Download som PDF

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
Årsberetning 2002
Københavns Kommune • Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen • www.kk.dk

Årsberetning for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen 2002
Udgivet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen 2003
Redaktion: Kommunikation
Grafisk formgivning: Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
Foto: Lars Nybøll, Dorte Krogh, m.fl.
Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S
Oplag: 3.000 eks.
2

INDHOLD
FORORD 5
AT BYGGE I BYEN 7
Fra slagtehal til billedskole 8
Nyt fritidshjem og -klub på Vesterbro 8
Nyt og genbrug 9
Kastelsvej – udbygning i højden 9
Fra nedslidt erhvervsområde til attraktiv skole 10
Udbygning med særlige brugerkrav 10
RUM og PÆDAGOGIK 11
Utterslev Skole 12
Pilotprojekt på Skolen i Charlottegården 12
Udlån af inventar og it til klasseværelser 13
Motion, leg og læring i det fri 13
Mobilt fitnesscenter 14
Nyt gymnasium i Ørestaden 14
SUNDHED og MILJØ 15
Sunde børn i Københavns skoler 16
Københavns Økologiske Sunde Skolemad (KØSS) 16
Mere og Bedre Idræt 17
Undersøgelse af mobning på skolerne 17
Unge og rusmidler 18
Miljøtjenesten 18
Vand- og Energiværkstedet 19
Øresundsmiljøskolen 19
Miljøcertificering 20
Væksthus på Furesøkolonien 20
DIALOG og DEMOKRATI 21
Elevråd går nye veje 22
Ungeråd på Bispebjerg 22
Klasseråd 23
Forældremødet i klassen 23
KESO – sikkerhed for elever 24
Etniske råd på de københavnske skoler 24
Mødreprojektet for tosprogede 25
Tosprogede forældre i skolebestyrelser 25
Elever og kursister udvikler demokratiet 26
Medindflydelse på sprogcentre 26
Dialog i byggeprojekter 27
3

RUMMELIGHED og INTEGRATION 29
Tosprogede børn skal lære mere 30
Se hvad jeg har lært i modtagelsesklassen 30
Tosprogede piger lærer dansk i skoven 31
Unge tosprogede motiveres til uddannelse 31
Dansk som andetsprog for unge 32
Nye Veje til Uddannelse 32
Nye Veje i Bispeparken 33
Spydspids-skolen 33
På VIPpen til arbejde og uddannelse 34
Nyt jobprojekt for unge med særlige behov 34
Sprogcentre samarbejder med erhvervslivet 35
Specialundervisning til sprogcenterkursister 35
UDVIKLING og ORGANISATION 37
Klare mål 38
Samtænkning 38
Læring med it 39
Grøn skole og institution 39
Pladsgaranti til de 10-11 årige 40
Ny forstærket indsats for klubarbejdet 40
Nye forventninger til gymnasielærere 41
Markedsføring af voksenundervisning 41
Daghøjskoler i nyt regi 42
Reform af SOSU-uddannelserne 42
Rekruttering til SOSU-uddannelserne 43
Åbent Læringscenter - ÅLC 43
Kontraktledelse af specialundervisningen for voksne 44
Teamsamarbejde i rengøringen 44
UDVIKLING 45
PUBLIKATIONSLISTE 46
4

FORORD
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har mange skibe i søen. Sådan var det i 2002, og
sådan må vi være indstillet på, at det også er i årene fremover. Børne- og ungesektoren er som
det øvrige samfund under stadig udvikling. Ny national og international pædagogisk viden skal
indtænkes lokalt, både når det gælder byggeri, undervisning og fritidsliv.
Større økonomisk rummelighed - som Københavns Kommune oplever i disse år - gør nødvendigvis
ikke problemerne mindre eller færre. Når der er flere penge til rådighed, bliver der jo
også sat flere projekter i værk, der bliver flere og flere om- og udbygningsprojekter at forholde
sig til.
Jeg har i anden sammenhæng om skole- og institutionsudviklingen brugt udtrykket "den endeløse
reform". Reformprogrammer og en lind strøm af krav til fritidsinstitutionen eller skolen
synes aldrig at få en ende - og bliver af personale og forældre mødt med markante krav om
ro til at rodfæste det, der er sat i værk. Men vi kan lige så godt se i øjnene, at befrielsen fra
den konstante indblanding og ro og orden aldrig vil indtræffe.
Børnene og de unge optager os, for der er meget på spil for alle, når der opdrages, undervises
og uddannes. Det drejer sig om hele tilværelsen - fra en god barndom til en tryg alderdom -
og selve meningen med livet: at udødeliggøre vore erfaringer, skikke og færdigheder ved at
overføre dem til vore efterkommere, som vokser op i det samfund, vi har skabt. Skole og fritidsinstitution
skal overkomme alt og er rettet mod en fremtid, som er vanskelig at overskue.
Samfundet er under forandring og udfordrer konstant. Det, der sker i fritidsinstitutionerne eller
skolen, bliver aldrig en rutinesag.
Kaos er et grundvilkår både i kraft af skiftende fokus og dagsordener og i kraft af, at iværksatte
forandringer ofte skaber noget nyt, men ikke nødvendigvis de forandringer, man havde regnet
med. Bestyrelsers, læreres, pædagogers, lederes, administratorers og skolepolitikeres opgave bliver
derfor at være kaospiloter for en endeløs reform.
Kaospiloter handler aktivt i forhold til vilkårene og skiftende dagsordner, men evner også at
fastholde en linje, de grundlæggende værdier og fokus på det væsentlige ved at være fleksibelt
integrerende, og, når det er nødvendigt, offensivt konfronterende.
Denne årsberetning er også et billede på "den endeløse reform".Tak for indsatsen i det forløbne
år. God læselyst!
Per Bregengaard
Uddannelses- og ungdomsborgmester
5

AT BYGGE I BYEN
Det er en udfordring at bygge nyt og udvide bygninger i byrummet, hvor pladsen er trang.
Man må tænke kreativt for at finde løsninger, der både er tilpasset byen og de eksisterende
omgivelser, og som samtidig lever op til de krav, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen stiller
til en moderne skole eller fritidsinstitution. Det handler om arkitektur og æstetik, men i lige så
høj grad om funktionalitet, en rimelig udgiftsramme og bygninger, der understøtter skoler og
institutioners funktion, pædagogiske linie og nye læringsformer.
I disse år sker der en omfattende udbygning af skoler og fritidsinstitutioner i København for at
skabe plads til det voksende antal børn. Der er planlagt mange spændende byggearbejder og
projekter, og vi kan begynde at se nogle af de færdige resultater rundt omkring i byen.Ved
skolestarten 2002 blev den første helt nye skole i 25 år i Københavns Kommune – Utterslev
Skole - taget i brug.
Én ting er nybyggeri, noget andet er ombygning og udvidelse af eksisterende skoler og fritidsinstitutioner.
I byrummet er der sjældent plads til at bygge nyt. Genbrug af gamle bygninger og
udvidelse af bygninger i højden er nogle af de muligheder, der må tages i brug. Når det drejer
sig om udvidelser, er det vigtigt, at der i tilrettelæggelsen af byggeprocessen tages hensyn til, at
skole og institution skal kunne fungere under acceptable vilkår under byggeriet.
Gennemførelse af store byggeopgaver involverer mange parter: Bygherre, rådgivere, myndigheder,
brugere, entreprenører, håndværkere og beboere i lokalområdet. Dertil kommer en lang
række andre samarbejdspartnere i konkrete projekter, fx andre forvaltninger i Københavns
Kommune. Det er en udfordring at etablere et samarbejde mellem de mange samarbejdspartnere,
som giver løsninger med høj kvalitet.
7

Fra slagtehal til billedskole
I 2002 blev Billedskolen i Tvillingehallen i Den Brune Kødby indviet. Tvillingehallen fra 1901 var oprindelig
en slagtehal og kreaturernes sidste station. For et par år siden fremstod bygningen mørk og forsømt.
I dag er æstetikken i bygningen iøjnefaldende og fungerer i samklang med de aktiviteter og funktioner,
der er på en billedskole for børn og unge.
I Tvillingehallen er der blandt andet indrettet seks værksteder, et multimedierum, børnegalleri og et
"drømmested" – et rum, hvor børnene kan hvile og høre fortællinger eller bare drømme.
Tvillingehallen er tilbageført til sin oprindelige form, hvor den flotte og markante dobbelte tagkonstruktion
og hele det samlede rum kan ses i sin fulde udstrækning. For at gøre plads til de funktioner, der indgår
i Billedskolens daglige arbejde, er der indført fire indskudte åbne dæk, der er med til at definere de forskellige
arbejdsområder. Grundtanken er, at de forskellige åbne arbejdsområder skal være med til at inspirere
aktiviteterne i skolen. Samspillet mellem det gamle og det nye håndværk, der fremtræder meget tydeligt
i denne bygning, er dagligt til stor inspiration for underviserne og de unge brugere.
På længere sigt skal Den Brune Kødby udvikle sig til et børnekulturelt center med Teaterbutikken og Billedskolen
og om få år også Musikskolen. Hensigten med at samle de tre kreative institutioner er at skabe
mulighed for et spændende samarbejde på tværs. Ved projekteringen af Musikskolen vil man indarbejde,
at det her skal være muligt at lave fælles projekter. Institutionernes placering i Kødbyen understøtter dermed
kreativitet og nytænkning og giver børnekulturen i Københavns Kommune et spændende løft.
Billedskolen tilbyder undervisning i tegning, maling
og andre billedskabende udtryk for børn og unge i
1. – 10. klasse og 1. G
AT BYGGE I BYEN
Nyt fritidshjem og -klub på Vesterbro
Det har igennem en årrække været svært at finde egnede steder til at skabe flere fritidshjemspladser på
Vesterbro. Bydelen bærer præg af tæt bebyggelse og forholdsvis små friarealer, og det er derfor ikke muligt
at lave udbygninger af de eksisterende institutioner.
I forbindelse med byfornyelsen blev der imidlertid et kommunalt ejet areal ledigt, som gjorde det muligt
at opføre et helt nyt fritidshjem i Dannebrogsgade. Det nye fritidshjem og den nye klub åbnede i forbindelse
med skolestart 2002. Institutionen, som er en moderne bygning i sortmalede stålplader og glas, har
fået en markant placering, som stiller store krav til den arkitektoniske udformning. Institutionen er opført
i fire etager med kælder. Etagerne er disponeret som åbne plan omkring en kerne, der indeholder garderobe,
køkken m.m. To trappetårne og en elevator forbinder etagerne. For at leve op til lokalplanens krav om
fem etager og for at give institutionen et friareal er der etableret en terrasse på taget af institutionen.
Der er lavet forskellige miljøvenlige tiltag, fx er der etableret solceller i facaden.
Dannebrogsgade fritidshjem og -klub har plads til
88 fritidshjemsbørn og 40 klubbørn
8

AT BYGGE I BYEN
9
Nyt og genbrug
Heibergskolen i Randersgade er et eksempel på, hvordan Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen kombinerer
nybyggeri og genbrug af eksisterende bygninger. Projektet involverer ombygning af to eksisterende
bygninger – den tidligere Sociale Højskole og den tidligere "Højskolen i Randersgade" – samt et helt nyt
byggeri, som opføres på nabogrunden, hvor der tidligere lå to villaer. Første etape af byggeriet begyndte i
2002.
Byggeprocessen illustrerer, hvordan forvaltningen tænker kreativt for at etablere en skole, der både lever
op til de krav, der stilles til en moderne skole, og som samtidig er tilpasset det byrum og de omgivelser,
som skolen ligger i.
Undervejs i projektet er vi stødt på flere udfordringer: For at leve op til lokalplanen har det bl.a. været
nødvendigt med en løsning, hvor den nye gymnastiksal er gravet en etage ned. Bygningen harmonerer på
denne måde med områdets øvrige bebyggelse.
Ved projektets start var det uklart, om forvaltningen kunne købe de to nabovillaer. Forvaltningen måtte
derfor udvikle to byggeplaner sideløbende – en plan med og en plan uden de to nabogrunde. For at skolen
skulle kunne fungere under byggeriet, blev der lavet et projekt i projektet, der involverede en midlertidig
indkvartering af skole og fritidshjem i den ene af de eksisterende bygninger.
Heibergskolen er en to-spors skole med et tilhørende
fritidshjem "Borgen", der har otte fritidshjemsgrupper.
Skolen har en tandklinik med fire
stole.
Når skolen står færdig, kommer den til at bestå af
tre bygninger.
Kastelsvej - udbygning i højden
Som et led i udbygningen af specialundervisningen i Københavns Kommune er Skolen på Kastelsvej blevet
udvidet i 2002. Skole og fritidshjem er blevet tilpasset nuværende og fremtidige behov; både i forhold
til at skabe plads til flere elever og i forhold til at leve op til kvalitetskravene til undervisningen af målgruppen
– døve og hørehæmmede børn.
Udvidelsen af skolen var ikke uden udfordringer: Da der ikke var plads til at udvide "til siderne", har man
især udvidet i højden. Der er lagt en ekstra etage i stål og glas på samt en ny stueetage under en eksisterende
bygning. Undervejs i projektet viste det sig, at den eksisterende bygnings konstruktion var i så dårlig
stand, at bygningen måtte forstærkes.
Skolen består af to bygningskomplekser – en gul bygning fra 1858, som er fredet, samt en hvid bygning
fra 1968. I byggeprocessen har det været en udfordring at tilføre den eksisterende hvide bygning større
arkitektonisk kvalitet med nye rumlige oplevelser og et rigere formmæssigt udtryk, og derved få de to bygninger
til æstetisk at hænge bedre sammen.
Skolen på Kastelsvej er en specialskole for døve og
hørehæmmede børn med plads til 150 elever fra
børnehaveklasse og op til 10. klasse, når helhedsplanen
for skolen er gennemført.
Skolen rummer et fritidshjem og to elevhjem.

