Sprogtræning og lektiehjælp til voksne.pdf - Frivillignet.dk

INSPIRATIONSHÆFTE TIL FRIVILLIGE I DANSK FLYGTNINGEHJÆLP
SPROGTRÆNING OG
LEKTIEHJÆLP TIL VOKSNE
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID

SPROGTRÆNING OG LEKTIEHJÆLP TIL VOKSNE
Inspirationshæfte til frivillige i Dansk Flygtningehjælp
Udgivet af Dansk Flygtningehjælp 2006
Dansk Flygtningehjælp / Frivillige
Region Storkøbenhavn
Nørrebrogade 32, mezz.
2200 København N
Tlf. 35 36 80 67
www.flygtning.dk
Tekst: Sara Mølbak Hansen
Foto: Joachim Ladefoged
Grafisk design: Steven Leweson
Tryk: Special-Trykkeriet · Byens Tryk A/S
Oplag: 3.000 eksemplarer

INDHOLD
FORORD 4
MODERSMÅL, ANDETSPROG, FREMMEDSPROG – HVAD ER HVAD? 6
LIDT OM SPROG OG KULTUR 8
DANSKUDDANNELSERNE – OPBYGNING OG FORMÅL 9
INDEN I GÅR I GANG – DET ORGANISATORISKE 10
REKRUTTERING AF BRUGERE 12
AKTIVITETER 13
MATERIALER 14
NÅR I ER I GANG – GODE RÅD OM LIDT AF HVERT 16
SAMARBEJDE MED SPROGSKOLER 17
FORSLAG TIL VIDERE LÆSNING 18
FRIVILLIGGRUPPER MED ERFARINGER PÅ OMRÅDET 19

FORORD
KÆRE FRIVILLIGE
Dette sprogtræningshæfte henvender sig til jer, der
vil vide mere om, hvordan I kan give sprogtræning
og lektiehjælp til voksne brugere.
Sprogtræning og lektiehjælp er aktiviteter, der direkte
og indirekte gavner brugernes tilknytning til
arbejdsmarkedet. Men det er meget mere end det.
Det er også aktiviteter, der knytter bånd mellem
mennesker med forskellige sproglige og kulturelle
baggrunde, skaber de rette betingelser for en positiv
integration, og giver brugerne en større selvtillid
i forhold til deres sproglige formåen på dansk – og
dermed også i forhold til deres formåen generelt
set. Det sociale aspekt af aktiviteterne er også vigtigt.
I nogle tilfælde er de frivillige, der giver sprogtræning
og lektiehjælp de eneste etniske danskere,
brugerne tilbringer tid og taler sammen med.
Vi vil gerne støtte jer i det vigtige arbejde I udfører
for at give indvandrere og flygtninge en fremtid, og
derfor har vi udarbejdet dette hæfte. Hæftet er et
supplement til de sprogtrænings- og lektiehjælpskurser
Dansk Flygtningehjælp udbyder til de frivillige.
Med den viden I får gennem kurserne og nærværende
hæfte vil I være rustet jer til at give den bedst
mulige sprogtræning og lektiehjælp for voksne.
Hæftet er udarbejdet på baggrund af interview med
frivillige fra de fleste af de grupper i Region Storkøbenhavn,
der allerede giver sprogtræning og lektiehjælp
til voksne. Grupperne er meget forskellige i
forhold til antallet af frivillige og brugere, hvordan
de organiserer deres arbejde og hvad de lægger vægt
på i deres aktiviteter. Hæftet her er således at betragte
som et sammenkog af alle de forskellige erfaringer,
der er i frivilliggrupperne i Region Storkø-
4
benhavn – mildt krydret med forfatterens teoretiske
og metodiske forhåndsviden om området ’dansk
som andetsprog’. Forfatteren er selv frivillig i Dansk
Flygtningehjælp og er desuden cand.mag. i Dansk
som andetsprog og Kultur- og sprogmødestudier.
Hæftet bygger på erfaringer fra frivilliggrupper i
Hovedstadsområdet, og tager derfor ikke højde for
de lokale forhold, der kan gøre sig gældende i resten
af landets frivilliggrupper. Trods dette er det
hensigten at hæftet kan bruges over hele landet.
Hæftet er delt op i fire overordnede temaer:
Første del giver jer en baggrundsviden om de
forhold, der gør sig gældende for de voksne brugere
I vil møde. Her kan I finde en kortere gennemgang
af, hvad det vil sige at have dansk som
andetsprog, og hvordan man som voksen bedst
lærer det nye sprog. I kan også få indblik i, hvordan
Danskuddannelsen er opbygget, og hvilke
krav, der stilles til de kursister, der skal til eksamen
på uddannelsen. Disse emner berører vi
kun overfladisk. Jer der gerne vil vide mere kan
finde henvisninger til litteratur på området bagerst
i hæftet.
I anden del får I tips til, hvad der er værd at overveje
inden I går i gang med at give sprogtræning
eller lektiehjælp til voksne. Det kan f.eks. dreje
sig om, hvorvidt I har mulighed for at huse brugernes
børn under sprogtræningen. Der er også et
afsnit om, hvordan I får fat i jeres brugere.
Tredje del handler om, hvilke aktiviteter I med
fordel kan lave, og hvilke materialer der vil være

