Download pdf-fil - Statens Institut for Folkesundhed

2. DET TEORETISKE FUNDAMENT
"Rather than posing social structure and social interaction as disparate
theoretical perspectives and engage in an either/or debate,
we need to see them as reflexively related to each other, to explore
how cultural, structural, and institutional arrangements shape the
interactional accomplishment of social realities, such as gender
and power, as well as how the interactional enactment of these
realities help sustain the cultural, structural, and institutional
arrangements of society."
(Fisher 1993)
I det følgende beskrives undersøgelsens teoretiske fundament. Indledningsvis
præsenteres min forståelse af sammenhængen mellem mennesker, kultur og
samfund og af de sociale processer mennesker imellem; dvs de overordnede
ontologiske forståelser, der ligger til grund for det videre arbejde. Som sådan
fungerer teorien som en beskrivelse af min kultursociologiske forforståelse, og
definerer således min tilgang til undersøgelsens empiriske objekt: kommunikation
belyst ved, hvordan parterne taler med og forstår hinanden, og hvad der er
af betydning herfor. Herefter diskuteres kommunikation og begrebet interkulturel
kommunikation og - med stadig tættere relevans for det empiriske felt -
fremstilles en diskussion af litteratur om konsultationssamtaler og tolkning.
Endelig redegøres for udviklingen af undersøgelsens analysemodel.
I forlængelse af undersøgelsens bagvedliggende anvendelsesorienterede erkendelsesinteresse
benyttes teori og litteratur afhængig af dens velegnethed for forståelse
af det empiriske felt. Det teoretiske fundament skal dels betragtes som
en første præsentation af de overordnede teoretiske tilgange, som anvendes
løbende i arbejdet og som diskuteres yderligere undervejs. Dels fungerer det
teoretiske fundament som udgangspunktet for en eklektisk udvælgelse af teori
til brug for det efterfølgende analysearbejde. Såvel i metodebeskrivelsen som i
fremstillingens analysedel indgår således yderligere teori og litteraturgennemgang
i den udstrækning, det bidrager til forståelse af konkrete problemstillinger
og pointer i arbejdet.
Menneske, kultur og samfund
Forholdet mellem menneske og samfund udgør en klassisk sociologisk diskussion
af, hvorvidt mennesket grundlæggende handler frit, eller hvorvidt samfundet
determinerer mennesket. Mens de klassiske teorier diskuterede forholdet
som en enten-eller dikotomi: subjektivisme eller objektivisme, mikrostudier
eller makrostudier, fænomenologi eller strukturalisme osv., har diskussionen de
senere årtier drejet sig om at skabe forståelse for en både-og relation. Altså at
mennesker hverken skal ses som fuldstændig frie subjekter eller som fuldstændig
determinerede objekter. En af de teoretikere, der havde stor betydning for
13