af, hvilke 

mål der er foretaget på andre befolkninger, så sammenligning kan foretages. 

Derudover er de udvalgt med henblik på at det er mål der er nødvending når 

11

iomekaniske beregninger anvendes til at kvantificere arbejdsbelastninger. 

Denne undersøgelse er en del af en større undersøgelse, hvor der udover disse 

målinger ligeledes blev registreret maksimale muskelstyrkemål og beregnet 

kondital. Sidstnævnte data publiceres andetsteds. 

12

Undersøgelsens deltagere 

Undersøgelsen er baseret på et udsnit af lønmodtagere fra ni amter i Danmark. 

De undersøgte personer var alle blevet interviewet via telefonen i oktober, november 

og december 1995 i forbindelse med den nationale undersøgelse "Danske 

lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred 1990-95" (4). 

De antropometriske målinger blev foretaget i perioden september 1996 til september 

1997. 

Til undersøgelsen "Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred 1990-95" 

blev 10703 personer mellem 18 og 64 år tilfældigt udvalgt fra CPR-registeret. 

Disse personer blev forsøgt kontaktet med henblik på et telefoninterview. Der 

opnåedes interview med 80%, og af disse var 5575 lønmodtagere på interviewtidspunktet 

eller havde været det inden for de seneste 2 måneder. Disse 5575 

personer blev indgående interviewet om deres arbejde og helbred. Sidst i interviewet 

blev de spurgt, om de var villige til at deltage i en test af deres fysiske 

kapacitet. Der var 4194 lønmodtagere (svarende til 75%), som var villige til at 

deltage. Personerne til nærværende undersøgelse blev udvalgt blandt disse. Se 

fig. 2. 

Udvælgelsen 

Undersøgelsen var en del af en større undersøgelse, hvis primære formål var, at 

klarlægge, om der var en sammenhæng mellem individers fysiske kapacitet og 

karakteren af det arbejde de udfører. Specielt om personer med ensidigt gentaget 

arbejde er forskellige fra personer med varieret arbejde med hensyn til fysisk 

kapacitet. Udvælgelsen af lønmodtagere blev foretaget med dette formål 

for øje og på baggrund af oplysninger fra interviewundersøgelsen i 1995. Der 

blev ved udtrækningen af stikprøven lagt vægt på at opnå en ligelig fordeling af 

kvinder og mænd, en jævn aldersfordeling samt en ligelig fordeling af arbejde, 

som hhv. kan karakteriseres som ensidigt gentaget eller varieret. Disse bestræbelser 

kombineret med ønsket om at foretage målinger forskellige steder i landet 

førte til, at lønmodtagere fra ni amter blev udvalgt. I bilag E er udvælgelsesproceduren 

og dens konsekvenser beskrevet nærmere. 

I denne undersøgelse defineredes arbejdet som ensidigt gentaget, hvis lønmodtageren 

enten svarede ”næsten hele tiden” eller ”ca. ¾ af tiden” til mindst ét 

af følgende spørgsmål: 

Medfører Deres arbejde at .. 

”De gør de samme finger- eller håndbevægelser mange gange i minuttet?” 

”De gør de samme armbevægelser mange gange i minuttet?” 

eller svarede ”næsten hele tiden” eller ”ca. ¾ af tiden” til spørgsmålet: 

13

”Kræver Deres arbejde, at De gentager de samme arbejdsopgaver mange 

gange i timen?” 

samtidigt med at spørgsmålet: 

”Er Deres arbejde afvekslende?” 

blev besvaret med enten ”kun i mindre grad” eller ”nej, eller kun i ringe 

grad”. 

Stikprøven til undersøgelsen bestod af 424 mænd og 415 kvinder. I 1996/97 

lykkedes det at få oplyst adresser på 834 af disse, og 819 boede stadig i de udvalgt 

amter. Disse 819 personer blev forsøgt kontaktet. 

Danske Lønmodtageres Arbejdsmiljø og Helbred 1990-95 

5575 

Nej 

1381 

Stikprøve 

Manglende 

adresse/fraflyttet amtet 

34 

Ja (villige) 

4194 

839 

Kom vi ikke i 

kontakt med 

64 

Figur 2. Diagram over undersøgelsens deltagere. 

14 

Muligt at 

kontakte 

805 

Nej til at 

deltage 

169 

424 kvinder 

415 mænd 

Var vi i 

kontakt med 

741 

Mødte ikke op / 

eller meldte afbud 

105 

Ja til at 

deltage 

572 

Blev målt 

467

De målte personer 

Der blev foretaget antropometriske målinger på i alt 467 personer - svarende til 

56% af de oprindeligt udtrukne 839 personer eller 57% af de 819 personer, der 

blev forsøgt kontaktet. Af disse havde 224 et arbejde i 1995, som kan karakteriseres 

som ensidigt gentaget ifølge interviewoplysningerne. 

I tabel 1 og 2 ses deltagernes fordeling på alder, køn og bopælsamt. Seks mænd 

og 5 kvinder var ikke af dansk afstamning. I tabel 3 ses, for hvert køn, deltagernes 

fordeling på arbejde, som kan karakteriseres som hhv. ensidigt gentaget eller 

varieret. 

Tabel 1. Deltagernes fordeling på alder og køn. Antal. 

Køn 

Alder Mand Kvinde I alt 

Under 20 2 1 3 

20-29 42 44 86 

30-39 63 57 120 

40-49 61 67 128 

50-59 55 57 112 

Over 59 13 5 18 

I alt 236 231 467 

Tabel 2. Deltagernes fordeling på bopælsamt. Antal. 

Amt Antal 

Frederiksborg 70 

Fyn 71 

København 78 

Nordjylland 67 

Ribe 24 

Ringkøbing 34 

Sønderjylland 30 

Vejle 36 

Vestsjælland 57 

I alt 467 

Tabel 3. Deltagernes arbejdes karakter. Antal. 

Køn 

Arbejdets karakter Mand Kvinde I alt 

Ensidigt gentaget 103 121 224 

Varieret 133 110 243 

I alt 236 231 467 

15

I Danmark har 20% af alle lønmodtagere ensidigt gentaget arbejde og 80% varieret 

arbejde. I denne undersøgelse er fordelingen 51% ensidigt gentaget arbejde 

og 49% varieret arbejde Der er ingen formodning om at de antropometriske 

mål skulle være afhængige af det arbejde, man udfører. De antropometriske mål 

for kvinder og mænd, med ensidigt gentaget arbejde og varieret arbejde viser da 

også kun få forskelle. (Tabel 4). 

Tabel 4. Antropometriske mål for kvinder og mænd med ensidigt gentaget arbejde 

og varieret arbejde. 

Kvinder Mænd 

Arbejdets karakter Ensidigt gentaget Varieret Ensidigt gentaget Varieret 

n = 121 n = 110 n = 103 n = 133 

Middel Stdafv. Middel Stdafv. Middel Stdafv. Middel Stdafv. 

Vægt (kg) 65,4 10,6 68,3 11,9 79,7 11,8 82,8 * 12,7 

Højde (mm) 1653 57 1659 58 1766 66 1780 71 

Benlængde (mm) 843 44 845 42 902 44 911 43 

Underbenslængde (mm) 462 28 465 * 34 497 28 499 32 

Armlængde (mm) 713 32 720 33 784 35 790 35 

Hovedlængde (mm) 255 14 250 * 15 264 23 261 * 19 

Ryglængde (mm) 405 27 407 24 442 32 454 * 34 

Skulderbredde (mm) 368 17 368 18 412 21 412 20 

Overarmslængde (mm) 337 21 339 20 367 20 372 21 

Underarmslængde (mm) 435 19 439 21 482 20 484 23 

Håndlængde (mm) 175 10 179* 12 192 11 196 * 15 

Håndfladelængde (mm) 104 6 105 6 113 7 115 7 

Håndgrebsdiameter (mm) 49 3 49 3 52 4 53 * 4 

Siddehøjde (mm) 877 30 875 29 919 40 927 37 

BMI (kg x m -2 ) 23,9 3,6 24,8 4,2 25,6 3,4 26,1 3,4 

* p < 0,05 

Sammenligningen viser at man kan betragte de 467 målte personer som et 

antropometrisk repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Resultatafsnittet 

præsenterer de målte værdier for alle personer, opdelt på køn og alder. 

I bilag A forefindes tilsvarende tabeller, hvor der er korrigeret for andelen af 

lønmodtagere med ensidigt gentaget arbejde. 

16

Antropometriske mål 

Der blev foretaget følgende 14 antropometriske registreringer: 1: Legemsvægt, 

2: legemshøjde, 3: benlængde, 4: underbenslængde, 5: armlængde, 6: hovednakke 

længde, 7: ryglængde, 8: skulderbredde, 9: overarmslængde, 10: 

underarms-+håndlængde, 11: håndlængde, 12: håndfladelængde, 13: 

håndgrebsdiameter og 14: siddehøjde.Se fig. 3. I bilag B er de antropometriske 

målepunkter defineret, og de målinger som er identiske med international 

standard for antropometriske mål, ISO 7250 (5) er angivet. 