gode at bruge i sprogtræningen. Her beskrives
også, hvordan I kan samarbejde med en sprogskole.
I fjerde og sidste del finder I henvisninger til
mere information.
Inden vi går i gang er det på sin plads med en forklaring
på, hvad vi mener, når vi siger hhv. ’lektiehjælp’
og ’sprogtræning’.
Kort sagt retter lektiehjælp sig mod brugere, der
går på sprogskole eller er under anden uddannelse,
og derfor har lektier for, mens sprogtræning retter
sig mod brugere, der ikke er under uddannelse – og
derfor ikke har lektier for.
Dette skel er dog lidt kunstigt, fordi man selvfølgelig
kan godt give sprogtræning til brugere, der er
under uddannelse – og fordi alle de aktiviteter I laver
med brugerne reelt set kan defineres som
sprogtræning, så længe I taler sammen. I dette hæf-
te siger vi sprogtræning, når vi taler om aktiviteter,
der ikke har med brugernes lektier at gøre. Det vil
sige sprogrettede aktiviteter som I frivillige selv
skal planlægge og udføre, idet brugerne ikke kommer
med nogen på forhånd givet opgave.
I kan hente yderligere inspiration til jeres frivillige
aktiviteter i følgende inspirationsmaterialer, som
også er udarbejdet af Dansk Flygtningehjælp:
’Lektiehjælp til børn – hvorfor og hvordan? En
lektiehjælpsmappe for frivillige i Dansk Flygtningehjælp’.
Dansk Flygtningehjælp / Frivillige,
Region Storkøbenhavn, juni 2005.
’En hjælp til mange ting. Frivilligt integrationsarbejde
i udsatte boligområder’. Dansk Flygtningehjælp
/ Frivillige, 2006
’Noget vi bare gør. Frivillige hjælper etniske minoriteter
med uddannelse og job’. Dansk Flygtningehjælp
/ Frivillige, 2005
5

MODERSMÅL, ANDETSPROG,
FREMMEDSPROG
Man taler overordnet set om tre forskellige begreber,
når man taler om sprog og sproglæring:
Modersmålet er det første sprog man lærer. Det er
det sprog, der tales i det hjem, man vokser op i.
Det kaldes også førstesproget. Man kan godt have
to modersmål, hvis man f.eks. er barn af forældre,
der har hver sit modersmål, og man vokser op med
begge sprog i hjemmet. Så har man to sprog som
førstesprog.
Andetsproget er det sprog, man lærer uden for
hjemmet, hvor flertallets sprog er forskelligt fra ens
modersmål. Det vil sige at indvandrere og flygtninge
og deres børn har dansk som andetsprog, når de
bor i Danmark. Selvom et barn af indvandrere eller
flygtninge er født i Danmark er dansk stadig andetsproget.
Det er fordi, det er hjemmets sprog, der er
afgørende. Når der tales om at være ’tosproget’ er
det en betegnelse for at man skal kunne fungere på
to sprog, både sit modersmål og et andetsprog.
Fremmedsprog er de sprog, der læres uden for
hjemmet, hvor det ikke er flertallets sprog. I Danmark
er engelsk, tysk og fransk de største fremmedsprog,
der læres i skolen.
Betegnelsen ’andetsprog’ siger ingenting om graden
af beherskelse af sproget. På nogle områder
kan andetsproget med tiden blive stærkere end
modersmålet, men det betyder ikke, at det forvandler
sig til et modersmål. Det kan f.eks. være hvis et
menneske med dansk som andetsprog læser til sygeplejerske,
og derigennem lærer en fagterminologi,
han eller hun ikke kender på sit modersmål.
Forskning på området fortæller os dog, at hvis man
6
er blevet teenager, når man kommer til et nyt land,
vil man højst sandsynligt ikke kunne lære at anvende
andetsproget flydende. Der vil i de langt de fleste
tilfælde være en antydning af en accent, nogle
afvigende sætningskonstruktioner eller bøjninger
eller andet, der fortæller at vedkommende ikke har
det pågældende sprog som modersmål. De voksne
indvandrere og flygtninge de frivillige møder i
sprogtræningen eller lektiehjælpen (hvis det drejer
sig om sprogskolelektier) har dog ofte andet og
mere end en svag accent at arbejde med.
Hvad kan du gøre for at støtte?
Først og fremmest skal du være opmærksom på, at
du hverken kan eller skal undervise som de professionelle
gør. Selvom dit modersmål er dansk, betyder
det ikke at du har de rette forudsætninger for at
undervise i dansk som andetsprog. Det, du kan
gøre, er at støtte brugerne i deres dansklæring ved
enten at hjælpe dem til selv at løse deres opgaver,
hvis de har lektier for, eller ved at tale med dem om
snart sagt hvad som helst – bare det giver mening
for jer begge. Sprog læres nemlig bedst i sociale
sammenhænge, hvor der er mulighed for at høre og
bruge sproget i situationer, der er autentiske. Det
vil sige at sprog læres gennem meningsfuld kommunikation,
der er relevant og vedkommende for den
enkelte. Den, der lærer et sprog skal kunne relatere
til det der snakkes om, og skal kunne forholde sig
til det aktivt. Derfor anbefales det at tage udgangspunkt
i den enkeltes virkelighed, når man skal finde
noget at tale om. Det er ligegyldigt, hvilket niveau
brugeren befinder sig på, når det kommer til
dette – det er gennem kommunikation og behovet
for at kunne kommunikere, at sprog læres bedst.

