Download pdf-fil - Statens Institut for Folkesundhed

ende har en eksplorativ indgang til feltet, og som har brugt en metode, der
synes velegnet til at åbne op for feltet, snarere end de, der bygger videre på tidligere
undersøgelsers resultater, og hvis formål i højere grad er hypotesetestende.
Ulempen ved de meget bredtfavnende undersøgelser er, at resultaterne
ofte kun kan udsige 'ganske lidt om en masse' snarere end at skabe mulighed for
produktion af egentlig ny viden om feltet. Det er derfor nødvendigt at anvende
metoder, der kan producere data af en sådan art, at det er muligt at vende tilbage
til materialet og foretage yderligere analyser, når den indledende databearbejdning
har givet mere præcis viden om hvilke problemstillinger, der er
relevante for det aktuelle felt (Silverman 1993).
Undersøgelsens design bygger på en kombination af observation og interview.
Observation af konsultationssamtaler skaber mulighed for grundlæggende forståelse
af forløbet i samtalen, mens interviewene giver mulighed for viden om,
hvad hver af de tre parter i samtalen selv oplever som væsentligt for kommunikationen.
Ved denne kombination af metoder fremkommer der - udover min
egen, forskerens - yderligere tre forskellige synsvinkler på den samme konsultation.
Metoden kan beskrives som en triangulerende selvkonfronteringsmetode,
idet metodetriangulering forstås som den samtidige anvendelse af forskellige
metoder (Holstein 1995). Optagelsen af observationerne på video og
interviewene på bånd samt den efterfølgende transskription skabte datamateriale,
som det var muligt at vende tilbage til og genanalysere, efterhånden som de
relevante problemstillinger blev belyst.
Med det formål at kunne sammenligne resultaterne af undersøgelserne har jeg i
designet i vid udstrækning tilstræbt sammenlignelighed med O'Neils undersøgelse
af tolkede konsultationer i Canada (O'Neil et al 1988 og 1990). Inuitbefolkningen
i Canada og befolkningen i Grønland har meget tilfælles, og det
er almindeligt indenfor sundhedsforskningen at forsøge at lave undersøgelser
sammenlignelige. For det aktuelle forskningsfelt gælder yderligere, at også de
to-sproglige og to-kulturelle vilkår for konsultationssamtaler er sammenlignelige
i arktisk Canada og i Grønland. Formålet med den canadiske undersøgelse
var at identificere faktorer, der influerer på kvaliteten af sundhedskommunikation
(O’Neil et al 1990), og der er således parallelitet mellem de to undersøgelse
både i relation til hvad og hvorfor. Dataindsamlingen til O'Neils undersøgelse
foregik i 1987-88, og det var derfor muligt at basere nærværende undersøgelses
design på erfaringer fra den canadiske undersøgelse.
Jeg har således valgt at basere undersøgelsen på videooptagelse til observation
af konsultationssamtalerne, idet man i den canadiske undersøgelse havde fundet
det altafgørende, at den udefrakommende forsker, der ikke behersker konsultationssproget,
med videooptagelserne havde kunnet se, hvad der foregik i konsultationen
og efterfølgende diskutere indholdet med de dobbeltsprogede forskningsassistenter,
der havde stået for optagelsen af konsultationerne. Ligeledes
havde man gode erfaringer med efterfølgende interview med parterne i konsultationen,
der dog grundet forskernes kun periodevise tilstedeværelse i lokalom-
38