Figur 3 viser en skematisk tegning af 11 af de antropometriske mål der blev 

registreret. De resterende mål er legemsvægt, håndfladelængde og 

håndgrebsdiameter. 

De antropometriske dimensioner måltes i centimeter med en nøjagtighed på 0,5 

cm og personvægt måltes i kilogram med 1 decimal. 

Figur 3. Skematisk tegning af 11 af de antropometriske mål. De angivne numre svarer til de 

definerede mål i bilag B. Legemsvægt, håndfladelængde og håndgrebsdiameter blev 

ligeledes målt. 

17

Metode 

Målingerne blev foretaget af 6 forskellige personer, der alle var optrænet til at 

opfylde kriterierne for valide målere. Kriterierne er beskrevet i den 

arbejdsfysiologiske-ergonomiske afdelings kvalitetshåndbog på 

arbejdsmiljøinstituttet. 

Registrering af de antropometriske mål for arme og ben blev foretaget på 

personens højre side. Målingerne blev foretaget i ovennævnte rækkefølge. 

Hvis personens tøj og sko blev vurderet til at veje 0,5 kg eller over, blev den 

samlede vægt af tøj og sko estimeret vha de kendte vægte på forskellige 

beklædningsgenstande ifølge bilag H og fratrukket den registrerede vægt. Var 

det tøj personen havde på tykkere end 0,5 cm, blev tykkelsen af tøjet trukket fra 

de mål, hvor tøjtykkelsen indgik i målet. Hvis personen havde sko på ved 

målingen, der var højere end 0,5 cm, blev skohøjden målt og fratrukket de 

enkelte mål. 

Højden blev målt med en højdemåler (SECA model 220). 

Til måling af vægten blev brugt en elektronisk vægt (SECA Alpha model 770, 

max. 200 kg, nøjagtighed 0,1 kg). 

Til måling af håndgrebsdiameteren anvendtes en kegle fastspændt med spidsen 

nedad (Figur 4.). På keglen er indgraveret ringe med numre, som svarer til en 

given håndgrebsdiameter (bilag C) Målingen blev udført ved at personen førte 

højre hånd fra toppen af keglen og nedad indtil tommel- og tredje fingerspidser 

netop rørte hinanden. Punktet for aflæsningen af værdien foretages på keglen 

udfor vinkelen i mellemrummet mellem tommeltotten og pegefingeren. Linien 

mellem mellemrummet og 3. fingers øvre kant skal være vandret (følge 

keglens vandrette ringe) ved aflæsningen. 

Til de øvrige antropometriske mål blev anvendt følgende 3 skydelærere (Figur 

5.) 

Skydelære A: 700 mm aluminiumsprofil med 2 næb. Et fast på 150 mm og et 

bevægeligt på 65 mm. Anvendes til mål af nakke/hoved længde, hvor det korte 

næb kan anbringes på processus prominens og det faste næb på vertex. 

Skydelære B: 700 mm aluminiumsprofil med 2 næb. Et fast på 150 mm og et 

bevægeligt på 150 mm. Anvendes til måling af to punkter i samme niveau, fx. 

skulderbredde. 

Skydelære C: 1200 mm aluminiumsprofil med 2 næb. Et fast på 60 mm og et 

bevægeligt på 150 mm. Anvendtes til måling af ben og arm længde. Ved 

måling af benet fra gulvniveau placeres målepinden næb lodret på gulvet, mens 

den bevægelige ende justeres til målepunktet. 

18

Figur 4. Målekegle til måling af håndgrebsdiameter. 

Figur 5. Anvendte skydelærere 

Beregnede mål 

Som supplement til de 14 antropometriske registreringer blev Body Mass Index 

(BMI) beregnet. Body Mass Index er et index for forholdet mellem vægt og 

højde, der bruges til at klassificere overvægt og fedme hos voksne. 

Body Mass Index er defineret som: 

vægt 

højde 

2 2 

BMI klassificeres i 4 kategorier: 

Under 20: Undervægtig 

20 – 25: Ideal vægt 

25 – 30: Lettere overvægtig 

Over 30: Fedme 

19 

⎛ kg ⎞ 

⎜ ⎟. 

⎝ m ⎠ 

BMI klassificeringen anvendes for både kvinder og mænd. 

A 

B 

C

Resultater 

De valgte parametre 

De antropometriske mål for kvinder og mænd er opgjort hver for sig. 

For hhv. kvinder og mænd er de antropometriske mål opgjort samlet for alle 

deltagerne i tabel 5 og 6. Det er valgt at beskrive de antropometriske mål ved 8 

parametre: middelværdi, standardafvigelse, nedre og øvre grænse for 95%prædiktionsinterval, 

5%- og 95%-fraktiler (percentiler) for den empiriske fordeling 

og maksimums- og minimumsværdi. Standardafvigelsen er et mål for, hvor 

meget målingerne varierer, og på baggrund af standardafvigelsen kan 95%prædiktionsintervallet 

udregnes (se bilag D). En ny måling fra populationen vil 

med 95% sandsynlighed ligge i dette interval. 5%- og 95%-fraktilen er den 

mindste måling, som er større end hhv. 5% og 95% af målingerne. 

Tilsvarende er Body Mass Index, som er et beregnet mål, opgjort i tabel 7 og 8. 

Tabel 5. 14 antropometriske mål for de 231 undersøgte kvinder. 

Prædiktionsinterval Fraktiler 

Legemsdel Middel Stdafv. Nedre Øvre 5% 95% Minimum Maximum 

Vægt (kg) 66,8 11,3 - - 52,6 86,3 46,9 111,5 

Højde (mm) 1656 57 1543 1769 1560 1750 1525 1840 

Benlængde (mm) 844 43 759 929 773 915 740 950 

Underbenslængde (mm) 463 31 401 525 420 515 370 580 

Armlængde (mm) 716 33 651 781 670 775 625 800 

Hoved-nakke længde (mm) 252 15 223 282 228 275 210 295 

Ryglængde (mm) 406 25 356 456 360 448 345 490 



Underarms+Håndlængde (mm) 437 20 397 476 405 473 390 490 

Håndlængde (mm) 177 11 155 199 160 195 150 220 


Håndgrebsdiameter (mm) 49 3 42 55 44 54 38 57 

Siddehøjde (mm) 876 29 818 934 830 925 775 970 

20

Tabel 6. 14 antropometriske mål for de 236 undersøgte mænd. 



Vægt (kg) 81,4 12,4 - - 64,5 103,1 52,7 125,0 

Højde (mm) 1774 69 1638 1910 1670 1883 1575 1960 

Benlængde (mm) 907 44 821 994 835 975 775 1010 


Armlængde (mm) 788 35 718 857 735 846 675 875 


Ryglængde (mm) 449 33 383 514 400 510 360 550 



Underarms+Håndlængde (mm) 483 22 440 526 454 515 380 575 

Håndlængde (mm) 194 14 167 221 175 215 170 295 


Håndgrebsdiameter (mm) 53 4 46 60 47 59 43 63 

Siddehøjde (mm) 924 38 848 999 860 986 800 1035 

Tabel 7. Body Mass Index (BMI) for de 231 undersøgte kvinder. Middeltal på alder: 40,8 år 



Body Mass Index (kg/m 2 ) 24,4 3,9 - - 19,4 31,4 17,2 40,5 

Tabel 8. Body Mass Index (BMI) for de 236 undersøgte mænd. Middeltal på alder: 41,5 år 



Body Mass Index (kg/m 2 ) 25,9 3,4 - - 20,7 32,3 17,4 38,0 

I tabellerne 9-23 og 24-38 er målene opgjort for hvert køn i tiårsaldersgrupper. I 

disse tabeller er et mål beskrevet ved 7 parametre: middelværdi, standardafvigelse, 

nedre og øvre grænse for 95%-prædiktionsinterval og 5%-, 50%- og 

95%-fraktiler (percentiler) for den empiriske fordeling. 50%-fraktilen kaldes 

også medianen. 

Kvinder 

Tabel 9. 

Vægt (kg) 

Fraktiler 

Alder Antal Middel Stdafv. Median 5% 95% 

20-29 43 64,3 12,9 60,0 51,6 92,4 

30-39 57 67,6 11,3 65,6 54,5 91,7 

40-49 67 66,9 10,6 65,0 52,4 85,7 

50-59 57 67,7 10,8 66,0 53,4 86,1 

21

Tabel 10. 

Højde (mm) 


Alder Antal Middel Stdafv. Nedre Øvre Median 5% 95% 

20-29 44 1664 52 1557 1771 1665 1580 1737 

30-39 57 1675 58 1558 1793 1680 1582 1771 

40-49 67 1645 54 1537 1754 1650 1557 1730 

50-59 57 1646 60 1526 1766 1650 1568 1753 

Tabel 11. 