Fra nedslidt erhvervsområde til attraktiv skole
Det centrale Valby skifter udseende i disse år. Området omkring den gamle "Porcelænsgrunden" vil om få
år fremstå som en ny, spændende bymidte med bl.a. bycenter, idrætshal, kulturhus, skole og fritidsinstitution.
I 2002 gik arkitekter og ingeniører i gang med at udarbejde skitseprojekt og projektforslag til indretningen
af Valby Skole, som flyttes til de tidligere produktionsbygninger "Ovnhallen" og "Maskinhuset".
Med etableringen af Valby Skole i de gamle produktionsbygninger omdannes et nedslidt erhvervsområde
til en aktiv og attraktiv del af byområdet. Skolens basislokaler etableres i selve Ovnhallen, mens tumlesal,
sløjd, musik m.m. placeres i Maskinhuset. Der etableres en bygning i glas mellem Ovnhallen og Maskinhuset
samt en gangbro til Prøvehallen, der skal rumme et nyt idræts- og kulturhus, som skole og fritidsinstitutioner
kan benytte.
Forvaltningen har løbende samarbejdet med TK-Development, som står for udviklingen af Porcelænstorvet
og et indkøbscenter i området. I fællesskab har man fundet en løsning på de trafikale forhold, som tilgodeser
skolen. Desuden er skolens areal udvidet, så der er plads til at etablere friarealer til eleverne.
Valby Skole i Ovnhallen udvides til tre spor og indrettes
med integreret KKFO. Skolen vil stå færdig til
skolestart 2004.
AT BYGGE I BYEN
Udbygning med særlige brugerkrav
Alle unge i Københavns Kommune skal tilbydes en uddannelse – også handicapgrupperne. For at leve op
til denne målsætning har der været behov for at udvide Ungdomsskolen i Utterslev, så den kan rumme
elevgrupper med meget forskellige funktionsniveauer. I 2002 er 1. etape af udbygningen færdiggjort, og
den næste etape er sat i gang.
Ved nybyggeriet har der været fokus på at skabe et resultat, som både hænger arkitektonisk sammen med
de eksisterende bygninger og omgivelser, og som lever op til de særlige krav, skolens brugere stiller.
Skolen ligger i et villakvarter og består af træhuse, som er fordelt ud over grunden. Med udbygningen
fortsættes denne stil, som er i god harmoni med de grønne omgivelser.
Et mål har været at skabe optimale fysiske rammer for elever med handicap. Med enkle og let opfattelige
arkitektoniske hjælpemidler er der skabt lyse og venlige rum. Et bevidst valg af materialer, farver, lysindfald
m.m. gør det let at orientere sig og finde rundt i bygningen.
Ungdomsskolen i Utterslev er en specialskole for
elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder.
Udbygningen øger kapaciteten fra 40 til 90
pladser.
Etape 1. giver plads til ca. 25 autister og multihandicappede,
og blev taget i brug i efteråret 2002. Etape
2, vil skabe plads til otte multihandicappede elever
og giver bedre personaleforhold, café og pædagogisk
center. Etapen forventes afsluttet i løbet af
2003.
10

RUM og PÆDAGOGIK
Skolehverdagen har traditionelt været organiseret i et system med én lærer, én time, én klasse
og ét sted, men nye læringsformer og stigende elevtal stiller anderledes krav til nybyggeri og
ombygninger. De fysiske rammer skal spille aktivt med, når undervisningen organiseres på nye
måder, som fx projektorienteret undervisning, tema- og storklasser og en mere tværfagligt orienteret
undervisning. Det er et nyt skolebyggeri som Utterslev Skole og tankerne for det nye
gymnasium i Ørestad spændende og nytænkende eksempler på.
Skolerne har i flere år haft mulighed for at låne skoleinventar for at kunne eksperimentere
med nye og anderledes indretninger af eksisterende klasselokaler – nu indgår it-udstyr også i
udlånsordningen. It er ved at blive et så integreret element i den pædagogiske praksis, at itudstyr
også må indtænkes og optræde naturligt i planlægningen af de fysiske rammer.
Legepladsen er et af barndommens vigtige steder, der danner rammen om en stor del af børnenes
oplevelser og udvikling. Det er her forskellige roller og sociale relationer afprøves, og
legepladsens kulisser og rekvisitter påvirker mulighederne for leg og læring i det fri. Skolernes
legepladser behøver ikke kun at være et opholdssted i frikvartererne.Ved at indrette udearealerne
på en spændende og udfordrende måde kan skoler og institutioner inddrage legepladsen
til undervisning og andre pædagogiske formål. Derfor gennemgår mange legepladser i disse år
en forandring fra asfalterede firkanter til spændende udearealer, der giver plads til kvalitativ
udfoldelse, og som kan bruges som et naturligt led i undervisningen. Skoler og forvaltning tænker
utraditionelt, og over hele byen realiseres der spændende projekter, inden for de – tit begrænsede
- udendørs kvadratmeter, der er til rådighed.
11

RUM og PÆDAGOGIK
Utterslev Skole
Utterslev Skole, der blev indviet i oktober, har en naturvidenskabelig profil og udearealet er indrettet med
optimale forhold for naturvidenskabelig undervisning.
Den visuelle kontakt til udearealerne, som kendetegner Utterslev Skole, er med til at understøtte sammenhængen
mellem ude og inde. De rige muligheder for at få et kig ud på og ned langs kanalen, der løber
mellem skolens bygninger, inspirerer til at inddrage udearealerne i skolens hverdag. Alle basislokaler har
direkte adgang til det fri, hvilket gør det let at komme til at udforske naturen og ikke mindst livet i kanalen.
Kanalen er et levende, foranderligt element, som har en funktionel og æstetisk værdi, men som også kan
blive et stort tilskud til den daglige pædagogik. Samtidig er kanalen skolens mest synlige økologiske tiltag,
idet vandet i kanalen er regnvand, der ledes videre fra husenes tage og de omkringliggende belægninger.
Beplantningen ved skolen er gamle danske buske og træer, som giver de bedste betingelser for insekt- og
fugleliv. På den måde skabes der gode betingelser for en frodig natur og for at tilfredsstille behov af æstetisk
sansemæssig karakter samtidig med, at naturen inddrages i undervisningen.
Der er lagt mange tanker og ideer i at planlægge udearealet, så det kan inspirere børnene til at bruge fantasien
og nysgerrigheden samtidig med, at der er steder til fysiske aktiviteter og stille områder, hvor det
sociale liv kan udfolde sig under afslappede former. Utterslev Skole har derfor ikke en traditionel skolegård,
men mange "uderum", som har forskellig karakter, og som står i åben forbindelse med omgivelserne.
Ud over de muligheder udearealet giver for studier i marken, bliver der indrettet et stort naturvidenskabeligt
fagområde med laboratorier og væksthus i overbygningens basishus.
Pilotprojekt på Skolen i Charlottegården
Skolen i Charlottegården, der er en specialskole for elever med svære indlæringsvanskeligheder, har i 2002
taget nyindrettede lokaler i brug. Lokaleindretningen er et forsøg på at skabe fysiske rammer, som imødekommer
elevernes særlige behov og er målrettet en gruppe elever med "svær DAMP". Formålet har været
• at skabe bedre læringsbetingelser for eleverne - især ved at få mere ro til og på den enkelte elev
• at skabe bedre muligheder for individualiseret undervisning
• at skabe bedre vilkår for social træning.
Indretningen er foretaget på den eksisterende plads, men med en total omrokering af vægge og funktioner
har det alligevel været muligt at skabe dobbelt så meget plads til den enkelte elev. Lokalerne er indrettet til
to grupper med seks elever. Grupperne deler et køkken og hver har et stort lokale delt i to af en væg, hvis
øverste halvdel er af glas. I den ene del er der individuelle arbejdspladser, der er adskilt af robuste flytbare
reoler, og den anden del er indrettet til gruppeaktiviteter og "fri" beskæftigelse. Arkitekten har som led i
et internationalt samarbejde eksperimenteret med farver og mønstre, som skulle have en særlig virkning
på koncentrationsproblemer.
I projektevalueringen giver både forældre, elever, psykologer
og lærere udtryk for, at projektet har medført
markante positive ændringer i forhold til elevernes
indlæring, sociale omgang, selvstændighed og ikke
mindst selvværd.
12

RUM og PÆDAGOGIK
13
Udlån af inventar og it til klasseværelser
For at give skolerne mulighed for at eksperimentere med indretning af klasserum har forvaltningen siden
maj 1999 udlånt klasselokaleinventar til fire klasselokaler – to til indskolingen og to til mellemtrinnet.
Dette udlån er i 2002 blevet udvidet med to it-lokaler, som skoler, der er tilknyttet udviklingsprogrammet
"Læring med it", kan søge.
En af de store udfordringer i skolen i dag er arbejdet med at implementere it i undervisningen. It-udlånene
skal understøtte undervisningen med computere i klasserummet, så arbejdet med it ikke er afhængigt
af en reservation af skolens computerrum. Ud over mobilt inventar indgår der bærbare computere og farveprinter
i udlånet. Et hovedprincip i udlånet er, at alt inventar skal være mobilt og have flere funktioner,
så elever og lærere kan eksperimentere med, hvor og hvordan computerne bør placeres, så eleverne og
lærerne kan få optimal udnyttelse af dem. Med udlånene får den enkelte klasse mulighed for at eksperimentere
med, hvilke fysiske faciliteter der modsvarer de nye arbejds- og undervisningsformer i skolen.
Motion, leg og læring i det fri
Når skoler og institutioner vokser, bør udearealerne følge med, men i byrummet er pladsen trang, og det
går ofte ud over friarealerne. Derfor er der med legepladspuljen sat fokus på at indrette legepladserne mere
spændende og fysisk udfordrende. Resultatet af puljen er i alt 20 projekter, der spænder fra et "borgprojekt"
på fritidshjemmet Haraldsgården til Østrigsgades Skoles "byidrætslegeplads".
Oehlenschlægersgades Skole har fået et af de største beløb fra den kommunale legepladspulje. Skolen forsøger
med sit legepladsprojekt at trække naturen ind på Vesterbro ved at skabe nogle uderum til leg og
læring. Elementerne jord-ild-vand er gennemgående i projektet.
Der indrettes vandbassin med opsamling af regnvand fra skolebygningens tag. I vandbassinet kan børnene
lege med vand og planter. Der laves en glaspavillon til de små elever – en oase med klatrende vinranker og
eventuelt en mindre fuglevoliere, og i pavillonen kan børnene dyrke frøplanter til senere udplantning og
studere smådyr og fugle.
Til de mellemste elever etableres områder til klatring og "ekspeditionslege" med bl.a. en klatrebro. Der
bliver anlagt bede, hvor der kan dyrkes forskelligt grønt, en bålplads og en "årstidshave", hvor der i alle
årets 12 måneder vil være blomstring eller bær. Planterne vil være interessante for eleverne at studere og
vil tiltrække fugle og insekter.
De store elever får flere "private" rum – bl.a. en glaspavillon.

Mobilt fitnesscenter
Sønderbro Skole og Kvarterløft Holmbladsgade arbejder sammen om et udendørs, mobilt fitnesscenter
ved Bøhmensgade. Ideen til idrætsprojektet opstod bl.a., fordi der er meget få idrætsfaciliteter i kvarteret.
Projektet har fået penge fra legepladspuljen, kvarterløftpuljen og Lokale- og Anlægsfonden. Fitnesscentret
etableres på et ubenyttet areal ved siden af skolen, som samtidig grænser op til flere daginstitutioner i området.
Det centrale element i fitnesscentret er en pavillon. Centret udstyres med helt nye motionsredskaber, som
også kan bruges af områdets motionister – fx før og efter motionsløb. Det er desuden planen at gøre børn
og unge i Holmbladskvarteret interesserede i at bruge faciliteterne uden for skoletid. Når arealet på et
tidspunkt skal bebygges, kan det mobile fitnesscenter flyttes.
Legepladspuljen udgjorde i 2002 i alt 7,5 mio. kr.
Forvaltningen modtog 51 ansøgninger til en samlet
sum på ca. 40 mio. kr. Det var derfor nødvendigt
med en prioritering af ansøgningerne. I alt 20 projekter
har fået midler fra puljen.
RUM og PÆDAGOGIK
Nyt gymnasium i Ørestaden
Der skal bygges nyt gymnasium i Ørestad. Byggeriet er en stor satsning og investering, som skal række
både 25, 50 og 60 år frem i tiden. Det er en stor udfordring at bygge skole i en tid, hvor hele skolens
grundlag - indhold, pædagogik og kultur - er inde i en rivende udvikling.
Gymnasieelever, lærere, rektorer, forældre og forvaltning er sammen med tre arkitektfirmaer gået i dialog
om fremtidens måde at bygge skole på. Der er udarbejdet et program til en arkitektkonkurrence, som
lægger op til at skabe fysiske rammer, hvor pædagogikken og arkitekturen skal spille sammen på nye og
anderledes måder.
I konkurrenceprogrammet er de klassiske elementer fra det traditionelle skolebyggeri - klasseværelset, faglokalet,
lærerværelset, de lange gange - tænkt ind i alternative læringsmiljøer. De bygningsmæssige rammer
bliver så fleksible, at de kan rumme en mangfoldighed af organiserings- og tilrettelæggelsesformer: fra
individualiserede forløb til holdets, projekt- og storgruppens planlagte eller mere frie studieforløb.
Der lægges vægt på at skabe en skolekultur med fællesskab, demokrati og samarbejde i hverdagen. It er
prioriteret højt og skal medtænkes over alt i skolens rum og aktiviteter. It er en forudsætning for at løfte
skolen ind i nye kreative læringsformer, som matcher videns- og netværkssamfundets krav. Informationsog
medieteknologien - sat ind i en ny faglig, pædagogisk og medieteoretisk ramme - skal være med til at
fremme den aktive studerende gennem udvikling af producerende, lyttende, kritiske, kreative og sociale
kompetencer.
Gymnasiet får profilen "Medier, kultur og kommunikation", der er valgt med udgangspunkt i skolens placering
i Ørestad, hvor pioner- og innovationskultur i forskellige partnerskaber vil være en del af den lokale
kultur. Profilens ambition er at skabe nye demokratiske arbejdsformer i netværksbaserede relationer.
Eksterne partnerskaber indgår i det nye gymnasium, hvor der skabes sammenhæng mellem teori og praksis
og mellem formel og uformel læring ved at etablere samarbejdende team i projekter og netværk på
tværs af skoler, videregående uddannelser og virksomheder i lokalområdet.
Arkitektkonkurrencen er gået i gang og afsluttes i
foråret 2003. Både danske og udenlandske firmaer
er med i den store udfordring, det er at skabe nye
læringsrum og miljøer. Det første spadestik forventes
taget i sommeren 2004. Den samlede bevilling
til gymnasiet udgør 79 mio. kr.
14