HVAD ER HVAD?
Der skelnes i fagkredse mellem sprogets ’anvendelsesrum’
og ’læringsrum’. Anvendelsesrummet
er der, hvor man skal kommunikere med mennesker,
der har dansk som modersmål udenfor klasseværelset
og om ’virkelige’ emner. F.eks. til forældremøder
eller på skattekontoret, hvor ens beherskelse
af sproget har betydning for ens liv. Læringsrummet
derimod er sprogskolens undervisning.
Her kan man øve sig i at kommunikere som
det gøres i anvendelsesrummet, men i mere trygge
En frivillig fra Lyngby Netværksgruppe har hjulpet en kvinde med at tage Social-
og sundhedsuddannelsen. Kvinden gik på forskole til uddannelsen, men skolens
ledelse mente ikke hendes danskkundskaber var tilstrækkelige til at gennemføre
den egentlige uddannelse. Ved hjælp af en god portion stædighed fra kvindens
side, fik hun dog lov til at blive optaget på prøve. Den frivillige hjalp kvinden med
at forstå indholdet i lærebøgerne, og ved at tale om alle de emner der blev taget
op i undervisningen. Kvinden opdagede lige pludselig at hun turde sige noget i
timerne og i gruppearbejdet, og det endte med at hun bestod uddannelsen med
flotte resultater, et bedre dansk og en større selvtillid. Kvinden arbejder nu som
social- og sundhedshjælper, og de frivillige fortæller at hun er så dygtig til sit
arbejde, at de gerne vil plejes af hende, når den tid kommer.
rammer og med mulighed for reflektere over sproget
og dets anvendelse.
Som frivillig har du den fordel at du befinder dig
med et ben i hvert ’rum’. Du er både repræsentant
for verden udenfor klasseværelset, og du kan i
sprogtræningen stoppe op og forklare et ords betydning
eller lignende. Brugeren får derfor i dig de
gode elementer fra begge rum – mulighed for at
tale sproget og mulighed for at tale om sproget.
7

Sprog
Modersmålet spiller en stor rolle i alle menneskers
liv. Det er det sprog, man bedst kan udtrykke sine
følelser og holdninger på og derfor det sprog, hvor
man føler sig mest kompetent. Modersmålet er en
vigtig del af et menneskes identitet, fordi det er
gennem sproget, at man viser, hvem man er. Når
man ikke kan anvende sit modersmål i kommunikation
med andre mennesker, kan man nemt komme
til at føle sig dum, netop fordi man ikke kan
udtrykke sig så præcist og nuanceret som man kan
på modersmålet. Du kan som frivillig afhjælpe denne
følelse hos brugerne ved at anerkende deres modersmål.
Det kan gøres bl.a. ved ikke at ’forbyde’
eller se skævt til at der tales andre sprog end dansk
under sprogtræningen.
At kunne anvende sit modersmål har flere formål:
det er en støtte til at lære dansk og det er en støtte
til at føle sig som et helt og anerkendt menneske.
Hvis du giver sprogtræning eller lektiehjælp til flere
brugere ad gangen – og de har samme modersmål eller
et fælles fremmedsprog – kan det lette brugernes
forståelse af det danske stof, hvis de vender det sammen
på det respektive sprog. I stedet for at du skal
bruge tid og energi på at omskrive og lave tegnsprog
for at forklare et ords betydning, kan brugerne ved
hjælp af en oversættelse til modersmålet hurtigt forstå
betydningen af ordet. Dette gælder også hvis I
diskuterer et emne og øvelsen går ud på at forhandle
jer frem til en fælles holdning. Modersmålet er altså
en ressource, ikke en hindring, for dansklæringen.
En anden måde at anerkende modersmålet på, er at
spørge til det. F.eks. kan du spørge, hvordan brugeren
ville udtrykke noget på sit modersmål, eller hvad
8
En frivillig sidder sammen med en kvinde, der går på
sprogskole. De læser en tekst, som kvinden har svært ved
at forstå. Hun kender godt de fleste ord hver for sig, men
meningen i sammenhængen er uklar. Hvad betyder f.eks.
’far til fire-idyl’? Her er det den kulturelle kontekst kvinden
ikke kender, idet hun ikke ved at ’Far til fire’ er en række
gamle danske film, som portrætterer en enlig far med fire
børn på en overdreven idyllisk måde. Selvom en bruger er
god til dansk, kan han eller hun altså godt mangle noget
viden, for at kunne forstå hensigten. I dette tilfælde var det
nogle kulturelle ’huller’, der skulle dækkes.
LIDT OM SPROG OG KULTUR
dette og hint hedder. For at vende situationen lidt
på hovedet, kan du selv forsøge at udtale nogle ord
på brugerens førstesprog. Det er en sikker vinder,
hvis stemningen trænger til et løft. På den måde er
det pludselig dig, der har svært ved sproget. Spørg i
øvrigt også til, hvilke sprog brugerne kan udover
dansk og deres modersmål. I nogle lande er det almindeligt
at kunne op til flere sprog, som vel og
mærke ofte tales af flere hundrede millioner mennesker.
Det kan være godt at få sat perspektiv på det
danske sprogs betydning internationalt set.
Kultur
Når du giver sprogtræning og lektiehjælp er du også
kulturformidler. Fortæl om dine erfaringer med børnefødselsdage,
forældremøder, bryllupper, begravelser,
eller hvad du synes er relevant. Det er også en
god idé at tage udgangspunkt i noget undervisningsmateriale,
der er udarbejdet specifikt til dansk som
andetsprogsundervisning. Her kan det dog være
godt at være opmærksom på at en del materiale, især
det af ældre dato, beskriver Danmark og dansk kultur
fra en noget ensidig – og det man i fagkredse kalder
nationalromantisk - vinkel. Eksempler på dette
er materiale, der tager udgangspunkt i at Danmark
er et homogent og idyllisk samfund, hvor alle er enige
og det altid er sommer. Set fra et læringsmæssigt
perspektiv er sådan en fremstilling af Danmark ikke
optimal, idet der ikke gives plads til nuancer og diskussioner
af dansk kultur og hvad det indebærer.
Inddrag og anerkend også brugernes kulturelle baggrunde
og erfaringer fra hjemlandene. Det har samme
effekt som beskrevet ovenfor i forbindelse med
inddragelsen af modersmålene.

