Instruks for Plantedirektoratets kontrol med ... - LandbrugsInfo
Instruks for Plantedirektoratets kontrol med ... - LandbrugsInfo
Instruks for Plantedirektoratets kontrol med ... - LandbrugsInfo
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Instruks</strong> <strong>for</strong> <strong>Plantedirektoratets</strong> <strong>kontrol</strong> <strong>med</strong><br />
overholdelse af krydsoverensstemmelseskrav<br />
vedrørende arealer i Natura 2000 områder<br />
(1.24, 1.25 og 1.29), beskyttelse af reder og redetræer<br />
m.m. (1.27) samt af visse planter (1.30)<br />
Juni 2009<br />
jáåáëíÉêáÉí=Ñçê=c›ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá<br />
mä~åíÉÇáêÉâíçê~íÉí=
Kolofon<br />
Denne vejledning er udarbejdet af Plantedirektoratet i samarbejde <strong>med</strong> By- og Landskabsstyrelsen<br />
og Skov- og Naturstyrelsen i 2009<br />
Fotograf(er): istockphoto<br />
© Ministeriet <strong>for</strong> Fødevarer, Landbrug og Fiskeri<br />
Plantedirektoratet<br />
Skovbrynet 20<br />
2800 Kgs. Lyngby<br />
Tlf.: +45 4526 3600<br />
Fax: +45 4526 3610<br />
E-mail: pdir@pdir.dk<br />
Websted: http://www.pdir.dk<br />
ISBN 978-87-7083-501-5 (Tryk)<br />
ISBN 978-87-7083-502-2 (Web)
Indholds<strong>for</strong>tegnelse<br />
Kapitel 1. Indledning ........................................................... 5<br />
Kapitel 2. Retsgrundlag ....................................................... 6<br />
Kapitel 3. Almindelige bestemmelser ................................... 7<br />
3.1 Generelt ............................................................................................. 7<br />
3.2 Adresser og sammenfald .................................................................... 8<br />
3.3 Varsling .............................................................................................. 8<br />
3.4 Sagsmateriale og <strong>kontrol</strong>udstyr ........................................................ 8<br />
Kapitel 4. Krav 1.24 Beskyttelse af klitfredede arealer<br />
beliggende i et Natura 2000 område .................................. 10<br />
Kapitel 5. Krav 1.25 Beskyttelse af strandbredder m.v.<br />
beliggende i et Natura 2000 område .................................. 12<br />
Kapitel 6. Krav 1.27 Beskyttelse af reder og redetræer .... 14<br />
Kapitel 7. Krav 1.29 om fredskovspligtige arealer<br />
beliggende i et Natura 2000 område .................................. 17<br />
Kapitel 8. Krav 1.30 om beskyttelsen af visse planter ....... 20<br />
Kapitel 9. Kontrollens gennemførelse ................................ 21<br />
9.1 Kontrollens omfang på bedriften .................................................... 21<br />
9.2 Forberedelse og gennemførelse ....................................................... 21<br />
9.3 Beskrivelse af de konstaterede <strong>for</strong>hold ved overtrædelser ............. 23<br />
9.4 Mindre overtrædelser (bagateller) .................................................. 24<br />
Kapitel 10. Behandling af <strong>kontrol</strong>rapporter ...................... 25<br />
10.1 ”OK-<strong>kontrol</strong>ler” ............................................................................ 25<br />
10.2 ”Ikke OK-<strong>kontrol</strong>ler” .................................................................... 26<br />
Kapitel 11. Registrering af <strong>kontrol</strong>resultater og rapporter28<br />
11.1 Indberetning af <strong>kontrol</strong>resultater til FødevareErhverv ............... 28<br />
11.3 VAKS ............................................................................................. 29<br />
11.4 DAKAR .......................................................................................... 30<br />
Kapitel 12. Ikrafttræden .................................................... 30<br />
Kapitel 13. Bilags<strong>for</strong>tegnelse .............................................. 31<br />
Bilag 1. Oversigt over Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder og<br />
vildtkonsulenter ...................................................................................... 31<br />
Bilag 2. Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder <strong>for</strong>delt på<br />
<strong>Plantedirektoratets</strong> distrikter. ................................................................... 35<br />
Bilag 3. Oversigt over Miljøministeriets Miljøcentre samt MC<strong>med</strong>arbejdere<br />
........................................................................................... 38<br />
Bilag 4. Hejrekoloni ................................................................................ 42<br />
Bilag 5. Rågekoloni ................................................................................. 43<br />
Bilag 6. Rovfuglereder ............................................................................ 44<br />
Bilag 7. Krav 1.30, Visse planter: Udseende, levesteder og udbredelse .... 47<br />
= 3
4<br />
Bilag 8. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 901 af 11. juli 2007 om<br />
fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel <strong>med</strong><br />
vildt og pleje af tilskadekommet vildt. § 4 ............................................... 51<br />
Bilag 9. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 868 af 4. juli 2007 om<br />
vildtskader ............................................................................................... 52<br />
Bilag 10. Lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1042 af 20.<br />
oktober 2008, §§ 8 og 9 ........................................................................... 56<br />
Bilag 11. Bekendtgørelse nr. 1608 af 11/12/2006 om klitfredning ............ 57<br />
Bilag 12. Lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1042 af 20.<br />
oktober 2008, § 15 ................................................................................... 60<br />
Bilag 13. Lovbekendtgørelse nr. 793 af 21. juni 2007 om skove, § 8 nr.<br />
4, 1. pkt. og §§ 11 og 28. ......................................................................... 61
Kapitel 1. Indledning<br />
Kontrolinstruksen er skrevet til <strong>Plantedirektoratets</strong> <strong>kontrol</strong>lører. Der kan der<strong>for</strong> være<br />
henvisninger til interne dataprogrammer, som personer uden<strong>for</strong> Plantedirektoratet ikke<br />
har adgang til. Der vil ske en årlig revision af <strong>kontrol</strong>instruksen. Der kan dog i løbet af<br />
året <strong>for</strong>ekomme rettelser/ændringer af instruksen. Disse vil blive offentliggjort i <strong>for</strong>m<br />
af en revideret <strong>kontrol</strong>instruks på hjemmesiden samtidigt <strong>med</strong>, at <strong>kontrol</strong>lørerne modtager<br />
ændringerne.<br />
Denne instruks er udarbejdet i et samarbejde mellem By- og Landskabsstyrelsen,<br />
Skov- og Naturstyrelsen og Plantedirektoratet.<br />
By- og Landskabsstyrelsen er regelansvarlig <strong>for</strong> naturbeskyttelsesloven. Miljøministeriets<br />
Miljøcentre er tilsynsmyndighed <strong>for</strong> overholdelse af naturbeskyttelseslovens § 8<br />
om klitfredning (krav 1.24) og § 15 om strandbeskyttelse (krav 1.25).<br />
Skov- og Naturstyrelsen er regelansvarlig <strong>for</strong> jagt og vildt<strong>for</strong>valtningsloven og skovloven.<br />
Skov- og Naturstyrelsen er desuden tilsynsmyndighed <strong>for</strong> bl.a. overholdelsen af<br />
jagt og vildt<strong>for</strong>valtningsloven, herunder bestemmelser om beskyttelse af reder og redetræer<br />
m.m. (krav 1.27) og af reglerne om fredskov (krav 1.29), samt om beskyttelse<br />
af visse planter (krav 1.30).<br />
By- og Landskabsstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og Plantedirektoratet har indgået<br />
aftale om <strong>Plantedirektoratets</strong> <strong>kontrol</strong> <strong>med</strong> krydsoverensstemmelseskrav 1.24, 1.25,<br />
1.27, 1.29 og 1.30. Kontrollen udøves <strong>for</strong> By- og Landskabsstyrelsen (Miljøministeriets<br />
Miljøcentre) og Skov- og Naturstyrelsen. Kontrollen omfatter <strong>kontrol</strong> <strong>med</strong> overholdelse<br />
af bestemmelser i naturbeskyttelseslovgivningen om beskyttelse af strand- og<br />
klitarealer i Natura 2000 områder og om beskyttelse af visse plantearter, jagt- og vildt<strong>for</strong>valtningslovgivningen<br />
om beskyttelse af reder og redetræer, samt skovlovgivningen<br />
om beskyttelse af fredskovspligtige arealer i Natura 2000 områder.<br />
Efter beslutning fra EU-Kommissionen er reglerne om anvendelsen af fælder til regulering<br />
af vildt (tidligere krav 1.28) fra 2009 ikke længere omfattet krydsoverensstemmelse.<br />
<strong>Instruks</strong>en knytter sig til:<br />
”KONTROLRAPPORT 2009 – Kontrol <strong>med</strong> overholdelse af bestemmelserne om<br />
arealer i Natura 2000 områder, beskyttelse af reder og redetræer m.m. samt beskyttelse<br />
af visse planter (krydsoverensstemmelseskrav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og<br />
1.30)”.<br />
<strong>Instruks</strong>ens <strong>for</strong>mål er at give <strong>kontrol</strong>løren et generelt overblik over, hvilke <strong>for</strong>hold, der er omfattet<br />
af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30, og en vejledning i, hvornår <strong>kontrol</strong>løren skal rådføre<br />
sig <strong>med</strong> eller videregive sagen til Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed eller til Miljøministeriets<br />
miljøcenter. Det vil således altid være op til Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/Miljø-centeret<br />
at <strong>for</strong>etage den endelige vurdering af, om krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og<br />
5
1.30 ikke er overholdt. Endelig beskriver instruksen, hvorledes <strong>kontrol</strong>len i praksis udføres og<br />
hvorledes <strong>kontrol</strong>rapporterne registreres, herunder hvordan <strong>Plantedirektoratets</strong> distrikter indberetter<br />
<strong>kontrol</strong>resultater til FødevareErhverv.<br />
Ved ”Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed” (tidligere skovdistrikt) <strong>for</strong>stås den geografisk<br />
relevante enhed under Skov- og Naturstyrelsen, jf. neden<strong>for</strong>.<br />
Ved ”Vildtkonsulent” <strong>for</strong>stås den fagligt uddannede person, der i <strong>for</strong>hold til jagt- og vildt<strong>for</strong>valtningslovgivningen<br />
og evt. skovlovgivningen <strong>for</strong>etager tilsyn etc., og som <strong>kontrol</strong>lørerne<br />
skal kontakte ved spørgsmål om manglende overholdelse af krydsoverensstemmelseskrav<br />
1.27, 1.29 og 1.30.<br />
Ved ”Miljøcenteret” <strong>for</strong>stås det geografisk relevante Miljøcenter under Miljøministeriet, jf.<br />
neden<strong>for</strong>.<br />
Ved ”MC-<strong>med</strong>arbejder” <strong>for</strong>stås den fagligt uddannede person i Miljøcenteret, der i <strong>for</strong>hold til<br />
naturbeskyttelseslovens § 8 om klitfredning og § 15 om strandbeskyttelse <strong>for</strong>etager tilsyn etc.,<br />
og som <strong>kontrol</strong>lørerne skal kontakte ved spørgsmål om manglende overholdelse af krydsoverensstemmelseskrav<br />
1.24 og 1.25.<br />
Skov- og Naturstyrelsen har udarbejdet en oversigt over Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder<br />
<strong>med</strong> angivelse af telefonnumre og navne på Vildtkonsulenterne, der vedlægges som bilag<br />
1. De lokale enheders placering i <strong>for</strong>hold til <strong>Plantedirektoratets</strong> 6 distrikter fremgår af bilag<br />
2.<br />
By- og Landskabsstyrelsen har endvidere udarbejdet en oversigt over Miljøcentrene <strong>med</strong> angivelse<br />
af telefonnumre og navne på MC-<strong>med</strong>arbejderne. Oversigten vedlægges som bilag 3.<br />
Ved ”distriktet” <strong>for</strong>stås et af <strong>Plantedirektoratets</strong> 6 distrikter.<br />
Ved ”<strong>kontrol</strong>lør” <strong>for</strong>stås en af <strong>Plantedirektoratets</strong> <strong>med</strong>arbejdere, der er uddannet til at udføre<br />
<strong>kontrol</strong>.<br />
Kapitel 2. Retsgrundlag<br />
• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 901 af 11. juli 2007 om fredning af visse dyre-<br />
og plantearter mv., indfangning af og handel <strong>med</strong> vildt og pleje af tilskadekommet<br />
vildt §§ 4, 5 og 6. (I bilag er alene bekendtgørelsens §§ 4-6 gengivet.)<br />
• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 868 af 4. juli 2007 om vildtskader § 14, stk. 1<br />
og 2. (I bilag er hele bekendtgørelsen gengivet.)<br />
• Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 1042 af 20. oktober 2008 om lov om naturbeskyttelse.<br />
(I bilag er § 8 samt § 15 gengivet.)<br />
6
• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1608 af 11. december 2006 om klitfredning. (I<br />
bilag er bekendtgørelsen gengivet.)<br />
• Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 793 af 21. juni 2007 om lov om skove. (I<br />
bilag er § 8, 11 og 28 gengivet.)<br />
• Bekendtgørelse nr. 1362 af 19. december 2008 om krydsoverensstemmelse.<br />
Desuden henvises til:<br />
• Vejledning om <strong>kontrol</strong> <strong>med</strong> krydsoverensstemmelse 2009, december 2008<br />
Kapitel 3. Almindelige bestemmelser<br />
3.1 Generelt<br />
Krydsoverensstemmelse på landbrug er indført i 2005 sammen <strong>med</strong> re<strong>for</strong>men af EU’s<br />
landbrugsstøtte.<br />
Kontrollen omfatter alle de produktionsenheder, som landbrugeren driver under samme<br />
juridiske enhed (CVR- eller CPR-nr.).<br />
For den direkte landbrugsstøtte 1 gælder kravene i hele kalenderåret <strong>for</strong> alle landbrugsarealer<br />
og landbrugsaktiviteter. (For bygninger, dyr, anlæg og lignende holdes<br />
støttemodtager dog kun ansvarlig på direkte støtte, hvis han har rådighed over dem på<br />
<strong>kontrol</strong>tidspunktet.)<br />
For de arealbaserede landdistriktsordninger 2 gælder kravene på <strong>kontrol</strong>tidspunktet<br />
hele bedriften, dvs. alle typer af arealer og tilhørende anlæg, bygninger og dyr som ansøger<br />
er ansvarlig <strong>for</strong>. Hvis landbrugeren modtager støtte under både de direkte støtteordninger<br />
og landdistriktsordninger gælder kravene <strong>for</strong> hele bedriften.<br />
Arealer der ikke er søgt støtte til: Landbrugeren kan ikke friholde et landbrugsareal <strong>for</strong><br />
sanktioner i <strong>for</strong>bindelse <strong>med</strong> krydsoverensstemmelse, ved blot at undlade at søge støtte<br />
til arealet.<br />
Krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30 er blandt de KO-krav, hvor der skal tages stilling<br />
til, om overtrædelsen er sket på et landbrugsareal, eller om der er tale om en landbrugsaktivitet.<br />
Ved en overtrædelse skal oplysningerne herom skal noteres og angives<br />
1 Enkeltbetaling, dyrepræmier, energiafgrøder, stivelseskartofler, proteinafgrøder<br />
2 De arealbaserede landdistriktsordninger omfatter Ø-støtte, Tilskud til omlægning til økologi (OM), Miljøbetinget<br />
tilskud (MB), Tilskud til pleje af græs og naturarealer, Tilskud til braklagte randzoner langs vandløb og søer,<br />
Tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder, Tilskud til opretholdelse af ændret afvanding. Skovordninger:<br />
Tilskud til første skovrejsning på landbrugsarealer, Tilskud til miljøvenligt skovbrug, Natura 2000 betalinger.<br />
7
ved distriktets indberetning. Sagen kan ikke indberettes uden disse oplysninger, da det<br />
har betydning <strong>for</strong> FødevareErhvervs beregning af støttenedsættelsen (se pkt. 9.3).<br />
Krydsoverensstemmelseskravene gælder <strong>for</strong> alle landbrugere, ikke kun de, der udtages<br />
til KO-<strong>kontrol</strong> (dvs. KO-<strong>kontrol</strong> <strong>for</strong> de 5 krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30). På PD’s<br />
ordinære <strong>kontrol</strong>-ordninger kan det også ske, at der konstateres overtrædelser af KOkrav,<br />
som PD er ansvarlig <strong>for</strong>. I de tilfælde er PD <strong>for</strong>pligtet til at indberette overtrædelsen<br />
af det af konkrete krav til FødevareErhverv som såkaldt ”anden <strong>kontrol</strong>”.<br />
Hvis <strong>kontrol</strong>løren i <strong>for</strong>bindelse <strong>med</strong> anden <strong>kontrol</strong> bliver opmærksom på overtrædelse<br />
af et af kravene, skal <strong>kontrol</strong>løren udfylde <strong>kontrol</strong>rapport <strong>for</strong> overtrædelsen af det konkrete<br />
krav. Kontrolløren sørger ligeledes <strong>for</strong>, at den pågældende bedrift også bliver<br />
markeret <strong>for</strong> overtrædelse af kravet. Dette gøres ved at kontakte KKE og angive CVRnr.<br />
samt hvilket krav, der er overtrådt.<br />
3.2 Adresser og sammenfald<br />
KO-<strong>kontrol</strong>len af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30 <strong>for</strong>egår udelukkende i sammenhæng<br />
<strong>med</strong> areal<strong>kontrol</strong> på bedrifterne. Kontrollens omfang er mindst 1 pct. af ansøgerne<br />
under enkeltbetalingsordningen svarende til ca. 600 <strong>kontrol</strong>ler. Kontrollen udføres<br />
på arealordningen.<br />
De areal<strong>kontrol</strong>lører, der også udfører PD’s fælles KO-<strong>kontrol</strong>, skal desuden <strong>kontrol</strong>lere<br />
i alt ca. 71 sager, der er udtaget til KO-<strong>kontrol</strong> på de arealbaserede landdistriktsordningerne,<br />
<strong>for</strong> overholdelse af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30. For disse ca. 71<br />