Benlængde (mm) 



20-29 44 854 42 767 940 855 796 938 

30-39 57 847 42 762 931 845 773 910 

40-49 67 841 41 758 924 835 785 910 

50-59 57 838 46 744 931 830 769 917 

Tabel 12. 

Underbenslængde (mm) 



20-29 44 467 23 419 515 460 440 504 

30-39 57 473 30 413 533 475 428 520 

40-49 67 461 32 397 524 460 420 500 

50-59 57 455 36 383 528 455 389 516 

Tabel 13. 

Armlængde (mm) 



20-29 44 716 26 662 770 720 676 763 

30-39 57 722 34 653 791 715 670 776 

40-49 67 710 30 649 771 715 663 750 

50-59 57 718 38 642 795 720 665 782 

Tabel 14. 

Hoved-nakke længde (mm) 



20-29 44 254 15 223 284 253 230 275 

30-39 57 259 13 233 285 260 240 280 

40-49 67 250 14 222 277 250 230 270 

50-59 57 248 16 217 280 245 225 272 

Tabel 15. 

Ryglængde (mm) 



20-29 44 410 26 356 463 410 370 445 

30-39 57 407 28 351 463 405 359 450 

40-49 67 404 25 353 455 405 367 449 

50-59 57 405 23 359 450 405 370 441 

22

Tabel 16. 

Skulderbredde (mm) 



20-29 44 372 15 340 403 370 351 399 

30-39 57 370 16 337 402 370 344 390 

40-49 67 365 18 330 400 365 337 394 

50-59 57 369 19 330 407 370 340 397 

Tabel 17. 

Overarmslængde (mm) 



20-29 44 337 18 300 374 340 310 360 

30-39 57 341 24 293 389 340 310 372 

40-49 67 335 18 299 372 335 310 364 

50-59 57 339 21 296 382 340 305 370 

Tabel 18. 

Underarms- og håndlængde (mm) 



20-29 44 437 15 406 469 435 415 464 

30-39 57 440 21 399 482 435 405 476 

40-49 67 433 20 394 473 435 405 465 

50-59 57 438 23 391 485 435 408 480 

Tabel 19. 

Håndlængde (mm) 



20-29 44 175 10 154 196 175 160 190 

30-39 57 178 11 156 199 180 160 192 

40-49 67 177 13 151 202 175 160 195 

50-59 57 178 10 157 199 180 164 195 

Tabel 20. 

Håndfladelængde (mm) 



20-29 44 103 6 90 117 105 95 114 

30-39 57 106 6 94 119 105 99 115 

40-49 67 104 6 92 116 105 95 114 

50-59 57 104 7 90 118 105 95 115 

23

Tabel 21. 

Håndgrebsdiameter (mm) 



20-29 44 48.8 3.2 42.2 55.4 48.4 43.5 54.0 

30-39 57 49.6 3.0 43.7 55.6 49.8 46.1 54.5 

40-49 67 48.8 3.5 41.6 55.9 49.1 44.1 53.4 

50-59 57 49.0 3.1 42.8 55.2 49.8 43.4 54.1 

Tabel 22. 

Siddehøjde (mm) 



20-29 44 879 33 811 946 880 827 934 

30-39 57 882 30 821 943 880 836 930 

40-49 67 876 28 819 932 870 833 924 

50-59 57 869 27 815 923 865 834 911 

Tabel 23. 

Body Mass Index (kg/m 2 ) 

Fraktiler 


20-29 43 23,3 4,7 22,1 18,5 32,2 

30-39 57 24,1 3,7 23,5 19,6 31,1 

40-49 67 24,7 3,8 23,9 19,7 31,1 

50-59 57 25,0 3,5 24,5 20,2 31,8 

Mænd 

Tabel 24. 

Vægt (kg) 

Fraktiler 


20-29 42 77,7 11,7 77,0 60,3 92,0 

30-39 63 82,5 11,1 81,0 66,3 102,6 

40-49 61 82,9 13,7 80,7 67,0 108,3 

50-59 55 83,1 12,1 82,8 66,6 103,9 

Tabel 25. 

Højde (mm) 



20-29 42 1798 56 1682 1913 1785 1716 1880 

30-39 63 1781 66 1648 1914 1780 1696 1889 

40-49 61 1775 67 1639 1910 1770 1685 1895 

50-59 55 1754 74 1604 1904 1745 1642 1868 

24

Tabel 26. 




20-29 42 911 37 837 986 910 846 960 

30-39 63 906 44 818 994 900 835 979 

40-49 61 907 48 810 1003 905 835 975 

50-59 55 909 42 824 994 910 844 981 

Tabel 27. 




20-29 42 503 20 463 543 500 475 535 

30-39 63 500 29 441 558 500 446 545 

40-49 61 497 33 430 563 500 430 540 

50-59 55 497 34 429 566 495 447 552 

Tabel 28. 




20-29 42 788 29 728 848 785 745 830 

30-39 63 789 37 715 863 790 730 849 

40-49 61 788 34 721 856 785 740 840 

50-59 55 787 40 706 868 785 735 860 

Tabel 29. 




20-29 42 271 22 226 317 270 245 305 

30-39 63 266 25 216 316 265 231 295 

40-49 61 261 17 227 294 260 235 285 

50-59 54 255 16 222 287 255 230 275 

Tabel 30. 




20-29 42 454 34 385 522 450 410 510 

30-39 63 451 31 388 513 445 401 510 

40-49 61 450 35 379 520 450 400 510 

50-59 55 444 33 377 512 440 394 504 

25

Tabel 31. 




20-29 42 419 20 378 460 420 395 455 

30-39 63 414 21 372 457 415 376 450 

40-49 61 409 18 371 446 410 375 435 

50-59 55 411 21 368 453 415 379 442 

Tabel 32. 




20-29 42 368 18 332 404 370 341 395 

30-39 63 370 21 327 413 370 341 405 

40-49 61 370 23 324 416 370 340 410 

50-59 55 371 21 329 412 365 344 410 

Tabel 33. 




20-29 42 480 17 445 515 480 450 505 

30-39 63 484 24 436 532 480 456 515 

40-49 61 483 19 444 522 480 455 510 

50-59 55 485 24 436 534 480 455 530 

Tabel 34. 




20-29 42 194 19 155 232 195 175 210 

30-39 63 195 12 172 219 195 180 210 

40-49 61 194 13 168 219 195 175 210 

50-59 55 194 13 168 220 195 179 215 

Tabel 35. 




20-29 42 113 6 101 125 110 105 125 

30-39 63 114 7 99 129 115 101 125 

40-49 61 115 7 101 130 115 105 125 

50-59 55 114 7 99 128 115 104 127 

26

Tabel 36. 




20-29 42 53.2 3.7 45.7 60.7 53.1 47.0 59.0 

30-39 63 52.8 3.9 45.0 60.6 52.7 47.1 59.1 

40-49 61 52.1 3.3 45.3 58.8 52.7 46.2 57.0 

50-59 55 52.5 3.4 45.6 59.4 52.0 48.0 58.1 

Tabel 37. 




20-29 42 934 40 852 1015 940 851 985 

30-39 63 925 38 848 1002 920 881 989 

40-49 61 930 35 858 1001 925 880 1000 

50-59 55 913 38 835 990 910 857 985 

Tabel 38. 

Body Mass Index (kg/m 2 ) 

Fraktiler 


20-29 42 24,0 3,2 24,0 20,3 27,9 

30-39 63 26,0 3,2 25,4 21,5 32,6 

40-49 61 26,3 3,6 26,1 21,4 32,8 

50-59 55 26,9 3,1 26,9 22,2 32,3 

Korrigering 

De tilsvarende tabeller, hvor der er korrigeret for forskellen i andelen af personer 

med ensidigt gentaget arbejde blandt hhv. danske arbejdstagere og 

denne undersøgelses materiale, er præsenteret i bilag A. 

27

Diskussion 

Legemshøjden for den yngste mandlige gruppe i denne undersøgelse er sammenlignet 

med danske værnepligtige mænds højde fra 1950 til 1996 (Se figur 

6). Det ses at stigningen i legemshøjden er ca. 1 cm pr. 10 år frem til år 1980, 

hvorefter stigningen aftager til 0,5 cm pr . 10 år, frem til 1992. Legemshøjden 

stagnerer herefter. Hvorfor denne undersøgelses yngre mænd i 1996 i gennemsnit 

er ca. 7mm lavere end de værnepligtige samme år, har vi ingen umiddelbar 

forklaring på. 

Højden 

cm 

181 

180 

179 

178 

177 

176 

175 

174 

Danske værnepligtige mænds højde 1950-1996 

173 

1940 1950 1960 1970 

År 

1980 1990 2000 

Værnepligtige mænd AMI 

Figur 6. Figuren viser udviklingen i danske værnepligtige mænds legemshøjde 

fra 1950 til 1996, hvor AMI´s legemeshøjde for 1996 er indtegnet på figuren. 