DANSKUDDANNELSERNE
OPBYGNING OG FORMÅL
Danskuddannelserne er delt op i tre niveauer – det,
der under den gamle lov blev kaldt Spor 1, Spor 2 og
Spor 3. Under den nyeste lov på området (af 1. januar
2004) hedder det Danskuddannelse 1, 2 og 3.
Danskuddannelse 1 bliver man visiteret til, hvis
man er analfabet på sit modersmål. Det er folk
med ingen eller få års skolegang der starter på
denne uddannelse. Folk, der er fuldt ud alfabetiserede
på deres modersmål starter også her, hvis
de ikke kender det latinske alfabet, men de bliver
for det meste flyttet til Danskuddannelse 2
efter noget tid.
Danskuddannelse 2 bliver man visiteret til, hvis
man har hvad der svarer til folkeskolen fra hjemlandet,
og ikke skønnes at ville kunne gennemføre
en videregående uddannelse i Danmark.
Danskuddannelse 3 bliver man visiteret til, hvis
man har mere end hvad der svarer til folkeskolen
fra hjemlandet, og evt. også en kort eller lang videregående
uddannelse. Det er denne Danskuddannelse
man skal bestå, hvis man vil læse videre
i Danmark.
Hver uddannelse består af 6 moduler, og efter hvert
modul er der en modultest. Når man har bestået
alle modulerne kan man gå til Prøve i Dansk 1, 2
eller 3 alt efter hvilken uddannelse man har gået
på. Som noget særligt ved Danskuddannelse 3 ta-
ger man allerede efter modul 5 Prøve i Dansk 3.
Hvis man består den med et højt gennemsnit, kan
man gå videre på modul 6, og derefter tage Studieprøven,
som giver adgang til universiteter og andre
højere læreanstalter. Prøve i Dansk 2 og Prøve i
Dansk 3 er adgangsgivende til kortere uddannelser.
Man skal på nuværende tidspunkt minimum bestå
Prøve i Dansk 2 for at kunne få dansk statsborgerskab
(der er dog i skrivende stund et forslag oppe for
at ændre dette til et krav om en bestået Prøve i
Dansk 3). Hvis man består Prøve i Dansk 1, kan man
ikke få statsborgerskab, og har dermed ikke stemmeret
til folketingsvalg og alle de andre rettigheder, der
følger med et statsborgerskab. Man kan godt efter
Prøve i Dansk 1 gå videre til Danskuddannelse 2,
men man skal selv betale for det. Det hænger sammen
med at der i den nye lov er afsat 3 år til et samlet
integrationsprogram, hvor Danskuddannelsen er
en del af dette – og tager en stor del af tiden.
Ganske kort fortalt er formålet med Danskuddannelserne
at ’kursisterne opnår en almen dansksproglig
kvalificering og introduceres til kultur- og samfundsforhold
i Danmark med henblik på at kunne
varetage erhvervsarbejde og kunne fungere aktivt
som samfundsborger’. (Kilde: ’Bekendtgørelse om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.’ Den
kan findes i sin helhed på Integrationsministeriets
hjemmeside, www.inm.dk, hvor der også ligger meget
andet brugbart informationsmateriale).
9

Som udgangspunkt er Dansk Flygtningehjælps idé med lektiehjælpen at det ikke
kræver nogen særlige forudsætninger at være lektiehjælper. Mange frivillige har dog
svært ved at give kvalificeret lektiehjælp i de naturvidenskabelige fag, som matematik,
kemi og fysik, eller sprogfagene på de højere niveauer. I nogle frivilliggrupper har
man derfor valgt at sige, at man ikke giver lektiehjælp i matematik på over 7. klasses
niveau, mens andre frivillige er gået mere drastisk til værks og har valgt at efteruddanne
sig på VUC! I Region Storkøbenhavn har der været efterspørgsel på et lektiehjælpskursus
i matematik, som frivilligkonsulenten så har tilrettelagt.
INDEN I GÅR I GANG
DET ORGANISATORISKE
Der er mange forskellige måder at give sprogtræning
og lektiehjælp på. Hvordan I i jeres frivilliggruppe
vælger at organisere det, er afhængig af flere
forskellige faktorer: Hvor mange frivillige er i?
Hvor mange brugere? Hvilke aktiviteter vil I gerne
lave? Hvor stort er lokalet? Er der plads til børn?
Hvad tid på dagen skal det være? Hvor mange gange
om ugen skal I mødes?
Der er også forskel på, hvad I skal tænke over på
forhånd, alt efter om I vil tilbyde lektiehjælp eller
sprogtræning.
Hvis det er lektiehjælp I vil lave, skal I finde ud af,
hvem af de frivillige, der har særlige kompetencer
inden for de nødvendige fag. Hvis brugerne går på
en uddannelse efter sprogskolen, er det ikke altid
lige til at hjælpe med de specifikke fag. Hvis I er en
større gruppe frivillige kræver det at I ved, hvem
der hver især kan hjælpe med hvad, så I kan koble
brugeren sammen med den rette frivillige. Hvis jeres
brugere kommer over en længere periode, kan
det være frugtbart at lave et decideret forløb, hvor
en eller to frivillige følger brugerens udvikling.
Hvis det er sprogtræning I har lyst til, og behovet
er der i brugergruppen, er det en god idé at forberede
jer fra gang til gang. I dette hæfte kan I finde
eksempler på aktiviteter I kan lave, og materialer,
som vil være gode at anvende. Sprogtræning kan
organiseres på rigtig mange måder alt efter de frivilliges
og brugernes lyst og behov.
Det er en god idé uanset, hvordan I vælger at organisere
jeres aktiviteter at definere, hvad I kan tilbyde
og at tale med brugerne om, hvad de har brug
10
for. Hvad vil I nå, og hvordan vil I nå det? I kan
nemlig ikke nå det hele, og må derfor fokusere på
nogle få aspekter af sproget, og dets funktioner.
Hvad der skal fokuseres på afhænger af, hvilket niveau
brugerne er på, og hvilke situationer og funktioner,
de gerne vil blive bedre til at klare på dansk.
Det kan godt være svært at skabe en fast gruppe af
frivillige og brugere, der mødes 1-2 gange om ugen,
selvom det nok er den mest optimale måde at organisere
sprogtræning på. Et vist kendskab til brugerne
og en form for kontinuitet er at foretrække, hvis
sprogtræningen virkelig skal rykke noget. Ofte
kommer brugerne når de har mest brug for det, det
vil sige op til prøver eller eksaminer, eller hvis der
er et presserende behov, som f.eks. at forstå et vigtigt
brev fra kommunen.
Erfaringerne siger at det er godt med en ramme om
aktiviteterne, men hvor indholdet kan variere.
F.eks. kan der stå DANSK på ’skemaet’, og så kan
man vælge at gå en tur i lokalområdet, og tale om
det man ser, læse en tekst, tale om et emne (lægen,
fagforeningen) eller tage på museum. Dermed skabes
der kontinuitet i forløbene, men samtidig gives
der plads til spontanitet. Se under ’Aktiviteter’ i
dette hæfte for flere forslag.
Der er fra et læringsmæssigt perspektiv ingen
grund til at hive en masse bøger og andet materiale
frem. Sprogtræning kan sagtens gennemføres bare
ved at en frivillig og en eller flere brugere taler
med hinanden – f.eks. om deres egne familieforhold:
hvor mange søskende har du, er du den ældste
eller yngste, er der flere kvinder end mænd i
din familie osv. Hvis I kan finde noget I har til fæl-