<strong>kontrol</strong>ler henvises til instruksen <strong>for</strong> PD’s fælles KO-<strong>kontrol</strong>.<br />
3.3 Varsling<br />
Kontrollen af overholdelsen af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30 skal være uvarslet<br />
uanset hvilken øvrig <strong>kontrol</strong>, den <strong>for</strong>etages sammen <strong>med</strong>.<br />
Distriktet skal før opstart af <strong>kontrol</strong>len telefonisk i god tid (1-2 arbejdsdage) orientere<br />
Vildtkonsulenten i den enkelte lokale enhed af Skov- og Naturstyrelsen og MC<strong>med</strong>arbejderen<br />
i Miljøcenteret om, at der i den følgende periode blive <strong>for</strong>etaget <strong>kontrol</strong>besøg<br />
efter krydsoverensstemmelseskravene vedrørende reder/redetræer og fælder<br />
samt Natura 2000 områder. Herved har distriktet og Vildtkonsulenten/MC<strong>med</strong>arbejderen<br />
mulighed <strong>for</strong> at aftale eventuelle nærmere fremgangsmåde ved spørgsmål<br />
om eller konstatering af overtrædelser af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 eller 1.30.<br />
Hvis Vildtkonsulenten/MC-<strong>med</strong>arbejderen er <strong>for</strong>hindret i den pågældende periode, vil<br />
distriktet blive henvist til en anden faglig relevant person.<br />
Da <strong>kontrol</strong>len er uvarslet skal der altid udleveres et varslingsbrev ved <strong>kontrol</strong>lens begyndelse.<br />
3.4 Sagsmateriale og <strong>kontrol</strong>udstyr<br />
I <strong>for</strong>bindelse <strong>med</strong> <strong>kontrol</strong>len <strong>med</strong>bringer <strong>kontrol</strong>løren kort over arealerne.<br />
8
Derudover er der brug <strong>for</strong> målebånd/tommestok til opmåling af evt. fælder og afstande<br />
samt plastposer eller lignende til opbevaring af evt. ødelagte æg m.m. fra reder/redetræer.<br />
Ved <strong>for</strong>modning om manglende overholdelse kan der blive behov <strong>for</strong> fotodokumentation<br />
ved hjælp af digitalkamera.<br />
3.5 Kontrolperiode<br />
Kontrollen af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30 <strong>for</strong> de adresser, der er udtaget til KO<strong>kontrol</strong>,<br />
<strong>for</strong>egår i perioden 1. juni til 15. september.<br />
Det bemærkes, at der gælder individuelle krav <strong>for</strong> overholdelsen af krav 1.27 afhængig<br />
af fugleart, se kap. 6.<br />
9
Kapitel 4. Krav 1.24 Beskyttelse af klitfredede arealer beliggende i et<br />
Natura 2000 område<br />
10<br />
• Kontrollen af dette krav vedrører kun klitfredede arealer,<br />
• Det er kun den del af de klitfredede arealer, der ligger inden<strong>for</strong> Natura 2000<br />
områder, som skal <strong>kontrol</strong>leres: klitfredede arealer uden <strong>for</strong> Natura 2000 vil aldrig<br />
være omfattet af krav 1.24,<br />
• Kontrollen omfatter alle ejendomsnumre under det pågældende CVR-nummer.<br />
• Hvis landmanden råder over klitfredede arealer i et Natura-2000 område, men disse<br />
arealer ikke ligger i tilknytning til de marker, der <strong>kontrol</strong>leres i <strong>for</strong>bindelse <strong>med</strong> areal<strong>kontrol</strong>len,<br />
skal <strong>kontrol</strong>løren også besigtige dem. Dette skal ske <strong>for</strong> at <strong>kontrol</strong>lere disse<br />
ikke-landbrugsarealer <strong>for</strong> evt. overtrædelser som følge af landbrugsaktivitet m.v.<br />
Følgende arealer er klitfredede, jf. naturbeskyttelseslovens § 8 og 9: :<br />
1. Strandbredden langs Skagerrak og Vesterhavet,<br />
2. Arealet mellem klitfredningslinien og de strandbredder, der er nævnt ovenstående,<br />
3. Arealer, der er klitfredede efter den tidligere lovgivning om sandflugtens bekæmpelse,<br />
og<br />
4. Arealer, der er klitfredede efter ministerens beslutning.<br />
Klitfredningen er registreret i matrikelregisteret og er noteret i tingbogen <strong>for</strong> den pågældende<br />
ejendom.<br />
For det enkelte klitfredede areal gælder følgende krav:<br />
Krav 1.24: Der må ikke <strong>for</strong>etages ændring i tilstanden af klitfredede arealer<br />
Der må ikke ske ændring i tilstanden af klitfredede arealer. Dvs. at der må ikke opføres eller<br />
etableres bygninger, tilbygninger eller ombygninger, skure, master og lignende, terrænændringer<br />
mv.<br />
Der må ikke etableres hegn, og arealerne må ikke afgræsses. Der må ikke placeres campingvogne<br />
og lignende. Der må heller ikke <strong>for</strong>etages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel,<br />
hvorved der fastlægges skel.<br />
Det er på klitfredede arealer endvidere ikke tilladt at:<br />
1) fjerne eller beskadige træer, planter eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning,<br />
2) køre <strong>med</strong> motorkøretøjer, herunder knallerter, uden <strong>for</strong> lovligt anlagte veje,<br />
3) campere, opstille telte, bænke eller faste indretninger,<br />
4) <strong>for</strong>etage gravearbejde,
5) afbrænde vegetation, kvas eller lignende,<br />
6) cykle, ride eller færdes <strong>med</strong> heste uden <strong>for</strong> lovligt anlagte veje.<br />
Bemærk, at <strong>for</strong>buddet i nr. 2), 5) og 6) ikke gælder på den ubevoksede strandbred.<br />
Der kan være <strong>med</strong>delt en konkret dispensation til sådanne aktiviteter, hvilket ejendommens<br />
ejer må dokumentere.<br />
Forbuddet i krav 1.24 gælder ikke <strong>for</strong>:<br />
a. Foranstaltninger til dæmpning af sandflugt, der udføres af Skov- og Naturstyrelsen/Miljøcentrene<br />
eller efter påbud,<br />
b. Landbrugsmæssig drift, herunder græsning, på arealer, der hidtil lovligt har været udnyttet<br />
landbrugsmæssigt, bortset fra tilplantning,<br />
c. Sædvanlig hegning på ovennævnte arealer (under pkt. b),<br />
d. Genplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver,<br />
e. Havneanlæg og de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havne<strong>for</strong>mål,<br />
f. Mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og tage<br />
m.v., når bygningshøjden ikke derved <strong>for</strong>øges eller kun <strong>for</strong>øges i ubetydeligt omfang,<br />
g. Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt <strong>for</strong> den pågældende ejendoms drift som landbrugs-<br />
eller skovbrugsejendom eller <strong>for</strong> udøvelsen af fiskerierhvervet, og som opføres i umiddelbar<br />
tilknytning til eksisterende bygninger. Der kræves dog miljøministerens (delegeret til<br />
Miljøministeriets miljøcenter) tilladelse <strong>for</strong> så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed<br />
og ydre ud<strong>for</strong>mning.<br />
Beskrivelse af eventuel manglende overholdelse<br />
Det beskrives i <strong>kontrol</strong>rapporten, hvilke <strong>for</strong>hold der er konstateret herunder hvilke ændringer,<br />
der er konstateret, og hvilket omfang disse har arealmæssigt ved angivelse på markkort. Beskrivelsen<br />
kan underbygges <strong>med</strong> fotos, der viser de konstaterede <strong>for</strong>hold og deres omfang.<br />
Det noteres, om tilstandsændringen er varig, eller om det er muligt at føre arealet tilbage<br />
til den oprindelige tilstand.<br />
BEMÆRK: Kontakt altid Miljøcenteret telefonisk, hvis der er <strong>for</strong>modning om manglende<br />
overholdelse af kravet.<br />
11
Kapitel 5. Krav 1.25 Beskyttelse af strandbredder m.v. beliggende i et<br />
Natura 2000 område<br />
12<br />
• Kontrollen af dette krav vedrører kun arealer inden<strong>for</strong> strandbeskyttelseslinjen 3 ,<br />
• Det er kun den del af de arealer, der ligger inden<strong>for</strong> Natura 2000 områder, som<br />
skal <strong>kontrol</strong>leres: strandbredder og arealer mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen<br />
uden <strong>for</strong> Natura 2000 vil aldrig være omfattet af krav 1.25,<br />
• Kontrollen omfatter alle ejendomsnumre under det pågældende CVR-nummer.<br />
• Hvis landmanden råder over strandbredder og arealer omfattet af strandbeskyttelseslinjen<br />
i et Natura-2000 område, men disse arealer ikke ligger i tilknytning til de marker,<br />
der <strong>kontrol</strong>leres i <strong>for</strong>bindelse <strong>med</strong> areal<strong>kontrol</strong>len, skal <strong>kontrol</strong>løren også besigtige<br />
dem. Dette skal ske <strong>for</strong> at <strong>kontrol</strong>lere disse ikke-landbrugsarealer <strong>for</strong> evt. overtrædelser<br />
som følge af landbrugsaktivitet m.v.<br />
For det enkelte areal inden<strong>for</strong> strandbeskyttelseslinjen gælder følgende krav:<br />
Krav 1.25: Der må ikke <strong>for</strong>etages ændring i tilstanden af strandbred eller af andre<br />
arealer, der ligger mellem strandbred og strandbeskyttelseslinjen<br />
Der må ikke ske ændring i tilstanden af de omfattede. Dvs. at der må ikke opføres eller etableres<br />
bygninger, tilbygninger eller ombygninger, skure, master og lignende, terrænændringer<br />
mv.<br />
Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke <strong>for</strong>etages<br />
udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.<br />
Der kan være <strong>med</strong>delt en konkret dispensation til sådanne aktiviteter, hvilket ejendommens<br />
ejer må dokumentere.<br />
Forbuddet i krav 1.25 gælder ikke <strong>for</strong>:<br />
1. Landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning,<br />
2. Gentilplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver,<br />
3. Sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme,<br />
4. Bestående <strong>for</strong>svarsanlæg, der anvendes til <strong>for</strong>svars<strong>for</strong>mål,<br />
5. Havneanlæg og de landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havne<strong>for</strong>mål,<br />
6. Mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og<br />
tage m.v., når bygningshøjden ikke derved <strong>for</strong>øges eller kun <strong>for</strong>øges i ubetydeligt omfang,<br />
7. Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt <strong>for</strong> den pågældende ejendoms drift som<br />
landbrugs- eller skovbrugsejendom eller <strong>for</strong> udøvelsen af fiskerierhvervet, og som op-<br />
3 Linjen er som hovedregel 300 m, som blev udmålt ud fra landvegetationen langs kysten. I<br />
sommerhusområder er den 100 m. Beskyttelseszonen er dog mindre på en række kyststrækninger,<br />
hvor der er bebyggelse. Strandbeskyttelseslinjen er registreret i matrikelregisteret og<br />
er noteret i tingbogen <strong>for</strong> den pågældende ejendom.
føres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Der kræves dog miljøministerens<br />
(delegeret til Miljøministeriets miljøcenter) tilladelse <strong>for</strong> så vidt angår de<br />
nævnte bygningers nærmere beliggenhed og ydre ud<strong>for</strong>mning, og<br />
8. Kyststrækninger, der er klitfredede.<br />
Beskrivelse af eventuel manglende overholdelse<br />
Det beskrives i <strong>kontrol</strong>rapporten, hvilke <strong>for</strong>hold der er konstateret, herunder hvilke ændringer<br />
der er konstateret, og hvilket omfang disse har arealmæssigt ved angivelse på et kort. Beskrivelsen<br />
kan underbygges <strong>med</strong> fotos, der viser de konstaterede <strong>for</strong>hold og deres omfang.<br />
Det noteres om tilstandsændringen er varig eller om det er muligt at føre arealet tilbage<br />
til den oprindelige tilstand.<br />
BEMÆRK: Kontakt altid Miljøcenteret telefonisk, hvis der er <strong>for</strong>modning om manglende<br />
overholdelse af kravet.<br />
13
Kapitel 6. Krav 1.27 Beskyttelse af reder og redetræer<br />
1.27, delkrav (1): Kolonirugende fugles (hejrer, råger og skarver) redetræer må<br />
ikke fældes i perioden 1. februar – 31. juli<br />
Forbudet omfatter alle træer, der har reder bygget af de tre fuglearter. Det er ikke afgørende,<br />
om der er æg eller unger i reden. Det er heller ikke afgørende, om reden er ”beboet”.<br />
Også træer <strong>med</strong> ikke-benyttede reder er omfattet af fældnings<strong>for</strong>buddet. Uanset<br />
om det kan diskuteres, om der er sket ”fældning” af et redetræ, eller om det er grenbeskæring<br />
eller lign. bør <strong>kontrol</strong>løren altid rette henvendelse til Vildtkonsulenten, når<br />
der er sket menneskelige indgreb i et redetræ.<br />
Fotos af de typiske koloni-redetræer vedlægges i bilag 4-5.<br />
14<br />
Kontrollen omfatter:<br />
1) Alle træer, der har reder bygget af de tre fuglearter<br />
2) Ubeboede reder<br />
3) Fældede og beskårne træer<br />
Beskrivelse af eventuelle manglende overholdelse<br />
Antallet af fældede/beskårne træer <strong>med</strong> reder noteres i bemærkningsfeltet. Der tages<br />
eventuelt fotografier af fældede træer, ødelagt æg osv. Æg og evt. døde fugleunger tages<br />
i <strong>for</strong>varing. Anfør redetræets placering på kortmaterialet.<br />
Se endvidere afsnit ”9.3 Beskrivelse af de konstaterede <strong>for</strong>hold”.<br />
1.27, delkrav (2): Rovfugles og uglers redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar<br />
– 31. august<br />
Forbuddet omfatter alle træer, der har reder bygget eller anvendt af rovfugle eller ugler.<br />
Det er ikke afgørende om der er æg eller unger i reden. Det er heller ikke afgørende<br />
om reden er ”beboet”. Også træer <strong>med</strong> ikke-benyttede reder er omfattet af fældnings<strong>for</strong>buddet.<br />
Uanset om det kan diskuteres, om der er sket ”fældning” af et redetræ,<br />
eller om det er grenbeskæring eller lign. bør <strong>kontrol</strong>løren altid rette henvendelse til<br />
Vildtkonsulenten, når der er sket menneskelige indgreb i et redetræ.<br />
Alle redetræer fra rovfugle og ugler er omfattet.<br />
Fotos af de typiske rovfuglereder vedlægges i bilag 6.<br />
Kontrollen omfatter:<br />
1) Alle træer, der har reder bygget af rovfugle eller ugler<br />
2) Ubeboede reder<br />
3) Fældede og beskårne træer
Beskrivelse af eventuelle manglende overholdelse<br />
Antallet af fældede/beskårne træer noteres i bemærkningsfeltet. Der tages eventuelt fotografier<br />
af fældede træer, ødelagt æg osv. Æg og evt. døde fugleunger tages i <strong>for</strong>varing.<br />
Anfør redetræets placering på kortmaterialet.<br />
Se endvidere afsnit ”9.3 Beskrivelse af de konstaterede <strong>for</strong>hold”.<br />
1.27, delkrav (3): Ørnes, sorte storkes og røde glenters redetræer må ikke fældes<br />
Forbudet omfatter alle træer, der har reder bygget eller anvendt af ørne, sort stork eller<br />
rød glente. Det er ikke afgørende om der er æg eller unger i reden. Det er heller ikke<br />
afgørende om reden er ”beboet”. Også træer <strong>med</strong> ikke-benyttede reder er omfattet af<br />
fældnings<strong>for</strong>buddet. Uanset om det kan diskuteres om der er sket ”fældning” af et redetræ<br />
eller om det er grenbeskæring eller lign. bør <strong>kontrol</strong>løren altid rette henvendelse<br />
til Vildtkonsulenten, når der er sket menneskelige indgreb i et redetræ.<br />
Bemærk, at fældnings<strong>for</strong>buddet gælder hele året.<br />
Alle redetræer fra ørne er omfattet.<br />
Kontrollen omfatter:<br />
1) Alle træer, der har reder af ørne, sort stork eller rød glente.<br />
2) Ubeboede reder<br />
3) Fældede og beskårne træer<br />
Beskrivelse af eventuelle manglende overholdelse<br />
Antallet af fældede/beskårne træer noteres i bemærkningsfeltet. Der tages eventuelt fotografier<br />
af fældede træer, ødelagt æg osv. Æg og evt. døde fugleunger tages i <strong>for</strong>varing.<br />
Anfør redetræets placering på kortmaterialet.<br />
Se endvidere afsnit om ”9.3 Beskrivelse af de konstaterede <strong>for</strong>hold”.<br />
1.27, delkrav (4): Hule træer og træer <strong>med</strong> spættehuller, må ikke fældes i perioden<br />
1. november – 31. august<br />
”Hule træer” er ikke nærmere defineret i lovgivningen. Men kendetegnet <strong>for</strong> disse træer<br />
er, at det oftest er ældre træer, ofte <strong>med</strong> en diameter på mindst 40 cm, typisk <strong>med</strong><br />
rådangreb og evt. afbrækkede grene. Baggrunden <strong>for</strong> fælde-<strong>for</strong>budet er, at træerne er<br />
ynglesteder <strong>for</strong> hul-rugende fugle og <strong>for</strong> flagermus.<br />
”Spættehullerne” er kendetegnet ved cirkulærer huller placeret mere end 2 meter på<br />
stammen oppe i træet.<br />
Kontrollen omfatter: Alle hule træer eller træer <strong>med</strong> spættehuller.<br />
Beskrivelse af eventuelle manglende overholdelse<br />
Antallet af fældede/beskårne træer noteres i bemærkningsfeltet. Der tages eventuelt fotografier<br />
af fældede træer, ødelagt æg osv. Æg og evt. døde fugleunger tages i <strong>for</strong>va-<br />
15
ing. Anfør træets placering på kortmaterialet. Se endvidere afsnit ”9.3 Beskrivelse af<br />
de konstaterede <strong>for</strong>hold”.<br />
1.27, delkrav (5): Digesvalereder må ikke ødelægges i perioden 1. april – 31.<br />
august<br />
Digesvalereder findes typisk i vegetationsfrie frilagte skrænter og klinter af ler eller<br />
grus, som f.eks. kystklinter, grusgrave og stejle åbrinker. De består af huller i skrænterne,<br />
ofte <strong>med</strong> et antal på flere dusin.<br />
16<br />
Kontrollen omfatter: Alle ødelagte reder på omfattede arealer.<br />
Beskrivelse af eventuelle manglende overholdelse<br />
Antallet af ødelagte reder noteres i bemærkningsfeltet. Det totale antal reder noteres i<br />
bemærkningsfeltet. Der tages eventuelt fotografier af ødelagte reder, æg osv. Æg og<br />
evt. døde fugleunger tages i <strong>for</strong>varing. Anfør digesvaleredernes placering på kortmaterialet.<br />
Se endvidere afsnit om ”9.3 Beskrivelse af de konstaterede <strong>for</strong>hold”.