Legemsvægt og legemshøjde er tidligere registreret i udvalgte danske befolkningsgrupper. 

Glostrup- (1980) (3) og Østerbroundersøgelserne (1989) (2). Det 

bør dog bemærkes, at deltagerne i disse undersøgelser var tilfældigt udvalgt udfra 

fødselsår (og således ikke nødvendigvis lønmodtagere) og bosiddende i et 

afgrænset område af landet. 

Figur 7-12 er søjlediagrammer over medianen for legemshøjde, legemsvægt 

og Body Mass Index for hhv. kvinder og mænd fra Glostrupundersøgelsen, 

Østerbroundersøgelsen og denne undersøgelse. 5%- og 95%-fraktiler er afsat 

på søjlerne. I bilag G findes en tabel med de tal, som disse figurer er lavet på 

basis af, samt en uddybning af hvordan registreringerne fra Glostrup- og 

Østerbroundersøgelsen er sammenlignet med denne undersøgelses registreringer. 

28

Figur 7. Legemshøjden for mændene i Glostrupundersøgelsen 1980, Østerbroundersøgelserne 

1978 og 1983 og denne undersøgelse. Medianværdier med 5%- og 95%-fraktiler 

markeret. 

Højde (cm 

Højde (cm 

200 

150 

100 

50 

0 

200 

150 

100 

50 

0 

Mænd 

20-29 30-39 40-49 50-59 

Alder 

Kvinder 

20-29 30-39 40-49 50-59 

Alder 

Figur 8. Legemshøjden for kvindene i Glostrupundersøgelsen 1980, Østerbroundersøgelserne 


markeret. 

Sammenlignes højden for kvinderne i denne undersøgelse med højden for 

kvinderne i Østerbro- og Glostrupundersøgelserne, finder man, at kvinderne 

over 30 år i denne undersøgelse er et par cm højere. Der er ingen forskel på 

mændenes højde i de tre undersøgelser. 

29 

Glostrup 

Østerbro 78 

Østerbro 83 

AMI 

Glostrup 

Østerbro 78 

Østerbro 83 

AMI

Vægt (kg 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Mænd 

20-29 30-39 40-49 50-59 

Alder 

30 

Glostrup 

Østerbro 78 

Østerbro 83 

AMI 

Figur 9. Legemsvægten for mændene i Glostrupundersøgelsen1980, Østerbroundersøgelserne 


markeret. 

Vægt (kg 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Kvinder 

20-29 30-39 40-49 50-59 

Alder 

Glostrup 

Østerbro 78 

Østerbro 83 

AMI 

Figur 10. Legemsvægten for kvinderne i Glostrupundersøgelsen 1980, Østerbroundersøgelserne 


markeret. 

Sammenlignes vægten for kvinderne i denne undersøgelse med vægten for 

kvinderne i Østerbro- og Glostrupundersøgelserne, ses det, at kvinderne i denne 

undersøgelse vejer 3-5 kg mere end kvinderne i de to tidligere undersøgelser. 

Det samme billede tegner sig blandt mændene, hvor vægtstigningen i forhold til 

Østerbro 1983 er på 4-5 kg. Blandt mændene ses endvidere en stigning i vægten 

fra Glostrup 1980 til Østerbro 1983.

-2 

Body Mass Index (kg*c ) 

Figur 11. Body Mass Index for mændene i Glostrupundersøgelsen 1980, Østerbroundersøgelserne 


markeret. 

-2 

Body Mass Index (kg* ) 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Mænd 

20-29 30-39 40-49 50-59 

Alder 

Kvinder 

20-29 30-39 40-49 50-59 

Alder 

Figur 12. Body Mass Index for kvindene i Glostrupundersøgelsen 1980, Østerbroundersøgelserne 


markeret. 

Der er ingen forskel fra de to tidligere undersøgelser til denne mht. Body Mass 

Index blandt kvinderne. Blandt mændene ses derimod en svag stigning fra 

Glostrupundersøgelsen til Østerbroundersøgelsen og videre til denne undersøgelse. 

Det er bemærkelsesværdigt, at medianen hos de 30-39 årige mænd i denne 

undersøgelse er over 25. Altså at omkring halvdelen af mændene i denne aldersgruppe 

er lettere overvægtige. Dette gælder også mændene i de to ældste 

aldersgrupper, svarende til hvad man fandt i Østerbroundersøgelsen. 

31 

Glostrup 

Østerbro 78 

Østerbro 83 

AMI 

Glostrup 

Østerbro 78 

Østerbro 83 

AMI

Tabel 39. Oversigt over antropometriske mål fra et udvalg af tidligere publicerede undersøgelser 

sammenholdt med denne undersøgelse. 

Sverige Nordeuropa Norge USA Danmark 

1968-69 1986 1992 1984-91 1998 

Målinger i mm Ref. (5) Ref. (7) Ref.(8) Ref.(9) AMI 

Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd 

Højde 1640 1740 1690 1810 1661 1796 1637 1778 1656 1774 

Benlængde 882 960 844 907 

Underbenslængde 500 550 451 497 463 498 

Armlængde 716 788 

Hoved-nakke 252 262 

Ryglængde 406 449 

Skulderbredde 350 400 355 400 365 408 368 412 

Overarmslængde 335 365 339 372 332 367 338 370 

Underarm+hånd 475 436 483 437 485 437 483 

Håndlængde 174 189 175 195 177 195 177 194 

Håndfladelængde 104 114 

Håndgrebsdiameter 480 520 49,0 52,6 

Siddehøjde 872 933 876 924 

Tabel 39 viser en oversigt over de nyeste referencer, hvor sammenlignelige antropometriske 

målinger er udført. Den ældste reference (5), der er en svensk 

undersøgelse og ca. 30 år ældre end denne undersøgelse, viser at legemshøjden 

er højere i denne undersøgelse, her ca. 3 cm for mænd og 1,5 cm for kvinder. 

Denne stigning afspejler sig i de øvrige antropometriske mål, hvor de mål der 

kan sammenlignes, skulderbredde, overarmslængde, håndlængde og håndgrebsdiameter, 

alle er større i denne undersøgelse end i de 30 år ældre svenske 

registreringer. 

Fra den aftagende stigning i legemshøjden hos værnepligtige mænd fra ca 1980 

og derefter en stagnation i legemshøjden fra ca 1992, kan referencerne fra 

Nordeuropa, Norge og USA direkte sammenlignes med denne undersøgelse. 

Skulderbredde, overarmslængde, underarmslængde, håndlængde og siddehøjde 

er ens i de 4 forskellige undersøgelser. Med hensyn til benlængde er det bemærkelsesværdigt, 

at AMI´s danske undersøgelse viser at danskere har kortere 

ben end amerikanske kvinder og mænd, og at de har kortere underbenslængde 

end nordeuropæiske kvinder og mænd generelt. Det skal bemærkes at registreringerne 

er korrigeret for fodtøj i alle undersøglserne. 

32

Referencer: 

1. Sessionsresultaterne og de værnepligtiges højde. I: Statistisk årbog 1951-97. 

København: Danmarks Statistik, 1951-1997. 

2. Appleyard M, editor.The Copenhagen City heart study. Østerbrounders¢gelsen. 

A book of tables with data from the first examination (1976- 

78) and a five year follow-up (1981-83). Stockholm: The Almqvist & Wiksell 

Periodical Company; 1989. 1p. 

3. Hagerup L, Eriksen M, Schroll M et al. editors. The Glostrup Population 

studies collection of epidemiologic tabels. Reference values for use in cardiovascular 

population studies. Holstebro: The Danish Heart Foundation; 

1980. 1p. 

4. Borg V, Burr H, editors. Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred 

1990-95. København: Arbejdsmiljøinstituttet; 1997 

5. ISO 750 Basic human body measurements for technological design. Genève: 

International Organization for Standardization. 1996; ISO 

7250:1996(E). 

6. Pheasant S. Bodyspace. Anthropometry, ergonomics and design. London: 

Taylor & Francis Ltd., 1986. 

7. Jürgens HW, IA Aune, U Pieper:Internationaler antropometrischer Datenatlas. 

Dortmund, Schriftenreihe der Bundesanstalt fur Arbeitsschutz. 

Forschung. 1989, pp 1-130 

8. Bolstand G, B Benum, A Rokne, HJ Haveland: Antropmetriske målinger 

for industrien. Tronheim, Sintef Unimed, 1992, pp 1-20 

9. Marras WS, Kim JY. Anthropometry of industrial populations. Ergonomics 

1993;36(4):371-378. 

10. Sjøgaard G. Basisbog i Arbejdsfysiologi, bind I. København 1995. 

11. Al-Haboubi MH. Statistics for a composite distribution in anthropometric 

studies. Ergonomics 1997;40(2):189-98. 