les, og tale om det, er det et rigtigt godt udgangspunkt
for at bygge en god relation op – og derigennem
få talt og hørt en masse dansk.
Faste aftaler?
Find ud af hvordan I forholder jer til mødepligt og
overholdelse af aftaler i forhold til brugerne. I nogle
grupper er det normen at udelukke brugerne eller
’afskedige’ dem, hvis de gentagne gange kommer
for sent, eller på anden vis ikke overholder de aftaler
de frivillige har lavet med dem. Der er selvfølgelig
forskel på, om man har en aftale en-til-en eller
om I er en større gruppe der mødes hver tirsdag
fra kl. 17-19. I kan altså vælge den hårde linie og
udelukke dem, der kommer for sent, men vær samtidig
bevidst om, at det måske betyder at I mister
jeres brugergrundlag. I kan også vælge den bløde linie
og synes det er i orden med noget fleksibilitet,
men det betyder så til gengæld, at det er svært at
planlægge et forløb med kontinuitet. Dette er selvfølgelig
afhængigt af, hvad jeres aktiviteter går ud
på: hvis I tilbyder lektiehjælp, er der ikke behov
for et kontinuerligt forløb som sådan, mens at hvis I
tilbyder sprogtræning, og har planlagt på forhånd,
Frivilliggruppen ’Sprog & integration for kvinder’, der laver
sprogtræning i Mjølnerparken, har haft gode erfaringer med
at planlægge deres aktiviteter 3-4 måneder ad gangen. Efter
hver gang har de frivillige sat en halv time af til forberedelse
af et lille oplæg til næste gang. De har været på biblioteket
og lånt letlæselige bøger om emner som vikingerne
og kriminalitet og har fortalt kvinderne om lidt af Danmarks
historie. Det har været en stor succes, og de frivillige har
oplevet at både brugernes såvel som deres eget engagement
er steget efter ’semesterplanen’ er taget i brug.
hvad der skal foregå, vil det være frugtbart med faste
mødetider. Vær dog bevidst om at tilbuddet jo
både er frivilligt for jer og for brugerne. Og at ustabiliteten
sagtens kan gå begge veje: de frivillige
kan jo godt finde på at rejse væk en uges tid, og
man kender måske godt fra sig selv, at det kan være
svært at komme af sted til yoga eller fransk på aftenskolen
hver eneste onsdag aften.
Flere (mindre) frivilliggrupper har udvekslet telefonnumre
med brugerne og ringer til brugerne inden
de skal mødes, for at høre om de kommer. Det
skaber glæde og tillid, samtidig med at de frivillige
ved, om der overhovedet kommer nogen. Mange
grupper har erfaret, at det er svært at starte igen efter
en længere pause efter ferier. I den forbindelse
har nogle frivillige skrevet postkort til brugerne for
at gøre opmærksom på, hvornår de startede. Det
kan også inddrages i sprogtræningen at skulle melde
telefonisk afbud til de frivillige, hvis man ikke kan
komme. Hvad siger man egentlig, når man ringer til
nogen med et afbud? Og hvad hvis nu det er den
frivilliges ægtefælle, barn eller sambo, der tager telefonen?
Det kan være en god øvelse med fokus på
den til situationen passende kommunikation.
11