Kapitel 7. Krav 1.29 om fredskovspligtige arealer beliggende i et Natura<br />
2000 område<br />
• Kontrollen af dette krav vedrører kun fredskovspligtige arealer,<br />
• Det er kun den del af de fredskovspligtige arealer, der ligger inden<strong>for</strong> Natura<br />
2000 områder, som skal <strong>kontrol</strong>leres: fredskovsarealer uden <strong>for</strong> Natura 2000 vil<br />
aldrig være omfattet af krav 1.29,<br />
• Kontrollen omfatter alle ejendomsnumre under det pågældende CVR-nummer.<br />
• Hvis landmanden råder over fredskovspligtige arealer i et Natura-2000 område, men<br />
disse arealer ikke ligger i tilknytning til de marker, der <strong>kontrol</strong>leres i <strong>for</strong>bindelse <strong>med</strong><br />
areal<strong>kontrol</strong>len, skal <strong>kontrol</strong>løren også besigtige dem. Dette skal ske <strong>for</strong> at <strong>kontrol</strong>lere<br />
disse ikke-landbrugsarealer <strong>for</strong> evt. overtrædelser som følge af landbrugsaktivitet m.v.<br />
Forbuddet mod dyrehold gælder ikke på de arealer, der lovligt kan holdes uden træbevoksning.<br />
For det enkelte fredskovspligtige areal gælder følgende delkrav:<br />
1.29, delkrav 1: Dyrehold er <strong>for</strong>budt.<br />
Det er ikke tilladt at have dyrehold på det fredskovspligtige areal.<br />
Delkravet relaterer sig kun til den skovbevoksede del af et fredskovspligtigt areal, og ikke til<br />
et landbrugsareal. – Fx kan engarealer der afgræsses være omfattet af fredskovspligt.<br />
Skovgræsning er en mere ekstensiv drift <strong>med</strong> dyr end egentligt dyrehold. Skovgræsning er tilladt<br />
på 10 % af fredskovarealet uden dispensation.<br />
Beskrivelse af eventuel manglende overholdelse<br />
Det beskrives i hvilket omfang, der er konstateret dyrehold på arealet, og hvor stort græsningstrykket<br />
har været, herunder hvor stor indvirkning det vil kunne have på genvækst af vegetationen.<br />
Desuden beskrives hvor stort et omfang græsningen har haft på arealet.<br />
Der kan eventuelt som dokumentation tages billeder af <strong>for</strong>holdene.<br />
BEMÆRK: Kontakt altid Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed telefonisk, hvis der er <strong>for</strong>modning<br />
om manglende overholdelse af kravet.<br />
1.29, delkrav 2: Fredskovspligtige arealer må ikke bebygges eller ændres<br />
På fredskovspligtige arealer må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer<br />
eller anbringes affald.<br />
Beskrivelse af eventuel manglende overholdelse<br />
Det beskrives hvilken bebyggelse, terrænændring eller andre <strong>for</strong>hold, der er konstateret, og<br />
hvilken arealmæssig udbredelse det har på det pågældende areal.<br />
17
Det beskrives i <strong>kontrol</strong>rapporten, hvilken bebyggelse eller andre <strong>for</strong>hold der er konstateret,<br />
herunder hvilke ændringer der er konstateret, og hvilket omfang disse har arealmæssigt<br />
ved angivelse på et kort/skitse. Beskrivelsen kan underbygges <strong>med</strong> fotos, der<br />
viser de konstaterede <strong>for</strong>hold og deres omfang.<br />
Det noteres om tilstandsændringen er varig, eller om det er muligt at føre arealet tilbage<br />
til den oprindelige tilstand.<br />
Bemærkning<br />
Visse <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> byggeri er tilladt. Det kræver dog en myndighedstilladelse inden byggeriet<br />
opføres, <strong>for</strong>di placering skal godkendes.<br />
Herudover kan byggeri være ulovlig på to måder i relation til krydsoverensstemmelse:<br />
Det kan enten være landbrugsbyggeri (landbrugsaktivitet), der opføres på fredskovpligtigt<br />
areal. Her er det altså ikke nødvendigt at skelne mellem landbrugsareal og<br />
fredskovpligtigt areal.<br />
Eller det kan være ulovligt (en hvilken som helst slags ulovligt byggeri, herunder tilladt<br />
byggeri, hvor placeringen ikke er godkendt), <strong>for</strong>di det udføres på en del af det<br />
fredskovpligtige areal, der drives landbrugsmæssigt.<br />
BEMÆRK: Kontakt altid Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed telefonisk, hvis der er <strong>for</strong>modning<br />
om manglende overholdelse af kravet.<br />
1.29, delkrav 3: Områder m.v. i fredskov må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes<br />
eller på anden måde ændres<br />
Søer, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev,<br />
der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af naturbeskyttelsesloven, <strong>for</strong>di de er<br />
mindre end de deri fastsatte størrelsesgrænser, må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller<br />
på anden måde ændres.<br />
Beskrivelse af eventuel manglende overholdelse<br />
Det beskrives hvilke <strong>for</strong>hold, der er konstateret, hvilket kan underbygges <strong>med</strong> fotos,<br />
der viser de konstaterede <strong>for</strong>hold og deres omfang.<br />
Det noteres om tilstandsændringen er varig, eller om det er muligt at føre arealet tilbage<br />
til den oprindelige tilstand.<br />
Bemærkning<br />
I relation til arealbenævnelsen beskrevet oven<strong>for</strong> (søer, moser, heder…) skal det oplyses,<br />
at ændring af småbiotyper til landbrugsareal eller den ændring man <strong>for</strong>etager på<br />
arealet, er en landbrugsaktivitet.<br />
Der må ikke <strong>for</strong>etages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m 2 , eller<br />
af vandløb eller dele af vandløb, der er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke <strong>for</strong><br />
sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Der må heller ikke <strong>for</strong>etages ændring i til-<br />
18
standen af moser og lignende, der er mindre end 2.500 m 2 , når sådanne naturtyper enkeltvis,<br />
tilsammen eller i <strong>for</strong>bindelse <strong>med</strong> de søer, der er nævnt oven<strong>for</strong>, er større end 2.500 m 2 i<br />
sammenhængende areal.<br />
Miljøministeren kan fastsætte regler om gødskning på arealer, som er beskyttet, herunder regler<br />
om mængden af gødning, der må tilføres disse arealer, og <strong>for</strong>bud mod gødskning.<br />
Forbuddet gælder også vandløb, som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, <strong>for</strong>di de<br />
ikke er udpeget som beskyttede af miljøministeren efter indstilling fra amtsrådet. Forbuddet<br />
gælder dog ikke <strong>for</strong> sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb.<br />
Der må desuden ikke <strong>for</strong>etages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3)<br />
strandenge og strand-sumpe samt 4) ferske enge og biologiske overdrev, når sådanne naturtyper<br />
enkeltvis, tilsammen eller i <strong>for</strong>bindelse <strong>med</strong> de søer, der er nævnt oven<strong>for</strong>, er større end<br />
2.500 m 2 i sammenhængende areal.<br />
BEMÆRK: Kontakt altid Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed telefonisk, hvis der er <strong>for</strong>modning<br />
om manglende overholdelse af kravet.<br />
19
Kapitel 8. Krav 1.30 om beskyttelsen af visse planter<br />
Visse planter må ikke beskadiges eller fjernes fra deres voksesteder, bortset fra haver,<br />
gartnerier og andre områder, hvor de op<strong>for</strong>meres kunstigt.<br />
Det drejer sig om planterne:<br />
20<br />
- Enkel månerude (Botrychium simplex)<br />
- Fruesko (Cypripediumcakceolus)<br />
- Mygblomst (Liparis loeselli)<br />
- Liden najade (Najas flexilis)<br />
- Vandranke (Luronium natans)<br />
- Gul stenbræk (Saxifraga hirculus)<br />
Der er tale om sjældne planter <strong>med</strong> begrænset udbredelse i Danmark. Beskrivelse af<br />
planterne og kendte voksesteder er anført i bilag 7.<br />
Undtagelse fra <strong>for</strong>buddet<br />
Forbuddet gælder som hovedregel enhver fjernelse eller beskadigelse af de beskyttede<br />
planter, uanset om dette er sket ved en <strong>for</strong>sætlig handling eller ej.<br />
Der er dog en væsentlig undtagelse fra <strong>for</strong>buddet, da der er krav om <strong>for</strong>sæt, hvis beskadigelsen<br />
eller fjernelsen af de beskyttede planter er sket i <strong>for</strong>bindelse <strong>med</strong> normal<br />
jordbrugsmæssig udnyttelse af en ejendom eller anden lovlig anvendelse af denne. Ved<br />
normal jordbrugsdrift det er altså kun ved <strong>for</strong>sætlig beskadigelse eller fjernelse af en af<br />
de 6 planter, at en landmand har overtrådt krav 1.30.<br />
Hvis der konstateres en beskadigelse eller fjernelse af de beskyttede plantearter, skal<br />
<strong>kontrol</strong>løren altid rette henvendelse til Skov- og Naturstyrelsens lokale vildtkonsulent<br />
<strong>med</strong> henblik på, at få afklaret, om der i det konkrete tilfælde <strong>for</strong>eligger en overtrædelse<br />
af gældende regler.<br />
Beskrivelse af eventuel manglende overholdelse<br />
Stedet <strong>for</strong> evt. overtrædelse markeres på markkort. Markblok-nr. og evt. mark-nr. noteres.<br />
Omfanget af beskadigelse eller fjernelse af beskyttede planter beskrives nøje i<br />
rapportens bemærkningsfelt. Der tages eventuelt fotografier <strong>med</strong> henblik på, at dokumentere<br />
omfanget af beskadigelsen eller fjernelsen.<br />
BEMÆRK: Kontakt altid Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed telefonisk, hvis der er <strong>for</strong>modning<br />
om manglende overholdelse af kravet.