SUNDHED og MILJØ
I de senere år har befolkningens sundhedstilstand spillet en fremtrædende rolle i samfundsdebatten.
2002 var ingen undtagelse. I vores verden har debatten logisk nok handlet om børn og
unge; vi hører ofte udsagn om, at børn og unge rører sig for lidt, at mange har dårlige kostvaner,
og at den generelle sundhedstilstand trænger til et løft. Både politisk og i praksis har debatten
haft konsekvenser. Med udgangspunkt i kommunens overordnede folkesundhedsplan er
der vedtaget en handleplan, der skal fremme børnenes og de unges sundhed og trivsel. I praksis
har det blandt andet ført til skoleprojektet "Mere og bedre idræt", skoleboder med billig
økologisk skolemad og to store projekter om unge og rusmidler.
Sundhedsindsatsen er et naturligt element i arbejdet med at fastholde og udbrede miljøbevidstheden
på skoler og institutioner, for spørgsmålet om en bæredygtig udvikling udspringer
dybest set af ønsket om at sikre et sundt og godt liv for os selv og vore efterkommere.
Miljøarbejdet i skoler og institutioner fylder meget i disse år – dels er det et prioriteret indsatsområde,
dels er emnet velegnet i en eksperimenterende og tværfaglig undervisningsform,
fordi miljøproblemer, natursyn og miljøforståelse i forskellige egne af verden rummer både
geografiske, teknologiske, religiøse, demokratiske og kulturelle problemstillinger. På Vandværkstedet
og Miljøskolen lærer børnene ikke kun om miljøet, de stifter samtidig bekendtskab med
en lang række grundlæggende naturfaglige fænomener og emner.
15

SUNDHED og MILJØ
Sunde børn i Københavns skoler
Københavns Kommune har opstillet en overordnet plan for arbejdet med folkesundheden frem til år
2005. Folkeskolen er i planen nævnt som en af flere arenaer, hvor den sundhedsfremmende indsats skal
koncentreres, og skolen er da også central, når det handler om børns sundhed, fordi skolen kan være med
til at give eleverne viden, holdning og handlekraft i forhold til sundhed og trivsel.
Skolerne i København har en god tradition for at arbejde med elevernes sundhed og trivsel, men der er
også på dette område behov for at styrke og udvikle indsatsen. Derfor vedtog Uddannelses- og Ungdomsudvalget
i 2002 en handleplan for, hvordan de københavnske skoler i højere grad kan befordre elevernes
sundhed og trivsel og medtænke sundhedsfremme og forebyggelse bredt, så eleverne bliver i stand til at
handle for at fremme egen og andres sundhed.
For at opfylde denne målsætning er der opstillet følgende indsatsmål:
• alle københavnske skoler skal udforme en sundhedspolitik i dialog med elever, forældre, lærere og det
øvrige personale
• sundhedsundervisningen skal kvalitetsudvikles i skolerne, og der skal ske en udvikling af de sundhedspædagogiske
metoder
• eleverne skal være mere fysisk aktive i skolerne
• eleverne skal kunne købe sund og billig mad på skolerne
• mobning skal forebygges i skolerne
• børn og unge med særlige behov skal sikres støtte og en hurtig og effektiv indsats.
Københavns Økologiske Sunde Skolemad (KØSS)
I alt 8.000 elever og lærere har i dag mulighed for at købe lækre frokostretter i nyindrettede skoleboder og
elevcaféer på en række skoler. Et par tusinde elever køber hver dag et helt måltid mad, og endnu flere
handler i skoleboden.
Mængden af økologiske varer varierer fra uge til uge, alt efter hvilke økologiske råvarer der er tilgængelige
på markedet. Generelt øger KØSS den procentvise del af økologiske råvarer, og den sidste status viste, at
KØSS i 2002 gennemsnitligt benyttede sig af ca. 60% økologiske råvarer.
I 2002 har KØSS sat fokus på:
• sunde kostvaner hos børn og unge i skolen for at fremme sundhed, velvære og indlæring
• øget opmærksomhed på fysiske - og organisatoriske rammer for måltidet
• pædagogik og læring: hvilke tiltag kan i samarbejde med skolerne sættes i gang for at øge elevernes
handlekompetence i forhold til mad, miljø og sundhed.
Det sidste betyder bl.a., at der skabes sammenhæng mellem maden i skoleboden og den mad, der fx produceres
i hjemkundskab, samtidig med at der generelt på skolen sættes fokus på sund mad og sundhed.
I løbet af 2002 kom antallet af skoleboder med sunde,
økologiske og billige frokosttilbud op på i alt 16
skoler, og inden udgangen af 2005 får alle københavnske
elever og lærere mulighed for at købe mad
fra KØSS.
16

SUNDHED og MILJØ
17
Mere og Bedre Idræt
Bordtennis, gymnastik med skum-redskaber, mini-tennis og floorball. Det er nogle af de idrætsgrene, elever
og idrætslærere på seks skoler har stiftet bekendtskab med i projektet "Mere og Bedre Idræt". Projektet
sluttede i efteråret 2002 efter at have kørt i to et halvt år som et pilotprojekt. Målet med projektet har været
at knytte tættere bånd mellem skole og idrætsforeninger i lokalområdet og at tilbyde idrætslærerne på
skolerne efteruddannelse i de lokale foreningers og specialforbunds regi. Et andet vigtigt mål har været at
få flere elever i skolen til at lære den lokale idrætsforening at kende og derved få lyst til at melde sig ind i
foreningen.
I praksis foregik bordtennisprojektet ved, at skolerne fik stillet bordtennisborde, bold-kanon og masser af
bats og bolde til rådighed, hvorefter idrætslærerne fik et 25 timers kursus tilrettelagt af Bordtennisforbundet.
Dernæst stod der i en periode bordtennis på skemaet i elevernes gymnastiktimer og samtidig tilbød
den lokale bordtennisklub eftermiddagstræning på skolen i ca. 3 måneder. Projektet blev afsluttet
med et stort stævne, hvor alle 4. klasserne kæmpede mod hinanden.
"Mere og Bedre Idræt" er nu ved at blive evalueret og finde sin endelige form, hvorefter nye skoler vil
blive tilbudt ordningen.
"Mere og Bedre Idræt" er et samarbejde mellem
Danmarks Idræts-Forbund København, Kultur- og
Fritidsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
og er økonomisk støttet af
Idrætspolitisk Idéprogram og Lokale- og Anlægsfonden.
De seks skoler der har medvirket i projektet er:
Amager Fælled Skole, Grundtvigskolen, Sundpark
Skole, Klostervængets Skole, Oehlenschlægersgades
Skole og Nyboder Skole.
Undersøgelse af mobning på skolerne
Mobning er et problem for mange børn i de danske skoler. Undersøgelser fra bl.a. Børnerådet og WHO
viser, at omkring 25% af eleverne på danske skoler har været udsat for mobning.
For at undersøge hvilke indsatser de københavnske skoler har iværksat for at imødegå problemerne med
mobning, gennemførte forvaltningen i efteråret en spørgeskemaundersøgelse på skolerne. Svarene viser, at
langt de fleste skoler har gennemført tiltag for at imødegå mobning. Skolerne har typisk arbejdet med
emnet på temadage eller –uger, nogle har gennemført særligt tilrettelagte undervisningsforløb og på mange
skoler har mobning og trivsel også været drøftet i pædagogisk råd. Enkelte skoler har forankret indsatsen
mod mobning i særlige arbejdsgrupper, i elevrådet eller i elevsikkerhedsudvalget (KESO). Derudover
har en del elevsikkerhedsudvalg, selv sat mobning på dagsordenen i deres arbejde.
Selvom mange skoler har arbejdet med mobnings-problematikken, er der er imidlertid endnu ikke så
mange skoler, der har udarbejdet en egentlig anti-mobbepolitik, der omfatter både forebyggende tiltag og
et egentlig beredskab, når mobning er konstateret. Derfor er der på baggrund af undersøgelsen nu truffet
beslutning om, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen bl.a. skal udarbejde vejlednings- og inspirationsmateriale,
som skolerne kan bruge i arbejdet med at lave anti-mobningspolitikker samt at der i
samme forbindelse skal udarbejdes undersøgelsesmateriale, som de enkelte skoler kan bruge i en kortlægning
af mobning og trivsel blandt eleverne.

SUNDHED og MILJØ
Unge og rusmidler
I efteråret 2002 indledte de tre borgmestre fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
og Sundhedsforvaltningen et samarbejde med særligt fokus på indsatsen for
unge, rusmidler og misbrug.
Baggrunden er, at alle tre forvaltninger i forvejen arbejder med området, og formålet med samarbejdet er
at etablere en sammenhængende forebyggende og sundhedsfremmende indsats ligesom mulighederne for
at guide unge med misbrugsproblemer videre til støtte og behandling skal styrkes.
Samarbejdet har resulteret i en handleplan for unge, som fremover skal danne grundlag for kommunens
indsats for forebyggende og sundhedsfremmende programmer i forhold til unges brug af alkohol, stoffer
og tobak.
På folkeskoleområdet vil der blive udviklet et sundheds- og livsstilsprogram, der skal styrke de store elevers
selvværd, sociale kompetencer og positive sundhedsadfærd. Det er et program, der sammen med et
styrket forældresamarbejde forhåbentlig vil føre til, at færre unge får problemer med rusmidler. På klubområdet
og ungdomsuddannelserne ønsker borgmestrene også, at der bliver iværksat nye initiativer, som
kan sætte fokus på viden og dialog om brug af rusmidler.
Miljøtjenesten
Siden sin start i 2000 har Miljøtjenesten været et samarbejde mellem Miljø- og Forsyningsforvaltningen
og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen om at udvikle og tilbyde undervisning inden for miljøområdet
til børn og unge i København. Det har blandt andet udmøntet sig i Vandværkstedet, organiserede
besøg på miljøinstitutionerne, Naturværkstedet Kløvermarken og Øresundsmiljøskolen, og mottoet for de
eksperimenterende miljøskoler er: "Hvis man som barn lærer at værdsætte naturens ressourcer, vil man
bruge dem med omtanke hele livet."
I 2002 blev det vedtaget, at også Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal deltage i Miljøtjenesten fra
1. januar 2003. Dermed bliver det i fremtiden også muligt at tilbyde målrettede miljøaktiviteter for børnehavebørnene.
18