33

Kvinder (korrigerede tal) 

Prædiktionsinterval 

34 

Bilag A 

Legemsdel Middel Stdafv. Nedre Øvre 5 % 95 % Minimum Maksimum 

Vægt (kg) 67.6 11.6 - - 53.1 91.5 46.9 111.5 

Højde (mm) 1658 57 1545 1770 1560 1760 1525 1840 

Benlængde (mm) 845 43 761 929 775 910 740 950 


Armlængde (mm) 718 33 653 783 670 780 625 800 


Ryglængde (mm) 407 25 358 455 365 450 345 490 



Underarms+håndlængde (mm) 438 21 397 479 405 480 390 490 

Håndlængde (mm) 178 12 155 201 160 200 150 220 


Håndgrebsdiameter (mm) 49.0 3.3 42.5 55.5 43.4 54.1 38.4 57.0 

Siddehøjde (mm) 875 29 818 932 830 925 775 970 

Body Mass Index (kg/cm 2 ) 24.6 4.1 - - 19.4 31.8 17.2 40.5 

Mænd (korrigerede tal) 

Prædiktionsinterval 

Legemsdel Middel Stdafv. Nedre Øvre 5 % 95 % Minimum Maksimum 

Vægt (kg) 82.3 12.6 - - 64.6 104.5 52.7 125.0 

Højde (mm) 1777 70 1640 1915 1675 1890 1575 1960 

Benlængde (mm) 910 44 824 995 835 975 775 1010 


Armlængde (mm) 789 35 720 858 740 850 675 875 


Ryglængde (mm) 452 34 386 518 400 520 360 550 



Underarms+håndlængde (mm) 484 23 439 528 450 515 380 575 

Håndlængde (mm) 195 15 166 224 175 215 170 295 


Håndgrebsdiameter (mm) 52.8 3.6 45.7 59.9 47.0 59.1 42.7 62.7 

Siddehøjde (mm) 926 37 853 999 870 995 80 104 

Body Mass Index (kg/cm2 ) 26.0 3.4 - - 20.7 32.7 17.4 38.0


Vægt (kg) 

Fraktiler 


20-29 43 64.7 14.9 60.0 51.5 103.0 

30-39 57 68.1 10.9 66.7 55.0 91.5 

40-49 67 67.6 11.0 65.2 53.3 86.0 

50-59 57 69.1 10.6 67.0 53.6 86.6 

Højde (mm) 

35 

Bilag A 



20-29 44 1659 55 1552 1766 1660 1555 1740 

30-39 57 1686 62 1564 1807 1685 1585 1780 

40-49 67 1652 51 1552 1752 1665 1555 1730 

50-59 57 1647 59 1532 1762 1650 1560 1750 




20-29 44 848 43 764 932 840 795 940 

30-39 57 850 39 773 928 845 775 910 

40-49 67 843 43 759 926 840 750 910 

50-59 57 841 46 750 932 830 770 915 




20-29 44 466 25 417 515 460 440 505 

30-39 57 475 29 418 531 480 430 520 

40-49 67 466 35 398 534 465 420 565 

50-59 57 455 38 380 531 460 380 525 




20-29 44 712 27 659 765 710 670 765 

30-39 57 726 37 654 798 725 670 790 

40-49 67 714 28 659 768 715 670 745 

50-59 57 724 39 648 799 725 665 795 




20-29 44 251 16 219 283 250 230 275 

30-39 57 259 13 234 283 260 240 280 

40-49 67 249 14 221 277 250 225 270 

50-59 57 247 15 217 277 245 225 270





20-29 44 409 25 361 457 410 370 445 

30-39 57 414 27 360 467 415 360 455 

40-49 67 401 23 356 446 400 365 440 

50-59 57 406 23 361 451 405 370 445 




20-29 44 370 16 339 401 370 350 400 

30-39 57 368 17 335 402 370 340 390 

40-49 67 365 17 332 398 365 335 395 

50-59 57 371 20 331 410 370 340 410 




20-29 44 335 18 299 370 335 310 360 

30-39 57 339 24 291 386 335 305 380 

40-49 67 338 18 303 372 335 310 375 

50-59 57 343 21 303 384 340 305 370 




20-29 44 435 15 406 464 435 410 460 

30-39 57 443 21 401 485 440 405 480 

40-49 67 435 21 393 477 440 400 465 

50-59 57 440 24 393 487 440 410 480 




20-29 44 174 11 153 196 175 160 190 

30-39 57 179 11 157 201 180 160 200 

40-49 67 178 14 151 205 175 155 200 

50-59 57 180 10 159 200 180 160 195 




20-29 44 103 7 90 117 105 95 115 

30-39 57 108 6 97 118 105 100 115 

40-49 67 104 5 94 115 105 95 110 

50-59 57 105 7 90 119 105 95 115 

36





20-29 44 48.5 3.4 41.7 55.2 47.7 43.4 54.1 

30-39 57 49.9 3.2 43.6 56.2 49.8 45.5 56.3 

40-49 67 48.8 3.5 42.0 55.6 49.1 44.1 54.1 

50-59 57 49.4 3.0 43.5 55.2 49.8 43.4 54.1 




20-29 44 879 34 812 945 880 825 935 

30-39 57 886 32 824 948 885 840 930 

40-49 67 874 26 822 926 870 830 920 

50-59 57 868 25 820 916 865 835 910 

Body Mass Index (kg/cm 2 ) 

Fraktiler 


20-29 43 23.6 5.5 22.3 17.6 38.5 

30-39 57 24.0 3.6 23.4 19.8 31.0 

40-49 67 24.7 3.8 24.0 20.2 31.8 

50-59 57 25.5 3.5 24.7 20.4 34.4 

37


Vægt (kg) 

Fraktiler 


20-29 42 78.6 10.4 77.5 65.0 92.2 

30-39 63 83.1 9.9 82.5 68.9 100.5 

40-49 61 85.2 15.6 82.0 67.0 123.9 

50-59 55 83.2 12.3 83.5 65.5 108.2 

Højde (mm) 



20-29 42 1800 55 1693 1908 1790 1715 1880 

30-39 63 1785 64 1660 1911 1780 1700 1890 

40-49 61 1788 73 1644 1931 1780 1685 1945 

50-59 55 1756 75 1609 1902 1745 1645 1875 




20-29 42 909 36 838 980 910 840 960 

30-39 63 914 42 832 996 915 835 990 

40-49 61 914 50 817 1011 920 835 990 

50-59 55 910 41 829 990 910 835 975 




20-29 42 501 19 464 539 500 470 535 

30-39 63 499 31 438 559 500 445 540 

40-49 61 501 37 427 574 505 415 580 

50-59 55 498 35 430 566 495 440 555 




20-29 42 788 29 731 845 785 745 830 

30-39 63 792 35 724 861 790 730 850 

40-49 61 794 34 727 861 800 740 855 

50-59 55 787 41 707 867 785 735 860 




20-29 42 273 23 227 318 270 245 305 

30-39 63 261 19 223 298 265 230 290 

40-49 61 260 17 227 293 260 235 285 

50-59 54 256 16 225 287 255 230 275 

38





20-29 42 455 32 393 517 450 410 510 

30-39 63 458 31 397 519 460 410 515 

40-49 61 455 39 380 531 455 395 525 

50-59 55 445 33 381 509 440 395 525 




20-29 42 420 18 384 455 420 395 455 

30-39 63 411 20 371 451 410 375 445 

40-49 61 410 20 372 448 410 385 445 

50-59 55 412 21 370 453 415 375 445 




20-29 42 369 18 334 404 370 340 400 

30-39 63 371 22 328 413 365 345 405 

40-49 61 373 24 327 420 375 340 410 

50-59 55 371 21 329 413 370 340 410 




20-29 42 480 17 447 513 480 450 505 

30-39 63 483 29 427 540 480 450 520 

40-49 61 484 20 446 523 485 450 510 

50-59 55 486 25 436 536 480 450 530 




20-29 42 195 21 154 236 195 175 210 

30-39 63 197 13 172 222 195 180 215 

40-49 61 195 13 169 221 195 175 220 

50-59 55 194 13 168 221 195 175 215 




20-29 42 114 6 102 126 110 105 125 

30-39 63 115 7 101 129 115 105 125 

40-49 61 117 7 103 131 115 110 130 

50-59 55 113 7 99 127 111 100 125 

39





20-29 42 53.4 3.8 46.0 60.8 53.4 47.0 59.9 

30-39 63 53.2 4.3 44.8 61.6 52.7 47.0 61.3 

40-49 61 52.5 3.2 46.2 58.8 52.7 47.0 57.0 

50-59 55 52.5 3.5 45.7 59.4 52.0 47.0 59.1 




20-29 42 936 37 864 1008 940 875 985 

30-39 63 929 36 860 999 920 890 1000 

40-49 61 936 36 865 1007 930 880 1010 

50-59 55 913 38 839 986 910 845 985 

Body Mass Index (kg/cm 2 ) 

Fraktiler 


20-29 42 24.2 2.7 24.2 20.5 27.9 

30-39 63 26.1 3.0 25.5 21.5 31.6 

40-49 61 26.6 4.1 26.6 21.1 36.4 

50-59 55 26.9 3.2 26.9 22.1 32.7 

40

Definition af målepunkterne. 

