Download pdf-fil - Statens Institut for Folkesundhed

etragtes som en følge af samtalens fastlagte indhold og struktur, og som
opstår, fordi den ene part i samtalen har ret til gennem sin viden og sin position
at definere noget af betydning for den anden parts liv (Fisher 1993). Samtalesituationen
karakteriseres som asymmetrisk kommunikation (Windahl et al
1992), og asymmetrien i konsultationssamtaler består ikke blot i, at patienten
ikke er i stand til at bedømme lægens faglige kvalifikationer (Parsons 1964)
men også i, at lægen er kommunikativt kompetent i både den medicinske
stemme og hverdagslivets stemme, mens patienten kun kan kommunikere
indenfor hverdagslivets (Mishler 1984) 7 .
Påpegningen af konsultationssamtalens fastlagte indhold og struktur indebærer,
at der må eksistere en fælles opfattelse blandt både læger og patienter af, at
'sådan skal en konsultationssamtale forløbe'. Selvom ikke alle mennesker har
været syge og været i kontakt med læge selv, så har alle hørt om andres oplevelser
med sygdom eller med kontakt til sundhedsvæsenet. "Derfor har praktisk
taget alle mennesker også kulturelt betingede forestillinger om, hvad en læge er
og gør, og hvordan både læge og patient opfører sig i kontakten med hinanden"
(Dimitrova 1991, s. 27). Deltagerne kan således umiddelbart forholde sig til og
deltage kompetent i samtalens forløb af spørgsmål og svar, lægens vejledninger
og patientens fortælling om sit problem (Frankel 1984). Konsultationssamtales
fastlagte indhold og struktur skal således forstås på baggrund af en betydelig
kontekstuel indflydelse på samtalen (Lund et al 1994), hvilket indebærer et skift
i opmærksomheden på deltagernes sprogbrug og deltagelse i samtalen fra individuelle
egenskaber og mod et øget fokus på deltagernes roller i konsultationen.
Rollebegrebet er i forskellige studier blevet anvendt med varierende betydninger
fra det funktionalistiske rollebegreb, hvor roller er færdigsyede lige til at
træde ind i (Parsons 1964; Strawbridge 1993), til roller individet mere eller
mindre bevidst vælger afhængig af situationen (Goffman 1967; Album 1996)
eller - som jeg ser det - til opfattelsen af roller som socialt skabte positioner 8 .
Parternes deltagelse i konsultationen bliver i denne forståelse associeret med
særligt socialt definerede positioner snarere end relateret til specifikke individer,
der oppebærer disse positioner (Solomon et al 1985). Rolle skal således
betragtes som noget, der defineres i forhold til den konkrete interaktion, hvem
der er tilstede, hvordan deltagerne identificerer sig i forhold til de øvrige tilstedeværende
(Frankel 1984; Baarts 1998) og den position deltagerne oppebærer i
institutionen og i samfundet. Den institutionaliserede konsultationssamtales
7 Mishlers brug af begrebet patientens 'livsverden' refererer til patientens forståelsesmæssige
oplevelse som modsætning til lægens rationelle forklaring. Mishler beskriver modsætningen
med reference til Schutz' "provinces of meaning and to the contrast between the scientific attitude
and the attitude of everyday life" og Habermas' "distinction between symbolic and purposive-rational
action and his analysis of the conflict between their respective modes of consciousness"
(Mishler 1984, s. 97). Mishlers 'stemmer' skal således forstås som forskellige referencerammer
for tænkning og tale; det, der jf afsnittet om interkulturel kommunikation, kan
betegnes som diskurssystemer, virkelighedsopfattelser eller som kontekst for betydningsdannelse.
I det følgende benyttes begrebet livsverden udelukkende med reference til Mishler.
8 Hvilket med lidt forsigtighed kan siges også at gælde for Bourdieu.
23