REKRUTTERING AF BRUGERE
En af betingelserne for det frivillige arbejde er, at
der kan forekomme overraskelser. Kommer der for få
eller for mange brugere? Har de deres børn med? Er
vi nok frivillige? Man kan ofte ikke forberede sig ud
af den type overraskelser, og det kan godt opleves
som en hårfin balance om antallet af frivillige passer
til antallet af brugere. Hvis der ikke kommer nogle
eller nok brugere kan I overveje om det skyldes at
de ikke kan få deres børn passet, mens de er hos jer.
Det kan også skyldes at de er kommet i kommunal
aktivering, eller at de er usikre på, hvad det er I tilbyder
– og hvem I er. Eller måske at de har andre
pligter eller ikke kender til jeres tilbud. Her følger
nogle idéer til, hvordan I kan skaffe flere brugere:
Hvis I laver aktiviteter for kvinder er det en god
idé at have plads og frivillige til at brugernes børn
også kan være der.
Gå gerne rundt og stem dørklokker i lokalområdet –
mund-til-mund-metoden virker bedre end en folder.
Hav øje for hvordan I formidler jeres budskab,
gør det enkelt, med så få informationer som muligt,
især hvis det er skriftligt. Hvis I er i et boligområde
så hæng opslag op i vaskekælderen, og læg nogle
foldere hos beboerrådgiveren, så han eller hun kan
give dem videre. Husk at skrive hvor I holder til,
og regn ikke med at I bliver kontaktet per telefon,
og slet ikke per mail. Sæt gerne billeder af de frivillige
ind i folderne – det giver en større tryghed i
forhold til hvem I er.
Hvis man befinder sig i et boligområde, og der er
’infotv’ er det en god idé at reklamere for aktiviteterne
der – husk at tilpasse sproget til målgruppen
12
og overvej om det er hensigtsmæssigt at kalde jeres
aktiviteter for f.eks. ’integrationsfremmende’. Lad
målgruppen og lix-tallet stemme overens.
Rekrutter brugere via sprogskolerne – få en lærer
til at sige god for jer, og mød op og præsenter jer
selv i de forskellige klasser.
Vær tålmodige hvis der ikke kommer nogen de
første par gange – det tager lidt tid for nogle brugere
at dukke op – fra de opdager muligheden for at
komme til de selv får mulighed for at være der.
Opfordr brugerne til at lade ordet sive om jeres arbejde
– og at I er flinke mennesker. Det at være
frivillig og lave frivilligt arbejde er ikke nødvendigvis
noget brugerne kender på forhånd. Tal om hvad
det indebærer at være frivillig, hvad I får ud af det,
hvad I kan tilbyde dem, og at det er et gratis tilbud.
Frivilligpleje
Selvom det er brugerens behov der er i fokus, skal
de frivillige også skal have noget ud af at hjælpe.
Udover den umiddelbare glæde, der ligger i at gøre
en forskel for andre, er det godt at huske at lave
nogle arrangementer, hvor de frivillige kan udveksle
erfaringer og gode idéer med hinanden. I nogle
grupper er sprogtræningen og lektiehjælpen delt op
i forskellige hold på forskellige dage, og de frivillige
ser derfor ikke nødvendigvis de andre frivillige hver
uge. Her er det vigtigt at huske at man som frivillig
er en del af en frivilliggruppe, hvor man kan få støtte
fra de andre frivillige – og desuden at man er en
del Dansk Flygtningehjælp, og også kan få støtte og
vejledning fra sin regionale Frivilligkonsulent.

AKTIVITETER
Der er et væld af aktiviteter I kan lave med brugerne
i sprogtræningen – eller som afveksling til lektiehjælpen.
Det vigtigste at huske på, når I planlægger
aktiviteter er at brugerne får mulighed for at
øve sig i at tale og lytte til dansk, der tager udgangspunkt
i virkelige situationer. Måder at sikre
det på er ved at bruge realia, dvs. ting fra det virkelige
liv, og at sørge for at lave aktiviteter, hvor alle
har mulighed for at deltage i samtalen (hvis der er
flere brugere ad gangen).
Her følger et udpluk af mulige aktiviteter (tilpas
selv niveauet til jeres brugere).
Alt om Danmark, historie, geografi, samfund, politik,
traditioner, familieliv, arbejdsliv m.m. – sammenlign
med brugernes lande. Gå på biblioteket
og lån (lette) bøger om emnerne. Gør emnerne relevante
ved at forholde dem til brugernes egne liv.
Find bøger om brugernes hjemlande på dansk –
så er stoffet kendt på forhånd, hvilket gør det
nemmere at forstå det danske.
Hvor var vi da vi var ti år gamle? Fortællinger fra
barndommen.
Alle medbringer private fotoalbums og snakker
om billederne.
Lav en ’venindebog’ med relevante informationer
om hinanden – den kan også bruges til at
være bedre til at huske hvilken baggrund man
hver især har.
Tag en bunke aviser med, og kig på overskrifter
og billeder. Lad brugerne selv vælge nogle artikler
ud som de er interesserede i. MetroExpress
og Urban er gratis og har korte nyhedsartikler.
Lav rollespil, hvor I skal ringe til lægen, lægge
en besked på en telefonsvarer, besøge den nye
nabo, til jobsamtale…
Planlæg en fest og en menu. Brugerne skal selv
forhandle sig frem til, hvad der købes ind og selv
stå for at lave maden.
13

