Download pdf-fil - Statens Institut for Folkesundhed

dobbelte kulturbegreb betragtes som "tavse, praktiske orienteringsskemaer, som
orienterer iagttagelse, tænken, vurdering og handlen. Det er via den internalisering
af de eksterne betingelser, at de bagvedliggende faktorer har en styrende
effekt på praktikken" (Callewaert 1994, s. 16). Forskellen mellem begreberne
kultur og habitus er, at mens refleksiviteten i tilknytning til kulturbegrebet diskuteres
som relationen mellem forestillinger og handlen, diskuteres refleksivitet
i tilknytning til habitus som et spørgsmål om relationen mellem handlen og
feltet.
I empirisk forskning er det som oftest af pragmatiske årsager nødvendigt at tage
udgangspunkt i enten forestillinger, handlen eller den strukturelle organisering.
Bourdieu mener, at feltet bør være fokus for empirisk arbejde "…it is knowledge
of the field itself in which [agents] evolve that allow us best to grasp the
roots of their .. point of view or position (in a field) from which their particular
vision of the world (and the field itself) is constructed" (Bourdieu & Wackant
1992, s. 107). Jeg har dog valgt at have empirisk fokus på interaktion og måder
at handle på. På linje med Giddens "sætter [jeg] en metodologisk parentes om ..
den institutionelle analyse, mens [jeg] griber fat i analysen af strategisk adfærd"
(Kaspersen 1991, s. 59). Den metodologiske parentes skal ikke betragtes som
en fuldstændig afgrænsning fra analyser af forestillinger og den strukturelle
organisering; snarere skal valget betragtes som den forgrund, hvorigennem jeg
også betragter det, der reflekteres i baggrunden. Jeg har valgt at tage udgangspunkt
i kulturbegrebet som indgang til forståelse af interaktion, fordi kultur er
et medierende og samlende begreb med en god face-value. Bourdieus begreber
fungerer dog som bagvedliggende teoretisk forståelse af relationen mellem
menneske og samfund, hvilket medfører en særlig opmærksomhed mod relationen
mellem på den ene side kultur som måder at handle på og på den anden
side den strukturelle organisering af sundhedsvæsenet og det grønlandske samfund
og interaktørernes positioner heri.
Kommunikation og interkulturel kommunikation
Der eksisterer i litteraturen to fundamentalt forskellige definitioner af kommunikation.
Den ene ser kommunikation som en direkte, uforstyrret overførsel af
information fra en person til en anden; en lineær model, der kan beskrives som
afsender-medie(channel)-modtager (Windahl et al 1992). Denne model modsvares
i nyere teori af en opfattelse, hvor kommunikation betragtes som en proces,
hvori aktørerne forholder sig til hinanden relationelt (Jensen 1998) og gensidigt
skaber og deler information med hinanden gennem en dialogisk proces,
der indebærer fortolkning (Jensen og Løngreen 1995). I denne forståelse, som
jeg deler, indebærer kommunikation to betydningsdannelsesprocesser: produktion
af det der afsendes, og fortolkning af det der høres. I produktionen af
betydning gennem sprog kan den, der taler, aldrig fuldstændig kontrollere
meningen. Sproget transmitteres ikke direkte til samtalepartneren, snarere er
der tale om en proces, hvor den, der skal fortolke mening, aktivt rækker ud efter
det sagte, hører det, der på en eller anden måde giver umiddelbar mening og
17