41 

Bilag B 

Alle unilaterale mål blev foretaget på personens højre side uanset dominant hånd. 

Målingerne blev altid foretaget i nedennævnte rækkefølge 

Måleinstrumenter: Personvægt, højdemåler (måler D), skydelære (måler 

A, B, C) og målekegle. Måleinstrumenterne er 

beskrevet i metodeafsnittet side 17. 

Målinger 

1) Vægt: Måles med personvægt. (9) 

2) Højde: Højdemåler (D). Personen i rank stående stilling. 

ISO 7250: 4.1.2 Vertex til underlag. Hvis muligt måles uden sko. (6) 

3) Benlængde: Skydelære (C). Personen i rank stående stilling. 

Lateralt fremspringende del af trochanter til gulv. 

Hvis muligt måles uden sko. (9) 

4) Underbenslængde: Skydelære (C). Personen i rank stående stilling. 

Femurs laterale epicondyl til gulv. Hvis muligt måles 

uden sko. (6) 

5) Armlængde: Skydelære (C). Personen med armene hængende 

lodret. Øverste kant af acromion til fingerspids af 

midterste finger. Måles hvis muligt direkte på huden. 

(8) 

6) Hoved-nakke Skydelære (A). Personen i stående stilling med 

længde: hoved/nakke i neutral position. Vertex til det mest 

fremspringende punkt af processus prominens. (6) 

7) Ryglængde: Skydelære (B). Personen i stående stilling. Mest 

fremspringende punkt af processus prominens 

(processus spinosus CVII) til midt mellem de højeste 

punkter af de to crista iliacae (spina iliaca posterior 

superior) (L4-L5). (10) 

8) Skulderbredde: Skydelære (B). Personen med kroppen lodret og arm- 

ISO 7250: 4.2.8 ene hængende lodret. Yderste kant af højre acromion 

til yderste kant af venstre acromion. Måles fra 

rygsiden om muligt direkte på huden. (6) 

9) Overarmslængde: Skydelære (B). Personen med overarmen hængende

lodret og albuen bøjet 90°. Øverste kant af acromion 

til nederste kant af olecranon. Måles om muligt 

direkte på huden. (6, 9) 

10) Underarm + hånd Skydelære (B). Personen med overarmen hængende 

længde: lodret, albuen bøjet 90° og med hånd og fingre i 

forlængelse af underarmen. Bagerste kant af olecranon 

til fingerspids af midterste finger. Måles om 

muligt direkte på huden. (6, 9) 

11) Håndlængde: Skydelære (B). Personen står med håndled og fingre 

ISO 7250: 4.3.1 * strakt. Proximal ekstensionskløft i håndled til fingerspids 

af midterste finger. Måles på håndryg. (6) 

12) Håndfladelængde: Skydelære (B). Personen står med håndled og fingre 

ISO 7250: 4.3.2 strakt. Proximal fleksionskløft i håndled til proxmal 

fleksionskløft ved midterste finger. Måles på palmarside. 

(6) 

13) Håndgrebsdiameter: Målekegle. Personen lader hånden glide ned over 

keglen indtil tommel og tredje finger netop rører 

hinanden. (6) 

14) Siddehøjde: Højdemåler (D). Personen i rank siddende stilling 

(hoved/nakke i neutral position). Siddeunderlaget 

skal være plant og vandret. Siddeunderlag til top af 

hoved. (6) 

*) Ifølge ISO måles længden på håndfladen, men målet er her målt på 

håndryggen, men målet vurderes at være identisk. 

Hvis personens tøj og sko blev vurderet til at veje 0,5 kg eller derover, blev den 

samlede vægt af tøj og sko estimeret vha. de kendte vægte på forskellige 

beklædningsgenstande (jævnfør bilag H) og fratrukket den registrerede vægt. 

Var personens tøj tykkere end 0,5 cm, blev tykkelsen af tøjet trukket fra de mål, 

hvor tøjtykkelsen havde indflydelse på målet. Hvis personen havde sko på ved 

målingen, der var højere end 0,5 cm, blev skohøjden målt og fratrukket de 

relevante mål. 

42

Udregning af parametre som indgår i tabellerne 

44 

Bilag C 

Uden korrigering 

Lad M og s betegne estimaterne for hhv. middelværdi og standardafvigelse 

for en gruppe af n antropometriske målinger. Grænserne for 95%prædiktionsintervallet 

er beregnet som 

1 

M ± 1 + t( 

n −1) 

0, 

975 s 

n 

hvor t ( n −1) 

0, 

975 betegner 97,5%-fraktilen for t -fordelingen med n-1 frihedsgrader. 

Med korrigering 

Resten af dette bilag beskæftiger sig med udregning af de parametre, som indgår 

i tabellerne i bilag A. Baggrunden er, at målingerne er foretaget på to populationer 

(lønmodtagere med arbejde, som kan karakteriseres som hhv. ensidigt 

gentaget eller varieret), mens de parametre, som ønskes estimeret, skal afspejle 

en population, som er sammensat af førnævnte to populationer. Metoderne er 

beskrevet i (Al-Haboubi MH. 1997) (11). 

Betragt to grupper bestående af hhv. n og m personer fra hver sin population. 

Vi ønsker at beskrive fordelingen af et givet antropometrisk mål for en population, 

der består af p% fra den første population og (100-p)% fra den anden population. 

Lad x1, x2,..., xn 

per. Sæt 

Sæt endvidere 

s 

og y1, y2,..., ym 

betegne målene for personerne i de to grup- 

x1 

+ ⋅ ⋅ ⋅ + x 

y +⋅⋅⋅y 

n 

x = og y = 

n 

( x − x) +⋅⋅⋅+ ( xn− x) 

= 

n − 1 

2 1 

x 

2 2 

og s 

1 m 

m 

. 

( y − y) +⋅⋅⋅+ ( ym− y) 

= 

m-1 

2 1 

y 

Middelværdien for den sammensatte population er beregnet som 

og standardafvigelsen er beregnet som 

p 100 − p 

M = ⋅ x + ⋅ y , 

100 100 

2 2 

.

2 

2 100 − p 2 

( s + ( x − M ) ) + ⋅ s + ( y − M ) 

45 

2 

( ) 

p 

= ⋅ x 

. 

100 

100 

s y 

Grænserne for 95%-prædiktionsintervallet, som faktisk er et approksimativt 

(tilnærmet) prædiktionsinterval, er beregnet som 

M ± 1, 

96s 

. 

For 0 < q < 100 beregnes q%-fraktilen på følgende måde: 

Lad z( 1) , z( 2 ) ,..., z(n+m) 

betegne de ordnede værdier af x 1 , x2 

,..., xn 

, y1, 

y2 

,..., ym 

således at 

Vælg j q som det mindste } 

antal i'er 

så x 

⋅ 

100 n 

≤ z 

z( 1) ≤ z( 2) 

≤⋅⋅⋅≤ z(n+m) 

. 

j ∈ 1,...n + m , som opfylder at 

{ 

100 − p antal k' 

er så y 

+ ⋅ 

100 

m 

≤ z 

p i ( j) 

k ( j) 

q%-fraktilen defineres som z j ) . 

( q 

Eksempel 

Ryglængdefordelingen blandt danske, 20-29-årige, kvindelige lønmodtagere 

ønskes beskrevet. Med udgangspunkt i ryglængdefordelingen blandt kvinder 

med arbejde, der kan karakteriseres som hhv. ensidigt gentaget eller varieret, 

samt andelen af arbejde, der kan karakteriseres som ensidigt gentaget blandt 

danske, kvindelige lønmodtagere i den pågældende aldersgruppe. 

Lad x1,..., x24 

betegne ryglængdemålene for de 24 kvinder mellem 20 og 29 år, 

som indgår i undersøgelsen, og hvis arbejde i 1995 kan karakteriseres som ensidigt 

gentaget. Der gælder at 410 og s x 30, 

1 = 

= x . 

Lad endvidere y1,..., y20 

betegne ryglængdemålene for de 20 kvinder mellem 

20 og 29 år, som indgår i undersøgelsen, og hvis arbejde i 1995 kan karakteriseres 

som varieret. Der gælder at 409 og = 21, 

8 s y . 

