30.07.2013 Views

Download Køresporten nr. 2 2001.pdf - Karetmager.dk

Download Køresporten nr. 2 2001.pdf - Karetmager.dk

Download Køresporten nr. 2 2001.pdf - Karetmager.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Jagtridning fremmer kammeratskabet.

Hvad med køresporten?

Foran mig ligger en gevaldig stak papirer. Klage

og anke over, at en konkurrent har kørt med bil,

hvor han ikke måtte. 33 bilag og 14 underbilag!

Det kan man læse mere om andet sted.

Enhver, der føler sig uretfærdig behandlet, har

naturligvis ret til at anke sin sag endda med juridisk

bistand og op til højeste myndighed. DKF’s

ankenævn og hovedbestyrelse samt Dansk Ride

Forbund har behandlet sagen. Sidst er den anket

overfor Dansk Idræts Forbund.

Tilbage sidder jeg og grunder over, hvordan det

kan komme så vidt? Disse anker inden- og udenfor

DKF havde ingen, der startede køreselskaber

og DKF, forestillet sig. Sagen gavner heller ikke

vor sportsomdømme.

Det var galt nok, da jeg måtte konstatere, at

det næsten er nødvendigt at studere jura, for at

køre et spand heste til en konkurrence efter de

evigt skiftende reglementer. Det er ikke blevet

lettere, når 'dommere' inden- og udenfor DKF

skal afgøre vore tvister. Det passerede mindsker i

hvert fald for mig begejstringen for at hjælpe

med ved stævner som official. Fri mig for alt det

kævl!

Jeg tænker med voksende glæde over min tid

som jagtrytter. Her blev der ikke givet præmier.

Ingen blev erklæret som vindere eller danmarksmestre

- måske lige undtagen ved Hubertusjagten,

hvor man jo skulle finde én til at give

en omgang. Kneb det for en rytter at få sin hest

over en forhindring, var der altid kammerater, der

tog springet endnu en gang for at hjælpe den

uheldige over.

Jeg husker heldigvis også mange episoder,

hvor kørefolk har hjulpet hinanden. Fx lånt sin

hest eller vogn ud til konkurrenten. Men konkurrencekuske

må ikke glemme, at der er adskillige,

der har støttet dem med at arrangere stævner og

knokle i dagevis. Deres lyst skulle nødigt begrænses,

for så bliver der ikke flere stævner.

Det passerede kan i hvert fald få mig til at betænke

mig adskillige gange, hvis nogen skulle finde

på at foreslå mig som medlem af et ankenævn.

Fra præsidenten

Hestevogne i Danmark

Bogen er nu udsolgt. 2.000 eksemplarer på godt

to år er yderst tilfredsstillende med så specielt et

emne, mener forlaget. Bogen vil kunne lånes på

bibliotekerne.

Forlaget overvejer nu at genoptrykke bogen.

Interesserede kan henvende sig til SKIB Forlag,

Egevænget 23, 5771 Stenstrup. Tlf 6226 3358.

Hippologisk S elskab Vilhelmsborg

Selskabet holdt generalforsamling den 14. marts.

Dets vigtigste opgave har været at få opbygget et

hippologisk bibliotek. Nu står over 400 bøger

samt Grete Hjalf's imponerende samling på knap

300 videoer i nye reoler i hovedbygningen.

Emnerne omfatter bla hestens røgt og pleje,

ridelære, køresport, hesteracer, hesteavl, hesten i

kunsten, hestens historie og kultur, biografier,

opslagsværker, rideforbund og tidsskrifter. Bøger

om køresporten er desværre noget begrænset.

Der er allerede tilsagn om yderligere et betydeligt

antal bøger, som modtages med glæde. Flere

ønskes gerne. Henvendelse til Rita Geertz, tlf

8635 2752.

Bestyrelsen planlægger fra efteråret at holde

uformelle aftener én gang om måneden. Desuden

påtænkes et modeshow på hovedbygningen med

ride- og kørepåklædning før og nu.

Bestyrelsen blev genvalgt og konstituerede sig

atter med Ib Møller, tlf 8655 8744 som formand

og Susan Thorup, Vilhelmsborg, tlf 8693 7245

som sekretær.

Ib Møller

Det hippologiske bibliotek indrettes Foto omj

23

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!