Download pdf-fil - Statens Institut for Folkesundhed

hed mod lov…… I og med dette, er de kollektivt orkestreret uden at være produktet
af en dirigents orkestrerende handlinger" (Bourdieu 1994, s. 86). Der
kan således observeres en række regelmæssigheder i handlen indenfor grupper
og som forskelle mellem grupper, der kan betegnes som livsstil 1 . Ved at forstå
menneskers handlen i relation til de forskellige livsbetingelser, de lever med,
formår Bourdieu at skabe forståelse for forskelle mellem grupper af mennesker.
Fordi et individs nye erfaringer forstås gennem kategorier, der allerede er konstruerede
gennem tidligere erfaringer, er habitus holdbar. Habitus er dog ikke
uforanderlig og ændres i situationer, hvor individet møder livsbetingelser, der
er forskellige fra dem, hvori habitus er skabt; det være sig situationer, hvor
individet flytter til nye omgivelser eller hvor samfundet forandres. Samfundets
forandring kan forstås i tilknytning til relationen mellem habitus og begreberne
felt og position 2 . Felt er et begreb, der ligger på linje med begreber som 'det
sociale system', men som adskiller sig herfra ved ikke at kunne forstås funktionalistisk
eller mekanisk men der imod skabes historisk gennem agenters og
institutioners kampe om magt og positioner. "In a field, agents and institutions
constantly struggle according to the regularities and rules constitutive of this
space of play … with various degrees of strength and therefore diverse probabilities
of success, to appropriate the specific products at stake in the game."
(Bourdieu & Wackant 1992, s. 102). Positioner er således relationer mellem
agenter og feltet, der bestemmes af den mængde af kapital, agenterne er i
besiddelse af, set i forhold til den type af kapital, der er på spil i feltet. Bourdieu
betegner forholdet mellem habitus og felt som refleksivt, som gribende ind i
hinanden, i modsætning til Giddens dualitet mellem aktør og struktur, der er en
både-og relation. Jeg mener, at habitus og felt er mere dynamiske begreber, der
formår at indfange historicitetens indvirkning på relationen mellem dem og
derved skabe forståelse for forandring.
Bourdieus habitus-begreb skaber således mulighed for forståelse af mønstre af
homologe tankemåder og handlemåder, der kan betragtes som fælles for en
gruppe og som forskelle grupper imellem. Som sådan kan begrebet ses i tilknytning
til kulturbegrebet. Som habitus er heller ikke kultur et begreb, der
lader sig indfange på simpel vis. Kultur er blandt andet blevet forstået som det
kultiverede fine eller som fælles værdier; som helheden der ligger udenfor det
konkrete; som et universelt princip eller som en social konstruktion. Kultur kan
forstås snævert som fin-kultur eller i et udvidet begreb som både den finkultur
1 Hverken de observerede grupper eller livsstil er dog givet i den sociale virkelighed, men skal
der i mod forstås som de konstruktioner af det observerede, de er (Munk 1994).
2 Bourdieu pointerer, at hans begreber er udviklet og benyttes i direkte tilknytning til empiriske
undersøgelser af specifikke felter som "a program of perception and action .. to designate .. a
theoretical stance, a principle of methodological choice" (Bourdieu & Wacquant 1992, s. 161).
Begreberne er ikke udviklet i sammenhæng og på samme tidspunkt som en samlet teori om den
sociale verden. Alligevel er det dog muligt at forstå begreberne habitus, disposition, position og
felt som en sådan samlet teori - med begreber som livsstil, klasse, strategi, kapital, magt, 'games'
m.flere sat midlertidig på bænken!
15