= y 

Blandt de 20-29-årige kvinder i undersøgelsen “Danske lønmodtageres arbejdsmiljø 

og helbred 1990-95” havde 29,8% arbejde, der kan karakteriseres 

som ensidigt gentaget. Middelværdien for den sammensatte population bliver 

derfor 

og standardafvigelsen bliver 

0, 

298 

0 , 298 ⋅ 410 + 0, 

702 ⋅ 409 = 409 , 

2 

2 

2 

( 30, 

1 + ( 410 − 409) 

) + 0, 

702 ⋅ 21, 

8 + ( 409 − 409) 

≥ 

q 

100 

2 

( ) = 25 

⋅ . 

Grænserne for 95%-prædiktionsintervallet bliver 

.

409 −1, 96 ⋅ 25 = 36 0 og 409 + 1, 

96⋅ 

25 = 458. 

Medianen beregnes således: 

Sæt 

MAX = max x , x ,..., x , y , y ,..., y 

og 

( ) 

1 

2 

46 

24 

1 

2 

20 

( x , x ,..., x , y , y ,..., ) 

MIN = min 

y . 

1 

Ryglængdemålene er angivet med en nøjagtighed på 5 mm, så for hvert 

udregnes 

Da 

og 

2 

{ MIN, 

MIN 5,..., 

MAX - 5, MAX} 

t ∈ + 

antal i' er så xi 

≤ t 

antal k' 

er så y k ≤ t 

0, 

298 ⋅ + 0, 

702 ⋅ 

. 

24 

20 

antal i' 

er så xi 

≤ 405 antal k' 

er så yk 

≤ 405 

0 , 298 ⋅ 

+ 0, 

702 ⋅ 

= 

24 

20 

antal i' 

er så xi 

≤ 41 antal k' 

er så y k ≤ 410 

0 , 298 ⋅ 

+ 0, 

702 ⋅ 

= 

24 

20 

er 50%-fraktilen eller medianen 410. 

24 

1 

2 

20 

0, 

595 

0, 

452

Udvælgelsesproceduren 

Bilag D 

De målte personer i denne undersøgelse blev udvalgt blandt deltagerne i interviewundersøgelsen 

”Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred 

1990-95”, som afspejler arbejdsmiljø forhold hos samtlige danske lønmodtagere 

i 1995. De 5575 lønmodtagere, som indgik i sidstnævnte undersøgelse, 

blev sidst i interviewet spurgt, om de var villige til at deltage i en test af 

deres fysiske kapacitet. 

De der indvilgede i at deltage i undersøgelsen (villige) 

Der var 4194 lønmodtagere (svarende til 75%), som var villige til at lade sig teste. 

På baggrund af interviewoplysningerne blev det indledningsvis analyseret 

om de personer der sagde ja til den fysiske undersøgelse var forskellig fra de 

der sagde nej til undersøgelsen. Parametrene der indgik i analysen var deres 

skoleuddannelse, deres hovedbeskæftigelse, om deres arbejde var ensidigt gentaget 

eller varieret, om de havde bevægeapparatsbesvær eller ej, og om de havde 

nedsat arbejdsevne eller ej. Endvidere indgik bopælsamt, vægt, højde, køn 

og alder i analyserne. 

Der viste sig følgende tendenser: 

- De yngste lønmodtagere var mindst tilbøjelige til at indvillige i den 

fysisk undersøgelse, og lønmodtagere i 30’erne og starten af 40’erne 

var mest tilbøjelige. 

- Mænd var mere tilbøjelige til at indvilllige i den fysiske undersøgelse 

end kvinder. 

- Lønmodtagere med bevægeapparatsbesvær i håndled eller nakke var 

mere tilbøjelige til at indvillige i den fysiske undersøgelse end lønmodtagere 

uden sådan besvær. 

- Lønmodtagere, som havde afsluttet deres skoleuddannelse med en 

eksamen, var mere tilbøjelige til at indvillige i den fysiske undersøgelse 

end lønmodtagere uden en sådan eksamen 

- Tilbøjeligheden til at indvillige i den fysiske undersøgelse var mindre, 

jo længere væk bopælen var fra København. 

Udvælgelsen 

Personerne til denne undersøgelsen blev udvalgt blandt de lønmodtagere fra 

”Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred 1990-95”, som erklærede 

sig villige til at deltage i en test af deres fysiske kapacitet. 

Denne undersøgelsen var en del af en større undersøgelse, hvis primære 

formål var, at undersøge, om der er en sammenhæng mellem individers fysiske 

kapacitet og karakteren af det arbejde, de udfører. Specielt om personer 

med ensidigt gentaget arbejde er forskellige fra personer med varieret arbejde 

med hensyn til fysisk kapacitet. Udvælgelsen af lønmodtagere blev således 

foretaget med dette formål for øje og på baggrund af oplysninger fra interviewundersøgelsen 

i 1995. Således blev der ved udtrækningen af stikprøven 

lagt vægt på at opnå en ligelig fordeling af kvinder og mænd, en jævn 

aldersfordeling samt en ligelig fordeling af arbejde, som hhv. kan karakteri- 

47

seres som ensidigt gentaget eller varieret. Da selve målingerne foregik 

amtsvis, blev der endvidere lagt vægt på en tilstrækkelig repræsentation af 

de udvalgte amter i stikprøven. For at få pålidelige antropometriske mål er 

det vigtigt at der er tilstrækkelig mange personer af hvert køn i alle aldersgrupper. 

Den ligelige fordeling af kvinder og mænd og den jævne aldersfordeling 

i stikprøven gør, at køns- og aldersskævheden i tilbøjeligheden til at 

indvillige i den fysisk undersøgelse ikke får nogen betydning. 

De målte personer i AMI undersøgelsen 

Der blev foretaget målinger på 467 personer (AMI). For at få indtryk af om disse 

personer adskilte sig fra resten af lønmodtagerne – altså var specielle i en eller 

anden forstand – sammenlignedes interviewoplysninger fra 1995 for undersøgelsens 

deltagere med de tilsvarende oplysninger for resten af lønmodtagerne 

fra "Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred 1990-95" (løn DK). De interviewoplysninger, 

som sammenlignedes, var: skoleuddannelse, branche, sektor, 

tilstedeværelsen af bevægeapparatsbesvær, arbejdsevne, generelt selvvurderet 

helbred, vægt, højde, Body Mass Index. Det viste sig at: 

• Blandt mænd med arbejde, der kan karakteriseres som ensidigt 

gentaget, er der tendens til, ’AMI’ deltagere var ældre end ’løn 

DK’ ,samt at flere havde folkeskolens afgangsprøve. Akademikere 

og ledere var overrepræsenterede i ’AMI’ i denne gruppe af mænd, 

mens kontorjobs var underrepræsenteret. 

• Blandt mænd med arbejde, der kan karakteriseres som varieret, var 

’AMI’ deltagere ældre end ’løn DK’. Endvidere er der tendens til, 

at ’AMI’ opgav nedsat arbejdsevne i større omfang. Ledere og sælgere 

var overrepræsenterede i ’AMI’ i denne gruppe af mænd, 

mens servicejobs var underrepræsenteret. 

• Blandt kvinder med arbejde der kan karakteriseres som ensidigt 

gentaget, konstateredes ingen forskel mellem ’AMI’ og ’løn DK’ 

• Blandt kvinder med arbejde, der kan karakteriseres som varieret, 

var ’AMI’ deltagere mere overvægtige end ’løn DK’. Undervisere, 

ledere og de manuelle jobs var overrepræsenterede i ’AMI’. 

Tabeller over fordelingen af de fremhævede faktorer for hhv. ’AMI’ deltagerne 

og resten af lønmodtagerne fra "Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred 

1990-95" forefindes sidst i dette bilag. 

For hver af de fire grupper, bestående af hhv. kvinder og mænd med arbejde, 

som hhv. kan karakteriseres som ensidigt gentaget eller varieret, var der således 

en forholdsvis pæn overensstemmelse mellem ’AMI’ deltagere og resten af 

lønmodtagerne fra "Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred 1990-95". 

Da sidstnævnte undersøgelse afspejler arbejdsmiljø forholdene hos samtlige 

danske lønmodtagere, kan de antropometriske mål i denne rapport siges at 

repræsentere de antropometriske mål for den danske lønmodtager. 

Tabeller over de ovenfor fremhævede faktorer i udvalgte grupper af 

48

lønmodtagere fra ”Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred 

1990-95”. Andele i procent blandt hhv. deltagerne i den fysiske 

undersøgelse og dem, som ikke deltog. 

Mænd med arbejde, der kan karakteriseres som varieret 

Arbejdsevne. Procent 

Nedsat arbejdsevne Ikke nedsat arbejdsevne Antal 

Deltagere AMI 11,3 88,7 133 

Løn DK 6,7 93,3 2293 

Alder (i 1995). Procent 

18-29 år 30-44 år 45-64 år Antal 

Deltagere AMI 22,6 29,3 48,1 133 

Løn DK 28,7 40,6 30,7 2295 

Sektor. Procent 

Akademikere 

Lærere Ledere Kontor/Adm 

. 