Kapitel 9. Kontrollens gennemførelse<br />
9.1 Kontrollens omfang på bedriften<br />
KO-<strong>kontrol</strong>len af de fem krav udføres på de arealer, som <strong>kontrol</strong>løren opmåler, færdes<br />
på eller iagttager som led i den integrerede arealordning. Flertallet af de 600 sager er<br />
udtaget på <strong>for</strong><strong>kontrol</strong>len, der omfatter samtlige arealer, landbruger har søgt støtte til.<br />
Enkelte af de 600 sager er udtaget blandt telemålingssager, og <strong>for</strong> disse sager gennemføres<br />
<strong>kontrol</strong>len af de fem krav ved at <strong>kontrol</strong>lere minimum 50 pct. af ansøgerens<br />
landbrugsparceller.<br />
• Krav 1.27 og 1.30 gælder på alle arealer.<br />
• Krav 1.24, 1,25 og 1.29 gælder kun arealer, der ligger inden<strong>for</strong> Natura 2000<br />
områder.<br />
Natura 2000-kravene 1.24, 1.25 og 1.29 er der<strong>for</strong> kun relevant at <strong>kontrol</strong>lere på de arealer,<br />
hvor der er sammenfald mellem Natura 2000 områder og de arealer, der omfattet<br />
areal<strong>kontrol</strong>len hos ansøger. Der dog to undtagelser, hvor <strong>kontrol</strong>løren skal ud på andre<br />
arealer end markerne i areal<strong>kontrol</strong>len:<br />
1) Hvis landmanden råder over et Natura-2000 område <strong>med</strong> klitfredede arealer<br />
(1.24), strandbredder og arealer omfattet af strandbeskyttelseslinjen (1.25) eller<br />
fredskovspligtige arealer (1.29), men disse arealer ikke ligger i tilknytning til<br />
de marker, der <strong>kontrol</strong>leres i <strong>for</strong>bindelse <strong>med</strong> areal<strong>kontrol</strong>len, skal <strong>kontrol</strong>løren<br />
også besigtige dem. Dette skal ske <strong>for</strong> at <strong>kontrol</strong>lere disse områder <strong>for</strong> evt.<br />
overtrædelser som følge af landbrugsaktivitet m.v., <strong>for</strong>di kravene både gælder<br />
landbrugsarealer og landbrugsaktiviteter.<br />
2) I de tilfælde, hvor producenten selv har oplyst, at han har overtrådt kravene på<br />
andre arealer (end de arealer, der omfattet areal<strong>kontrol</strong>len).<br />
Kontrollen omfatter alle ejendomsnumre under det pågældende CVR-nummer, jf. <strong>kontrol</strong>grundlaget<br />
<strong>for</strong> areal<strong>kontrol</strong>len.<br />
Hvis der ved <strong>kontrol</strong>len hos én ansøger konstateres overtrædelser på naboens tilstødende<br />
arealer, og disse arealer er omfattet af reglerne, skal det rapporteres til Skov- og<br />
Naturstyrelsens lokale enhed/Miljøcenter (se bilag 1og 3). (SNS-lokale enhed/ Miljøcenteret<br />
håndterer den slags. Naboen er jo ikke udtaget til <strong>kontrol</strong> af PD.)<br />
9.2 Forberedelse og gennemførelse<br />
Alle adresser, der er udtaget til KO-<strong>kontrol</strong> <strong>for</strong> de fem krav 1.24, 1,25, 1.27, 1.29 og<br />
1.30, vil være markeret på arealsagen i VAKS <strong>med</strong> udtræksårsags-bogstav: i.<br />
Krav 1.27 og 1.30 er altid er relevante. Ved <strong>for</strong>beredelsen af den enkelte areal<strong>kontrol</strong>sag<br />
skal <strong>kontrol</strong>løren bruge PDgis til at fastslå, om krav 1.24, 1.25 og 1.29 er relevante<br />
at <strong>kontrol</strong>lere.<br />
21
Ved hjælp af kortlag i PDgis skal <strong>kontrol</strong>løren undersøge, om landmanden har<br />
22<br />
1) arealer inden <strong>for</strong> Natura 2000-områder,<br />
2) og om disse arealer<br />
- er omfattet klitfredning (1.24),<br />
- ligger i strandbeskyttelseszonen (1.25), eller<br />
- er omfattet fredskovspligt (1.29).<br />
Følg instruktionen i PDgis. Hvis de nævnte kortlag ikke er tilgængelige i PDgis, skal<br />
<strong>kontrol</strong>løren finde dem via Miljøportalen (Arealinfo.dk), dog ikke fredskov.<br />
Når begge betingelser er opfyldt, er kravet relevant at <strong>kontrol</strong>lere. Hvis ikke begge betingelser<br />
er opfyldt, er kravet ikke relevant. Neden <strong>for</strong> ses et par eksempler på kombinationer<br />
og om kravet er relevant:<br />
Landmanden har arealer i Natura<br />
2000 områder og arealer <strong>med</strong><br />
klitfredning<br />
Landmanden har arealer <strong>med</strong><br />
klitfredning, men de ligger ikke<br />
i Natura 2000 områder<br />
Landmanden har arealer i Natura<br />
2000 områder, men han har ikke<br />
arealer omfattet klitfredning, i<br />
strandbeskyttelseszone eller <strong>med</strong><br />
fredskovspligtig<br />
=><br />
=><br />
=><br />
1.24 er relevant at <strong>kontrol</strong>lere<br />
(også selvom det ikke er areal<strong>kontrol</strong>lens<br />
marker!)<br />
1.24 er ikke relevant at <strong>kontrol</strong>lere<br />
Hverken 1.24, 1.25 og 1.29 er<br />
ikke relevant at <strong>kontrol</strong>ler<br />
Ved starten på den uvarslede <strong>kontrol</strong> gør <strong>kontrol</strong>løren landbrugeren opmærksom på,<br />
hvilke <strong>kontrol</strong>ler, han agter at udføre på arealerne.<br />
Hvad angår krav 1.27 eller 1.30 spørges til, om landbrugeren er bekendt <strong>med</strong> at sjældne<br />
fugles reder på sine arealer eller de 6 sjældne planter. Svares der benægtende, udføres<br />
<strong>kontrol</strong>len af krav 1.27 og 1.30 på de arealer, som <strong>kontrol</strong>leres i henhold til arealordningen<br />
(eller andre ordninger).<br />
Svarer landbrugeren bekræftende på <strong>kontrol</strong>lørens spørgsmål, anmodes producenten<br />
om så vidt muligt at stedfæste de pågældende planter eller sjældne fugles reder. Kontrolløren<br />
<strong>for</strong>etager en nærmere besigtigelse uanset placeringen i <strong>for</strong>hold til de arealer,<br />
der er stikprøveudtaget til opmåling.<br />
Kontrollen af krav 1.24, 1,25 og 1.29 er kun relevant på arealer, der ligger inden<strong>for</strong><br />
Natura 2000 områder. I <strong>kontrol</strong>rapporten afkrydses:
- ”Ikke relevant” ud <strong>for</strong> kravet, når producenten ikke har arealer omfattet hhv.<br />
klitfredning (1.24), i strandbeskyttelseszonen (1.24) <strong>med</strong> fredskovspligt (1.29) i<br />
et Natura 2000 område.<br />
- ”Ingen bemærkninger” i de <strong>kontrol</strong>ler, hvor producenten har sådanne arealer, og<br />
<strong>kontrol</strong>len af krav 1.24, 1.25, eller 1.29 ikke har givet anledning til bemærkninger.<br />
Kontrollen af krav 1.27 og 1.30 omfatter alle arealer. I <strong>kontrol</strong>rapporten afkrydses:<br />
”ingen bemærkninger”, når <strong>kontrol</strong>len af krav 1.27 og 1.30 ikke har givet anledning til<br />
bemærkninger.<br />
9.3 Beskrivelse af de konstaterede <strong>for</strong>hold ved overtrædelser<br />
Ved overtrædelser eller tvivlstilfælde tilkaldes Vildtkonsulenten/Miljøcenter<strong>med</strong>arbejderen<br />
straks telefonisk – se afsnit 10.2 om ”ikke OK-<strong>kontrol</strong>ler”.<br />
Da 1.24, 1,25 og 1.29 kun gælder i Natura 2000-områder, er det vigtigt, at <strong>kontrol</strong>løren<br />
ved overtrædelser registrerer på et kortmateriale placeringen og karakteren af <strong>for</strong>holdene<br />
etc. Det samme gør sig gældende <strong>for</strong> 1.27 om placeringen af (fældede) redetræer/ødelagte<br />
reder og 1.30 om ødelæggelse af visse planter.<br />
Der skal i <strong>kontrol</strong>rapportens bilag noteres adressen <strong>for</strong> overtrædelsen, markblok nr.,<br />
samt ja/nej til om overtrædelsen er konstateret på et landbrugsareal. 4<br />
Ligeledes skal der i <strong>kontrol</strong>rapportens bilag noteres ja/nej til, om overtrædelsen er en<br />
landbrugsaktivitet. 5<br />
Oplysningerne om hvorvidt overtrædelsen er på et landbrugsareal og/eller er en landbrugsaktivitet<br />
skal angives ved distriktets indberetning af en overtrædelse til FødevareErhverv.<br />
Sagen kan ikke indberettes uden disse oplysninger, da de har betydning <strong>for</strong><br />
FødevareErhvervs beregning af støttenedsættelsen. 6<br />
Kontrolgrundlaget <strong>for</strong> areal<strong>kontrol</strong>len skal ikke bruges til at udelukke om landbrugeren<br />
i støtteåret får tilskud fra landdistriktsordninger og der<strong>med</strong> undlade evt. konstaterede<br />
overtrædelser fra <strong>kontrol</strong>rapporten. Det er FødevareErhvervs afgørelse, hvilken betyd-<br />
4 Agerjord (dvs. dyrkede/udyrkede/udtagne arealer), permanent græs eller anden permanent afgrøde.<br />
5 Dvs. produktion, avl eller dyrkning af landbrugsprodukter, herunder høst, malkning, opdræt af husdyr og hold<br />
af husdyr til landbrugs<strong>for</strong>mål eller bevarelse af jord i god landbrugs- og miljømæssig stand (jf. FødevareErhvervs<br />
Vejledning om enkeltbetaling).<br />
F.eks. vil etablering af et læskur <strong>for</strong> husdyr være en landbrugsaktivitet, der kan udgøre en overtrædelse af 1.24,<br />
1.25 og 1.29, hvis det er et areal i fredet klit, i strandbeskyttelseszonen, eller i fredskov inden<strong>for</strong> et Natura-2000område.<br />
Ødelæggelse af et dige, etablering af dræn, grøft eller hegn (terrænændring) mhp. afgræsning vil være<br />
en landbrugsaktivitet. Det er op til Miljøcentret/ den lokale enhed at bedømme overtrædelsen!<br />
6 Hvis et overtrådt krav er markeret <strong>med</strong> Ja i Landbrugsareal, vil sanktionen ramme både den direkte støtte (DS)<br />
og støtte under Landdistriktsprogrammet (LDP). Hvis et overtrådt krav er markeret <strong>med</strong> Nej i Landbrugsareal og<br />
Ja i Landbrugsaktivitet, vil sanktionen ramme både DS og støtte under LDP. Hvis et overtrådt krav er markeret<br />
<strong>med</strong> Nej i Landbrugsareal og Nej i Landbrugsaktivitet, vil sanktionen ramme støtte under LDP, men ikke DS.<br />
23
ning en overtrædelse har <strong>for</strong> udbetalingen af støtten. PD’s opgave er at beskrive, hvor<br />
en evt. overtrædelse er sket, hvad der er sket og hvilket omfang evt. overtrædelse har<br />
haft.<br />
Indtil Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/Miljøcenteret har besigtiget en eventuel<br />
manglende overholdelse af KO-kravene, skal <strong>kontrol</strong>løren i rapporten beskrive overtrædelsen<br />
og sikre eventuelle beviser. Dette kan ske ved, at der tages fotografier som<br />
dokumentation <strong>for</strong> observationerne, herunder f.eks. fotografier af afgræsning af Natura<br />
2000 områder, bygninger, hegn, terrænændringer, etc., træet, reden, æg/unger og/eller<br />
voksenfugle. Eventuelle ødelagte æg eller døde fugleunger bør tages i <strong>for</strong>varing (<strong>med</strong><br />
henblik på aflevering til Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed).<br />
Da redetræer, hule træer, træer <strong>med</strong> spættehuller og digesvalereder ofte er placeret på<br />
arealer, der ikke umiddelbart udnyttes landbrugsmæssigt er det vigtigt, at <strong>kontrol</strong>løren<br />
ved overtrædelser registrerer på kortmaterialet og eventuelt ved fotografier placeringen<br />
af træet etc. Det samme gør sig gældende <strong>for</strong> placeringen af fælder, når der er registreret<br />
overtrædelser.<br />
Ved at tilvejebringe yderligere dokumentation i tide kan <strong>kontrol</strong>lørerne (<strong>for</strong>søge at)<br />
undgå, at der opstår ”påstand mod påstand” situationer.<br />
Hvis et klitfredet areal inden<strong>for</strong> et Natura 2000 område kun delvist er afgræsset, bør<br />
arealet måles op langs indhegning.<br />
9.4 Mindre overtrædelser (bagateller)<br />
Der er i 2008 indført bagatelgrænser <strong>for</strong> brugen af sanktioner ved visse KOovertrædelser,<br />
hvor alvorsgraden vurderes som mindre. Af de fem krav i <strong>kontrol</strong>len er<br />
der bagatelgrænser på krav 1.24, 1.25, 1.29(delkrav1)<br />
En mindre overtrædelse er defineret som en overtrædelse <strong>med</strong> en samlet karakter <strong>for</strong><br />
alvor, omfang og varighed på 3-5. Landmanden skal dog <strong>for</strong>etage afhjælpende <strong>for</strong>anstaltninger<br />
ved mindre overtrædelser, <strong>for</strong> at undgå at hans landbrugsstøtte bliver sat<br />
ned.<br />
Hvis landbrugeren under <strong>kontrol</strong>besøget kan træffe afhjælpende <strong>for</strong>anstaltninger, der<br />
bringer den mindre overtrædelse til umiddelbar ophør, er der ikke længere tale om en<br />
overtrædelse i <strong>for</strong>hold til reglerne om krydsoverensstemmelse, og <strong>for</strong>holdet skal heller<br />
ikke indberettes. Landmandens bestræbelser må dog ikke tidsmæssigt <strong>for</strong>længe <strong>kontrol</strong>besøget.<br />
Hvis landbrugeren ikke kan udføre de afhjælpende <strong>for</strong>anstaltninger under <strong>kontrol</strong>besøget,<br />
skal landbrugeren have gennemført de afhjælpende <strong>for</strong>anstaltninger inden 6 mdr.<br />
fra <strong>kontrol</strong>dato. Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/ Miljøcentret skal i høringsbrevet<br />
in<strong>for</strong>mere landmanden om, at han skal træffe afhjælpende <strong>for</strong>anstaltninger senest 6<br />
mdr. efter <strong>kontrol</strong>datoen. SNS/ Miljøcentret sender <strong>kontrol</strong>resultatet til distriktet, som<br />
indberetter til FødevareErhverv. Efter 6 mdr. fra <strong>kontrol</strong>dato skal SNS’ lokale enhed/<br />
24
Miljøcentret gennemføre opfølgende <strong>kontrol</strong> af, at landbrugeren har udført afhjælpende<br />
<strong>for</strong>anstaltninger.<br />
Hvis landmanden ikke har udført afhjælpende <strong>for</strong>anstaltninger inden <strong>for</strong> 6-mdr’s fristen,<br />
skal landbrugsstøtten i stedet nedsættes <strong>med</strong> minimum 1 pct. Hvis en overtrædelse<br />
derimod er afhjulpet inden 6 mdr. fra <strong>kontrol</strong>datoen, <strong>med</strong>fører den mindre overtrædelse<br />
ikke nedsættelse af støtten, og den får heller ikke gentagelseseffekt ved evt. senere<br />
overtrædelser. SNS’ lokale enhed/ Miljøcentret sender resultatet af den opfølgende<br />
<strong>kontrol</strong> til distriktet, som indberetter resultatet til FødevareErhverv.<br />
I tilfælde, hvor der ikke kan rettes op på overtrædelsen, skal der ikke gennemføres opfølgende<br />
<strong>for</strong>anstaltninger/besøg. Landbrugerens høres, og overtrædelsen indberettes til<br />
FødevareErhverv. Det tilkendegives ved indberetningen, at den mindre manglende<br />
overholdelse ikke kunne afhjælpes, og det beskrives hvor<strong>for</strong>.<br />
Da bedømmelsen af alle overtrædelser <strong>for</strong>etages af Skov- og Naturstyrelsens lokale<br />
enhed / Miljøcentret (se afsnit 10.2 ”Ikke OK-<strong>kontrol</strong>ler”), skal Vildtkonsulenten/ Miljøcenter-<strong>med</strong>arbejderen<br />
ligeledes <strong>for</strong>etage opfølgningen på mindre overtrædelser.<br />
Kapitel 10. Behandling af <strong>kontrol</strong>rapporter<br />
KO-<strong>kontrol</strong>len af de fem krav er en del af den integrerede areal<strong>kontrol</strong>. Der<strong>for</strong> udfyldes<br />
på<br />
• ”OK-<strong>kontrol</strong>ler”, den 1-sides <strong>kontrol</strong>rapport, pkt. H i rapporten <strong>for</strong> den integrerede<br />
areal<strong>kontrol</strong>.<br />
• ”ikke OK-<strong>kontrol</strong>ler”, den 1-sides <strong>kontrol</strong>rapport, pkt. H i rapporten <strong>for</strong> den<br />
integrerede areal<strong>kontrol</strong>. Desuden skal <strong>kontrol</strong>løren udfylde den fulde papir<strong>kontrol</strong>rapport<br />
<strong>for</strong> krav 1.24, 1,25, 1.27, 1.29 og 1.30.<br />
På begge rapporter skal angives, om landmanden er udtaget til KO-<strong>kontrol</strong> <strong>for</strong> krav<br />
1.24, 1,25, 1.27, 1.29 og 1.30 (afkrydses ”Udtaget til KO-<strong>kontrol</strong>”), eller om der er<br />
konstateret overtrædelser ved anden <strong>kontrol</strong> (afkrydse ”Anden <strong>kontrol</strong>”).<br />
10.1 ”OK-<strong>kontrol</strong>ler”<br />