SUNDHED og MILJØ
19
Vand- og Energiværkstedet
Vandværkstedet blev styrket i 2002 med nye faciliteter i form af en spildevandstunnel, en ny laboratoriebygning
og tre både med en samlet kapacitet på 30 personer. Dermed er det muligt, at en hel klasse på én
gang kan undersøge Damhussøens økosystem.
En dag på Vandværksstedet kan fx bestå af undersøgelse af en fødekæde i Damhussøen. Det prøvede et
biologihold fra 2.g, da de iført redningsvest og undersøgelsesudstyr røgtede ruser og tømte planktontræk.
Der var masser af aborrer og skaller – og en ål på 1,20 meter og af solid tykkelse, der i første omgang havnede
i bunden af gummibåden for fødderne af 13 hvinene gymnasieelever.
Da aborrernes maveindhold blev åbnet, viste der sig at være stor variation. De store havde udviklet sig til
rigtige rovfisk og havde småfisk i maven, de mellemstore havde snegle og lignende i tarmsystemet, og de
mindste havde zooplankton i maven. Efter dataindsamling og den første analyse af resultaterne var det tid
til at nyde lidt røget ål og aborre.
2. g’ernes besøg i Vandværkstedet viste, at der er faciliteter til en både spændende og faglig interessant undersøgelse
af en sø som biotop, og at der er potentiale til at videreudvikle et permanent besøgstilbud for
gymnasieklasser.
I 2002 blev det også besluttet at etablere et energiværksted i forbindelse med Vandværkstedet.
Et energiværksted i København vil give en enestående mulighed for, at børn og unge gennem leg, oplevelser
og eksperimenter får indsigt i og forståelse for energiens betydning som en ressource, der er værd at
passe på.
Der er planlagt syv værksteder med forskellige målgrupper og indhold, bl.a. et vedvarende energiværksted,
en varmehytte og et sanse- og historieværksted. Energiværkstedet forventes færdigt i august 2004.
I løbet af 2002 har Vandværkstedet været besøgt af
148 skoleklasser og 25 voksenarrangementer, svarende
til et besøgstal på mellem 3000 og 3500 personer.
Det er en stigning i forhold til sidste år på
omkring 10%.
Øresundsmiljøskolen
I 2001 og 2002 er der blevet afviklet pilotprojekter som forberedelse til en egentlig etablering af Øresundsmiljøskolen
på Carls Bastion på Holmen.
Hensigten med pilotprojekterne har været at udvikle og afprøve aktiviteter inden for miljøforhold, havbiologi,
friluftsliv, historie og kulturhistorie - dels på Carls Bastion og Arsenaløen, dels i Københavns
Havn og på Øresund - for herigennem at få overblik over aktuelle muligheder og begrænsninger.
Temaerne blev valgt med henblik på at dække de fire hovedområder, som er Miljøskolens fundament:
natur, kultur, miljø og friluftsliv.
En 5. klasse var deltagere i ét af kulturhistorieprojekterne, "Det store Skånemarked" for at opleve en hverdag,
som den udspillede sig på de store sildemarkeder i middelalderens Danmark.
Klassen mødtes om morgenen på Arsenaløen, og samlet om et varmende bål, hørte de historien om
Svend, Knud og Valdemar, fiskeriet på Øresund og de store sildemarkeder, hvorefter nogle drog ud for at
fiske, mens andre blev tilbage for at forberede markedet. Efter fisketuren rensede eleverne de friske fisk,
hvorefter de gik i gang med at røge og salte, mens der blev snakket om, hvorfor man saltede og røgede
fisken, og hvorfor folk i middelalderen i det hele taget spiste så mange sild. Børnene tøvede lidt ved tanken
om også at skulle spise fiskene, men da først duften af de nyrøgede sild bredte sig, ville de fleste alligevel
gerne smage på dagens fangst.
18 skoler deltog i projektet i 2002. I to måneder
arbejdede 550 elever fra 32 klasser med temaerne:
Havn, vand og miljø, sejlads og kano og "Det store
skånemarked".

SUNDHED og MILJØ
Miljøcertificering
Som led i Dogme 2000, der er et samarbejde mellem fem miljøengagerede kommuner i Danmark, blev
der i 2002 igangsat et pilotprojekt i Vanløse med forventning om at kunne opnå miljøcertificering i foråret
2004. For Miljøtjenesten betyder det virkeliggørelse af første del af planen om at miljøcertificere alle
skoler og institutioner i hele Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.
Efter oplæg fra Miljøtjenesten lavede alle skoler i foråret 2002 en indledende kortlægning af deres miljøforhold.
Man fik tal for, hvor meget der bliver undervist i miljøemner i de forskellige fag, og hvor mange
ekskursioner der knyttes til undervisningen. Man fik også tal for, hvor stort forbrug der er af energi og
vand, og hvor meget affald der produceres. Ud fra disse oplysninger har skolerne sat sig mål for, hvordan
de vil forbedre sig. Planen er, at skolerne hvert år skal opgøre disse tal, så det bliver muligt at se, om de
lever op til deres egne mål.
Den første kortlægning har allerede dannet grundlag for en række spændende miljøinitiativer på skolerne,
som har grebet opgaven meget forskelligt an. Der har været fælles miljøtimer, miljødage og også miljøuger
på nogle af skolerne. Der er lavet vægaviser, og flere steder er der udarbejdet miljøregler for klasserne, ligesom
flere af skolerne har sat særligt fokus på papirforbrug og frasortering af papir til genbrug. Indførelse
af økologisk skolemad indgår naturligt i skolernes miljøarbejde.
Væksthus på Furesøkolonien
Furesøkolonien har gennem en årrække arbejdet hen i mod en mere bæredygtig udvikling, både ved at
udvikle undervisnings- og læringsbegreber på området, ved at styrke og udvikle samarbejdet mellem medarbejdergrupper
og ved at fortsætte og udvikle Furesøkoloniens aktive, grønne og økologiske virksomhed.
Et af projekterne har været at bygge et væksthus. For et par år siden etablerede Furesøkolonien en køkkenhave
til stor glæde for både børn og voksne. Men der blev hurtigt behov for at kunne dyrke flere og
anderledes grøntsager, og ønsket om et væksthus var stigende. Pludselig var muligheden der, da Nyboder
Skole skulle have nye vinduer, og Furesøkolonien kunne overtage de gamle. En arkitekt hjalp med at tegne
et smukt væksthus, og arbejdet med at forvandle de gamle vinduer til et nyt væksthus gik i gang. Både
børn og voksne deltog i projektet og langsomt, men sikkert tog væksthuset form. I november måned stod
væggene klar, tagspærene var rejst, og der blev holdt rejsegilde. Der mangler dog stadig en del arbejde, før
Furesøkolonien er klar til at dyrke friske økologiske grøntsager til eget brug.
20

DIALOG og DEMOKRATI
Københavns Kommune har i flere sammenhænge sat fokus på demokratiet. I 2002 inviterede
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling alle københavnere til dialog om hverdagens
demokrati. Det øgede fokus på demokrati, medindflydelse og borgerinddragelse præger også
udviklingen i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.
Brugere og borgere i lokalområdet inddrages i stadigt stigende omfang i forbindelse med
større byggeprojekter, der er afsat særlige puljemidler til unges arbejde med demokratiprojekter,
og medindflydelsen på sprogcentrene er blevet styrket gennem oprettelsen af kursistråd.
Også på folkeskoler, gymnasier og hf-kurser arbejdes der med demokrati. En demokratikonference
for et par år siden satte skub i demokratiudviklingen, og resultaterne fra konferencen
kan nu ses som egentlige projekter på skoler og øvrige undervisningsinstitutioner.
At dialog og demokrati spiller en vigtig rolle i skoleverdenen har sine indlysende grunde. Det
danske samfund bygger i alle sine instanser på folkestyrets fundament; skolen har derfor også
en opgave i at uddanne eleverne til aktive deltagere i samfundets udvikling. I skolens hverdag
anspores eleverne til at træne i demokrati – i den daglige omgang med hinanden og ved at
tage del i beslutningsprocesser. Her spiller elevrådsarbejde en nøglerolle.
Lige som dialogen er vigtig for børnenes udvikling, er den også af stor betydning for det skolehjem-samarbejde,
der er så vitalt for skolelivet. Og på skoler med en stor andel tosprogede
elever er der erfaring for, at mange misforståelser ryddes af vejen, når det lykkes at komme i
dialog med forældrene og skabe et egentligt skole-hjem-samarbejde.
21

DIALOG og DEMOKRATI
Elevråd går nye veje
Juleturnering for 5. - 10. klasse, Haloween-fest og produktion af en film, der kan hjælpe de små, så de
kan færdes mere sikkert på sportspladsen. Det er nogle af de arbejdsopgaver, elevrådet på Katrinedals
Skole i Vanløse har arbejdet med. Som noget nyt har elevrådet nedsat en række udvalg, hvor alle interesserede
elever kan deltage, og det har resulteret i en større interesse for elevrådsarbejdet.
Grundlaget for den nye arbejdsform blev skabt på en demokratidag, hvor hele skolen arbejdede med elevdemokrati,
medbestemmelse og elevråd. Udover valg af repræsentanter til elevråd og elevsikkerhedsudvalg
opstillede eleverne ønsker og ideer til elevrådets arbejde, og det har givet det nyvalgte elevråd et godt
grundlag for at tilrettelægge årets arbejde.
For at sikre kontinuitet i elevrådsarbejdet blev det samtidig besluttet, at eleverne vælges som elevrådsrepræsentanter
for en to-årig periode.
Elevrådets nyeste projekt er en kampagnefilm om at vise hensyn til hinanden på udearealerne. Ideen udsprang
af en henvendelse fra det lille elevråd, der bad om hjælp til at få bedre plads til de små elever på
sportspladsen, fordi de små bliver skubbet væk af de store. Filmen skal vises for 2.-10. klasse.
Ungeråd på Bispebjerg
I efteråret 2002 besluttede Det tværfaglige Ungeteam på Bispebjerg at etablere et ungeråd med unge mellem
12 og 18 år. Det tværfaglige Ungeteam består af medarbejdere fra ungdomsskole, folkeskole, klubber,
lokalcenter og Kvarterløft Nordvest. Ungerådet skal kunne høres og derigennem sikres indflydelse på forskellige
initiativer for bydelens ungdom. Ungerådet skal være for både ressourcestærke og ressourcesvage
unge, og der vil blive lagt vægt på at involvere unge med anden etnisk baggrund end dansk.
Der er udarbejdet en projektbeskrivelse - og organiseringen af Ungerådet er bygget op omkring to tovholdere,
en fra skolerne og en fra klubberne. Tovholderne har afsat fem ugentlige timer til at få Ungerådet
op at stå. De øvrige voksne i ungeteamet skal danne et "voksen-netværk", som kan stå til rådighed for de
unge.
Ungerådet skal have en uformel struktur, hvor de unges deltagelse bestemmes af deres interesser og kompetencer.
Det bliver op til de unge selv at sætte rammerne for strukturen. De unge blev hjulpet i gang på
en temadag, hvor de fik mere viden om demokrati og fik redskaber til at kunne begå sig i et demokrati.
Ungerådet skal med tiden have eget lokale, og de forskellige kulturelle og sportslige aktiviteter, der sættes i
gang, vil blive finansieret af puljemidler.
22

DIALOG og DEMOKRATI
23
Klasseråd
Et særligt kendetegn ved den danske folkeskole er, at ansvaret for børnenes udvikling, trivsel og læring ligger
hos forældre og skole i fællesskab.
Et godt samarbejde forudsætter ligeværdighed parterne imellem, og skal forældre og elever i deres samarbejde
med skolen have mulighed for at føle et fælles ansvar for hele skolens liv og virke, må man udvikle
samarbejdsformer, der giver alle parter - med hver deres forudsætninger - mulighed for at deltage på lige
fod. Adskillige skoler arbejder sammen med skolebestyrelserne om at udvikle samarbejdsformer, der lever
op til disse krav.
En af samarbejdsformerne er klasseråd med tre-fire forældre (kontaktforældre), to-tre børn og mindst to af
klassens lærere. På Matthæusgades Skole er der oprettet klasseråd i tre klasser.
Klassens liv er et fælles ansvar, og klasserådet medvirker til, at der hele tiden er en gruppe af interesserede
voksne bag lærerne og klassens liv. I fællesskab kan man her tage de ting op, der rører sig blandt forældre
og elever.
Klasserådet er opsøgende med hensyn til emner til forældremøder. Det er klasserådet og lærerne, der i fællesskab
tilrettelægger skole-hjem-samarbejdet i klassen, ligesom klasserådet kan tage initiativ til faglige,
kulturelle og sociale arrangementer.
Klasserådet diskuterer bl.a. oplæg til forældremøder, klassens årsplan, lejrskole, udetilladelse osv.
Et af klasserådene på Matthæusgade Skole har besluttet at ændre skole-hjem-samtalerne, så de foregår rullende
over hele året, hvor der fokuseres på en gruppe elever ad gangen, opfulgt af lærer-elev-samtaler og
afsluttet med skole-hjem-samtaler, hvor forældre og elever deltager.
Forældremødet i klassen
Forældre har forskellige værdier og forestillinger. Fælles holdninger opstår ikke af sig selv, og der er
grænser for enighed. Det er derfor en vigtig del af skole-hjem-samarbejdet at afgrænse, hvor langt de
involverede parter er villige til at strække sig for fællesskabet. Det kræver åbenhed og tid at få afklaret forventningerne
til skolen og hinanden.
På Peder Lykke Skolen er nogle af de almindelige forældremøder erstattet af møder, hvor forældre, børn
og lærere i fællesskab diskuterer og fastlægger, hvilke sociale spilleregler der er nødvendige for at opfylde
de faglige mål og få det sociale fællesskab til at fungere. Kort sagt, hvad kan skole og forældre forvente af
hinanden?
Hvert år udarbejdes et sæt spilleregler for henholdsvis forældre, børn og lærere. Disse "spilleregler" vil
være det daglige styringsredskab, som skal sikre, at børnene får optimalt udbytte af undervisningen, at
lærerne får et godt arbejdsmiljø, og at forældrene kan blive tilfredse med skolen.
Spillereglerne udsendes til alle hjem og er gældende for det kommende år. Blandt børnenes spilleregler
kan nævnes, at de ikke må drille hinanden, mens lærerne ifølge deres spilleregler skal sørge for, at undervisningen
er så varieret, at alle børn er aktive, og forældrene
har en spilleregel om, at børnene skal møde veloplagte,
udhvilede og have de praktiske ting i orden.

