Download pdf-fil - Statens Institut for Folkesundhed

the historical character of the process through which groups are formed and the
symbols of identity created that we have the particular characteristics of the
ways of speaking" (Gumperz & Cook-Gumperz 1982, s. 7). Bourdieus arbejde
om sproglig kompetence som kulturel kapital supplerer denne forståelse af
sammenhængen mellem kultur og kommunikation med en magtdimension
(Callewaert 1992). Som eksempel viser Bourdieu, at der i uddannelsessammenhænge
er ganske bestemte måder at benytte sproget, der tillægges større værdi
end andre og konkluderer, at et individs sproglige kompetence er afhængig af
kulturoverføring (Bourdieu & Passeron 1977; Berner et al 1977). Ligeledes forstår
Scollon og Scollon beherskelse af en særlig diskurs som resultatet af socialiseringsprocesser
og betragter diskurs som måder at tale på og måder at forstå
på (Scollon & Scollon 1995). Måder synes mig i det hele taget at være en relevant
analysekategori for kommunikation såvel som for kultur, hvorfor studiet af
forskellige sociale og kulturelle gruppers måder at tale på og måder at forstå må
prioriteres frem for studier af misforståelser (Fiske 1990). Jeg søger således forståelse
for kommunikationsproblemer i konsultationssamtalen på baggrund af
erkendelsen af lægen og patienten som tilhørende forskellige sociale og kulturelle
grupper snarere end gennem studier af (patienters) henholdsvis rigtig og
forkert forståelse (af lægens information).
En af hovedpointerne i Scollon og Scollons arbejde er, at enhver, der kommunikerer,
altid samtidigt vil tilhøre flere forskellige diskurssystemer; flere forskellige
sociale og kulturelle grupper (Scollon & Scollon 1995). Jeg tilhører
eksempelvis som minimum grupperne: yngre, kvinde, mor, middelklasse, dansker,
kultursociolog, sundhedsforsker og sektorforskningsansat. Det jeg siger,
det jeg hører og måden, hvorpå jeg forstår, vil være bestemt af en kombination
af disse diskurser, som jeg har lært mig gennem det liv, jeg har levet. Interkulturel
kommunikation kan defineres som kommunikation mellem mennesker
med forskellige diskurssystemer, og al kommunikation vil således med en vis
rimelighed kunne betragtes som interkulturel 3 .
Den mest udbredte brug af begrebet interkulturel kommunikation omhandler
kommunikation mellem personer fra forskellige etniske grupper eller forskellige
lande (Jensen 1998; Galal & Galal 1999; Scollon & Scollon 1995; Gumperz
et al 1979). En af de store udfordringer for denne forskning er at fastholde
såvel kultur som etnicitet som heterogene, analytiske begreber og således
betragte kommunikationen som et møde mellem mennesker med forskellige
diskurssystemer og ikke som et møde mellem kulturer. Kulturer taler ikke
sammen, mennesker med forskellig kulturelle baggrunde gør 4 .
3 Om kulturmødet som mødet mellem divergerende diskurser henvises i øvrigt til Scheuer 1998.
4 Bemærk titlerne på de to Scollon & Scollon referencer. Mens Interethnic Communication om
arbejdet fra Alaska betragtede atabaskere og tilflyttende hvide amerikanere som to homogene,
etniske grupper, blev forskellene mellem kinesere og vestlige forretningsmænd i Intercultural
Communication betragtet ud fra en forståelse af både kultur og sprog som mere heterogene størrelser.
19