Ved OK-<strong>kontrol</strong>ler udfyldes kun pkt. H i rapporten <strong>for</strong> den integrerede areal<strong>kontrol</strong>.<br />
Bemærk, at der skal afkrydses <strong>for</strong> alle fem krav i <strong>kontrol</strong>rapporten. Feltet i VAKS<br />
vedr. <strong>kontrol</strong>len markeres som ok, og OK-brev dannes fra VAKS. Skov- og Naturstyrelsens<br />
lokale enhed/Miljøcenteret kontaktes ikke i ok-sager.<br />
25
10.2 ”Ikke OK-<strong>kontrol</strong>ler”<br />
Pkt. H i rapporten <strong>for</strong> den integrerede areal<strong>kontrol</strong> udfyldes. Feltet i VAKS vedr. <strong>kontrol</strong>len<br />
markeres som overtrådt (fejl), og PD’s høringsbrev <strong>for</strong> den integrerede areal<strong>kontrol</strong>,<br />
der dannes fra VAKS henviser til, at bedømmelsen af overtrædelse er overdraget<br />
til Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/Miljøcenteret.<br />
Desuden udfyldes den fulde papir-<strong>kontrol</strong>rapport (KONTROLRAPPORT 2009. Kontrol<br />
<strong>med</strong> overholdelse af bestemmelserne om klitfredning, strandbeskyttelse og fredskovspligtige<br />
arealer i Natura 2000 områder, beskyttelse af reder og redetræer m.m.<br />
samt af visse planter – krydsoverensstemmelseskrav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30).<br />
Vildtkonsulenten/Miljøcenter-<strong>med</strong>arbejderen tilkaldes straks telefonisk.<br />
Hvis Vildtkonsulenten/Miljøcenter<strong>med</strong>arbejderen kommer til stede samtidigt <strong>med</strong> <strong>kontrol</strong>løren,<br />
udfylder Plantedirektoratet (distriktet) den fulde <strong>kontrol</strong>rapport inkl. beskrivelse<br />
af de konstaterede <strong>for</strong>hold. NB! Ingen karaktergivning af den manglende kravoverholdelse.<br />
Vildtkonsulenten/Miljøcenter<strong>med</strong>arbejderen giver <strong>for</strong>holdet karakterer og udfylder evt.<br />
bemærkningsfelt. Kontrolrapporten overdrages til Vildtkonsulenten/Miljøcenter<strong>med</strong>arbejderen,<br />
der <strong>for</strong>etager bedømmelse, høring og sagsbehandling.<br />
Plantedirektoratet (distriktet) får en kopi og indtaster <strong>kontrol</strong>resultatet i FødevareErhvervs<br />
krydsoverensstemmelsessystem (KO-web), se kapitel 11 <strong>for</strong> håndtering i Captia.<br />
26<br />
Vildtkonsulenten/ Miljøcenter-<strong>med</strong>arbejderen kontaktes og kommer.<br />
1. Kontrollør og vildtkonsulent/ Miljøcenter<strong>med</strong>arbejder udfører <strong>kontrol</strong>besøget<br />
og udfylder <strong>kontrol</strong>rapporten i fællesskab.<br />
2. NB! Vildtkonsulenten/Miljøcenter<strong>med</strong>arbejderen udfylder bemærkningsfelt<br />
og giver karakterer.<br />
3. Kontrolrapporten overgår til Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/Miljøcenteret,<br />
der <strong>for</strong>etager høring og sagsbehandling.<br />
4. Kontrolrapporter sendes efter sagens afgørelse til distriktet. Distriktet<br />
taster resultatet i KO-systemet. Distriktet sender kopi af <strong>kontrol</strong>rapport<br />
og evt. høringssvar direkte til FødevareErhverv.<br />
5. Plantedirektoratet udtaler sig ikke om karaktergivning og sanktioner!<br />
Hvis Vildtkonsulenten/ Miljøcenter<strong>med</strong>arbejderen ikke kommer til stede samtidigt<br />
<strong>med</strong> <strong>kontrol</strong>løren udfylder Plantedirektoratet (distriktet) den fulde <strong>kontrol</strong>rapport inkl.<br />
beskrivelse af de konstaterede <strong>for</strong>hold. NB! Ingen karaktergivning af eventuelle manglende<br />
overholdelse.<br />
Sagen overgår herefter til Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/Miljøcenteret, der<br />
evt. efterfølgende besøger bedriften. Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/Miljøcenteret<br />
<strong>for</strong>etager bedømmelse, høring og sagsbehandling. Den færdiggjorte<br />
rapport sendes til det relevante distrikt i Plantedirektoratet, der herefter indtaster kon-
trolresultatet og sender den fysiske sag inkl. evt. høringssvar m.v. til FødevareErhverv,<br />
se kapitel 11 <strong>for</strong> håndtering i Captia.<br />
Vildtkonsulenten/Miljøcenter<strong>med</strong>arbejderen kontaktes og kommer ikke.<br />
1. Kontrollør udfører <strong>kontrol</strong>besøget og udfylder <strong>kontrol</strong>rapporten, inkl. de<br />
konstaterede <strong>for</strong>hold.<br />
2. NB! Ingen karaktergivning.<br />
3. Kontrolrapporten sendes inden 7 dage efter <strong>kontrol</strong>besøget til, Skov- og<br />
Naturstyrelsens lokale enhed/Miljøcenteret, der <strong>for</strong>etager et besøg på bedriften.<br />
4. Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed//Miljøcenteret <strong>for</strong>etager bedømmelse,<br />
høring og sagsbehandling.<br />
5. Kontrolrapporter sendes efter sagens afgørelse til distriktet. Dog senest 6<br />
uger efter modtagelsen fra Plantedirektoratet.<br />
6. Distriktet taster resultatet i KO-systemet. Distriktet sender kopi af <strong>kontrol</strong>rapport<br />
og evt. høringssvar direkte til FødevareErhverv.<br />
7. PD udtaler sig ikke om karaktergivning og sanktioner!<br />
Når der er konstateret eventuel manglende overholdelse, skal <strong>kontrol</strong>løren som udgangspunkt<br />
udfylde alle punkter i <strong>kontrol</strong>rapporten under <strong>kontrol</strong>besøget, dog ikke karaktergivning.<br />
Krav og punkter, der ikke er relevante i den aktuelle <strong>kontrol</strong>, markeres<br />
<strong>med</strong> en vandret streg gennem ja/nej feltet. Er der intet ja/nej felt skrives <strong>med</strong> klar<br />
tekst, at punktet ikke har relevans.<br />
Det skal tydeligt fremgå af rapportens enkelte punkter, hvad <strong>kontrol</strong>løren har konstateret.<br />
Hvis <strong>kontrol</strong>løren på grund af tidspunktet <strong>for</strong> <strong>kontrol</strong>lens gennemførelse erkender,<br />
at det ikke <strong>med</strong> sikkerhed kan afgøres, om et konstateret <strong>for</strong>hold repræsenterede en<br />
manglende overholdelse af bestemmelserne i den relevante periode, og ikke på anden<br />
vis kan fremlægge dokumentation <strong>for</strong> <strong>for</strong>holdet, bør dette ikke fremgå af <strong>kontrol</strong>rapporten.<br />
Hvis der ved et <strong>kontrol</strong>besøg findes tegn på overtrædelse af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29<br />
eller 1.30, må <strong>kontrol</strong>løren ikke udtale sig om, hvordan sagen senere kan tænkes at<br />
ville blive afgjort af Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed//Miljøcenteret eller af FødevareErhverv.<br />
Alle tvivlsspørgsmål om <strong>for</strong>tolkningen af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30 skal <strong>for</strong>elægges<br />
Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/Miljøcenteret. Bliver <strong>kontrol</strong>løren i øvrigt<br />
i tvivl om <strong>for</strong>tolkningen af ordningens bestemmelser under <strong>kontrol</strong>besøget, rettes<br />
spørgsmål til Kontrolkoordineringsenheden.<br />
Kontrolrapporten kan eventuelt underskrives af ansøger eller en repræsentant <strong>for</strong> denne.<br />
En underskrift på rapporten, er det alene udtryk <strong>for</strong>, at ansøger eller dennes repræsentant<br />
har været til stede under <strong>kontrol</strong>besøget, og ikke, at <strong>kontrol</strong>resultaterne godkendes.<br />
27
I de tilfælde, hvor FødevareErhverv har udtaget en ansøger til fysisk <strong>kontrol</strong>, men hvor<br />
ansøgeren alligevel ikke er blevet besøgt, skal der udfyldes en IFK-rapport (IFK = ikke<br />
fysisk <strong>kontrol</strong>). IFK-rapporten er ud<strong>for</strong>met, så den kan anvendes såvel til kryds<strong>kontrol</strong>ler<br />
som til andre tilfælde, hvor en ansøger, som er udtaget til <strong>kontrol</strong>, ikke er blevet<br />
besøgt.<br />
På mindre overtrædelser skal der ske indberetning efter første <strong>kontrol</strong>besøg.<br />
Opfølgningen på mindre overtrædelser <strong>for</strong>etages af Vildtkonsulenten/ Miljøcenter<strong>med</strong>arbejderen,<br />
idet bedømmelsen af overtrædelser <strong>for</strong>etages af Skov- og Naturstyrelsens<br />
lokale enhed/Miljøcentret.<br />
Efter at opfølgning er udført, sender Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/ Miljøcentret<br />
<strong>kontrol</strong>rapporten til Plantedirektoratet (distriktet). Vildtkonsulenten/ Miljøcenter-<strong>med</strong>arbejderen<br />
skal samtidig <strong>med</strong>dele Plantedirektoratet, om landbrugeren har gennemført<br />
afhjælpende <strong>for</strong>anstaltninger. Derpå <strong>for</strong>etager Plantedirektoratet <strong>for</strong>etager ny<br />
indberetningen til FødevareErhverv <strong>med</strong> resultatet af opfølgningen..<br />
Kapitel 11. Registrering af <strong>kontrol</strong>resultater og rapporter<br />
11.1 Indberetning af <strong>kontrol</strong>resultater til FødevareErhverv<br />
Indberetningen af <strong>kontrol</strong>resultater <strong>for</strong>etages af distriktet i FødevareErhvervs KO-web.<br />
Når <strong>kontrol</strong>løren har afsluttet en areal<strong>kontrol</strong>, der har omfattet <strong>kontrol</strong> af de fem krav,<br />
skal <strong>kontrol</strong>løren der<strong>for</strong> give distriktssekretæren besked om <strong>kontrol</strong>resultatet. F.eks.<br />
ved at lægge et print af <strong>kontrol</strong>rapporten. Sager hvor <strong>kontrol</strong> af de fem krav indgår, er i<br />
udtræksårsagen markeret <strong>med</strong> bogstavet ”i”.<br />
Indberetningen <strong>for</strong>etages på adressen: http://ko-<strong>kontrol</strong>.dffe.dk/cc/home.do. Brugernavn<br />
og password kan fås ved henvendelse til Kresten Munk Skov Jensen, KKE. FødevareErhverv<br />
udarbejder ny vejledning i brug af KO-web i 2009.<br />
Indberetningen skal være <strong>for</strong>etaget senest 2 måneder efter <strong>kontrol</strong>lens afslutning.<br />
(Bemærk, ved mindre overtrædelser, der ikke afhjælpes på stedet, skal resultatet af den<br />
opfølgende <strong>kontrol</strong> der er udført af Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/Miljøcenterets<br />
ligeledes indberettes. Se afsnit 9.4)<br />
KO-<strong>kontrol</strong>ler<br />
For alle <strong>kontrol</strong>ler udtaget til KO-<strong>kontrol</strong> skal <strong>kontrol</strong>resultatet indberettes til FødevareErhverv,<br />
Kontrolkontoret. Både ok-sager og overtrædelser.<br />
28
Kontroller <strong>med</strong> overtrædelser af KO-krav, konstateret ved Anden <strong>kontrol</strong><br />
Hvis der konstateres manglende overholdelse af de fem krav på bedrifter på adresser,<br />
der ikke er udtaget til KO-<strong>kontrol</strong>, skal dette indberettes til FødevareErhvervs KOweb,<br />
som ”anden <strong>kontrol</strong>” (jf. afsnit 10.2 ”Ikke OK-<strong>kontrol</strong>ler”).<br />
11.2 Håndtering af <strong>kontrol</strong>rapporter og høringssvar i Captia<br />
Kontrolrapporter:<br />
OK-<strong>kontrol</strong>ler<br />
Ved OK-<strong>kontrol</strong>ler af de fem krav indgår <strong>kontrol</strong>resultatet i VAKS-rapporten <strong>for</strong> den<br />
integrerede areal<strong>kontrol</strong>, jf. instruksen <strong>for</strong> den integrerede areal<strong>kontrol</strong>.<br />
Ikke-OK-<strong>kontrol</strong>ler<br />
Kontrolresultatet <strong>for</strong> de fem krav indgår i VAKS-rapporten. Ved overtrædelser skal en<br />
fuld papir<strong>kontrol</strong>rapport <strong>for</strong> de fem krav desuden indskannes og registreres af distriktet.<br />
Sagerne skal oprettes i Captia under 7125 Kontrolordninger og navngives således:<br />
Krydsoverensstemmelses<strong>kontrol</strong>, 7043-100, CVR xxxxxxxx, 2009<br />
Alt hvad der vedrører <strong>kontrol</strong>sagen, dvs. fuld papir<strong>kontrol</strong>rapport <strong>for</strong> de fem krav, foto-<br />
eller kortbilag, skal indskannes og registreres i Captia.<br />
Efter at Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed/Miljøcenteret har karakterbedømt overtrædelsen<br />
og hørt landbrugeren, returneres hele sagen til distrikt. Distriktet skal så indskanne<br />
og registrere bedømmelsen/afgørelsen <strong>for</strong>etaget af Skov- og Naturstyrelsens<br />
lokale enhed/ Miljøcenteret, evt. bilag og landbrugerens evt. høringssvar på Captiasagen.<br />
FødevareErhverv.<br />
Ved overtrædelser skal høringsbrev, den fulde <strong>kontrol</strong>rapport, øvrigt sagsmateriale og<br />
evt. høringssvar sendes til Fødevareerhverv, Kontrolkontoret på e-mail til adressen ko<strong>kontrol</strong>@dffe.dk.<br />
11.3 VAKS<br />
De adresser, der er udtaget til KO-<strong>kontrol</strong> <strong>for</strong> de fem krav 1.24, 1,25, 1.27, 1.29 og<br />
1.30, vil være markeret på arealsagen i VAKS <strong>med</strong> udtræksårsags-bogstav: i.<br />
KO-<strong>kontrol</strong>len af de fem krav registreres <strong>med</strong> areal<strong>kontrol</strong>len i VAKS. For hver <strong>kontrol</strong>besøg<br />
registreres dato, <strong>kontrol</strong>lørens initialer, resultat <strong>for</strong> <strong>kontrol</strong>len af krav 1.24, 1,25, 1.27, 1.29 og<br />
1.30 (ok/fejl). Hvis blot ét de fem krav er konstateret overtrådt, registreres <strong>kontrol</strong>rapporten<br />
som fejlrapport.<br />
Hvis der ved ”anden <strong>kontrol</strong>” konstateres overtrædelser af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 eller 1.30,<br />
oprettes adressen ved henvendelse til KKE.<br />
29
11.4 DAKAR<br />
For hvert <strong>kontrol</strong>besøg skal der efterfølgende på aktivitet 7043-100 i DAKAR registreres 1<br />
<strong>kontrol</strong>rapport, tids<strong>for</strong>brug på den samlede tid, der er gået <strong>med</strong> <strong>kontrol</strong>besøget og <strong>kontrol</strong>rapporten.<br />
Herunder hører <strong>for</strong>beredelse, kørsel, selve <strong>kontrol</strong>len, eventuel opfølgning på indsendelse<br />
af bilag eller høringssvar, samt rapportskrivning og distriktets afslutning af sagen.<br />
Kapitel 12. Ikrafttræden<br />
Denne opdaterede instruks træder i kraft den 2.juni 2009.<br />
Spørgsmål i <strong>for</strong>bindelse <strong>med</strong> instruksen rettes til KKE, att. Kresten Munk Skov Jensen.<br />
(kmsj@pdir.dk), tlf. 4526 3884.<br />
30
Kapitel 13. Bilags<strong>for</strong>tegnelse<br />
Bilag 1. Oversigt over Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder og vildtkonsulenter<br />
(vedr.: 1.27 Reder, 1.29 Fredskov, 1.30 Planter)<br />
Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder er normalt åbne alle hverdage fra kl. 9.00<br />
til kl. 15.00.<br />
Kort over Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder<br />
Vildtkonsulenternes adresser, telefonnumre og mailadresser:<br />
Skov- og Naturstyrelsen, Blåvandshuk,<br />
Vildtkonsulent Ole Daugaard-Petersen, odp@sns.dk<br />
Ålholt, Ålholtvej 1<br />
6840 Oksbøl<br />
tlf. 76 54 10 20, blaavandshuk@sns.dk<br />
31
Skov- og Naturstyrelsen, Bornholm<br />
Vildtkonsulent Tommy Hansen, tha@sns.dk<br />
Rømersdal, Ekkodalsvej 2<br />
3720 Åkirkeby<br />
tlf. 56 97 40 06, bornholm@sns.dk<br />
Skov- og Naturstyrelsen, Fyn<br />
Vildtkonsulent Lars Erlandsen Brun, leb@sns.dk<br />
Sollerup, Sollerupvej 24, Korinth<br />
5600 Fåborg<br />
tlf. 62 65 17 77 bedst mellem 8:30 og 9:30, fyn@sns.dk<br />
Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland<br />
Vildtkonsulent Ivar Høst, ivh@sns.dk<br />
Mosskovgård, Møldrupvej 26<br />
9520 Skørping<br />
tlf. 98 39 10 14, himmerland@sns.dk<br />
Skov- og Naturstyrelsen, Hovedstaden<br />
Vildtkonsulent Sven Norup Jakobsen, snj@sns.dk<br />
Boveskovgård, Dyrehaven 6<br />
2930 Klampenborg<br />
tlf. 39 97 39 00, hovedstaden@sns.dk<br />
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland<br />
Vildtkonsulent Steen Bonne Rasmussen, sbr@sns.dk<br />
Tingtofte, Vasevej 7<br />
8900 Randers<br />