MATERIALER
Der findes rigtig mange materialesæt eller systemer
til brug for undervisning i dansk som andetsprog,
både mange gode og mindre gode af slagsen. De
gode er de som tager udgangspunkt i kursisternes
verden og lægger op til kommunikation om relevante
emner. Der bliver ikke lavet meget af den
slags, blandt andet fordi markedet for undervisningsmaterialer
er relativt lille i Danmark.
Hvis brugerne går på sprogskole og har brug for
lektiehjælp er det selvfølgelig oplagt at anvende
det samme materiale som de gør på sprogskolen.
Find ud af, hvilke krav der stilles til brugerne fra
sprogskolens side og træn dem derefter. På Integrationsministeriets
hjemmeside kan du finde en vejledning
til modultestene for underviserne på sprogskolerne
(se dette hæftes afsnit om Danskuddannelsernes
opbygning og formål for information om
modultestene). Vejledningen kan give dig et overblik
over, hvad der kræves af dine brugere, når de
skal til modultest. Vejledningen ligger her:
http://www.inm.dk/imagesUpload/dokument/netvejledning.pdf.
Se under Del II af rapporten.
Selvom brugerne ikke går på sprogskole kan det
være en god idé at anvende et materialesæt, dvs.
tekstbog, øve/opgavebog og evt. lærervejledning.
Det kan være en overskuelig måde at komme i
gang med sprogtræningen på, især hvis brugerne er
begyndere. Men det har også sine naturlige begrænsninger,
idet du ikke kan tilpasse indholdet af
sprogtræningen til lige netop dine brugeres behov
og ønsker. En del materiale, især det lidt ældre af
slagsen, tager udgangspunkt i grammatiske øvelser,
snarere end samtaleøvelser – og tegner som tidligere
nævnt et billede af det danske samfund som væ-
14
rende ensidigt idyllisk. Så vælg de dele ud du kan
bruge til noget konstruktivt, og spring resten over.
Det giver også mulighed for at gøre sprogtræningen
afvekslende, hvis du skifter mellem materialetyper
og aktiviteter. Som beskrevet i afsnittet om aktiviteter
kan det bedste materiale være realia, hvis man
kan finde en god måde at anvende dem på.
Her følger nogle eksempler på tekstbøger, materialesæt,
aviser m.m. af den hensigtsmæssige slags:
Sommer i byen, redigeret af Adil Erdem. En
samling af 16 skønlitterære tekster skrevet af indvandrerlærere
til deres elever. De beskriver indvandrer-relevante
emner som kultursammenstød,
sprogbarrierer og racisme, men også almenmenneskelige
problemer som død, savn, nederlag og livsglæde.
Kan bruges både som debatoplæg og som
tekster i sig selv, der kan analyseres og perspektiveres.
Mølleparken-serien. Med titlerne Møde i Mølleparken,
Brand i Mølleparken, Fest i Mølleparken
og Farvel til Mølleparken. Skrevet af Lisbeth Brønnum,
lette at læse med kassettebånd til. Handler
om livet i en beboelsesejendom, hvor der bor mange
forskellige mennesker.
På let dansk – er en avis med aktuelt nyhedsstof
på let dansk skrevet af journalister. Man kan tegne
abonnement på avisen, og der hører opgavesæt for
voksne med til hvert nummer. Se www.paaletdansk.dk
for nærmere information.
Danmark på let dansk er en bog efter samme
princip som ovennævnte avis. ’Danmark på let

dansk’ er skrevet til indvandrere og flygtninge, der
er ved at lære dansk, og den er beregnet til brug på
Danskuddannelsen. Bogens forfatter, Ulla Søgaard
Thomsen, har fulgt en dansk families hverdag i
nogle måneder. Gennem beskrivelsen af familiens
liv får læseren en introduktion til dansk kultur og
danske samfundsforhold. Bogen er udgivet af
Kroghs Forlag
Som støtte til sprogtræning kan følgende anbefales:
Silkeborg Daghøjskole har i samarbejde med deres
studerende lavet en sammenlignende grammatikoversigt
over dansk og hhv. arabisk, somali, vietnamesisk,
serbokroatisk, swahili, persisk, tyrkisk,
spansk, fransk og engelsk. Bøgerne hedder ’Vores
fællessprog – dansk på arabisk’ mv. og de kan lånes
på bibliotekerne.
Som støtte til sprogtræning til somaliske brugere
kan følgende anbefales:
Christel Tarber: Introduktion til det somaliske
sprog – en lydlig og grammatisk sammenligning af
dansk og somali. Amtscentret for Undervisning. Århus
Amt. Vesterskovvej 4. 8660 Skanderborg. Tlf
87 93 39 33. http://www.acu-aarhus.dk/.
Danmarks Pædagogiske Bibliotek i Emdrup har en
stor samling af materialesæt. Se www.dpb.dpu.dk.
I nogle frivilliggrupper har de gode erfaringer med
at bruge billedbøger til sprogtræningen til analfabeter
eller begyndere.
Hvis I har mange midler er det en god idé at anskaffe
jer ordbøger på de relevante sprog, og også
illustrationsordbøger, f.eks. Visuel ordbog fra Politikens
Forlag.
Som en støtte til de frivillige kan ’Basis grammatikken’
af Barbara Fischer-Hansen og Ann Kledal anbefales.
15

NÅR I ER I GANG
GODE RÅD OM LIDT AF HVERT
Vurder hvor meget og i hvilke tilfælde du skal rette.
Aftal med brugeren hvornår. Ved samtale om et
emne, følelser eller holdninger, så lad være med at
afbryde for at rette, hvis du forstår hensigten. Fokuser
evt. på bestemte områder af sprogbrugen,
f.eks. verbernes bøjning i datid, og ikke på alting
på en gang – det kan virke demotiverende, hvis
det hele er forkert. Gå efter at brugerne lærer at
tale funktionelt og forståeligt dansk. Det perfekte
skal ikke være målet.
Find ud af hvordan brugernes modersmål fungerer
grammatisk. Hvordan er ordstillingen i spørgende
sætninger? Hvordan bøjer man navneordene i tal
og køn? Hvad med verberne? Snak med brugerne
om, hvordan dansk adskiller sig fra deres modersmål.
Giv i fællesskab konkrete eksempler.
Den metode sprogskolen underviser i, farver ofte
brugernes syn på, hvordan man lærer dansk. Det
kan godt skabe forvirring, hvis man tager udgangspunkt
(måske uden at være bevidst om
det) i nogle andre metoder, og derved går på
tværs af sprogskolen. Få brugerne til at fortælle
hvad de arbejder med i skolen pt.
Humor kommer du langt med.
16
Vær opmærksom på at I måske har forskellige
forventninger til lektiehjælpen i forhold til hvor
meget ’udenomssnak’ der skal være.
Tal meget enkelt. Det hjælper ikke at tale langsomt,
hvis du samtidig anvender lange, svære
ord. Tal i korte sætninger.
Fortæl om dig selv og få brugerne til at fortælle.
Det giver både en større tryghed og en fornemmelse
af, hvor de er i deres dansksproglige udvikling.
Brug dit kropssprog med tegn og fagter
hvis det er nødvendigt. Sæt dig selv i spil, spørg
om deres liv og familie, også selvom du kun skal
læse lektier med dem. Skab et tillidsforhold.
Bl.a. ved at kunne udtale deres navn rigtigt.
Vurder om det vil være frugtbart at stille krav til
brugerne om deres læring. Vær opmærksom på
at nogle ikke har tid til at lave lektier derhjemme.
Ros brugerne, fordi det har de brug for. Der er
altid noget at rose, og det giver selvtillid, hvilket
giver større motivation og bedre læring. Brugerne
kan ofte mere end de selv tror, og bliver meget
glade, når det går op for dem.