49 

Service- 

jobs 

Sælgerjobs 

Manuelle 

jobs 

Andre 

jobs 

Antal 

Deltagere AMI 6,0 7,5 21,8 3,8 5,3 9,8 25,6 20,3 133 

Løn DK 6,9 4,7 15,2 3,6 10,0 4,9 31,5 23,2 2295 

Mænd med arbejde, der kan karakteriseres som ensidigt gentaget 

Uddannelse. Procent 

Uden folkeskolens afgangsprøve Folkeskolens afgangsprøve Student e.l. Antal 

Deltagere AMI 30,1 57,3 12,6 103 

Løn DK 35,2 45,3 19,5 384 

Alder (i 1995). Procent 

18-29 år 30-44 år 45-64 år Antal 

Deltagere AMI 24,3 46,6 29,1 103 

Løn DK 36,2 36,5 27,3 384


Akademikere 

Lærere Ledere Kontor/ 

Adm. 

50 

Service- 

jobs 

Sælgerjobs 

Manuelle 

jobs 

Andre 

jobs 

Deltagere AMI 7,8 0,0 6,8 1,0 10,7 3,9 53,4 16,5 103 

Løn DK 2,3 1,3 2,6 4,4 9,1 3,7 53,9 22,7 384 

Kvinder med arbejde, der kan karakteriseres som varieret 


Akademikere 

Lærere 

Ledere Social 

& 

sund- 

hed 

Kontor/ 

Adm. 

Servicejobs 

Sælgerjobs 

Manuelle 

jobs 

Andre 

jobs 

Deltagere AMI 1,8 11,8 11,8 31,8 15,5 3,6 4,6 5, 5 13,6 110 

Løn DK 3,4 7,5 5,8 34,2 17,6 7,1 4,7 2,6 17,0 1918 

Branche. Procent 

Primære 

erhverv 

Fremstilling 

Bygge/ 

anlæg 

Handel/ 

hotel 

Finanssektor 

Offentlig 

sektor 

Andre 

bran- 

cher 

Antal 

Antal 

Deltagere AMI 0,0 15,5 1,8 18,2 1,8 60,9 1,8 110 

Løn DK 0,9 9,2 0,6 16,2 8,3 59,6 5,2 1894 

Body Mass Index i 1995. Procent 

Undervægtig Ideal vægt Lettere Overvægtig Fedme Antal 

Deltagere AMI 11,8 58,2 26,4 3,6 110 

Løn DK 17,3 63,2 15,9 3,7 1897 

Antal

Glostrupundersøgelsen 

52 

Bilag E 

Den del af Glostrupundersøgelsens materiale, som er relevant i denne sammenhæng, 

er baseret på to kohorter bestående af personer født i hhv. 1914 og 1936. 

1914-kohorten blev undersøgt i 1964, 1967 og 1976, og 1936-kohorten blev 

undersøgt i 1976. Således er de 40-årige i Glostrupundersøgelsen 1976undersøgelsen 

af 1936-kohorten. Sammenligninger kan kun foretages mht. de 

to ældste aldersgrupper. Her er Glostrupundersøgelsens registreringer for de 40årige 

og de 50-årige sammenlignet med de 40-49-årige fra de andre undersøgelser, 

mens registreringerne for de 50-årige og de 60-årige er sammenlignet med 

de 50-59-årige. I figur 7-12 er gennemsnittet af de to registreringer for hhv. de 

40- og 50-årige og de 50- og 60-årige afsat i de to aldersgrupper. 

Østerbroundersøgelsen 

Den del af Østerbroundersøgelsens materiale, som er relevant i denne sammenhæng, 

er baseret på en kohorte af personer mellem 20 og 59 år, som blev undersøgt 

1976-78 (i det følgende betegnet Østerbro 78) samt en senere udvalgt supplerende 

kohorte. Den supplerende kohorte og den oprindelige kohorte blev 

undersøgt 1981-83 (betegnet Østerbro 83). Østerbroundersøgelsens registreringer 

er opgjort i følgende 5-års aldersgrupper: 20-24 år, 25-29 år, 30-34 år, 35- 

39 år, 40-44 år, 45-49 år, 50-54 år og 55-59 år. Altså en videreinddelig af de aldersgrupper, 

der er benyttet i denne undersøgelse. I figur 4-9 er gennemsnittet 

af de to registreringer fra denne videreinddeling afsat i hver aldersgruppe. 

Tabeller over legemsvægt, legemshøjde og Body Mass Index i Glostrupundersøgelsen, 

Østerbroundersøgelsen og denne undersøgelse. 5%-, 50%- og 

95%-fraktiler i hver af de fire aldersgrupper. Fra denne undersøgelse anvendes 

de korrigerede tal. 

Vægt (kg) 

Kvinder 

Glostrup Østerbro 78 Østerbro 83 AMI 

Alder 5 % 50 % 95 % 5 % 50 % 95 % 5 % 50 % 95 % 5 % 50 % 95 % 

20-29 46-48 59 74-78 48-49 58-61 73-77 52 60 103 

30-39 49 59-62 83-85 49 59-62 84 55 67 92 

40-49 48-49 60-63 81-88 48 61-62 84-88 49 63 86-91 53 65 86 

50-59 48-49 62-63 88-90 48-49 63 87-88 48 63 86-90 54 67 87 

Mænd 


Alder 5 % 50 % 95 % 5 % 50 % 95 % 5 % 50 % 95 % 5 % 50 % 95 % 

20-29 59 69-73 90-94 60-62 72 88-94 65 78 92 

30-39 61 76 99-102 60-64 77-78 97-105 69 83 101 

40-49 57-62 74-77 95-99 61 77-78 101 61-62 78-80 103-105 67 82 124 

50-59 57-59 74 95-96 60 77-78 99-102 61 78-80 102-103 66 84 108

Højde 

Kvinder 


Alder 5 % 50 % 95 % 5 % 50 % 95 % 5 % 50 % 95 % 5 % 50 % 95 % 

20-29 155-156 165-167 175-177 156-157 167 177-178 156 166 174 

30-39 154 164-165 173-176 155 165-166 175-176 159 169 178 

40-49 151-154 160-164 169-175 152 162-163 172-174 153-154 163-164 173-174 156 167 173 

50-59 151-152 160-161 168-169 151-152 161-162 171-172 151-152 161-162 171-172 156 165 175 

Mænd 


Alder 5 % 50 % 95 % 5 % 50 % 95 % 5 % 50 % 95 % 5 % 50 % 95 % 

20-29 168-169 179-180 188-190 168-171 179 190-192 172 179 188 

30-39 166 176-179 187-190 168-169 179-180 190-191 170 178 189 

40-49 163-166 173-177 182-187 164-165 174-175 186 164-166 175-176 187 169 178 195 

50-59 163 173 182-183 163 173 184 163-164 173-174 184-185 165 175 188 

Body Mass Index 

Kvinder 


Alder 5 % 50 % 95 % 5 % 50 % 95 % 5 % 50 % 95 % 5 % 50 % 95 % 

20-29 17,5-18,2 20,9-21,2 26,2-28,3 17,7-18,2 20,8-21,6 24,8-26,8 17,6 22,3 38,5 

30-39 18,6 21,7-22,7 29,5-32,0 18,0-19,0 21,7-22,4 28,4-31,0 19,8 23,4 31,0 

40-49 18,7-19,7 22,4-23,9 29,9-34,7 18,8-19,0 23,1-23,3 32,4-33,2 18,9-19,4 23,5-23,6 33,2-33,9 20,2 24,0 31,8 

50-59 19,7 23,9-24,0 34,6-34,7 18,9-19,1 23,9-24,2 33,1-34,0 19,1 23,8-24,3 32,6-33,7 20,4 24,7 34,4 

Mænd 


Alder 5 % 50 % 95 % 5 % 50 % 95 % 5 % 50 % 95 % 5 % 50 % 95 % 

20-29 18,4-19,4 21,7-22,7 28,0-28,3 19,3 22,3-22,6 27,1-28,7 20,5 24,2 27,9 

30-39 19,3-20,3 23,9-24,5 31,6-31,7 20,0 23,9-24,0 29,7-31,8 21,5 25,5 31,6 

40-49 20,1-20,5 24,6-24,8 30,6-30,9 20,4-20,5 25,2-25,7 32,2-32,7 20,6 24,9-26,1 32,8-32,9 21,1 26,6 36,4 

50-59 19,8-20,1 24,8-25,1 30,9-31,2 20,4-20,6 25,5-25,9 32,6-33,3 20,7-20,8 25,8-25,9 33,3-33,6 22,1 26,5 32,7 

53

VÆGTE PÅ FORSKELLIGE TØJGENSTANDE 

54 

BILAG F 

Bukser ca. 1000 g 

T-shirt ca. 250 g 

Bluse ca. 400 g 

Sko sommer ca. 500 g 

Sko vinter ca. 1000 g

Download as PDF here - Det Nationale Forskningscenter for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?