tlf. 86 45 45 00, kronjylland@sns.dk<br />
Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland<br />
Vildtkonsulent Steen Fjederholt, sfj@sns.dk<br />
Feldborggård, Bjørnkærvej 18<br />
7540 Haderup<br />
tlf. 97 45 41 88, midtjylland@sns.dk<br />
Skov- og Naturstyrelsen, Nordsjælland<br />
Vildtkonsulent Niels Erik Worm, new@sns.dk<br />
Gillelejevej 2B<br />
3230 Græsted<br />
tlf. 48 46 56 00, nordsjaelland@sns.dk<br />
Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm<br />
Vildtkonsulent Lars Richter Nielsen, lrn@sns.dk<br />
Egehus, Hannenovvej 22, Tingsted<br />
4800 Nykøbing F.<br />
tlf. 54 43 90 13, storstroem@sns.dk<br />
32
Skov- og Naturstyrelsen, Søhøjlandet<br />
Vildtkonsulent Jes Kramer, jek@sns.dk<br />
Vejlbo, Vejlsøvej 12<br />
8600 Silkeborg<br />
tlf. 86 82 08 44, soehoejlandet@sns.dk<br />
Skov- og Naturstyrelsen, Sønderjylland<br />
Vildtkonsulent Klaus Sloth, kls@sns.dk<br />
Egene, Felstedvej 14<br />
6300 Gråsten<br />
tlf. 74 65 14 64, soenderjylland@sns.dk<br />
Skov- og Naturstyrelsen, Thy<br />
Vildtkonsulent Anton Linnet, ali@sns.dk<br />
Søholt, Søholtvej 6<br />
7700 Thisted<br />
tlf. 97 97 70 88, thy@sns.dk<br />
Skov- og Naturstyrelsen, Trekantsområdet<br />
Vildtkonsulent Peter Bjerremand, pet@sns.dk<br />
Gjøddingård, Førstballevej 2<br />
7183 Randbøl<br />
tlf. 75 88 31 99, trekantsomraadet@sns.dk<br />
Skov- og Naturstyrelsen, Vadehavet<br />
Vildtkonsulent Svend Hansen<br />
Stensbækvej 29, Arnum<br />
6510 Gram<br />
Kontakt tlf. 74 82 61 05, vadehavet@sns.dk<br />
Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel<br />
Vildtkonsulent Peter Have, peh@sns.dk<br />
Byfogedgården<br />
Sct. Laurentiivej 148-150<br />
9990 Skagen<br />
tlf. 98 44 19 11, vendsyssel@sns.dk<br />
Skov- og Naturstyrelsen, Vestjylland<br />
Vildtkonsulent Jens Henrik Jakobsen, jhj@sns.dk<br />
Sønderby, Gl. Landevej 35, Fabjerg<br />
7620 Lemvig<br />
tlf. 97 81 00 33, vestjylland@sns.dk<br />
Skov- og Naturstyrelsen, Vestsjælland<br />
Vildtkonsulent Mikkel Bornø Clausen<br />
Mantzhøj, Ulkerupvej 1<br />
4500 Nykøbing Sj.<br />
tlf. 59 32 80 16, vestsjaelland@sns.dk<br />
33
Skov- og Naturstyrelsen, Øresund<br />
Vildtkonsulent Peter Søland, psl@sns.dk<br />
Julebækshøj, Bøssemagergade 81<br />
3150 Hellebæk<br />
tlf. 49 70 90 90, oeresund@sns.dk<br />
Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland<br />
Vildtkonsulent Jens Peter Bundgaard, jpb@sns.dk<br />
Syvstjernen, Fægyden 1<br />
3500 Værløse<br />
tlf. 44 35 00 35, oestsjaelland@sns.dk<br />
34
Bilag 2. Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder <strong>for</strong>delt på <strong>Plantedirektoratets</strong><br />
distrikter.<br />
Skovtilsynskredse<br />
Blåvandshuk Kronjylland - <strong>for</strong>tsat Storstrøm - <strong>for</strong>tsat<br />
Blåbjerg 722 Langå 723 Nykøbing 721<br />
Blåvandshuk 722 Mariager 724 Nysted Egvad 722<br />
721<br />
Midt-Djurs 723 Næstved Esbjerg 722<br />
721<br />
Nørhald 723 Nørre Alslev 721<br />
Fanø 722 Nørre-Djurs 723 Præstø 721<br />
Helle 722 Purhus 723 Ravnsborg 721<br />
Holmsland 722 Randers 723 Rudbjerg 721<br />
Skjern 722 Rosenholm 723 Rødby Varde 722<br />
721<br />
Ruogsø 723 Rønnede 721<br />
Ølgod 722 Rønde 723 Sakskøbing 721<br />
Sønderhald 723 Stevns 721<br />
Bornholm Tjele 724 Stubbekøbing 721<br />
Bornholms regionkommune 721 Viborg 724 Suså 721<br />
Sydfalster 721<br />
Fyn 726 Midtjylland Vordingborg 721<br />
Aaskov 722<br />
Himmerland Aulum-Haderup 724 Søhøjlandet<br />
Arden 725 Brande 722 Brædstrup 723<br />
Brønderslev 725 Fjends 724 Galten 723<br />
Dronninglund 725 Give (NB<br />
722 Gjern 723<br />
Midtjyl/Trekantsom.)<br />
Farsø 725 Herning 724 Gedved 723<br />
Hadsund 725 Holstebro (NB<br />
724 Hammel 723<br />
Midtjyl/Vestjyl)<br />
Hals 725 Ikast 724 Hinnerup, 723<br />
Hobro 725 Karup 724 Hørning 723<br />
Løgstør 725 Kjellerup 723 Odder 723<br />
Møldrup 724 Nørre Snede 723 Ry 723<br />
Nibe 725 Sallingsund 724 Samsø 723<br />
Nørager 725 Skive 724 Silkeborg 723<br />
Sejlflod 725 Spøttrup 724 Skanderborg 723<br />
Skørping 725 Sundsøre 724 Them 723<br />
Støvring 725 Vinderup 724 Århus 723<br />
Aalborg 725<br />
Aars 725 Nordsjælland Sønderjylland<br />
Ålestrup 724 Frederiksværk 721 Augustenborg 722<br />
Græsted-Gilleleje 721 Aabenraa 722<br />
Hovedstaden Helsinge 721 Bov 722<br />
Dragør 721 Hillerød 721 Broager 722<br />
Frederiksberg 721 Hundested 721 Gråsten 722<br />
Gentofte 721 Skævinge 721 Haderslev 722<br />
35
København 721 Lundtoft 722<br />
Lyngby-Tårbæk 721 Storstrøm Nordborg 722<br />
Søllerød 721 Fakse 721 Rødekro 722<br />
Tårnby 721 Fladså 721 Sundeved 722<br />
Holeby 721 Sydals 722<br />
Kronjylland Holmegård 721 Sønderborg 722<br />
Bjerringbro 723 Højreby 721 Tinglev 722<br />
Ebeltoft 723 Langebæk 721 Vojens 722<br />
Grenå 723 Maribo 721<br />
Hadsten 723 Møn 721<br />
Hvorslev 723 Nakskov 721<br />
Thy Vestjylland Øresund<br />
Brovst 725 Holstebro (NB<br />
724 Birkerød 721<br />
36<br />
Midtjyl/Vestjyl)<br />
Fjerritslev 725 Lemvig 724 Fredensborg-Humlebæk Hanstholm 724<br />
721<br />
Ringkøbing 724 Helsingør Morsø 724<br />
721<br />
Struer 724 Hørsholm 721<br />
Sydthy 724 Thyborøn-Harboøre 724 Karlebo 721<br />
Thisted 724 Thyholm 724<br />
Trehøje 724 Østsjælland<br />
Trekantsområdet Ulfborg-Vemb 724 Albertslund 721<br />
Billund 722 Videbæk 724 Bramsnæs 721<br />
Brørup 722 Brøndby Børkop 722 Vestsjælland<br />
721<br />
Allerød Christiansfeld 722<br />
721<br />
Bjergsted 721 Ballerup Egtved 722<br />
721<br />
Dianalund 721 Farum Fredericia 722<br />
721<br />
Dragsholm 721 Frederikssund Give (NB<br />
723<br />
721<br />
Fuglebjerg 721 Gladsaxe 721<br />
Midtjyl/Trekantsom.)<br />
Grindsted 723 Gørlev 721 Glostrup 721<br />
Hedensted 722 Hashøj 721 Greve 721<br />
Horsens 723 Haslev 721 Gundsø 721<br />
Jelling 723 Holbæk 721 Herlev 721<br />
Juelsminde 722 Hvidebæk 721 Hvalsø 721<br />
Kolding 722 Høng 721 Hvidovre 721<br />
Lunderskov 722 Jernløse 721 Høje-Tåstrup 721<br />
Rødding 722 Kalundborg 721 Ishøj 721<br />
Tørring-Uldum 722 Korsør 721 Jægerspris 721<br />
Vejen 722 Nykøbing-Rørvig 721 Køge 721<br />
Vejle 722 Ringsted 721 Ledøje-Smørum 721<br />
Skælskør 721 Lejre 721<br />
Vadehavet Slagelse 721 Ramsø 721<br />
Bramming 722 Sorø 721 Roskilde 721<br />
Bredebro 722 Stenlille 721 Rødovre 721<br />
Gram 722 Svinninge 721 Skibby 721<br />
Holsted 722 Tornved 721 Skovbo 721
Højer 722 Trundholm 721 Solrød 721<br />
Løgumkloster 722 Tølløse 721 Slangerup 721<br />
Nørre Rangstrup 722 Stenløse 721<br />
Ribe 722 Vallensbæk 721<br />
Skærbæk 722 Vallø 721<br />
Tønder 722 Værløse 721<br />
Ølstykke Vendsyssel<br />
721<br />
Frederikshavn 725<br />
Hirtshals 725<br />
Hjørring<br />
Læsø<br />
725<br />
725<br />
Løkken-Vrå 725<br />
Pandrup 725<br />
Sindal 725<br />
Skagen 725<br />
Sæby 725<br />
Åbybro 725<br />
37
Bilag 3. Oversigt over Miljøministeriets Miljøcentre samt MC<strong>med</strong>arbejdere<br />
(vedr.: 1.24 Klitfredning, 1.25 Strandbeskyttelseszonen)<br />
Neden <strong>for</strong> ses de MC-<strong>med</strong>arbejdere eller kontaktpersoner, der kan kontaktes ved<br />
mistanke om overtrædelse af krav 1.24 og 1.25.<br />
Oversigtskort over Miljøcentrenes områder<br />
.<br />
38
Miljøcenter Nykøbing F<br />
Parkvej 37<br />
4800 Nykøbing F<br />
Tlf: 7254 7500<br />
E-mail: post@nyk.mim.dk<br />
Hjemmeside: http://www.nyk.mim.dk/<br />
MC-<strong>med</strong>arbejder:<br />
Kontaktperson:<br />
Gunvor Asbjerg, guajo@nyk.mim.dk 72 54 88 29<br />
der kan henvise til sagsbehandleren <strong>for</strong> det konkrete (geografiske) område<br />
Miljøcenter Odense<br />
Ørbækvej 100<br />
5220 Odense SØ<br />
Tlf: 7254 4500<br />
E-mail: post@ode.mim.dk<br />
Hjemmeside: http://ode.mim.dk/<br />
MC-<strong>med</strong>arbejder:<br />
Mogens Theodorsen [mothe@ode.mim.dk] 7254 8457<br />
Martin Kjeldgaard [makje@ode.mim.dk] 7254 8410<br />
Miljøcenter Ribe<br />
Sorsigvej 35<br />
6760 Ribe<br />
Tlf: 7254 3500<br />
E-mail: post@rib.mim.dk<br />
Hjemmeside: http://rib.mim.dk/<br />
MC-<strong>med</strong>arbejder:<br />
Kontaktperson<br />
Jørgen Clausen [jocla@rib.mim.dk] 7254 8519<br />
(2286 0511)<br />
der kan henvise til sagsbehandleren <strong>for</strong> det konkrete (geografiske) område<br />
39
Miljøcenter Ringkøbing<br />
Holstebrovej 31<br />
6950 Ringkøbing<br />
Tlf: 7254 2500<br />
E-mail: post@rin.mim.dk<br />
Hjemmeside: http://rin.mim.dk/<br />
MC-<strong>med</strong>arbejder:<br />
Hans Henning Riber [hahri@rin.mim.dk] 7254 8742<br />
der kan henvise til sagsbehandleren <strong>for</strong> det konkrete (geografiske) område<br />
Miljøcenter Roskilde<br />
Ny Østergade 7-11<br />
4000 Roskilde<br />
Tlf: 7254 6500<br />
E-mail: post@ros.mim.dk<br />
Hjemmeside: http://ros.mim.dk/<br />
MC-<strong>med</strong>arbejdere efter kommune:<br />
Holbæk, Fredensborg: Christine Brønnum-Johansen [chbro@ros.mim.dk] 7254 8007<br />
Halsnæs, Bornholm: Jørgen Heinemeier [johei@ros.mimdk] 7254 8044<br />
Helsingør, Hørsholm: Vilhelm Dalgård [viada@ros.mim.dk] 7254 8091<br />
Frederikssund, Odsherred: Lars Thiim [lanth@ros.mim.dk] 7254 8075<br />
Kalundborg, Lejre, Roskilde: Ole Kristensen [olvkr@ros.mim.dk] 7254 8071<br />
Resten Ole Nørgaard [jeono@ros.mim.dk] 7254 8013<br />
Miljøcenter Århus<br />
Lyseng Allé 1<br />
8270 Højbjerg<br />
Tlf: 7254 0500<br />
Email: post@aar.mim.dk<br />
Hjemmeside: http://aar.mim.dk/<br />
MC-<strong>med</strong>arbejder:<br />
Henrik Dan Hillebrandt Müller [hedm@aar.mim.dk] 7254 8214<br />
Lisbeth Drasbech lidha@aar.mim.dk] 7254 8302<br />
Miljøcenter Aalborg<br />
Niels Bohrs Vej 30<br />
9220 Aalborg Ø<br />
Tlf: 7254 1500<br />
40
E-mail: post@aal.mim.dk<br />
Hjemmeside: http://aal.mim.dk/<br />
MC-<strong>med</strong>arbejder efter kommune:<br />
Hjørring, Jammerbugt, Rebild:<br />
Annemette Andersen [anand@aal.mim.dk] 7254 8656<br />
Frederikshavn, Læsø, Brønderslev: Nils Schou [nisch@aal.mim.dk] 7254 8668<br />
Thisted, Mors: Ole Kynde [olkyn@aal.mim.dk] 7254 8646<br />
Aalborg, Vesthimmerland: Annemarie Christensen [anchr@aal.mim.dk] 7254 8618<br />
Mariager Fjord: Peder Møller [pemoe@aal.mim.dk] 7254 8660<br />
41
Bilag 4. Hejrekoloni<br />
Typisk hejrekoloni i april måned. Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i perioden<br />
1. februar – 31. juli.<br />
42
Bilag 5. Rågekoloni<br />
Typisk rågekoloni i april måned. Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i perioden 1.<br />
februar – 31. juli.<br />
43
Bilag 6. Rovfuglereder<br />
Rede bygget af spurvehøg.<br />
Spurvehøge bygger typisk i tæt granbevoksning. Spurvehøgen kan yngle i selv små<br />
bevoksninger – bare der findes egnede redeplaceringsmuligheder.<br />
44
Rede bygget af musvåge eller duehøg.<br />
Musvågerne bygger typisk reden i en afstand optil 100 meter fra skovbryn, som regel placeret<br />
i skovens udkant eller i nærheden af en lysning. Musvågens rede findes som regel i bøgetræer.<br />
Duehøge bygger rederne typisk længere inde i skoven i gamle tætsluttede bøgevoksningerne<br />
og i de mest ødede og afsidigsliggende dele af skoven.<br />
45
Bilag 7. Krav 1.30 Beskyttelse af visse planter: Udseende, levesteder og udbredelse<br />
Enkelt Månerude – Botrychium simplex<br />
Udseende: Enkelt Månerude er en meget lille, grøngullig bregne, der kun bliver op<br />
til 10 cm høj. Den består af et blad delt op i en fliget del og en stængelagtig del <strong>med</strong><br />
sporehuse på. Fra sporehusene dannes nye planter.<br />
Levesteder: Den vokser på sandede marker og overdrev.<br />
Udbredelse: I Danmark findes den ved Saltbæk Vig i Nordvestsjælland. Derudover<br />
findes en lille bestand på Djursland. Dens voksested ved Saltbæk Vig er fredet.<br />
For yderligere oplysninger se Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside:<br />
http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Artsleksikon/Planter/Andreplanter/Enkelt_<br />
Maanerude/<br />
Fruesko – Cypripediumcakceolus<br />
Udseende: Fruesko kan blive op mod 50 cm høj og vokser ofte i tætte grupper.<br />
Stænglerne har en eller noget mere sjældent to blomster. En del af blomsten er<br />
<strong>for</strong>met som en stor, gul tøffel eller sko, der hargivet anledning til plantens navn.<br />
Bladene er brede og elliptiske. Fruesko blomstrer fra maj til juni.<br />
Levesteder: Fruesko vokser i skove og på skrænter, hvor der er kalk i jorden, og<br />
hvor jordbunden er fugtig.<br />
Vegetationsdækket omkring frueskos voksesteder er lavtvoksende urter, som er<br />
karakteristiske <strong>for</strong> kalkoverdrev eller den lysåben løvskov på kalkbund. Tæt opvækst<br />
af træer og buske vil bortskygge fruesko. I vegetationen skal der være steder<br />
<strong>med</strong> blotlagt jordbund, da det er en <strong>for</strong>udsætning <strong>for</strong> fremspiring af nye<br />
frueskoplanter.<br />
Udbredelse: Fruesko har altid været meget sjælden i Danmark, og findes nu kun<br />
på to steder, begge i Himmerland. Det ene sted er Buderupholm Skov, hvor planterne<br />
er hegnet ind <strong>for</strong> at beskytte dem.<br />
For yderligere oplysninger se Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside:<br />
http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Artsleksikon/Planter/Orkideer/Fruesko/<br />
47
Mygblomst - Liparis loeselii<br />
Udseende: Mygblomst er en lille, robust 10-20 cm høj plante <strong>med</strong> en trekantet,<br />
gulgrøn stængel. Den blomstrer i juni-juli. Blomsterne ligner insekter. De sidder<br />
i en klase <strong>med</strong> få blomster og er gulgrønne og uanseelige. Langt mere iøjnefaldende<br />
er de to store, glinsende, gulliggrønne blade.<br />
Levesteder: Mygblomst findes på fugtige enge og i moser <strong>med</strong> kalk i jorden.<br />
Den kan også findes i fugtige lavninger i klitter og i frodige rørsumpe. Især<br />
findes den på steder nær kysten.<br />
Udbredelse: Mygblomst findes i dag kun på få lokaliteter spredt i Østjylland,<br />
på Fyn og Sjælland.<br />
På nedenstående kort fremgår det i hvilke områder hvor arten indgår i Natura<br />
2000 udpegningsgrundlaget.<br />
For yderligere oplysninger se Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside:<br />
http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Artsleksikon/Planter/Orkideer/Mygblomst/<br />
48
Liden najade - Najas flexilis<br />
Udseende: Liden Najade er en lille, grønbrunlig vandplante, der<br />
vokser på bunden af søer. Den er grønbrunlig <strong>med</strong> en grenet<br />
stængel og <strong>med</strong> meget små blomster. Bladene er små og smalle<br />
<strong>med</strong> meget små torne. Den bliver 3-30 cm høj.<br />
Levesteder: Liden Najade vokser på bunden af søer, hvor bunden<br />
består af sand eller kalk. I Nors Sø findes den i ca. 2 m’s<br />
dybde sammen <strong>med</strong> kransnålalger.<br />
Udbredelse: Liden Najade er kun fundet 3 steder i Danmark.<br />
Det er i<br />
- Fiilsø i Sydvestjylland,<br />
- i en lille klitsø ved Lild Strand i Nordvestjylland og<br />
- i Nors Sø i Thy.<br />
Nu findes den <strong>for</strong>mentlig kun i Nors Sø.<br />
For yderligere oplysninger se Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside:<br />
http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Artsleksikon/Planter/Orkideer/Fruesko/<br />
Vandranke - Luronium natans<br />
Udseende: Vandranke er en vandplante, der bliver 10-100 cm lang. Den<br />
blomstrer fra juni til august og har små, hvide blomster <strong>med</strong> en gul plet i<br />
midten. Stængelen slår rod i vandet.<br />
Levesteder: Vandranke vokser i vandløb <strong>med</strong> langsomt flydende vand, i<br />
småsøer <strong>med</strong> stillestående vand og på bunden af søer i klitter. Den vokser<br />
helst på blødt dynd eller sand. Den har spredt sig til kulturskabte lokaliteter<br />
som kanaler og grøfter. Vandranke vokser i rent og næringsfattigt<br />
vand.<br />
49
Udbredelse: Den vokser i vandløb, kanaler og i søer, og findes kun i Vestjylland omkring<br />
Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord. Her vokser den på 8-10 steder.<br />
For yderligere oplysninger se Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside:<br />
http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Artsleksikon/Planter/Andreplanter/Vandranke/<br />
Gul stenbræk - Saxifraga hirculus<br />
Udseende: Gul Stenbræk er en 10-30 cm høj plante <strong>med</strong> rødlig, filtet stængel<br />
<strong>med</strong> få, store, gule blomster i toppen. Den blomstrer i juli-september og vokser<br />
i spredte tuer. Blomsten har røde prikker på basis af kronbladene. Gul<br />
Stenbræk er svær at få øje på, når den ikke blomstrer.<br />
Levesteder: Gul stenbræk vokser i moser <strong>med</strong> ensvarmt og mineralholdigt<br />
vand, hvor der er rigelig udstrømning af koldt grundvand hele året, de såkaldte<br />
vældmoser.<br />
Udbredelse: Gul stenbræk findes kun nogle få steder i Midt- og Nordjylland.<br />
Kortet neden<strong>for</strong> viser de områder, hvor arten indgår i Natura 2000 udpegningsgrundlaget.<br />
For yderligere oplysninger se Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside:<br />
http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Artsleksikon/Planter/Andreplanter/Gul_sten<br />
braek/<br />
50
Bilag 8. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 901 af 11. juli 2007 om fredning<br />
af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel <strong>med</strong> vildt<br />
og pleje af tilskadekommet vildt. §§ 4-6<br />
§ 4. Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar - 31. juli.<br />
Stk. 2. Rovfugles og uglers redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar - 31. august.<br />
Stk. 3. Ørnes, sort storks og rød glentes redetræer må ikke fældes.<br />
Stk. 4. Hule træer og træer <strong>med</strong> spættehuller må ikke fældes i perioden 1. november -<br />
31. august.<br />
Stk. 5. Digesvalereder må ikke ødelægges i perioden 1. april - 31. august.<br />
§ 5. Planter, som er nævnt i bilag 3, må ikke beskadiges eller fjernes fra deres voksested<br />
bortset fra haver, gartnerier og andre områder, hvor de op<strong>for</strong>meres kunstigt.<br />
§ 6. I <strong>for</strong>bindelse <strong>med</strong> en normal jordbrugsmæssig udnyttelse af en ejendom eller anden<br />
lovlig udnyttelse af denne omfatter <strong>for</strong>buddet i § 2, stk. 1 og stk. 2, og § 5 kun <strong>for</strong>sætlige<br />
handlinger<br />
51
Bilag 9. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 868 af 4. juli 2007 om vildtskader<br />
52<br />
Bekendtgørelse om vildtskader 1)<br />
I <strong>med</strong>før af § 37, § 49, stk. 3, og § 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildt<strong>for</strong>valtning,<br />
jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 21. juni 2007, fastsættes:<br />
Kapitel 1<br />
Formål m.v.<br />
§ 1. Ved regulering <strong>for</strong>stås i denne bekendtgørelse nedlæggelse eller ombringelse af vildt <strong>med</strong> glatløbet haglgevær,<br />
riflet våben eller, hvor det er særligt nævnt, ved fangst af vildt i fælder.<br />
Stk. 2. Regulering i henhold til denne bekendtgørelse skal <strong>for</strong>egå under overholdelse af reglerne om jagt i lov om jagt<br />
og vildt<strong>for</strong>valtning og i de bekendtgørelser, der er udstedt i <strong>med</strong>før af loven, <strong>med</strong>mindre andet fremgår af bekendtgørelsen.<br />
§ 2. Vildt kan uanset bestemmelserne om jagttider reguleres i de tilfælde, der er nævnt i kapitel 2 og 3, <strong>for</strong> at<br />
1) imødegå fare <strong>for</strong> mennesker eller menneskers sundhed,<br />
2) imødegå risiko <strong>for</strong> smitte af mennesker eller dyr,<br />
3) beskytte flora og fauna eller<br />
4) hindre omfattende skader på bebyggelse, afgrøder, husdyr, herunder vildtopdræt, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og<br />
andre vandområder.<br />
Stk. 2. Bortset fra tilfælde, der er omfattet af lovens § 38, er det ejeren eller brugeren af en ejendom, der afgør,<br />
hvorvidt der på ejendommen skal <strong>for</strong>etages regulering af vildt, uanset om den pågældende har jagtretten på ejendommen.<br />
Stk. 3. En jagtlejer må kun regulere vildt efter særlig aftale <strong>med</strong> ejeren eller brugeren af ejendommen. Ejeren eller<br />
brugeren kan ikke fraskrive sig retten til regulering.<br />
Stk. 4. Regulering må kun <strong>for</strong>etages af personer, der er fyldt 18 år.<br />
Stk. 5. Regulering ved brug af fælder efter § 10, stk. 1, nr. 2, litra a og b, må kun <strong>for</strong>etages af personer, der har gyldigt<br />
jagttegn.<br />
Kapitel 2<br />
Adgang til regulering<br />
§ 3. I erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager og planteskoler må stær, ringdue og råge, der<br />
optræder i flok, reguleres hele året, hvis vildtafværgemidler har vist sig utilstrækkelige.<br />
Stk. 2. I de områder, der er nævnt i stk. 1, og som er <strong>for</strong>svarligt indhegnede, må kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt<br />
og hare reguleres hele året.<br />
§ 4. I <strong>for</strong>svarlige indhegninger <strong>med</strong> fjerkræ, herunder indhegninger <strong>med</strong> fasaner, agerhøns eller andefugle, må ræv,<br />
husmår og ilder reguleres hele året.<br />
Stk. 2. I en afstand af indtil 25 m fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1, må ræv, husmår og ilder reguleres hele<br />
året ved brug af fælder.<br />
Stk. 3. I bebyggelse og i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse, i indhegnede haver samt i pelsdyrfarme må ræv,<br />
husmår og ilder reguleres hele året, herunder ved brug af fælder.<br />
§ 5. I <strong>for</strong>svarlige indhegninger <strong>med</strong> frilandsgrise må ræv reguleres hele året, herunder ved brug af fælder.<br />
Stk. 2. I egne, hvor ræv volder skade på den øvrige fauna, må denne reguleres i perioden 1. - 29. februar.<br />
Stk. 3. På ejendomme, <strong>for</strong> hvilket der er udarbejdet og gennemført natur<strong>for</strong>bedringer i h.t. biotopplaner, jf. § 12, stk.<br />
2, nr. 3, i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og redskaber, kan<br />
ræv reguleres hele året ved brug af fælder.<br />
Stk. 4. Rævehvalpe uden <strong>for</strong> rævegrave må reguleres i perioden 16. juni - 31. august. Rævehvalpene må ikke jages<br />
ud af rævegraven ved brug af hund eller på anden måde.
§ 6. På ikke høstede og nysåede marker må råge, der optræder i større flokke, reguleres i perioden 1. juli - 30. september,<br />
hvis vildtafværgemidler har vist sig utilstrækkelige.<br />
Stk. 2. På marker <strong>med</strong> vinterafgrøder må canadagås reguleres i perioden 1. februar - 29. februar, hvis vildtafværgemidler<br />
har vist sig utilstrækkelige.<br />
§ 7. Inden <strong>for</strong> en afstand af 1 km fra faststående, fungerende fiskeredskab må ejeren af redskabet regulere skarv i<br />
perioden 1. august - 31. marts. På fiskeriterritoriet må regulering kun finde sted i områder, hvor den frie jagtret efter<br />
lovens § 15 kan udøves. På ferske vande må regulering kun finde sted <strong>med</strong> ejerens eller brugerens samtykke.<br />
Stk. 2. Regulering efter stk. 1 må finde sted uanset reglerne i § 8 og § 9 i bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om<br />
udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Under reguleringen må motordrevet fartøj dog højst fremføres <strong>med</strong> 18<br />
km/t (ca. 9,7 knob). Ejere af faststående fiskeredskaber kan skriftligt bemyndige en eller flere personer til at <strong>for</strong>etage<br />
reguleringen.<br />
Stk. 3. I og ved havbrug og dambrug samt ved erhvervsmæssigt drevne lystfiskersøer (put and take søer), der er<br />
mindre end 5 ha, må skarv reguleres hele året, hvis vildtafværgemidler har vist sig utilstrækkelige.<br />
Stk. 4. I og ved havbrug må sølvmåge reguleres hele året, hvis vildtafværgemidler har vist sig utilstrækkelige.<br />
§ 8. På offentligt godkendte flyvepladser må pattedyr og fugle, som frembyder fare <strong>for</strong> luftfarten, reguleres hele året,<br />
ligesom æg, fugleunger og fuglereder må fjernes inden <strong>for</strong> flyvepladsens område.<br />
Stk. 2. Regulering kan ske uanset reglen i lovens § 24 om at <strong>med</strong>bringe egnet apporterende hund.<br />
Stk. 3. Skov- og Naturstyrelsen skal hvert år inden den 1. marts have underretning om, i hvilket omfang regulering<br />
har fundet sted i det <strong>for</strong>udgående kalenderår.<br />
§ 9. Nilgås, amerikansk skarveand, bisamrotte, sumpbæver, vaskebjørn, mårhund, mink, muflonvædder, vildsvin og<br />
undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, må reguleres hele året.<br />
Stk. 2. Mink og undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, må reguleres ved brug af fælder.<br />
§ 10. I egne, hvor husskade og krage <strong>for</strong>volder skader på markafgrøder eller den øvrige fauna, må disse arter:<br />
1) Reguleres <strong>med</strong> skydevåben i perioden 1. - 29. februar.<br />
2) Reguleres ved brug af fælder i perioderne:<br />
a) Krage: 1. marts - 30. april.<br />
b) Husskade: 1. marts - 15. april.<br />
Stk. 2. I egne, hvor vildkanin volder skade, må denne reguleres hele året.<br />
Kapitel 3<br />
Regulering efter <strong>for</strong>udgående tilladelse<br />
§ 11. Under iagttagelse af habitatdirektivets 2) art. 16 og fuglebeskyttelsesdirektivets 3) art. 9 kan Skov- og Naturstyrelsen<br />
i følgende tilfælde <strong>med</strong>dele tilladelse til regulering:<br />
1) I rapsmarker i perioden 1. februar - 30. april: Ringdue i flok.<br />
2) I ærtemarker, rosenkålmarker og i nysåede marker i perioden 1. marts - 30. april: Ringdue i flok.<br />
3) På ikke høstede marker i perioden 1. juli – 30. september: Ringdue i flok.<br />
4) På ikke høstede marker i perioden 1. juli – 31. august: Grågås i flok.<br />
5) I rågekolonier: Råger inden redebygning og æglægning. Rågeunger uden <strong>for</strong> reden i perioden 1. maj - 15. juni. Til<br />
reguleringen må anvendes salonrifler, der kan indeholde mere end 2 patroner, herunder halvautomatiske salonrifler.<br />
6) I skove og på have- eller markafgrøder: Kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt og vildkanin i disse vildtarters jagttid i tiden<br />
fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang.<br />
7) I og ved dambrug hele året: Fiskehejre.<br />
8) Ved faststående, fungerende fiskeredskaber på fiskeriterritoriet i perioden 1. august - 31. maj: Spættet sæl.<br />
9) Når særlige grunde i øvrigt taler her<strong>for</strong>.<br />
Stk. 2. Der kan <strong>med</strong>deles tilladelse til regulering, jf. stk. 1, på anden måde end nævnt i § 1. Tilladelser efter stk. 1 kan<br />
normalt kun <strong>med</strong>deles, hvis vildtafværgemidler anbefalet af Skov- og Naturstyrelsen har været anvendt og stadig anvendes<br />
i <strong>for</strong>bindelse <strong>med</strong> reguleringen. Tilladelsen kan gives på vilkår.<br />
Stk. 3. Regulering af grågås efter stk. 1, nr. 4, må kun finde sted fra solopgang til solnedgang.<br />
Kapitel 4<br />
Reguleringens udøvelse<br />
§ 12. Ved regulering må kunstigt skjul og kunstige lokkefugle ikke anvendes uden tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen.<br />
53
Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke ved regulering af krage og husskade.<br />
Stk. 3. Reglen i stk. 1 gælder endvidere ikke ved regulering af ræv <strong>med</strong> riflet våben fra skydetårn eller skydestige,<br />
som opfylder betingelserne i § 1 i bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber.<br />
§ 13. Regulering efter denne bekendtgørelse kan ske uanset følgende regler i lov om jagt og vildt<strong>for</strong>valtning:<br />
1) § 18, stk. 1, om <strong>for</strong>bud mod jagt på arealer, der er mindre end 1 ha,<br />
2) § 19, stk. 1, om <strong>for</strong>bud mod under jagt at afgive skud inden <strong>for</strong> en afstand af 50 m fra beboelsesbygninger,<br />
3) § 19, stk. 2, om <strong>for</strong>bud mod jagt på fiskeriterritoriet inden <strong>for</strong> en afstand af 100 m fra arealer, der har status som<br />
sommerhusområde, og 500 m fra arealer, der har status som byzone, og<br />
4) § 22, stk. 1, nr. 3, om <strong>for</strong>bud mod haglnedfald på anden persons bolig, have eller gårdsplads.<br />
§ 14. For fælder til brug ved regulering af pattedyr og fugle gælder følgende bestemmelser:<br />
1) Fælden skal indrettes således, at fangne dyr ikke skades eller dræbes. Fælden skal konstrueres således, at fangne<br />
dyr ikke kan komme i fysisk kontakt <strong>med</strong> hinanden. Fangne dyr skal kunne besigtiges i fælden, når denne er lukket.<br />
2) Fælden må anvendes hele døgnet og skal efterses hver dag morgen og aften.<br />
3) Når fælden efterses, skal fangne dyr straks udtages. Dyr, som ikke må reguleres ved fangst i fælde, eller som ikke<br />
må reguleres ved fangst i fælde det pågældende sted eller tidspunkt, skal straks frigives.<br />
4) Dyr, som ikke straks slippes fri, skal aflives i fælden eller umiddelbart efter udtagelsen af fælden.<br />
5) Fælden må ikke nedgraves.<br />
Stk. 2. Indgangsåbninger i fælden må ikke være større end 60x60 cm. Fældens indvendige mål må intetsteds være<br />
over 250 cm.<br />
Stk. 3. Skov- og Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde og under iagttagelse af habitatdirektivets 2) art. 16 og fuglebeskyttelsesdirektivets<br />
3) art. 9 gøre undtagelse fra reglerne i stk. 1 og 2.<br />
§ 15. Dræbes eller fanges et moderdyr, skal yngelen så vidt muligt også dræbes. Befinder yngelen sig på et areal,<br />
hvor den pågældende ikke er jagtberettiget, skal den jagtberettigede eller ejeren snarest muligt underrettes om yngelens<br />
tilstedeværelse.<br />
Kapitel 5<br />
Andre bestemmelser<br />
§ 16. Regulering af muldvarpe, rotter, mosegrise og mus, bortset fra de musearter, der er nævnt i stk. 2, kan <strong>for</strong>etages<br />
uden hensyn til bestemmelserne i denne bekendtgørelse og i lov om jagt og vildt<strong>for</strong>valtning.<br />
Stk. 2. Retten til regulering af mus omfatter ikke: Brandmus, hasselmus og birkemus. Spidsmus må ikke reguleres.<br />
Stk. 3. Udlægning af gift til regulering af de arter, der er nævnt i stk. 1, skal så vidt muligt ske således, at andre pattedyr<br />
eller fugle ikke kan få adgang til giften.<br />
§ 17. Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter § 11, § 12, stk. 1, og § 14, stk. 3, kan ikke indbringes <strong>for</strong> anden administrativ<br />
myndighed.<br />
Kapitel 6<br />
Straf, ikrafttræden m.v.<br />
§ 18. Medmindre højere straf er <strong>for</strong>skyldt efter anden lovgivning, straffes <strong>med</strong> bøde den, der<br />
1) overtræder § 2, stk. 5, § 5, stk. 4, 2. pkt., § 7, stk. 2, 2. pkt., § 11, stk. 3, § 12, stk. 1, § 14, stk. 1 og 2, § 15 eller<br />
§ 16, stk. 3,<br />
2) i strid <strong>med</strong> § 8, stk. 3, undlader at fremsende underretning om, i hvilket omfang regulering har fundet sted, eller<br />
3) overtræder vilkår i en tilladelse udstedt i <strong>med</strong>før af § 11.<br />
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået <strong>for</strong>sætligt eller ved grov uagtsomhed,<br />
og hvis der ved overtrædelsen er<br />
1) voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare der<strong>for</strong>,<br />
eller<br />
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk <strong>for</strong>del <strong>for</strong> den pågældende selv eller andre.<br />
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.<br />
54<br />
§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2007.<br />
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 869 af 10. oktober 2003 om vildtskader ophæves.