SAMARBEJDE MED
SPROGSKOLER
Netværksgruppen i Gentofte har et samarbejde
med den lokale sprogskole. Et par gange om året
fortæller nogle ansatte om skolens arbejde og metoder,
herunder om de forskellige modultests.
En anden frivilliggruppe har aftalt med nogle af lærerne
på en sprogskole at de frivillige kommer i frikvartererne
og taler med kursisterne om forskellige
aktuelle emner.
Nogle sprogskoler har et studieværksted eller lignende.
Her kan de frivillige spørge om de kan
komme og øve dansk med kursisterne – f.eks. en
time ad gangen.
På denne adresse kan du se en oversigt over sprogskoler
i hele landet: http://www.inm.dk/imagesUpload/dokument/adressersprogskoler.pdf
Netværksgruppen for Flygtninge og Indvandrere
på Frederiksberg har udarbejdet et idékatalog omkring
samarbejde med sprogskolerne. Det kan rekvireres
hos Frivilligkonsulenten i Region Storkøbenhavn.
17

FORSLAG TIL VIDERE LÆSNING
Hvis du har fået blod på tanden, og gerne vil vide
mere om området dansk som andetsprog og hvordan
de professionelle underviser i det, kan du anskaffe
dig en eller flere af følgende publikationer:
Sprogforum – tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik.
Det udgives af INFODOK ved Danmarks
Pædagogiske Bibliotek, og man kan tegne
abonnement på det. De overskuelige praksis- og
forskningsorienterede artikler skrives af undervisere
ved sprogskoler, samt forskere i feltet omkring
dansk som andetsprog. De fleste artikler kan hentes
fra www.dpu.dk.
På sporet – en antologi i dansk som andetsprog.
En samling af artikler skrevet af fagpersoner
om alle tænkelige emner indenfor dansk som andetsprog,
f.eks. om samtale og udtale. Den kan
hentes på www.uvm.dk under ’udgivelser’, dernæst
’online publikationer’ og ’voksenuddannelse og folkeoplysning’.
Til denne udgivelse er der tilknyttet
tre undervisningsvejledninger, et for hvert spor
(som danskuddannelserne tidligere var opdelt i).
De findes samme sted under overskriften Spor 1,
Spor 2, Spor 3.
Individuelle læringsplaner og kollektive læringsrum
– en vejledning. Denne udgivelse fra
Integrationsministeriet (2003) bygger på den nyeste
lov for danskuddannelserne. Den opsamler erfaringer
fra forskellige forsøgsprojekter, bl.a. et arbejds-
18
markedsrettet projekt, og der gives konkrete anvisninger
på metoder til brug i undervisningen for de
professionelle. Den kan hentes på www.inm.dk/
publikationer/individuelle_laeringsplaner/index.htm
Det flyvende tæppe. Et nyhedsbrev om undervisningen
af tosprogede børn, unge og voksne. Nyhedsbrevet
udkommer som e-post den første uge
hver måned og man kan få det i sin indbakke ved
at tilmelde sig på www.inm.dk, under ’integration’,
derefter ’danskundervisning’, og klikke på ’Det flyvende
tæppe’ i venstre side af skærmen.
Studier i dansk som andetsprog. En god grundbog
med længere forskningsbaserede artikler. Den
er udgivet i 1999, og redigeret af Anne Holmen og
Karen Lund.
Kig også på www.uc2.dk, som er hjemmesiden for
Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet
(UC2) og på www.ufe.dk, som er hjemmesiden for
den faglige organisation for undervisere for tosprogede
elever. Her kan man finde mange relevante
og aktuelle artikler, der retter sig mod professionelle
undervisere i dansk som andetsprog.
Hold i øvrigt øje med, hvornår der udbydes sprogtræningskurser
for frivillige i Dansk Flygtningehjælp.
Se den aktuelle oversigt i kursuskataloget
som kan rekvireres hos din regionale Frivilligkonsulent
og meld dig til på www.flygtning.dk/kurser.

FRIVILLIGGRUPPER MED
ERFARINGER PÅ OMRÅDET
Disse grupper i København har erfaring med sprogtræning
og lektiehjælp for voksne:
Frivilliggruppen i Akacieparken, Valby
Dansk for kvinder, Nørrebro
Lyngby Netværksgruppe
Netværksgruppen for Flygtninge og Indvandrere
på Frederiksberg
Netværksgruppen i Gentofte
Netværksgruppen i København, Nørrebro
Sprog & integration for kvinder, Nørrebro
Se www.flygtning.dk for en oversigt over frivilliggrupper
i din region, der laver sprogtræning og lektiehjælp
for voksne.
19

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP / FRIVILLIGE
Region Storkøbenhavn
Nørrebrogade 32, mezz.
2200 København N
Tlf. 35 36 80 67
www.flygtning.dk
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID