Download pdf-fil - Statens Institut for Folkesundhed

modellen, hvorved det blev muligt at medtænke såvel positioner som forskellige
personers forskellige sociale og kulturelle baggrunde. Endelig forekom
elementet ramme som særlig velegnet til forståelse af den institutionaliserede
samtale. Forskergruppen bag modellen pointerer netop, at elementerne i institutionaliserede
samtaler så som konsultationssamtalen vil være mere strukturerede
end i almindelige hverdagssamtaler, og dette gælder ikke mindst den fysiske
ramme, lægens konsultationslokale og den ganske snævre tidsramme, der er
afsat til konsultationen.
De fire elementer ramme, emne, personer og handling var styrende for udarbejdelsen
af dataindsamlingens interviewguide og for de indledende analyser.
Modellen viste sig dog undervejs i forløbet ikke at være tilstrækkelig specifik i
forhold til den givne problemstilling og empiriske felt og derfor ikke velegnet
til brug for analysen af det samlede materiale. Undersøgelsens analysemodel er
derfor udviklet ved at kombinere forståelsesmodellen og resultater fra de indledende
analyser med supplerende teori. Den udviklede analysemodel adskiller
sig blandt andet fra forståelsesmodellen ved at indeholde elementet kontekst i
stedet for ramme. Dette skyldes, at ramme i de indledende analyser viste sig
som et begreb, der hovedsageligt egnede sig til forståelse af den nære konteksts
betydning for samtalen, herunder konsultationsrummet og tidsrammerne som
nævnt af forskerne bag forståelsesmodellen. Derimod egner ramme sig mindre
godt til forståelse af den bredere kontekst, der skaber baggrund ikke blot for
konsultationssamtalen men også for deltagernes sociale og kulturelle baggrund
og deres positioner i samtalen. Kontekst som analytisk element kan således i
modsætning til ramme rumme forståelser fra forskningen om interkulturel
kommunikation samt nyere forskning om læge-patientsamtalen.
Gennem forståelsen af kontekstens overordnede betydning for konsultationssamtalen
har kategorien personer fra undersøgelsens start været betragtet relationelt.
Der har således været blik ikke for individuelle personer men for parternes
relationer til hinanden og i nogen udstrækning også for deres positioner i
samfundets sociale og kulturelle organisering. Jeg valgte at anvende begrebet
forventninger som kategori i den udviklede analysemodel, fordi de indledende
analyser såvel som det teoretiske fundament viste, at parternes fortolkning af
hinandens budskaber og deres deltagelse i samtalen i meget vid udstrækning
kan betragtes som et resultat af deres forventninger til hinanden (Jensen og
Løngreen 1995), og at disse forventninger er resultatet af både interpersonelle
og positionelle erfaringer og forestillinger.
Handling som karakteristik i forståelsesmodellen viste sig ikke velegnet som
analytisk begreb, og det er øjensynligt heller ikke et aspekt ved samtalen, som
gruppen bag forståelsesmodellen har fokuseret på. Det var derfor nødvendigt at
anvende et begreb, der i højere udstrækning kunne indfange samtalens struktur
og deltagernes funktion i samtalen. Jeg har valgt handlen som begreb for analysemodellen
i erkendelse af, at kommunikativ handlen som social praksis kan
betragtes som et bindeled for relationen mellem mennesker og den sociale orga-
33