Download pdf-fil - Statens Institut for Folkesundhed

samtalen med lægen (stiller flere spørgsmål og aktivt forsøger at styre samtalen)
efterfølgende opnår både færre sygedage, færre symptomer og mindre
funktionsbegrænsning samt lavere blodsukker og lavere blodtryk (Kaplan et al
1989). Stewarts review-artikel viser dels, at det samlede antal af studier af konsultationens
betydning for patientens helbred er meget begrænset, dels at de
outcome-variable, der oftest benyttes, har at gøre med patientens følelser og
ikke let lader sig direkte måle. Navnlig for den almene konsultationssamtale er
det tvivlsomt, om patientens helbred kan bruges som outcome-variabel, fordi de
problemer, der præsenteres i konsultationssamtalen, ofte er lige så relateret til
patientens hverdagsliv som til biologisk sygdom og ofte komplekse snarere end
velafgrænsede (Fisher 1993; Frankel 1993; Pendleton 1983). Snarere end patientens
helbred har der derfor været fokus på tilfredshed og compliance som
henholdsvis et umiddelbart outcome og et medierende outcome mellem konsultationssamtalen
og patientens helbred (Ong et al 1995; Pendleton 1983).
I Korsch og Negretes undersøgelse fra 1972 indgik både tilfredshed og
compliance som outcome-mål (Korsch & Negrete 1972). Undersøgelsens materiale
bestod af båndoptagelser af 800 konsultationer med mødre, der henvendte
sig akut med deres børn til en åben pædiatrisk klinik. Umiddelbart efter konsultationen
blev mødrene interviewet om deres tilfredshed med konsultationen,
og 14 dage efter blev mødrene spurgt, om de havde fulgt lægens råd. Undersøgelsen
viste sammenhæng mellem mødrenes tilfredshed og deres oplevelse af,
at lægen havde vist interesse for deres barn og for deres egne bekymringer
angående barnets sygdom. Compliance øgedes, når mødrene havde deltaget
aktivt i samtalen og stillet spørgsmål, og der var tydelig sammenhæng mellem
compliance og mødrenes tilfredshed. Undersøgelsen omfattede desuden mødrenes
socialklasse og uddannelse som input-variable, men analyserne viste, at de
fleste mødre reagerede ens på lægens adfærd i samtalen uanset deres sociale
baggrund, og at der ikke var flere tilfredse blandt mødre med højere uddannelse.
Undersøgelsen viste endvidere, at der ingen sammenhæng var mellem
konsultationens længde og patientens tilfredshed eller klarhed i information om
diagnose (Korsch & Negrete 1972). Heller ikke Byrne og Long fandt en sammenhæng
mellem den samlede konsultationstid og kommunikationens vellykkethed
(dysfunctional/not dysfunctional) (Byrne & Long 1976).
Lassen har i en dansk undersøgelse analyseret sammenhængen mellem konsultationsprocessen
og compliance (Lassen 1989). 118 konsultationssamtaler blev
båndoptaget, og efterfølgende fik patienterne tilsendt et spørgeskema om deres
efterlevelse af lægens råd. Analyserne bestod af en vurdering af, i hvilken
udstrækning en række indholdsmæssige processer var blevet inddraget i samtalen
og en efterfølgende statistisk analyse af sammenhængen mellem opfyldelsen
af processerne og compliance. Analyserne viste blandt andet, at såfremt
patientens forventninger til konsultationen og forestillinger om helbredsproblemer
ikke blev tilstrækkeligt inddraget i konsultationssamtalen, var der større
sandsynlighed for, at patienterne ikke ville følge lægens råd (Lassen 1989).
25