Download pdf-fil - Statens Institut for Folkesundhed

og behandling (Thompson 1998), og det er foreslået, at samtalens struktur må
ændres fra 'spørgsmål-svar-reaktion'-strukturen og i retning af en mere almindelig
samtale, hvor begge parter har lige ret til at introducere nye emner 9 (Shuy
1993).
I relation til patienternes input er der påvist sammenhæng mellem patienternes
køn, alder, social klasse, uddannelse og etnicitet og deres viden om sundhed og
sygdomsopfattelse, samt deres forståelse af lægens råd (West & Frankel 1991).
Der har dog ikke kunnet påvises nogen entydig sammenhæng mellem disse
patientkarakteristika og efterfølgende tilfredshed eller compliance (Ong et al
1995; Pendleton 1983); hvilket blandt andet som tidligere beskrevet også var
tilfældet i Korsch og Negretes undersøgelse. Der imod har studier påvist, at
lægens opfattelse af patientens sociale baggrund og den måde, hvorpå patienten
præsenterer sig selv og sine problemer har betydning for lægens information og
råd til patienten (West & Frankel) og for lægens tilbøjelighed til at udskrive
lægeerklæringer (Malterud 1987; Englund et al 1997).
Mens litteraturen således synes at kunne fremvise interessante undersøgelser
hvad angår forholdet mellem proces og outcome, målt som tilfredshed eller
compliance, er der kun få undersøgelser om forholdet mellem input og proces,
dvs. betydningen af patient-læge karakteristika og henvendelsesårsag, og
næsten intet om relationen input-proces-outcome. Det naturlige ville derfor
være, at forsøge at designe en undersøgelse, der kunne vise netop denne sammenhæng.
"Background variables seem to influence communicative behaviours,
these behaviours in their turn have an effect on patient outcomes.
Whether all of these variables are in fact related to each other, and if so, in what
way, should be studied empirically." (Ong et al 1995, s. 915). For at vise en
sammenhæng mellem input-proces-outcome er det nødvendigt at operere med
på forhånd velafgrænsede variable, der kan kodes (gerne efter standardiseret
metode 10 ) og analyseres med henblik på statistisk sammenhæng. Som ovenstående
diskussion har vist, er det dog vanskeligt at udpege væsentlige, afgrænsede
variable i studiet af konsultationssamtaler. Patientens helbred kan ikke
måles som resultat direkte af konsultationssamtalen, og der synes at være både
indholdsmæssige og metodologiske problemer forbundet med brugen af tilfredshed
og compliance som outcome. Foreløbige studier af input viser betydning
af læge- og patientkarakteristika men ingen entydige sammenhænge.
9 I forlængelse af disse studier eksisterer en række 'skoler', der ofte med et psykoterapeutisk
udgangspunkt har til formål at gøre læger bedre til at kommunikere med deres patienter; eksempelvis
BATHE-modellen (Kallerup H, Lunde IM. En anderledes måde at tale med patienter på.
Månedsskrift for Praktisk Lægegerning 1999;77:387-397) eller Balint-grupper (Balint M. The
doctor, the patient and the illness. 2. reviderede udgave. New York: International Universities
Press, 1972)
10 En af de ofte anvendte er Bales Interaction Process Analysis (BIPA), der blev benyttet direkte
af Korsch og Negrete og i modificeret form af Byrne og Long, og som siden er videreudviklet
som Roter's Interaction Analysis System (RIAS) specielt mhp anvendelse til læge-patient samtaler.
27