Download Køresporten nr. 2 2001.pdf - Karetmager.dk

Af Ingrid Berner Larsen, DKS
Hvad gør man, når ens ponyer er blevet for gamle
og har tillagt sig for mange uskønne vaner,
så dressuren bliver forfærdelig at se på, både for
udøver og for tilskuer, når ens lastbil snart skal
skrottes pga rust, tæring og for høje vægtafgifter,
og man ikke har råd til at anskaffe sig hverken
nye ponyer eller en ny lastbil? Hvad gør man
så?
Ja, enten tager man ekstra arbejde for at tjene
til nyindkøbene, hvilket er enormt svært, da man
er på den forkerte side af de 50, eller også må
man lægge hele sin livsstil om. At køre med
hest og deltage i konkurrencer er en livsstil, og
for mig har den varet igennem de sidste 19 år.
Allerede før DM 2000 havde jeg besluttet, at
DM-stævnet skulle være det sidste stævne på
højt plan, vi skulle deltage i, og vores deltagelse
i juli sidste år var mest baseret på ønsket om en
god ferie, og ikke så meget på det at vinde. Vi
havde nogle pragtfulde dage, men da vi tog hjem
til Sjælland, vidste jeg, at dette havde været mit
sidste stævne.
Efter at have læst, at alle ponyer til stævner i
FEI-regie (som fx Dorthealyststævnet til maj)
12
Farvel og tak
skal køre pony I-tider, er jeg heller ikke så ked
af, at det er slut med konkurrencer for mit vedkommende,
så behøver jeg ikke at presse ponyerne
til mere, end jeg tror, de formår. Det har jeg
det godt med.
Denne lille skrivelse er gjort for at sige farvel
og tak for mange gode stævner landet over, nogle
selvfølgelig bedre end andre, men generelt har vi
haft dejlige oplevelser overalt i Danmark.
For tre år siden vidste jeg godt, hvor det bar
hen med mine dyr, og tænkte, at jeg gerne vil
blive ved med at deltage i konkurrencer. Med min
egen rimelige indsigt i dressurkørsel troede jeg,
at jeg kunne blive uddannet som dommer, men
trods gentagne henvendelser og til sidst en skriftlig
ansøgning fik jeg afslag med den begrundelsen,
at jeg ikke passede ind i det bestående dommerpanel.
Det var jeg meget ked af at høre, men
det måtte jeg affinde mig med.
Og hvad vælger man så? Et liv helt uden
ponyer? Nej - vel? Ponyerne duer stadigvæk til
scurrykørsel, orienteringskørsel og så det nye
Traditionel Kørsel, som ikke kræver den fine
dressurkørsel, og det vil vi glæde os til.
Altså: tak for 19 års gode oplevelser i stævneregie.
Tusind tak.
Ingrid Berner Larsen med sit dejlige ponyspand Privatfoto