DIALOG og DEMOKRATI
KESO – sikkerhed for elever
Eleverne på de københavnske skoler har et forspring i forhold til deres kammerater på de fleste af landets
øvrige skoler, når det gælder indflydelse på deres arbejdsmiljø. I snart tre år har eleverne i København
nemlig haft mulighed for at foreslå forbedringer af arbejdsmiljøet gennem det lokale elevsikkerhedsudvalg.
KESO (Københavns ElevsikkerhedsOrganisation) blev etableret på alle københavnske skoler i august
2000. På landsplan fik eleverne først den samme mulighed fra august 2001, da loven om elevers og studerendes
undervisningsmiljø trådte i kraft.
Den nye lov har på mange områder taget udgangspunkt i erfaringer og metoder fra KESO.
For eksempel omtaler den nye lov det fysiske, psykiske og æstetiske arbejdsmiljø på uddannelsesstedet - i
København har der været arbejdet med sikkerhed, sundhed og trivsel. De københavnske elever skal foretage
en vurdering af deres klasselokaler og lave en skolerundgang, hvor de sætter fokus på de sikkerheds-,
sundheds- og trivselsmæssige aspekter. Denne kortlægning af undervisningsmiljøet danner så baggrund for
en vurdering af hele området, og sammen med skolens ledelse kan der opstilles en plan for forbedringer.
Det svarer til kravet i den nye lov om, at der skal udarbejdes en undervisningsmiljøvurdering.
KESO adskiller sig dog på et væsentligt punkt fra den nye lov, der giver eleverne ret til at vælge to undervisningsmiljørepræsentanter
til sikkerhedsarbejdet på skolen. KESO har elevsikkerhedsrepræsentanter for
hver klasse fra 6. klasse og opefter, og de udgør skolens elevsikkerhedsudvalg. Repræsentanter fra elevsikkerhedsudvalget
har ret til at indgå i skolens sikkerhedsgruppe.
Sammenfattende kan man sige, at den københavnske model med KESO på flere områder er mere omfattende
end det, loven lægger op til, i særdeleshed i forhold til lovgivningens krav om medbestemmelse og
repræsentation.
Etniske råd på de københavnske skoler
En hel del af de københavnske skoler har oprettet et etnisk råd, der fungerer som et dialogforum mellem
skolen og de tosprogede forældre, for at lette integrationen og styrke samarbejdet mellem skolen og de
tosprogede hjem. Skoler med mange tosprogede elever, har en hverdag med stor kulturel forskellighed. I
de etniske råd drøftes fx de problemer, som forskelligheden kan give anledning til i det daglige. De etniske
råd har ingen egentlig beslutningskompetence, men rådene kan fx deltage i forberedende arbejde i
skolebestyrelsen eller arrangere møde- og informationsaftener for de tosprogede forældre, hvor emnerne
kan være skolens værdigrundlag, oplysning om de mange funktioner, der også er på skolen: skoletandplejen,
skolepsykolog, SSP- samarbejde eller oplysning om vilkår i skolen, der kan give anledning til bekymring
hos forældrene, fx kristendomsundervisning, idræt, hjemkundskab o.lign.
De etniske råd består af repræsentanter for tosprogede forældre, skoleledelse og lærere og evt. et medlem
af skolebestyrelsen.
24

DIALOG og DEMOKRATI
25
Mødreprojektet for tosprogede
Tosprogede forældre er ligesom alle andre forældre forskellige. For de tosprogede gælder det derudover, at
de befinder sig forskellige steder i deres integrationsproces og derfor har forskellige udgangspunkter for
samarbejdet med skolen. De, der har boet i landet i mange år, kender den danske skole og dens traditioner
for forældrenes aktive deltagelse i samarbejdet, mens de, som kun har været i landet i få år og har problemer
med det danske sprog, kan have svært ved at forstå, hvordan skolen fungerer, og hvilke forventninger
den har til forældrenes deltagelse i børnenes skolegang.
På Enghave Plads Skole har man i flere år arbejdet med de tosprogede mødre. Ud fra mødrenes ønsker og
behov har tosprogede lærere i samarbejde med en dansk lærer planlagt fem møder, der meget konkret
afspejler børnenes skolegang:
• et møde hvor skolens lokaler og faglokaler vises frem, samtidig med at mødrene får at vide, hvad der
foregår i de enkelte klasser
• et møde hvor psykolog, sundhedsplejerske, tandlæge m.fl. forklarer, hvad deres arbejde går ud på
• et møde hvor skolens traditioner, fester og indsatsområder bliver præsenteret og drøftet
• et møde hvor en politibetjent snakker kriminalitet med mødrene
• et møde hvor mødrene besøger en økobase, et museum og deltager i en tur til Drejerens Hus, hvor
indskolingen ofte er på hyttetur.
Skolen sørger for børnepasning til alle møder og arrangementer.
Tosprogede forældre i skolebestyrelser
Ved skolebestyrelsesvalget i marts 2002, blev andelen af tosprogede forældre i skolebestyrelserne forøget
væsentligt, idet der var en stigning fra 7 til 14%. Modersmålslærere, faglærere og skoleledere har gennem
opfordringer, samtaler med forældrene, mødevirksomhed mv. ydet en stor indsats for at skabe interesse for
skole-hjem-samarbejdet blandt de tosprogede forældre.
Det er fortsat målet at styrke samarbejdet og dialogen med gruppen af tosprogede forældre gennem
udviklingsprojekter på skolerne, bl.a. gennem etniske råd, men også gennem særlige tiltag på skolerne,
som fx etniske aftner, mødreprojekter, ’forældreundervisning’, m.v.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har i tilknytning til skolebestyrelsesvalget udgivet inspirationshæftet
"Skole-hjem – samarbejde", der indeholder en række anbefalinger og gode ideer til, hvordan skolehjem-samarbejdet
kan styrkes.

DIALOG og DEMOKRATI
Elever og kursister udvikler demokratiet
Under indsatsområdet "Elev- og kursistdemokrati" er der på de københavnske gymnasier og hf-kurser sat
fokus på elevernes og kursisternes ønsker og initiativer. Det sker bl.a. gennem en reel øget medindflydelse
på planlægningen af undervisningen, og ved i det hele taget at gøre elevdemokrati til en integreret del af
skolens dagligdag. Deltagelsen i de demokratiske processer er både et mål i sig selv og et redskab til styrke
den enkelte elevs demokratiske kompetencer. I 2002 fik gymnasie- og hf-eleverne mulighed for at søge
midler fra en særlig demokratipulje, som bl.a. har til formål at støtte ideer til at forbedre og forny elevog
kursistdemokratiet og at støtte aktiviteter, som bidrager til en større forståelse for kulturforskelle i en
demokratisk proces. Der er givet støtte til en række forskellige projekter:
I efteråret rejste elever fra Nørre Gymnasium til Sydafrika i anledning af FN’s verdenstopmøde om bæredygtig
udvikling. Eleverne fokuserede på demokrati og miljø og fik samtidig indblik i de store kontraster
mellem rige og fattige i landet.
Et samfundsfagshold fra Østre Borgerdyd Gymnasium, tog på studietur til Norge og Sverige for at indsamle
erfaringer med henblik på at forbedre demokratiet hjemme på skolen. Arbejdet blev afsluttet med
en handleplan for elevdemokrati. Eleverne har efterfølgende været oplægsholdere på "Den 2. konference
om hverdagens demokrati", hvor de fortalte om unges syn på demokrati og fremlagde den handleplan, de
har udarbejdet. Konferencen er den afsluttende konference i Københavns Kommunes store projekt:
"Hverdagens demokrati", hvor københavnere er inviteret til dialog om demokrati og dialog i kommunen.
Vestre Borgerdyd Gymnasium og HF, Metropolitanskolen, HF-Centret Efterslægten og Frederiksberg
Gymnasium satte sidste forår i fællesskab lys på kulturforskelle i projektet "Hans & Hassan". Formålet var
at arbejde for en bedre gymnasiekultur og integration, der bygger på gensidig respekt.
Endelig har aktive elever fra en række gymnasier og hf-kurser organiseret et kursus, "Aktiv – skole", hvor
formålet var at skabe større engagement og interesse for det demokratiske arbejde blandt elever og kursister
på de enkelte skoler.
Medindflydelse på sprogcentre
På sprogcentrene under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, der varetager danskundervisning for
voksne udlændinge, er der oprettet kursistråd. Det varierer fra sprogcenter til sprogcenter, hvordan de
enkelte råd fungerer, og hvad rådene vælger at sætte fokus på.
Kursistrådet på Københavns Sprogcenter har fx med en henvendelse til ledelsen støttet lærerne i deres kritik
af et af skolens lokaler, hvorefter problemet blev løst.
Studieskolens kursistråd har gennemført en spørgeskemaundersøgelse for at finde relevante temaer for
rådets fremtidige arbejde. Som en sideeffekt fungerede undersøgelsen samtidig som en evaluering af
danskundervisningen og sprogcentrets aktiviteter i det hele taget. Kursistrådet brugte også undersøgelsens
resultater i den offentlige debat – bl.a. i efterårets debat om lærebøgernes indhold, hvor de leverede et
debatindlæg i Politiken, "Vi ved bedst hvad vi taler om", der bl.a. fremhæver, at sprogcentrenes undervisningsmateriales
indhold ikke absorberes tankeløst, men tværtimod giver anledning til kritik og diskussion
i undervisningen.
26

DIALOG og DEMOKRATI
27
Dialog i byggeprojekter
Dialog med brugerne er en væsentlig faktor, når der gennemføres byggeopgaver i Uddannelses- og
Ungdomsforvaltningen. Ved at inddrage brugerne kan faciliteterne udvikles, så de er i overensstemmelse
med brugernes ønsker og behov.
Ved alle større byggeprojekter nedsættes et byggeudvalg med repræsentanter for brugerne. Byggeudvalgets
opgave er at repræsentere skolens og fritidsinstitutionens synspunkter over for projektledelsen og sikre
brugernes medindflydelse på det konkrete projekt.
Det Maritime Ungdomshus ved Amager Strands Sejlklubs klubhus, som etableres i samarbejde med
Kultur- og Fritidsforvaltningen, er et godt eksempel på samarbejde og dialog med brugere og borgere, idet
der er etableret samarbejde med bl.a. "Kvarterløft Holmbladsgade", Amager Strand Sejlklub, Sundby
Sejlforening og de lokale beboere i området.
I planlægningsarbejdet med Eksempelprojektet i Valby har der været et tæt samarbejde med bl.a. Valby
Skole og det lokale kultur og fritidsliv, ligesom lokalområdets beboere blev inviteret til borgermøde, hvor
skitseprojekterne for Ovnhallen og Prøvehallen blev præsenteret.

RUMMELIGHED og INTEGRATION
"En smuk skål salat, hvor man se de enkelte ingredienser", skrev borgmester Per Bregengaard
for et par år siden i bogen "Integrationspolitik". Han sigtede til det danske samfunds udvikling
mod et multikulturelt præget samfund. I Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens "salatskål" er
ingredienserne børn, unge og voksne i udvikling.
Det er en mangfoldighed af mennesker, der befolker de københavnske skoler og institutioner,
og derfor passer systemerne ikke altid til menneskene. Princippet om at tage udgangspunkt i
den enkelte elev – det enkelte menneske - kræver derfor evne til at tænke og handle utraditionelt
for at skabe nye rum og muligheder, der matcher mangfoldigheden, hvad enten det drejer
sig om tosprogede elever eller unge, der har svært ved at finde fodfæste.
Det er mange fremtidsmuligheder at vælge mellem for et ungt menneske. Flere og flere søger
gymnasiet. Men der er også en stor gruppe unge, der er forvirrede og usikre på deres liv og
har svært ved at navigere i dagligdagen og overskue fremtiden. De skal have hjælp og alternative
muligheder for at finde – eller genfinde – kursen fremad. For nogle unge handicappede kan
det være endnu sværere at få mulighed for at vælge og finde et fremtidigt fodfæste. Derfor
iværksættes der i disse år en række meget forskelligartede tilbud, der dog alle har det tilfælles,
at de skal hjælpe de unge til at finde netop den uddannelsesvej, der er rigtig for den enkelte
unge.
29

RUMMELIGHED og INTEGRATION
Tosprogede børn skal lære mere
Forskellige undersøgelser har vist, at alt for mange tosprogede børn i Danmark lærer for lidt. Det er de
københavnske folkeskoler ved at rette op på. Der er inden for de sidste fire år etableret sprogcentre på de
38 københavnske folkeskoler, der har flest tosprogede elever. Disse sprogcentre sørger for at gøre undervisningen
i dansk som andetsprog så effektiv og målrettet som overhovedet muligt, og sprogcentrenes lærere
får en omfattende efteruddannelse (240 timer fordelt på to år), som gør dem til specialister til denne
opgave.
Etableringen af sprogcentrene og efteruddannelsesforløbet er blevet evalueret i 2002, og tilbagemeldinger
fra skolelederne på de 38 skoler viser, at sprogcentrene og uddannelsesforløbene har betydet et markant
kvalitetsløft i undervisningen af de tosprogede elever.
I 2003 vil denne indsats blive fulgt op med en massiv efteruddannelsesindsats for de almindelige faglærere.
I alt 1000 lærere kommer på kursus i dansk som andetsprog i fagundervisningen de kommende par år.
Se hvad jeg har lært i modtagelsesklassen
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og lærerne i modtagelsesklasserne har i 2002 haft travlt med at
udvikle nye metoder til evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Kvalitet i evalueringen er vigtig
for at kunne forbedre udslusningen af elever fra M-klasser til almindelige klasser. Nyt er porteføljemetoden,
hvor eleven udvælger repræsentative arbejder med henblik på vurdering. Forvaltningens konsulenter
har været i Århus og hentet inspiration fra deres nu 4-årige udviklingsarbejde i portefølje i dansk, matematik
og fremmedsprog i almindelige klasser.
En erfaren lærer fra Århus holdt i efteråret et ni-timers kursus for 18 modtagelsesklasselærere, og otte af
disse deltager desuden i et udviklingsprojekt om metoden. Det er hensigten, at alle modtagelsesklasselærere
fra næste skoleår skal bruge metoden, så alle elever, der udsluses fra en københavnsk modtagelsesklasse,
har en præsentationsportefølje med sig til sin nye klasse. En mappe med ting og sager, der viser, hvad
hun/han har lært i løbet af perioden i modtagelsesklassen.
En vigtig pointe i porteføljemetoden er, at eleverne i starten af et emne eller forløb sætter sig individuelle
mål, og at læreren sammen med klassen sætter fælles mål. Evalueringen af elevens arbejder ses i forhold til,
om målene er nået. Det er en stor udfordring at formulere målene på dansk, når eleverne først er ved at
lære at beherske sproget.
De arbejder, eleven vælger til sin portefølje, skal begrundes gennem en "adgangsbillet", fx: "Jeg har valgt
dette billede, fordi det viser, jeg er glad og griner, - fordi jeg husker hvad farverne hedder, - fordi så husker
jeg, hvad mine lærere har fortalt mig".
Sammen med præsentationsporteføljen følger også andre udslusningspapirer, bl.a. lærerens vurdering af,
hvor meget dansk og matematik eleven har lært set i forhold til målene for matematik og dansk som
andetsprog.
30