Miljøministeriet, den 4. juli 2007<br />
Connie Hedegaard<br />
/Anne-Marie Rasmussen<br />
Officielle noter<br />
1)<br />
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af<br />
vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1) som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af<br />
20, november 2006 (EU-Tidende nr. L 363 side 0368 - 0408) og dele af Rådets direktiv nr. 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af<br />
naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Rådets direktiv<br />
2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende nr. L 363 side 0368 - 0408).<br />
2)<br />
Rådets direktiv af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (92/43/EØF).<br />
3)<br />
Rådets direktiv af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (79/409/EØF).<br />
55
Bilag 10. Lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1042 af 20. oktober<br />
2008, §§ 8 og 9<br />
Klitfredede arealer<br />
§ 8. Der må ikke <strong>for</strong>etages ændring i tilstanden af klitfredede arealer. Der må ikke etableres hegn, og arealerne<br />
må ikke afgræsses. Der må ikke placeres campingvogne og lignende. Der må heller ikke <strong>for</strong>etages udstykning,<br />
matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.<br />
Stk. 2. Følgende arealer er klitfredede:<br />
1) Strandbredden langs Skagerrak og Vesterhavet,<br />
2) arealet mellem klitfredningslinjen og de strandbredder, der er nævnt i nr. 1,<br />
3) arealer, der er klitfredede efter den tidligere lovgivning om sandflugtens bekæmpelse, og<br />
4) arealer, der er klitfredede efter ministerens beslutning, jf. § 9.<br />
56<br />
Stk. 3. Klitfredningslinjen er fastlagt ved miljøministerens bestemmelse efter de hidtil gældende regler.<br />
Stk. 4. Klitfredningslinjen er registreret i matriklen og noteret i tingbogen.<br />
Stk. 5. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke <strong>for</strong><br />
1) <strong>for</strong>anstaltninger til dæmpning af sandflugt, der udføres efter § 53,<br />
2) landbrugsmæssig drift, herunder græsning, på arealer, der hidtil lovligt har været udnyttet landbrugsmæssigt,<br />
bortset fra tilplantning,<br />
3) sædvanlig hegning på de i nr. 2 nævnte arealer,<br />
4) genplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver,<br />
5) havneanlæg og de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havne<strong>for</strong>mål,<br />
6) mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og tage m.v., når bygningshøjden<br />
ikke derved <strong>for</strong>øges eller kun <strong>for</strong>øges i ubetydeligt omfang, og<br />
7) byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt <strong>for</strong> den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller<br />
skovbrugsejendom eller <strong>for</strong> udøvelsen af fiskerierhvervet, og som opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende<br />
bygninger. Der kræves dog miljøministerens tilladelse, <strong>for</strong> så vidt angår de nævnte bygningers<br />
nærmere beliggenhed og ydre ud<strong>for</strong>mning.<br />
Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal gælde <strong>for</strong> nærmere angivne arter af anlæg,<br />
der tillige vedrører søterritoriet. Tilsvarende gælder <strong>for</strong> diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg,<br />
som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse.<br />
Stk. 7. Miljøministeren kan fastsætte regler om anvendelse af de klitfredede arealer, herunder <strong>for</strong>byde bestemte<br />
<strong>for</strong>mer <strong>for</strong> anvendelse.<br />
§ 9. Miljøministeren kan inddrage andre arealer under klitfredning, hvis de ligger inden <strong>for</strong> 500 m fra den<br />
inderste grænse af de strandbredder, der er nævnt i § 8, stk. 2, nr. 1.<br />
Stk. 2. Miljøministeren kan inddrage andre arealer end dem, der er nævnt i stk. 1 og i § 8, stk. 2, under<br />
klitfredning, hvis ejeren fremsætter begæring herom, eller hvis ejeren ikke opfylder påbud efter § 53, stk. 2,<br />
om dæmpning af sandflugt eller om begrænsning i anvendelsen af arealerne.<br />
Stk. 3. Miljøministeren kan i særlige tilfælde ophæve klitfredning.
Bilag 11. Bekendtgørelse nr. 1608 af 11/12/2006 om klitfredning<br />
Bekendtgørelse om klitfredning 1)<br />
I <strong>med</strong>før af § 8, stk. 6 og 7, § 27, stk. 3, § 70, § 78, stk. 5, § 87, stk. 4, og § 89, stk. 3, i lov<br />
om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004, som senest ændret ved<br />
§ 7 i lov nr. 1571 af 20. december 2006, fastsættes:<br />
Kapitel 1<br />
Klitfredning<br />
§ 1. Udover de <strong>for</strong>bud, der er nævnt i § 8, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse, er det på klitfredede<br />
arealer, jf. 8, stk. 2, i lov om naturbeskyttelse, ikke tilladt at<br />
1) fjerne eller beskadige træer, planter eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning,<br />
2) køre <strong>med</strong> motorkøretøjer, herunder knallerter, uden <strong>for</strong> lovligt anlagte veje,<br />
3) campere, opstille telte, bænke eller faste indretninger,<br />
4) <strong>for</strong>etage gravearbejde,<br />
5) afbrænde vegetation, kvas eller lignende, og<br />
6) cykle, ride eller færdes <strong>med</strong> heste uden <strong>for</strong> lovligt anlagte veje.<br />
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder ikke landbrugsmæssig drift, herunder græsning, af arealer,<br />
der indtil den 1. juli 1992 lovligt har været anvendt landbrugsmæssigt, bortset fra tilplantning.<br />
Stk. 3. Hvor klitfredning er trådt i kraft efter 1. juli 1992, gælder den i stk. 2 nævnte undtagelse<br />
<strong>for</strong> arealer, der indtil datoen <strong>for</strong> klitfredning lovligt har været anvendt landbrugsmæssigt,<br />
bortset fra tilplantning.<br />
Stk. 4. Reglerne i stk. 1, nr. 2, 5 og 6, gælder ikke på den ubevoksede strandbred.<br />
§ 2. Reglerne i naturbeskyttelseslovens § 8, stk. 1, og bekendtgørelsens § 1, stk. 1, gælder<br />
ikke <strong>for</strong><br />
1) diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg, der udføres som led i en kystbeskyttelse af flere<br />
ejendomme langs kysten, og hvortil der på <strong>for</strong>hånd er <strong>med</strong>delt tilladelse i henhold til<br />
lov om kystbeskyttelse, og<br />
2) sådanne bade- og bådebroer, der er omfattet af Transport- og Energiministeriets bekendtgørelse<br />
om bade- og bådebroer.<br />
§ 3. Ejeren af et klitfredet areal kan <strong>for</strong>byde offentlig færdsel uden <strong>for</strong> vej og sti på den del<br />
af grunden, der ligger nærmest ved beboelsesbygninger. Arealets nærmere udstrækning og<br />
afmærkning skal være godkendt af Miljøministeriets miljøcenter.<br />
§ 4. Miljøministeriets miljøcenter kan gøre undtagelse fra <strong>for</strong>budene i § 1.<br />
§ 5. Afgørelser truffet af Miljøministeriets miljøcenter efter §§ 3 og 4, kan påklages til Naturklagenævnet<br />
efter reglerne i naturbeskyttelseslovens kapitel 12.<br />
57
58<br />
Kapitel 2<br />
Levestedsbeskyttelse<br />
§ 6. Administrationen af §§ 3 og 4, samt af naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og stk. 5,<br />
skal respektere artikel 6, 12, 13 og 16 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 <strong>med</strong> senere<br />
ændringer (EF-habitatdirektivet), som beskrevet i Miljøministeriets bekendtgørelse om udpegning<br />
og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse<br />
arter.<br />
Kapitel 3<br />
Underretning om afgørelser<br />
§ 7. Miljøministeriets miljøcenter skal skriftligt <strong>med</strong>dele afgørelser efter §§ 3 og 4, samt af<br />
naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og stk. 5, til:<br />
1) adressaten <strong>for</strong> afgørelsen,<br />
2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,<br />
3) kommunalbestyrelsen og<br />
4) offentlige myndigheder, der må antages at have en interesse i sagen.<br />
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte afgørelser skal endvidere <strong>med</strong>deles skriftligt til følgende <strong>for</strong>eninger<br />
og organisationer, såfremt de har anmodet herom:<br />
1) lokale <strong>for</strong>eninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,<br />
2) landsdækkende <strong>for</strong>eninger og organisationer, hvis hoved<strong>for</strong>mål er beskyttelse af natur og<br />
miljø, og<br />
3) landsdækkende <strong>for</strong>eninger og organisationer, som efter deres <strong>for</strong>mål varetager væsentlige<br />
rekreative interesser, når afgørelsen vedrører sådanne interesser.<br />
Stk. 3. Underretning efter stk. 1 og 2, skal indeholde oplysning om, at dispensationer ikke<br />
må udnyttes, før klagefristen er udløbet, og at rettidig klage har opsættende virkning <strong>for</strong> den<br />
påklagede afgørelse, <strong>med</strong>mindre klagemyndigheden bestemmer andet, jf. naturbeskyttelseslovens<br />
§ 87, stk. 3.<br />
Stk. 4. Miljøministeriets miljøcenter giver den, som har fået en tilladelse, underretning om<br />
en indgivet klage og om klagens opsættende virkning.<br />
Offentliggørelse af afgørelser om dispensation<br />
§ 8. Miljøministeriets miljøcenter skal offentliggøre afgørelser truffet efter §§ 3 og 4, samt<br />
efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og stk. 5, hvis afgørelserne anses <strong>for</strong> at være af større<br />
betydning eller af almindelig offentlig interesse. Endvidere offentliggøres andre sådanne<br />
afgørelser, når disse ikke er af underordnet betydning, og når de må anses <strong>for</strong> at have interesse<br />
<strong>for</strong> andre klageberettigede end de, som er underrettet efter reglerne i § 7.<br />
Stk. 2. Offentliggørelse sker ved bekendtgørelse i stedlige blade efter Miljøministeriets miljøcenters<br />
nærmere bestemmelse.<br />
Stk. 3. Bekendtgørelsen efter stk. 2 skal indeholde oplysning om:<br />
1) hovedindholdet af afgørelsen,<br />
2) hvilke ejendomme eller dele af ejendomme, der er omfattet af afgørelsen,<br />
3) det eller de steder, hvor afgørelsen er fremlagt, og<br />
4) klageadgangen.
Stk. 4. Miljøministeriets miljøcenter skal offentliggøre klagemyndighedens afgørelse i en<br />
klagesag efter klagemyndighedens nærmere bestemmelse.<br />
Kapitel 4<br />
Ikrafttrædelse, straf mv.<br />
§ 9. Overtrædelse af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, samt tilsidesættelse af vilkår fastsat i en<br />
tilladelse efter §§ 3 og 4, straffes efter reglerne i § 89 i lov om naturbeskyttelse <strong>med</strong> bøde.<br />
§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.<br />
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 949 af 16. september 2004 om klitfredning ophæves.<br />
Miljøministeriet, den 11. december 2006<br />
Connie Hedegaard<br />
/Anne-Marie Rasmussen<br />
59
Bilag 12. Lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1042 af 20. oktober<br />
2008, § 15<br />
Beskyttelseslinjer<br />
Beskyttelse af kystområderne<br />
§ 15. Der må ikke <strong>for</strong>etages ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem<br />
strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende,<br />
og der må ikke <strong>for</strong>etages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.<br />
Stk. 2. Strandbeskyttelseslinjen er fastlagt ved miljøministerens bestemmelse efter de hidtil gældende regler.<br />
Stk. 3. Strandbeskyttelseslinjen er registreret i matriklen og noteret i tingbogen.<br />
Stk. 4. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke <strong>for</strong><br />
1) landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning,<br />
2) genplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver,<br />
3) sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme,<br />
4) bestående <strong>for</strong>svarsanlæg, der anvendes til <strong>for</strong>svars<strong>for</strong>mål,<br />
5) havneanlæg og de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havne<strong>for</strong>mål,<br />
6) mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og tage m.v., når bygningshøjden<br />
ikke derved <strong>for</strong>øges eller kun <strong>for</strong>øges i ubetydeligt omfang,<br />
7) byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt <strong>for</strong> den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller<br />
skovbrugsejendom eller <strong>for</strong> udøvelsen af fiskerierhvervet, og som opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende<br />
bygninger. Der kræves dog miljøministerens tilladelse, <strong>for</strong> så vidt angår de nævnte bygningers<br />
nærmere beliggenhed og ydre ud<strong>for</strong>mning, og<br />
8) kyststrækninger, der er klitfredede, jf. §§ 8 og 9.<br />
Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal gælde <strong>for</strong> nærmere angivne arter af anlæg,<br />
der tillige vedrører søterritoriet. Tilsvarende gælder <strong>for</strong> diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg,<br />
som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse.<br />
60
Bilag 13. Lovbekendtgørelse nr. 793 af 21. juni 2007 om skove, § 8 nr. 4, 1.<br />
pkt. og §§ 11 og 28.<br />
Anvendelse af fredskovspligtige arealer<br />
§ 8. For det enkelte fredskovspligtige areal gælder:<br />
………….<br />
4) Dyrehold er <strong>for</strong>budt. Forbuddet gælder dog ikke på arealer, der lovligt kan holdes uden<br />
træbevoksning, jf. § 10.<br />
§ 11. På fredskovspligtige arealer må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres<br />
terrænændringer eller anbringes affald.<br />
Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke <strong>for</strong><br />
1) byggeri, arbejdsskure på op til 10 m 2 , anlæg eller terrænændringer, som er nødvendige<br />
<strong>for</strong> skovdriften, og<br />
2) spejderhytter, skovbørnehaver og lignende byggeri, der særligt tilgodeser børns og unges<br />
friluftsliv.<br />
Stk. 3. Miljøministeren skal godkende udseende og beliggenhed af arbejdsskure nævnt i<br />
stk. 2, nr. 1.<br />
Stk. 4. Ministeren skal fastsætte regler om opførelse af byggeri nævnt i stk. 2, nr. 2, herunder<br />
om, at beliggenheden skal godkendes.<br />
§ 28. Søer, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev,<br />
der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, <strong>for</strong>di de er<br />
mindre end de deri fastsatte størrelsesgrænser, må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller<br />
på anden måde ændres.<br />
Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder også vandløb, som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens<br />
§ 3, <strong>for</strong>di de ikke er udpeget som beskyttede af miljøministeren efter indstilling fra<br />
amtsrådet. Forbuddet gælder dog ikke <strong>for</strong> sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb.<br />
61
Ministeriet <strong>for</strong> Fødevarer, Landbrug og Fiskeri<br />
Plantedirektoratet<br />
Skovbrynet 20<br />
2800 Kgs. Lyngby<br />
ISBN (tryk) 978-87-7083-501-5<br />
ISBN (web) 978-87-7083-502-2<br />
Tlf.: +45 4526 3600<br />
Fax.: +45 4526 3610<br />
E-mail: pdir@pdir.dk<br />
http://www.pdir.dk