Download pdf-fil - Statens Institut for Folkesundhed

ik eller præsenterede alternativerne mere åbent. De fysiske rum, hvori samtalen
foregik, havde betydning, idet det blev opfattet som en barriere - ikke
mindst for kvindernes deltagelse i samtalen - når denne skulle foregå ved sengekanten,
når kvinden ikke var fuldt påklædt og i et rum, hvor andre ventende
kvinder kunne overhøre samtalen (Fisher 1993). Fishers undersøgelser er efter
min mening enestående med hensyn til inddragelse af kontekstens betydning
for samtalen og for koblingen mellem input, proces og outcome. Det er dog
karakteristisk, at selvom Fishers undersøgelse benytter kvalitativ, antropologisk
metode og ikke omfatter statistisk analyse af sammenhænge mellem variable
har den alligevel et velafgrænset, målbart outcome-mål: fjernelse af livmoderen
eller anden behandling.
Forsøget på at rumme kontekstens betydning for kommunikation i læge-patient
samtaler udvides i nyere studier til at omfatte kontekst ikke blot forstået som
det, der blev sagt tidligere i samtalen, men som et spørgsmål om kommunikation
som socialt og kulturelt betinget interaktion; om aktører, læger og patienter,
der handler på baggrund af deres forestillinger om og position i den sociale
organisering i sundhedsvæsenets institutioner og i samfundet. Der er således
tale om - også i nyere studier af læge-patientsamtaler - at forsøge at overskride
de klassiske dikotomier: "bridging what has been called the macro-micro gap"
(Fisher & Todd 1993, s. 9). Således flyttes fokus fra studier, der ser på association
mellem variable, til studier af de interaktionelle "processes at work"
(Pendleton 1983, s. 46): dvs. til studier der viser kommunikation i kontekst; til
diskurs-baserede studier (Fisher 1993, s. 178). Det er i forlængelse heraf, min
undersøgelse skal forstås. Undersøgelsens overordnede problemstilling, som
den fremgår af indledningen, er at skabe forståelse for forhold, der virker betydende
for kommunikationen i den almene, to-sprogede og to-kulturelle konsultationssamtale
i Grønland, og for mulige sammenhænge mellem disse forhold.
Undersøgelsen har således ikke til formål at vise, at der er sammenhæng mellem
input, proces og outcome, men forsøger der imod at belyse de mekanismer,
der kunne gøre en sådan sammenhæng mulig.
Undersøgelsen har empirisk fokus på processtudiet. Jeg undersøger læge-patientsamtalen
som social interaktion, hvilket medfører, at jeg inddrager input som
en refleksiv sammentænkning af den kontekst, hvori lægen og patienten kommunikerer,
og den kontekst hvorfra deres betydningsdannelse udspringer. Outcome
inddrages - på linje med Byrne og Longs samt Mishlers studier - som et
spørgsmål om, hvorvidt parterne forstår hinanden og det mål, de hver især
måtte have for samtalen. Som sådan betragtes patientens muligheder for at
indgå aktivt i samtalen og inddrage egne ønsker for konsultationen som et mål
for konsultationen, ikke mindst på baggrund af den beskrevne litteraturs påvisning
af, at netop disse processer har betydning også for patientens efterfølgende
tilfredshed, compliance og helbred.
29