RUMMELIGHED og INTEGRATION
31
Tosprogede piger lærer dansk i skoven
På Voldparken Skole får tosprogede piger i 4.-6. klasse et ekstra danskundervisningstilbud. Det er piger
som egentlig er ret dygtige til dansk, men som har brug for at blive bedre til at håndtere mødet med
sværere litterære tekster.
Lærerne tilrettelægger undervisningen alternativt, og lader fx undervisningen foregå i skoven i tilknytning
til en økobase, hvor pigerne arbejder anderledes teoretisk med litterære tekster, idet litteraturen bruges
som et laboratorium, hvor man kan afprøve forskellige muligheder i teksten. Dette afprøves i skoven gennem
fx dramaøvelser og ved at kræve mere dansksprogligt af eleverne, end de tør give udtryk for i klasseværelset,
hvor dygtigere kammerater ofte kan være en psykologisk barriere for, hvad man tør sige og prøve
af. Endnu er pigerne på et stade, hvor edderkopperne er farlige og myrerne er ulækre. Men de har allerede
bedt om at få lov til at overnatte i skoven – så deres grænser er flyttet på disse punkter.
Unge tosprogede motiveres til uddannelse
Der kommer stadig unge tosprogede til byen i forbindelse med familiesammenføring. De tilbydes undervisning
i folkeskolens Modtagelses III-klasser og Ungdomsskolens Kursus for Udlændinge. Fælles for eleverne
er, at de har en kort skolebaggrund i Danmark og dårligt kendskab til deres fremtidige uddannelsesmuligheder.
Med støtte fra Undervisningsministeriets pulje "Kvalitet i Ungdomsvejledningen" har Center for
Vejledning i 2002 iværksat seks intensive 4-ugers vejledningsforløb for disse unge, hvor de kommer igennem
følgende forløb:
• orientering om uddannelses- og erhvervsmuligheder, bl.a. gennem Ung til Ung Vejledning og ekskursioner
• tema om kulturmødet, diskrimination, danske ungdomsværdier, forældre-dialog og inddragelse af rollemodeller
• selvundersøgelse, forældrearrangementer, skole- og virksomhedsbesøg
• uddannelsesplan udarbejdes og fremlægges.
Derudover har eleverne udarbejdet en logbog i forbindelse med hele forløbet, og andre unge tosprogede
rollemodeller har deltaget som oplægsholdere og gæstelærere, hvilket har været til stor inspiration for de
unge.
De foreløbige erfaringer viser, at de unge har fået en meget mere realistisk opfattelse af deres uddannelsesog
jobmuligheder. De unge har fået større selvtillid og perspektiveret deres mål for fremtiden, og de stille
piger har fået sat ord på deres fremtidsplaner. Forældrene har vist stor interesse for forløbet og deltaget
aktivt ved forældrearrangementerne.

RUMMELIGHED og INTEGRATION
Dansk som andetsprog for unge
"Vi skal tale dansk, så bliver vi gode til det", siger en elev fra et af ungdomsskolens hold i "Dansk som
andetsprog".
Københavns Kommunes Ungdomsskole tilbyder undervisning i dansk som andetsprog otte gange om
ugen forskellige steder i byen. Eleverne kommer fra mange lande og bydele og går enten i skole på Kursus
for Udlændinge i ungdomsskolen eller i modtagelsesklasser. Enkelte er fra folkeskoleklasser.
Et eksempel er en ung pige, der er sent ankommet, og går til dansk som andetsprog på andet år. Pigen
kunne intet dansk, da hun kom, og det var næsten umuligt at kommunikere med hende, da hun heller
ikke kunne engelsk. Nu snart to år efter er der sket utrolige fremskridt. Det at gå i ungdomsskolen har
betydet så meget for hende, at hun i år har taget fem veninder med fra modtagelsesklassen. De kommer
troligt hver gang, og der er ikke tid til pjank, for de vil lære noget.
Der kommer ofte en forælder forbi og kigger ind til undervisningen. Tilliden til at deres barn er til undervisning,
og at læreren er god nok og passer på deres barn er vigtig. "Må min mor ringe til dig og spørge,
om jeg har været her", spørger en af de unge forsigtigt. Når forældrene er trygge, lærer de unge også mere.
De vil lære dansk, fordi de ved, at det er nødvendigt for dem. Og de kommer igen og igen.
Det er ungdomsskolens ønske at styrke denne undervisning i fremtiden for at støtte disse unge i integrationsprocessen.
Nye Veje til Uddannelse
Københavns Kommune har en politisk målsætning om, at 95% af alle unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse
og for at være med til at opfylde dette mål har Center for Vejledning i samarbejde med
Ungdomsskolen i 2002 igangsat projektet "Nye Veje til Uddannelse", der har fået støtte fra
Undervisningsministeriets pulje "Kvalitet i Ungdomsvejledningen". Projektet er et vejledningsforløb for
uafklarede unge.
"Nye Veje til Uddannelse" består af fem-ugers moduler med et dagligt program fra kl. 9-14. De unge, der
er færdige med skolen, men som ikke er begyndt på en ungdomsuddannelse, får et bredt indblik i forskellige
uddannelses- og erhvervsområder, og de får særligt indblik i et område, som de selv vælger.
De unge møder andre unge under uddannelse og folk i job, som kan fortælle om, hvordan det er at
uddanne sig til og arbejde inden for forskellige områder. De unge får sat ord på deres styrker, ambitioner
og interesser og får hjælp til at udpege særlige områder, som de har lyst til at arbejde med og forbedre sig
på.
Målet er at finde den uddannelsesvej, der er rigtig for den enkelte unge. I løbet af de fem uger vil de unge
få hjælp til at lave en uddannelsesplan for det videre forløb, hvad enten det er et grundforløb på Teknisk
skole, EGU, en længere praktikperiode eller noget helt andet.
I efteråret 2002 har 23 unge gennemført kurset, og langt de fleste er blevet afklaret med henblik på videre
uddannelse. En håndfuld unge er stadig uafklarede og har behov for videre vejledning og socialpædagogisk
støtte.
32

RUMMELIGHED og INTEGRATION
33
Nye Veje i Bispeparken
Medarbejderne i det særlige klubtilbud "Blå Time" i Bispeparken stod på et tidspunkt over for det problem
at skulle finde et andet klubtilbud til en gruppe på omkring 15 drenge, der hidtil havde hørt til Blå
Times faste klientel. Drengene var efterhånden blevet for gamle til Blå Time, og gruppens sociale adfærd
og kontakt til det kriminelle miljø gav anledning til voksende bekymring.
Medarbejderne i Blå Time tog problemet op i SSP-samarbejdet, hvorefter der blev udarbejdet en projektbeskrivelse,
og gruppen fik bevilget friplads i en anden klub, "Underhuset", på betingelse af, at der blev
ydet en særlig indsats over for drengene, da flere af dem også havde individuelle problemer i forhold til
uddannelse eller arbejde. Da gruppen skulle gå nye veje - ny klub og ny hverdag - fik projektet bevilget
en fuldtidsmedarbejder i et år som støtte. Der er nu udarbejdet en midtvejsevaluering, og det forventes, at
ti af gruppens unge vil være integreret i Underhuset til sommer.
Spydspids-skolen
"Hvis det her lykkes, så har det været et kæmpe skridt for mig – et skridt ind i min fremtid".
Sådan indledes en evalueringsrapport fra Center for Forskning i Socialt Arbejde om Spydspidsens arbejde
med udsatte unge.
Spydspidsen er et projekt, der indgår i kommunens samlede handleplan "Fælles Ansvar for særligt utilpassede
unge". Der er tale om en gruppe unge som ikke længere kan rummes i det almindelige skolesystem,
unge som har meget dårlige erfaringer med overhovedet at gå i skole.
Spydspids-skolen er resultatet af en særlig indsats mellem Spydspidsen og ungdomsskolen. Idéen var
egentlig at give denne gruppe unge særligt målrettede tilbud i ungdomsskolen, men de unge kom ikke.
Derfor blev Spydspidsen og ungdomsskolen enige om at placere et særligt undervisningstilbud i
Spydspidsens lokaler i Gothersgade. I efteråret 2002 gik det fjerde hold i gang på skolen, og indtil nu har
12 unge afsluttet et skoleforløb. Skolen var fra starten ikke tænkt som prøveforberedende, men da flere af
de unge gerne ville aflægge prøver, valgte Spydspidsen og ungdomsskolen at føre eleverne op til afgangsprøver.
Tre ud af fire gennemførte prøverne og bestod. Disse tre unge går nu efterfølgende videre i det
ordinære uddannelsessystem. Ungdomsskolen har besluttet at intensivere og udvide denne aktivitet i
2003.

RUMMELIGHED og INTEGRATION
På VIPpen til arbejde og uddannelse
Nogle unge er forvirrede og usikre på deres liv, de har svært ved at navigere i dagligdagen og kommer ofte
i konflikt med etablerede systemer. Så kan det være svært at overskue og tage hul på fremtiden. Projekt
"Vejledning I Praktik" (VIP) har det sidste halvandet år gjort sig mange positive erfaringer med at hjælpe
disse unge med at tage skridtet frem mod fremtiden. VIP er et 3-årigt udviklingsprojekt rettet mod unge i
fare for marginalisering fra uddannelse og arbejde. Projektet, der blev foreløbigt evalueret i 2002, modtager
støtte fra den Europæiske Socialfond og Københavns Kommune.
Et eksempel på et vellykket vejledningsforløb er Thomas, som er 18 år, i praktik i et tømrerfirma og godt
i gang med grundforløbet på tømrerlinien på teknisk skole. Han klarer sig godt, selvom der godt kan
smutte en enkelt fraværsdag hist og her, men det sker ikke så ofte mere.
Thomas blev tilknyttet VIP for godt et år siden, og hans baggrund er en ustabil skolegang, småkriminalitet,
manglende sociale kompetencer og ringe opbakning hjemmefra. I projektet fik han en praktikplads
og samtidig en faglig og en social mentor til at støtte ham i forløbet. Mentorerne bærer en stor del fortjenesten
for, at han stadig er på praktikstedet i dag.
Det centrale ved projektet er den dobbelte mentorordning, hvor både en faglig og social mentor støtter
den unge i praktik- og jobtræningsforløb. Ordningen har sin styrke i at virksomhederne er rigtige produktionsvirksomheder
og ikke socialpædagogiske foranstaltninger. Den foreløbige evaluering viser, at den faglige
og sociale mentor spiller en afgørende rolle i den unges fastholdelse i praktikken. Særligt den sociale
mentor fremhæves som den væsentlige voksenkontakt, der er med til at få en stor del af hverdagen til at
hænge sammen.
Fyraftensmøder, seminarer m.m. er vigtige faktorer i fastholdelsen
af mentorordningen på virksomhederne. Her
har de faglige mentorer mulighed for erfaringsudveksling
og det giver samtidig projektet et friskt billede af, hvordan
mentorordningen fungerer i dagligdagen.
Nyt jobprojekt for unge med særlige behov
For unge med generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder er mulighederne for uddannelse og job
ekstra vanskelige: Det normale arbejdsmarked er alt for svært, et skånejob vil kræve meget støtte, og
udfordringen på de beskyttede værksteder er for lille. Ungdomsskolen i Utterslev (UiU) - Københavns
Kommunes specialskole for unge, der har generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder - har iværksat
et jobprojekt for denne målgruppe. Der er etableret en jobformidling for de unge, og gennem kontakter
til private og offentlige virksomheder, skabes der særlige skånejob for de unge, hvor de får den støtte og
hjælp, der er nødvendig for at klare et skånejob, og særlig hjælp og støtte til kurser eller praktikforløb, der
kan hjælpe de unge på vej. Projektet, som er fireårigt, er nu halvvejs og har fået mange gode erfaringer:
Der er etableret 12 skånejob (de 11 i private virksomheder!), fem unge er kommet i praktik og seks unge
er på vej i praktik eller nyetablerede skånejob.
Elevtallet på UiU og dermed også brugerne af UiU’s jobformidling er stigende. Derfor er jobformidlingen
udvidet med en medarbejder, og arbejdet med at skabe kontakt til erhvervslivet og skaffe flere praktikpladser
og skånejob intensiveres.
34

RUMMELIGHED og INTEGRATION
35
Sprogcentre samarbejder med erhvervslivet
De københavnske Sprogcentre samarbejder i stigende grad med erhvervslivet om udvikling og opkvalificering
af medarbejdernes kommunikative kompetence som et led i virksomhedernes integrationspolitik. Det
drejer sig ikke kun om medarbejdere, som er i beskæftigelse, men også om kommende medarbejdere, som
fx DSB-togførere, der hos Københavns Sprogcenter skal have den sidste udtalemæssige afpudsning inden
den afsluttende togførereksamen.
Som et eksempel på samarbejde mellem kommune og erhvervsliv kan nævnes Sprogcentret Kigkurrens
danskundervisning på virksomheden Radiometer, hvor der - i takt med, at produktionen er blevet organiseret
i medstyrende grupper - stilles større krav til medarbejdernes sprogkundskaber. På den baggrund
henvendte virksomheden sig derfor til sprogcentret, som i samarbejde med virksomheden og KAD
Storkøbenhavn udviklede et uddannelsesforløb som et tilbud til medarbejderne.
Specialundervisning til sprogcenterkursister
I gråzonen mellem den ordinære undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge og specialundervisningen
for voksne befinder der sig en gruppe kursister med behov for særlige undervisningstilbud.
For at imødekomme denne gruppes behov og for at udvikle samarbejdet mellem sprogcentrene og
specialundervisningsinstitutionerne er der i løbet af 2002 udviklet en samarbejdsmodel for sprogcentrene,
Hovedstadens Ordblindeskole (HO), Center for Specialundervisning, (CSV) og Københavns
Voksenundervisnings Center (KVUC). Samarbejdsmodellen blev i slutningen af året afprøvet som pilotprojekt,
så der nu er etableret faste procedurer for samarbejdet med specialskolerne. Det har været en stor
fordel for sprogcentrene at tydeliggøre handlemulighederne for kursister med særlige vanskeligheder –
også i forhold til vurderinger af hvorvidt et særligt tilbud skal placeres på et sprogcenter eller en specialskole.

UDVIKLING og ORGANISATION
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og de københavnske skoler og institutioner har gennem
de senere år kvalificeret den fælles udviklingsproces bl.a. ved at målrette udviklingsarbejdet
i forhold til indsatsområder og ved at udarbejde udviklingsplaner for skoler og institutioner.
Uddannelses- og Ungdomsudvalget har vedtaget en udviklingsstrategi for skoler og institutioner
for 2002-2006. Udviklingsstrategien skal først og fremmest effektueres gennem udviklingsprogrammer,
der skaber sammenhæng mellem de overordnede politiske mål og skolernes og
institutionernes egne forudsætninger og interesser for udvikling. I 2002 blev der på folkeskoleområdet
iværksat fire udviklingsprogrammer, der alle fokuserer på, at udviklingsarbejdet skal
foregå i tæt tilknytning til efteruddannelse og netværksarbejde for ledere og det pædagogiske
personale.
I en tid og et samfund, hvor udviklingen går hurtigt, er det vigtigt at udvikle fritidstilbud, der på
én gang kan skabe variation, sammenhæng og tryghed i børnenes hverdag. De københavnske
fritidsinstitutioner skal være levende udviklingsrum, hvor alle børn føler sig hjemme og indgår i
fællesskaber, og institutionerne skal leve op til forældrenes forventninger om, at børnene møder
omsorg i trygge rammer. Der er i 2002 skabt større tryghed for forældrene ved at give
pladsgaranti for de 10-11-årige børn – og samtidig er fritidsklubberne blevet aldersopdelt - så
udgangspunktet nu er, at børnene indgår i børnegrupper, der svarer til deres modenhed, evner
og interesser. Samtidig er klubarbejdet for de unge blevet revideret i 2002, så det i højere grad
kan imødekomme de unges behov og ønsker.
37

UDVIKLING og ORGANISATION
Klare mål
10 skoler har i 2002 deltaget i udviklingsprogrammet "Klare mål", hvor 95 lærere har været på kursus i at
sammentænke elevernes almene kompetencer med de faglige mål, som skolerne nu er forpligtede til at
bygge deres undervisning på.
Sammentænkningen af faglige mål og elevernes almene kompetencer er en opgave for hele skolen. Det
handler fx om, hvordan skolen indretter sine fysiske rammer, hvordan man organiserer sig i klasser og
hold og med hvilken fleksibilitet, og det handler om værdier og omgangsformer. Her kan de lærere, der
har været på kursus, vende tilbage som inspiratorer.
Sammentænkningen er vigtig, for kun når elevernes almene kompetencer tænkes sammen med de faglige
mål, kan fagene for alvor få gennemslagskraft: Et mobbet barn har svært ved at finde overskud til at lære,
og kun hvis man kan arbejde sammen med andre, når man i dag videre fx inden for naturvidenskaberne.
Fra efteråret 2003 skal 20 særlig interesserede lærere i gang med to moduler af en relevant pædagogisk
diplomuddannelse (pd). De skal netop arbejde med spørgsmålet om, hvordan skolens mange elementer
kan arbejde sammen for at styrke fagligheden, og gennem den uddannelse kan de hjælpe skolen med at
træffe kvalificerede valg, når man vil ændre struktur og indhold.
Samtænkning
Samtænkning mellem skoler og fritidsinstitutioner har været et indsatsområde i Uddannelses- og
Ungdomsforvaltningen gennem flere år, og i 2002 blev Fase 2 indledt. Ti skoler og samarbejdende fritidshjem
har i 2002 arbejdet med det nye udviklingsprogram for samtænkning, hvor der lægges vægt på at
fremme tættere samarbejdsrelationer mellem pædagoger og lærere samt forældre og skole/fritidshjem for at
styrke den fælles indsats i forhold til det enkelte barn.
Et led i udviklingsprogrammet er en fælles obligatorisk efteruddannelse, der blev indledt i 2002 med et
startseminar på Danmarks Pædagogiske Universitet for 157 deltagere. Sideløbende med den fælles efteruddannelse,
som blev varetaget af CVU København & Nordsjælland, har deltagerne arbejdet med deres
egne projekter. Forløbet blev afrundet med et slutseminar, hvor deltagerne præsenterede deres projekter
for hinanden i form af boder, hvor der blev fortalt mange positive historier om udviklingen i samtænkning
- fx i forhold til samarbejdsrelationer, fælles konkrete projekter, målsætning og evaluering. Der var en
professionel stolthed over, hvor langt man var nået i de fælles bestræbelser på at børnene skulle opleve
indholdsrige dage med fokus på læring og oplevelser.
De gode historier handlede bl.a. om at inddrage fritidshjemmenes fysiske rammer i det daglige, og om
hvordan man skaber et fælles professionelt fundament for samarbejdet mellem pædagoger og lærere.
Forvaltningen vil gennem samtaler med udviklingsforaene og netværksmøder med ressourcepersoner samarbejde
om den fortsatte proces.
38

UDVIKLING og ORGANISATION
39
Læring med it
Skolernes it-udvikling støttes stærkt i disse år – bl.a. ved at kvalificere vejlederopgaverne i forhold til it og
medier på de enkelte skoler. Dels kvalificeres skoleledere til at varetage skolens overordnede it-strategiske
udvikling, dels kvalificeres skolens centerteam, der typisk består af skolebibliotekar, den pædagogiske itvejleder
og lærere med medieerfaringer, og endelig får alle lærere det pædagogiske it-kørekort.
Udviklingsprogrammet "Læring med it" er godt i gang, og 15 skoler deltager i et tre-årigt forløb. It og
mediers placering i skolens undervisning og elevernes læring påvirker hele skolens organisering og stiller
nye krav til såvel lærere som ledelse. Udviklingsprogrammet har derfor haft et dobbelt sigte:
• at kvalificere skoleledere til at varetage skolens overordnede it-strategiske udvikling
• at kvalificere skolens centerteam til en pro-aktiv it- og medievejledning.
I efteråret 2002 har de 15 skolers centerteam – i alt omkring 80 it/medievejledere og skolebibliotekarer –
deltaget i en 30 timers efteruddannelse. Efteruddannelsen fokuserede bl.a. på læreprocesser og læringsrum,
børne- og mediekultur, kulturanalyse, vejledning og supervision. I forløbet har skolernes ledelse deltaget
i en del af programmet.
Sideløbende med efteruddannelsen har pædagogiske konsulenter fra forvaltningen været på besøg på de
15 skoler for at drøfte og igangsætte skolernes egne projekter. Disse besøg følges op i foråret 2003.
Skoleledelsen vil – også i løbet af foråret - få lejlighed til at afprøve "Skoleledernes it-værktøjskasse". Itværktøjskassen
er under udvikling i et samarbejde mellem skoleledere fra København og Odense og med
Skolemedi@.
Grøn skole og institution
Syv skoler har deltaget i udviklingsprogrammet Grøn skole og institution, idet en række af deres lærere
har deltaget i et fælles efteruddannelsesforløb med det formål at igangsætte arbejdet med bæredygtig
udvikling på skolerne.
Desuden arbejder skolerne med deres egne projekter i relation til udviklingsprogrammets tema.
Skolernes egne projekter er af meget forskellig karakter. En skole arbejder fx meget ambitiøst med at formulere
en læreplan for alle skolens klassetrin i forhold til bæredygtig udvikling. En anden skole arbejder
med udearealerne, hvortil skolen har modtaget midler fra "Legepladspuljen", og hvor det nu gælder om at
udvikle mulighederne for at inddrage udearealerne i undervisningen - fx ved at etablere bistader eller lave
økologiske køkkenhaver.
Læs mere om de københavnske skoler og institutioners arbejde med bæredygtig udvikling i tema-afsnittet:
Natur og Miljø

UDVIKLING og ORGANISATION
Pladsgaranti til de 10-11 årige
I 2002 blev der indført pladsgaranti for børnene i aldersgruppen 10 – 11 år. Oprindeligt var arbejdet med
større børn i fritidsklub baseret på frie aktiviteter uden kontrol af fremmøde, fordi fritidsklubtilbuddet
ikke er et pasningstilbud, men et socialpædagogisk fritidstilbud. Udviklingen har imidlertid medført en
forventning hos mange forældre om, at fritidsklubben kan tilbyde dels en pladsgaranti og dels en form for
pasning af børnene i 4. og 5. klasse.
Forventningen om, at fritidsklubtilbuddet er et pasningstilbud, indebærer imidlertid en risiko for, at de
modne 10-11-årige fratages muligheden for at opleve et (pasnings-)frit fritidsklubtilbud, og at de 12-13årige
simpelthen dropper ud af fritidsklubben. Derfor er der i sammenhæng med pladsgarantien for de
10-11-årige sket en differentiering af klubtilbuddet i henholdsvis fritids-, junior- og ungdomsklub.
Fritidsklubben er for de 10-11-årige, juniorklubben er for de 12-13-årige og ungdomsklubben for de 14-
17-årige. På denne måde kan klubberne bedre imødekomme børnenes og de unges behov ved at tage
udgangspunkt i modenhed, evner og interesser.
Ny forstærket indsats for klubarbejdet
I maj 2002 vedtog Uddannelses- og Ungdomsudvalget nye mål for klubarbejdet, hvor udgangspunktet er,
at klubberne har et særligt ansvar over for socialt udsatte unge. På den baggrund skal klubberne fremover
løse en række bestemte opgaver, der alle tager udgangspunkt i de unges behov.
Klubarbejdet nytænkes bl.a., fordi de unges ønsker forandrer sig hurtigere og mere individuelt i dag end
tidligere. Samtidig skal klubberne have en tydelig profil og stor lydhørhed over for børnene og de unges
ønsker.
Klubbernes nye mål indebærer bl.a. at:
• klubberne etablerer et åbent tilbud, som lokalområdets unge kender til, og som de unge uforpligtende
kan benytte efter behov
• de unge efter behov tilbydes forskellige former for støtte til lektielæsning, eventuelt i samarbejde med
lokale skoler og med ungdomsskolen
• klubberne etablerer kontakter til mulige arbejdsgivere i nærmiljøet eller eventuelt selv ansætter unge til
småjob i klubben
• klubberne eksperimenterer med nye former for forældresamarbejde.
Arbejdet med de nye prioriteringer i fritids- og ungdomsklubber vil blive evalueret i slutningen af 2003.
40

UDVIKLING og ORGANISATION
41
Nye forventninger til gymnasielærere
Gymnasiet og hf er aktuelt inde i en stærk udviklings- og reformperiode, og siden 1999 har der været
arbejdet med et bredt udviklingsprogram for ungdomsuddannelserne. En række forsøgs- og udviklingsprojekter
er i gang bl.a. på københavnske skoler og kurser, og en ny gymnasie- og hf-reform forventes i
2004.
Fagligheden vil forsat have en central plads i disse ungdomsuddannelser, men i nye sammenhænge hvor
begreber som kernefaglighed og tværfaglighed i højere grad indgår. En ændret og langt mere fleksibel
organisering af undervisningen er nødvendig.
Projektorganiseret undervisning og mere individualiserede tilrettelæggelsesformer er blandt de nye organiseringsformer,
som skal tilgodeses side om side med den mere traditionelle undervisning.
Dette indebærer ændrede lærer- og elevroller og langt større lærersamarbejde. Derfor har København fra
2002 iværksat et fire-årigt kompetenceudviklingsprogram for gymnasie- og hf-lærere, der bl.a. sætter fokus
på lærerkompetencer, som kan understøtte projektpædagogik, aktiverende og differentierede undervisningsformer,
nye eksamensformer og lærersamarbejde. Temaer som demokrati og flerkulturelle dimensioner
i læreprocessen indgår i programmet.
Markedsføring af voksenundervisning
Den forberedende voksenundervisning (FVU) er læse-, skrive-, stave- og matematikundervisning for
voksne og er tilrettelagt som korte forløb med stor fleksibilitet. Et uddannelsestilbud der også gives til
voksne i arbejde. Derfor er erhvervslivet en vigtig samarbejdspartner. For at udbrede kendskabet til og
mulighederne i FVU-undervisningen blandt de mange små og mellemstore virksomheder nedsatte
Københavns Kommune i 2002 et "FVU-team", der sammen med Københavns Amt og Frederiksberg
Kommune skal markedsføre FVU-tilbuddet.
FVU-teamets opgave er at opsøge virksomhederne og etablere undervisning i samarbejde med regionens
FVU-udbydere. FVU-team samarbejder både med virksomhedsledere, personaleafdelinger, lokale tillidsmænd
og de faglige organisationer. Udover at synliggøre FVU-tilbuddet arbejder teamet også på at afdække
de ansattes behov og udtænke undervisningsforløb, der i tilrettelæggelse og varighed matcher vilkårene
i virksomhederne.
Det er FVU-udbyderne, der detailplanlægger og gennemfører FVU-uddannelsen. Det er også FVU-udbyderne,
der evt. i et skolesamarbejde leverer supplerende undervisning eller sideløbende undervisning i
andre fag, der kan tilgodese et behov hos virksomhedernes medarbejdere.
Det er FVU-rådene i Københavns Kommune, Københavns Amt og Frederiksberg Kommune, der har
opfordret til projektet. FVU-rådene forventer, at 300 - 500 personer alene i 2003 vil blive motiveret til at
følge dette gratis undervisningstilbud. Erfaringer fra anden voksenundervisning viser, at en sådan indsats
på længere sigt har en gavnlig effekt, fordi den giver et bredere kendskab til undervisningstilbuddet og
større åbenhed om, at grundlæggende læse- og regnefærdigheder langt fra er en usædvanlig mangel på
arbejdsmarkedet.

UDVIKLING og ORGANISATION
Daghøjskoler i nyt regi
I foråret 2002 ændrede folketinget de lovgivningsmæssige rammer for daghøjskolerne og den fri ungdomsuddannelse.
Daghøjskolerne blev flyttet fra et blandet statsligt/kommunalt område til et rent kommunalt
område, mens den fri ungdomsuddannelse blev nedlagt - dog således at igangværende kursister har mulighed
for at færdiggøre deres planlagte uddannelse. Med vedtagelsen af Finansloven blev midlerne samtidig
reduceret væsentligt. Derfor besluttede Borgerrepæsentationen at yde en engangshjælp til området på fem
mio. kr., og samtidig blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra daghøjskolerne,
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen samt Familie og Arbejdsmarkedsforvaltningen, som skulle udarbejde
et grundlag for den fremtidige daghøjskoleundervisning.
Tilsammen har disse tiltag medført, at Københavns Kommune har bevaret de ti daghøjskoler, som eksisterede
ved lovens vedtagelse. Der er udarbejdet en beskrivelse og retningslinier på området, der dels bevarer
daghøjskolernes egenart, og dels tilnærmer tilrettelæggelse og samarbejde til de øvrige voksenuddannelsestilbud
i kommunen. Daghøjskolerne vil øge deres samarbejde og deres synlighed ved at oprette en fælles
hjemmeside, fælles telefonbetjening og ved at skabe en større gensidig viden om hinandens tilbud. Det vil
bl.a. give en forenklet og mere overskuelig adgang til information og tilmelding til daghøjskoler for borgere
og samarbejdspartnere.
Reform af SOSU-uddannelserne
SOSU-uddannelserne blev i januar 2002 ændret på flere væsentlige punkter, idet uddannelserne bl.a. blev
forlænget for at integrere grundfagene dansk, engelsk, naturfag og it.
En af intentionerne med reformen var at styrke SOSU-uddannelsernes profil som en ungdomsuddannelse
og at tilnærme kompetencen erhvervsuddannelserne, idet der bl.a. er indført et grundforløb på 20 uger,
som er adgangsgivende til SOSU-hjælperuddannelsen.
42

UDVIKLING og ORGANISATION
43
Rekruttering til SOSU-uddannelserne
Københavns Kommune har de sidste 6-7 år haft svært ved at rekruttere tilstrækkeligt mange elever til
SOSU-uddannelserne. Det førte i foråret til et samarbejde mellem Uddannelses- og Ungdomsborgmester
Per Bregengaard, Sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø og Familie- og
Arbejdsmarkedsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard for at få belyst, hvilke initiativer der skal til for at
afhjælpe manglen på medarbejdere inden for social- og sundhedsområdet, herunder at styrke optaget til
SOSU-uddannelserne. Samarbejdet resulterede bl.a. i, at der blev bevilget 7,5 mill. kr. til voksen-elevløn
på SOSU-hjælperuddannelsen.
En foreløbig forsigtig analyse viser, at optagetallet til uddannelserne er øget både i ungegruppen (de 16-
18-årige) og i gruppen over 25 år.
Aldersgennemsnittet på SOSU-hjælperuddannelsen er relativt højt af en ungdomsudddannelse at være,
idet det gennem de seneste tre år har ligget på mellem 28,2 og 30,2 år. Imidlertid tegner der sig en udvikling
henimod et lavere aldersgennemsnit efter at Grundforløbet, der retter sig mod unge, nu udbydes to
gange om året. Det har medført at der på januaroptaget – modsat tidligere – er blevet optaget relativt
mange unge elever.
Åbent Læringscenter - ÅLC
SOSU-skolen og Københavns VUC (KVUC) har i 2002 indgået et formelt samarbejde for at forbedre
uddannelses- og vejledningsmulighederne for unge og voksne i kommunen. Samarbejdet er fysisk centreret
i Åbent Læringscenter som er en del af SOSU-skolen.
ÅLC er tænkt som et sted, hvor nye og tidssvarende individuelle og flexible læringsformer kan udfoldes og
implementeres, og hvor de to uddannelsessteders undervisere, vejledere og elever/kursister gensidigt kan
inspirere hinanden. ÅLC opleves af eleverne som en god og positiv mulighed.
ÅLC vil være i fokus i de kommende år, som et pædagogisk rum, hvor differentiering i forhold til opstart
på uddannelse eller gennemførelse i respekt for den enkelte elevs individuelle uddannelsesplan, kan udfoldes.

UDVIKLING og ORGANISATION
Kontraktledelse af specialundervisningen for voksne
I efteråret 2002 blev der indgået aftale mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Center for
Specialundervisning for Voksne (CSV) om kontraktledelse frem til årsskiftet 2004.
Formålet med at indføre kontraktledelse er at skabe større tilfredshed hos borgere og medarbejdere, at
styrke ledelsen og organiseringen af centret, at forbedre centrets ydelser og at sikre en bedre udnyttelse af
ressourcerne.
Kontrakten fastlægger den økonomiske ramme for CSV, der i kontraktperioden er forpligtet til at yde
65.000 elevlektioner årligt, samt at gennemføre projekter, som skal synliggøre centrets ydelser, skabe brobygning
og forbedre udslusning fra hospitaler og institutioner. Desuden skal CSV oprette en hørepædagogisk
filial på Audiologisk afdeling på Bispebjerg Hospital.
Efter en større ombygning blev lokaler i Bystævneparken 20 taget i brug i august 2002. Lokalerne erstatter
de tidligere lokaler i Randersgade 12, så undervisning af udviklingshæmmede nu foregår i
Bystævneparken. De nye lokaler har desuden givet mulighed for at tilrettelægge ambulant undervisning på
flere af CSV’s øvrige områder, der tidligere kun var placeret i Frankrigsgade 4.
Teamsamarbejde i rengøringen
Gennem de sidste fire år er "Fornuftig Rengøring" blevet en fast del af rengøringsassistenternes hverdag på
28 skoler. "Fornuftig Rengøring" handler ikke kun om rengøring og rengøringskvalitet, men i lige så høj
grad om personlig udvikling, teamsamarbejde og principperne for arbejdet i en lærende organisation.
Samarbejde er også nøgleordet for et pilotprojekt for det tekniske personale på skoler og institutioner på
Østerbro. Samarbejdet mellem skoler og institutioner i området skal styrkes, bl.a. for at vurdere om en
anden arbejdsfordeling vil kunne lette arbejdet for medarbejderne og øge servicen for skoler og institutioner.
I takt med at rengøringspersonalet uddannes og trænes til at arbejde i selvfungerende team efter principperne
i den lærende organisation, er der også behov for at uddanne og træne tekniske ejendomsledere til
at honorere de nye krav, der stilles. Der er behov for en anden lederstil end den kendte hierarkiske, og der
er i langt højere behov for coaching. I løbet af 2002 er 35 tekniske ejendomsledere blevet uddannet til
denne nye rolle; et tiltag der er blevet meget positivt modtaget.
44

UDVIKLING
Mantraet for dagens moderne virksomheder – også de offentlige – er, at vi skal være udviklingsparate.
Selvom frasen efterhånden er ved at være forslidt, så er det ikke desto mindre et
vilkår, at vi skal tilpasse os og fungere i et videnssamfund i konstant udvikling.
For at styrke udviklingskraften i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen gennnemførte vi sidste
år en stor organisationsændring. Det har været en voldsom omstilling for både medarbejdere
og brugere, men vi er alle ved at finde vores plads i den nye organisation, selv om der
stadig er knaster og hjørner, der skal slibes til.Vi evaluerer nu den proces, vi har været igennem,
så vi kan sikre, at de nye intentioner og udviklingstiltag får en reel og kvalitativ mærkbar
betydning for brugere og borgere.
Årsberetningens opbygning i værdibaserede temaer afspejler den tværorganisatoriske idé, der
ligger til grund for forvaltningens nye struktur. Og det er glædeligt at se, at beretningen med
sine fortællinger fra hverdagen i de københavnske skoler og institutioner afspejler, at det lange
seje træk med at implementere værdier, indsatsområder, udviklingsplaner o.lign. har haft effekt,
så de nu indgår som naturlige pejlemærker og fundament for udviklingsarbejdet inden for
vores område.
Udviklingen er som bølger; før én proces er faldet til ro, kommer den næste. De nære og
forestående udviklingsopgaver viser, at vi blandt andet skal til at arbejde med de muligheder,
der ligger i en ændret folkeskolelov, og de konsekvenser den vil få for de enkelte skoler. En af
de store forandringer, der er på vej, er den nye gymnasielov, der uden tvivl vil ændre gymnasiernes
liv og dagligdag i de næste år. I en tid hvor hele gymnasieskolens grundlag er i forandring,
bliver det en spændende udfordring at bygge et nyt gymnasium i Ørestad, fordi vi her
får en enestående mulighed for at skabe sammenhæng mellem alternative fysiske læringsmiljøer
og nye læringsformer.
"Den rummelige skole" vil blive et centralt omdrejningspunkt for de næste års arbejde.Vi
arbejder hele tiden på at skabe nye rum og muligheder, der kan rumme mangfoldigheden i
skoler og institutioner, og som samtidig kan tage udgangspunkt i og give plads til den enkelte
elev.
Et af fremtidens fokusområder i den rummelige skole vil være specialundervisningen.
Ressourcegrundlaget er de senere år blevet forbedret for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning,
og nu vil indsatsen fokusere på, hvordan vi gennem nytænkning kan finde bedre veje til at støtte
og hjælpe det enkelte barn.
Der venter flere nye udviklingsopgaver forude og samtidig fortsætter arbejdet med de processer,
der er sat igang i de foregående år, som fx Klare Mål i folkeskolen, Samtænkning mellem
skoler og fritidsinstitutioner og Åbent Læringscenter og fjernundervisning som nogle af de nye
metoder, der kan styrke voksenundervisningen. Vi vil gøre vores til, at udviklingen kommer til
at ske i respekt for omgivelserne og med fokus på brugernes behov.
Peter Rasmussen
Administrerende direktør i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
45

PUBLIKATIONSLISTE
Anlægsstatus 2002
Brobygning i København, Frederiksberg,Tårnby, Gladsaxe og Dragør
Bygningsvedligeholdelse 2002
EGU - Erhvervsgrunduddannelsen
Erhvervspraktik
Evaluering af mål og indsatsområder 2002
Genvej til ungdomsuddannelserne
Inspirationshæfte: Skole/hjem-samarbejde
Kursus for udlændinge – Tilbageblik over 25 år og tanker om fremtiden
Luk skolen op
Miljøtjenestens årsberetning 2001
PPR Konsultation
Præsentationskursus i København, Frederiksberg og Tårnby kommuner
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning: Udviklingsplan 2002-2006
Pædagogiske servicetilbud
Religionskalender
Rummene i fremtidens gymnasium og hf - rum, relationer og fysiske rum
Seks år med sproggruppeklaser - udgivet i samarbejde med DPU: Barbara von Haffner & Jens Norman Jørgensen
Skal dit barn snart i skole
Skolegang – hvornår – hvordan
Skolens udviklingsplaner 2002-2006
Styrelsesvedtægt for folkeskolen
Sæt lys på folkeskolen
U & U Plan 2002 (web-udgave)
Ud af skolen og hvad så?
Uddannelse i storbyen – vælg et københavnsk gymnasium eller hf-kursus
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens Årsberetning 2001
Udviklingsavis nr. 2
Ungdomsvejledning i København
Utterslev Skole
Virksomhed, mål og resultater
VUC, hf-kurser, studenterkurser i storkøbenhavn
10. klasse – information om 10. klasse i København
46

Københavns Kommune
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen